Spring til indhold

Retsinformation

Tvist om ansvar for bygningsmangler

KEN nr 60570 af 01/03/1993Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tvist om ansvar for bygningsmangler

K E N D E L S E

i

Voldgiftssag nr. C-2608

K

mod

1. A1 ApS under konkurs

v/kurator advokat B

2. A/S A2

3. A3 A/S

4. A4 A/S

5. A/S A5

Procestilvarslet: C

I anledning af en tvist om ansvaret for bygningsmangler - fortrinsvis løse

fliser - i klageren, K's bebyggelse i x-gade 52-62, har klageren ved

klageskrift af 6. oktober 1988 indklagede 1) A1 ApS under konkurs v/kurator

advokat B, 2) A/S A2 og 3) A3 A/S for en i medfør af »Regler for

behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed«

nedsat voldgiftsret bestående af civilingeniør J.E. Ahrensbach, ingeniør

m.a.i. Erik Th. Halken og landsdommer Vagn Rasmussen, sidstnævnte som

formand.

Ved klageskrift af 20. februar 1991 har klageren tillige indklaget A4 A/S

og A/S A5.

Indklagede A3 A/S har procestilvarslet C.

Efter sin endelige påstand har klageren nedlagt påstand om, at de

indklagede tilpligtes at betale 808.559,50 kr. med procesrente fra kendelsens

dato.

De indklagede A1, A2 og A3 har hver især nedlagt påstand om frifindelse,

subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb og således at

voldgiftsretten tager stilling til den indbyrdes hæftelse.

Læs alt

De indklagede A4 og A5 har påstået frifindelse.

Der er enighed mellem parterne om størrelsen af det påståede krav.

Sagens nærmer omstændigheder er følgende:

Sagen drejer sig som nævnt om et byggeri i x-gade udført for klageren.

Byggeriet består af 56 beboelseslejemål. De indklagede A1 og A2 var

totalrådgivere i henhold til ABR og tilhørende specialnormer. Indklagede A3

var entreprenør på råhuset i medfør af entreprisekontrakt af 6. oktober 1982.

A3 har procestilvarslet C, der var underentreprenør på flisearbejdet.

Betonelementerne blev leveret af de indklagede A4 og A5, således at A4

leverede vægelementerne og A5 teglfacadeelementerne. Byggeriet blev afleveret

den 1. november 1983 uden konstatering af mangler af betydning for denne sag.

I den af A2 - det rådgivende ingeniørfirma - udarbejdede beskrivelse

vedrørende betonelementleverancen hedder det bl.a.:

»005 Kontrol, generelt.

Det påhviler elementleverandøren at foretage den i DS 411 for den

pågældende kontrolklasse foreskrevne kontrol, .....

302 Beton

Der skal overalt anvendes B 20 med o bk = 20 MN/(m2), miljøklasse C, for

dæk og vægge og miljøklasse B for Facadeelementer. .....

06.4 UDFØRELSE

401 Generelt .....

Elementleverandøren orienterer på forlangende med aftalt varsel tilsynet

om tidspunktet for start af produktion af de forskellige hovedtyper af

elementer. Tilsyn og relevante bygningsmyndigheder skal på forlangende have

lejlighed til at syne form og armering inden støbning.«

I den af A1 - det rådgivende arkitektfirma - udarbejdede beskrivelse

vedrørende murerarbejdet hedder det bl.a.: ».....

Der fuges med »D« fugemasse, grå. Ved overgang mellem gulvfliser

og sokkelfliser fuges med silicone fugemasse som E eller tilsvarende.

I badeværelse opsættes over sokkelfliserne 12 rækker vægfliser.

Fliserne opsættes med »D« fliseklæber.

Der fuges med grå »D« fugemasse.

I hjørner, hvor gipsplade- og betonvægge mødes, fuges med silicone.

På vægge af gipsplade opsættes fliserne efter F anvisningerne, .....'

Den 17. januar 1985 rettede A2 henvendelse til Firma G om utætte gulvafløb

i en række nærmere angivne lejligheder.

I januar 1988 foretog bebyggelsens varmemester efter aftale med H,

Forvaltningssektionen, en opgørelse over løse fliser i bebyggelsen. Der

konstateres løse fliser i næsten alle badeværelser. Endvidere blev der

konstateret utætte gulvafløb mellem en række stuelejligheder og kælderetagen

samt i fire yderligere lejligheder beliggende i de overliggende etager.

I en skrivelse af 16. marts 1988 fra A2 til A3 vedrørende en undersøgelse,

hvor der er konstateret løse fliser i så godt som alle baderum hedder det

bl.a.:

»En efterfølgende stikprøvevis undersøgelse af A2 har bekræftet, at

der er mange løse fliser på betonvægge. Der er nedtaget enkelte fliser og det

viser sig, at fliseklæberen sidder godt fast på flisen men slipper

betonfladen.«

Der har været foretaget syn og skøn ved de af Voldgiftsnævnet for Bygge-

Anlægsvirksomhed udmeldte syns- og skønsmænd, murermester, ingeniør I og

arkitekt m.a.a. J. Syns- og skønsmændene har afgivet erklæringer af 9. august

1989, 5. marts 1990, 19. november 1990, 12. april 1991 og 30. december 1991.

I erklæringen af 9. august 1989 hedder det bl.a.:

Svar 1 og 2:

Alle de undersøgte steder kunne der i stor omfang konstateres løse fliser

på betonelementvægge og især på facadeelementerne.

Der kunne ikke konstateres løse fliser på gispvægge.

Skønsmændene anser det for meget sandsynligt, at det i bilag 5 -

(varmemesterrapport) - anførte er relevant for såvidt angår betonvægge.

Spørgsmål 3.

