Tvist om betaling af 3 institutioner og gensidige erstatningskrav
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tvist om betaling af 3 institutioner og
gensidige erstatningskrav
K E N D E L S E
i
Voldgiftssag nr. C-2879
K
mod
A, Social- og Sundhedsforvaltningen
I anledning af en tvist mellem klageren, I/S K, og indklagede, A, Social-
og Sundhedsforvaltning, om betalingen for opførelsen af tre institutioner i
x-by samt gensidige erstatningskrav i forbindelse hermed, har klageren ved
klageskrift af 26. maj 1989 indbragt sagen for en i medfør af »Regler
for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed
nedsat voldgiftsret bestående af civilingeniør Ole Skjøt, arkitekt m.a.a.
Erik Jørgensen og landsdommer Vagn Rasmussen, sidstnævnte som formand.
Under den mundtlige forhandling har klageren nedlagt endelig påstand om,
at indklagede tilpligtes at betale klageren 4.008.995,33 kr. med tillæg af
renter 2% over Nationalbankens diskonto af 3.326.725,94 kr. fra den 1. apr.
1989 og af restbeløbet 682.269,39 kr. med tillæg af procesrenter fra den 14.
aug. 1989, alt til betaling finder sted.
Indklagede har efter sin endelige påstand påstået frifindelse overfor
klagerens påstande og nedlagt selvstændig påstand om at indklagede tilpligtes
at betale 104.352,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. apr. 1992 til
betaling sker.
Overfor indklagedes selvstændige påstand har klageren påstået frifindelse.
Klagerens påstand fremkommer således:
I. Tilbageholdt af indklagede til modregning ..1.170.632,76 kr.
II. Klagers krav vedrørende omtvistede ekstra-
arbejder m.v. ..............................2.367.317,52 kr.
III. Garanti ......................................682.269,39 kr.
Læs alt
IV. Rammeforsikring .............................- 3.990,00 kr.
V. Indklagedes modkrav erkendt af klager........-207.236,00 kr.
VI. Afrunding ................................... +1,66 kr.
----------------
4.008.995,33 kr.
Indklagedes påstand fremkommer således:
Indklagedes modkrav .............................1.957.253,00 kr.
- Indklagedes modkrav ..........1.170.632,00 kr.
- Klagers træk på garantien ......682.269,00 kr. 1.852.901,00 kr.
---------------------------------
104.352,00 kr.
Klagers omtvistede krav:
1. Yderligere opstropning af kloak .................9.520,00 kr.
2. Lecaopfyldning under bygning ...................20.700,00 kr.
3. Geoteknisk tilsyn ..............................32.596,00 kr.
4. Salær ...........................................6.989,00 kr.
5. Overskudsjord .................................126.840,00 kr.
6. Vinterforanstaltninger ........................350.000,00 kr.
7. Sikring af hovedkloak ..........................13.000,00 kr.
8. Hærværk .........................................6.000,00 kr.
9. Prisstigning ..................................344.904,00 kr.
10. Renter ........................................107.223,00 kr.
11. Advokatudgifter ...............................922.544,00 kr.
-------------------------
Ialt 1.940.916,00 kr.
+ moms 22% ........................................427.001,00 kr.
-------------------------
Ialt 2.367.917,00 kr.
Indklagedes omtvistede modkrav (incl. moms.):
A. Afhjælpning i forbindelse med aflevering........161.632,00 kr.
B. Yderligere afhjælpning .........................375.000,00 kr.
C. Tilslutning til fjernvarme .....................105.627,00 kr.
D. Elregning ..........................................239,00 kr.
E. Rengøring ........................................7.320,00 kr.
F. Ingeniørhonorar ................................818.537,00 kr.
G. Advokathonorar .................................236.192,00 kr.
H. Honorar/sagsomkostninger vedr. syn og skøn ......45.470,00 kr.
--------------------------
Ialt 1.750.017,00 kr.
Sagens nærmere omstændigheder - generelt.
Af et konkurrenceprogram fra maj 1986 fremgår, at A i april 1986 havde
behandlet et nyt planoplæg vedrørende udviklingen af foranstaltningsområdet
for personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap. Det fremgår, at det
var konkurrencens formål at tilvejebringe det bedst mulige projekt til
opførelse af tre institutioner på et reserveret areal i x-by til brug for
personer med vidtgående fysiske og/eller psykiske handicap i forskellige
aldersgrupper. I programmets afsnit »Tidsplan« hedder det:
»Den samlede bebyggelse skal opføres indenfor en periode på max. 12
måneder, med byggestart i uge 37, 1986 og samlet aflevering i uge 33,
1987«.
I »Funktionsbeskrivelsen« »Generelle Krav« henledes
opmærksomheden på BR 82 om indretning af boliger m.v. for handicappede, samt
på SBI anvisning 98 »Boligbebyggelse for alle« som i sine krav til
boligindretning går videre end BR 82
Efter det oplyste kontaktede indklagede Tegnestuen »B«, der tog
kontakt med klageren. Et af »B« udarbejdet forslag vandt
konkurrencen
Den 9. jul. 1986 tilbød klageren ved C A/S arbejdet udført i
totalentreprise for en tilbudspris på 18.000.000 kr. incl. 22% moms. I
tilbuddet var anført, at tilbudsprisen forudsætter en nærmere angiven
betalingsplan hvorefter, der ved accept betales 6 mill. kr., derefter hver
den 1.11. og 1.12. 1986 samt 1.1. 1987 2 mill. kr. og herefter hver den 1.2.
til 1.7. 1987 1 mill. kr.
En forespørgsel fra totalentrepriseudvalget om prisen der skal være fast i
12 måneder fra acceptdato, er af klageren besvaret med, at tilbudsprisen er
fast for den i udbudsmaterialet fastsatte byggeperiode (samlet aflevering i
uge 33/87).
Under sagen er der enighed mellem parterne om, at fastprisperioden udløber
den 15. aug. 1987 med halvårsdag den 6. jan. 1987.
Den 3. okt. 1986 blev der indgået en totalentreprisekontrakt mellem
klageren og indklagede om udførelsen af den kontraherede ydelse for
14.754.100 kr. excl. moms. I kontrakten henvises der til et notat af samme
dato, hvoraf bl.a. fremgår, at kontrakten fra indklagede side er indgået med
det forbehold, at der inden den 1. feb. 1987 indgås bindende aftale mellem
parterne om de nødvendige ændringer og justeringer af projektet.
Som kontraktsbilag henvises til klagerens tilbud, incl. konkurrenceprojekt
og beskrivelse, tegninger i henhold til tegningsfortegnelse samt en vedhæftet
byggetidsplan af 3. okt. 1986 med tilhørende rammebetalingsplan.
Ifølge byggetidsplanen skulle byggeriet påbegyndes i begyndelsen af febr.
1987 med ekstrafundering og i sin helhed være afsluttet i febr. 1988.
Institutioner for børn - y-vej - angives at være færdig omkring 1. dec. 1987,
Daginstitution - 1/2 af z-vej - angives at være færdig omkring 1. jan. og
resten af z-vej -institutioner for voksne - på den nævnte slutdato.
Betalingsplanen angiver, at der i marts 1987 er betalt 6 mill.kr.
Restbeløbet op til 18 mill. kr. betales i lige store rater med sidste rate
februar 1988.
I referat af et projekteringsmøde den 22. jan 1987 anføres, at man har
»antydet muligheden af en tilladelse vedrørende y-vej grunden ca. 1.
marts, men at man intet kan sige om sygehusgrunden« (=z-vej). I
referatet er der endvidere bemærkninger om, at aftaler om projekteringens
fremme ikke opfyldes fuld ud.
Referatet er vedhæftet et »Foreløbigt udkast« til byggetidsplan,
der angiver byggestart den 1. febr. og rengøring af sidst færdiggjorte
institution i begyndelsen af oktober 1987.
I aftale af 30. januar, hvor forbeholdet i kontrakten af 3. oktober 1986
frafaldes hedder det bl.a.:
»I forbindelse med den godkendte økonomi for de vedtagne
ændringsarbejder er det aftalt parterne imellem, at byggearbejdet ikke
påbegyndes før udgifter til udvidede vejrligsforanstaltninger kan undgåes,
forventelig marts 1987.
I henhold til kontraktens ordlyd skal totalentreprenøren udfærdige
detaljeret tidsplan og udbetalingsplan samt...Dette materiale skal foreligge
til bygherrens godkendelse i god tid inden byggearbejdet igangsættes«
Ifølge referat af et projekteringsmøde den 5. febr. 1987 forventes
byggetilladelser vedrørende begge grunde ca. 1. marts 1987. Referatet
indeholder endvidere en bemærkning om, at kloakandragende er forsinket.
I et referat af et projekteringsmøde den 19. febr. 1987, hvor der bliver
udleveret »Foreløbigt udkast« til udbudstidsplan, er der i
forbindelse hermed anført: »Den samlede byggetid er uændret i forhold
til oprindelig tilbudstidsplan«.
Af projekteringsmødereferat af 5. marts 1987 fremgår, at byggetilladelser
er udstedt for begge grunde. Det fremgår endvidere, at 1. spadestiksceremoni
kan afholdes den 2. april.
I en række byggemødereferater fra den 30. jun. til byggeriets afslutning
er der nævnt forsinkelser af forskellig art.
Af referat af projekteringsmøde den 30. april 1987 fremgår, at endelig
byggetidsplan er under udarbejdelse. Af en tidsplan pr. 6. maj fremgår et
afslutningstidspunkt i uge 1, 1988.
I en foreløbig rammetidsplan pr. 11. maj er afslutningstidspunktet angivet
som uge 6, 1988. På et byggemøde den 12. maj 1987, hvori civilingeniør D
deltog, blev den nævnte rammetidsplan m.v. udleveret med bemærkning om, at
den var foreløbig. D var ansat i det rådgivende ingeniørfirma E A/S, der var
indklagedes bygherrerådgiver.
I skrivelse af 19. maj 1987 anmodede E klageren om endelig detaljeret
tidsplan med tilhørende a contoplan til bygherrens godkendelse inden
forfaldsdato for a contobegæring nr. 4. Skrivelse blev besvaret af C den 20.
maj med henvisning til den den 12. maj udleverede hovedtidsplan samt tidsplan
for modnings- og funderingsarbejder. Det oplyses endvidere, at
tidsplanlægningen foregår efter et successivt princip og at der i forhold til
hovedtidsplanen udarbejdes detaljetidsplaner som vil blive tilstillet
successivt. På et byggemøde den 9. jun. er udleveret reviderede tidsplaner af
5. juni 1987.
I referat af et byggemøde den 16. jun. anføres, at arbejderne vurderes
totalt at være ca. 14 dage efter planerne af 5. jun. 1987.
I en skrivelse af 29. juni fra E til klageren meddeles under henvisning
til nogle sendte fakturaer, at det er E vurdering, at den tidsplan som ligger
til grund for udbetalingsplanen ikke følges, hvorfor der anmodes om
meddelelse om fradrag, således at det anviste beløb stemmer overens med
produktionen på pladsen den 1. jul. 1987.
I referat af byggemøde den 7. jul. 1987 fremkom en række bemærkninger om
forsinkelser i forhold til tidsplanen af 6. maj.
I skrivelse af 7. aug. fra klageren til indklagede varsledes under
henvisning til AB 72 § 26, stk. 9, standsning af arbejdet den 17. aug., da a
conto begæring nr. 5 af 13. jul. fortsat var udækket.
I anledning heraf blev der afholdt et møde mellem parterne den 12. aug.
Den 13. aug. meddelte klageren indklagede en bekræftelse på, at klageren
trækker sit varsel om at indstille arbejdet tilbage og henviste til tilsagn
fra indklagede givet på det nævnte møde. Disse tilsagn opridses i 3 punkter:
1. Indklagede pålægger E i samarbejde med klageren at udarbejde nye
retningslinier for udbetaling af månedlige a conto beløb baseret på
entreprisekontraktens bestemmelser.
2. Indklagede finder mulighed for at kompensere klageren et tab på ca.
90.000 kr. som er lidt ved den udskudte betaling af forskudsraten på 5 mio
kr.
3. Aktiv medvirken fra indklagedes side til, at samarbejdsforholdene
omkring entreprisens gennemførelse bliver forbedret.
Indklagede besvarede denne skrivelse den 18. aug. Indklagede bestred ikke
at have overholdt betalingsfristerne og meddelte, at man alene har indvilget
i at udarbejde ændrede retningslinier for udbetalinger, der sikrer klagerens
ønske om, at der udbetales penge hver den 1. i måneden for det arbejde der er
udført. Det afvises at yde erstatning for det nævnte »tab«. I
forbindelse med pkt. 3 i klagerens skrivelse nævnes, at klageren ikke har
udformet detaljerede retningslinier for kontrol af byggearbejderne,
retningslinier som man var forpligtet til i henhold til kontrakten.
I en skrivelse af 27. aug. 1987 til klageren klager indklagede over den
adfærd, der udvises af byggeriets administrator. Indklagedes advokat
udarbejdede i den anledning et notat om retsstillingen.
Ifølge referat af et byggemøde den 1. sep. 1987 vurderes arbejderne
forsinket 3 til 7 uger i forhold til tidsplanen af 6. maj. Klagerens
repræsentant bestred, at man kan vurdere arbejderne stade ud fra denne
tidsplan. Civilingeniør D anmodede om en ny deltaljeret tidsplan, således at
arbejderne stade kan vurderes.
I en skrivelse fra indklagede til klageren af 8. sep. 1987 henvises der
til nogle forhandlinger der har fundet sted den 4. sep. om forskellige
spørgsmål, der skal færdigforhandles med E. Der opregnes 5 punkter, herunder
»tidsplan inden for kontraktens maksimale tidsramme« og »a
conto betalinger..«
Af et byggemødereferat vedrørende et byggemøde den 22. sep. 1987 fremgår
bl.a., at udarbejdelse af ny hovedtidsplan med tilhørende a contoplan pågår
og snarest sendes til E til godkendelse. Dette sker ved C's skrivelse af 25.
sep. Ifølge den vedhæftede tidsplan afsluttes y-vej ved udgangen af uge 48
1987 og z-vej ved udgangen af uge 11 1988.
På et byggemøde den 6. okt. vurderes arbejdet på y-vej at være 1-2 uger
efter denne tidsplan. Det tilsvarende er tilfældet ifølge et referat af et
byggemøde den 20. okt.
Den 20. oktober sendte E indklagede en a conto betalingsplan. I skrivelse
af 26. okt. tog C afstand fra betalingsplanen. Det er oplyst, at der aldrig
blev opnået enighed om rateplanen.
På et byggemøde den 17. nov. 1987 anføres der at være forsinkelser på både
y-vej og z-vej i forhold til tidsplanen af 24. sept. Klageren vurderer at
kunne aflevere y-vej ca. uge 5/88 og z-vej uge 16/88.
I en skrivelse af 20. nov. fra E til klageren konstateres det, at der ikke
er opnået enighed om a contoplanen og at færdiggørelsen på mødet den 17. nov.
igen er udskudt. Det meddeles herefter, at da der ikke foreligger en tidsplan
og en a contoplan som kan godkendes, vil der ikke blive foretaget yderligere
a contobetalinger før enighed opnås.
Skrivelsen besvares af C ved skrivelse af 20. nov., hvori oplyses at ny
tidsplan er under udarbejdelse og at »Færdiggørelsen af institutionerne
vil ske inden 1. april 1988 således som tidligere aftalt«. Endvidere
fremkommer C med et oplæg vedrørende a contobetalingerne. I en skrivelse af
30. nov. til E meddeler C, at klageren har besluttet at udarbejde en
revideret tidsplan for færdiggørelse af de tre institutioner inden 1. april
1988.
Den 16. dec. 1987 sendte C til E en skrivelse, hvori det fastslås at de
tre institutioner i henhold til kontrakten skal gennemføres indenfor en
byggetid på 12 måneder og at starttidspunktet efter ønske fra indklagede er
fastsat til den 1. apr. 1987. Det tilkendegives, at byggeriet i sin helhed
vil være afsluttet inden den 1. apr. 1988, men at y-vej er anslået at ville
være færdig ca. 1. febr. 1987, og at dette ikke er bindende for klageren, da
der i udbudsmaterialet er forudsat samlet aflevering. Det bemærkes endeligt
at de kortere byggetider i interne detaljetidsplaner er uden aftalemæssig
betydning. I en skrivelse af 5. jan. 1988 til C bestred E, at de anførte
terminer er i overensstemmelse med aftalen.
Den 29. jan. 1988 meddelte C, at institutionerne på y-vej er klar til
aflevering den 1. febr. 1988. Den 3. febr. meddelte E klageren, at man havde
foretaget gennemgang at y-vej bebyggelsen og havde konstateret en række
nærmere anførte mangler. Skrivelsen blev den 8. feb. 1988 kommenteret af C.
Den 11. febr. indkaldte E til afleveringsforretning den 23. feb.
I en skrivelse af 22. feb. protesterer C imod, at det i et
byggemødereferat er angivet, at arbejderne på z-vej er forsinket.
I et udkast til afleveringsprotokol af 23. feb. udarbejdet af C hedder det
blandt andet, at de mangler der påvises ved afleveringen og som fremgår af
»ovennævnte« mangelliste, afhjælpes inden den 15. mar., hvorefter
totalentreprenøren giver bygherren skriftlig meddelelse om, at afhjælpningen
er fuldført.
Den 25. feb. udfærdigede E en redegørelse for afleveringsforretningen. Det
fremgår heraf at afleveringsforretningen begyndte kl. 11.00 og at arkitekt F
fra C forlod afleveringsforretningen kl. 11.30. Endvidere forlod ingeniør C
fra klageren forretningen kl. 12.30, medens arkitekt H fra klageren forlod
mødet ca. kl. 16. Tilstede indtil forretningens slutning kl. 16.45 var alene
repræsentanter for indklagede og E. I redegørelsen er opregnet en lang række
mangler ved byggeriet. Som følge af en række nærmere opregnede forhold,
herunder at der er konstateret et uacceptabelt stort antal mangler nægtedes
modtagelse og der blev givet en frist til den 11. mar. til afhjælpning,
hvorefter der skulle afholdes ny afleveringsforretning.
I en skrivelse af 1. mar. til E meddelte C, at man ville udbedre
accepterede mangler inden den 11. mar., såfremt der inden udgangen af ugen
foreligger en af indklagede påtegnet afleveringsprotokol efter det udleverede
paradigma. Man bestrider, at der har været grundlag for at nægte modtagelse
og at der skal afholdes ny afleveringsforretning.
På et byggemøde den 1. mar., hvor både klageren og E var repræsenteret,
fastholder E, at efter den indgåede kontrakt skulle samtlige arbejder være
afsluttet den 1. feb. 1988. Endvidere henvises til den i sep. 1988 sidst
godkendte tidsplan, der ikke er overholdt for så vidt angår y-vej og ikke kan
forventes overholdt for så vidt angår z-vej.
Den 17. mar. 1988 blev der afholdt fornyet afleveringsforretning
vedrørende y-vej. Det fremgår af referatet, at ingen var mødt fra klageren.
Det fremgår endvidere, at uanset at indklagede fortsat anser sig berettiget
til at afvise aflevering, har man besluttet ikke at afvise igen. Der gives en
frist til den 6. april til afhjælpning af registrerede fejl og mangler.
