Spring til indhold

Retsinformation

Tvist om fordeling af merudgifter som følge af nedtagning, ommaling og genopsætning af loftsplader. (* 1)

KEN nr 4004 af 22/02/1989Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tvist om fordeling af merudgifter som følge af

nedtagning, ommaling og genopsætning af loftsplader. (* 1)

KENDELSE i Voldgiftssag nr. C 2122

Entreprenørfirmaet K A/S

mod

A A/S

Denne sag drejer sig om forskellige forhold i forbindelse med udførelsen

af kompletteringsentreprisen vedrørende transithalsstrøget i Z Lufthavn.

Hovedentreprenør for denne entreprise var B A/S, der ved

underentreprisekontrakt af 1. juli 1986 indgik aftale med indklagede, A A/S,

om udførelse af loftsarbejder i transithallen.

Den 11. august 1986 afgav klageren, K A/S, over for indklagede

ordrebekræftelse på levering af loftsplader og loftspaneler, idet der forud

herfor havde været forhandlinger herom mellem B A/S og klageren.

Hovedproblemet i denne sag står i forbindelse med, at byggeledelsen den

11. november 1986 over for B A/S totalt kasserede de opsatte loftsplader, der

herefter måtte nedtages, ommales og genopsættes.

Da der mellem parterne ikke har kunnet opnås enighed om, hvorledes de

heraf følgende merudgifter skal fordeles, har klageren ved klageskrift af 2.

juni 1987 indbragt sagen for en i henhold til »Regler for behandling af

sager ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed« nedsat

voldgiftsret, bestående af direktør, civilingeniør Per Dibbern Johansen,

arkitekt m.a.a. Erik Jørgensen og højesteretsdommer Henning Funch Jensen,

sidstnævnte som retsformand.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale

1.078.408,85 kr. med tillæg af rente 6% over Nationalbankens diskonto af

1.015.356,16 kr. fra den 9. marts 1987 og af 63.062,59 kr. fra den 24.

september 1987.

Indklagede har overfor klagerens påstand nedlagt påstand om frifindelse og

har påstået klageren tilpligtet at betale til indklagede 43.794,16 kr.,

Læs alt

subsidiært et mindre beløb med tillæg af nærmere angivne renter.

Til støtte for den selvstændigt nedlagte påstand har indklagede gjort

gældende, at indklagede har et modkrav, der overstiger klagerens krav med det

i påstanden nævnte beløb.

I klagerens krav indgår en tilbageholdt del af prisen for samtlige

leverancer på ialt 364.758,95 kr. eller med tillæg af moms 445.005,92 kr.

samt - ifølge faktura nr. 50096 af 24. september 1987 - et beløb på 51.682,53

kr. ekskl. moms eller 63.052,69 kr. incl. moms for nogle ekstraleverancer. Om

størrelsen af disse beløb er der enighed mellem parterne.

Som nævnt er hovedproblemet i sagen knyttet til I: De leverede

loftsplader.

Klageren har for ekstra overfladebehandling af loftsplader ved faktura nr.

50.4956 af 18. februar 1987 afkrævet indklagede 461.175 kr. excl. moms, idet

det er klagerens opfattelse, at der på grund af en projekteringsfejl er

bestilt loftsplader i en udførelse, der var uegnet til formålet, hvorfor

merudgiften skal afholdes af indklagede.

Indklagede, der ikke har kunnet anerkende dette synspunkt, har ved faktura

af 10. marts 1987 (bil. AAE) afkrævet klageren et beløb på 185.000 kr. excl.

moms for udgifter til nedtagning og genmontering af loftsplader, materiale og

stilladsomkostninger.

Voldgiftsretten behandler i det følgende først disse spørgsmål.

Indledningsvis bemærkes, at fremstilling og udskæring af loftspladerne,

der er af stål, er udført af klageren, medens C A/S, x-sted, efter aftale med

klageren har udført overfladebehandlingen.

Der er i sagen fremlagt et omfattende bilagsmateriale, og de for sagens

afgørelse nødvendige dokumenter vil i det følgende blive citeret eller

refereret i det omfang, voldgiftsretten skønner det fornødent.

Under den mundtlige forhandling er der afgivet forklaring af følgende:

Ansat hos klageren:

Direktør D

Smedemester E

Driftslederassistent F

Ansat hos indklagede:

Teknisk direktør G

Konduktør H (tidligere konduktør hos B A/S)

Ansat hos B A/S:

Afdelingsleder I

Malermester J, direktør for C A/S. Kemiingeniør Mogens Møller, Teknologisk

Institut - Overfladeteknik.

