Spring til indhold

Retsinformation

Tvist om ansvar for fejl og mangler ved de elektriske installationer i en administrationsbygning. Spørgsmål om forældelse. (* 1)

KEN nr 4041 af 09/04/1991Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tvist om ansvar for fejl og mangler ved de

elektriske installationer i en administrationsbygning. Spørgsmål om

forældelse. (* 1)

KENDELSE

i

Voldgiftssag nr. C 2522

K kommune

mod

1. A, Rådgivende Elektroingeniører

og

2. B under konkurs

Ved klageskrift af 20. juni 1988 har klageren, K kommune, indbragt en

tvist med indklagede 1, A, Rådgivende Elektroingeniører, og indklagede 2, B

ApS under konkurs, for en i henhold til »Regler for behandling af sager

ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret,

bestående af direktør, civilingeniør Nicolai Fich, overingeniør Jørgen

Enevold og højesteretsdommer H. Funch Jensen, sidstnævnte som retsformand.

Tvisten vedrører de indklagedes ansvar for fejl og mangler ved de

elektriske installationer i kommunens administrationsbygning, der blev opført

i årene 1977-1979, i to etaper. Det fremgår af sagen, at etape 1 blev

afleveret den 28. april 1978 og etape 2 den 10. september 1979.

Et-årsgennemgang af el-entreprisen, som var blevet udført af indklagede 2,

blev foretaget i begyndelsen af december 1980, og den bankgaranti, som

indklagede 2 havde stillet, blev frigivet i januar 1981.

Klageren har nedlagt følgende påstande:

Indklagede 1 tilpligtes til klager at betale kr. 849.495,00 med tillæg af

rente 6% over diskontoen fra klagens indgivelse den 20.06.1988, til betaling

sker.

Indklagede 2 tilpligtes at betale kr. 335.750,00 med tillæg af renter 6%

over diskontoen fra klagens indgivelse, til betaling sker.

Læs alt

Indklagede 1 og 2 tilpligtes solidarisk, eller i det indbyrdes forhold

voldgiftsretten måtte skønne, til klager at betale kr. 2.653.664,00 med

tillæg af rente 6% over diskontoen fra klagens indgivelse, til betaling sker.

Den første påstand vedrører udelukkende projektfejl, den anden påstand

udelukkende udførelsesfejl og den tredie påstand udførelses- og tilsynsfejl.

Indklagede 1 har påstået frifindelse og har til støtte herfor gjort

gældende, at mulige krav er forældet eller fortabt på grund af manglende

rettidig reklamation.

Indklagedes 2's bo er taget under konkursbehandling ved dekret af 1. marts

1989. Boet har ikke givet møde under den mundtlige forhandling i sagen den 7.

marts 1991, og kurator har meddelt, at boet ikke agter at udnytte sin

proceshabilitet. Sagen mod indklagede 2 er herefter fremmet i henhold til

voldgiftsreglernes § 24.

Inden konkursen nedlagde indklagede 2 i svarskrift af 14. oktober 1988

påstand om frifindelse, bl.a. med samme begrundelse som indklagede 1.

Spørgsmålet om forældelse og reklamation er herefter blevet undergivet

særskilt forhandling for voldgiftsretten.

Retsforholdet mellem klageren og indklagede 1 er en aftale af 17. maj

1978, d.v.s. et godt stykke tid efter, at arbejdet var påbegyndt. I aftalen

anføres bl.a.:

K kommune, i det efterfølgende kaldet bygherren, overdrager til rådgivende

ingeniørfirma A, ....., i det følgende kaldet ingeniøren, udførelsen af alt

normalt ingeniørarbejde ved projektering af og overordnet tilsyn med:

El-anlæg for lys, kraft, varme og ventilation samt diverse svagstrømsanlæg

- (fremføringsveje for telefon-, fællesantenneanlæg - samtaleanlæg m.m.)

i forbindelse med opførelse af administrationsbygning i x-by.

Forholdet mellem bygherren og ingeniøren bestemmes af de af Dansk

Ingeniørforening i 1958 udgivne »Almindelige bestemmelser vedrørende

rådgivende ingeniørvirksomhed« med de i nærværende aftale indeholdte

bestemmelser. .....

Ingeniørens honorar for normal projektering og overtilsyn, svarende til

ingeniørforeningens regler af 1958, § 6 A, beregnes ud fra anlægssummen

exclusive merværdiafgift under anvendelse af de i Dansk Ingeniørforenings

regler af 1923 opstillede takstklasser, og i den i 1954 udgivne vejledning i

disse regler. .....

Ingeniøren stiller en konduktør fra ingeniørens tegnestue til rådighed, og

det er ingeniørens pligt til enhver tid at sørge for, at denne har indsigt

med arbejdet. Konduktørarbejdet honoreres med 20% af normalhonoraret. .....