Af en skrivelse af 23. mar. fra C til E fremgår, at ingeniørfirmaet har
udarbejdet en »mangelsliste for afleveringsforretning den 17. mar. 1988
på y-vej«. C fastholder, at aflevering har fundet sted den 23. feb. og
at afhjælpningsperioder løber fra færdigmeldingens dato den 1. feb. 1988.
I skrivelse af 24. mar. 1988 fra E til klageren konstateres, at z-vej
skulle have været meldt klar til aflevering ved udgangen af uge 11 og, at
dette ikke er sket, ligesom byggeriet er langt fra færdig til aflevering. På
bygherrens vegne tages forbehold for de ved forsinkelsen påførte merudgifter.
Den 5. april færdigmelder C institutionsafsnittene på z-vej.
Den 6. apr. afholdes et møde til kontrol af mangelsafhjælpning på y-vej
med deltagelse af fuldmægtig I fra indklagede og ingeniør D fra E. Det
fremgår at ingen var mødt fra klageren. På mødet blev der foretaget
gennemgang af mangelsliste af 21. marts. Manglerne blev opdelt i mangler der
krævedes afhjulpet omgående og mangler, der accepteres afhjulpet på
specificerede tidspunkter.
Ved skrivelse af 7. apr. indkaldte E til afleveringsforretning den 25.
apr. vedrørende z-vej. Det fremgår af skrivelse, at E sammen med
repræsentanter fra indklagede havde besigtiget byggeriet den 7. apr. og
konstateret, at arbejdet ikke var fuldført. Færdigmeldingen anses derfor ikke
i overensstemmelse med AB 72, § 17, stk. 1.
Den 22. apr. blev der af repræsentanter for E foretaget en gennemgang af
z-vej. Ved gennemgangen blev der registreret en lang række fejl og mangler og
manglende ydelser og leverancer. Den 27. apr. blev der afholdt
afleveringsforretning. Der blev registreret manglende ydelser og leverancer
samt fejl og mangler. Byggeafsnittet blev modtaget og der blev fastsat en
afhjælpningsfrist til den 16. maj.
I skrivelse af 2. maj 1988 fra E til C opregnes en række ikke afhjulpne
mangler ved y-vej. I skrivelsen meddeles det, at indklagede vil lade de
opregnede mangler afhjælpe for klagerens regning. Den 4. maj protesterede C
og henviste bl.a. til, at det ikke var godtgjort, at manglerne ikke allerede
var afhjulpet. Dette synspunkt tager indklagedes advokat afstand fra i en
skrivelse af 17. maj til E.
Den 10. maj anmodede C om forlængelse af afhjælpningsfristen vedr. z-vej
til den 26. maj. Anmodningen blev imødekommet ved skrivelse af 16. maj, idet
der samtidig blev indkaldt til fornyet gennemgang den 26. maj. Repræsentanter
fra klageren deltog i gennemgang, hvor der ifølge referatet konstateredes, at
en række nærmere opregnede mangler ikke var afhjulpet.
Af en skrivelse af 30. maj fra E til C fremgår, at der efter anmodning fra
C var indkaldt til fælles besigtigelse af y-vej den 29. maj, men at C ikke
gav møde.
I skrivelse af 30. maj fra E til D meddeles det, at der ved gennemgangen
den 26. maj af z-vej konstateredes at der resterer en lang række mangler. I
skrivelsen meddeles der en frist til den 7. jun. til afhjælpning, idet det,
under henvisning til AB 72 §21, stk. 4, tilkendegives, at indklagede hvis
afhjælpning ikke finder sted er berettiget til uden yderligere varsel at lade
manglerne udbedre for klagerens regning.
Ved skrivelse af 1. jun. 1988 til Voldgiftsnævnet begærede indklagede
foretaget stadeopgørelse af byggeriet på y-vej. Samme dag orienterede C
klagerens underentreprenører herom. Syns- og skønsforretning blev afholdt den
2. jun. 1988. Den 3. jun. udarbejdede E en ny revideret mangelsliste over de
mangler som indklagede påberåber sig.
I en skrivelse af 15. jun. fra C til indklagedes advokat påpeges det, at
den oprindelige mangelsliste to gange er udvidet af E, hvorved der sker en
sammenblanding af mangelsafhjælpning efter § 21, stk. 4 og udbedring af
mangler efter § 22, stk. 1 og 2.
Den 27. og 28. jun. søger E at få foretaget mangelsgennemgang vedrørende
z-vej, men møderne bliver ikke til noget, fordi C er forhindret i at være til
stede.
Den 30. jun. blev der afgivet syns- og skønserklæring vedrørende y-vej.
Ved skrivelse af 14. jul. fra indklagedes advokat til C sendes en
mangelsliste fra E vedrørende z-vej, idet manglerne er opdelt i mangler der
straks vil blive udført af anden entreprenør for klagerens regning og to
andre grupper, hvor der gives klageren lejlighed til afhjælpning inden
nærmere angivne frister.
Ved et møde den 26. jul. 1988 konstateredes en række mangler vedrørende
z-vej, som fortsat ikke var blevet afhjulpet.
Den 17. aug. blev der afgivet syns- og skønserklæring vedrørende z-vej.
Den 12.-13. okt. blev er afholdt et møde mellem parterne. På mødet blev
det aftalt, at arkitekt F fra C skulle sende slutopgørlse. Ved Fax af 13.
okt. sendte C indklagede advokat et den 12. okt. dateret »Foreløbigt
udkast til slutopgørelse«, der viser en saldo i klagerens favør på
5.347.673 kr. Det hedder i opgørelsen at prisstigninger efter udløbet af
fastprisperioden samt forrentning af resttilgodehavende opgøres efter
gældende regler og at advokatbistand og forøget administration forbeholdes
dækket.
I en skrivelse af 9. nov. 1988 kommenterer indklagedes advokat opgørelsen
i en skrivelse til klagerens daværende advokat. I skrivelsen hedder det
blandt andet:
»Under hensyn til disse mange uafklarede punkter har byggeudvalget
fundet det mest hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at anmode Dem om at
fremkomme med en egentlig slutregning inden 4 uger fra modtagelsen af
nærværende skrivelse.«
Endvidere anmodes om en opgørelse af prisstigninger efter udløbet af
fastprisperioden.
Den 30. jan. 1989 blev der afholdt 1 års eftersyn vedrørende y-vej. Der
nævnes blandt generelle mangler »Bagfald på badeværelsesgulve« og
»Varmvandsbeholderens kapacitet ikke er tilstrækkelig for det daglige
behov for varmt badevand«. I en skrivelse af 7. feb. 1989 meddeler C, at
man efter en besigtigelse vil vende tilbage til sagen og bemærker, at det
påhviler bygherren at redegøre for at de påklagede forhold kan lægges
klageren til last.
Ved faktura af 14. mar. 1989 sendt til E anmodede C om betaling af
4.198.991,12 kr. i henhold til en slutopgørelse af 9. mar. 1989.
I skrivelse af 14. mar. 1989 fra indklagedes advokat til klagerens
daværende advokat meddeles, at indklagede har anmodet J om udbetaling af
garantien stor 682.269,29 kr.
I skrivelse af 10. maj 1989 fra indklagedes advokat til klagerens advokat
meddeles det, at fristerne for afhjælpning af de mangler der er konstateret
ved 1-årsgennemgangen er overskredet og der opfordres til at færdiggøre
afhjælpningen. Den 7. sept. 1990 rykkes påny. Dette gentages flere gange både
generelt og med hensyn til enkelte forhold, således den 14. mar. og den 18.
apr. 1990 vedrørende manglende ibrugtagningstilladelse vedrørende y-vej.
Denne ibrugtagningstilladelse gives den 9. jan. 1992.
Specielt vedrørende funderingsspørgsmål.
I det vindende konkurrenceforslag hedder det bl.a.:
»For bygninger uden kælder monteres fabriksfremstillede
fundamentsbjælker under facader, gavle og længdeskillevægge. Randbjælker
udføres med kuldebroisolering.
Gulve på jord udføres som selvbærende jernbetondæk med underliggende
isolering af letbetondæk med underliggende isolering af letbetonklinker.
Tværskillevægge bæres af jernbetondæk.«
I en beskrivelse af forslagets konstruktioner, hvortil der henvises i
klagerens tilbud af 9. jul. 1986 hedder det om fundamenter:
»Tilbuddet er baseret på normalfundering af alle bygninger og anlæg.
Eventuelle nødvendige ekstraforanstaltninger, pæleramning m.v. eller
foranstaltninger til imødegåelse af særlige hindringer i grund udføres til
normale gennemsnitlige dagspriser.
30 cm betonfundamenter føres 90 cm under omgivende terræn og afsluttes med
2 skifter lecabeton som kantisolering.
Terrændæk udføres med 20 cm singelsdrænlag, 10 cm mineraluld og 10 cm
beton«.
I et notat vedr. omfanget af ekstra bygningsfundering af 2. apr. 1987
hedder det at »På grundlag af det nu foreliggende projekt, som tager
hensyn til de geotekniske rapporter, kan omfanget af den bygningsmæssige
ekstrafundering nu opgøres således:....«
Notatet er genstand for en drøftelse på et møde den 7. apr. Det hedder
heri bl.a.:
»Man har endvidere i Udkast af 02.04.87 til notat...stillet forslag
om, at der for denne del af funderingen blev truffet en fast prisaftale,
hvorefter entreprenøren skulle være frit stillet til at vælge alternative
fremgangsmåder, idet man har modtaget et tilsyneladende fordelagtigt
underentreprenørtilbud på fundering af samtlige bygninger med Kahler
fundamentsbjælker og terrænelementer«.
Efter yderligere drøftelser på mødet og klagerens fremsendelse af diverse
oplysninger i et foreløbigt notat af 23. apr. tilbød klageren at udføre alle
foranstaltninger til bygningernes fundering til en nærmere angiven fast pris.
Det hedder endvidere i tilbuddet: »Ved tilbuddets accept stilles I/S K
frit til at vælge at ændre udformningen af fundamenter og terrændæk under
anvendelse af EE-fundamentsbjælker og - dækelementer. Dog henvises der herved
til erklæring herom af d.d. som er medsendt«. Af erklæringen fremgår at
klageren, det rådgivende ingeniørfirma L og M ved anvendelsen af EE påtager
sig det fulde ansvar for en række nærmere angivne forhold.
Tilbuddet accepteres den 29. apr. 1987 af E på bygherrens vegne. I
accepten hedder det bl.a. »Enhver ekstra omkostning på bygninger og
anlæg, som er en følge af ændring af ekstrafunderingsprincippet, er bygherren
uvedkommende.«
Af referat af byggemøde den 4. aug. fremgår, at man foretog besigtigelse
af udstøbning af samlinger mellem FFbjælkeelementer på z-vej. Det
hedder:»Udstøbningerne er generelt uacceptabelt mangelfulde, hvorfor
udstøbningerne skal omgøres«. Ligeledes besigtigedes påstøbte
pælehoveder. Det hedder herom: »Betonen ses generelt udstøbt uden at der
er foretaget vibrering med store stenreder og luft imellem stentilslag.
Endvidere ses mange armeringsjern uden dækjern«. Det hedder slutteligt:
»De pælehoveder, som er udført som beskrevet, kan ikke godkendes og der
skal udstøbes nye fundamenter i.h.t. projektet«.
I en skrivelse af 6. aug. 1987 fra L til C redegøres nærmere for det
konstaterede, ligesom manglerne var genstand for behandling i skrivelse af 6.
aug. og 12. aug. fra E til klageren.
Af et referat af et byggemøde den 18. aug. 1987 med klageren og dennes
underentreprenør fremgår, at funderingsarbejdet på z-vej standses indtil
videre.
Af referat af et byggemøde senere samme dag med klageren og E påpeges påny
at pælehoveder og samlinger var kasseret. Det blev endvidere oplyst at
Isotopcentralen undersøger samtlige samlinger. Det meddeles endvidere, at der
vil blive foretaget tilbagehold indtil, der er sket forskriftsmæssig
opretning.
I et notat af 18. aug. 1987 fra E konkretisereres nærmere, hvad der bør
foretages.
Af referat af byggemøde den 22. sep. fremgår vedr. fundering, z-vej, at
alle projektforhold nu er afklaret.
Arkitekt F har forklaret, at han har firmaet C og i 25-30 år har
beskæftiget sig med administration af nybyggeri, ombygninger og
istandsættelse. Han fik en forespørgsel fra »B« og foreslog
klageren som totalentreprenør. Han havde sammen med ingeniør N fra E
forhandlinger med Amtsborgmesteren. I henhold til udbudsmaterialet var
byggetiden 12 måneder. Oprindeligt ønskede amtet en udskydelse til den 1.
februar. I kontrakten blev der indsat en »fortrydelsesparagraf«
gældende til den 1. februar. Indholdet var, at man skulle være enige om nogle
ændringer. Han regnede hele tiden med en byggetid på 12 måneder. Man kom ikke
i gang den 1. februar, fordi amtet ønskede udskydelse for at undgå
vinterforanstaltninger. Aftalen blev indgået med E. Han husker ikke nærmere
om drøftelserne. Den 2. april blev der foretaget første spadestik og man var
herefter i gang. Der var ikke tale om, at man ikke kom rettidigt i gang. Der
forelå ingen stillingsbeskrivelse vedrørende E's rolle. Forholdet mellem
vidnet og D var præget af skænderi om penge og forståelse af papirerne.
Vidnet syntes, at D overspillede sit tilsyn. L var rådgivende ingeniør for
klageren. Både L og arkitekterne var med til alle byggemøder. Derudover
skulle de i nødvendigt omfang føre fagtilsyn. Der blev udarbejdet interne
tidsplaner i forhold til underentreprenørerne. Bygherren havde fuld indsigt.
N kunne deltage i alle møder og kunne få alt det materiale han ønskede. På et
tidspunkt blev der rejst spørgsmål om den oprindelige ratefordelingsplan,
idet indklagede ville have værdivurdering. Man opnåede aldrig enighed.
Klageren regnede med at være færdig med byggeriet inden den 1. april 1988,
men man havde ikke noget imod at være færdig med y-vej den 1. februar og
klageren kunne få bygningerne, når de var færdige. Efter afleveringen skulle
der snedker på og foretages forskellige udstyrsinstallationer. Da man var
færdig med y-vej den 1. februar, var man ikke betænkelig ved at lade andre
komme til efter registrering af afleveringen. Hvis indklagede ikke var
tilfreds kunne man vente til den 1. april. Klageren havde ingen interesse i
en tidligere aflevering. Den 1. april var z-vej klar til aflevering. Han fik
mangelsliste ad flere gange og der kom stadig nye punkter på. Det virkede
forvirrende, men man udbedrede løbende. Han var skeptisk overfor
berettigelsen af påtalerne. Underentreprenørerne var også utilfredse med de
løbende mangelslister. Det endte som bekendt med syn og skøn. De forskellige
tidsplaner, der blev udarbejdet i forhold til underentreprenørerne, havde til
formål at undersøge, hvor hurtigt byggeriet kunne gennemføres, men
underentreprenørerne var hele tiden bekendt med, at man skulle være færdig
til den 1. april. Tilbud fra underentreprenørerne blev indhentet både før og
efter medio marts 1987. Årsagen til forsinkelserne i forhold til de første
tidsplaner har mange forskellige grunde. Vidnet kan derfor ikke svare
generelt på årsagen. Når der var udskydelse blev der udarbejdet nye
regulerede tidsplaner. Han anser det for et postulat fra indklagedes side, at
der skulle være forskellige afleveringsterminer. Han har løbende sagt til E,
at aflevering ville ske den 1. april. Det har i hvert fald været
underforstået.
Vicedirektør O har forklaret, at han blev ansat i amtet den 1. aug. 1986
som vicedirektør for bygge- og anlægsopgaver på det sociale område. Han var
med i sagen fra kort efter ansættelsen og var tæt inde i den ved
kontraktafslutningen. Forbeholdet i kontrakten kom ind for at komme uden om
vejrligsforanstaltninger. Endvidere var der en række punkter der skulle
præciseres i detaljeprojekteringen. I mellemperioden var der en række
mødeaktiviteter, herunder overvejelser om målgruppen. Han anså samarbejdet
for tilfredsstillende. Efter kontrakttidsplanen af 3. okt. regnede han med
aflevering inden 1. februar. Tidsplanen var ikke noget der diskuteredes. Med
de tilkendegivelser han havde modtaget regnede han ikke med, at der var
problemer med, at man startede senere. Ved aftalen af 30. januar regnede han
ikke med, at der ville blive tale om vinterforanstaltninger den næste vinter.
Når klageren ikke kom igang til tiden, regnede han med, at det skyldtes, dels
at man ikke havde fået tilbud fra underentreprenører, dels
fundamentsændringen. Den omstændighed, at 1. spadestik blev fastsat til den
2. april, gav ham ikke tidsplanmæssige problemer på grund af de signaler han
havde fået om effektiv byggetid. Han havde ingen anledning til at tro, at det
ikke kunne nås. Når det i et referat af et byggemøde den 19. februar skrives,
at den samlede byggetid er uændret i forhold til oprindelig tilbudstidsplan,
gav det ikke anledning til reaktion hos ham, idet han ikke skelnede mellem
håndværkerperioden og samlet byggeperiode. Han hæftede sig kun ved
sluttidspunktet den 1. februar med successiv aflevering og en samlet
afleveringsforretning. Han har ikke fået belæg for, at det ikke var det, der
var kontraktsgrundlaget. Han blev af I løbende orienteret om forløbet. Han
følte, der i sagen var en stor diskrepans mellem den utrolige centrale
styring af F og hverdagssituationen, hvor det var umuligt at få taget
stilling. Han var med i diskussionen om forskudsraten. I accepten var der et
atypisk forskudsbetalingsbeløb mod sikkerhed. I kontrakten var der sammenhæng
mellem arbejdets stade og betalingen. Da arbejdets stade ikke holdt, mente
han, at der var en skævhed mellem stade og udbetalingerne. Der var ifølge
kontrakten betalt 8 mill. Der var politiske indvendinger, fordi
»gabet« var større end 5 mill. Det gav anledning til diskussionen
om værdikontrol i sommeren 1987. En medvirkende årsag var truslen om
arbejdets standsning. Skrivelsen fra indklagede til klageren af 8. sep. 1987
blev i et eller andet omfang fulgt op, men der var tale om en lang
ørkenvandring af diskussioner om, hvornår man var færdig og hvornår
bygningerne kunne tages i brug. Der kom ikke nogen endelig tidsplan.
»Kontraktens maksimale tidsramme« i skrivelsen af 8. sep. var 3.
okt. tidsplanen. Samarbejdet blev ikke bedre. Han blev orienteret om
tidsplanen fra efteråret 1987, men nu var strategien at få institutioner
færdige, og den formelle tidsplan kom i anden række. Troen på at være færdig
den 1. februar forsvandt. Han har selv set det meste af de afleverede. Efter
hans opfattelse var bygningerne ikke i en tilstand, således at de kunne tages
i brug. Med hensyn til beslutningen om at sætte andre håndværkere på har han
hele tiden lagt stor vægt på at følge spillereglerne. Han har ikke løbende
fået referat af de forskellige byggemøder, men er løbende blevet orienteret.
