Tvist om fordeling af merudgifter som følge af nedtagning, ommaling og genopsætning af loftsplader. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tvist om fordeling af merudgifter som følge af
nedtagning, ommaling og genopsætning af loftsplader. (* 1)
KENDELSE i Voldgiftssag nr. C 2122
Entreprenørfirmaet K A/S
mod
A A/S
Denne sag drejer sig om forskellige forhold i forbindelse med udførelsen
af kompletteringsentreprisen vedrørende transithalsstrøget i Z Lufthavn.
Hovedentreprenør for denne entreprise var B A/S, der ved
underentreprisekontrakt af 1. juli 1986 indgik aftale med indklagede, A A/S,
om udførelse af loftsarbejder i transithallen.
Den 11. august 1986 afgav klageren, K A/S, over for indklagede
ordrebekræftelse på levering af loftsplader og loftspaneler, idet der forud
herfor havde været forhandlinger herom mellem B A/S og klageren.
Hovedproblemet i denne sag står i forbindelse med, at byggeledelsen den
11. november 1986 over for B A/S totalt kasserede de opsatte loftsplader, der
herefter måtte nedtages, ommales og genopsættes.
Da der mellem parterne ikke har kunnet opnås enighed om, hvorledes de
heraf følgende merudgifter skal fordeles, har klageren ved klageskrift af 2.
juni 1987 indbragt sagen for en i henhold til »Regler for behandling af
sager ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed« nedsat
voldgiftsret, bestående af direktør, civilingeniør Per Dibbern Johansen,
arkitekt m.a.a. Erik Jørgensen og højesteretsdommer Henning Funch Jensen,
sidstnævnte som retsformand.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale
1.078.408,85 kr. med tillæg af rente 6% over Nationalbankens diskonto af
1.015.356,16 kr. fra den 9. marts 1987 og af 63.062,59 kr. fra den 24.
september 1987.
Indklagede har overfor klagerens påstand nedlagt påstand om frifindelse og
har påstået klageren tilpligtet at betale til indklagede 43.794,16 kr.,
Læs alt
subsidiært et mindre beløb med tillæg af nærmere angivne renter.
Til støtte for den selvstændigt nedlagte påstand har indklagede gjort
gældende, at indklagede har et modkrav, der overstiger klagerens krav med det
i påstanden nævnte beløb.
I klagerens krav indgår en tilbageholdt del af prisen for samtlige
leverancer på ialt 364.758,95 kr. eller med tillæg af moms 445.005,92 kr.
samt - ifølge faktura nr. 50096 af 24. september 1987 - et beløb på 51.682,53
kr. ekskl. moms eller 63.052,69 kr. incl. moms for nogle ekstraleverancer. Om
størrelsen af disse beløb er der enighed mellem parterne.
Som nævnt er hovedproblemet i sagen knyttet til I: De leverede
loftsplader.
Klageren har for ekstra overfladebehandling af loftsplader ved faktura nr.
50.4956 af 18. februar 1987 afkrævet indklagede 461.175 kr. excl. moms, idet
det er klagerens opfattelse, at der på grund af en projekteringsfejl er
bestilt loftsplader i en udførelse, der var uegnet til formålet, hvorfor
merudgiften skal afholdes af indklagede.
Indklagede, der ikke har kunnet anerkende dette synspunkt, har ved faktura
af 10. marts 1987 (bil. AAE) afkrævet klageren et beløb på 185.000 kr. excl.
moms for udgifter til nedtagning og genmontering af loftsplader, materiale og
stilladsomkostninger.
Voldgiftsretten behandler i det følgende først disse spørgsmål.
Indledningsvis bemærkes, at fremstilling og udskæring af loftspladerne,
der er af stål, er udført af klageren, medens C A/S, x-sted, efter aftale med
klageren har udført overfladebehandlingen.
Der er i sagen fremlagt et omfattende bilagsmateriale, og de for sagens
afgørelse nødvendige dokumenter vil i det følgende blive citeret eller
refereret i det omfang, voldgiftsretten skønner det fornødent.
