Tvist vedr. stormskade (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tvist vedr. stormskade (* 1)
K E N D E L S E
i
Voldgiftssag nr. C-2673
K A/S
mod
A A/S
I anledning af en tvist mellem klageren, K A/S, og indklagede, A A/S, om
betalingen for nogle ovenlyskupler leveret af klageren som underentreprenør
til en byggeplads, hvor indklagede var hovedentreprenør, og som blev leveret
i stedet for nogle kupler, der var gået til grunde under et stormvejr, har
klageren ved klageskrift af 28. november 1988 indbragt sagen for en i medfør
af »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og
Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret bestående af direktør,
civilingeniør Per Dibbern Johansen, civilingeniør J. Pilgaard Kristensen og
landsdommer Vagn Rasmussen, sidstnævnte som formand.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale
54.240,00 kr. excl. moms subsidiært et af voldgiftsretten fastsat mindre
beløb, alt med tillæg af procesrente fra den 2. december 1988.
Indklagede har påstået frifindelse.
Sagens nærmere omstændigheder er følgende:
Den 11. juni 1987 blev der mellem klageren og indklagede indgået en
entreprisekontrakt vedrørende et byggeri i x-by, hvor klageren som
underentreprenør skulle udføre ovenlysentreprisen for en samlet entreprisesum
på 319.000 kr. excl. moms.
I entreprisekontraktens § 2 om entreprisegrundlag henvises bl.a. til AB 72
»således at forstå, at hovedentreprenøren anses for bygherre og
underentreprenøren for entreprenør.«
I § 9 om ansvar hedder det bl.a.:
».....Materialer, der er leveret på byggepladsen, tilhører bygherren
Læs alt
eller hovedentreprenøren, og disse kan ikke fjernes til skade for denne.
Disse henligger dog for underentreprenørens regning og risiko.
Underentreprenøren har det fulde ansvar for sit arbejde under udførelsen,
og hvor andet ikke er aftalt, er »Almindelige betingelser for arbejder
og leverancer« gældende.'
I § 13 om forsikring hedder det:
»Det påhviler underentreprenøren at tegne forsikringer, der er
nødvendige for hans arbejdsfelt, herunder lovpligtige ulykkes- og
ansvarsforsikringer samt eventuel tyveriforsikring.«
Indklagede tegnede byggeforsikring i forsikringsselskabet »B«. I
vilkårene for den omhandlede forsikring hedder det bl.a.:
»Byggeforsikring
Forsikringen kan bestå af brandforsikring og/eller stormskadeforsikring
mv. ....
23. Hvad omfatter forsikringen
A. Forsikringen omfatter de bygninger mv., der er nævnt i punkt 17, når de
er under opførelse, tilbygning eller ombygning. Herunder større reparationer,
som fx udskiftning af tagbeklædning.
B. Endvidere omfatter forsikringen materialer, der er på byggepladsen, og
som skal monteres i bygningen.
C. Stormskadeforsikringen omfatter ikke glas eller erstatningsmaterialer
herfor.
D. Brand og stormskadeforsikringen omfatter ikke midlertidige anlæg,
herunder forskallinger, afstivninger og stilladser samt redskaber, værktøj og
arbejdsskure.«
Under et stormvejr natten mellem den 27. og 28. oktober 1987 blæste 24
leverede ovenlyskupler ned fra taget. 19 af kuplerne blev ødelagt og
genleveret.
Der blev i den anledning indgivet skadesanmeldelse til »B«. Det
oplystes, at der var blæst en palle med 24 stk. lys ned fra taget samt, at
alle lys var fastspændt med stålbånd. Der blev krævet udbetalt erstatning for
de ødelagte 19 ovenlyskupler med det i påstanden nævnte beløb, der fremkommer
således: Kupler excl. karme 46.816,00 kr., transport 5.424,00 kr. og
ophejsning 2.000,00 kr.
I skrivelse af 16. november 1987 afviste »B« at betale
erstatning. I skrivelsen anføres, at når der ikke kan ydes erstatning,
skyldes det, at stormskadeforsikringen i byggeforsikring undtager glas og
erstatningsmaterialer herfor.