Fuldmægtig I har forklaret, at hun er fuldmægtig i amtet og har fulgt
hele byggesagen. Hun har i 10 år været beskæftiget med opførelse af
institutioner. Hun var med i dommerkomiteen. Tid og pris var vigtig, derfor
anvendte man omvendt licitation. Datoerne svarede til driftsbudgettet, bl.a.
med hensyn til ansættelse af forstander. Det var klageren eller
»B«, der skulle sørge for byggetilladelse. Den forelå først i
slutningen af februar. M.h.t. til et lille stykke jord på y-vej skulle der
laves lokalplan. Den forelå godkendt inden udgangen af februar. Der var nogle
problemer med materialevalg, men de blev løst. Hun har intet hørt om
tidsfristforlængelse på grund af forsinket start. Efter man var kommet i
gang, fulgte hun sagen via E. Vidnet stod for anvisningen af de bilag hun
modtog fra E. Hun mener ikke der er betalt for sent, men hun ved ikke,
hvornår betalingen faktisk har fundet sted. Hun deltog i den første
afleveringsforretning vedrørende y-vej. De fik protokollat fra F. Det har hun
aldrig tidligere været ude for. Hun var vant til at gennemgå byggeriet.
Afleveringsforretningen tog hele dagen. Hun anså ikke byggeriet for
afleveringsmodent. Der var mangler, der ikke kunne afhjælpes efter
indflytning. Der var mange ting der ikke var færdige. Bl.a. var der
sikkerhedsmæssige problemer. På y-vej var forstanderen ansat pr. 1. april.
Institutionen skulle have været i brug den 1. juni. z-vej kom i brug ca. 1.
juli.
Ingeniør N har forklaret, at han var projektleder på sagen, men havde
også andre opgaver hos E. Han havde det 1. møde med D om sagen i februar
1987. Han var hele tiden med i en baggrundsgruppe med ansvar over for
direktionen. Han var fuldt engageret, sålænge han var alene på sagen. Der var
mange interne og eksterne møder. Han var med ved kontraktsforhandlingerne.
Tidsplanen blev selvfølgelig forhandlet. Den skal ses under den synsvinkel,
at det hele skulle laves på 12 måneder. I perioden fra 3. oktober til 30.
januar blev der foretaget projektgennemgang med det forbehold der var en del
af kontrakten. Man tilstræbte at få så mange af amtets ønsker som muligt ind
i projektet. Der var tale om en lav pris. Hvis vinterforanstaltningerne kunne
minimeres ville der være flere penge. Han så en tidsplan på 8 måneder. Han
fik den forelagt for at se, om det var relevant, at arbejdet kunne laves på
den tid og derved undgå vinterforanstaltninger. F rykkede for byggetilladelse
for at have den inden udbud. Han har set udkastet til byggetidsplan fra
februar, hvor man arbejde med perioden 1. april til 1. januar. Han fik den
bare udleveret. Der var ingen tilkendegivelse om, at en senere start ville
medføre et senere sluttidspunkt. Tidsplanerne af 6. og 11. maj -
sluttidspunkt begyndelse af januar og udgangen af januar - anså han for
realistiske fordi de kom på et tidspunkt, hvor det måtte forventes, at
underentrepriserne var færdige.
Ingeniør D har forklaret, at han startede på sagen i februar 1987.
Totalentreprisekontrakten forelå. Han gjorde sig bekendt med sagens akter og
konstaterede, at der var en tidsplan fra 1. februar til 1. februar. En
tidsplan fra 20. jan. der sluttede i oktober anså han for foreløbig og kun et
overordnet billede af, hvorledes byggeprocessen ville foregå. I februar 1987
var der ingen indikationer for at klageren ikke kunne overholde 3. okt.
tidsplanen. En tidsplan fra 19. februar med start 1. april og slut i
begyndelsen af januar anså han blot for en parallelforskydning af tidsplanen,
der sluttede i oktober. Der var derfor ingen anledning til uro. Vidnet anså
tidsplanerne for realistiske. Tidsplanerne fra maj anså han for noget
»stejlere«, men stadigt realistiske. Han undersøgte værdien af
udført arbejde på grundlag af maj-tidsplanerne, men fandt ikke grundlag for
at ændre betalingsprincipperne på dette tidspunkt. Dette fortsatte imidlertid
ikke, hvorfor vidnet foretog fradrag under hensyn til værdien af udført
arbejde. Heri var klageren ikke enig og først i august hævdede man, at der
ikke blev betalt for udført arbejde og der blev varslet standsning. Der var
møde herom den 12. aug. Klageren havde udarbejdet et notat om, hvad man ikke
mente at have fået betaling for, men frafaldt, bortset fra et mindre beløb.
Der var derefter møde i september, hvori vidnet ikke deltog, men han er gjort
bekendt med konklusionerne og enig i at køre videre og lave realistiske
tidsplaner med penge på. Der blev foretaget værdikontrol. Der skulle også
rettes op på kvaliteten. Det var i ekstrafunderingsperioden. Der kom et nyt
tidsplanoplæg den 25. sep. Herefter ville y-vej være færdig i december,
medens z-vej først ville være færdig i midten af marts d.v.s. 1 1/2 måned
efter 1. februar. Der var tale om en stram tidsplan og han anså det ikke for
muligt at holde fast på kontraktstidsplanen (3. okt.). Yderligere pres ville
blot give anledning til fejl, hvorfor han accepterede tidsplanen som et
»fait accomplis«. Der blev ikke talt om erstatning eller taget
forbehold herom. Denne tidsplan skred, fordi entreprenøren ikke kom på
pladsen. Det var i »funderingsperioden«. Undervejs var der også
nogle standsninger på grund af arbejdstilsynet. Han bad P om en tidsplan der
kunne holde og bad også om møde med klageren, men der skete ikke noget. Først
i januar kom der en ny tidsplan. I december havde der været en periode, hvor
der havde været meget stille på pladsen. Indenfor kontraktstidsplanen og maj
tidsplanen og uden funderingsproblemer havde han regnet med, at man var
færdig til jul og at der var lukket i oktober.
Med hensyn til afleveringen har vidnet forklaret, at samlet eller delt
aflevering ikke havde været diskuteret med klageren, men efter den måde
tidsplanerne var udformet på anså han det for en klar aftale, at der skulle
ske successiv aflevering. Han mente ikke, at y-vej var klar til aflevering i
begyndelsen af februar. Der blev imidlertid indkaldt til
afleveringsforretning den 23. februar. Fra klageren modtog man blot en
»Afleveringsprotokol«, medens det var vidnets opfattelse, at der
skulle foretages en detaljeret gennemgang. Tilstanden var ikke væsentlig
ændret siden slutningen af januar, hvor vidnet ikke mente, at bygningen kunne
tages i brug, hvorfor man ikke kunne modtage byggeriet. Den 17. mar. var der
ny afleveringsforretning. Det var klagerens opfattelse, at byggeriet var
afleveret den 23. februar og deltog derfor ikke i afleveringsforretningen den
17. marts. Ved denne afleveringsforretning var der foretaget en del og man
anså det for rigtigt at modtage y-vej. Den udarbejdede liste over mangler var
ikke komplet. Der var tale om en overordnet liste med henblik på, at
byggeriet skulle gennemgås igen. Normalt ville en totalentreprenør selv have
gennemgået byggeriet og være kommet med en liste. Vidnet har ikke indtryk af,
at klageren har foretaget afleveringsforretninger i relation til
underentreprenørerne. Der blev givet frist til den 6. april, hvilket vidnet
ikke anså for en kort frist. Den 6. april var der stadig mange mangler. Der
er nogle nye ting med, idet den første liste blot var udfærdiget men henblik
på at markere mængden. Man foretog en opdeling af manglerne, fordi der var
visse mangler, hvor det var absolut nødvendigt, at de blev udbedret omgående,
medens der var andre man kunne leve med, således at de kunne udbedres efter
indflytningen. Der blev foretaget syn og skøn. Man var enige om udarbejdelse
af ny mangelliste, hvor det hele var med. De ved årsgennemgangen påpegede
mangler er stort set ikke udbedret af klageren. z-vej blev færdigmeldt i
marts 1987. Afleveringsforretning blev afholdt den 27. april. Mangelsniveauet
var det samme som på y-vej, men da man skulle videre, besluttede man sig til
at modtage byggeriet med frist til den 16. maj til afhjælpning, en frist der
efter klagerens anmodning blev udskudt 26. maj. Der var stadig mange mangler
tilbage. F var der ikke, men derimod arkitekten. Det var vidnets indtryk, at
han var enig i manglernes tilstedeværelse. Der var herefter syn og skøn på
samme måde som med hensyn til y-vej. Efter årsgennemgangen er der ikke sket
udbedring fra klagerens side. Vidnet opfatter tidsrammen på
kontraktstidspunktet som omfattende projektering og opførelse, da der er tale
om totalentreprise. Den til kontrakten knyttede betalingsplan viser, at der
er betalt 8 mill. kr., da y-vej påbegyndes d.v.s. en forudbetaling. Han var
hele tiden indstillet på at betale for det der var produceret. Han opfatter
ikke udskydelsen af begyndelsestidspunktet, således, at det var udskudt til
den 1. april. Der skulle startes så hurtigt som det var muligt. Han har ikke
gjort indsigelse mod bemærkningen i referatet af projekteringsmødet den 19.
febr. 1987 om, at den samlede byggetid er uændret. Han var orienteret om
amtets skrivelsee af 8. september 1987. Han har ikke præciseret, at han
opfattede »maksimale tidsramme« som den 11. februar. Det er hans
opfattelse, at adgang til værdikontrol var en rettighed bygherren havde. De
efterfølgende bygherreleverancer var ikke hans opgave, men de startede ikke
ret lang tid efter at klageren var ude. Efter 1. spadestik var klageren
faktisk først i gang 1 måned senere.
F har specielt vedrørende tidsplanerne forklaret, at ved indgåelsen af
kontrakten regnedes der med, at man havde 12 måneder til byggeriet d.v.s.
projektering og bebyggelse. Betalingsplanen var overført fra tilbuddet som
almindelig ratefordelingsplan. Hvis byggetilladelsen blev skubbet, blev
rateplanen forskubbet tilsvarende. Man gik over til værdikontrol efter ønske
fra bygherren. Byggeriet startede med 1. spadestik. Han har ikke present,
hvornår byggeriet i realiteten gik i gang. Udskydelsen for at undgå
vinterforanstaltninger var for at undgå at starte i frossen jord. Der blev
ikke talt om næste år. Vinterforanstaltningsperioden er ifølge cirkulæret fra
oktober til april. De forskellige tidsplaner er klagerens interne papir.
Dette er også sagt til indklagede. Bemærkningen i referatet af
projekteringsmødet den 19. febr. om uændret byggetid er udtryk for dette.
Klageren har ikke udtrykkeligt anmodet om tidsfristforlængelse, men er blevet
anmodet om at udskyde igangsættelsen fra februar til april. »Maksimal
tidsramme« som anvendt i indklagedes skrivelse af 8. sep. 1987 betød, at
man var færdig den 1. april. Q fra amtet kunne ikke forstå, at der arbejdes
med forskellige tidsplaner. Mellem parterne har der kun været tidsplanen af
3. okt. Det var amtet der havde ønske om særskilt aflevering af y-vej. Der
var tale om aflevering til egne håndværkere, ikke til ibrugtagning. Efter
afleveringen blev der påtalt forhold, som ikke var fremme ved afleveringen.
Han fandt det derfor nødvendigt at gøre en opdeling og udarbejdede bilag
herom pr. den dag der blev foretaget syn og skøn til stadeopgørelse. Klageren
har ikke nægtet afhjælpning af mangler, men fandt, at indklagede søgte at få
et byggeri på et højere niveau end aftalt. Klageren bøjede sig imidlertid og
udførte arbejdet. De 5 mill. der ifølge betalingsplanen skulle betales inden
byggeriets start var en ren forudbetaling. Det var med henblik på en forøget
likviditet, der kunne anvendes til materialeindkøb.
Med hensyn til fundamentreringsproblematikken er specielt afgivet følgende
forklaringer:
Ingeniør R har forklaret, at han kom ind på sagen en gang i foråret 1987.
Den oprindelige fundering skulle ske ved støbning på stedet. Det blev lavet
om til anvendelse af fundamentsbjælker, hvilket krævede nøjagtig
pælefundering. Han havde et møde med F og drøftede proceduren. Den
oprindelige metode var antagelig dyrere. Efter sommerferien, i begyndelsen af
august, blev han ringet op og fik at vide, at funderingen ikke var i orden.
Pælene var ikke rammet ned med fornøden nøjagtighed.
Han besigtigede forholdene og konstaterede, at projektet ikke var fulgt.
Der var fejl ved støbning, monteringen var unøjagtig og pælehovederne var
yderst kritisable. Isotopcentralen foretog måling, sidste gang i slutningen
af august. der var kun ca. halvdelen af den beton, der skulle være i
udstøbningen. F var chokeret, alt skulle hugges op. Der blev herefter
udarbejdet et nyt projekt, der blev godkendt af E. Projektet var fra 14. -
18. september. Derefter gik man igang og arbejdet blev udført korrekt.
F har bl.a. forklaret, at det var efter krav fra vidnet, at R kom ind i
sagen. De havde gennemgået projektet inden sommeferien, idet
underentreprenøren skulle arbejde i sommerferien. Forinden havde vidnet
gennemgået projektet med underentreprenøren. Da vidnet ved sommerferiens
afslutning kom på pladsen kunne han straks se, at det var helt galt. Efter
gennemgangen den 6. aug. blev arbejdet kasseret og undersøgelse iværksat. R
foretog stikprøvekontrol. Der var ikke tale om en 100 % standsning af
arbejdet, idet der var ting der kunne laves. De første nye tegninger var
fremme den 10. sep. og skulle derefter justeres. Formålet med at gå fra
støbning på stedet til elementer var en billiggørelse, hvilket var til
totalentreprenørens fordel.
D har forklaret, at han havde betænkeligheder ved klagerens alternative
tilbud, men det endte med aftalen herom. Han pointerede overfor klageren, at
der var tale om et princip man ikke var dus med. Forbeholdet »Enhver
ekstra omkostning ....« i accepten blev indsat, fordi han ikke kunne
overskue konsekvenserne.
Med hensyn til arbejdets udførelse har vidnet forklaret, at han første
gang var opmærksom på fejl i midten af juli. Der var tale om enkeltstående
problemer med pælehoveder i blok 13. Det blev påtalt over for P og fejlen
blev rettet. i slutningen af juli, da de første betonklodser var lagt ovenpå
pælene, var det helt galt. Den 4. aug. påpegede han det overfor bl.a. P, der
ikke interesserede sig herfor. Den 6. aug. var de fleste pæleender færdige og
man var begyndt på elementerne. Han gennemfotograferede byggepladsen, da der
ikke var tiltag til at standse. Han sendte fotografierne til F og bad om
standsning. Det skete ikke og han modtog ingen reaktion. I midten af august
var der foretaget tilfyldning. Efter at han den 12. aug. havde sendt en
skrivelse til klageren, blev arbejdet standset i den pågældende uge. F bad om
et møde med R. Mødet fandt sted den 11. - 12. sep., hvor det meddeltes, at
det hele skulle laves om. Man ville løbende udarbejde projekt og sørge for
kvalitetssikring. Medio oktober var man igang igen. Der var samlet tale om en
forsinkelse på ca. 3 måneder. Selve fundamentforsinkelse var på ca. 1 1/2
måned. Resten var følgevirkninger på grund af afbrydelsen.
Ingeniør G har forklaret, at han var ansat hos L. Den 4. august blev han
klar over, at der var problemer, idet han fik et notat fra deltagerne i
byggemødet. En uge senere var der fuld aktivitet med møder på byggepladsen,
bl.a. med deltagelse af R, der var tilkaldt af F. F deltog også selv. I
begyndelsen af august troede man ikke det var så galt, som det senere viste
sig at være tilfældet. Indtil begyndelsen af september accellererede
manglerne, indtil det var helt galt. S blev tilkaldt den 19. august. Der blev
udarbejdet nyt projekt til armering og udstøbninger, alt efter nye krav.
Vicedirektør O har forklaret, at han fik forelagt at der var drøftelser.
Han havde ikke indvendinger, hvis det kunne udføres fornuftigt. Der var tale
om en diskussion på tekniske præmisser. M.h.t. de deraf følgende forsinkelser
må han henvise til D's forklaring.
GENERELLE SPØRGSMÅL.
Nogle generelle spørgsmål, der efter indklagedes opfattelse har betydning
for flere af de nedenfor anførte omtvistede krav har under proceduren været
særskilt behandlet.
Dette gør sig gældende med hensyn til spørgsmålet om der foreligger
forsinkelse, herunder på grund af det passerede med hensyn til
ekstrafunderingen. Spørgsmålet har betydning for kravet om erstatning for
ingeniør- og advokathonorarer, samt kravet om betaling for
vinterforanstaltninger og opgørelsen af prisreguleringen.
Klageren har gjort gældende, at der ikke foreligger forsinkelser, idet
byggeriet er færdigmeldt i overensstemmelse med kontraktstidsplanen af 3.
okt. 1986, således som denne er forskudt ved aftalen af 30. jan. 1987 på
grund af indklagedes ønske om at undgå vinterforanstaltninger ved byggeriet
start. Det er på projekteringsmødet den 19. februar sagt, at den samlede
byggetid - altså 12 måneder - er uændret. De mellemliggende tidsplaner er
totalentreprenørens interne tidsplaner for byggeriets forløb. Indklagede har
accepteret tidsplanen fra september, der ligger inden for den maksimale
tidsplan. Y-vej blev meldt færdig i februar og Z-vej i begyndelsen af april
1988. Der er ikke i aftalen aftalt delt aflevering. Problemerne omkring
ekstrafunderingen blev fulgt korrekt op af klageren ved F. Iøvrigt er der
ikke gjort krav gældende på erstatning eller dagbøder for forsinkelse, og det
er kun i denne forbindelse, at en eventuelt forsinkelse har betydning.
Indklagede har gjort gældende, at klageren har været forpligtet til at
gennemføre byggeriet i henhold til tidsplanen af 3. okt. 1986, som på intet
tidspunkt er fraveget eller søgt fraveget af parterne. Klageren har ikke
anmodet om forlængelse som følge af udskydning af starttidspunktet. De
interne tidsplaner viser også, at klageren selv troede på at kunne være
færdig den 1. februar, hvilket forklarer, at man ikke gjorde noget ud af den
forsinkede start, ligesom indklagede helt til september på grundlag heraf
måtte have en forventning om, at der ikke var problemer, således som
forklaret af D, der ikke protesterede på dette tidspunkt, da man ville have
et forsvarligt byggeri. Byggeriet kom også for sent i gang, der var ingen
grund til vente, da byggetilladelse forelå i slutningen af februar. Dertil
kommer forsinkelser som følge af den ændrede og mislykkede ekstrafundering,
problemerne om ratefordelingsplanen og klagerens trussel om at standse
arbejdet og problemerne med at få samlet arbejdskraften efter at arbejdet
havde været standset i august/september 1987. En gennemgang af de fremlagte
byggemødereferater viser også, at der har været konstante forsinkelser.
Klagerens færdigmelding af y-vej tyder også på, at man har været klar over
forsinkelsen.
Voldgiftsretten udtaler:
I indklagedes byggeprogram er anført, at den samlede bebyggelse skal
opføres indenfor en periode på max. 12 måneder. Ifølge
totalentreprisekontrakten skal den vedhæftede byggetidsplan betragtes som
ramme for detaljeret tidsplan og ifølge denne tidsplan er byggetiden 12
måneder fra begyndelsen af ekstrafunderingsarbejderne til aflevering i
februar 1988. Ved aftalen af 30. januar 1987 aftales, at byggearbejdet ikke
påbegyndes før udgifter til udvidede vejrligsforanstaltninger kan undgås, -
forventelig marts 1987. Den 19. februar præciseres det, at den samlede
byggetid er uændret. Den 5. marts aftales 1. spadestikcermoni til den 2.
april.