Arkitekt L, ansat hos M's Tegnestue, der førte tilsyn med byggeriet.

I SAB 05 - særlig Arbejdsbeskrivelse, kompletteringsentreprisen - er under

pkt. 35.3.20.3 anført følgende om loftspladerne:

»Loftsplader incl. indvendig overflade af U-profiler, tilsætninger,

rør for lamper og dyser (dvs. alle synlige overflader) leveres med færdig

overfladebehandling som Dampa 2553-0 SILVER polyesterlak, sprøjtemalet.

Synlige skruer leveres i samme farve. Alle ikke-synlige overflader skal min.

være grundmalet (40 my).«

I klagerens ordrebekræftelse til indklagede af 11. august 1986 anføres om

loftspladerne følgende:

»øvrige positioner leveres grundet 2 sider med zinkfosfatering og lak

1 side.

Perforerede plader leveres med pålimet væv på bagside.«

Ordrebekræftelsen angav i øvrigt bl.a. følgende leveringsbetingelser:

»Levering sker efter Deres forudgående godkendelse af malerbehandling

og læsning på vogn hos maler.

Alle leverancer leveres på byggepladsen på vognside. Aflæsning foretages

af Dem.

Eventuelle reklamationer over transportskader skal afgives i forbindelse

med aflæsning.«

Om den endelige faktiske udførelse af overfladebehandlingen er i sagens

bilag AÆ oplyst følgende:

»Anvisning fra N (bilag 2).

Pladerne er affedtet.

5-10 my primer på begge sider.

20 my lak på forside.

Ovenstående anvist af O.

Anvisningen ændret den 18/11-86 se bilag 2 A.

Plader skal være elektrogalvaniserede. Det udførte er dog forsvarligt, men

miljøet viser sig at være for belastende.«

I skrivelse af 18. november 1986 fra N A/S, underskrevet af O, til C A/S

anføres bl.a.:

»Jeg finder den af Dem tidligere skitserede fremgangsmåde med

triaffedtning, 10 my 2-komponeret primer og 20 my polyestermalig fuldt

forsvarlig, når - som De orienterede om under vor første samtale -

forudgående prøver har vist, at der kan opnås tilfredsstillende vedhæftning

mellem bund, primer og toplak, samt at toplakken er afhærdet.«

E har herom forklaret, at sølvlakering ikke kunne - som planlagt - udføres

med pulverlak, og man måtte derfor opgive zinkfosfatering og bruge vådmaling

og primer efter retningslinier fra N.

Den 16. oktober 1986 afholdtes et møde, hvori deltog repræsentanter for

klageren, indklagede og B A/S. Ifølge et mødereferat (sagens bilag X) var

formålet med mødet at opnå en afklaring af leveranceproblemer i forbindelse

med de færdigmalede stålplader.

Af referatet fremgår i øvrigt bl.a. følgende:

G oplyste, at alle udgifter i forbindelse med den forsinkede leverance vil

blive faktureret til K:

Dir. D ønskede oplyst, hvilket beløb man taler om, og

G oplyste følgende Krav:

Ekstra stilladsleje kr. 8.000,00

Forcering ca. 100 timer kr. 18.000,00

Genekrav fra marmorfirma (anslået) kr. 5.000,00

Genekrav fra øvrige firmaer (anslået) kr. 10.000,00

-------------

I alt excl. moms kr. 41.000,00

-------------

Eventuel dagbod blev diskuteret (ca. 50.000,00), men aktiviteten er ikke

dagbodsbelagt, så det bliver ikke aktuelt.

K tilbød kr. 15.000,00 til dækning af ovenstående. Efter en diskussion om

beløbsstørrelsen, enedes parterne om kr. 30.000,00 excl. moms til fuld og

endelig afgørelse og aftaleseddel blev underskrevet.

Til ovenstående aftale var knyttet følgende betingelser:

Resterende plader til y-torv leveres mandag og tirsdag i uge 43 og

kantplader leveres onsdag/torsdag i uge 43.

Til arkadeloft leveres plader til 2 moduler (ca. 140 m2) incl. kanter og

buer den 28. oktober 1986.

Det blev aftalt, at de plader, på y-torv, som var leveret og opsat med

fejl i overflademalingen, bliver repareret af malerfirmaet uden udgift for A

(skal sikkert udføres som week-end arbejde). K erklærede sig villig til, for

egen regning, at sende en plade til en statsanerkendt prøveanstalt for at få

en test af malingens vedhæftning.

