Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet
for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Vedrører ABR 89.
Ved klageskrift modtaget den 2.6.1995 har klageren
indklaget indklagede i anledning af en tvist om klagerens
rådgivningsarbejde i forbindelse med sanering af indklagedes
ejendom.
Klageren har nedlagt endelig påstand om, at
indklagede skal betale 276.971,64 kr. med procesrente til betaling sker
af 38.413,80 kr. fra den10.1.1995,
af 12.338,56 kr. fra den 10.2.1995,
af 82.098,56 kr. fra den 10.3.1995,
af 131.102,04 kr. fra den 10.4 1995 og
af 13.018,68 kr. fra den 10.2. 1998.
Klagerens påstand vedrører krav på
resthonorar for teknisk rådgivning vedrørende entreprisearbejde
og ekstraarbejder samt for projektering af entreprisearbejder, der blev
igangsat ved projektstart, men bortsparet efter byggestart.
Indklagede har påstået frifindelse,
subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb og da med
tillæg af procesrente.
af 38.423,80 kr. fra den 10.2.1995,
af 12.338,56 kr. fra den 20.3.1995 og
af restbeløbet fra den 1.5.1995,
dog således, at der af et beløb på
13.018,68 kr. faktureret ved bilag 38 og 39 tidligst svares rente fra den
24.3.1998.
Indklagede har begrundet sin frifindelsespåstand
med, at klageren ikke har krav på honorar for arbejder, der er
projekteret og igangsat ved byggeriets start, men senere er bortsparet.
Læs alt
Klageren har heller ikke krav på honorar vedrørende den del af
entreprisearbejdet, der har overskredet budgetrammen. Endvidere er klageren
erstatningsansvarlig for forsinket færdigmelding af byggeriet og det
rentetab, der er påført indklagede som følge heraf.
Indklagede har herefter opgjort sit modkrav
således:
Honorarreduktion vedrørende bortsparede arbejder
54.953 kr.
Honorarreduktion på grund af budgetoverskridelse
89.388 kr.
Erstatningskrav for rentetab
248.189
kr.
392.530 kr.
modkravet gøres dog alene gældende til
kompensation.
ABR 89 er vedtaget mellem parterne.
Der er til behandling af sagen nedsat en voldgiftsret i
henhold til "Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for
Bygge- og Anlægsvirksomhed" bestående af arkitekt m.a.a.
Lars Møller, civilingeniør Ole Skjøt og landsdommer Ole
Nicolaisen med sidstnævnte som retsformand.
Der er under den mundtlige forhandling den 6.11.1998
afgivet forklaringer af klageren og af indklagedes advokat samt af to af
indklagedes tidligere bestyrelsesmedlemmer. Gengivelse af disse forklaringer
samt en fuldstændig sagsfremstilling er udeladt i denne kendelse.
Klageren
har til støtte for sin
påstand anført følgende:
Klageren er berettiget til honorar for projektering af de
arbejder, der er godkendt af kommunen og af indklagede, og som blev igangsat
ved byggestart, selvom arbejderne bortspares under byggeperioden.
Det gøres gældende, at der ikke foreligger
budgetoverskridelse, når hensyn tages til, at udgifterne til en uventet
indeksstigning og ekstra udbedringsarbejder af svampeskader ikke skal
medregnes. Hvis det antages, at der foreligger budgetoverskridelse, bevirker
dette ikke, at klagerens honorar skal reduceres som påstået af
indklagede, idet klageren udtrykkeligt havde advaret indklagede om, at er var
afsat et for lavt beløb til uforudsete udgifter, hvilket indklagede
havde accepteret. Desuden er der ikke lidt økonomisk tab i forbindelse
med en eventuel budgetoverskridelse, idet indklagede har fået
tilsvarende værdier tilført byggeriet og desuden på
længere sigt opnået besparelser på vedligeholdelse.
Det bestrides, at klageren skulle have forsinket
færdigmelding af byggeriet. En eventuel forsinkelse med optagelse af
acontobelåning må tilskrives indklagede selv eller dennes
juridiske rådgiver, der den 25.1.1995 over for kommunen oplyste, at
byggeriet i alt væsentligt var færdigt, men som derefter forholdt
sig meget passiv og overlod arbejde, som han selv skulle udføre til
klageren.
Vedrørende tilskrivning af renter har klageren
gjort gældende, at den nedlagte rentepåstand er i
overensstemmelse med rådgiveraftalens pkt. 10 om forfaldstider og
renteberegning.
Indklagede
har gjort følgende gældende
for sin påstand:
Honorarreduktion vedrørende bortsparede
arbejder.
Klageren har fra begyndelsen været klar over, at projekteringen var
urealistisk, og at bortsparelser af projekterede arbejder ville forekomme.