Herefter og da de øvrige i sagen foreliggende tidsplaner må anses for
interne tidsplaner, der ikke indeholder nogen ændring i forhold til de
indgåede aftaler og da der efter kontraktsgrundlaget må anses at være indgået
aftale om samlet aflevering findes der ikke ved færdigmelding den 6. april
1988 at foreligge en forsinkelse af det samlede byggeri, der kan gøres
gældende af indklagede i de anførte relationer.
Specielt med hensyn til problemerne omkring ekstrafunderingen finder
voldgiftsretten, at der foreligger en ikke nærmere opgjort forskydning af
arbejdsprocessen, der kan have betydning for specielt kravet om betaling for
vinterforanstaltninger, jf. nærmere nedenfor.
Herudover har indklagede gjort følgende generelle synspunkter gældende:
1. Vedrørende posterne 1, 2, 3, 5, 6 og 7 i klagerens omtvistede krav har
indklagede anført, at disse ekstraarbejder er iværksat uden udtrykkelig
anmodning jf. AB 72, § 8, stk.2.
Klageren har gjort gældende, at dette anbringende ikke har været fremsat
under skriftvekslingen.
2. Vedrørende posterne 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 8 har indklagede endvidere
gjort gældende, at der foreligger passivitet fra klagerens side.
Klageren har også vedrørende dette punkt gjort gældende, at anbringendet
ikke har været fremsat under skriftvekslingen.
3. Vedrørende de samme poster samt post 7 og 9 har indklagede endeligt
gjort gældende, at disse er fortabt i medfør af AB 72 § 26, stk. 16.
Klageren har bestridt anbringendet og har bl.a. gjort gældende, at
indklagedes påkrav ikke er behørigt fremsat.
Voldgiftsretten udtaler:
Da klagerens anbringende vedrørende punkt 1 og 2 ikke er imødegået af
indklagede findes de pågældende anbringender ikke at kunne tages under
påkendelse under sagen.
M.h.t. punkt 3 bemærkes, at indklagedes advokats skrivelse af 9. nov. 1988
ikke efter sit indhold kan anses for et påkrav med prækluderende virkning i
henhold til AB 72, § 26, stk. 16, idet den hverken indeholder henvisning til
den nævnte bestemmelse eller nævner retsvirkningen, ligesom der ikke er
fastsat en frist der henleder opmærksomheden på bestemmelsen. Anbringendet
kan derfor ikke tillægges betydning ved afgørelsen af klageren omtvistede
krav.
KLAGERENS OMTVISTEDE KRAV.
Ad 1. Yderligere opstropning af kloak - 9.520 kr.
Ifølge en skrivelse af 30. jan. 1987 fra indklagede til klageren og
tiltrådt af denne vedhæftes som supplement til kontrakten en skrivelse af 21.
jan. 1987 vedrørende bl.a. enhedspriser for ekstrafundering. Det anføres, at
klageren er forpligtet til at udføre ekstrafundering i regning med de i
bilaget anførte enhedspriser.
I et udkast til notat af 2. apr. 1987 vedrørende omfanget af
ekstrabygningsfundering udfærdiget af C hedder det bl.a.:
»Alle ekstrafunderingsarbejder i forbindelse med bygninger bortset
fra pæleramning og bortkørsel af overskudsjord på z-vej-grunden tilbydes,
uanset om omfanget reelt viser sig større end ovenfor opgjort, udført for en
fast tilbudspris på ..... 1.464.000.
Arbejdet vil blive udført ved ændring af projektet til præfab.
elementer.«
Notatet var genstand for drøftelse på et møde den 7. apr. 1987, hvori
bl.a. deltog N og D fra E og F fra C. I notatet, der er udfærdiget af F,
hedder det med henvisning til notatet, at man har stillet forslag om, at der
for denne del af funderingen blev truffet en fast prisaftale.
I skrivelse af 24. apr. tilbød klageren ».. at udføre alle
foranstaltninger til bygningernes fundering for en fast pris på kr. 1.089.010
excl. moms«. Det tilføjes: »Beløbet fremkommer som specificeret i
vedhæftede Notat vedr. ekstrafundering af 24.04.87«. I notatet er
gennemgået diverse ekstrafunderinger med angivelse af mængde og enhedspris.
M.h.t. opstropning af ledninger er anført 272 m a 140 = 38.080.
I skrivelse af 29. apr. accepterede E tilbuddet med et fradrag på 60.000
kr. Det hedder i accepten bl.a.: »Enhver ekstraomkostning på bygninger
og anlæg iøvrigt, som er en følge af ændring af ekstrafunderingsprincippet,
er bygherren uvedkommende.
F har forklaret, at 272 m var med i prisen. Der blev udført yderligere 60
m, hvilket indklagede har fået at vide. Der er tale om målelige forhold. Det
er klagerens opgave at sørge for korrekt opstropning. Den faste pris i
skrivelsen af 24. april med bilag var gældende, hvis forudsætningerne var
opfyldt. Den faste pris var alene udtryk for, at der ikke kunne ske ændringer
på grund af fremgangsmåde.
D har forklaret, at der var mange møder i april på grund af ændringerne
m.h.t. fundering. Forhandlingernes formål var at fastfryse priserne. Der var
enighed om faste priser, hvad enten det gav gevinst eller tab for den ene
eller den anden part. Derfor blev skrivelsen af 29. april udformet som det
var tilfældet.
Klageren har gjort gældende, at den tilbudte pris er en fast pris for de i
notatet til tilbuddet omhandlede ydelser, men at der for mængder herudover
skal betales efter enhedspriser. Da mængden var 68 m udover de fastsatte
mængder skal der betales for ekstraarbejdet.
Indklagede har gjort gældende, at arbejdet er omfattet af fastprisaftalen,
der kun har to helt klart angivne undtagelser.
Voldgiftsretten udtaler:
Således som aftalen mellem parterne er indgået er der ikke grundlag for en
efterfølgende regulering af mængderne, hvorfor klagerens krav ikke kan tages
til følge.
Ad 2. Lecaopfyldning under bygning - 20.700 kr.
F har forklaret, at man var enige om, at Lecaopfyldning var uden for
aftalen, da det var tvivlsomt om arbejdet kom til udførelse. Det blev
imidlertid nødvendigt. Det blev bestemt af klagerens ingeniørrådgiver. Af de
forskellige notater fra april fremgår tydeligt, hvad der er med og hvad der
er udenfor fastprisen.
D har forklaret, at klagerens udkast til notat af 2. april 1987 var
grundlaget for de forhandlinger som endte i fastprisaftalen. Den faste pris
skulle være gældende for alt bortset fra de udtrykkeligt anførte undtagelser
m.h.t. pæleramning og bortkørsel af overskudsjord fra z-vej.
Klageren har gjort gældende, at det pågældende arbejde ikke er indeholdt i
den faste pris, men er et ekstraarbejde. Indklagede har deltaget i
beslutningen og har været bekendt med nødvendigheden.
Indklagede har gentaget de under punkt anførte synspunkter.
Voldgiftsretten udtaler:
Af samme grunde som anført under punkt 1 kan klagerens krav ikke tages til
følge.
ad 3. Geoteknisk tilsyn - 32.596 kr.
De foran nævnte skrivelser m.v. om ekstrafundering indeholder intet
specielt om geoteknisk tilsyn.
I skrivelse af 11. maj 1987 fra C til E meddeles, »at vi for Deres
regning har påbegyndt pæleramning for fundering af .....«. Det hedder
endvidere i skrivelse: »Ramningen sker under kontrol fra Deres side og
der udarbejdes rammejournal efter sædvanlige retningslinier ...«
Derefter anføres prisgrundlaget for 122 nærmere angivne pæle og enhedspriser
ved regulering.
E har svaret på skrivelsen den 18. maj 1987. Det hedder heri bl.a.:
».....
Afregning af pælefundering (ramning) m.v. sker iht. kontraktsgrundlagets
enhedspriser, der indeholder alle ydelser herunder kontrol og skader og uden
forbehold og ikke som anført i Deres brev af 11. maj 1987. .....
Den kontrol som E A/S udfører og rekvirerer betales af bygherren og
naturligvis uden for nævnte enhedspriser«
Af en rekvisition af 26. jun. 1987 fremgår det at det er C, der har
anmodet T om at føre tilsyn med pæleramning.
Det er oplyst, at T er et selskab under E A/S.
F har forklaret, at udformningen af skrivelserne, der direkte vedrører
pæleramningen, efter hans opfattelse var udtryk for, at variable udgifter
ikke skulle med. Tilsynets omfang kunne blive meget beskedent og da det ikke
kunne prissættes præcist blev det holdt udenfor.
D har forklaret, at han har opfattet sætningen i skrivelsen af 18. maj
»Afregningen ..... 11. maj 1987«, således af Geoteknisk tilsyn
hørte under totalentreprisen. Det er ikke E der har rekvireret geoteknisk
tilsyn.
Klageren har gjort gældende, at på grundlag af de af klager afgivne
enhedspriser, skal indklagede udover disse betale for Geoteknisk Tilsyn, der
har været fornødent. Fortolkningen af skrivelserne fører til samme resultat.
Indklagede har anført samme synspunkter som under punkt 1.
Voldgiftsretten udtaler:
Af samme grunde som anført under punkt 1 kan klagerens krav ikke tages til
følge.
ad 4. Salær - 6.989 kr.
Klageren har gjort gældende, at for diverse forhandlinger vedrørende
diverse arbejder har klageren krav på et administrationshonorar af den
anførte størrelse.
Indklagede har gjort gældende, at da kravet vedrører frafaldne punkter og
punkter for hvilke der er påstået frifindelse, kan kravet ikke tages til
følge.
Voldgiftsretten udtaler:
Under henvisning til resultatet af punkt 1 - 3 og da der ikke i øvrigt er
anført grundlag for det pågældende salær kan klagerens krav ikke tages til
følge.
ad 5. Overskudsjord - 126.840 kr.
I konkurrenceforslaget hedder det om jordarbejde:
»Muldjord (ca. 25 cm) afrømmes i det af byggeriet og
terrænreguleringen berørte område, og henlægges i depot.
Råjord under gulve og for fundamenter afgraves og henlægges i depot, idet
der regnes med jordbalance på de to grunde under eet«.
I det som bilag til den tidligere nævnte aftale af 30. jan 1987 omtalte
tilbud vedr. ekstrafundering nævnes under »Bygningsfundament«,
»y-vej-grunden«: »240 (m3) jord udsk.m.grus a 230,-
(incl.bortkørsel) 55.000«. Under »Terrænfundering« nævnes
»430 (m3) kælderjord bortkørt 140,- 60.000 (NB! jordbalance
forudsat)».
I selve tilbuddet hedder det:
»De geotekniske rapporter fastslår, at undergrunden på Sygehusgrunden
ikke bør belastes yderligere, og at opgravet fyld kun bør genanvendes, hvis
dens vandindhold holdes på et lavt niveau.
Det foreslås, at nødvendig udskiftning af jord/fyld med leca lagt i fiber
dug, samt bortkørsel af overskudsjord udføres i regning og på grundlag af
faste enhedspriser som angivet i vedhæftede tilbud.
Der gives fast tilbud på afdækning af jorddepot«
I notatet af 2. apr. 1987 anføres »Al overskydende jord bortkøres for
den i tilbud af 20. juni 897 (?) oplyste faste enhedspris på 140
kr./(m3)». Som tidligere nævnt er bortkørsel af jord fra z-vej-grunden
ikke omfattet af den faste tilbudspris i Notatet, der var genstand for
drøftelse på et møde den 7. apr. 1987.
I notatet, der var vedhæftet tilbuddet af 24. apr. 1987 er bortkørsel af
overskudsjord ikke nævnt. Det samme er tilfældet i indklagedes accept af 29.
apr. 1987.
I et referat af et byggemøde den 26. maj hedder det under
»Økonomi«: Bortkørsel af overskudsjord er uden udgifter for
bygherren'. I referat af byggemøde den 2. jun. anføres: »Overskudsjord:
U meddeler at der ikke er jordbalance og rykker for forholdsordre«.
I en skrivelse af 15. jun. 1987 fra C til E hedder det:
»Med henvisning til aftale på mødet hos Dem den 23. april i år sker
al bortkørsel af jord fra byggepladsen på z-vej på A Amtskommunes regning for
en fast enhedspris på kr. 140,00 pr. (m3) excl. moms.
Afregningen sker på grundlag af de originale køresedler, som af U A/S's
vognmad udfærdiges til forelæggelse for Dem«
I skrivelse af 19. jun. 1987 fra E til C hedder det:
»Med henvisning til Deres brev af 15. juni 1987 vedr. bortkørsel af
jord, må vi meddele, at der på nævnte møde den 23. april i år ikke blev
aftalt, at bygherren skal betale bortkørsel af al jord fra byggepladserne.
Idet bygningerne kotemæssigt er placeret således at der er jordbalance, er
det vores opfattelse, at bygherren alene skal betale for bortkørsel af jord,
der stammer fra udført ekstrafundering (udskiftning af blød bund). Opgørelse
herfor skal være baseret på udført koteplan efter afrømning af vækstlag med
angivelse af de områder, hvor udskiftning har været nødvendig. Vi er enige
om, at enhedsprisen er 140,00 kr. pr. (M3) fast aflejret excl. moms.«
C besvarede skrivelsen således den 2. jul. 1987:
»Bortkørsel af jord på bygherrens regning sker kun fra Z-vej og
omfatter alene fyld, der efter T's bedømmelse ikke kan indbygges«
Kravet er i klagerens foreløbige udkast til slutopgørelse af 12. okt. 1988
opgjort til det påståede beløb 906 (m3) a 140,- kr.
Kravets størrelse er søgt dokumenteret på domsforhandlingens sidste dag
ved fremlæggelse af fakturaer fra U. De pågældende fakturaer blev, da
indklagede protesterede, ikke fremlagt.
F har forklaret, at i forbindelse med aftalen af 30. januar forelå der et
tilbud om ekstrafundering efter regning på grundlag af enhedspriser. Det
samme var tilfældet ved tilbuddet af 24. april, der var slutstenen på en
række forhandlinger. Det samme var tilfældet med hensyn til de øvrige
skrivelser m.v. om ekstrafundering. Når der på notatet af 23. april med
håndskrift er tilføjet bl.a. »excl. jordbortkørsel« er det
tilskrevet under et møde med D. Den jord, der er bortkørt er jord, der ikke
kan indbygges ifølge T. Vidnet mener, at den eneste uenighed, der består
mellem parterne er om der skal ske afregning efter læssemængde eller efter
fast lejring.
D har forklaret, at der er tvist om fast lejring eller bortkørselslæs.
Han ved ikke om der er behov for at køre jord væk, hvor det kommer fra og
hvor der har været blød bund. Han har ikke modtaget køresedler.
F har supplerende forklaret, at han hele tiden er gået ud fra, at
parterne var enige om, at bortkørsel var sket.
Civilingeniør V har forklaret, at han er ansat hos U, der var
underentreprenør på jordarbejdet, kloak, belægning og gartnerarbejdet, samt
pilotering på z-vej. Vidnet har redegjort for, at der fra z-vej omkring 1.
juli 1987 var bortkørt ialt 70 læs, dels på fireakslede, dels på treakslede
vogne, ialt ca. 591 (m3) og fra y-vej i slutningen af april 1988 315 (m3).
Enhedsprisen var 110 kr. + moms pr. læs.
Med hensyn til z-vej har vidnet nærmere forklaret, at ved de oprindelige
drøftelser, der fandt sted i nov. 1986 var det en forudsætning, at der skulle
være jordbalance på begge grunde. Det blev tilstræbt ved
sokkelprojekteringen. Det var svært på z-vej, da det på grund af tilstødende
bygninger var begrænset, hvor meget soklerne kunne hæves. Iøvrigt var jorden
meget dårlig. Man regnede oprindelig med at 430 (m3) jord kunne indbygges,
hvis soklen kunne hæves tilstrækkeligt. Det kunne de ikke. Han ved ikke om de
430 (m3) jord er kørt bort. Der var problemer med den eksisterende kloak og
tilslutning af spildevand. Det endte med, at jorden skulle udskiftes med
grus. Vidnet talte med D herom, men fik ikke tilbagemelding. Jorden kunne
ikke have været anvendt på stedet.
På y-vej var det en forudsætning, at der var jordbalance. Overskudsmuld
skulle lægges ud på en skrænt. Forholdet blev drøftet på mødet i november. U
lagde ikke mulden ud. Han ved ikke hvorfor. Jorden blev kørt væk. Der er
selvfølgelig givet besked herom, men han erindrer ikke fra hvem. Der blev som
nævnt bortkørt 315 (m3).
Han har i det hele talt med D som forklaret og derefter givet besked til
klageren.
D har herefter afgivet supplerende forklaring, om at han mindes en
telefonsamtale den 2. jun. 1987, hvor han fik at vide, at der ikke var
jordbalance på z-vej. I august/september talte man om den store kloak. Det
var indklagedes opfattelse, at jorden ikke burde være fjernet. Vidnet er ikke
bekendt med problemer med tilslutning af spildevandsledning. Han var bekendt
med, at der lå en jordbunke på z-vej, men han kan ikke huske samtaler herom.
Det var i august/september. Han erindrer ikke dialogen om y-vej. Det er
vidnets opfattelse, at opnåelsen af jordbalance var bygherren uvedkommende.
Hvis »blød bund« skulle udskiftes var det derimod bygherrens
problem.
G har forklaret, at han som ansat hos L var med i såvel planlægningen af
byggeriet som i udførelsesfasen. Han kan støtte V's forklaring. Der var mange
overvejelser, om man turde lægge overskudsjord ovenpå blød bund. Han har set
den opgravede jord. Vidnet har godkendt U's opgørelser.
Klageren har gjort gældende, at der er aftale om, at indklagede skal
betale for bortkørsel af overskudsjord med en enhedspris på 140 (m3). Efter
de af V og G afgivne forklaringer er der bortkørt overskudsjord. D har fået
besked herom, således at han har haft mulighed for at foretage opmåling.
Mængderne er tilstrækkeligt dokumenteret ved V's forklaring.
Indklagede har gjort gældende, at hvis bortkørsel af overskudsjord har
været nødvendigt som følge af ekstrafunderingen er klagerens udgifter dækket
af fast pris aftalen. På y-vej kunne den bortkørte jord have været indbygget.
Dette er mere usikker på z-vej. Der er ikke bevis for, at jorden har været
dårlig, ligesom der ikke er sikker dokumentation for bortkørslen.
Voldgiftsretten udtaler:
Forudsætningen om jordbalance anses som et forbehold for at jordbortkørsel
kan komme på tale, hvilket også understøttes af, at den i slutningen af juni
1987 indgåede aftale om indklagedes betaling for »bortkørsel af jord,
der stammer fra udført ekstra fundering (udskiftning af blød bund)».
De nærmere omstændigheder med hensyn til bortkørsel af jord fra y-vej og
begrundelse herfor henstår som uoplyst.
Med hensyn til jorden fra z-vej finder retten, at det kan lægges til
grund, at der er bortkørt jord i de anførte mængder. Man finder imidlertid
ikke at kunne bortse fra, at klagerens egne dispositioner kan have haft
indflydelse på mængderne.