Under den mundtlige forhandling er der afgivet forklaring af følgende:
Ansat hos klageren:
Direktør D
Smedemester E
Driftslederassistent F
Ansat hos indklagede:
Teknisk direktør G
Konduktør H (tidligere konduktør hos B A/S)
Ansat hos B A/S:
Afdelingsleder I
Malermester J, direktør for C A/S. Kemiingeniør Mogens Møller, Teknologisk
Institut - Overfladeteknik.
Arkitekt L, ansat hos M's Tegnestue, der førte tilsyn med byggeriet.
I SAB 05 - særlig Arbejdsbeskrivelse, kompletteringsentreprisen - er under
pkt. 35.3.20.3 anført følgende om loftspladerne:
»Loftsplader incl. indvendig overflade af U-profiler, tilsætninger,
rør for lamper og dyser (dvs. alle synlige overflader) leveres med færdig
overfladebehandling som Dampa 2553-0 SILVER polyesterlak, sprøjtemalet.
Synlige skruer leveres i samme farve. Alle ikke-synlige overflader skal min.
være grundmalet (40 my).«
I klagerens ordrebekræftelse til indklagede af 11. august 1986 anføres om
loftspladerne følgende:
»øvrige positioner leveres grundet 2 sider med zinkfosfatering og lak
1 side.
Perforerede plader leveres med pålimet væv på bagside.«
Ordrebekræftelsen angav i øvrigt bl.a. følgende leveringsbetingelser:
»Levering sker efter Deres forudgående godkendelse af malerbehandling
og læsning på vogn hos maler.
Alle leverancer leveres på byggepladsen på vognside. Aflæsning foretages
af Dem.
Eventuelle reklamationer over transportskader skal afgives i forbindelse
med aflæsning.«
Om den endelige faktiske udførelse af overfladebehandlingen er i sagens
bilag AÆ oplyst følgende:
»Anvisning fra N (bilag 2).
Pladerne er affedtet.
5-10 my primer på begge sider.
20 my lak på forside.
Ovenstående anvist af O.
Anvisningen ændret den 18/11-86 se bilag 2 A.
Plader skal være elektrogalvaniserede. Det udførte er dog forsvarligt, men
miljøet viser sig at være for belastende.«
I skrivelse af 18. november 1986 fra N A/S, underskrevet af O, til C A/S
anføres bl.a.:
»Jeg finder den af Dem tidligere skitserede fremgangsmåde med
triaffedtning, 10 my 2-komponeret primer og 20 my polyestermalig fuldt
forsvarlig, når - som De orienterede om under vor første samtale -
forudgående prøver har vist, at der kan opnås tilfredsstillende vedhæftning
mellem bund, primer og toplak, samt at toplakken er afhærdet.«
E har herom forklaret, at sølvlakering ikke kunne - som planlagt - udføres
med pulverlak, og man måtte derfor opgive zinkfosfatering og bruge vådmaling
og primer efter retningslinier fra N.
Den 16. oktober 1986 afholdtes et møde, hvori deltog repræsentanter for
klageren, indklagede og B A/S. Ifølge et mødereferat (sagens bilag X) var
formålet med mødet at opnå en afklaring af leveranceproblemer i forbindelse
med de færdigmalede stålplader.
Af referatet fremgår i øvrigt bl.a. følgende:
G oplyste, at alle udgifter i forbindelse med den forsinkede leverance vil
blive faktureret til K:
Dir. D ønskede oplyst, hvilket beløb man taler om, og
G oplyste følgende Krav:
Ekstra stilladsleje kr. 8.000,00
Forcering ca. 100 timer kr. 18.000,00
Genekrav fra marmorfirma (anslået) kr. 5.000,00
Genekrav fra øvrige firmaer (anslået) kr. 10.000,00
-------------
I alt excl. moms kr. 41.000,00
-------------
Eventuel dagbod blev diskuteret (ca. 50.000,00), men aktiviteten er ikke
dagbodsbelagt, så det bliver ikke aktuelt.