Han har tillige som professionel rådgiver i byfornyelsessager
været klar over, at den afsatte ramme til uforudsete udgifter var alt
for lav. Det har derfor været helt uforsvarligt at råde
indklagede til at projektere i det omfang, det er sket. Det er som
følge heraf ubegrundet at kræve projekteringshonorar af
bortsparede dele af arbejdet. Hertil kommer, at rådgiverhonoraret
ifølge kontrakten skal beregnes af håndværkerudgifterne og
ikke af de projekterede håndværkerudgifter.
Honorarreduktion på grund af budgetoverskridelse.
Det fastholdes, at der har foreligget overskridelse af budgettet. Det af
kommunen bevilligede støtteberettigede beløb udgjorde
14.678.565 kr., og de samlede omkostninger ved byfornyelsen udgjorde
15.776.446 kr. Hertil skal yderligere lægges 86.791 kr. som
entreprenøren ved voldgiftskendelse har fået tilkendt for
ekstraarbejder samt det under denne sag indtalte krav på 276.791 kr.,
hvis klageren får medhold i dette. Byggesagens udgifter udgør
herefter i alt 16.140.208 kr. svarende til en overskridelse af budgettet
på 1.416.643 kr. Stigning af byggeomkostninger på grund af
indeksregulering bør for en professionel byggerådgiver
være påregnelig. Det må antages, at denne budgetpost er
glemt. De store meromkostninger som følge af svampeangreb var nok
uforudsigelige, men burde have været medregnet i de løbende
budgetter.
Klageren har ganske vist gjort opmærksom på, at beløbet
til uforudsete udgifter var stramt, men har rådet indklagede til at
løbe risikon, selvom han vidste, at indklagede lagde meget stor
vægt på, at budgetrammen ikke blev overskredet, idet dette ville
bevirke, at mange af beboerne ville være ude af stand til at betale de
forøgede låneydelser. Klageren har ikke magtet at styre
entreprenørudgifterne og må derfor gøres ansvarlig for,
at budgettet blev overskredet, selvom overskridelsen ikke måtte have
påført indklagede økonomisk tab. Dette bør
medføre, at der ikke skal betales honorar til klageren for den del af
håndværkerudgifterne, som overskrider det budgetterede. De
samlede håndværkerudgifter udgør 11.804.401 kr., og da det
senest opgjorte beløb i klagerens budget er 11.028.484 kr., foreligger
der en overskridelse på 775.917 kr. Da indklagede højst har
villet acceptere en overskridelse på 180.000 kr., bør klagerens
honorar herefter reduceres med 15 % af 595.417 kr., hvilket udgør
89.388 kr.
Erstatningskrav for rentetab.
Byggeriet var færdigt den 30.12.1994, hvilket er godkendt af
kommunen. Der er derfor ingen acceptabel forklaring på, at kommunens
godkendelse på skæringstidspunkt, som danner grundlag for
acontobelåning først er fremkommet den 27.4.1995.
Færdigmeldingen burde have været fremsendt primo januar, og
acontobelåning kunne herefter have fundet sted pr. 1.2.1995. Der blev
først den 20.3.1995 fremsendt en færdigmelding fra klageren, men
den var ufyldestgørende. Indklagedes juridiske rådgiver skal
sørge for belåningens gennemførelse, men dette kan ikke
ske, før der foreligger en færdigmelding fra klageren, som er
den eneste, der kan færdigmelde byggeriet. Idet lånene i hvert
fald ikke kunne være hjemtaget før 1.5.1995, har dette
forløb, som klageren alene bærer ansvaret for,
påført indklagede et rentetab for tidsrummet fra 1.2 til
1.5.1995 beregnet til 248.188,83 kr. Beregningen, som klageren ikke har
protesteret imod, må lægges til grund.
Den subsidiære påstand vedrørende
renteberegning.
Rådgiverkontraktens bestemmelse om forfaldstider er isoleret set
meningsløs, idet det ikke kan ses, hvornår den ene forfaldstid
er gældende fremfor den anden. Eftersom honorar ikke kan kræves
forudbetalt, vil et honorarkrav altid vedrøre den forudgående
måned og således højst kunne have 10 løbedage.
Bestemmelsen må ses i sammenhæng med kontraktens umiddelbart
foregående bestemmelse, hvorefter honoraret opkræves aconto
månedsvis under projekteringen. Bestemmelsen om 10 dages forfaldstid
efter udløb af den måned kravet vedrører, angår
derfor krav under projekteringsfasen, som jo kan forudberegnes. På
senere tidspunkter i byggeriet kan faktureringstidspunktet ikke forudses, og
derfor gælder 30 løbedage for sådanne krav. Som
følge heraf må renter beregnes som anført i indklagedes
subsidiære påstand.