Ved en samlet vurdering findes der passende at kunne tilkendes klageren et
beløb på 50.000 kr. under denne post.
Ad 6. Vinterforanstaltninger - 350.000 kr.
I klagerens tilbud af 9. jul. 1986 henvises som forudsætninger bl.a. til
regler om byggeri i vinterperioden. I totalentreprisekontrakten hedder det
under »Særlige bestemmelser« at totalentreprenøren forpligter sig
til at afgive fast tilbudspris på - Særlige vinterforanstaltninger'.
I aftalen af 30. jan.1987 hedder det bl.a.:
»I forbindelse med den godkendte økonomi for de vedtagne
ændringsarbejder er det aftalt parterne imellem, at byggearbejdet ikke
påbegyndes før udgifter til udvidede vejrligsforanstaltninger kan undgåes, -
forventlig marts 1987«
Som tidligere nævnt er det i aftalen af 29. apr. 1987 anført, at enhver
ekstra omkostning på bygninger og anlæg iøvrigt, som følge af ændring af
ekstrafunderingsprincippet, er bygherren uvedkommende.
I skrivelse af 9. dec. 1987 til E fra C blev tilbudt udførelse af særlige
vinterforanstaltninger i et nærmere angivet omfang. E svarede en skrivelse af
14. dec. 1987, hvori bemærkedes at nogle af de tilbudte foranstaltninger var
iværksat uden aftale. Endvidere var en del af kravene forårsaget af »en
meget stor forsinkelse af de udførte arbejder«, hvorfor disse udgifter
er bygherren uvedkommende. Man forventede at blive indkaldt til et møde bl.a.
til drøftelse af vinterforanstaltningerne.
Af et referat af byggemøde den 15. dec. fremgår, at der uden aftale med E
var tilført materiel vedr. vinterforanstaltninger (1. fejemaskine, 3
varmekanoner på oliebasis, vintermåtter og 1 læs grus).
I skrivelse af 16. dec. indkaldte E til et møde på byggepladsen den 21.
dec. bl.a. til drøftelse af krav vedrørende afholdelse af udgifter til
vinterforanstaltninger. Af en skrivelse af 5. jan. 1988 fra E fremgår, at
mødet blev aflyst af C.
Af et referat af byggemøde den 4. jan. 1988 fremgår, at ingeniør P fra
klageren »mente« at der, under udvidede vinterforanstaltninger
siden sidste byggemøde, var udført fejearbejde med maskine.
Af et referat af byggemøde den 2. febr. fremgår at P meddelte, at der var
opsat to varmekanoner ekstra, og der påtænkes en yderligere. Endvidere var
der 2 gasbrændere i blok 20. Det hedder herefter:
»Som tilføjelse til mødereferat skal vi meddele, at nævnte
vejrligsforanstaltninger udføres for I/S K's egen regning, idet
foranstaltninger er forårsaget af forsinkelse iht. indgået kontrakt«
I et bilag dateret 27. maj 1992 har C opgjort udgifterne til
vinterforanstaltninger m.v. til ialt 388.180,- kr. (Excl. moms). Bilaget er
vedlagt fakturaer til dokumentation af udgifterne.
F har forklaret, at ved aftalen om udskydning af begyndelsestidspunkt
blev tidsplanen forskubbet. Der er herefter debiteret vinterforanstaltninger
fra den 1. oktober. Den 9. dec. fik indklagede tilsendt et overslag over
særlige vejrligsforanstaltninger. Disse blev ved skrivelse af 14. december
afvist af indklagede under henvisning til forsinkelse fra klagerens side.
Indklagede forventede at blive indkaldt til et møde blandt andet herom. På et
byggemøde den 2. februar 1988 blev det gentaget, at vinterforanstaltninger
var for klagerens egen regning på grund af forsinkelse. Totalentreprenøren
var i forhold til underentreprenørerne forpligtet til at betale for særlige
vinterforanstaltninger. I skrivelsen af 27. maj med bilag er udgifter
opgjort. Man har løbende måtte tage stilling til krav fra
underentreprenørerne. Husene skal være opvarmede og vejene skal være
passable, idet det drejer sig om at holde byggepladsen igang. Vidnet har
checket alle regninger inden betaling. I relation til AB 72, § 8 har vidnet
forklaret, at han ikke kan huske om spørgsmålet har været drøftet forud for
skrivelsen af 9. december, men det ville have været naturligt. Der har
sikkert været talt herom uden, at der kom noget ud af drøftelserne, men alle
kunne se, at der var iværksat vinterforanstaltninger. Der blev lagt
jernplader på den ene side som etablering af byggepladsvej. Indtil den 1.
oktober er det entreprenørerne der betaler. Det er normalt med fejemaskiner.
N har forklaret, at ved aftalen af 30. januar 1987 ventede indklagede, at
vinterforanstaltninger kunne undgås. Der var
detaljeprojekteringsforhandlinger mellem C og amtet. Disse forhandlinger
mundede ud i 2 mill. i tillægspris. Under forhandlingsforløbet blev det taget
op med C, at der skulle være et minimum af vinterforanstaltninger. På dette
tidspunkt havde man tidsplanen med et 8 måneders forløb. Amtet ville have det
klart præciseret, at der ikke kom vinterforanstaltninger ved starten. Det var
klart, at der kunne blive tale om vinterforanstaltninger sidst i
byggeperioden, men da husene på dette tidspunkt var lukket ville udgifterne
være minimeret.
D har forklaret, at han første gang hørte om vinterforanstaltninger, da
han modtog skrivelsen af 9. december. Det har ikke været drøftet tidligere.
Der var behov for vinterforanstaltninger omkring det tidspunkt, hvor
skrivelsen blev sendt, idet der var faldet sne. I relation til plader til
byggepladsvej har vidnet forklaret, at der ikke var enighed om, hvem af
entreprenørerne der skulle ordne byggepladsvejene. Han havde indtryk af, at
hver entreprenør sørgede for sig selv. Der var ikke etableret sædvanlige
byggepladsveje. I marts måned så han nogle rør blive sat ind i bygningerne
uden effekt. Han har først under sagen set opgørelsen vedrørende
vinterforanstaltninger. Afvisningen i skrivelsen af 14. dec. var ikke alene,
fordi klageren var bagud. Han anså tilbuddet for uacceptabelt af flere
grunde. Priserne var for høje, han ønskede ikke, at indklagede skulle deltage
i udgifterne til byggepladsveje og endelig ville han idet hele have
spørgsmålet drøftet. Han var villig til at betale det, der var inden for
kontraktsgrundlaget.
Klageren har gjort gældende, at i medfør af bekendtgørelse om byggeri i
vinterperioden er indklagede pligtig at betale herfor. Aftalen af 30. januar
1987 vedrørte alene vinterforanstaltninger ved byggeriets begyndelse. Det var
klart, at der med 12 måneders byggeperiode ville komme vinterforanstaltninger
i byggeriets sidste fase. Opgørelsesbeløbet er nedsat, da der er enkelte
poster som det ikke påhviler indklagede, at betale. Af indklagedes svar på
klagerens skrivelse af 9. dec. fremgår, at man er klar over, at der er
iværksat vinterforanstaltninger. Klageren har kontrolleret de enkelte poster.
Indklagede har gjort gældende, at der ikke skal betales på grund af den af
klageren forårsagede forsinkelse af byggeriet. Klagerens tilbud om
vinterforanstaltninger af 9. december er afvist, da priserne er for høje.
Dokumentation er først fremkommet den 27. maj 1992.
Voldgiftsretten udtaler:
Der henvises til det foran under »generelle spørgsmål« anførte
om forsinkelse. Det vil herefter ikke kunne undgås, at der i byggeriets
slutfase skal arbejdes i vinterperioden. Aftalen af 30. januar 1987 findes
alene at vedrøre vinterforanstaltninger i ved byggeriets start. Byggeriets
stade ved begyndelsen af vinterperioden 1987/88 må imidlertid ses i lyset af
funderingsproblemerne, der har medført en udskydelse af byggeprocessen, og
derved nødvendiggjort vinteranstaltninger i videre omfang end det ville have
været tilfældet med en kontinuerlig byggeproces.
Den fremlagte og sent fremkomne dokumentation er mangelfuld og upræcis.
Efter en gennemgang heraf og under hensyn til det anførte om udskydelse af
byggeprocessen findes der for sikkert dokumenterede vinterforanstaltninger at
burde tilkendes klageren 130.000 kr.
Ad 7. Sikring af hovedkloak - 13.000 kr.
Af referat af et byggemøde den 26. maj 1987 fremgår, at der under Ø50 BT
ledning er udlagt et lag singels uden forudgående aftale med bygherrens
tilsyn, der nævnte at ekstraarbejde først må påbegyndes efter skriftlig
aftale herom. D ville til næste byggemøde undersøge om udlægningen var i
strid med tidligere aftaler og drøftelser vedrørende fundering af kloak i
teræn.
På byggemødet den 9. juni meddelte P, at den nævnte ledning
kontrolnivelleres 3 steder i »denne uge« og igen i juli måned,
hvorefter der tages beslutning om evt. omlægning. E anmodede om en detaljeret
teknisk redegørelse senest i næste uge og bemærkede at enhver ekstra
omkostning vedrørende den nævnte kloakledning var bygherren uvedkommende.
På det følgende byggemøde den 16. jun. oplystes det, at den nævnte ledning
er frilagt, og at der på midten af ledningen er sket en mindre sætning. D
anmodede om detaljeret redegørelse for sikring mod sætninger.
I en skrivelse af 24. jun. 1987 fra T hedder det:
»En eksisterende Ø 50 cm kloakledning fra z-vej ind under dagcentret
og videre mod nord er omlagt vest om dagcentret.
Ledningen har underside i kote ca. +2,0 m og hviler således på ca. 2,0 m
fyld over gytjelaget.
Den eksisterende ledning er lagt på et lag singels.
Ved den nye omlagte ledning er der udlagt et 0,8 m tykt lag singels under
ledningen.
Da dette antageligt har en større vægt end den opgravede jord, vil der
være risiko for sætninger.
Det bør derfor overvejes, hvordan jorden på stedet kan aflastes, således
at den samlede vægt af singels, rør, fyld over ledningen og eventuel
yderligere opfyldning på stedet samt belægning er lig med eller mindre end
den tidligere vægt.
Vægten kan mindskes ved at der fx. over ledningen udlægges letfyld
og/eller singelslaget bortgraves og erstattes af letfyld.
Ledningen bør ved nivellement holdes under observation for
sætninger«.
På et byggemøde den 7. jul. meddelte ingeniør P, at der på et møde med T
var besluttet at foretage nivellement af den blottede Ø 50 BT ledning, og at
nyt nivellement vil blive foretaget primo august 1987. D anså redegørelse for
utilstrækkelig og anmodede påny om en teknisk detaljeret redegørelse.
Med skrivelse af 25. nov. 1987 sendte C E en faktura af samme dato på
10.000 kr. (excl.moms) til dækning af ekstrafundering af den pågældende
kloakledning - opblødt jord udskiftet med singels 40 (M3) a 250 kr. I
følgeskrivelsen hedder det: »......
Ved omlægning af Ø 50 cm kloakledning på z-vej er der foretaget
udskiftning af uegnet, opblødt underlag med singels i 80 cm. dybde.
Der er ikke derved påført de underliggende jordlag nogen forøget
belastning.
Ikke desto mindre er der efter anbefaling fra T, i perioden fra arbejdets
udførelse og indtil forløbet af 3 måneder herefter, ført kontrol med at der
ikke er sket sætninger af ledningen.
Der er derefter i samråd med T foretaget tilfyldning med egnet
jordfyld«
Skrivelsen besvares af E den 9. dec. 1987 der indledningsvis konstaterer,
at ekstraarbejdet er iværksat uden aftale. Dernæst refereres, at det flere
gange over for U var påpeget, at det var uheldigt at udskifte den oprindelige
jord med singels, der forøger risikoen for sætninger. Det var derfor man
forlangte udarbejdet jordbalanceberegning samt kontrol for sætninger. Da
»ekstraarbejdet« i bedste fald er overflødigt afvises kravet.
F har forklaret, at en eksisterende ledning skulle omlægges. Den var lagt
på singels, det var derfor naturligt at gentage denne fundamenteringsform. T
påtalte, at der blev anvendt singels. Efter anbefaling fra T blev det
herefter besluttet i 3 måneder at holde åben for at foretage kontrol.
Derefter blev der lukket. Kravet er en følge af omlægningen.
D har forklaret, at kravet er udenfor fast pris. Man burde imidlertid
ikke have fjernet jorden. Problemet er om der er begået en fejl ved fjernelse
af jorden.
Klageren har gjort gældende, at den omlagte eksisterende hovedledning
opfylder betingelserne for ekstrafundering, og at der skulle foretages
ekstrafundering efter samme retningslinier, som er anvendt da ledningen
oprindeligt var anlagt.
Indklagede har gjort gældende, at udgiften er indklagede uvedkommende, da
der er tale om en overflødig ekstraudgift som følge af fejl i klagerens eget
afgravningsarbejde.
Voldgiftsretten udtaler:
Således som sagen foreligger oplyst findes der at være tale om et
ekstraarbejde, der må honoreres af indklagede.
Ad 8. Hærværk - 6.000 kr.
Af slutopgørelsen af 9. mar. 1989 fremgår det, at det pågældende beløb er
til dækning af »Rep. af el (hærværk efter aflevering)»
Der er ingen tvist om, at det påberåbte hærværk er begået efter
afleveringstidspunktet.
I skrivelse af 1. jun. 1988 fra E til C meddeles, det at man den 30. maj
ved 12-tiden havde konstateret, at bogrupperne på z-vej ikke var aflåst og at
der ikke var håndværkere i bygningerne eller på pladsen. Det meddeles, at man
betragter klageren som ansvarlig for evt. tyveri, hærværk og lignende som
indtræder som følge af, at bygninger ikke er aflåst, indtil nøglerne
afleveres den 7. jun. 1988.
Som tidligere nævnt blev klageren den 27. jun indkaldt til møde den 28.
jun. 1988 med henblik på mangelsgennemgang af z-vej. Samtidig anmodedes man
om at aflevere nøglerne til byggeriet.
I har forklaret, at man den 2. maj fik en skrivelse fra C om, at der var
begået hærværk i weekenden. Indklagede havde endnu ikke fået nøglerne.
Uagtet, at man bad om aflevering af nøgler den 7. jun. kl. 11, fik man dem
stadig ikke. Hærværket er altså foregået i en periode, hvor der foregik
afhjælpningsarbejder. Det var tagvinduer der var smadret.
Klageren har gjort gældende, at da hærværket er fundet sted efter
afleveringen er det indklagede der har risikoen. Der er ikke godtgjort
culpøse forhold fra klagerens side.
Indklagede har gjort gældende, at klager på grund af sin culpøse
fremgangsmåde i forbindelse med afleveringen, herunder manglende aflevering
af nøgler, manglende aflåsning af bygninger m.v. er ansvarlig for, at det
nævnte hærværk har kunnet finde sted. Kravet er ikke dokumenteret.
Voldgiftsretten udtaler:
Da hærværket - der er ubestridt - har fundet sted efter afleveringen og da
der ikke er godtgjort særlige culpøse forhold fra klagerens side, hvorved
bemærkes at det nævnte med hensyn til aflevering af nøgler ikke kan tillægges
betydning, er indklagede som den der bærer risikoen forpligtet til at betale.
Af 9. Prisstigninger - 344.904 kr.
I spørgsmål til forfatterne til totalentrepriseprojekterne spørges bl.a.
om udbuddet er totalentreprise med fast tid og pris. Prisen skal være fast i
12 måneder. Evt. regulering af tilbuddet bedes foretaget i henhold hertil.
Spørgsmålet besvares af klageren med at tilbudsprisen er fast for den i
udbudsmaterialet fastsatte byggeperiode (samlet aflevering i uge 33/1987).
I et referat af et møde den 16. sep. 1986 hedder det blandt andet:
»Vedr. udbetalingsplanen vil en fastholdelse af Amtets meddelelse om
max. udbetaling på 5 mio. kr. i 1986 betyde et tillæg på tilbudsprisen på ca.
kr. 35-50.000 grundet den ændrede forudsætning, idet K har påregnet
materialeindkøb i umiddelbart fortsættelse af accepten, hvilket begrunder den
i tilbuddet ønskede tidlige udbetaling«
Klageren har opgjort sit krav på pristalsregulering til 702.803 kr.,
hvoraf indklagede har anerkendt 357.899 kr. Forskellen er det omtvistede
beløb.
Der er enighed om, at fastprisperioden udløber den 15. aug. 1987 og at
halvårsdagen er den 6. jan. 1987. Der er endvidere enighed om de anvendte
byggeindeks og indeksforskelle. Der er endvidere enighed om kontraktsummen
16.524.100 kr. + moms ellere 20.159.400 kr.
Parterne har hver især fremlagt specificerede opgørelser.
N har forklaret, at han har udarbejdet indklagedes opgørelse. Der er
udarbejdet på grundlag af den oprindelige tidsplan og rateplan. Han mener
ikke der skal betales for forsinkelse på grund af funderingsproblematikken.
Der er tale om en totalentreprise på 12 måneder fra byggetilladelsen.
Opgørelsen er lavet ud fra det synspunkt, at klageren var færdig den 1.
februar. Det er kontraktens rateplan han har indekseret og han har således
ikke taget udgangspunkt i produktionen. For ham er der to tvistpunkter, dels
sluttidspunkt, dels om rateplan eller faktisk produktion.
Klageren har gjort gældende, at den udarbejdede opgørelse er i
overensstemmelse med fastpriscirkulæret, der bygger på den produktion, der er
foregået indenfor en bestemt periode, og at byggeperioden 1. april 1987 til
1. april 1988 skal lægges til grund. Ifølge fastpriscirkulæret er det
produktionen, der er afgørende og det gælder uanset om der er rateplan.
Indklagede har gjort gældende, at prisstigninger ikke kan beregnes for en
periode, hvor de alene skyldes forsinkelser, som kan lægges klageren til last
og ikke kan beregnes af de 5 mill. kr., som angiveligt af klageren er anvendt
til materialeindkøb før byggeriets igangsætning.
Voldgiftsretten udtaler:
Der henvises til det foran under »Generelle spørgsmål« anførte
om forsinkelser.
Herefter og da Voldgiftsretten finder, at den af klageren foretagne
opgørelse, der er baseret på indeksregulering af værdien af det arbejde der
er udført i de enkelte perioder, er i overenstemmelse med kontrakten og
derfor må lægges til grund, tages klageren krav til følge.
Ad 10. Renter - 107.223 kr.
I Totalentreprisekontrakten hedder det bl.a. at »Vedhæftede
byggetidsplan med tilhørende betalingsplan er at betragte som ramme for
detaljeret tidsplan og udbetalingsplan. I øvrigt følger udbetalingerne AB 72,
§ 26, stk. 6 og 7«.
I en skrivelse fra slutningen af juli 1988 fra indklagedes advokat til
klageren redegøres for baggrunden for, at man ikke har udbetalt tilbageholdte
beløb, herunder de krav som indklagede under denne sag har gjort gældende mod
klageren.
Klageren har i et særskilt bilag opgjort sit rentekrav, ligesom indklagede
i et særskilt bilag har redegjort for betalinger. Endvidere har C redegjort
for tidspunktet for modtagelsen af a.c.betaling.
Voldgiftsretten udtaler:
I klagerens renteopgørelse udgår posten 6.204 kr. efter sagens udfald.
