Parkering, udlæg af parkeringsarealer ved tilbygning, tilbygning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Parkering, udlæg af parkeringsarealer ved
tilbygning, tilbygning
Byggestyrelsen har i dag skrevet følgende til tandlæge Peder Andersen,
Rosengade 35, 8300 Odder:
Byggelovsklage vedr ejendommen matr.nr. 31 h, Odder by, Odder.
I skrivelse af 18. marts 1982 har De klaget over en afgørelse truffet af
Århus amtsråd vedrørende indbetaling til parkeringsfond for etablering af
parkeringspladser i forbindelse med en tilbygning på Deres ejendom.
Det fremgår af sagen, at De i 1979-80 har opført en tilbygning på 154 (m2)
til Deres beboelses- og erhvervsbygning, og at en sidebygning på 150 (m2)
efter krav fra byrådet er blevet nedrevet. I forbindelse med udstedelse af
byggetilladelse blev det stillet som vilkår, at De underskrev en tidligere
forhandlet overenskomst med kommunen om at dække udgifterne til 17
parkeringspladser.
De har til støtte for Deres klage anført,
at kommunen ikke lovligt kan kræve anlagt en eneste parkeringsplads og
derfor heller ikke kan kræve indbetaling til kommunens parkeringsfond, og
at aftalen af 29. juni 1979 blev underskrevet under den forudsætning fra
Deres side, at der forelå en lovlig forvaltningskontrakt, og at der således
er tale om, at aftalen er indgået under svigtende forudsætninger.
De har endvidere klaget over, at amtsrådet har hjemvist sagen til fornyet
behandling i kommunalbestyrelsen, og at amtsrådet ikke har taget stilling til
aftalens gyldighed, men henvist dette spørgsmål til afgørelse ved domstolene.
Af amtsrådets skrivelse af 22. februar 1982 fremgår følgende om sagen og
amtsrådets afgørelse:
1. Redegørelse for sagen.
Ifølge de foreliggende udtalelser og sagens bilag er der tale om, at
kommunen med henblik på at realisere byplanvedtægt nr. 7 med hensyn til
frilæggelse af det indre af nogle kareer i Odders centrum og at etablere det
forudsatte fælles parkerings- og opholdsareal har forhandlet med de
Læs alt
implicerede grundejere igennem en lang årrække.
På baggrund af disse forhandlinger har kommunen foretaget en beregning af,
hvor mange parkeringspladser klageren som ejer af matr.nr. 31 h skal etablere
i overensstemmelse med byplanvedtægt nr. 7 og bygningslovgivningen iøvrigt.
Kommunens beregninger bygger efter det oplyste på følgende forudsætninger:
1. Der er foretaget en beregning af det samlede bruttoetageareal, der
ifølge byplanvedtægt nr. 7 kan opføres på matr.nr. 31 h - ialt 685,7 m2.
Ifølge byplanvedtægt nr. 7 (§ 4, stk. 7) skal parkeringsarealet svare til
een bilplads pr. 40 m2 bruttoetageareal - ialt 17 parkeringspladser.
2. Kommunen har med udgangspunkt i de 17 parkeringspladser (enhedspris
14.064 kr.) beregnet ejendommens bidrag til kommunens parkeringsfond til ialt
239.088 kr.
Herefter er indbetalingen dog reduceret med et beløb svarende til værdien
af et 347 m2 stort areal, som matr.nr. 31 h skal afgive til kommunen til
anlæg af det ifølge byplanvedtægt nr. 7 forudsatte fælles parkerings- og
opholdsareal. Værdien er fastsat til et beløb svarende til 8
parkeringspladser - ialt 118.512 kr.
3. Betalingsmåden vedrørende restbeløbet på 126.576 kr. er fastsat
således, at ejeren i forbindelse med et konkret ønske om tilbygning på
ejendommen betaler 56.256:kr. svarende til 4 parkeringspladser. Det
resterende beløb på 70.320 kr. (svarende til 5 parkeringspladser) afdrages
over 5 år med forrentning 2% over nationalbankens diskonto pr. 1. oktober
hvert år, regnet fra 1. marts 1981. Afdrag og renter betales pr. 1. april det
følgende år.
Der er af kommunen udarbejdet et forslag til betalingsordning i
overensstemmelse med foranstående dateret den 29. juni 1979 (suppleret 26.
februar 1981), som er underskrevet af klageren som ejer af matr.nr. 31 h den
30. juni 1979.