Hvad er årsagen til, at fliserne er løse?

Svar 3.

I projektet er det angivet, at der skal anvendes D-fliseklæb. Det er

oplyst, at der er anvendt R-produkter henholdsvis primer og L-fliseklæb.

Det er skønsmændenes vurdering, at årsagen til skaderne er en kombination

af flere ting, hvoraf de væsentligste skal nævnes:

a. Ikke tilstrækkelig limpåførelse på øverste række fliser, hvormed en

tætning foroven ikke opnåes.

b. Dilatationsfuger ikke udført korrekt overalt, idet hjørnerne ikke er

friskåret/renset forinden fugningen.

c. Manglende dilatationsfuger i forbindelse med elementsamlinger.

d. Langtidsspændinger samt et eventuelt stort fugtindhold i

betonelementerne.

e. Limmassen påført på for store arealer, således at limen er for tør ved

montering af flisen, hvormed der ikke opnåes en tilstrækkelig vedhæftning til

flise/væg. (mindre omfang). .....

Svar 6.

Alle de undersøgte steder kunne der konstateres tegn på utætheder

henholdsvis ved gulvafløb og ved faldstamme fra toilet.

Spørgsmål 7.

Hvad er årsagen til, at gulvafløbene er utætte?

Svar 7.

Det er skønsmændenes vurdering, at årsagen til vandgennemtrængningen

skyldes følgende:

a. Utætheder i forbindelse med løse/hule vægfliser ved bruseniche.

Vandet løber bagom og ned i gulvkonstruktionen og igennem mindre tætte

omstøbninger omkring gulvafløb og toiletfaldstamme.

b. Gummifugens vedhæftning er sluppet enkelte steder.

c. Hulheder i stiftmosaikgulvet i og omkring bruseniche (ikke generelt).

d. Fine revner mellem cementfuge og toiletfaldstamme.

e. Ikke tilstrækkelig tæthed mellem ramme og skål. .....

Svar 9.

Omkostningerne til udbedringen er meget varierende, idet de konstaterede

fejl/mangler ikke er gennemgående i alle lejlighederne. Den væsentligste

årsag skyldes vandgennemtrængninger fra de utætte flisevægge.'

I erklæringen af 5. marts 1990 hedder det bl.a.: ».....

Svar 1.

Det fastholdes, at manglende dilatationsfuger i forbindelse med

elementsamlinger er medvirkende årsag til skaderne, dog skønnes det, at

såfremt dilatationsfugerne i de indadgående hjørner havde været korrekt

udført, ville den manglende fuge i samlingen være af mindre årsag.

I elementsamlingen er der forekommet en meget lille bevægelse, hvilket kan

ses som en fin revne på overvæggen. Denne bevægelse kan medføre spændinger i

fliserne og dermed en løsgørelse. Såfremt flisernes vedhæftning havde været

korrekt, var der opstået en lodret revne i flisevæggen over/ved siden af

elementsamlingen.

(Foto) .....

Svar 2.

Det er skønsmændenes opfattelse, at betonelementernes spændinger og

fugtindhold er medvirkende årsag til skaderne. I betonelementer forekommer de

største spændinger i ca. den første måned og derefter aftagende de næste 4-6

mdr. efter produktionstidspunktet.

I henhold til den udleverede produktions- og leveringsliste er hovedparten

af elementerne produceret i dec. 1981 og jan, februar og primo marts 1982.

Flisearbejdet er påbegyndt uge 15, 1982 (ca. medio april) svarende til ca.

2-3 mdr. efter montagen.

Tidsrummet fra produktionen/montagen til påbegyndelsen af fliseopsætningen

er forholdsvis kort, når det samtidig tages i betragtning, at en egentlig

udtørring ved tilførelse af varme først foretages, når flisearbejdet

påbegyndes/afsluttes i h.t. byggemødereferat nr. 13.

Tillægsspørgsmål 3.

På baggrund af skønsmændenes svar til spørgsmål 3, hvor skønsmændene

anfører, at årsagen til skaderne i form af løse fliser i badeværelserne er en

kombination af flere ting, herunder: .....

Pkt. E. »Limmassen påført for store arealer, således at limen er for

tør ved monteringen af flisen, hvormed der ikke opnås en tilstrækkelig

vedhæftning til flise/væg (mindre omfang)».

Kan skønsmændene ud fra spor i limen fra tandspartel eller på anden måde

fastslå størrelsesordenen af arealer for hver påføring af lim?

Svar 3.

Ad pkt. A:

Limen er kun delvis ført helt op til øverste fliserække, idet den

overvejende del mangler ca. 1/2 - 1 cm. limmasse langs den øverste kant.

Tandspartelsporenes retning langs den øverste kant er ret så vilkårlige,

idet der tildels forekommer lodrette som vandrette spor.

De åbne tandspartelspor i flisepastaen og manglende flisepasta på den

øverste ca. 1 cm. af flisen, kombineret med manglende eller utilstrækkelig

fugning i overgangen mellem væg og øverste fliserække, forekommer at være en

af de væsentligste faktorer til de opståede skader.

Vandet kan trænge/løbe ned bag fliserne og efterhånden blødgøre

flisepastaen, der derved styrkemæssigt forringes, så den ikke længere kan

modstå de påvirkninger, der foranlediges af spændingerne i betonelementerne

og/eller i fliserne, når disse skiftevis opvarmes og afkøles ved brug af

bruseren.

(Foto)

Ad pkt. E:

Nej, dette er ikke umiddelbart muligt. .....

Svar 5.

Det skønnes, at ca. 50-70% af brudene sker mellem primer og lim.

Resterende brud sker hovedsageligt i limen. .....

Svar 6.

Følgende typer R-fliseklæber forefandtes på udførelsestidspunktet:

1) L flisepasta.