Posterne 4.159 kr. og 1.480 kr. udgår, da der ikke foreligger nærmere
oplysninger om disse fakturaer, der bestrides at være modtaget af indklagede.
I øvrigt finder Voldgiftsretten ikke grundlag for at tilsidesætte klagerens
renteopgørelse. Der tilkommer herefter klageren 95.380 kr.
Ad 11. Advokatudgifter - 922.544 kr.
I slutopgørelsen af 9. mar. 1989 er det krævede beløb beskrevet således:
»Advokatudgifter og administrations bistand i forbindelse med syn og
skøn samt uberettigede mangelsindsigelser«.
Klageren har gjort gældende, at indklagede på utilbørlig måde har påført
klageren administrationsudgifter og advokatomkostninger, herunder til løbende
drøftelser med advokat, møde ved advokat under syn- og skønsforretning, samt
betydelige administrationsudgifter til klagers administrator som følge af, at
sagen i betydelig grad er blevet besværliggjort på en måde, som klageren ikke
har kunnet forudse, da entreprisekontrakten blev indgået.
Indklagede har gjort gældende, at der ikke er hjemmel for det påståede
krav. Der er tale om et almindeligt erstatningskrav, der kræver et culpøst
forhold.
Voldgiftsretten udtaler:
Der findes ikke at være godtgjort noget forhold fra indklagedes side, der
kan begrunde, at der tilkendes klageren de påståede krav.
INDKLAGEDES OMTVISTEDE KRAV.
Ad A. Afhjælpning i forbindelse med aflevering - 161.632 kr.
A.1: Regninger fra W - 16.993,17 kr.
Regninger vedrører tilsyn i perioderne 20. maj - 10. jun. og 1. jul. - 31.
aug. 1988.
Ifølge E's mangelsliste efter afleveringsforretningen den 23. febr.
vedrørende y-vej manglede nøgler til udvendige skydedøre og døre. Det samme
var tilfældet ifølge E's mangelsliste forinden afleveringsforretningen ved
z-vej. Ved den fornyede afleveringsforretning vedrørende y-vej den 17. mar.
anføres, at nøgler til udvendige døre ikke er leveret. De ønskes udleveret
ved den af indklagede givne frist til afhjælpning. I referatet vedrørende
kontrolgennemgangen af z-vej den 26. maj 1988 manglede nøgler til bl.a.
udvendige døre. Ifølge referatet »udleveres nøgler den 27. jun.«
Ved den tidligere nævnte skrivelse af 22. jun. fra E til C, hvori der
indkaldes til mangelsgennemgang anmodes om aflevering af nøgler den 27. jun.
og ved skrivelse af denne dato udskudt til den 28. jun. Ved
mangelsgennemgangen på denne dato, hvor klageren ikke var repræsenteret
bemærkes, at bl.a. 2 hovednøgler ikke er udleveret.
Fuldmægtig I har forklaret, at i forbindelse med afleveringsforretningen
blev der ikke udleveret nøgler. Der var åbent, når byggepladsen var forladt.
Da amtet havde sat hårde hvidevarer ind valgte man at få kontrol fra W.
Klageren havde nøgler af hensyn til mangelsafhjælpningen. Efter overtagelsen
omlagde man alle nøgler. Y-vej blev taget i brug omkring den 1. juni. Man
begyndte at montere i løbet af juni. Man havde konstateret, at der var åbent
til lokalerne efter at håndværkerne havde forladt pladsen. Z-vej kom i brug
væsentlig senere. Amtet påbegyndte montering, da afhjælpningen var så langt
fremme, at man kunne komme i gang.
Klageren har gjort gældende, at udgiften er klageren uvedkommende, da
indklagede ved afleveringen havde overtaget risikoen.
Indklagede har gjort gældende, at klageren undlod at låse dørene, når man
foretog afhjælpning. Det var derfor nødvendigt for indklagede at engagere W.
Voldgiftsretten udtaler:
Da der er tale om udgifter efter, at risikoen er overgået til indklagede
og da der ikke er godtgjort noget culpøst forhold fra klageren, kan
indklagede påstand ikke tages til følge.
A.2. Faktura af 14. nov. 1988 fra x A/S - 84.859,15 kr.
Ifølge fakturaen vedrører kravet (69.556,68 kr. + moms) »y-vej:
Redskabsrum + cykelskur«.
Af C udkast til afleveringsrapport af 23. feb. 1988 vedrørende y-vej er
under oversigt over resterende arbejder nævnt »Cykel/redskabsskur og
portal incl. belægning«.
I E's mangelsgennemgang i forbindelse med den nævnte afleveringsforretning
er ligeledes nævnt »Cykelskur, portal, redskabsrum, affaldsstativer er
ikke udført«.
I E's bemærkninger til C kommentarer til mangelslisten hedder det:
»For bygherren er det en afgørende forudsætning for at overtage
bebyggelsen, at I/S K i forbindelse med afleveringsforretningen kan fremlægge
skriftlig udtalelse fra x-by kommune om hvilken placering og udformning af
skure og portal kommunen vil kunne godkende«.
I referat af et byggemøde den 15. mar. hedder det: »Placering af
skure og portal på y-vej er jvf. JH - (arkitekt H fra klageren) - endnu ikke
afklaret med x-by kommune, men regner med, at det kan ske i denne uge«.
Ved fornyet afleveringsforretning den 17. mar. 1988, hvor ingen var mødt
fra klageren, er det under manglende ydelser og leverancer anført:
»Cykelskur, portal og redskabsskur ikke leveret. Det er af afgørende
betydning for amtet, således som allerede fremhævet ..... 10.03.88 og .....
14.03.88, at entreprenøren omgående fremlægger en med x-by kommune forhandlet
og godkendt placering til amtets godkendelse, og herefter at fremme
færdiggørelsen mest muligt, således at arbejdet er afluttet senest 1. maj
1988«
I et byggemødereferat vedrørende byggemøde den 29. mar hedder det:
»X-by kommune har ladet meddele principielle indvendinger vedr. portal
og skure på y-vej. KFG - (P) - meddelte, at B indsender revideret projekt
inden 1 uge fra dato«.
Af referat vedrørende kontrolgennemgang den 6. apr., hvor klageren ikke
var repræsenteret, fremgår, at der gives en frist til 1. maj til
færdiggørelse af de ikke leverede »Cykelskur, portal og
redskabsrum«.
I referat af byggemøde den 12. apr. hedder det vedrørende dette forhold:
»På bygherrens vegne skal vi meddele, at vi ikke har principielle
indvendinger til fremsendte forslag til placering af skure og portal på y-vej
dateret 30. marts 1988. Vi finder, at evt. merudgifter ifm. udførelse af den
ændrede udformning er bygherren uvedkommende«.
I det af E udarbejdede mangelsliste til brug ved syns- og
skønsforretningen nævnes de omhandlede portal og skure påny.
Ved skrivelse af 14. jul. til C meddeles at »skure og portal«,
vil blive udført af indklagede for klagerens regning af anden entreprenør,
hvis arbejderne ikke er fuldført senest den 1. aug.
I skrivelse af 15. juli 1988 fra C til indklagedes advokat henledes
opmærksomheden på at »opførelsen af skure og portal« er standset af
x-by kommune uanset byggetilladelse. Endvidere nævnes at kommunen den 10.
juni 1988 har meddelt arkitekterne pålæg om ændrede krav til placering,
indkørsel o.s.v. og at arkitekterne den 28. juni har sendt nyt projekt på
dette grundlag til kommunens godkendelse. Der sluttes, at når
myndighedsgodkendelse og amtets accept foreligges, vil arbejdet kunne bringes
til udførelse og der vil blive givet meddelelse om, hvornår det kan
afsluttes.
I skrivelse af 10. aug. fra C tilbydes Ⱦndring af
indkørselsforholdene som forlangt af x-by kommune« udført for 14.400 kr.
(excl. moms). I skrivelse af 22. aug. anmoder indklagedes advokat bl.a. om
oplysning om, hvad disse ekstraudgifter vedrører. Den 23. aug. sendte C efter
anmodning advokaten de af kommunen godkendte tegninger vedr. ændret placering
af skure og portal samt ændring af overkørsel m.v. på y-vej. I skrivelse af
25. aug. fra C til advokaten oplyses, at tillægstilbuddet vedrører ændring af
indkørselsforholdene og, at de herudover må påregnes yderligere
ekstraudgifter ved selve opstillingen, »som jo uden vor skyld er udskudt
i forhold til arbejdet iøvrigt«.
I skrivelse af 1. sep. meddeler advokaten C accept af tilbud af 10. aug.
»Vedrørende portal og skure« samt af »Deres telefoniske tilbud
vedrørende ekstraudgifter til tømrer på genopstart på pladsen kr. 6.000,- kr.
..... således, at arbejderne med portal og skure nu fuldføres for en ekstra
pris af i alt kr. 20.400,- ... Der kan ikke fremkomme yderligere ekstrakrav
vedrørende det pågældende arbejde. Arbejdet forventes iværksat i løbet af tre
arbejdsdage og færdiggjort snarest muligt.«
I skrivelse af 2. sep. 1988 fra C til advokaten meddeles:
»I besiddelse af Deres brev af 01.09.88 ... skal vi meddele at:
Skrivelsen indeholder forbehold og ændringer i forhold til I/S K's tilbud
og udgør derfor ikke nogen accept af dette.
I/S K's tilbud er derved bortfaldet.
Må sagen give Dem anledning til overvejelse er jeg gerne til
rådighed.«
Fuldmægtig I har forklaret, at der var problemer omkring
parkeringsarealet. Teknisk forvaltning skulle sørge for dette og ved
ansøgning om byggetilladelse var det vist, hvor skure og portal skulle være.
X-by kommune meddelte, at de skulle flyttes og teknisk forvaltning lavede en
ny plan for parkeringsarealerne. Portaler og skure skulle flyttes. Der kom
forslag fra »B«. Projektet blev godkendt af kommunen den 25. juli
1988, og hun ved ikke, hvorfor det ikke er kommet i gang. Hun vidste ikke, at
der var sket en færdigproduktion fra klagerens side, da amtet sørgede for
færdiggørelse.
D har forklaret, at kravet er på mindst 14.400 kr. Han kan ikke se
forskel på arbejdets omfang.
F har forklaret, at han kan tiltræde I's forklaring om forløbet.
Forhandlingerne er ført af amtet. Den 19. april var der et møde mellem E,
amtet og x-by kommune. Der var forhandlinger fra april frem til den 28. juni.
Arkitekterne havde et nyt forslag tilpasset amtets parkeringsforslag. Der har
været tale om en meromkostning på 14.400 kr. på grund af ændringer m.h.t.
parkeringspladsen. Arbejdet er endelig udført af andre.
Klageren har gjort gældende, at indklagede har afbestilt de af klageren
udarbejdede redskabsrum og cykelskure, hvilket er uberettiget. Det af
klageren udførte arbejde var derfor værdiløst. Det er alene indklagede der er
årsag til, at de ikke blev monteret. Da klageren anmodes om at sætte arbejdet
igang efter x-by kommunes tilladelse foreligger, bliver sagen forkvaklet.
Ifølge F kunne arbejdet laves for 14.400 kr. + 6.000 kr. (excl. moms), men
indklagede sætter andre håndværkere på. Indklagede kan ikke foretage
afbestilling, når noget af arbejdet er lavet.
Indklagede har gjort gældende, at det alene er klagerens skyld, at han
ikke har udført arbejdet. Meddelelsen om, at klagerens tilbud er bortfaldet
er en arrogant afvisning. Først under sagen er det blevet oplyst, at klageren
havde lavet noget af arbejdet.
Voldgiftsretten udtaler:
Efter forløbet, og da det først under voldgiftssagen er oplyst, at en del
af arbejdet har været udført af klageren, findes indklagede at have været
berettiget til at lade arbejdet udføre af andre. Da der er tale om en
alternativ og dyrere løsning findes indklagedes krav skønsmæssigt at kunne
fastsætes til 60.000 kr.
A.3. Faktura af 11. jan. 1989 fra x - 9.129,29 kr.
Ifølge nævnte faktura afkræves der indklagede det pågældende beløb (incl.
moms) under henvisning til fakturakopier fra y Tømmerhandel og z.
D har forklaret, at der er tale om to skydedøre og montering af en låge
til kælder, der var nødvendige af hensyn til det handicappede klientel.
Manglerne er nævnt i syns- og skønserklæringen.
F har forklaret, at dørene ikke er med i projektet. Han mener ikke der
mangler døre.
Klageren har gjort gældende, at det ikke nærmere er godtgjort hvilket
arbejde, der er tale om og om det er omfattet af entreprisen. Klageren er
ikke orienteret om at arbejdet blev udført.
Indklagede har henvist til D's forklaring og gjort gældende, at arbejdet
var absolut nødvendigt.
Voldgiftsretten udtaler:
Det findes ikke godtgjort, at der er tale om et arbejde, der er omfattet
af klagerens entreprise, hvofor kravet ikke kan tages til følge.
A.4. Faktura af 22. mar. 1989 fra U - 78.903,75 kr.
Fakturaen vedrører udbedring af fugtskader og klageren har anerkendt, at
der foreligger en mangel og at betale 50.000 kr. incl. moms.
Ved en syns- og skønserklæring af den 27. okt. 1988 er der nærmere
redegjort for de omhandlede fugtskader. Syns- og skønserklæringen indeholder
ikke udbedringsforslag eller prissætning heraf.
I skrivelse af 8. nov. 1988 fra indklagedes advokat til klagerens
daværende advokat hedder det bl.a.:
»....., at det på grundlag af syns- og skønserklæringen er min
opfattelse, at en udbedring af problemerne omfatter ændring af terrænet,
herunder også den del af terrænet som er asfalteret, således at faldet kommer
væk fra bygningerne.
Samtidig har skønsmanden i svaret på spørgsmål 2 påpeget manglende
asfaltering af sokkel, og i den forbindelse skal jeg understrege, at jeg
forventer at Deres klient graver op og asfalterer soklerne, således at det
kan fastslås, at der er asfalteret og etableret fugebånd overalt som
foreskrevet.
..... gerne hører, hvornår arbejderne kan forventes udført.«
I indklagedes advokats skrivelse af 28. nov. 1988 erindres om svar på
skrivelse af 8. nov. og tilkendegives, »at min klient selv vil udbedre
manglerne for Deres klients regning, hvis der ikke snarest tilgår mig
meddelelse om, hvorledes arbejderne påtænkes udbedret og, hvornår de agtes
udført.«
Ved skrivelse af 19. dec. 1988 sendte U i fortsættelse af syns- og
skønserklæringen forslag til udbedring af mangler samt projektfejl
indeholdende en skønsmæssig ansættelse af udgifterne.
Den 9. jan. 1989 besvarede klagerens advokat skrivelsen af 8. nov. 1988. I
skrivelsen hedder det: »....
Rapporten har været gennemgået med de berørte underentreprenører, og man
er nået til den opfattelse, at bygherren til imødegåelse af opstuvning i
afløbssystemet bør etablere højvandslukke (kontraventil) på trykledningen som
anbefalet af skønsmanden. Derimod anser man det ikke for påkrævet at foretage
afhjælpning af fuge- og overfladetætning før resultaterne af øvrige
foranstaltninger kan konstateres. Man anser det endvidere for nødvendigt, at
entreprenøren frigraver og efterhjælper den udvendige behandling af kælder-
og trappevægge og efterhjælper den udvendige behandling af kælder- og
trappevægge samt etablerer overfladeafvanding af terrænet ved regulering af
overflader og ændring og supplering af overfladeafløb efter nærmere projekt.
... under forbehold for vejrliget kunne udføres i vinter- eller
efterårsmåneder.«
I skrivelse af 13. jan. 1989 meddelte indklagedes advokat, at arbejderne
var sat igang for klagerens regning, idet man forgæves havde ventet på
stillingtagen i flere måneder.
Klageren har anført, at man anerkender manglen og har tilbudt at betale
50.000 kr. Det gøres gældende, at man tilbød en faktisk mangelsudbedring, men
blev afvist. Indklagede har blot sagt til U »lav det«.
Indklagede har gjort gældende, at klageren er forpligtet til at betale det
fulde beløb.
Voldgiftsretten udtaler:
Voldgiftsretten finder ikke der er givet klageren behørig adgang til at
foretage den omhandlede udbedring. Under hensyn hertil og til, at udbedringen
efter voldgiftsrettens opfattelse i nogens grad indeholder en forbedring i
forhold til projektet, findes beløbet at burde nedsættes til det af klageren
anerkendte beløb på 50.000 kr. Da dette beløb er fradraget i den samlede
opgørelse af indklagedes krav tilkommer der ikke indklagede noget beløb under
post A.4.
4. Faktura af 18. maj 1990 fra Æ - 3.172 kr.
I fakturaen fra snedkermester Æ er det udførte arbejde beskrevet således:
»Vedr. fastgørelse af vinduesparti i gavl, samt tætning af vindue i
tagflade blok 12. Montering af møbellås m.m.«
Klageren har bestridt kravet og gjort gældende, at arbejdet er udført
flere år efter afleveringsforretningen og det fremgår ikke af bilag eller
forklaringer, hvad arbejdet i det hele taget drejer sig om. Klageren er ikke
orienteret før arbejderne blev udført og har først umiddelbart forud for
domsforhandlingen modtaget bilaget.
Indklagede har henvist til, at der er tale om fastgørelse af gavl svarende
til forhold, der er besigtiget, jf. nedenfor.
Voldgiftsretten udtaler:
Kravet vedrører udbedringsarbejde ved gavl og vedligeholdelsesarbejde ved
tagvindue m.v. Arbejdet er udført af anden entreprenør ca. 2 år efter
aflevering uden, at klager har været inddraget eller der har været foretaget
syn og skøn. Kravet findes endvidere at være rejst for sent og kan derfor
ikke tages til følge.
A.5. Faktura af 3. okt. 1990 fra Ø - 16.743,28 kr.
I fakturaen er arbejdet beskrevet som »Nyt klinkegulv i
baderum«.
A.6. Faktura af 2. jan. 1991 fra Å - 2.430,09 kr.
I fakturaen er arbejdet beskrevet således: »25.9.90. Udlagt
varmekabel på gulv - gennemmålt og afprøvet dette« og »30.8.90.
Fejlsøgt på lysnet, I kontorer - isoleret defekt ledning i armatur i
udhus«.
I skrivelse af 18. aug. 1989 fra E til indklagedes advokat vedr.
afhjælpning af mangler på y-vej er bl.a. anført: »Herudover er der
reklameret flere gange over el-defekt i badeværelsesgulv i blok 13 ....«
I en skrivelse af 7. sep. 1989 fra indklagedes advokat til C anføres bl.a.
vedrørende skade på varmekabel i baderum: ».... at skaden er opdaget
ved, at der i et af de andre huse blev konstateret overgang i badeværelset
....«. Der sluttes, at såfremt de nævnte fejl og mangler ikke er
afhjulpet senest den 13. sep. 1989, vil de blive afhjulpet af en anden
entreprenør for klagerens regning.
I skrivelse af 30. okt. 1989 fra E til klageren fremkom yderligere klager
vedrørende elsystemet, såvel på y-vej som på z-vej. Skrivelsen sluttedes med
en anmodning om senest den 14. nov. 1989 »at afhjælpe de anførte skjulte
fejl og mangler samt dokumentere, at de etablerede jordingssystemer opfylder
gældende krav.« Hvis arbejderne ikke er udført som anført vil de blive
udført af anden entreprenør for klagerens regning.