K tilbød kr. 15.000,00 til dækning af ovenstående. Efter en diskussion om
beløbsstørrelsen, enedes parterne om kr. 30.000,00 excl. moms til fuld og
endelig afgørelse og aftaleseddel blev underskrevet.
Til ovenstående aftale var knyttet følgende betingelser:
Resterende plader til y-torv leveres mandag og tirsdag i uge 43 og
kantplader leveres onsdag/torsdag i uge 43.
Til arkadeloft leveres plader til 2 moduler (ca. 140 m2) incl. kanter og
buer den 28. oktober 1986.
Det blev aftalt, at de plader, på y-torv, som var leveret og opsat med
fejl i overflademalingen, bliver repareret af malerfirmaet uden udgift for A
(skal sikkert udføres som week-end arbejde). K erklærede sig villig til, for
egen regning, at sende en plade til en statsanerkendt prøveanstalt for at få
en test af malingens vedhæftning.
K stiller en nærmere aftalt garanti i form af et obligationsdepot som
sikkerhed for de plader, der er leveret med fejl i malingen.'
D har om den tilbudte sikkerhedsstillelse forklaret, at man var sikker på,
at de fejl, der var konstateret på loftspladerne, kun var småfejl. I øvrigt
blev sikkerhedsstillelsen ikke gennemført.
I skrivelse af 9. december 1986 (sagens bilag 12) har byggeledelsen
nærmere redegjort for sin opfattelse af problemet med loftspladerne. I
skrivelsen, der er underskrevet af L, anføres bl.a.:
»Byggeledelsen skal her erindre om, at den første sending loftsplader
til y-torv blev kasseret af Byggeledelsen den 13.10.1986, og at vi den
14.10.1986 aftalte med hr. I, at der omgående blev foretaget en test af
Teknologisk Institut, jvf. brev af 30.10.1986 fra Byggeledelsen.
På trods af det fortsatte B med at montere de kasserede loftsplader.
Byggeledelsen iværksatte medio uge 45 derfor en test af de ophængte
loftplader på y-torv og med testen fra Teknologisk Institut som udgangspunkt
kasserede Byggeledelsen samtlige ophængte loftplader den 11.11.1986.«
Arkitekt L har bl.a. forklaret, at han den 13. oktober konstaterede, at
malingen kunne skrabes af med en negl, og han bad afdelingsleder I, B A/S, om
at tage sig af problemet. Han gennemgik kun nogle få plader, idet det var I's
opgave at tage sig af resten. Han standsede ikke arbejdet og underrettede
ikke byggeledelsen i øvrigt om det, som han havde konstateret.
Inden den her nævnte test blev foretaget af Teknologisk Institut den 10.
november 1987, havde C A/S indleveret en prøveplade til instituttet, der den
7. november fremkom med følgende vurdering:
»Vedhæftning af malingsystem på akustiske stålplader med huller
Ovennævnte malebehandling er afprøvet på Teknologisk
Institut/Overfladeteknik i henhold til DS/ISO 2409, vedhæftning bedømt ved
gittersnitmetode og modificeret ved afrivning med Tesa Tape 144.
Resultat
Vedhæftningen bedømtes til kl 0 (kl 0 = bedst, kl 5 = dårligt).«
Malermester J har herom forklaret, at prøvepladen blev udtaget fra en
leverance, der var klar til aflevering på byggepladsen.
Den af byggeledelsen nævnte test, foretaget den 10. november 1986, er
beskrevet i en rapport, afgivet til byggeledelsen. Det hedder heri bl.a.:
»Tilstandsvurdering af loftsplader, y-torv Loft
Teknologisk Institut/Overfladeteknik (TI-0) har efter Deres anmodning
foretaget tilstandsvurdering den 10. november 1986 af ovennævnte loftsplader
i stål, overfladebehandlet af C A/S.
Den aktuelle behandlingsspecifikation beskriver behandling med
polyesterlak til samme kvalitet som Dampa-plader, samt 40 my primer på ikke
synlige flader.