M flisemørtel.

2) N Multicoat miltiklæber.

Det er oplyst fra firmaet O, at der er anvendt L flisepasta.

Tillægsspørgsmål 1.1. .....

Skønsmændene bedes i denne anledning oplyse, hvorvidt L-fliseklæb har

opnået SBI-godkendelse. .....

Svar 1.1.

Den omtalte SBI-godkendelse foreligger ikke, men derimod en

monteringsanvisning for flisebeklædning på rumstore betonvægge, som har været

gældende siden 1981.

Det anføres afslutningsvis i vejledningen, at L produkterne er

langtidsafprøvede under løbende kontrol og produktansvarsforsikrede.

L-fliseklæb er MK-godkendt til gipsvægge.

I beskrivelsen er der foreskrevet følgende:

Fliserne opsættes med »D« fliseklæber.

Af D-produkterne forefindes der tre typer, som er varierende i pris.

Det er således ikke muligt for skønsmændene, at oplyse om en evt.

prisforskel mellem D og L.

Idet D-produktet ikke er nærmere foreskrevet, er det ikke muligt at

sammenligne med L. .....

Svar 2.1.

Lim skal påføres, udover den øverste flisekant, i så tilstrækkelig grad,

at der opnåes fuld kontakt mellem flise og væg.

Overskydende lim over den øverste flisekant afskrabes.

Det er ikke håndværksmæssigt forsvarligt eller normal praksis, at undlade

lim på den sidste cm.

Manglende flisepasta og de lodrette tandspartelspor på øverste fliserække

har væsentlig betydning for de øvrige flisearealer. Fugten trænger ind i

flisepastaen via manglende flisepasta og de åbne lodrette tandspartelspor.

I monteringsanvisning fra R Byggeprodukter - gældende fra 1981 - anføres,

at der skal tætnes foroven med en silicone-fugemasse, når fliserne ikke går

helt til loft. Vedlægges som ERKLÆRINGSBILAG 2.

Det er skønsmændenes vurdering at ovennævnte forhold forekommer at være

blandt de væsentligste faktorer til flisernes nedfald. .....

Svar 3.1.

I den pågældende vægflise skønnes der ikke at forekomme udvidelse.

Dilatationsfuger i de indadgående hjørner har til formål, at optage

bevægelser i konstruktionen og for opnåelse af vandtæthed mellem de

pågældende vægge/konstruktioner.

For opnåelse af en fri bevægelse i hjørnerne er det vigtigt, at der ikke

forekommer limrester og fugmasser, der mefører at hjørnet bliver kompakt.

Det er vigtigt, at eventuelle differens-temperaturbevægelser mellem

underlag og fliser kan foregå uden hindringer i hjørnerne.

Den manglende friskæring er en medvirkende årsag til de opståede skader.

.....

Svar 4.1.

Der er ikke foretaget undersøgelser af fliseopsætningen på gipsvæggene.

Gipspladevæggenes evne til at opsuge vand forekommer at være en væsentlig

årsag til, at der endnu ikke her er konstateret løse fliser. .....

Svar 5.1.

Påføring af lim på for store arealer vil medføre en huddannelse i limen og

dermed et slip mellem lim og flise. .....

Svar 6.

Hovedårsagen til vandgennemtrængen skyldes som angivet i svar 7.a.

Ved besigtigelserne er fejl og mangler konstateret som beskrevet i svar 7

følgende steder:

1. Manglende vedhæftning af gummifuge.' (ialt 5 lejligheder)

»2. Fine revner omkring toiletafløbsskål/faldstamme.« (ialt 3

lejligheder)

»3. Manglende tætning mellem ramme og skål.« (to lejligheder)

»4. Hulhed i stiftmosaikgulvet.« (een lejlighed)

»Det er ikke muligt for skønsmændene at vægte ovennævnte procentuelt,

idet hovedårsagen til vandgennemtrængningen som tidligere nævnt er de løse

fliser på betonvæggene, dog undtaget herfra lejlighed nr. 62, 3. tv., -

(nævnt i 1-4) - der er et særtilfælde af de besigtigede lejligheder.«

I den i svar 2.1 nævnte monteringsvejledning fra R byggeprodukter hedder

det bl.a.:

Flisepastaen må ikke danne »hud« og der påtrækkes ikke større

araler end man kan sætte fliser på inden for 20 minutter.

Flisen presses og vrides på plads, således at fuld vedhæftning opnås. Ved

prøvenedtagning skal flisens bagside være dækket med flisepasta. Vær derfor

opmærksom på korrekt tandstørrelse på spartelen. Minimum 4x4 mm på helt

glatte fliser og 6x6 mm eller 8x8 mm på øvrige (vær særlig opmærksom på

fliser med fødder, således at flisepastaen også får fuld kontakt med flisens

bagside).

Opsætningen af fliser må ikke foretages ved temperaturer under + 6 grader

C. .....

Alle fliseovergange mellem gulv og væg og i hjørner skal udfuges med

siliconefugemasse. Når fliser ikke går helt til loft tætnes afslutningen for

oven med siliconefugemasse. .....

L produkterne er langtidsafprøvede, under løbende kontrol, og

produktansvarsforsikrede.

Monteringsanvisning for flisebeklædning på rumstore leca- og betonvægge.

Fliseopsætning på rumstore vægge kræver, at der anvendes elastisk

flisepasta og fugemasse, for at klæbelaget kan optage de differensspændinger,

der kan forekomme mellem flise og underlag, når elementerne gennem svind og

krybning deformerer op til ca. 1,0 o/oo.

(tegning)

Er elementerne sammenlimet med uelastisk lim (f.eks. cementbaseret), vil

limfugen eller området omkring fugen bryde, når elementerne svinder. Derfor

bør elementerne overstryges med N Multicote, før fliseopsætning, for at

optage og fordele eventuelle svind i underlaget.