Ved skrivelse af 6. dec. 1989 har E sendt el-installatør CC et notat
vedrørende mangler ved elinstallationen på såvel z-vej, som y-vej.
Ved skrivelse af 18. jan. 1990 meddelte el-installatøren, at samtlige
el-installationer nu er ombygget således, at el-installationerne nu er
ekstrabeskyttet med HFI-relæ og at samtlige forsidetegninger af el-tavler er
oprettet i henhold til de faktiske forhold. M.h.t. el-installationer der
efter aflevering og ibrugtagning er udført af anden el-installatør forventes
disse eftergået og kontrolleret af de udførende el-firmaer.
D har forklaret, at han fik meddelelse om at beboerne fik
»stød«. El-varmen i gulvet blev herefter undersøgt og El-ingeniøren
påviste alvorlige fejl. Klageren fik herefter skrivelsen af 30. oktober.
El-entreprenøren CC blev kontaktet telefonisk, der afhjælpede som det fremgår
af skrivelsen af 18. jan. Klageren anså dette for kulancemæssigt. Overfor
klageren har man kun fremsat den samlede reklamation. Gulvet skulle laves
igen og var ophugget indtil efteråret 1990.
Vedr. punkt A.6. og A.7. har klageren gjort gældende, at beløbene
bestrides. Klageren kan ikke have ansvar for gulvet flere år efter
afleveringsforretningen. Forinden iværksættelse skulle det have været
godtgjort over for klageren, at han var ansvarlig. Det er end ikke godtgjort,
hvilken mangel der foreligger.
Indklagede har henvist til, at El-entreprenøren af egen drift kom og
udbedrede.
Voldgiftsretten udtaler:
Kravene under A.5 og A.6 vedrører nyt klinkegulv i forbindelse med
reparation af gulvvarmen og reparation af gulvvarmen. Arbejdet er udført
flere år efter afleveringen og efter, at el-entreprenøren havde foretaget
udbedring. Klageren har ikke været inddraget i den seneste reparation og der
har ikke været afholdt syn og skøn. Kravet kan herefter ikke tages til følge.
Ad B. Yderligere afhjælpning. - 375.000 kr.
B.1. fald på gulve i vådrum. - ikke prissat -.
I byggeprogrammet hedder det:
»Gulvbelægning i omklædnings- og baderum samt toiletter og vaskerum
skal være skridsikker og helsvejset, med hulkehl og fald mod gulvafløb«
Ved 1 års eftersyn den 30. jan. 1989 blev under generelle mangler anført:
»Bagfald på badeværelsesgulve«. I en skrivelse af 18. aug. 1989 fra
E til indklagedes advokat nævnes bagfaldet som ikke afhjulpne mangler.
Forholdet har været genstand for besigtigelse af de tekniske dommere. I
besigtigelsesnotatet anføres bl.a., at på z-vej har indklagede i
personaletoilet/bad ladet gulvet i bruseområdet omlægge med fald mod afløb og
opkant for at begrænse den »våde zone«. Rummet blev forevist. På
y-vej blev der forevist et beboerbadeværelse, hvor der ikke er foretaget
noget siden overtagelsen. Der er ikke dørtrin eller opkant ved brusenichen.
Ved vandprøve kunne det konstateres, at der alene er lokalt fald i
brusenichen.
Klageren har gjort gældende, at der først er reklameret i april 1992,
hvilket er for sent, idet forholdet har været synligt allerede under
arbejdets gang. Det er ikke medtaget ved syn og skønsforretningen. Der er
ikke tale om en mangel, da gulvet ifølge SBI-anvisning og Meddelelser om
bevægelseshæmmede skal være flade. Det erkendes, at gulvet er uden fald eller
i hver fald uden tilstrækkeligt fald.
Indklagede har gjort gældende, at SBI-anvisningen er irrelevant, da der
står noget andet i kontrakten. Der er ikke reklameret for sent. Manglen kan
ikke konstateres før badeværelserne er taget i brug og forholdet er påtalt
ved årsgennemgangen.
Voldgiftsretten udtaler:
Det konstaterede lokale fald anses for tilstrækkeligt til at opfylde
byggeprogrammet. Der findes derfor ikke at foreligge en mangel, hvorfor
kravet ikke kan tages til følge.
B.2. Brandkrav. - 75.000 kr.
Byggetilladelsen af 23. feb. 1987 var bl.a. betinget af »Redegørelse
for brandforhold jfr. BR 82 kap.6, herunder brandsektionering, afstand mellem
bygninger, og redningsåbninger fra værelser.«
I skrivelse af 14. feb. 1989 meddelte x-by kommunes Bygningsinspektorat
klageren følgende:
»Med baggrund i projektets færdigmelding af 8. marts 1988 har
undertegnede efterfølgende synet de brandmæssige forhold i henhold til BR 82
kap. 6.4., hvor brandsektionsvægge skal udføres som BS-bygningsdel 60, jfr.
tidligere skrivelser.
Dette er ikke opfyldt, da der er brandsektionsvægge er etableret vinduer
og døre.
Dette forhold må lovliggøres enten ved at søge dispensation eller fjerne
gennembrydninger eller udføres som BD-60 dør....«
I skrivelse af 14. mar. og 18. mar. 1990 fra indklagedes advokat til
klagerens advokat henvises til, at klagerens manglende præstation forhindrer
udstedelse af ibrugtagningstilladelse og at der er risiko for at bebyggelsen
vil blive forlangt rømmet.
Forholdet har været genstand for besigtigelse af de tekniske dommere. I
besigtigelsesnotatet udtales: »Hvor der, som følge af de strammede krav
fra brandinspektøren, er sket udskiftning af glasarealer til faste lukkede
partier og døre, er dagslysniveauet væsentligt forringet og væsentligt
forskelligt fra arealer under ovenlys i den anden ende af gangen.«
F har forklaret, at man fik byggetilladelse med glasdøre. En ny
brandinspektør i kommunen stillede imidlertid krav om B60-døre. Amtet
støttede en ansøgning om bibeholdelse af glasdørene, men kommunen nægtede og
Byggestyrelsen tiltrådte kommunens standpunkt.
Fuldmægtig I har forklaret, at man lagde vægt på, at der var et lyst og
venligt miljø, samtidig med at der var mulighed for overvågning. Ved
bedømmelsen af projektet hæftede man sig ved de usynlige forbindelsesgange
med glasdøre. Hvis det ikke havde været med i det oprindelige projekt ville
man have »kæmpet« for det på de senere møder. Da der opstod
problemer var klageren i kontakt med »B«, der meddelte, at der ikke
var andre muligheder end at udskifte dørene. Det var vigtigt for amtet at få
ibrugtagningstilladelsen, hvorfor dørene blev udskiftet i 1992. Hun er gået
ud fra, at udskiftningen er betalt af klageren. På z-vej er der tale om et
andet projekt. Hun kan ikke udtale sig om lysforholdene er det samme.
Arkitekt H har forklaret, at da man var færdig besigtigede kommunen
byggeriet. Man fandt ikke brandkravene var gode nok og forlangte udskiftning
til BS-60 døre. Hvis det havde kunne udledes af byggetilladelsen havde man
udskiftet straks. Der er svaret på alle spørgsmål i byggetilladelsen. Der var
ingen reaktioner fra kommunen, ej heller på et møde, hvor byggeriet blev
gennemgået i detaljer. I perioden var der flere personaleudskiftninger i
kommunen og de senere tilkomne havde en anden opfattelse.
»Ændringen« opfattes som utilfredsstillende. Han har aldrig hørt om
specielle krav fra amtet vedrørende dørene. »B« har betalt
udskiftningen, fordi totalentreprenøren mente, at tegnestuen havde begået en
fejl.
Klageren har bestridt kravet og gjort gældende, at der under byggeriet er
stillet ekstra krav til brandsikkerheden, hvilket ikke kan være klagerens
ansvar. Der er ikke anskaffet noget overvågningsanlæg. Indklagede har ikke
lidt noget tab. Hvis institutionen havde været projekteret, som den nu
fremtræder var det formentlig blevet accepteret.
Indklagede har gjort gældende, at der må indrømmes et forholdsmæssig
afslag og et beløb til overvågningsanlæg, idet der er aftale om glasdøre.
Byggeriet er derfor ikke kontraktsmæssigt.
Voldgiftsretten udtaler:
Det lægges til grund, at brandkravet ved udskiftning af glasdøre til
faste/lukkede partiet har medført, at dagslysniveauet er væsentligt
forringet, ligesom udsynsmulighederne fra bygningerne er forringet.
Efter de forelagte oplysningeer finder voldgiftsretten endvidere, at det
må lægges til grund, at ændringen skyldes ændrede brandkrav stilles i
forbindelse med ibrugtagningstilladelsen.
Risikoen for følgerne af de ændrede myndighedskrav findes, at måtte
påhvile indklagede som bygherren, hvorfor indklagedes krav ikke kan tages til
følge.
B.3. For ringe kapacitet på varmtvandsanlægget. - 75.000 kr.
I Byggeprogrammet hedder det bl.a. om vand og sanitet:
»Varmtvandsbeholder skal dimensioneres for spidsbelastninger og være
forsynet med automatik til styring af varmtvandstemperaturen samt
elektrolyseanlæg«
Under 1-års eftersynet den 30. jan. 1989 anføres under generelle mangler:
»Varmtvandsbeholderens kapacitet er ikke tilstrækkelig for det daglige
behov for varmt badevand.«
I skrivelse af 6. mar. 1969 fastholdt E, at der er mangel ved kapaciteten
og anmodede om redegørelse - evt., ved supplerende beregninger - for at
byggeprogrammets krav var opfyldt.
I skrivelse af 9. mar. giver E følgende redegørelse for problemet:
».... vi oplyse, at der kan gennemføres ca. 3-4 brusebade af 6 min.
varighed, hvorefter det tager ca. 3 timer før ny badning kan gennemføres
og/eller øvrigt forbrug af varmt vand. Nævnte forhold opfylder ikke
programmets krav, idet der bl.a. er 6 personer, som tager bad om morgenen
efter hinanden«
I en skrivelse af 20. mar. redegør C nærmere for kapaciteten og
konkluderer, at der indenfor en periode på ca. 30 min. vil være kapacitet til
7 brusebade a ca. 40 L. Der henvises til SBI-anvisning nr. 118 og anføres, at
efter normfortolkningen er anlægget placeret tæt på højeste komfortgruppe.
De tekniske dommere har besigtiget forholdene. Det aftaltes mellem klager
og indklagede, at projektets ingeniør sættes på sagen, således at der fra
ingeniørens side fremkommer redegørelse af såvel projektet som faktiske
forhold.
Ingeniør G har forklaret, at han har projekteret anlægget og er bekendt
med indsigelsen. Der er projekteret efter normale kriterier for
eenfamiliehuse. Han har anvendt SBI 118 og »Vandnormen«. Der må
være tale om et større varmtvandsforbrug end forudsat. Han har ikke fået
oplyst, at der var større krav end til eenfamiliehuse i forhold til hvilke
kapaciteten er i overkanten. Beholderkapaciteten på 150 liter svarer til 7
brusebade a 40 liter i løbet af ca. 30 minutter. Han husker ikke at have fået
at vide, at børnene var meget urenlige. 300 liter vand skulle kunne varmes op
på 1 time. Højere kapacitet kan opnås ved installation af ekstra beholdere på
100 liter. Det vil koste 5000 kr. pr. stk. Han var bekendt med
konkurrenceprojektet. Han husker ikke, at der var tale om fysisk handicappede
og vidste ikke på forhånd, at der krævedes større kapacitet. Der er 3
badeværelser på y-vej og 1 i fællesfaciliteterne.
Direktør DD har forklaret, at den af G oplyste pris er i orden. Der skal
bruges 3 stk. Han tilføjer, at han har været med til at lave mange
institutioner og har ikke fået oplyst, der var tale om specielt urenlige
børn. Man er agtpågivende overfor, ikke at få for stor kapacitet, da der er
problemer med kimdannelse, hvis vandet ikke bliver forbrugt.
Klageren, der har bestridt kravet har gjort gældende, at efter den
rådgivende ingeniørs forklaring er anlæggets kapacitet rigeligt stort.
Problemet er tilsyneladende, at der er et unormalt stort vandforbrug på grund
af stærkt forurenede patienter, hvilket klageren ikke er blevet underrettet
om. Økonomisk er der alene tale om et beløb i størrelsesordenen 5-10.000 kr.
til nye varmtvandsbeholdere.
Indklagede har gjort gældende, at ingeniøren har taget udgangspunkt i
eenfamilehuse. Han ville ikke have projekteret som sket, hvis han havde
vidst, at der var tale om stærkt handicappede børn. Dette fremgår klart af
hele projektet. På denne baggrund må klageren bære risikoen for den manglende
kapacitet. Da der er tale om 3 badeværelser skal de af klageren nævnte tal
ganges med tre.
Voldgiftsretten udtaler:
Det findes godtgjort, at der er for lille kapacitet på det varme
brugsevand, således som anlægget benyttes.
Efter den af ingeniør G afgivne forklaring er der ved projekteringen taget
hensyn til kapaciteten for eenfamilieshuse. Efter byggeprogrammet skulle
institutionen benyttes blandt andet af børn med »vidtgående fysiske
og/eller psykiske handicap«.
Idet Voldgiftsretten finder, at der ved projekteringen burde være taget
hensyn til disse forhold, findes der at burde betales et beløb til indklagede
til etablering af supplerende varmtvandsforsyning. Det indklagede tilkommende
beløb findes, også under hensyn til, at byggeprogrammet kunne have været mere
præcist, passende at kunne fastsættes til 50.000 kr.
B.4. Eternitplader på gavlpartier revner - formentlig ca. 4 pr. år a
2.000 kr, kapitaliseret om 4 år. 80.000 kr.
I den indklagede foretagne gennemgang ved afleveringsforretningen den 17.
mar. 1988 er det under punkt 3.06 anført: »Der er to afknækkede hjørner
på eternitbeklædning i gavl på blok 14«
I skrivelse af 7. sep. 1989 fra indklagedes advokat til C meddeles det, at
det er konstateret, at bl.a. »Revnet eternitplade i gavl på blok
14« ikke er afhjulpet.
De tekniske dommere har besigtiget forholdet.
Klageren, der bestrider kravet har gjort gældende, at der er tale om for
sen reklamation, idet forholdet først er nævnt i april 1992 i indklagedes
oplæg til besigtigelsen. Forholdet har ikke været nævnt under
skriftvekslingen. I øvrigt er der ikke tale om en mangel. Der er anvendt
normale plader på normal konstruktion. Der må være tale om hærværk.
Indklagede har gjort gældende, at der er tale om en uhensigtsmæssig
konstruktion. Der revner ca. 4 plader om året. Det afvises, at der er tale om
for sen reklamation, idet der er reklameret allerede ved
afleveringsforretningen.
Voldgiftsretten udtaler:
Efter det ved besigtigelsen konstaterede er årsagen for lille tolerance i
de borede huller for de anvendte specialsøm. Til fremtidig sikring kræves, at
sømmene erstattes med skruer samtidig med at de bores op i passende
hulstørrelse.
Idet der er tale om forhold der tidligere har været påtalt, findes der
ikke at være reklameret for sent. Da der er tale om mangelfuld udførelse
findes der at burde tillægges indklagede et beløb til udbedring. Beløbet
findes passende at kunne fastsættes til 10.000 kr.
B.5. Teknikrum på dagcenteret.
Forholdet har været genstand for besigtigelse, hvor det er konstateret, at
ventilationsteknik betjenes fra tagrum.
D har forklaret, at rummet er uhensigtsmæssigt disponeret for
servicering.
Klageren har gjort gældende, at der er reklameret for sent, idet forholdet
først er nævnt i tema for besigtigelsen fra april 1992.
Indklagede har gjort gældende, at der er tale om for ringe standard.
Voldgiftsretten udtaler:
Efter det foreliggende er kravet først gjort gældende som anført af
klageren. Der findes herefter at være reklameret for sent, hvorfor kravet
ikke kan tages til følge
B.6. Manglende varme i kantine - radiatorer for små - formentlige behov
for 2 yderligere radiatorer. - 10.000 kr.
De tekniske dommere har besigtiget forholdet.
Det aftaltes mellem klager og indklagede, at klager fremskaffer den til
projektet hørende varmetabsberegning og lader sin VVS-ingeniør fremkomme med
sin vurdering af forholdet.
Ingeniør G har forklaret, at der er tale om et dag/natsystem med
termostat. Beregningerne er foretaget efter Ingeniørforeningens normer. Der
er beregnet varmetab på 2.300 W og effekt på omkring 2.500 W. Hvis der ikke
er tilstrækkelig varme skyldes det enten større varmetab eller mindre effekt.
Det kan også være et indreguleringsspørgsmål. Ekstra radiatorer vil koste 5 -
10.000 kr.
DD har forklaret, at prisen vil være 1.000 til 1.700 kr.
Klageren har bestridt kravet og gjort gældende, at efter ingeniørens
forklaring er kapaciteten i orden. Der kan højst blive tale om 1.000 kr. til
udskiftning af radiatorer.
Indklagede har gjort gældende, at der mangler radiatorer. De lovede
varmetabsberegninger er ikke kommet.
Voldgiftsretten udtaler:
På baggrund af det ved besigtigelsen konstaterede finder Voldgiftsretten,
at varmeanlægget bør suppleres med en radiator under sidste vindue. Det
indklagede tilkommende beløb fastsættes til 10.000 kr.
B.7. Loftplader på dagcentret hænger, dels som følge af manglende
fastgørelse, dels på grund af fejl i nedslaget - anslået: 50.000 kr.
De tekniske dommere har i det i anledning af besigtigelsen udarbejdede
notat anført:
»Ikke tilstrækkelig fæstet loftforskalling kan fæstes effektivt med
skruer i forskalling-spærfod mellem træbetonplader.
Årsagen til at loftet ved limtræsdrageren hænger skal søges i svind i
limtræsdrageren.
Når der ikke er ens forskydning på midte og ved ender skyldes det
givetvis, at loftunderlag ved enderne er fæstet til vægge og ikke alene til
træværk.«
Klageren bestrider, at der er tale om en mangel og gør i øvrigt gældende,
at der er reklameret for sent. Der er tale om noget der er synligt for
enhver, idet plader sad løse.
Indklagede har gjort gældende, at der er tale om en skjult mangel, der
først vil vise sig efterhånden. Det kan derfor ikke accepteres, at der ikke
er reklameret rettidigt.
Voldgiftsretten udtaler:
Efter det ved besigtigelsen konstaterede findes der at være tale om en
udførelsesfejl, hvis virkning først vil vise sig efterhånden. Under hensyn
hertil finder voldgiftsretten ikke der foreligger for sen reklamation. Der
tilkendes indklagede 10.000 kr.
B.8. Gavlen i blok 31 gaber, og fugen mellem vægge vokser - anslået
10.000 kr.
De tekniske dommere har besigtiget forholdet og har i det i anledning af
besigtigelse udarbejdede notat anført:
»Udbedring kan ske ved fastgørelse af gavle til spæfodi
tagrummet«.
Klageren bestrider, at der er tale om en mangel og gør iøvrigt gældende,
at der er reklameret for sent.
Indklagede har gjort gældende, at der er tale om en mangel der viser sig
efterhånden. Det er et spørgsmål om fastgørelse.