K stiller en nærmere aftalt garanti i form af et obligationsdepot som

sikkerhed for de plader, der er leveret med fejl i malingen.'

D har om den tilbudte sikkerhedsstillelse forklaret, at man var sikker på,

at de fejl, der var konstateret på loftspladerne, kun var småfejl. I øvrigt

blev sikkerhedsstillelsen ikke gennemført.

I skrivelse af 9. december 1986 (sagens bilag 12) har byggeledelsen

nærmere redegjort for sin opfattelse af problemet med loftspladerne. I

skrivelsen, der er underskrevet af L, anføres bl.a.:

»Byggeledelsen skal her erindre om, at den første sending loftsplader

til y-torv blev kasseret af Byggeledelsen den 13.10.1986, og at vi den

14.10.1986 aftalte med hr. I, at der omgående blev foretaget en test af

Teknologisk Institut, jvf. brev af 30.10.1986 fra Byggeledelsen.

På trods af det fortsatte B med at montere de kasserede loftsplader.

Byggeledelsen iværksatte medio uge 45 derfor en test af de ophængte

loftplader på y-torv og med testen fra Teknologisk Institut som udgangspunkt

kasserede Byggeledelsen samtlige ophængte loftplader den 11.11.1986.«

Arkitekt L har bl.a. forklaret, at han den 13. oktober konstaterede, at

malingen kunne skrabes af med en negl, og han bad afdelingsleder I, B A/S, om

at tage sig af problemet. Han gennemgik kun nogle få plader, idet det var I's

opgave at tage sig af resten. Han standsede ikke arbejdet og underrettede

ikke byggeledelsen i øvrigt om det, som han havde konstateret.

Inden den her nævnte test blev foretaget af Teknologisk Institut den 10.

november 1987, havde C A/S indleveret en prøveplade til instituttet, der den

7. november fremkom med følgende vurdering:

»Vedhæftning af malingsystem på akustiske stålplader med huller

Ovennævnte malebehandling er afprøvet på Teknologisk

Institut/Overfladeteknik i henhold til DS/ISO 2409, vedhæftning bedømt ved

gittersnitmetode og modificeret ved afrivning med Tesa Tape 144.

Resultat

Vedhæftningen bedømtes til kl 0 (kl 0 = bedst, kl 5 = dårligt).«

Malermester J har herom forklaret, at prøvepladen blev udtaget fra en

leverance, der var klar til aflevering på byggepladsen.

Den af byggeledelsen nævnte test, foretaget den 10. november 1986, er

beskrevet i en rapport, afgivet til byggeledelsen. Det hedder heri bl.a.:

»Tilstandsvurdering af loftsplader, y-torv Loft

Teknologisk Institut/Overfladeteknik (TI-0) har efter Deres anmodning

foretaget tilstandsvurdering den 10. november 1986 af ovennævnte loftsplader

i stål, overfladebehandlet af C A/S.

Den aktuelle behandlingsspecifikation beskriver behandling med

polyesterlak til samme kvalitet som Dampa-plader, samt 40 my primer på ikke

synlige flader.

Tilstandsvurderingen blev foretaget på 7 tilfældigt udvalgte loftsplader

(se tabel 1) og omfattede følgende:

1. Vedhæftning (gittersnit med 1 mm snitafstand). DS/ISO 2409 modificeret

med Tesa Tape samt skrabning med kniv.

2. Lagtykkelsesmåling (DS/ISO 2808).

3. Poretest (med 9 V vådsvampporesøger, TI-standard 291-M-0049).

Bemærkning

Det blev oplyst af byggeleder L, at 3 leverancer loftsplader var blevet

kasserede før TI-O's tilstandsvurdering med baggrund i rustdannelse og dårlig

vedhæftning.

Konklusion

Korrosionsmiljøet vurderes til at være kl 2 ifølge Ingeniørforeningens

anvisning NP-154-R (indendørs med skiftende fugtpåvirkning), idet

bagbeklædningen på de perforerede plader kan virke som kondensreservoir.

Den eksisterende behandling vurderes til ikke at kunne opfylde dette krav

på grund af ringe vedhæftning, lille lagtykkelse og/eller porøst malingslag.

Vi håber, ovenstående er tilfredsstillende og er gerne til rådighed

vedrørende forslag til alternativ behandlingsspecifikation.«

Den i rapporten nævnte tabel 1 gengives nedenfor i fotokopi.

