Spring til indhold

Retsinformation

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

AFG nr 60391 af 24/11/1998AfgørelseSocial- og Boligministeriet8. september 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet

for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Vedrører ABR 89.

Ved klageskrift modtaget den 2.6.1995 har klageren

indklaget indklagede i anledning af en tvist om klagerens

rådgivningsarbejde i forbindelse med sanering af indklagedes

ejendom.

Klageren har nedlagt endelig påstand om, at

indklagede skal betale 276.971,64 kr. med procesrente til betaling sker

af 38.413,80 kr. fra den10.1.1995,

af 12.338,56 kr. fra den 10.2.1995,

af 82.098,56 kr. fra den 10.3.1995,

af 131.102,04 kr. fra den 10.4 1995 og

af 13.018,68 kr. fra den 10.2. 1998.

Klagerens påstand vedrører krav på

resthonorar for teknisk rådgivning vedrørende entreprisearbejde

og ekstraarbejder samt for projektering af entreprisearbejder, der blev

igangsat ved projektstart, men bortsparet efter byggestart.

Indklagede har påstået frifindelse,

subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb og da med

tillæg af procesrente.

af 38.423,80 kr. fra den 10.2.1995,

af 12.338,56 kr. fra den 20.3.1995 og

af restbeløbet fra den 1.5.1995,

dog således, at der af et beløb på

13.018,68 kr. faktureret ved bilag 38 og 39 tidligst svares rente fra den

24.3.1998.

Indklagede har begrundet sin frifindelsespåstand

med, at klageren ikke har krav på honorar for arbejder, der er

projekteret og igangsat ved byggeriets start, men senere er bortsparet.

Læs alt

Klageren har heller ikke krav på honorar vedrørende den del af

entreprisearbejdet, der har overskredet budgetrammen. Endvidere er klageren

erstatningsansvarlig for forsinket færdigmelding af byggeriet og det

rentetab, der er påført indklagede som følge heraf.

Indklagede har herefter opgjort sit modkrav

således:

Honorarreduktion vedrørende bortsparede arbejder

54.953 kr.

Honorarreduktion på grund af budgetoverskridelse

89.388 kr.

Erstatningskrav for rentetab

248.189

kr.

392.530 kr.

modkravet gøres dog alene gældende til

kompensation.

ABR 89 er vedtaget mellem parterne.

Der er til behandling af sagen nedsat en voldgiftsret i

henhold til "Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for

Bygge- og Anlægsvirksomhed" bestående af arkitekt m.a.a.

Lars Møller, civilingeniør Ole Skjøt og landsdommer Ole

Nicolaisen med sidstnævnte som retsformand.

Der er under den mundtlige forhandling den 6.11.1998

afgivet forklaringer af klageren og af indklagedes advokat samt af to af

indklagedes tidligere bestyrelsesmedlemmer. Gengivelse af disse forklaringer

samt en fuldstændig sagsfremstilling er udeladt i denne kendelse.

Klageren

har til støtte for sin

påstand anført følgende:

Klageren er berettiget til honorar for projektering af de

arbejder, der er godkendt af kommunen og af indklagede, og som blev igangsat

ved byggestart, selvom arbejderne bortspares under byggeperioden.

Det gøres gældende, at der ikke foreligger

budgetoverskridelse, når hensyn tages til, at udgifterne til en uventet

indeksstigning og ekstra udbedringsarbejder af svampeskader ikke skal

medregnes. Hvis det antages, at der foreligger budgetoverskridelse, bevirker

dette ikke, at klagerens honorar skal reduceres som påstået af

indklagede, idet klageren udtrykkeligt havde advaret indklagede om, at er var

afsat et for lavt beløb til uforudsete udgifter, hvilket indklagede

havde accepteret. Desuden er der ikke lidt økonomisk tab i forbindelse

med en eventuel budgetoverskridelse, idet indklagede har fået

tilsvarende værdier tilført byggeriet og desuden på

længere sigt opnået besparelser på vedligeholdelse.

Det bestrides, at klageren skulle have forsinket

færdigmelding af byggeriet. En eventuel forsinkelse med optagelse af

acontobelåning må tilskrives indklagede selv eller dennes

juridiske rådgiver, der den 25.1.1995 over for kommunen oplyste, at

byggeriet i alt væsentligt var færdigt, men som derefter forholdt

sig meget passiv og overlod arbejde, som han selv skulle udføre til

klageren.