Voldgiftsretten udtaler:
Der er tale om en mangel af ubetydelig karakter. Da der er reklameret for
sent tages indklagedes krav ikke til følge.
Ad.C. Tilslutning til fjernvarme. - 105.627 kr.
Af et bilag til konkurrenceprogrammet fremgår, at x-by Byråd havde
besluttet, at tilslutningsbidrag til fjernvarme bortfalder i perioden indtil
den 31. dec. 1986.
Den 5. dec. 1986 sendte de kommunale værker i x-by C et forslag til
fjernvarmeaftale, idet det understregedes, at aftalen - hvor tilslutningen er
gratis - kun er gældende, hvis aftalen er indgået inden den 31. dec. 1986, og
varmetilslutningen er foretaget inden fyringssæsonen 1987/88. Det tilføjedes,
at såfremt disse ting ikke er opfyldt, vil der evt. blive krævet en
tilslutningsafgift. Den 8. dec. sendte C aftaleforslaget til ingeniørfirmaet
E, der den 9. december videresendte den til indklagede med oplysning om, at
arkitekt F fra C havde erklæret sig indforstået med, at der kan aftages varme
inden fyringssæsonen 1987 d.v.s. den 1. aug. 1987. Det tilføjes fra E, at det
forudsættes at klageren forhandler direkte med kommunen om arbejdets
gennemførelse. Kopi af denne skrivelse er indgået til C den 12. dec. Det er
oplyst, at aftalen blev underskrevet den 19. dec. 1986.
I referat af projekteringsmøde den 5. marts 1987 hedder det bl.a.:
»Ansøgning til varmeværk ... udestår endnu«
Ved skrivelse af 10. aug. 1987 sendte E klageren »krav om
tilslutningsafgift fra x-by kommune dateret 5.06.87 til videre
foranstaltning«.
Den 19. nov. 1987 sendte klageren til E en regning fra x-by kommune af 12.
nov. 1987 på tilslutningsafgift og anmoder om det foranlediges, at kommunen
foretager tilslutning.
I en skrivelse af 17. dec. 1987 til indklagede oplyser klageren bl.a., at
man ikke havde modtaget kopi af den indgåede aftale eller anden meddelelse,
hvoraf fremgår, at klageren har accepteret den i det oprindelige tilbud
nævnte termin som bindende.
I skrivelse af 22. dec. fra E til C anføres bl.a., at klageren på grund af
forsinkelser med arbejdets udførelse på z-vej ikke har foranlediget
tilslutning som krævet inden den 1. aug. 1987. Det er klagerens opfattelse,
at der er tale om misligeholdelse fra klagerens side, således at klageren er
pligtig at betale tilslutningsafgiften.
F har foklaret, at første gang han hørte om spørgsmålet - efter
skrivelsen af 9. dec. - er ved modtagelsen af skrivelsen af 10. august. I
juni kunne problemet have været løst. Når han den 19. november sendte
opkrævningen til E var det formentlig efter at have talt med D om, at amtet
måtte betale.
D har forklaret, at han havde den opfattelse, at det var mest naturlig,
at klageren sørgede for tilslutningen. Han kan ikke huske om han fik
kontrakten, da amtet og kommunen havde underskrevet. Det der er nævnt på
byggemødet den 5. marts havde noget med gas at gøre. Han har ingen erindring
om udformningen af kravet af 5. juni fra kommunen om betaling og ved ikke,
hvorfor den har ligget indtil august. Kommunen har ikke kopi.
N har forklaret, at han ikke ved om F vidste om aftalen var underskrevet.
Han mener at have talt med F herom. Bemærkningen på mødet den 5. marts har
han ikke reageret på som et bygherrespørgsmål, da der var tale om et møde
mellem totalentreprenøren, ingeniør og arkitekt.
Klageren har gjort gældende, at da indklagede skulle føre forhandlingerne
med kommunen, var det indklagede der måtte orientere klageren om, hvilke
forhandlinger, der var ført, herunder resultatet af forhandlingerne, samt om
der var skrevet kontrakt og vilkårene i denne.
Endvidere er indklagede alene årsag til, at skrivelsen af 5. jun. 1987 fra
kommunen ikke straks blev videresendt til klageren. Hvis dette var sket, var
der intet til hinder for, at klageren kunne have modtaget varmetilslutning
inden den 1. aug. 1987, hvis det havde været nødvendigt.
Indklagede har gjort gældende, at udgiften alene er påført indklagede ved
klagerens culpøse undladelse af at sørge for tilslutning inden fristdatoen
den 1. aug. 1987. Den omstændighed, at skrivelsen af 5. jun. 1987 først er
sendt til klageren i august måned kan ikke medføre nogen ændring heri.
Voldgiftsretten udtaler:
Ved modtagelsen af kopi af skrivelsen af 9. dec. 1986 fra E til indklagede
findes klageren at være behørigt orienteret om det videre forløb med hensyn
til varmeslutning, hvorfor det er klagerens ansvar, at varemtilslutning ikke
sker rettidigt med den konsekvens, at der skal betales tilslutningsafgift.
Omstændighederne m.h.t. fremsendelse af skrivelsen af 5. juni 1987 findes
ikke at medføre nogen ændring heri.
Ad D. Elregning. - 239 kr. -
Klageren har under den mundtlige forhandling taget bekræftende til genmæle
overfor dette krav.
Ad E. Rengøring - Manglende rengøring ved aflevering. - 7.320 kr.
Kravet udgør halvdelen af en regning af 18. jun. 1988 for hovedrengøring i
henhold til bud af 29. maj 1988
D har forklaret, at på grund af de mange afhjælpningsarbejder var det
nødvendigt med fornyet hovedrengøring.
Klageren, der har bestridt kravet, har gjort gældende at byggeriet er
afleveret i rengjort stand. Indklagede kan ikke herefter blot komme og sige,
at klageren skal betale. Der har også været andre entreprenører på byggeriet.
Indklagede har gjort gældende, at klageren bør betale halvdelen af
rengøringsudgiften, fordi denne som følge af de ekstraordinære omstændigheder
ved mangelsafhjælpningen eller den manglende mangelsafhjælpning er blevet
urimeligt høje.
Voldgiftsretten udtaler:
Det findes ikke godtgjort, at byggeriet ikke er afleveret i rengjort stand
eller at der senere på grund af klagerens forhold er påført indklagede ekstra
rengøringsudgifter. Kravet kan herefter ikke tages til følge.
Ad.F. Ingeniørhonorar. - 818.537 kr.
Ifølge en oversigt fra indklagede af 12. apr. 1992 fremkommer kravet
således:
Udgifter til bygherrerådgivning i
1986 og fra jan. 1987 til dec. 1989 ................. 989.370,10 kr.
Kontraktssum ........................................ -300.000,00 kr.
Udgifter til udlæg m.m. i forbindelse
med bygherrerådgivning .............................. 46.409,51 kr.
Udgifter til bygherrerådgivning i for-
bindelse med ekstrafundering ........................ 82.757,72 kr.
----------------
Ialt 818.537,33 kr.
I et særskilt bilag er de månedlige betalinger specificeret.
Vicedirektør O har forklaret, at kontrakten med E kom i stand i august
1986. Der var tale om bistand ved kontraktsforhandlingerne,
projektkonkretisering samt en rolle som sagkyndig bygherrerepræsentant,
hilket man anså for hensigtsmæssig. Deri var indbygget et samarbejde med
klageren, men der var ikke tale om tilsyn. Der var aftalt et honorar på
300.000 kr. I februar/marts 1987 fik han melding om, at E skulle have flere
penge til projektpræcisering. Han accepterede en udvidelse af
kontraktsrammen. Han mener, at klageren har påført yderligere udgifter, dels
på grund af vanskelighederne i forhold til klagerens organisation, dels på
grund af af den ikke særligt hensigtsmæssige afleveringsprocedure, specielt
den tilstand husene var, da de blev færdigmeldt. Han undrede sig i forløbet
på grundlag af de tilbagemeldinger har fik fra D. P var »postkasse«
uden kompetence til at klare tingene på stedet. Denne opfattelse stammer fra
D på grund af forløbet omkring funderingsproblemerne. Der er ikke givet
klageren meddelelse om, at man ville påføre denne udgifter til E.
D har om det arbejde, der er udført, udover det der var omfattet af
kontrakten som forklaret af O. I maj - juni 1987 var der forhandlinger om
ekstrafundering. Vidnet kunne se, at en forsinkelse var under opsejling. I
juli - august var der problemer med kvalitetskontrollen. Vidnet måtte kræve
kraftig dokumentation. Herefter var der fejl ved fundering og
arbejdsstandsning på grund af uenighed om betalingen. Det gav anledning til
en betydelig brevveksling. Indklagede anmodede E at forsøge at få større
indsigt. Det var gældende i resten af byggeriet. I begyndelsen af 1988 var
der mangelsgennemgange og dokumentation for mængden af mangler. E havde
regnet med at være færdig i februar, men kom hen i maj før dette stade var
nået. Da manglerne ikke blev afhjulpet var det nødvendigt af foretage en
styring. Der har endvidere været problemerne med skure og portal, afhjælpning
af fugtproblemer, el-jording og brandsikring. Det har også været nødvendigt
med en forøget opfølgning ved 1 års gennemgangen. De i bilaget opgjorte
betalinger er samtlige betalinger fra indklagede. Det bygherretilsyn, der
blev udført i forbindelse med piloteringen blev betalt af indklagede.
Omkostningerne var includeret i de aftalte 300.000 kr. Det har ikke været
drøftet at sende løbende fakturaer til klageren, da man fandt ud af, at
honoraret ikke slog til. I oktober 1987 var de 300.000 kr. brugt.
Klageren har gjort gældende, at den omstændighed, at honoraret overstiger
de forventninger indklagede havde ved indgåelsen af aftalen med E ikke kan
medføre, at klageren skal betale et honorar for hvilket der hverken er
hjemmel i retsplejeloven eller AB 72. Der er ikke fremsat noget krav under
byggeriet, det er først sket en gang i 1989. Der er tale om et
erstatningskrav. Der må derfor reklameres, når kravet er opstået d.v.s.
allerede under byggeriet. Udgifterne er klageren uvedkommende. Klageren har
ovenikøbet meget mod sin vilje betalt 60.000 kr. i forbindelse med
fundamentsproblematikken.
Indklagede har gjort gældende, at ingeniørhonoraret bør betales af
klageren, da det er forårsaget af klagerens ansvarløse behandling af hele
byggesagen og især er en følge af klagerens betydelige forsinkelse og
misligeholdelse af sine forpligtelser i forbindelse med afleveringen.
Hjemmelen for kravet er den almindelige erstatningsret. Først og fremmest
afleveringsforløbet har medført væsentlige omkostninger. Kravet er
usædvanligt, men der er også tale om en byggesag med et usædvanligt forløb.
Indklagede føler sig mishandlet.
Voldgiftsretten udtaler:
Voldgiftsretten finder ikke, at det er godtgjort at klageren, der er
totalentreprenør, har udvist forhold, der er af en sådan karakter, at han kan
tilpligtes at deltage i udgifterne til betalingen af bygherrerådgiverens
honorar.
Ad G. Advokathonorar. - 236.192,00 kr.
Der er fremlagt kopi af honorarnotaer af 7. okt. 1987, 13. apr. 1988, 21.
jun. 1988, 18. aug. 1988, 30. dec. 1988, 10. apr. 1989 og 6. jul. 1989, ialt
på det krævede beløb. I honorarnotaerne er der nærmere redegjort for det
udførte arbejde, der strækker sig fra aug. 1987 til gennemgang af udkast til
klageskrift.
Klageren har gjort tilsvarende synspunkter gældende som anført under punkt
F.
Indklagede har ligeledes gjort tilsvarende synspunkter gældende.
Voldgiftesretten udtaler:
Af samme grund som anført under punkt F kan indklagedes krav ikke tages
til følge.
Ad H. Honorar/sagsomkostninger ved syn og skøn. - 45.470 kr.
Under sagen er der af indklagede afholdt omkostninger til syn og skøn med
12.000 kr. og 33.470 kr. eller ialt 45.470 kr.
Klageren har afholdt udgifter med 2 x 7.100 kr. eller 14.200 kr. samt
omkostningerne ved syns- og skønsmændenes forberedelse til en ikke gennemført
afhjemling.
Klageren har gjort gældende, at de to syns- og skønsforretninger som
indklagede har begæret har omfattet krav såvel efter AB 72, § 21, som krav
efter AB 72, § 22. Kravene efter § 22 kunne i hver fald ikke have været
fremsat overfor syns- og skønsmændene. Samtlige de af syns- og skønsmændene
behandlede krav er forligt ved, at klageren har betalt 110.000 kr. + moms,
herunder § 22- krav, der har udgjort mindst halvdelen. Når henses til de
bagatelagtige mangler, som fremgår af skønserklæringerne, gøres det gældende,
at indklagede ikke kan få honorar til syns- og skønsmændene betalt, men at
dette skal fordeles af voldgiftsretten som sagsomkostning.
Indklagede har gjort gældende, at klager bør betale udgifter til syn og
skøn i forbindelse med afleveringen, idet en stadeopgørelse var
nødvendiggjort, da klager undlod og delvis nægtede at færdiggøre arbejdet og
samtidig bestred indklagedes ret til at lade det færdiggøre ved anden
entreprenør og gjorde gældende, at indklagede havde bevisbyrden, for at
manglerne stadig ikke var afhjulpet.
Voldgiftsretten udtaler:
Da der er tale om syns-og skønsomkostninger såvel før som under
voldgiftssagen og, da fordelingen af disse omkostninger har nær forbindelse
med afgørelsen med hensyn til sagens omkostninger behandles spørgsmålet i
forbindelse hermed.
SAMMENFATNING.
I. Tilbageholdt af indklagede til modregning ...... 1.170.632,76 kr.
II. Klagers krav vedrørende omtvistede ekstra-
arbejder m.v.
1. Yderligere opstropning
af kloak ....................... 0,00 kr.
2. Lecaopfyldning ................. 0,00 kr.
3. Geoteknisk tilsyn .............. 0,00 kr.
4. Salær........................... 0,00 kr.
5. Overskudsjord .................. 50.000,00 kr.
6. Vinterforanstaltninger ......... 130.000,00 kr.
7. Sikring af hovedkloak .......... 13.000,00 kr.
8. Hærværk ........................ 6.000,00 kr.
9. Prisstigning ................... 344.904,00 kr.
10. Renter ......................... 95.380,00 kr.
11. Advokatudgifter ................ 0,00 kr.
------------------------
639.284,00 kr.
+ moms 140.642,48 kr. 779.926,48 kr.
---------------------------------------------------------------------
III. Garanti ....................................... 682.269,39 kr.
IV. Rammeforsikring ............................... -3.990,00 kr.
V.1. Indklagedes krav erkendt af klager ............ -207.236,00 kr.
V.2. Indklagedes omtvistede krav:
A.1. Securitas ..................... 0,00 kr.
A.2. Portal m.v. ................... 60.000,00 kr.
A.3. Skydedøre m.v. ................ 0,00 kr.
A.4. Fugtskade ..................... 0,00 kr.
A.5. Vinduesparti i gavl ........... 0,00 kr.
A.6. Nyt klinkegulv ................ 0,00 kr.
A.7. Varmekabel m.v. ............... 0,00 kr. -60.000,00 kr.
------------------------
B.1. Gulve vådrum .................. 0,00 kr.
B.2. Brandkrav ..................... 0,00 kr.
B.3. Varmtvandsanlæg ............... 30.000,00 kr.
B.4. Eternitplader-gavl ............ 10.000,00 kr.
B.5. Teknikrum ..................... 0,00 kr.
B.6. Varme i kantine ............... 10.000,00 kr.
B.7. Loftplader .................... 10.000,00 kr.
B.8. Gavlen gaber .................. 0,00 kr. -60.000,00 kr.
------------------------
C. Tilslutning til fjernvarme .................... -105.627,00 kr.
D. Elregning ..................................... -239,00 kr.
E. Rengøring ..................................... 0,00 kr.
F. Ingeniørhonorar ............................... 0,00 kr.
G. Advokathonorar ................................ 0,00 kr.
H. Syn og skøn (afgøres under sagsomkostninger) .. 0,00 kr.
-----------------
Ialt 2.195.736,63 kr.
der tilkendes klager med renter som påstået af 1.418.087,24 kr. - der
tilkendte beløb med fradrag af garantibeløbet og rentebeløbet - og da det
efter resultatet har været uberettiget af klageren at hæve garantien
682.269,39 kr. ligeledes med renter heraf som påstået.
Sagsomkostninger, omkostninger til syn og skøn samt voldgiftsrettens
omkostninger.
Der henvises til det foran anførte om syns- og skønsomkostningerne.
Indklagede har endvidere gjort gældende, at klageren bør betale et
væsentlig forhøjet omkostningsbeløb som følge af klagers
sagsbehandlingsmetode, som har medført et tidsforbrug hos indklagede,
indklagedes advokat og tekniske rådgivere. Endvidere bør klager betale
hovedparten af voldgiftsrettens omkostninger, da sagsbehandlingen er blevet
mere tidskrævende end nødvendigt alene som følge af klagers sagsbehandling.
Voldgiftsretten udtaler:
Efter en samlet vurdering findes indklagede som følge af specielt
afleveringsforretningernes og disse opfølgnings forløb, hvor klageren ikke
har været repræsenteret eller kun sparsomt repræsenteret, samt klagerens
samlede holdning under afleveringsforløbet at have bragt indklagede i en
situation, hvor det har været påkrævet at lade afholde en syn- og
skønsforretning. Indklagedes syns- og skønsomkostninger bør derfor afholdes
af klageren, der iøvrigt findes at burde afholde de af ham afholdte syns- og
skønsomkostninger.
Uanset sagens udfald, findes hver part at burde betale egne omkostninger
og voldgiftsrettens omkostninger fordeles med halvdelen til hver af parterne.
Thi bestemmes
Inden 14 dage fra denne kendelses modtagelse betaler indklagede A, Social-
og Sundhedsforvaltningen, til klageren I/S K 2.195.736,63 kr. med tillæg af
af renter 2% over Nationalbankens diskonto af 1.418.087,24 kr. fra den 1.
april 1989 og af 682.269,39 kr. med tillæg af procesrenter fra den 14. aug
1989 til betaling sker samt til dækning af indklagedes omkostninger til syn
og skøn 45.470 kr.
I øvrigt betaler hver af parterne egne sagsomkostninger.
De med Voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger betales
med halvdelen af hver af parterne
København, den 26. april 1993
Ole Skjøt Vagn Rasmussen Erik Jørgensen
p.v.c.
G. Stark
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Tvist om fordeling af tab som følge af en voldgiftskendelse, nemlig selvrisiko på en objektforsikring og præmieforhøjelse af en ansvarsforsikring. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Sag om, hvorvidt en kendelse, der er afsagt af Voldgiftsnævnet for bygge-og anlægsvirksomhed, kan tilsidesættes efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1 litra d, fordi der er anvendt en ikke-juridisk enevoldgiftsdommer til at afgøre juridiske spørgsmål, eller efter stk. 2, nr. 2 litra b, fordi voldgiftssagen ikke er afgjort efter gældende ret og derfor er i strid med ordre public. Domsdatabasen · 1. juli 2013
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Retsinformation · 8. september 2000
- Betaling af klagers resttilgodehavende og indklagedes modkrav (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Tvist om ansvarsplaceringen for mangelfulde klinkegulve. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Spørgsmål om en voldgiftssags fortsættelse. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997