I tilknytning hertil har Teknologisk Institut i skrivelse af 17. december

1986 til indklagede anført:

»Som aftalt på møde d.d. fremsendes hermed uddybende forklaring til

vor anskuelse vedr. overfladebehandling, Lufthavn loftsplader:

a) Den oprindelige specifikation på overfladebehandling, jvf. SAB

35.3.20.3 må anses for utilstrækkelig som behandlingsanvisning til industriel

brug.

b) Den nævnte behandling med affedtning, 5-10 my primer samt 20 my toplak

er kvalitets- og holdbarhedsmæssigt ringere sammenlignet med stål, der er

elektroforzinket og kromateret før toplak.

Dette underbygges i vor konklusion i rapport af 11. november 1986 og

yderligere af det forhold, at korrosionsmiljøet må forventes at være mere

aggressivt end forventet på grund af bagbeklædningens

fugtreservoirvirkning.«

Dagen efter afholdtes et møde på byggepladskontoret med følgende

deltagere:

»Teknologisk Institut Mogens Møller

N A/S P

K A/S P,E

B A/S I

A A/S G (referent)

Byggeledelsen udeblevet«

I et referat om mødet anføres bl.a.:

»N oplyser, at M tegnestuen i projektfasen har forespurgt om

overfladebehandling af stålplader.

Det anviste system fra N kan end ikke opfylde kravet til korrosionsklasse

1.

De i beskrivelsen anførte lagtykkelser tillader vandpassage.«

De mødedeltagere, som repræsenterede entreprenører, vedtog at rejse

økonomisk krav mod bygherren (byggeledelsen), der blev nærmere specificeret

(afrensning af plader, ommaling, nedtagning og genopsætning af plader m.v.).

Kravene blev begrundet i følgende forhold:

»7.1. For dårlig specificeret overfladebehandling.

7.2. Klimaet/miljøet alt for fugtigt til den foreskrevne behandling (TI

rapport bilag AI).

7.3. Den af N anviste behandling ikke korrekt (bilag AÆ/ underbilag 2A). N

må betragtes som bygherrens rådgiver.«

I en skrivelse af 22. december 1986 fra B A/S til byggeledelsen anmodedes

byggeledelsen om »senest med udgangen af uge 2 1987« at fremkomme

med udspil/accept »til denne sag«.

Kravet blev afvist.

Kemiingeniør Mogens Møller, der foretog besigtigelse for Teknologisk

Institut den 10. november 1986, har bl.a. forklaret, at bygningen da var tæt,

men en grænse på en relativ fugtighed på 60% var overskredet. De opsatte

plader kunne efter hans mening - selv i et bedre miljø - højst holde i 1/2

år.

Klagerens krav på ekstrabetaling bygger i første række på, at de leverede

loftsplader var mangelfri, bortset fra enkelte vedhæftningsskader, som kunne

være afhjulpet på stedet, jvf. erklæringen fra Teknologisk Institut af 7.

november 1986. Det er ikke i den beskrivelse, som findes i SAB, anført, at

loftspladerne skulle opfylde kravene til miljøklasse 2, og som fremhævet af

Teknologisk Institut må specifikationen anses for utilstrækkelig som

behandlingsanvisning til industriel brug. Tilpasningen af

overfladebehandlingen til det faktiske korrosionsmiljø udgør derfor en

projektændring. Da klageren kun har været leverandør og ikke entreprenør, har

klageren ikke haft indflydelse på monteringens omfang, efter at byggeledelsen

i oktober kasserede en del plader.

Indklagede har bl.a. gjort gældende, at de nærmere aftaler om klagerens

leverance er truffet mellem denne og B A/S, og at indklagede således alene

har »overtaget kontrakten« fra B og derfor ikke har haft anledning

til at undersøge pladerne nærmere.

De leverede plader opfyldte ikke forskrifterne i SAB og heller ikke den

beskrivelse, der var givet i klagerens ordrebekræftelse. Den udførelse, som

blev den endelige, er mangelfuld, jf. rapporten fra Teknologisk Institut af

11. november 1986. Den kassation, som byggeledelsen foretog den 13. oktober

1986, var ikke en total kassation, men drejede sig kun om enkelte plader. På

mødet den 16. oktober 1986 var man - som forklaret af direktør D - sikker på,

at de fejl, der da var konstateret, var småfejl, og tilsagnet om at stille en

nærmere aftalt garanti underbyggede denne opfattelse. I tillid hertil

fortsatte indklagede montagen, indtil byggeledelsen totalt kasserede pladerne

den 1. november 1986. Klageren må derfor godtgøre indklagede de udgifter, som

er opgjort i indklagedes modkrav.