§ 10 Ansvar.

Ingeniøren har tegnet en forsikring, police nr. xyz, der dækker

enkeltskader på kr. 846.214,00. Ingeniøren dækker, indtil 5 år efter godkendt

aflevering af byggeriet har fundet sted, eventuelle skader, som kan være

forårsaget af ham i forbindelse med projekteringen. .....

Nærværende aftale har tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, arbejdet

blev overdraget ingeniøren. .....'

Retsforholdet mellem klageren og indklagede 2 er en entreprisekontrakt af

2. og 22. marts 1978, der ikke indeholder bestemmelser særskilt af betydning

for spørgsmålet om forældelse og for sen reklamation.

Om den nærmere baggrund for denne sag er bl.a. oplyst:

Ventilationsanlægget i administrationsbygningen havde igennem flere år

ikke fungeret tilfredsstillende, hvilket var konstateret ved rapporter fra

Arbejdstilsynet og fra det rådgivende ingeniørfirma C i årene 1982-1984.

En voldgiftssag om erstatning for mangler blev forligt ved, at

ventilationsfirmaet betalte 1 million kr. til K kommune, som herefter i maj

måned 1985 besluttede at installere et helt nyt anlæg. Klageren rettede

henvendelse til det rådgivende ingeniørfirma D A/S om projekteringen af et

sådant nyt anlæg. I forbindelse med projekteringen blev der foretaget en

omfattende gennemgang af administrationsbygningen af dette ingeniørfirma. I

en tilstandsrapport, der blev afgivet af ingeniørfirmaet i september 1986,

blev der påvist en længere række mangler også ved el-installationerne.

Klageren rettede herefter henvendelse til de indklagede om de konstaterede

mangler. Indklagede 1 afviste ethvert ansvar for manglerne, medens indklagede

2 forhandlede med klageren om en forligsmæssig løsning.

I skrivelse af 1. maj 1987 fra klageren til indklagede 2 anføres bl.a.:

»Under henvisning til forhandlinger i forbindelse med konstaterede

mangler ved el-entreprisen, fremsendes hoslagt en fra D A/S modtaget

skrivelse vedrørende de arbejder, der umiddelbart kan udføres, og som indgår

i det forlig, man har aftalt med Dem.

Man skal anmode Dem om at igangsætte disse arbejder hurtigst muligt og

aftale det nærmere tidspunkt for arbejdets igangsættelser med fm. cand.jur.

E.

Da De tidligere har meddelt, at De ikke ønsker at underskrive forlig i

henhold til de indgåede aftaler, men at De anerkender, at der er mangler ved

arbejdet, som De udbedrer uden udgift for K kommune, skal man bede Dem hertil

at fremsende en bankgaranti til sikkerhed for arbejdets udførelse.

D A/S har opmålt arbejdet, der er opnået forlig om, til kr. 500.000,-,

hvorfor De anmodes om fremsendelse af bankgaranti på omhandlede beløb.

Bankgarantien vil blive underskrevet i takt med arbejdets udførelse, dog

således, at 10% af garantiens pålydende frigives et år efter arbejdets

aflevering.«

I skrivelse af 12. juni 1987 fra indklagedes 2's advokat, advokat F, til

klageren anføres:

»Idet jeg henviser til vores seneste telefoniske drøftelser,

bekræfter jeg venligst aftalen om, at K kommune, uden præjudice, frafalder

kravet om bankgaranti, såfremt min klient - B ApS - påtager sig at afhjælpe

de i rapporten fra D A/S påtalte forhold.

Jeg imødeser Deres udkast til en aftale omkring min klients forpligtelser

til afhjælpning.

Samtidig hermed har jeg anmodet min klient om at påbegynde udarbejdelsen

af den prøve, som skal forelægges for Elektricitetsrådet. Installatør G fra B

ApS vil kontakte Dem forud for arbejdets udførelse.«

På foranledning af klageren blev der den 29. juni 1987 udmeldt syn og skøn

af Voldgiftsnævnet med klageren som rekvirent og de indklagede som

skønsindstævnte. Parterne blev af syns- og skønsmanden, civilingeniør Hans

Engel, indkaldt til skønsmøde, der blev afholdt den 12. august 1987.

Advokat F tilskrev den 10. september 1987 borgmesteren således:

»Tak for Deres brev af 1. ds.

Min klient er fortsat indstillet på at medvirke til en forligsmæssig

løsning af sagen, men jeg finder det under de nu foreliggende omstændigheder

rigtigst, at de videre forligsforhandlinger afventer fremkomsten af

skønserklæringen.

Jeg har noteret mig, at forligsforhandlingerne med B Aps er

fortrolige.«

Skønserklæring er afgivet den 8. december 1987 og en tillægserklæring den

20. juli 1988.