Af sagens bilag fremgår det iøvrigt, at Odder kommune ikke har villet
udstede byggetilladelse til konkrete tilbygningsønsker, forinden den
forannævnte aftale om indbetaling til parkeringsfonden samt om kommunens
overtagelse af det forannævnte ca. 347 m2 store areal af matr.nr. 31 h er
underskrevet af ejeren.
2. Odder kommunes bemærkninger til klagen.
Odder kommune har tilkendegivet, at betalingen til parkeringsfonden -
herunder også overdragelsen af friarealet til kommunen - ikke er fastsat i
henhold til bestemmelser fastsat i bygningslovgivningen, men som et resultat
af forhandling mellem byrådet og lodsejeren.
Forudsætning for reguleringen har været en overenskomst, der - efter et
antal møder - er udformet og underskrevet af de interesserede.
3. Amtsrådets bemærkninger.
De krav til anlæg af parkerings- og opholdsarealer, der af kommunen kan
gøres gældende vedrørende ejendommen, er fastsat dels i bygningsreglementet
og dels i byplanvedtægt nr. 7 for Odder kommune.
Ifølge bygningsreglementets kap. 2.1.2. og 2.1.3. er udgangspunktet, at
der ved andre bygninger end beboelsesbygninger skal anlægges de parkerings-
og opholdsarealer, som kommunalbestyrelsen inden for nærmere angivne
skønsmæssige rammer finder nødvendige. I det konkrete tilfælde er der
imidlertid tale om, at kommunen på forhånd har gjort op med, hvilke krav der
vil blive stillet til anlæg af parkerings- og opholdsarealer inden for det
område, der er omfattet af byplanvedtægt nr. 7, jfr. vedtægtens § 4, stk. 7,
idet bestemmelsen er sålydende:
»Stk. 7. Før der opføres bebyggelse i overensstemmelse med
bebyggelsesplanen, skal der være sikret opholdsareal og parkeringsareal til
den pågældende bebyggelse i overensstemmelse med byggelovgivningens krav
herom. Parkeringsarealet skal mindst svare til een bilplads pr. 40 m2
bruttoetageareal«.
Odder kommunes beregning af de parkerings- og opholdsarealer, som den
enkelte ejendom skal stille til rådighed, er udarbejdet med udgangspunkt i
byplanvedtægtns § 4, stk. 7, idet beregningen dog bygger på det parkerings-
og opholdsareal, som den enkelte ejendom skal stille til rådighed i tilfælde
af et nybyggeri, der svarer til det tilladte maximale etageareal, jfr.
byplanvedtægtens bestemmelser herom.
Der er således ikke i forbindelse med beregningen og den omtalte aftale
mellem kommunen og ejeren taget hensyn til, at der allerede findes en
væsentlig bebyggelse på ejendommen, hvor kravet til anlæg af parkerings- og
opholdsarealer ikke umiddelbart kan stilles med hjemmel i
bygningslovgivningen.
I forbindelse hermed bemærkes, at der ifølge bygningslovgivningen - som
ifølge byplanvedtægtens § 4, stk. 7, skal respekteres for så vidt angår
kravene til etableringstidspunktet - alene kan stilles krav til anlæg af
parkerings- og opholdsarealer i det omfang, der er tale om nybyggeri og/eller
ændret anvendelse, som med rimelighed kan antages at øge parkeringsbehovet.
Bygningslovgivningen indeholder således ikke hjemmel til at kræve
etablering af parkerings- og opholdsarealer svarende til den eksisterende
bebyggelses behov, medmindre der gennemføres så væsentlige tilbygninger af
den samlede bebyggelse i forbindelse med en ændret anvendelse, at dette kan
sidestilles med nybyggeri.
4. Amtsrådets afgørelse.
Ifølge byggelovens § 23, stk. 1, kan amtsrådet som klagemyndighed alene
tage stilling til en klage, såfremt afgørelsen omfatter spørgsmål om
forståelse af loven eller af en i medfør af denne udfærdiget bestemmelse.
Påklage kan endvidere tillades, hvis afgørelsen efter klagemyndighedens
vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for
klageren.