Tilstandsvurderingen blev foretaget på 7 tilfældigt udvalgte loftsplader
(se tabel 1) og omfattede følgende:
1. Vedhæftning (gittersnit med 1 mm snitafstand). DS/ISO 2409 modificeret
med Tesa Tape samt skrabning med kniv.
2. Lagtykkelsesmåling (DS/ISO 2808).
3. Poretest (med 9 V vådsvampporesøger, TI-standard 291-M-0049).
Bemærkning
Det blev oplyst af byggeleder L, at 3 leverancer loftsplader var blevet
kasserede før TI-O's tilstandsvurdering med baggrund i rustdannelse og dårlig
vedhæftning.
Konklusion
Korrosionsmiljøet vurderes til at være kl 2 ifølge Ingeniørforeningens
anvisning NP-154-R (indendørs med skiftende fugtpåvirkning), idet
bagbeklædningen på de perforerede plader kan virke som kondensreservoir.
Den eksisterende behandling vurderes til ikke at kunne opfylde dette krav
på grund af ringe vedhæftning, lille lagtykkelse og/eller porøst malingslag.
Vi håber, ovenstående er tilfredsstillende og er gerne til rådighed
vedrørende forslag til alternativ behandlingsspecifikation.«
Den i rapporten nævnte tabel 1 gengives nedenfor i fotokopi.
I tilknytning hertil har Teknologisk Institut i skrivelse af 17. december
1986 til indklagede anført:
»Som aftalt på møde d.d. fremsendes hermed uddybende forklaring til
vor anskuelse vedr. overfladebehandling, Lufthavn loftsplader:
a) Den oprindelige specifikation på overfladebehandling, jvf. SAB
35.3.20.3 må anses for utilstrækkelig som behandlingsanvisning til industriel
brug.
b) Den nævnte behandling med affedtning, 5-10 my primer samt 20 my toplak
er kvalitets- og holdbarhedsmæssigt ringere sammenlignet med stål, der er
elektroforzinket og kromateret før toplak.
Dette underbygges i vor konklusion i rapport af 11. november 1986 og
yderligere af det forhold, at korrosionsmiljøet må forventes at være mere
aggressivt end forventet på grund af bagbeklædningens
fugtreservoirvirkning.«
Dagen efter afholdtes et møde på byggepladskontoret med følgende
deltagere:
»Teknologisk Institut Mogens Møller
N A/S P
K A/S P,E
B A/S I
A A/S G (referent)
Byggeledelsen udeblevet«
I et referat om mødet anføres bl.a.:
»N oplyser, at M tegnestuen i projektfasen har forespurgt om
overfladebehandling af stålplader.
Det anviste system fra N kan end ikke opfylde kravet til korrosionsklasse
1.
De i beskrivelsen anførte lagtykkelser tillader vandpassage.«
De mødedeltagere, som repræsenterede entreprenører, vedtog at rejse
økonomisk krav mod bygherren (byggeledelsen), der blev nærmere specificeret
(afrensning af plader, ommaling, nedtagning og genopsætning af plader m.v.).
Kravene blev begrundet i følgende forhold:
»7.1. For dårlig specificeret overfladebehandling.
7.2. Klimaet/miljøet alt for fugtigt til den foreskrevne behandling (TI
rapport bilag AI).
7.3. Den af N anviste behandling ikke korrekt (bilag AÆ/ underbilag 2A). N
må betragtes som bygherrens rådgiver.«
I en skrivelse af 22. december 1986 fra B A/S til byggeledelsen anmodedes
byggeledelsen om »senest med udgangen af uge 2 1987« at fremkomme
med udspil/accept »til denne sag«.
Kravet blev afvist.
Kemiingeniør Mogens Møller, der foretog besigtigelse for Teknologisk
Institut den 10. november 1986, har bl.a. forklaret, at bygningen da var tæt,
men en grænse på en relativ fugtighed på 60% var overskredet. De opsatte
plader kunne efter hans mening - selv i et bedre miljø - højst holde i 1/2
år.