(tegning)

Er elementerne sammenlimet med elastisk lim vil alle bevægelser fra svind

forekomme i limfugen. Derfor skal den keramiske flise monteres med fuge

direkte over elementfuge og udfuges med siliconefuge.'

I erklæringen af 19. november 1990 hedder det bl.a.:

» Svar ad tillægsspørgsmål 2.1:

Det er korrekt, at i de fleste opsætningsvejledninger for limprodukter

fremgår, at mindst 80-85% af flisen skal være limdækket, hvilket også

godkendes som udført håndværksmæssigt korrekt. Den manglende dækningsflade

15-20% forudsættes jævnt fordelt på hele flisen.

Der må ikke være flader, f.eks. de øverste 1-2 cm, der ikke kommer i

kontakt med limen.

Det er ligeledes korrekt, at den tyske norm DIN 18156 tilkendegiver, at

dækningsfladen skal være mindst 65%.

Det skal bemærkes, at fordi den tyske norm angiver et minimumskrav er

dette ikke ensbetydende med, at limproducenter i y-land ikke stiller

strengere minimumskrav til dækningsfladen.

I de fleste vejledninger herunder SBI-anvisninger er der et decideret krav

om, at overgangen mellem øverste flise og overvægge skal være vandtætte.

Som nævnt i tidligere erklæringer er det derfor meget vigtigt, at

limpåføringen føres helt til overkant på flise. Ved en afslutning med

vandrette tandspartelspor formindskes vandindtrængen foroven betydeligt i

forhold til det udførte med lodrette spor, der vil forøge en større

vandindtrængen længere ned på flisefladen.

Det pågældende limprodukt er ikke vandtættende i sig selv, men ved en

korrekt tæt limpåføring ved den øverste flisekant vil vandindtrængen blive

formindsket betydeligt.

Af samme grund har producenten for limproduktet anvist, at når fliser ikke

går helt til loft tætnes afslutningen for oven med siliconefugemasse.

Cementmørtelfuger mellem vægfliserne er ikke 100% tætte ved vedvarende

vandpåvirkning.

Ved mindre vandpåvirkning såsom ved brusebad, bør fugerne være tætte,

såfremt de er korrekt udførte. .....

Svar ad tillægsspørgsmål 3.1.:

Det er ikke skønsmændenes opfattelse, at betonelementerne udvider sig.

Vægkonstruktionen omkring badeværelserne er opbygget af betonelementer og

gipsvægge.

Gipsvæggene er et »dødt« materiale, hvorimod der i betonvæggene

forekommer svind og krympninger og eventuelle temperaturbevægelser på udsatte

steder.

Såfremt der ikke forefindes frie og rene hjørner, men derimod kompakte

hjørner med lim- og fugemasse, vil der ved krympninger og

temperaturbevægelser mellem henholdsvis to betonelementer og mellem gips- og

betonvæg opstå træk- og trykspændinger i hjørnet og dermed revnedannelser og

løse fliser. .....

Svar ad tillægsspørgsmål 4.1.:

Der er foretaget undersøgelser af fliseopsætningen på gipsvægge følgende

steder:

x-gade 58, 1. th.

x-gade 52, st.th., fælleslokalet.

z-gade 19, 2. th.

Der forekom ingn løse fliser de undersøgte steder.

Det har ikke været muligt at nedtage fliserne hele, idet alle knustes i

småstumper under nedhugningen.

Overgangen mellem øverste flise og overvæg var intakt og uden synlige

revner i x-gade 58 og z-gade 19. Limen forekom ført op til overkant vægflise,

det ene sted med vandrette tandspartelspor - det andet sted med lodrette.

I x-gade 52 forefandtes en lille fin revne i fugen i overgangen

flise-overvæg.

Ved nedhugningen af den øverste række flise kunne det konstateres, at der

manglede limmasse på flisens øverste ca. 2 cm.

Den påførte limmasse skønnes udført med en dækningsflade på ca. 60-80%,

hvoraf den mindste dækningsflade forkom i x-gade 52.

Ingen af de pågældende steder var der udført siliconefuge i overgangen

mellem flise og overvæg.

Det skønnes at udførelsen på henholdsvis betonvægge og gipsvægge er så

godt som identiske, dog med en tendens til større klæbeflade på gispvæggene.

Det er skønsmændenes vurdering, at årsagen til at der ikke forekommer

nedfaldne fliser på gipsvægge, skyldes bl.a. det som nævnt i svar på

tillægsspørgsmål 4.1 og det væsentligste, at de omhandlede gipsvægge ikke

direkte er påvirket af vand fra bruseren. Bruseniechen er monteret i hjørnet

mellem de to betonvægge. .....

Svar ad tillægsspørgsmål 5.1.:

Skønsmændene har i erklæringen af 1989.08.09. under svar 3, pkt. e.

oplyst, at - lim påført på for store arealer - forekom i mindre omfang.

I tillægserklæringen af 5. marts 1990, svar 5 er nævnt, at de resterende

brud sker hovedsageligt i limen.

Skønsmændene har ved gennemgangen konstateret det nævnte tilfælde i x-gade

nr. 52, st.tv.'

I erklæringen af 4. december 1991 hedder det bl.a.:

Svar ad 2.1.

Det væsentligste og vigtigste formål med spartlingen af vægfladerne er, at

limmassen føres helt op til overkant vægflisen, således at vandindtrængen

formindskes væsentligt.

De åbne lodrette tandspartelspor i flisepastaen og den manglende

flisepasta på de øverste 1-2 cm. af fliserne er medvirkende til en væsentlig

forøgelse af vandindtrængen bag fliserne.