Voldgiftsretten skal udtale:

I forbindelse med den tilstandsvurdering, som Teknologisk Institut foretog

den 10. november 1986, blev der udtaget plader til prøve i et sådant omfang

og fra så spredte steder, at prøverne må anses for repræsentative for

samtlige opsatte loftsplader. Af tabel 1 til instituttets rapport af 11.

november 1986 fremgår, at en helt overvejende del af overfladebehandlingen

end ikke er udført på den måde, som var tilsigtet af klageren og C A/S. Det

er derfor med rette, at byggeledelsen kasserede samtlige loftsplader.

Dette indebærer, at klageren under alle omstændigheder skulle have

bekostet nedtagning og genmontering af loftspladerne efter ommaling.

Voldgiftsretten finder vel, at byggeledelsen allerede den 13. oktober 1986

burde have iværksat en nærmere undersøgelse af overfladebehandlingen af de

loftsplader, som blev leveret af klageren, men dette er uden betydning for

forholdet mellem klageren og indklagede, idet direktør D's holdning under

mødet den 16. oktober 1986 og aftalen om eventuel sikkerhedsstillelse kun kan

have bibragt indklagede og B A/S den opfattelse, at det var forsvarligt at

fortsætte opsætningen af loftspladerne.

Herefter har klageren kun krav på dækning for udgifter til ommaling i det

omfang, de er blevet øget ved de ændringer, som var nødvendige af hensyn til

korrosionsmiljøet. Voldgiftsretten skønner, at disse merudgifter andrager

100.000 kr. excl. moms.

De udgifter, som indklagede har haft - ialt 185.000 kr. excl. moms - til

nedtagning, genmontering og stilladsudgifter m.v skal efter det anførte

dækkes af klageren.

II: I klagerens påstand indgår endvidere et beløb på 51.682,53 kr. excl.

moms, som er opgjort i faktura nr. 50.0096 af 24. september 1987 (sagens

bilag 11).

Klageren fremsendte den 18. februar 1987 faktura nr. 50.4827 (sagens bilag

4), der vedrørte nogle andre ekstraleverancer. På denne faktura anførtes

bl.a.: »Regning på øvrige ekstraarbejder følger«.

Indklagede har gjort gældende, at klageren ikke kan kræve betaling for

disse ekstraleverancer, fordi fristen i AB § 26, stk. 16, er overskredet.

Voldgiftsretten finder, at denne bestemmelse er uanvendelig i det

foreliggende tilfælde.

I duplikken har indklagede rejst en række indvendinger mod de poster, som

fakturaen er sammensat af, men har kunnet anerkende et beløb på 14.955,16 kr.

excl. moms.

Hverken under skriftvekslingen eller den mundtlige forhandling har

klageren taget stilling til indklagedes indsigelser, og voldgiftsretten

finder herefter ikke at kunne tilkende klageren et større beløb end anerkendt

af indklagede.

III: Indklagedes øvrige modkrav:

Indklagede har opgjort disse modkrav således:

Buegang:

Opspartling af pladekanter grundet K's

ændring af hjørnedetaljer. kr. 33.881,00

Ændret montage af plader grundet K's ændring

af hele Arkadens montageprincip samt skævhed

i de leverede buer samt spanter.

Skævheder kr. 45.000,00

Ændret montageform kr. 35.000,00

Gener generelt pander:

Fejlleverede pander til Kl facade kr. 6.800,00

Intern transport af fejlleverede plader kr. 8.300,00

Arkade :

Nedtagning og genmontering af plader,

grundet kasseret overflade. kr. 16.000,00

Intern transport af plader til ommaling

hos C. kr. 8.000,00

Ommaling af skrå flader grundet 3 forskellige

farver incl. stillads. kr. 99.000,00

Vedrørende buegang:

Af det oplyste fremgår, at nogle vægdetajler skulle indklædes i plade med

flere bukninger, og i henhold til projektet og klagerens ordrebekræftelse

skulle de udføres i et stykke. Klageren leverede imidlertid pladerne i flere

stykker, som måtte samles på stedet. Pladesamlingerne er derefter blevet

opspartlet, således at de kunne fremtræde som udført i et stykke.

Voldgiftsretten finder, at klageren bør godtgøre indklagede merudgiften

herved, der har andraget 33.881 kr. excl. moms.