Klagerens krav på ekstrabetaling bygger i første række på, at de leverede
loftsplader var mangelfri, bortset fra enkelte vedhæftningsskader, som kunne
være afhjulpet på stedet, jvf. erklæringen fra Teknologisk Institut af 7.
november 1986. Det er ikke i den beskrivelse, som findes i SAB, anført, at
loftspladerne skulle opfylde kravene til miljøklasse 2, og som fremhævet af
Teknologisk Institut må specifikationen anses for utilstrækkelig som
behandlingsanvisning til industriel brug. Tilpasningen af
overfladebehandlingen til det faktiske korrosionsmiljø udgør derfor en
projektændring. Da klageren kun har været leverandør og ikke entreprenør, har
klageren ikke haft indflydelse på monteringens omfang, efter at byggeledelsen
i oktober kasserede en del plader.
Indklagede har bl.a. gjort gældende, at de nærmere aftaler om klagerens
leverance er truffet mellem denne og B A/S, og at indklagede således alene
har »overtaget kontrakten« fra B og derfor ikke har haft anledning
til at undersøge pladerne nærmere.
De leverede plader opfyldte ikke forskrifterne i SAB og heller ikke den
beskrivelse, der var givet i klagerens ordrebekræftelse. Den udførelse, som
blev den endelige, er mangelfuld, jf. rapporten fra Teknologisk Institut af
11. november 1986. Den kassation, som byggeledelsen foretog den 13. oktober
1986, var ikke en total kassation, men drejede sig kun om enkelte plader. På
mødet den 16. oktober 1986 var man - som forklaret af direktør D - sikker på,
at de fejl, der da var konstateret, var småfejl, og tilsagnet om at stille en
nærmere aftalt garanti underbyggede denne opfattelse. I tillid hertil
fortsatte indklagede montagen, indtil byggeledelsen totalt kasserede pladerne
den 1. november 1986. Klageren må derfor godtgøre indklagede de udgifter, som
er opgjort i indklagedes modkrav.
Voldgiftsretten skal udtale:
I forbindelse med den tilstandsvurdering, som Teknologisk Institut foretog
den 10. november 1986, blev der udtaget plader til prøve i et sådant omfang
og fra så spredte steder, at prøverne må anses for repræsentative for
samtlige opsatte loftsplader. Af tabel 1 til instituttets rapport af 11.
november 1986 fremgår, at en helt overvejende del af overfladebehandlingen
end ikke er udført på den måde, som var tilsigtet af klageren og C A/S. Det
er derfor med rette, at byggeledelsen kasserede samtlige loftsplader.
Dette indebærer, at klageren under alle omstændigheder skulle have
bekostet nedtagning og genmontering af loftspladerne efter ommaling.
Voldgiftsretten finder vel, at byggeledelsen allerede den 13. oktober 1986
burde have iværksat en nærmere undersøgelse af overfladebehandlingen af de
loftsplader, som blev leveret af klageren, men dette er uden betydning for
forholdet mellem klageren og indklagede, idet direktør D's holdning under
mødet den 16. oktober 1986 og aftalen om eventuel sikkerhedsstillelse kun kan
have bibragt indklagede og B A/S den opfattelse, at det var forsvarligt at
fortsætte opsætningen af loftspladerne.
Herefter har klageren kun krav på dækning for udgifter til ommaling i det
omfang, de er blevet øget ved de ændringer, som var nødvendige af hensyn til
korrosionsmiljøet. Voldgiftsretten skønner, at disse merudgifter andrager
100.000 kr. excl. moms.
De udgifter, som indklagede har haft - ialt 185.000 kr. excl. moms - til
nedtagning, genmontering og stilladsudgifter m.v skal efter det anførte
dækkes af klageren.
II: I klagerens påstand indgår endvidere et beløb på 51.682,53 kr. excl.
moms, som er opgjort i faktura nr. 50.0096 af 24. september 1987 (sagens
bilag 11).