Vedrørende tilskrivning af renter har klageren

gjort gældende, at den nedlagte rentepåstand er i

overensstemmelse med rådgiveraftalens pkt. 10 om forfaldstider og

renteberegning.

Indklagede

har gjort følgende gældende

for sin påstand:

Honorarreduktion vedrørende bortsparede

arbejder.

Klageren har fra begyndelsen været klar over, at projekteringen var

urealistisk, og at bortsparelser af projekterede arbejder ville forekomme.

Han har tillige som professionel rådgiver i byfornyelsessager

været klar over, at den afsatte ramme til uforudsete udgifter var alt

for lav. Det har derfor været helt uforsvarligt at råde

indklagede til at projektere i det omfang, det er sket. Det er som

følge heraf ubegrundet at kræve projekteringshonorar af

bortsparede dele af arbejdet. Hertil kommer, at rådgiverhonoraret

ifølge kontrakten skal beregnes af håndværkerudgifterne og

ikke af de projekterede håndværkerudgifter.

Honorarreduktion på grund af budgetoverskridelse.

Det fastholdes, at der har foreligget overskridelse af budgettet. Det af

kommunen bevilligede støtteberettigede beløb udgjorde

14.678.565 kr., og de samlede omkostninger ved byfornyelsen udgjorde

15.776.446 kr. Hertil skal yderligere lægges 86.791 kr. som

entreprenøren ved voldgiftskendelse har fået tilkendt for

ekstraarbejder samt det under denne sag indtalte krav på 276.791 kr.,

hvis klageren får medhold i dette. Byggesagens udgifter udgør

herefter i alt 16.140.208 kr. svarende til en overskridelse af budgettet

på 1.416.643 kr. Stigning af byggeomkostninger på grund af

indeksregulering bør for en professionel byggerådgiver

være påregnelig. Det må antages, at denne budgetpost er

glemt. De store meromkostninger som følge af svampeangreb var nok

uforudsigelige, men burde have været medregnet i de løbende

budgetter.

Klageren har ganske vist gjort opmærksom på, at beløbet

til uforudsete udgifter var stramt, men har rådet indklagede til at

løbe risikon, selvom han vidste, at indklagede lagde meget stor

vægt på, at budgetrammen ikke blev overskredet, idet dette ville

bevirke, at mange af beboerne ville være ude af stand til at betale de

forøgede låneydelser. Klageren har ikke magtet at styre

entreprenørudgifterne og må derfor gøres ansvarlig for,

at budgettet blev overskredet, selvom overskridelsen ikke måtte have

påført indklagede økonomisk tab. Dette bør

medføre, at der ikke skal betales honorar til klageren for den del af

håndværkerudgifterne, som overskrider det budgetterede. De

samlede håndværkerudgifter udgør 11.804.401 kr., og da det

senest opgjorte beløb i klagerens budget er 11.028.484 kr., foreligger

der en overskridelse på 775.917 kr. Da indklagede højst har

villet acceptere en overskridelse på 180.000 kr., bør klagerens

honorar herefter reduceres med 15 % af 595.417 kr., hvilket udgør

89.388 kr.

Erstatningskrav for rentetab.

Byggeriet var færdigt den 30.12.1994, hvilket er godkendt af

kommunen. Der er derfor ingen acceptabel forklaring på, at kommunens

godkendelse på skæringstidspunkt, som danner grundlag for

acontobelåning først er fremkommet den 27.4.1995.

Færdigmeldingen burde have været fremsendt primo januar, og

acontobelåning kunne herefter have fundet sted pr. 1.2.1995. Der blev

først den 20.3.1995 fremsendt en færdigmelding fra klageren, men

den var ufyldestgørende. Indklagedes juridiske rådgiver skal

sørge for belåningens gennemførelse, men dette kan ikke

ske, før der foreligger en færdigmelding fra klageren, som er

den eneste, der kan færdigmelde byggeriet. Idet lånene i hvert

fald ikke kunne være hjemtaget før 1.5.1995, har dette

forløb, som klageren alene bærer ansvaret for,

påført indklagede et rentetab for tidsrummet fra 1.2 til

1.5.1995 beregnet til 248.188,83 kr. Beregningen, som klageren ikke har

protesteret imod, må lægges til grund.

Den subsidiære påstand vedrørende

renteberegning.