Der forekommer ingen sædvanlig praksis på området at spartle lodret eller

vandret på det pågældende tidspunkt for udførelsen. Skønsmændene har ikke

kendskab til skriftlige formulerede krav.

Under forudsætning af de nævnte forhold samt at forseglingen af vægflisen

er tæt og forbliver tæt, vil den manglende spartling indtil ca. 2 cm. under

flisekanten have en betydelig mindre indflydelse på flisens vedhæftning.

.....

Svar ad 3.1.

Som nævnt i tidligere erklæringer, er det vigtigt at især de indadgående

hjørner er renset fuldstændigt for flise- og fugemasse, således at der ikke

opstår en kompakt stiv masse i hjørnet.

I forbindelse med f.eks. en krympning af facadeelementet vil det kompakte

flise-hjørne, der er sammenlimet »trække« flisen på den modsatte

væg med.

Der er ikke »kun« tale om udbulinger af fliser, men i væsentlig

grad revnedannelser i hjørnefugen, hvor vandindtrængen uhindret kan trænge

ind i konstruktionen, såfremt fugen ikke er intakt.

Differens - temperaturbevægelser mellem underlag og fliser skal kunne

foregå uhindret i hjørnerne.

Spørgsmål-ad 4.1.

Da skønsmændene i erklæringen af 19. november 1990 bl.a. henholdt sig til

besvarelsen af tillægsspørgsmål 4.1 i tillægserklæringen af 5. marts 1990,

hvoraf fremgår, at en væsentlig årsag til det manglende flisenedfald på

gipsvæggene er, at disse bedre kan opsuge vand, og da skønsmændene yderligere

i erklæringen af 19. november 1990 som den væsentligste årsag tilkendegiver,

at gipsvæggene ikke direkte er påvirket af vand fra bruseren, i modsætning

til betonvæggene, bedes skønsmændene besvare følgende

Spørgsmål A:

Anser skønsmændene den stedfundne påføring af pregmer for uvirksom?

Svar A:

Nej.

Spørgsmål B:

Hvordan forklarer skønsmændene, at det manglende flisenedfald på

gipsvæggene af skønsmændene er begrundet dels i gipsvæggenes evne til at

opsuge vandet, dels i den omstændighed, at væggene netop ikke direkte

påvirkes af vand fra brusenichen i hjørnet imellem de 2 betonvægge.

Svar B:

Gipspladevæggenes evne til at opsuge vand skal bl.a. forståes som

optagelse af rumfugtigheden i forbindelse med brusebadning. Såfremt en

brusevæg udført i gips bliver udsat for konstant vandpåvirkning i forbindelse

med en bruseniche, vil der såfremt fuger i hjørne og overkant vægfliser ikke

er tætte på længere sigt, opstå en vandmætning af gipsfladen, hvorefter

»papiret« på gipspladen vil blive mørnet og dermed løsne

vægfliserne. .....

Svar-ad 5.1.

Omfanget af de besigtigede steder, hvor nedfaldne/nedtagne fliser er

undersøgt, er angivet i skønserklæringerne.

Som angivet i skønserklæringen a 1989.08.09 svar 3. e er tilfældet af slip

imellem flise og lim af mindre omfang.

Dette er yderligere tilkendegivet i erklæring af 1990.03.05 svar 5.

Det konstaterede forhold tilskønnes ingen væsentlig betydning, men er

konstateret i nr. 52 st.tv.'

I erklæringen af 30. december 1991 hedder det bl.a.:

»Som angivet i tillægserklæringen af 1990.03.05, svar 2 er det

skønsmændenes opfattelse, at betonelementernes spændinger og fugtindhold er

medvirkende årsag til skaderne.

Det er ikke skønsmændenes opfattelse, at langtidsspændinger er en fejl ved

selve elementet og produktionen, men er en naturlig årsag der forekommer i

alle producerede betonelementer

Et betonelements »alder« har betydning for

flisemonteringstidspunktet og dermed flisernes vedhæftning.

Det er skønsmændenes umiddelbare opfattelse, at der i produktionen af

betonelementer ikke er fraveget punkter i projektbeskrivelsen 06.0

Betonelementer, hvad angår kontrolforanstaltninger og kvalitetskrav. Det er

herunder forudsat, at leveranceplaner og -tider er aftalt med tilsynet og

råhusentreprenøren i h.t. beskrivelsen pkt. 04.'

Der er under den mundtlige forhandling afgivet forklaring af chefingeniør

P, A/S A2, bygningskonstruktør O og ingeniør Q, A4 A/S og A/S A5 samt af

syns- og skønsmændene.

Chefingeniør P har forklaret blandt andet, at han ved byggeriet var leder

af byggelederafdelingen. Der var tale om et helt sædvanligt projekt. A2

foreskrev som ingeniørfirma betonelementerne og udarbejdede tidsplan, medens

A1 foreskrev murerarbejdet, herunder fliseopsætningen. Anvendelsen af R

fliseklæber i stedet for den foreskrevne »D« fliseklæber kender han

intet til. Det sker ofte, at en entreprenør beder om at anvende et andet

produkt. Det bliver i givet fald forelagt fagtilsynet og der indgås aftale om

ændringen. Både »D« og »R« er anerkendte produkter, der

anvendes i flæng. Uanset beskrivelsen i bilag 2, pkt. 4.03 og 4.04 er der

fuget i alle fire hjørner og ved overgang fra sokkelflise til øvrig fliser.