Klageren fremsendte den 18. februar 1987 faktura nr. 50.4827 (sagens bilag
4), der vedrørte nogle andre ekstraleverancer. På denne faktura anførtes
bl.a.: »Regning på øvrige ekstraarbejder følger«.
Indklagede har gjort gældende, at klageren ikke kan kræve betaling for
disse ekstraleverancer, fordi fristen i AB § 26, stk. 16, er overskredet.
Voldgiftsretten finder, at denne bestemmelse er uanvendelig i det
foreliggende tilfælde.
I duplikken har indklagede rejst en række indvendinger mod de poster, som
fakturaen er sammensat af, men har kunnet anerkende et beløb på 14.955,16 kr.
excl. moms.
Hverken under skriftvekslingen eller den mundtlige forhandling har
klageren taget stilling til indklagedes indsigelser, og voldgiftsretten
finder herefter ikke at kunne tilkende klageren et større beløb end anerkendt
af indklagede.
III: Indklagedes øvrige modkrav:
Indklagede har opgjort disse modkrav således:
Buegang:
Opspartling af pladekanter grundet K's
ændring af hjørnedetaljer. kr. 33.881,00
Ændret montage af plader grundet K's ændring
af hele Arkadens montageprincip samt skævhed
i de leverede buer samt spanter.
Skævheder kr. 45.000,00
Ændret montageform kr. 35.000,00
Gener generelt pander:
Fejlleverede pander til Kl facade kr. 6.800,00
Intern transport af fejlleverede plader kr. 8.300,00
Arkade :
Nedtagning og genmontering af plader,
grundet kasseret overflade. kr. 16.000,00
Intern transport af plader til ommaling
hos C. kr. 8.000,00
Ommaling af skrå flader grundet 3 forskellige
farver incl. stillads. kr. 99.000,00
Vedrørende buegang:
Af det oplyste fremgår, at nogle vægdetajler skulle indklædes i plade med
flere bukninger, og i henhold til projektet og klagerens ordrebekræftelse
skulle de udføres i et stykke. Klageren leverede imidlertid pladerne i flere
stykker, som måtte samles på stedet. Pladesamlingerne er derefter blevet
opspartlet, således at de kunne fremtræde som udført i et stykke.
Voldgiftsretten finder, at klageren bør godtgøre indklagede merudgiften
herved, der har andraget 33.881 kr. excl. moms.
Voldgiftsretten finder det på det foreliggende grundlag ikke dokumenteret,
at indklagede herudover har haft merudgifter, som klageren kan gøres
ansvarlig for.
Vedrørende gener generelt pander:
Indklagede har ikke skriftligt reklameret over disse forhold, og
voldgiftsretten finder ikke, at der ved det i øvrigt fremkomne er grundlag
for at afkræve klageren de to beløb på ialt 15.100 kr. excl. moms.
Vedrørende Arkaden:
Vedrørende de forskellige farvenuancer foreligger en erklæring af 29.
april 1987 fra Teknologisk Institut. I denne erklæring anføres bl.a.:
» Kommentarer
Maling med metallakker er uhyre vanskelig, idet såvel lagtykkelse som
sprøjteteknik har meget stor indflydelse på det færdige resultat.
Påføringen er i det pågældende tilfælde oplyst at være foregået ved
elektrostatisk »hybrid sprøjtning« på travers maskiner efterfulgt
af »touch up« ved manuel påføring og lagtykkelsen af metallakken er
min 20 my.
Der er ikke fra malingleverandørens side (N) oplyst om, hvilke tolerancer
med hensyn til lagtykkelse og påføringsparametre der kan accepteres for at
opnå fuldstændig ensartet udseende.
Den grønne primer må anses at være uhensigtsmæssig, hvad angår de
kulørmæssige forhold for slutresultatet, men produktet er formodentlig valgt,
fordi det ud fra et korrosionsmæssigt synspunkt er det mest velegnede.
Det er ikke umiddelbart muligt at fastslå, om det teknisk havde kunnet
lade sig gøre at opnå fuldstændig dækning i hullerne ved påføring fra en
side, men hullernes størrelse taget i betragtning, vil det være uhyre
vanskeligt.