Voldgiftsrettens bemærkninger:
Det må som udgangspunkt med støtte i ABR 89 pkt. 7.2.1
antages, at der i en situation som den foreliggende, hvor klageren har
udført projektering af arbejder omfattet af en indgået
entreprisekontrakt, tilkommer ham honorar for projekteringsarbejdet,
også vedrørende den del af entreprisen, der er bortsparet i
byggeperioden. Herefter, og idet det ikke findes godtgjort, at projekteringen
af de senere bortsparede dele af entreprisen skulle være udført
mod indklagedes ønske, findes der ikke grundlag for at lade denne del
af klagerens honorar bortfalde.
Det er ubestridt, at det ikke er aftalt, at klageren har afgivet garanti
for, at byggesagens budget ville blive overholdt, ligesom der ikke i
rådgivningsaftalen er anført bestemmelser om retsvirkninger af
en budgetoverskridelse. Det må lægges til grund, at der ikke ved
en eventuel budgetoverskridelse er påført indklagede tab,
hvorefter der ikke på et erstatningsretligt grundlag kan ske reduktion
af klagerens honorar som følge af overskridelsen. Der kan heller ikke
gives indklagede medhold i, at der ikke skulle tilkomme klageren honorar af
det beløb, som udgør en eventuel overskridelse af budgettet som
følge af de synspunkter af pønal eller rimelighedsmæssig
karakter, som indklagede har fremført. Herefter finder Voldgiftsretten
ikke, at klagerens honorar af denne grund skal reduceres.
Indklagede, der har rejst erstatningskrav for rentetab som følge af
forsinket færdigmelding, har bevisbyrden for, at denne forsinkelse
skyldes klagerens forhold. Der er under bevisførelsen både
fremkommet oplysninger om, at årsagen til forsinkelsen skyldes
forsømmelser hos klageren og hos indklagedes advokat, hvorfor der ikke
er skabt den fornødne klarhed herom. Indklagede findes derfor ikke at
have ført det fornødne bevis for, at forsinkelsen udelukkende
eller i væsentlig grad kan henføres til klagerens adfærd.
Herefter tages indklagedes erstatningskrav ikke til følge.
Efter det anførte tages klagerens betalingspåstand i det hele
til følge. Efter rådgivningsaftalens pkt. 10 er forfaldsdage for
klagerens honorar fastsat forud, og bestemmelsen må forstås
således, at acontoopkrævninger skal betales 10 dage efter
afslutning af den måned, som opkrævningen vedrører, og
fakturaer i øvrigt 30 dage fra fakturadato. Ifølge samme
bestemmelse beregnes renter efter rentelovens regler. Rente skal herefter i
medfør af rentelovens § 3, stk. 1, betales fra ovennævnte
forfaldsdage, idet dog forrentning af 13.018,68 kr. først sker fra den
10.2.1998 i overensstemmelse med klagerens påstand.
THI BESTEMMES:
Indklagede skal til klageren betale 276.971,64 kr. med tillæg af
procesrente
A f 38.413,80 kr. fra den 10.1.1995,
af 12.338,56 kr. fra den 10.2.1995,
af 82.098,56 kr. fra den 30.4.1995,
af 131.102,04 kr. fra den 30.4.1995 og
af 13.018,68 kr. fra den 10.2.1998.
Indklagede skal i sagsomkostninger til klagere betale 26.000 kr.
De omkostninger, der er forbundet med voldgiftsrettens behandling af
sagen, skal i det hele betales af indklagede.
Kendelsen skal opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt Sagsøger (konkursbo) har krav på betaling for udført arbejde for Sagsøgte A/S, herunder om Sagsøgte A/S har et modkrav. Domsdatabasen · 12. maj 2023
- Sagen drejer sig om Midt- og Vestjyllands Politis regreskrav mod sagsøgte Domsdatabasen · 23. oktober 2019
- Byrettens afgørelse ændres, således af fogedsagen kan fremmes også med hensyn til renter af rykker- og inkassogebyrer Domsdatabasen · 10. december 2018
- Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse Domsdatabasen · 4. marts 2013
- Sag om, hvorvidt sagsøgte er forpligtet til at betale et erstatningskrav til sagsøgeren i medfør af erstatningsansvarslovens § 19. stk. 2. nr. 1 Domsdatabasen · 20. december 2011
- Sagen vedrører, om der er indgået en aftale med sagsøgte om udførelsen af det fakturerede arbejde Domsdatabasen · 11. november 2020
Lignende dokumenter
- Voldgiftssag afgjort af voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Retsinformation · 10. september 2003
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed Retsinformation · 31. januar 2002