Der er ikke fuget mellem øverste flise og væggen. Ved elementsamlinger er der

anvendt en standardløsning med en elementfugeudstøbning med ekspanderende

mørtel. Han har ikke selv set det samlede skadesbillede, men efter

varmemesterrapporten var der løse fliser i samtlige baderum. Det var på

betonelementerne, mest på facadeelementerne, hvor der ikke er nogen samling,

idet facadeelementerne har samme bredde som badeværelserne. Han mener ikke

den manglende fuge har betydning. Fliserne stod ud fra væggen i en lodret bue

- lodret akse. Ved »svind« bliver elementerne mindre på alle leder.

Svind indtræder i løbet af kort tid. Svind skyldes dels fordampning af

betonens fugtindhold, dels er der tale om en kemisk proces. Han er ikke

bekendt med betonens fugtindhold. »Krybning« opstår imidlertid som

følge af belastning, dels elementets egen belastning, dels fra overliggende

elementer m.v. Der er tale om en lodret påvirkning, der medfører

sammentrykning. Skadesbilledet med lodret akse tyder ikke på krybning.

Fliserne buler, fordi de ikke følger svindet i elementerne. Hvis limen ikke

kan tåle det, løsner fliserne. Hvis der ikke havde været modhold i hjørnerne,

ville fliserne ikke have bulet ud. Der var tale om en sædvanlig tidsplan.

Byggetiden var 13 måneder. Der var i forløbet maksimalt 3 uger forsinkelse.

Han ved ikke, hvornår elementerne var produceret. Entreprenørerne, der selv

havde været med til at udarbejde tidsplanen på grundlag af en udbudstidsplan,

tog ikke noget forbehold overfor tidsplanen. Ved udarbejdelsen af tidsplanen

er der ikke sket nogen vurdering af betonens fugtindhold, dette gælder også i

relation til fliseopsætningen. Der blev ikke konstateret noget usædvanligt

ved betonelementerne. Efter opsætningen var der ikke noget at bemærke til

fliseopsætningen, bortset fra et enkelt punkt med med hensyn til manglende

oprensning. Der kan ikke ses bort fra den fugtighed, der tilføres betonen fra

regn, men på et tidspunkt kommer huset under tag. Med hensyn til tidspunktet

for igangsætning af varme, henviser vidnet til syns- og skønserklæring.

Bygningskonstruktør O har forklaret bl.a., at han havde

fliseopsætningsentreprisen. Han har stor erfaring med fliseopsætning, idet

han på det pågældende tidspunkt opsatte fliser i 500-1000 badeværelser om

året. Det var på alle mulige vægge. R blev anvendt, fordi der var mistanke

til den »D«, der var på markedet den gang, idet der havde været

flisenedfald efter opsætning med »D«. Man gik derfor over til

» R«, selvom det var meget dyrere. Det har givet været aftalt. Der

var tale om produkter med samme egenskaber. Man mente, at R havde bedre

bindeevne. Det viste sig senere, at R ikke var vandfast. Det flækker i limen,

d.v.s., at der er limrester både på betonen og på flisen. Med hensyn til den

manglende afrensning i hjørnerne forklarer vidnet, at der ikke er beskrevet

gummifuger i disse hjørner. Ved opsætningen er det umuligt at undgå, at der

flyder lim ud. Det renses af med en pind. Der vil herefter være luft, men der

vil være lim tilbage. »Pindemetoden« er en ganske normal procedure.

Han vil ikke tro, at der er forskel på mørtelresterne og den almindelige

fugemørtel. Mørtelfabrikanterne søger at lave en mørtel der er så elastisk

som muligt. Efter fugning med mørtel bruges pinden igen. Dilitationsfuger

over elementsamlingerne er ikke foreskrevet og er ikke udført. Han mener

ikke, han var opmærksom på forholdet dengang. Der er ikke ført lim helt op.

Væggen over fliserne er normalt behandlet, f.eks. malet første gang. Hvis der

påsmøres lim helt op, vil der skabes en bræmme. Derfor holdes limen ca. 1 cm

under overkanten. Det er en helt normal procedure. Efter fliseopsætningen

fuges overkanten med flisemørtel. Der er talt meget om, hvor stor en del af

flisen, der skal være påsmurt lim. Vidnet mener 80-85% er rigeligt, hvis der

er stabilt underlag. Den manglende cm er uden betydning. Både gips og beton

er blevet primet for at forsegle overfladen. Vidnet kan ikke forklare, at

fliserne i det omhandlede byggeri er gået fra mellem lim og primer.

Vidnet Q har forklaret bl.a., at efter produktionen lagres elementerne,

men muligheden for naturlig udtørring er ikke til stede. Miljøklasse C i

beskrivelsen betyder maksimalt 70% vand i forhold til cementen. Der er blevet

leveret elementer med lavere vandcementtal, typisk et vandcementtal på 0,55

(55%). I forbindelse med syns- og skønsmændenes svar på spørgsmål i

erklæringen af 12. april 1991 har vidnet forklaret, at det samme ville ske

med betonelementer. Fugt i betonelementer vil gå ind i huset, hvis det er

»lettest«, men 3/4 af året vil fugten gå ud på grund af damptrykket

indefra. Vidnet tror, at primeren har været på acrylbasis.