Direktør for indklagede 2, G, har under den mundtlige forhandling bl. a.

forklaret, at indklagede 1 ikke var inddraget i forligsforhandlingerne med

klageren, men har i øvrigt ikke givet nogen rimelig forklaring, der er

overensstemmende med de ovenfor citerede skrivelser, om grunden til, at

udbedringsarbejderne ikke blev påbegyndt.

En væsentlig del af de forklaringer, som er afgivet for voldgiftsretten,

vedrører spørgsmålet, om manglerne har været af en sådan karakter, at

klageren er blevet eller burde være blevet klar over manglerne allerede i

1980-82, således at kravene er forældet efter 1908-lovens forældelsesregel.

Disse forklaringer udelades, da de, jf. nedenfor, er uden betydning for

voldgiftsrettens afgørelse.

Vedrørende kravene mod indklagede 1

Indklagede 1 har i første række gjort gældende, at klagerens krav er

forældet i medfør af bestemmelserne i kontraktens § 10.

Klageren har heroverfor gjort gældende, at denne bestemmelse ikke er en

aftale om forældelse, men alene en positiv bemærkning, som udtrykkeligt

fastslår indklagedes dækningspligt i 5 år. En dækningspligt, som alene er

betinget af årsagsforbindelse mellem projektfejl og eventuelle skader. Der

står intet i kontrakten om, at indklagede ikke ud over de 5 år skulle være

ansvarlig efter almindelige erstatningsregler. Selv om det måtte være en

forældelsesbestemmelse, vedrører den efter sin ordlyd kun projekteringsfejl,

men ikke tilsynsfejl. I øvrigt må forældelse være udelukket, da begge de

indklagede har handlet groft uagtsomt.

Voldgiftsretten skal udtale:

Det er for voldgiftsretten oplyst, at kontrakten er konciperet af H,

revisionsafdelingen. Der er ikke gennem de afgivne forklaringer tilvejebragt

oplysninger om den nærmere fortolkning af kontraktens § 10, og der er heller

ikke fra revisionsafdelingen indhentet oplysninger om dette

fortolkningsspørgsmål.

Efter en naturlig sproglig forståelse finder voldgiftsretten, at

bestemmelsen må forstås som en tidsmæssig begrænsning af indklagede 1's

mulige ansvar.

Voldgiftsretten må efter parternes procedure gå ud fra, at ordet

»skader« i kontraktens § 10 foruden fysiske skader også omfatter

funktionsskader, d.v.s. tilfælde, hvor bygningen ikke opfylder foreskrevne

kvalitets- og funktionskrav. Voldgiftsretten finder herefter, at der er en

sådan sammenhæng mellem projektering, omprojektering under arbejdets

udførelse, projektopfølgning og overordnet tilsyn, at der ikke er grundlag

for at fastslå, at kun projektfejl i snæver forstand er omfattet af

ansvarsbegrænsningen. Da et eventuelt krav mod indklagede 1 herefter er

bortfaldet, tager voldgiftsretten indklagedes frifindelsespåstand til følge.

Det bemærkes herved, at der ikke er grundlag for at henføre de fejl, som

indklagede har begået, til groft uagtsomt forhold.

Vedrørende kravene mod indklagede 2

Det må lægges til grund, at der efter udarbejdelsen af tilstandsrapporten

har været ført forhandlinger mellem klageren og indklagede 2, som, jf.

klagerens skrivelse af 1. maj 1987, førte frem til, at denne indklagede

anerkendte, at der var mangler ved arbejdet, ligesom indklagede påtog sig at

udbedre manglerne uden udgift for klageren. Under disse omstændigheder finder

voldgiftsretten, at indklagede har givet afkald på at gøre en mulig

forældelsesfrist gældende, og der er heller ikke grundlag for at fastslå, at

klageren har reklameret for sent.

Vedrørende sagens omkostninger

I forholdet mellem klageren og indklagede 1 findes hver part efter

omstændighederne at burde bære egne omkostninger.

I forholdet mellem klageren og indklagede 2 udskydes spørgsmålet om

sagsomkostninger, indtil tvisten er endeligt afgjort.

Voldgiftsrettens omkostninger vedrørende denne del af sagen skal betales

med 2/3 af klageren og 1/3 af indklagede 2. THI BESTEMMES:

Indklagede 1, A, Rådgivende Elektroingeniører, frifindes.

De mulige krav, som klageren, K kommune, kan gøre gældende mod indklagede

2, B ApS under konkurs, anses ikke for bortfaldet på grund af forældelse

eller for sen reklamation.

Klageren og indklagede 1 bærer egne omkostninger.

Voldgiftsrettens omkostninger vedrørende denne del af sagen skal betales

af klageren med 2/3 og 1/3 af indklagede 2.

København, den 9. april 1991

Nicolai Fich Henning Funch Jensen Jørgen Enevold

P.v.c.

Per Helwigh

Lignende dokumenter