Ved skrivelse af 6. april 1988 afviste indklagede at refundere tabet i
forbindelse med stormskaden, idet der henvistes til, at den tegnede
forsikring efter forsikringsselskabets oplysninger er helt almindelig og at
indklagede ikke ud fra det foreliggende kontraktsmateriale, herunder AB 72 er
forpligtet til at tegne stormskadeforsikring med udvidet dækning. Efter
fornyet henvendelse fastholdt indklagede i skrivelse af 28. juni 1988 sit
standpunkt.
Forinden sagens indbringelse for voldgiftsretten er der af klageren
indhentet responsum fra advokat, C og af indklagede fra forsikringsselskabet
»B«.
De pågældende responsa er efter parternes samstemmende anmodning indgået i
sagsmaterialet.
Der er til brug for sagen af sagens parter indhentet udtalelser fra
Assurandørsocietetet.
I skrivelse af 14. april 1989 hedder det:
»..... kan societetet oplyse, at en sædvanlig brand- og
stormskadeforsikring, der opfylder kravene i AB 72, § 21, stk. 3, ikke
omfatter skade på glas som følge af storm.«
I skrivelse af 12. marts 1990 hedder det:
»..... kan det oplyses, at bestemmelsen i AB 72, § 21, stk. 3 efter
Assurandør-Societetets opfattelse må forstås således, at bygherren har pligt
til at tegne og betale en brand- og stormskadeforsikring, som det er rimeligt
og sædvanligt at tegne.
Vilkåret i den tegnede forsikring, hvorefter stormskadeforsikringen ikke
dækker glas eller erstatningsmateriale for glas, er et sædvanligt vilkår i
forsikringer af den pågældende type.
Materialer, som befinder sig på byggepladsen med henblik på montering i
bygningen, vil med undtagelse af glaskuplen og materialedele, der udgør en
integreret del af kuplen, være dækket af forsikringen.«
I skrivelse af 19. juni hedder det:
»..... kan oplyse, at en integreret materialedel f.eks. kan være en
pånittet liste, der ikke umiddelbart kan fjernes fra genstanden.«
I skrivelse af 26. november 1990 hedder det:
»..... oplyse, at de nævnte lyskupler i forsikringsmæssig henseende
betragtes som erstatningsmateriale for glas.«
Direktør D har forklaret, at den udførte opgave var et helt sædvanligt
arbejde. Ovenlysene blev med egen bil med kran transporteret til
byggepladsen, hvor pallerne med ovenlysene blev placeret på taget. Karmene
blev monteret. I forbindelse med kontrakten blev forsikringsforholdene ikke
specielt drøftet. Klageren har selv tegnet normal ansvarsforsikring. Klageren
er ikke blevet oplyst om undtagelserne fra stormskadeforsikringen. Klageren
har en transportforsikring indtil afleveringen, men der kan ikke tegnes
forsikring til dækning af den omhandlede skade. Klageren har ikke tidligere
været ude for en lignende skade.
Klageren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at indklagede ikke
har opfyldt sin pligt til at tegne forsikring for hele arbejdet, således som
det fremgår af AB 72, § 21, stk. 3. I det mindste havde indklagede været
forpligtet til at oplyse om forsikringens begrænsede dækning. Indklagede må
derfor erstatte klageren tabet.
Klageren har nærmere anført, at ifølge AB 51, § 13, stk. 2 var bygherren
forpligtet til at tegne brandforsikring »tilstrækkelig stor til at
omfatte alle værdier, der indgår endeligt i anlægget, - derunder også
tilførte materialer - på byggepladsen.« Bestemmelsen blev ved AB 72
ændret til ordlyden i § 21, stk. 3. Ved ændringen skete der udvidelser
således, at bygherren tillige var pligtig at tegne og betale
stormskadeforsikring. Ved den ændrede formulering fra »alle
værdier.....« til »hele arbejdet.....« tilsigtedes derimod
ikke nogen realitetsændring.