Syns- og skønsmændene har forklaret blandt andet, at der i

skønserklæringen af 9. august 1989 under spørgsmål 3, punkt a-e, nævnte er de

væsentligste årsager. Hvis de nævnte punkter havde været udført korrekt,

ville der have været krympninger, men fliserne ville ikke været faldet ned

»i nær det omfang«. Der har været forholdsvis kort tid fra

produktionen af elementerne til fliseopsætningen. Ifølge de foreliggende

oplysninger er elementerne leveret primo 1983. Ifølge referat af 6. byggemøde

er elementmontagen påbegyndt umiddelbart efter den 19. januar 1983. Ifølge

referat af 8. byggemøde den 17. februar er der monteret 75% i etage 3 fra

modul A-M. Ifølge referat af byggemøde den 3. maj er monteringen i modul N-Q

afsluttet og vægfliserne er færdige i opgang 1, d.v.s. ca. 3 - 3 1/2 måned

fra monteringen af elementerne. Der foreløber ca. 5-6 måneder fra

produktionen inden risikoen for restkrympning er af lille størrelsesorden,

alt afhængig af lagring og udefra kommende fugt. Vejrliget kan bevirke, at

der optages fugt. Desto mere vand skal der afgives. Der vil herefter være et

lille restsvind, men det ville nok være uden betydning, hvis selve

påsætningen var i orden, herunder specielt, at der ikke er rester af limmasse

og mørtel i hjørnerne og at der er silicone foroven. Der er oplyst, at

opvarmning er påbegyndt ca. 14 dage forud for 1. fliseopsætning. Det har også

betydning om man ved fliseopsætningen er gået fra 3. sal og ned eller er

startet nedefra. Det kan ikke ses, hvor fliseopsætningen er startet.

Hjørnerne er helt kompakte af limmasse og cement. Der er ingen steder, hvor

denne kompakthed ikke er konstateret. Når der skrives »ikke

overalt« skyldes det, at der var et sted, hvor hjørnet var i orden og

der var der endda ikke renset helt ud. En lille krympning kan betyde, at

fliserne slipper. Der skal ikke meget til, før der er bevægelse i fliserne.

Træk- og trykspænd foregår fortrinsvis på hjørnefliser. Der er begrænset

indflydelse på de øvrige fliser, men indflydelsen er afhængig af, hvorledes

limen sidder på den øvrige del af fladen. Det anførte under c vedrørende

dilitationsfugerne i elementsamlingerne fremgår af R's opsætningsvejledning

og burde have været medtaget i beskrivelsens opsætningsvejledning, idet

kravet er uafhængigt af, hvilket produkt der anvendes. Både D og R er

almindeligt anerkendte mærker. Det har ikke været muligt at konstatere den

eksakte produktionsdato for elementerne.

Med hensyn til flisepastaens påførelse på øverste flise har syns- og

skønsmændene forklaret, at pastaen skal føres helt op og selvom den er ført

helt op, vil den stadig være påvirkelig af vand, men der skal også være en

vandtæt fuge. Det afgørende er, om der er tæthed foroven, ellers vil der være

samme udvikling, hvis der kommer vand ind. Hvis der er gipsvægge vil disse

ikke blive påvirket på samme måde, idet gips er et »dødt«

materiale. På langt sigt - ca. 20 år - kan der opstå problemer på gipsvægge,

idet R er vandopløseligt. Hvis klæbningen havde været rigtig, ville skaderne

kun være sket i hjørnerne. Bortset fra øverste fliserække er der i det store

og hele limet ordentligt. Der har efterfølgende været mange sager med R. Den

revne, der er fotograferet i forbindelse med besvarelsen af tillægsspørgsmål

1, er kun fundet eet sted. Skønsmændene ser sig ikke stand til at udtale sig

om, hvorvidt det har været muligt at sætte varme på byggeriet på et tidligere

tidspunkt.

Klageren har præciseret sine påstande således, at indklagede A3 principalt

er ansvarlig for hele tabet, subsidiært at indklagede A3 sammen med de

rådgivende er pro rata ansvarlig i et forhold, der fastsættes af

voldgiftsretten, mere subsidært, at A3 og rådgiverne samt de indklagede A4 og

A5 er pro rata ansvarlige i et af voldgiftsretten fastsat forhold og mest

subsidiært, at alle de indklagede er ansvarlige i et af voldgiftsretten

fastsat pro rata forhold.

Klageren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at der er

konstateret mangler, som bør medføre erstatning. Efter syns- og

skønserklæringerne er det godtgjort, at der i overvejende grad er tale om

udførelsesfejl, hvorfor indklagede A3 skal betale erstatning. Ifølge syns- og

skønserklæringen kan fejlen også henføres til projekteringsfejl, hvorfor også

rådgiverne - A1 og A2 - er ansvarlige. I relation til A2 kan det yderligere

anføres, at hvis elementerne på grund af manglende udtørring er årsag til

manglerne, er det A2, der hæfter på grund af manglende tilrettelæggelse i

tidsplanen. Endvidere henfører syns- og skønsmændene manglerne til krympning

i betonen. Såfremt det anses for at have selvstændig betydning, gøres det

endvidere gældende, at de indklagede A4 og A5 pro rata skal betale en

forholdsmæssig andel. I det hele gøres det gældende, at der skal ske en pro

rata fordeling mellem samtlige de indklagede.

De indklagede A1 og A2 har gjort gældende, at ingen af rådgiverne har

begået fejl eller forsømmelser. Selvom der teoretisk måtte være en

projektfejl er der ingen årsagsforbindelse mellem denne teoretiske fejl og

flisenedfaldet.

Rådgiverne er indbyrdes solidarisk ansvarlige, men der er ikke solidarisk

ansvar mellem entreprenøren og rådgiverne, da ABR i så henseende forudsætter

et pro rata ansvar.

Indklagede A3 har gjort gældende, at der ikke er tale om udførelsesfejl og

såfremt det anses for godtgjort, at der er tale om mindre udførelsesfejl, er

de ikke årsag til flisenedfaldet.

De indklagede A4 har gjort gældende, at leverancen ikke har været behæftet

med ansvarspådragende mangler, subsidiært at der ikke er årsagssammenhæng og

mere subsidiært at ansvaret er bortfaldet ved klagerens egen skyld ved

arbejdets tilrettelæggelse.