Konklusion
Ud fra ovenstående må det konstateres, at det udførte arbejde opfylder
specifikationen, hvad angår krav til lagtykkelse.
Med hensyn til de synlige kulørforskelle (som på grund af perforeringen
ikke kan måles med kulørmålere), mener vi ikke umiddelbart, at det under den
givne specifikation og den anvendte sprøjtemetode kan udføres til et bedre
resultat.'
Malermester J har herom forklaret, at processen er meget svær at styre,
når produktionen ikke kan foregå løbende. Der blev bestilt 1 a 2 plader ad
gangen, og derfor kan der opstå mindre farvenuanceforskelle. C kunne have
klaret problemet sammen med udbedring af nogle transportskader, men
indklagede havde disponeret til anden side.
Voldgiftsretten finder efter det således oplyste ikke, at der er grundlag
for at pålægge klageren at betale udgifterne til ommaling.
Derimod findes klageren at burde godtgøre indklagede de to øvrige beløb på
ialt 24.000 kr. excl. moms.
Klagerens krav kan herefter opgøres således:
Restsum: 364.758,95 kr.
Det under I
nævnte beløb 100.000,00 kr.
Ekstraleverancer 36.325,20 kr.
Ekstraleverancer 14.955,96 kr.
----------------------------------------
Ialt 516.040,11 kr. ekskl. moms.
Indklagedes modkrav kan opgøres således:
Det under I nævnte beløb: 185.000 kr.
De under III nævnte beløb:
a: 33.881 kr.
b: 24.000 kr.
-----------------
Ialt 242.881 kr.
hvortil kommer den aftalte erstatning på 30.000 kr. eller ialt 272.881 kr.
ekskl. moms.
Klagerens tilgodehavende hos indklagede andrager herefter 243.159,11 kr.
eller med tillæg af moms 296.654,11 kr., hvilket beløb indklagede skal betale
til klageren med renter som påstået.
Hver part bærer sine omkostninger, og voldgiftsrettens omkostninger bæres
med halvdelen af hver af parterne.
T H I B E S T E M M E S:
Indklagede, A A/S, skal til klageren, Entreprenørfirmaet K A/S, betale
296.654,11 kr. med tillæg af rente 6% over diskontoen fra 9. marts 1987, til
betaling sker.
Hver part bærer sine omkostninger.
Voldgiftsrettens omkostninger betales med halvdelen af hver af parterne.
Beløbene skal betales inden 14 dage efter kendelsens modtagelse.
København, den 22. februar 1989
Per Dibbern Johansen Henning Funch Jensen Erik Jørgensen
P.v.c.
Per Helwigh
Lignende dokumenter
- Tvist om ansvaret for nogle loftsskader. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Krav som følge af ophævelse af entreprisekontrakt Retsinformation · 24. september 1997
- Tvist om bl.a. entreprenørens udførelse af et betongulv i en lager- og fabrikshal. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2025/9 af 12. december 2024 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det fælles udvalg for overvågning og opfølgning nedsat ved den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Den Kooperative Republik Guyana om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træprodukter til Den Europæiske Union, til fastsættelsen af forretningsordenen for det fælles udvalg for overvågning og opfølgning og procedurerne for voldgift UDKAST til AFGØRELSE NR. ……….. truffet af det fælles udvalg om vedtagelsen af det fælles udvalgs forretningsorden, jf. artikel 20 i aftalen mellem EU og Guyana UDKAST til AFGØRELSE nr. …/2024 TRUFFET AF DET FÆLLES UDVALG FOR OVERVÅGNING OG OPFØLGNING den … om vedtagelse af procedurerne for voldgift, jf. artikel 26 i den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Den Kooperative Republik Guyana om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træprodukter til Den Europæiske Union EU-lovgivning · 12. december 2024
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Retsinformation · 15. april 2003
- Korrosion på renoveret facadebeklædning Retsinformation · 24. september 1997