Ifølge § 21, stk. 1 bærer entreprenøren risikoen indtil afleveringen, men
det modsvares af bygherrens forsikringspligt. Selv om det ikke bestrides, at
den tegnede forsikring har et dækningsomfang, der svarer til andre selskaber,
bør indklagede betale klageren hans udgifter, da forsikringspligten er
absolut og obligatorisk. Klageren må stilles som forsikringen havde været
tegnet. Bestemmelsen om »rimelig og sædvanlig forsikring«
vedrørende selvforsikrer er anført i en anden relation og kan ikke overføres
på bestemmelsens 1. led, der er uden forbehold af nogen art. Klageren måtte
gå ud fra, at hans produkter var dækket. Indklagede burde i det mindste have
oplyst klageren om forbeholdet i dækningen, således at klageren havde haft
mulighed for at afdække sin risiko. Bestemmelsen i entreprisekontraktens § 13
medfører ingen ændring heri. Enhver entreprenør måtte gå ud fra, at der var
tegnet forsikring.
Indklagede har gjort gældende, at der er tegnet den forsikring, som
indklagede har været forpligtet til at tegne i medfør af AB 72, § 21, stk. 3,
ligesom det afvises, at indklagede har tilsidesat sin oplysningspligt.
Det er nærmere anført, at § 21, stk. 3, kun medfører en pligt til at tegne
rimelig og sædvanlig forsikring svarende til, hvad der i samme bestemmelse er
bestemt om dækningsomfanget ved selvforsikrer. Der kan ikke være videregående
forpligtelse i private entrepriseforhold. At forsikringen har været
sædvanlig, fremgår af B's redegørelse og de indhentede responsa fra
Assurandørsocietetet. Direktør D har selv forklaret, at han ikke var i stand
til at tegne forsikring. Umulighed forpligter ingen.
Indklagede har ikke haft nogen pligt til at underrette klageren. Klagerens
uvidenhed om forsikringens dækningsomfang må være hans risiko.
Entreprisekontraktens § 13, stk. 1 må være en opfordring for klageren til at
foretage en nærmere undersøgelse.
Klageren havde ikke nogn grund til at regne med, at der var tegnet en
anden forsikring end den sædvanlige. Det er ikke realistisk at ændre mange
års praksis.
Voldgiftsretten udtaler:
Det lægges til grund, at den af indklagede tegnede forsikring har et
dækningsomfang svarende til, hvad der er sædvanligt for forsikringer tegnet
til opfyldelse af forsikringspligten i AB 72, § 21, stk. 3.
Klageren er ikke særskilt gjort bekendt med dækningsomfanget og
entreprisekontraktens § 13 findes ikke at have givet klageren særlig
anledning til at foretage nærmere undersøgelse af dækningens omfang.
I det foreliggende tilfælde indebærer den begrænsede dækning, at klageren
som »glasentreprenør« ikke på samme måde som andre entreprenører er
forsikret for stormskader på materialer leveret til byggepladsen, hvilket med
hensyn til § 21, stk. 3 i realiteten indebærer en fravigelse fra den iøvrigt
indgåede aftale om, at AB 72 finder anvendelse.
Uanset, at den tegnede forsikring må anses som sædvanlig, findes
indklagede - i hvert fald i det foreliggende tilfælde, hvor en ikke
uvæsentlig del af de til byggepladsen leverede materialer er gået til grunde
- ved ikke udtrykkeligt at have gjort klageren bekendt med den begrænsede
dækning, at være pligtig at betale klageren det opgjorte tab som følge af
stormskaden.
Klagerens påstand tages herefter til følge som nedenfor bestemt.
T H I B E S T E MM E S:
Inden 14 dage fra denne kendelses modtagelse betaler indklagede A A/S, til
klageren K A/S, 54.240,00 kr. (excl. moms) med tillæg af procesrente fra den
2. december 1988 til betaling sker samt sagens omkostninger med 8.000,00 kr.
De med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger betales
af indklagede.
København, den 10. januar 1992
Per Dibbern Johansen Vagn Rasmussen J. Pilgaard Kristensen
p.v.c.
G. Stark
Lignende dokumenter
- Voldgift, konkurs Retsinformation · 24. september 1997
- Tvist mellem bygherre og hovedentreprenør om opgørelsen af deres mellemværende efter opførelsen af byggeriet (dagbod mm). (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Krav som følge af ophævelse af entreprisekontrakt Retsinformation · 24. september 1997
- Tvist vedr. biintervenientens betaling af sagsomkostninger samt voldgiftsrettens omkostninger. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Betaling for ekstraarbejder (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Tvist om mangler og konstruktionsfejl ved 45 kædehuse Retsinformation · 24. september 1997