Voldgiftsretten finder det på det foreliggende grundlag ikke dokumenteret,

at indklagede herudover har haft merudgifter, som klageren kan gøres

ansvarlig for.

Vedrørende gener generelt pander:

Indklagede har ikke skriftligt reklameret over disse forhold, og

voldgiftsretten finder ikke, at der ved det i øvrigt fremkomne er grundlag

for at afkræve klageren de to beløb på ialt 15.100 kr. excl. moms.

Vedrørende Arkaden:

Vedrørende de forskellige farvenuancer foreligger en erklæring af 29.

april 1987 fra Teknologisk Institut. I denne erklæring anføres bl.a.:

» Kommentarer

Maling med metallakker er uhyre vanskelig, idet såvel lagtykkelse som

sprøjteteknik har meget stor indflydelse på det færdige resultat.

Påføringen er i det pågældende tilfælde oplyst at være foregået ved

elektrostatisk »hybrid sprøjtning« på travers maskiner efterfulgt

af »touch up« ved manuel påføring og lagtykkelsen af metallakken er

min 20 my.

Der er ikke fra malingleverandørens side (N) oplyst om, hvilke tolerancer

med hensyn til lagtykkelse og påføringsparametre der kan accepteres for at

opnå fuldstændig ensartet udseende.

Den grønne primer må anses at være uhensigtsmæssig, hvad angår de

kulørmæssige forhold for slutresultatet, men produktet er formodentlig valgt,

fordi det ud fra et korrosionsmæssigt synspunkt er det mest velegnede.

Det er ikke umiddelbart muligt at fastslå, om det teknisk havde kunnet

lade sig gøre at opnå fuldstændig dækning i hullerne ved påføring fra en

side, men hullernes størrelse taget i betragtning, vil det være uhyre

vanskeligt.

Konklusion

Ud fra ovenstående må det konstateres, at det udførte arbejde opfylder

specifikationen, hvad angår krav til lagtykkelse.

Med hensyn til de synlige kulørforskelle (som på grund af perforeringen

ikke kan måles med kulørmålere), mener vi ikke umiddelbart, at det under den

givne specifikation og den anvendte sprøjtemetode kan udføres til et bedre

resultat.'

Malermester J har herom forklaret, at processen er meget svær at styre,

når produktionen ikke kan foregå løbende. Der blev bestilt 1 a 2 plader ad

gangen, og derfor kan der opstå mindre farvenuanceforskelle. C kunne have

klaret problemet sammen med udbedring af nogle transportskader, men

indklagede havde disponeret til anden side.

Voldgiftsretten finder efter det således oplyste ikke, at der er grundlag

for at pålægge klageren at betale udgifterne til ommaling.

Derimod findes klageren at burde godtgøre indklagede de to øvrige beløb på

ialt 24.000 kr. excl. moms.

Klagerens krav kan herefter opgøres således:

Restsum: 364.758,95 kr.

Det under I

nævnte beløb 100.000,00 kr.

Ekstraleverancer 36.325,20 kr.

Ekstraleverancer 14.955,96 kr.

----------------------------------------

Ialt 516.040,11 kr. ekskl. moms.

Indklagedes modkrav kan opgøres således:

Det under I nævnte beløb: 185.000 kr.

De under III nævnte beløb:

a: 33.881 kr.

b: 24.000 kr.

-----------------

Ialt 242.881 kr.

hvortil kommer den aftalte erstatning på 30.000 kr. eller ialt 272.881 kr.

ekskl. moms.

Klagerens tilgodehavende hos indklagede andrager herefter 243.159,11 kr.

eller med tillæg af moms 296.654,11 kr., hvilket beløb indklagede skal betale

til klageren med renter som påstået.

Hver part bærer sine omkostninger, og voldgiftsrettens omkostninger bæres

med halvdelen af hver af parterne.

T H I B E S T E M M E S:

Indklagede, A A/S, skal til klageren, Entreprenørfirmaet K A/S, betale

296.654,11 kr. med tillæg af rente 6% over diskontoen fra 9. marts 1987, til

betaling sker.

Hver part bærer sine omkostninger.

Voldgiftsrettens omkostninger betales med halvdelen af hver af parterne.

Beløbene skal betales inden 14 dage efter kendelsens modtagelse.

København, den 22. februar 1989

Per Dibbern Johansen Henning Funch Jensen Erik Jørgensen

P.v.c.

Per Helwigh

Lignende dokumenter