Amtsrådet finder, at begge klagebetingelser er opfyldt i den foreliggende
klage, idet der er tale om, at Odder byråd med henvisning til
bygningslovgivningen har stillet videregående krav end lovhjemlet, for så
vidt angår spørgsmålet om ejerens pligt til inden for en nærmere angivet
tidsramme at indbetale fuld bidrag til kommunens parkeringsfond. Kravet står
ikke i noget rimeligt forhold til det nybyggeri eller væsentligt ændret
arealanvendelse, som skal foregå. Der er endvidere efter det oplyste tale om,
at tilsvarende aftaler er indgået vedrørende andre ejendomme i det samme
område, og at kommunen har holdt konkrete ansøgninger om byggetilladelse
vedrørende den omhandlede ejendom tilbage på afventning af underskrift på den
omtalte aftale.
På denne baggrund påbydes det Odder byråd på ny at vurdere sagen i
relation til bestemmelserne i bygningslovgivningen.
Opmærksomheden heledes på, at amtsrådet ikke hermed har taget stilling
til, hvorvidt den aftale, der er indgået mellem byrådet og ejeren fortsat kan
betragtes som gældende, idet spørgsmålet herom må afgøres endeligt af
domstolene.'
Byggestyrelsen har til brug for sagens behandling indhentet en udtalelse
fra miljøministeriet, planstyrelsen. En kopi heraf vedlægges til orientering.
Af udtalelsen fremgår følgende: »...
§ 4, stk. 6 og 7, i byplanvedtægten indeholder følgende bestemmelser:
»Stk. 6 Bebyggelse indenfor byplanvedtægtsområdet må i øvrigt kun
opføres med en placering og i et omfang som vist på vedhæftede kortbilag.
Indenfor det på kortbilaget med storprikket signatur viste område må ikke
opføres nogen bygning. Dette område forbeholdes til fælles parkeringsplads og
opholdsareal for karreens ejendomme. Parkeringspladser og opholdsareal skal
indrettes efter en af kommunalbestyrelsen godkendt plan for hele området.
Stk. 7. Før der opføres bebyggelse i overensstemmelse med
bebyggelsesplanen skal der være sikret opholdsareal og parkeringsareal til
den pågældende bebyggelse i overensstemmelse med byggelovgivningens krav
herom. Parkeringsarealet skal mindst svare til 1 bilplads pr. 40 m2
bruttoetageareal.«
I den anledning skal man udtale, at en byplanvedtægt ikke kan pålægge en
grundejer en handlepligt, men kun regulere (eventuelt forbyde) fremtidige
dispositioner, som en grundejer selv ønsker at foretage.
Forpligtelser for en grundejer til at foretage visse foranstaltninger i
overensstemmelse med planen, indtræder således kun, hvis og når grundejeren
agter at opføre ny bebyggelse el.lign. inden for planens område.
Bebyggelsesplanen, som der henvises til i byplanvedtægtens § 4, stk. 6,
angiver, hvor ny bebyggelse skal placeres og, hvilke arealer der skal
friholdes for bebyggelse til parkerings- og opholdsarealer.
Bestemmelsen indeholder ikke selvstændig hjemmel til at kræve realisering
af det forudsatte fællesparkeringsareal. Det må - medmindre de pågældende
ejere frivilligt indgår en aftale herom - ske efterhånden som der i
forbindelse med nybyggeri kan stilles krav om etablering af
parkeringspladser.
Parkeringskravene i byplanvedtægtens § 4, stk. 7, er
»udlægskrav« og udtrykker således, at der ved projektering af
bebyggelse inden for planens område skal regnes med mulighed for at skaffe
det i forhold til bebyggelsens etageareal nødvendige antal parkeringspladser.
Hvornår disse pladser faktisk skal tilvejebringes (anlægges), er det ifølge
de supplerende forskrifter i bygningsreglementet, overladt til
bygningsmyndigheden at bestemme.
I den omhandlede sag om opførelse af en ny tilbygning med et etageareal på
154 m2, kan byrådet således i medfør af byplanvedtægtens § 4, stk. 7, alene
stille krav om udlæg af/betaling for areal til 4 parkeringspladser. Der er
ikke i byplanvedtægten hjemmel til at stille krav om anlæg/betaling for anlæg
af disse 4 pladser, hvilket - som foran anført - henhører under
byggelovgivningen.