Rådgiverkontraktens bestemmelse om forfaldstider er isoleret set

meningsløs, idet det ikke kan ses, hvornår den ene forfaldstid

er gældende fremfor den anden. Eftersom honorar ikke kan kræves

forudbetalt, vil et honorarkrav altid vedrøre den forudgående

måned og således højst kunne have 10 løbedage.

Bestemmelsen må ses i sammenhæng med kontraktens umiddelbart

foregående bestemmelse, hvorefter honoraret opkræves aconto

månedsvis under projekteringen. Bestemmelsen om 10 dages forfaldstid

efter udløb af den måned kravet vedrører, angår

derfor krav under projekteringsfasen, som jo kan forudberegnes. På

senere tidspunkter i byggeriet kan faktureringstidspunktet ikke forudses, og

derfor gælder 30 løbedage for sådanne krav. Som

følge heraf må renter beregnes som anført i indklagedes

subsidiære påstand.

Voldgiftsrettens bemærkninger:

Det må som udgangspunkt med støtte i ABR 89 pkt. 7.2.1

antages, at der i en situation som den foreliggende, hvor klageren har

udført projektering af arbejder omfattet af en indgået

entreprisekontrakt, tilkommer ham honorar for projekteringsarbejdet,

også vedrørende den del af entreprisen, der er bortsparet i

byggeperioden. Herefter, og idet det ikke findes godtgjort, at projekteringen

af de senere bortsparede dele af entreprisen skulle være udført

mod indklagedes ønske, findes der ikke grundlag for at lade denne del

af klagerens honorar bortfalde.

Det er ubestridt, at det ikke er aftalt, at klageren har afgivet garanti

for, at byggesagens budget ville blive overholdt, ligesom der ikke i

rådgivningsaftalen er anført bestemmelser om retsvirkninger af

en budgetoverskridelse. Det må lægges til grund, at der ikke ved

en eventuel budgetoverskridelse er påført indklagede tab,

hvorefter der ikke på et erstatningsretligt grundlag kan ske reduktion

af klagerens honorar som følge af overskridelsen. Der kan heller ikke

gives indklagede medhold i, at der ikke skulle tilkomme klageren honorar af

det beløb, som udgør en eventuel overskridelse af budgettet som

følge af de synspunkter af pønal eller rimelighedsmæssig

karakter, som indklagede har fremført. Herefter finder Voldgiftsretten

ikke, at klagerens honorar af denne grund skal reduceres.

Indklagede, der har rejst erstatningskrav for rentetab som følge af

forsinket færdigmelding, har bevisbyrden for, at denne forsinkelse

skyldes klagerens forhold. Der er under bevisførelsen både

fremkommet oplysninger om, at årsagen til forsinkelsen skyldes

forsømmelser hos klageren og hos indklagedes advokat, hvorfor der ikke

er skabt den fornødne klarhed herom. Indklagede findes derfor ikke at

have ført det fornødne bevis for, at forsinkelsen udelukkende

eller i væsentlig grad kan henføres til klagerens adfærd.

Herefter tages indklagedes erstatningskrav ikke til følge.

Efter det anførte tages klagerens betalingspåstand i det hele

til følge. Efter rådgivningsaftalens pkt. 10 er forfaldsdage for

klagerens honorar fastsat forud, og bestemmelsen må forstås

således, at acontoopkrævninger skal betales 10 dage efter

afslutning af den måned, som opkrævningen vedrører, og

fakturaer i øvrigt 30 dage fra fakturadato. Ifølge samme

bestemmelse beregnes renter efter rentelovens regler. Rente skal herefter i

medfør af rentelovens § 3, stk. 1, betales fra ovennævnte

forfaldsdage, idet dog forrentning af 13.018,68 kr. først sker fra den

10.2.1998 i overensstemmelse med klagerens påstand.

THI BESTEMMES:

Indklagede skal til klageren betale 276.971,64 kr. med tillæg af

procesrente

A f 38.413,80 kr. fra den 10.1.1995,

af 12.338,56 kr. fra den 10.2.1995,

af 82.098,56 kr. fra den 30.4.1995,

af 131.102,04 kr. fra den 30.4.1995 og

af 13.018,68 kr. fra den 10.2.1998.

Indklagede skal i sagsomkostninger til klagere betale 26.000 kr.

De omkostninger, der er forbundet med voldgiftsrettens behandling af

sagen, skal i det hele betales af indklagede.

Kendelsen skal opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter