Parkeringsareal, parkeringsfond, ombygning, ændret anvendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Parkeringsareal, parkeringsfond, ombygning,
ændret anvendelse
»Byggelovsklage vedr. ejendommen Clemens Torv 15, 8000 Århus C.
Bygge- og Boligstyrelsen har den 26. september 1991 modtaget Århus
Amtskommunes udtalelse i forbindelse med Deres klagesag vedrørende ovennævnte
ejendom.
Af amtskommunens skrivelse, som De ikke har haft bemærkninger til,
fremgår, at man fastholder sin tidligere afgørelse om, at Århus kommune har
haft den fornødne hjemmel til at kræve indbetaling til parkeringsfond
svarende til 3 parkeringspladser, i forbindelse med ombygning af restaurent.
Kravet er opstået ved, at anvendelsen af ca 100 kvm i bygningen er ændret
fra beboelse til erhverv, idet 6 værelser samt nogle udenomsrum i mezzaninen
er inddraget i eksisterende restaurent på første sal. Herved øges
virksomhedens bruttoetageareal, som kommunen lægger til grund ved
fastsættelse af parkeringsanlæg. Da der ikke er mulighed for nyanlæg af
parkeringspladser på ejendommen, har kommunen i henhold til de
»Retningslinier for anlæg af parkeringsarealer i Århus kommune,»
som er vedtaget af byrådet den 9. januar 1985, stillet krav om indbetaling af
afgift for 3 pladser, eller ialt 84.000,- kr. idet man har modregnet 1 plads
for den tidligere beboelse af arealet.
Denne afgørelse indklager De for Århus Amtskommune den 8. marts 1989 først
og fremmest på baggrund af kommunens fortolkning af ovennævnte retningslinier
i den konkrete sag. Efter Deres opfattelse er der i realiteten tale om en
indskrænket anvendelse af det samlede areal, idet den ændrede indretning af
restaurenten, bl.a. med indvendig trappe, etablering af køkken og salatbuffet
m.v. i selve restaurenten har medført færre serveringspladser. Samtidig er
køkkenet flyttet fra kælder til mellemetage, hvorved kælderen er overgået til
kun at anvendes til vareindlevering o.l. og de 6 beboelsesværelser er
nedlagt. Alt i alt har ombygningen således efter Deres opfattelse medført et
mindsket behov for parkeringspladser.
Læs alt
De finder, at kravet om yderligere parkeringspladser i forbindelse med
nybygning og ombygning primært må bedømmes udfra det konkrete yderligere
behov, der opstår ved byggeriet.
De rejser iøvrigt tvivl om den eksisterende hjemmel, som De ønsker
fastlagt sammen med grænserne for såvel fastlagte regler som de i forbindelse
med reglerne trufne skønsmæssige afgørelser.
I skrivelse af 13. februar 1990 finder amtskommunen som klageinstans, at
afgørelsen er truffet i overensstemmelse med bygningsreglementets kap.
2.1.3., hvorefter parkeringsareal kan fastsættes udfra ejendommens
bruttoetageareal. Kommunen har i »Retningslinier for anlæg af
parkeringsarealer i Århus kommune« fastlagt, hvorledes den agter at
administrere bygningsreglementets bestemmelser, og afgørelsen er truffet i
overensstemmelse hermed. Amtskommunen finder således, at kommunen har haft
den fornødne hjemmel til at fastsætte kravet om de 3 parkeringspladser.
Hjemmelen til i stedet af opkræve parkeringsafgift finder amtskommunen er
tilstede i byggelovens § 22 stk. 5. hvorefter boligministeren kan fastsætte
bestemmelser for kommunalbestyrelsens adgang til at gøre fravigelse fra
bestemmelserne om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund
betinget af, at der sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond.
Selve parkeringsbehovet og størrelsen af afgiften beror på kommunens skøn,
hvorfor amtskommunen med henvisning til byggelovens § 23, stk. 1 afviser at
tage stilling hertil.
Den 9. april 1990 påklager De såvel kommunens som amtskommunens afgørelse
til Bygge- og Boligstyrelsen.
De anfører heri, at amtskommunen ikke ses at have behandlet Deres
argumentation vedrørende beregningsgrundlaget for det øgede parkeringsbehov.
De stiller spørgsmålet, hvorvidt de fastsatte retningslinier kan misbruges
til at stille krav om parkeringspladser, som i realiteten ikke logisk og
fornuftigt kan begrundes, såfremt kommunen ikke foretager en konkret
vurdering af behovet før og efter ombygningen. Af bemærkningerne til
ovennævnte retningslinier fremgår, at det er »det øgede behov«, der
skal lægges til grund ved vurdering af, om der ved en ændret anvendelse af en
eksisterende bygning skal stilles krav om yderligere parkeringspladser.
At lægge bruttoarealet til grund anser De for en tom begrundelse, idet
kommunen er i besiddelse af oplysninger såvel fra Bygningsinspektoratet som
Brandmyndighederne om den brug, der kan finde sted, og dermed også den
belastning af behovet for parkeringspladser i forhold til tidligere brug, der
kan være tale om.
Endelig peger De på, at kommunen ikke tager stilling til, at brugen af
kælderen er betydeligt indskrænket i forhold til tidligere, idet anvendelse
idag udelukkende er indlevering og opbevaring af varer, hvor det før var
køkkenregion, idet der er indrettet »køkkener« i de to
restaurationslokaler. Dette er bl.a. medvirkende til, at der ikke er sket en
udvidelse af serveringspladserne.
Amtskommunens afvisning med henvisning til byggelovens § 23, stk. 1 mener
De er forkert, idet der her er tale om et skøn på baggrund af bestemmelser,
som kommunen selv har fastsat i henhold til § 22 stk. 5, hvor hjemlen er
givet til boligministeren.
Herudover anser de § 23 stk. 1 andet punktum, hvorefter påklage endvidere
kan tillades, hvis afgørelsen har almindelig interesse eller videregående
betydelige følger for klageren, for at være tilstrækkelig hjemmel for Deres
klient, og i den forbindelse anser De kommunens klagevejledning for at være
forkert.
I Bygge- og Boligstyrelsens skrivelse af 11. april 1990 meddeles det, at
man har anmodet Århus Amtskommune om en udtalelse til Deres klage, efter
indhentet erklæring fra Århus kommune.
Den 30. april 1990 anmoder amtskommunen magistratens 2. afdeling om en ny
udtalelse, som efter adskillige rykkere såvel fra amtet som fra Bygge- og
Boligstyrelsen dog først fremkommer den 19. september 1991.
På baggrund heraf har amtskommunen, som nævnt indledningsvist, den 25.
september 1991 fremsendt sine kommentarer til Bygge- og Boligstyrelsen.
Århus kommune redegør for beregningen af parkeringskravet udfra de
retningslinier, der er opstillet for de forskellige anvendelsesområder inden
for bolig og erhverv. Denne beregningsmetode tager ikke højde for, hvor
intensivt f.eks. restaurationslokaler bruges. Dette finder kommunen
imidlertid ikke, man kan inddrage i vurderingen, idet intensiteten kan
variere på grund af f.eks. ejerskifte, underholdning, kundernes
aldersfordeling etc, og et sådant skift vil ikke betyde, at kommunen
inddrages og efterfølgende får mulighed for at vurdere et eventuelt øget
parkeringsbehov. Man har derfor ikke ment at kunne tage hensyn til en
eventuel mindre intensiv udnyttelse af arealet.
På samme måde har man heller ikke kunnet tage hensyn til den ændrede
anvendelse af kælderlokalerne.
Ved beregning af parkeringsbidraget, har kommunen således set isoleret på
den ændrede anvendelse af mezzaninetagen, som tidligere var godkendt til
udenomsrum og beboelse.
Kommunen understreger, at de givne retningslinier er vejledende, men har
ikke skønnet, at den konkrete sag indeholdt momenter, som kunne begrunde en
fravigelse af den praksis, som retningslinierne er udtryk for.
Amtskommunen er i sin udtalelse af 25. september enig med kommunen i den
oven for beskrevne anvendelse af regelgrundlaget. Man mener ikke, at den
aktuelle indretning bør danne grundlag for udlæg af parkeringsareal, idet en
senere mere intensiv udnyttelse af lokalerne ikke vil kunne bruges til at
stille krav om yderligere parkering. Man har således fundet, at kommunen har
haft den fornødne hjemmel til at kræve yderligere parkeringsareal i det
omfang, den ændrede anvendelse giver anledning til. Fastsættelsen heraf beror
på et skøn, som klagemyndigheden ikke har mulighed for at gå ind i.
Selvom boligministeren ikke har fastsat nærmere bestemmelser, angiver §
22, stk. 5 i byggeloven dog mulighed for, at kommunen kan dispensere fra
bygningsreglementets parkeringskrav, idet der sker indbetaling til en
parkeringsfond, og kommunens beregninger giver ikke amtskommunen anledning
til bemærkninger.
Til Deres påstand om, at klagevejledningen i kommunens afgørelse af 14.
februar 1989 er fejlagtig, anføres, at det er amtskommunen som
klagemyndighed, der vurderer, om en afgørelse har almindelig interesse eller
videregående betydelige følger for klageren. Dette har man vurderet ikke var
tilfældet, bortset fra det allerede konkret behandlede spørgsmål af
almindelig interesse, om kommunen kan stille krav om indbetaling til
parkeringsfond.
I Bygge- og Boligstyrelsens skrivelse af 11. april 1990 tog man forbehold
med hensyn til, om byggelovens betingelser for at tage Deres klage op til
behandling var opfyldt. Skønsmæssige afgørelser og vurderingen af, hvorvidt
en afgørelse har almindelig interesse eller videregående betydelige følger
for klageren, kan således ikke indklages for boligstyrelsen, jf. § 23 st. 1
og 2 i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986.
Bygge- og Boligstyrelsen har fundet, at der er hjemmel til at tage
spørgsmålet om fastsættelse af parkeringsarealer op til behandling.
I denne anledning skal Bygge- og Boligstyrelsen meddele følgende:
I medfør af byggelovens § 22, stk. 5 kan boligministeren fastsætte
bestemmelser for kommunalbestyrelsens adgang til at gøre en fravigelse fra
bestemmelser om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund betinget
af, at der sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond. Bestemmelsen skal
ses i tilknytning til byggelovens § 22, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen
kan dispensere fra lovens fastsatte bestemmelser, når det skønnes foreneligt
med de hensyn, som ligger til grund for de pågældende bestemmelser. Ved
meddelelse af dispensation kan der fastsættes betingelser - også af økonomisk
art - som kompenserer for de bestemmelser, som dispensationen vedrører.
Bygge- og Boligstyrelsen finder således, at kommunalbestyrelsen lovligt kan
betinge en dispensation fra kravene om tilvejebringelse af parkeringsarealer
på egen grund af, at der indbetales et beløb til en parkeringsfond.
I forbindelse med den skete ombygning og ændrede anvendelse af den
pågældende bebyggelse er det Bygge- og Boligstyrelsens opfattelse, at det i
henhold til byggelovens § 2, stk. 1, litra b og c, jf. bygniningsreglement
1982, kap. 2.1.3 må vurderes, om der udløses krav om udlæg af yderligere
parkeringsareal. Ved denne vurdering finder Bygge- og Boligstyrelsen ikke, at
kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed kan stille krav om større
parkeringsareal end det, der følger af det yderligere parkeringsbehov, som
ombygningen og den ændrede anvendelse med rimelighed kan antages at medføre.
Ved bedømmelsen heraf finder Bygge- og Boligstyrelsen, at der ikke alene kan
tages hensyn til den arealmæssige forøgelse af den pågældende
restaurantionsvirksomhed, men at der tillige bør foretages en mere almindelig
vurdering af, i hvilket omfang restaurationsvirksomhedens nye
funktionsmuligheder med rimelighed kan påregnes at øge parkeringsbehovet. Da
det fremgår af sagen, at en sådan vurdering ikke er foretaget af
kommunalbestyrelsen, hjemviser Bygge- og Boligstyrelsen herved sagen til
fornyet behandling i overensstemmelse med de anførte retningslinier.
Såfremt sagen ønskes indbragt for domstolene, skal sagen efter byggelovens
§ 25 anlægges inden 6 måneder.'
Pdv
eb
Mette Vielwerth
Fuldmægtig
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Parkering på gårdareal - Parkeringskrav ved ombygning Retsinformation · 24. september 1997
- Afgørelse i klagesag om Københavns Kommunes afslag på byggetilladelse til opførelse af nyt kolonihavehus på [A1], 2500 Valby Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. november 2023
- Terrænregulering, ulempe, dispensation Retsinformation · 24. september 1997
- Afgørelse i klagesag om anvendelsesændring på [XXX], 5602 Avernakø Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. januar 2022
- Dispensation - begrundelse for afslag Retsinformation · 24. september 1997
- Dispensation, niveaufri adgang Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Parkering på gårdareal - Parkeringskrav ved ombygning Retsinformation · 24. september 1997
- Parkering, udlæg af parkeringsarealer ved tilbygning, tilbygning Retsinformation · 24. september 1997
- Benyttelsesændring, udlæg af parkeringsarealer Retsinformation · 24. september 1997
- Inspektion af rådhuset i Esbjerg Retsinformation · 4. marts 2010
- Nedennævnte ændringer af [finans1]s skattepligtige indkomst Landsskatteretten · 15. december 2011
- Grundværdi – P-kælder SKM-databasen · 21. oktober 2019