Der er således ikke hjemmel i byplanvedtægten til, at byrådet kan stille
krav om udlæg af/betaling for areal til 17 parkeringspladser ud fra
beregninger baseret på den i byplanvedtægten fastlagte fulde byggeret på
ejendommen, jfr. kommunens skrivelser af 29. juni 1979 og 25. februar 1981.'
I denne anledning skal man meddele, at bygningsreglementets bestemmelser,
herunder krav om parkeringsarealer, efter byggelovens § 2, litra a finder
anvendelse ved opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse. Krav
om udlæg af parkeringsarealer efter bygningsreglementets 2.1.3. og 2.2.3. kan
efter byggestyrelsens opfattelse kun stilles i forbindelse med det yderligere
behov for parkeringsarealer, som den nævnte tilbygning medfører. Man er
således enig i planstyrelsens opfattelse, hvorefter der i den foreliggende
sag med hjemmel i bygningsvedtægten kan kræves udlæg af/betaling af areal til
4 parkeringspladser. Efter bygningsreglementets 2.1.3., stk. 5, bestemmer
kommunalbestyrelsen, til hvilket tidspunkt de udlagte parkeringsarealer skal
anlægges, og kommunalbestyrelsen kan således med hjemmel i
bygningslovgivningen kræve anlæg af/betaling for 4 parkeringspladser, når det
findes hensigtsmæssigt.
Opfyldelse af den indgåede aftale, som vedrører ialt 17 parkeringspladser,
kan således ikke kræves med hjemmel i bygningslovgivningen, ligesom
kommunalbestyrelsen ikke har haft hjemmel til at kræve aftalen underskrevet
som vilkår for at meddele byggetilladelse. Kommunalbestyrelsen har anført, at
der er tale om en overenskomst, der frivilligt er indgået mellem parterne
efter flere forhandlinger om forholdene i Odder bymidte, hvilket er bestridt
af klageren. Da byggestyrelsen efter byggelovens § 23 kun kan behandle
spørgsmål om forståelse af bygningslovgivningen, finder man, at det ligger
udenfor byggestyrelsens kompetence at afgøre, hvorvidt den indgåede aftale må
anses for gyldig. Spørgsmålet må derfor henvises til afgørlse ved domstolene.
Byggestyrelsen finder dog grundlag for at kritisere, at kommunen for at få
opfyldt en aftale, som efter kommunens egen opfattelse ikke har hjemmel i
byggeloven, stiller som vilkår for at give byggetilladelse, at aftalen
underskrives.
Byggestyrelsen skal herefter på grundlag af,
at planstyrelsen har fastslået, at den trufne aftale ikke har hjemmel i
byplanvedtægten,
at aftalen ikke har hjemmel i byggeloven, og
at gyldigheden af den konkrete aftale i givet fald må afgørs ved
domstolene,
henstille til kommunalbestyrelsen om at tage sagen op til fornyet
vurdering på grundlag af, hvad der er fastslået om det retlige grundlag.
Det tilføjes, at kommunen - som det fremgår af planstyrelsens udtalelse -
kan kræve udlæg/betaling af areal for 4 parkeringspladser og med hjemmel i
bygningsreglementet fastsætte tidspunktet for anlæg af visse
parkeringspladser.'
PDV
EB
Helle Drechsel
fuldm.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Afgørelse i sag om Slagelse Kommunes afgørelse om kvist etableret på [adresse1] Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. juni 2012
- Benyttelsesændring, klasselokale, børnehaveklasse og pedelbolig til skolefritidsordning Retsinformation · 24. september 1997
- Benyttelsesændring efter ubenyttet periode Retsinformation · 24. september 1997
- Byggelovens anvendelsesområde - Udskiftning af vinduer Retsinformation · 24. september 1997
- Parkering på gårdareal - Parkeringskrav ved ombygning Retsinformation · 24. september 1997
- Benyttelsesændring, udlæg af parkeringsarealer Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Parkering på gårdareal - friarealkrav ved ombygning Retsinformation · 24. september 1997
- Parkering på gårdareal - Parkeringskrav ved ombygning Retsinformation · 24. september 1997
- Parkering-Udlæg af parkeringsarealer, Ombygning Retsinformation · 24. september 1997
- Parkering på gårdareal Retsinformation · 24. september 1997
- Arrêt du Tribunal Sag T-274/01 EU-domme · 16. september 2004
- Parkeringsareal, parkeringsfond, ombygning, ændret anvendelse Retsinformation · 24. september 1997