Voldgiftsretten udtaler:

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at der i det omhandlede byggeri

i badeværelserne er konstateret løse fliser i stort omfang på betonelementer

og især facadeelementer, medens der ikke har kunnet konstateres løse fliser

på gispvægge.

Det må endvidere lægges til grund, at flisevæggene buede udad med lodret

akse, og at der bortset fra det anførte om facadeelementerne er tale om et

ensartet skadesbillede.

Endvidere har der i mindre omfang kunnet konstateres tegn på utætheder ved

gulvafløb og ved faldstammer fra toilet.

Det fremgår af sagen, at det i beskrivelsen foreskrevne D produkt er

ændret til L. Det må lægges til grund, at dette er sket efter aftale.

Ved aftalen om anvendelse er L findes dette fabrikats monteringsanvisning

at være indgået som et led i beskrivelsen.

Det er oplyst, at elementerne er leveret på byggepladsen primo 1983, og at

elementmontagen er startet den 19. januar 1983. Ca. 14 dage før påbegyndelsen

af fliseopsætningen sidst i april er opvarmning af ejendommen påbegyndt. Det

er uoplyst i hvilken del af ejendommen, opvarmningen er startet, ligesom det

er uoplyst, hvor fliseopsætningen er startet.

Efter de afgivne syns- og skønserklæringer og skønsmændenes forklaring i

retten har hjørnerne mellem flisevæggene været »kompakte« af

flisepasta og mørtelrester. Endvidere har der ifølge syns- og skønsmændene

ikke været tilstrækkelig limpåførelse ved overkanten af øverste fliserække,

ligesom fugningen har manglet eller været utilstrækkelig.

Endvidere har der ikke i projektmaterialet været foreskrevet en

dilitationsfuge i fliselaget ud for elementsamlinger.

Syns- og skønsmændene udtaler endvidere, at limmassen har været påført for

for store arealer.

Endelig anfører syns- og skønsmændene som årsag til skaden

»langtidsspændinger« samt et evt. stort fugtindhold i elementerne.

Voldgiftsretten finder, at en væsentlig årsag til de løse fliser er svind

i betonen, dels det kemiske svind, dels udtørringssvindet.

De »kompakte« hjørner mellem fliserne findes at være en

udførelsesfejl, der tildels i forbindelse med, at Ls forskrifter ikke har

været overholdt, er en medvirkende årsag til, at skaden har fået et omfang,

som det har været tilfældet. Derimod findes den omstændighed, at limen

muligvis har været påført i for store arealer efter skadesbilledet ikke at

have haft afgørende betydning. Indklagede A3 A/S findes som følge af disse

udførelsesfejl at være medansvarlig for de skete skader.

Den omstændighed, at der ikke i projektmaterialet er foreskrevet

dilitationsfuge i fliserne ud for elementsamlingerne findes de steder, hvor

dette har været aktuelt, ligeledes at have medvirket til skadens omfang. Den

manglende projektering af denne dilitationsfuge anses for en projektfejl. Da

dilitationsfugen er en følge af elementsamlinger, der er en ingeniøropgave,

findes A/S A2 at være den ansvarlige uanset, at beskrivelse heraf skulle have

været optaget i beskrivelsen af murerarbejdet, der er en arkitektopgave.

Endvidere finder voldgiftsretten, at tilrettelæggelsen af tidsforløbet,

herunder navnlig tidspunktet for elementproduktionen og tidspunktet for

varmepåsætning i forhold til starten på flisearbejdet at have haft betydning

for skaden. Som ansvarlig for den samlede tidsplan findes dette forhold

ligeledes at påføre A/S A2 et medansvar.

Der findes ikke at være godtgjort ansvarspådragende forhold for A1 samt A4

og A/S A5.

Ansvaret mellem A/S A3 og A/S A2 fordeles med 2/3 til A/S A3 og 1/3 til

A/S A2.

Idet der ikke findes at være grundlag for, at klageren skal betale nogen

del af skaden, tilpligtes indklagede A/S A3 at betale 539.039,67 kr. og A/S

A2 at betale 269.519,83 kr. med renter som påstået.

A1 samt A4 A/S og A5 A/S frifindes.

I sagsomkostninger - incl. andel i de af klageren afholdte omkostninger

til syn og skøn - betaler indklagede A3 A/S til klageren 53.000 kr. og

indklagede A2 A/S 26.500 kr.

I sagsomkostninger til de indklagede A4 A/S og A/S A5 betaler klageren

8.000 kr., idet klageren selv endeligt afholder omkostningerne ved syns- og

skønserklæringen af 30. december 1991.

Omkostninger i forholdet med A1 under konkurs og klageren ophæves.

Med hensyn til omkostningerne ved voldgiftsrettens behandling af sagen

forholdes som nedenfor bestemt.

T H I B E S T E M M E S:

Inden 14 dage fra denne kendelses modtagelse betaler indklagede, A3 A/S,

539.039,67 kr. og indklagede, A/S A2, 269.519,83 kr. til klageren, K, alt med

tillæg af procesrente fra kendelsens dato til betaling sker.

A1 under konkurs v/kurator advokat B, A4 A/S og A/S A5 frifindes.

Inden samme frist betaler indklagede A3 A/S 53.000 kr. og indklagede A2

26.500 kr. i sagsomkostninger til klageren.

Ligeledes inden samme frist betaler klageren til de indklagede A4 og A/S

A5 i det hele i sagsomkostninger 8.000 kr.

Omkostningerne i forholdet mellem klageren og A1 under konkurs ophæves.

Omkostningerne ved voldgiftsrettens behandling af sagen betales med 2/3 af

indklagede A3 A/S og 1/3 af indklagede A2 A/S.

København, den 1. marts 1993

J.E. Ahrensbach Vagn Rasmussen Erik Th. Halken

p.v.c.

Per Helwigh

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter