Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 101B FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (UDVIDET PERSONKREDS FOR FLYGTNINGEBESTEMMELSER, ADGANG FOR KOMMUNER TIL AT INDBRINGE SPØRGSMÅL OM LEJENS STØRRELSE FOR HUSLEJENÆVN OG BOLIGRET)

1995/1 LSF 101 BLovforslag som fremsatFolketinget20. december 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4.

august 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 204 af 29. marts 1995 og § 5 i lov

nr. 385 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. For lejligheder omfattet af kapitel II i lov om

midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe

spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 15 i samme lov. For

lejligheder omfattet af kapitel IV A i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens

størrelse for huslejenævnet efter § 29 f i samme lov. For lejligheder

omfattet af kapitel VIII i lov om leje kan kommunalbestyrelsen indbringe

spørgsmålet om lejens størrelse for boligretten efter § 49 i den pågældende

lov.«

2. I § 24 d, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og

i § 24 e, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 8, stk. 8« til: »§

8, stk. 9«.

3. I § 26, stk. 3, ophæves 2. pkt., og i stedet

indsættes:

»Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25 a, stk. 4, hvis den er

ydet efter § 25 a, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen

mellem lejen uden fradrag af boligstøtte i måneden forud for det tidspunkt,

hvor lejeren på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 25 a, og den

til enhver tid gældende leje, jf. § 10. Den seneste boligsikring nedsættes

efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter § 27, stk. 1 og 2.«

4. I § 27, stk. 2, nr. 1 og 3, og stk. 4,

indsættes efter »§ 25«: »eller § 25 a«, og i stk.

6 og 7 indsættes efter »§ 25«: », § 25 a«.

5. Efter § 39 indsættes som ny paragraf i kapitel 7:

»§ 39 a. Bliver kommunalbestyrelsen vedrørende lån ydet efter

Læs alt

§ 31, stk. 2, eller § 32, stk. 1, nr. 2-4, anmodet om at frafalde panteretten

uden fuld dækning for det ydede lån, eller begæres ejendommen solgt på

tvangsauktion, giver kommunalbestyrelsen straks meddelelse herom til

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Hypotekbanken varetager

herefter såvel kommunalbestyrelsens som statskassens interesser for

lånet.«

6. I § 55, stk. 1, indsættes som 2. og 3.

pkt.:

»Lån ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Har lejeren måttet

fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf.

§ 54, stk. 1, 2. pkt., ydes lån dog af den hidtidige opholdskommune.«

7. I § 59 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Lån kan kun ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Er

lejerens hidtidige bolig beliggende i en anden kommune, kan det dog aftales,

at lån ydes af fraflytningskommunen. Har lejeren måttet fraflytte sin

hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf. § 54, stk. 1,

2. pkt., kan lån dog også ydes af den hidtidige opholdskommune.«

8. § 65 affattes således:

»§ 65. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på

personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har

fået opholdstilladelse efter en af følgende bestemmelser:

1) Udlændingelovens §§ 7 eller 8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en

opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2,

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en

i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse

efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen

kan tilbageføres til en sådan person, eller

5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til

personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter

en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,

6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en

ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i

nr. 2 og 3,

7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en

asylsøgende udlænding,

8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge

af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens §

9, stk. 2, nr. 4, eller

9) udlændingelovens § 9, stk. 2, efter at være meddelt afslag på ansøgning

om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.«

9. § 75, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Udgifter til boligstøtte til udlændinge med

opholdstilladelse efter de i § 65 nævnte bestemmelser i udlændingeloven

refunderer staten med 100 pct. i 61/2 år efter datoen for

opholdstilladelsen.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4.

august 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 204 af 29. marts 1995 og § 5 i lov

nr. 385 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 indsættes som nyt stykke:

» Stk. 2. For lejligheder omfattet af kapitel II i lov om

midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe

spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 15 i samme lov. For

lejligheder omfattet af kapitel IV A i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens

størrelse for huslejenævnet efter § 29 f i samme lov. For lejligheder

omfattet af kapitel VIII i lov om leje kan kommunalbestyrelsen indbringe

spørgsmålet om lejens størrelse for boligretten efter § 49 i den pågældende

lov.«.

2. I § 24 d, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og i §

24 e, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 8, stk. 8« til: »§ 8,

stk. 9«.

3. I § 24 g, stk. 2, ændres »50 pct. som tilskud og 50

pct. som lån« til: »40 pct. som tilskud og 60 pct. som lån«.

4. I § 26, stk. 3, ophæves 2. pkt. og i stedet indsættes:

»Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25 a, stk. 4, hvis den er

ydet efter § 25 a, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen

mellem lejen uden fradrag af boligstøtte i måneden forud for det tidspunkt,

hvor lejeren på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 25 a, og den

til enhver tid gældende leje, jf. § 10. Den seneste boligsikring nedsættes

efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter § 27, stk. 1 og 2.«.

5. I § 27, stk. 2, nr 1. og 3, og stk. 4, indsættes efter

»§ 25«: »eller § 25 a«, og i stk. 6 og 7 indsættes

efter »§ 25«: », § 25 a«.

6. § 31, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Den beregnede boligydelse for ejere udbetales som

lån.«.

7. I § 32, stk. 1, ændres »med halvdelen som tilskud

og halvdelen som lån« til: »som 40 pct. tilskud og 60 pct.

lån«.

8. I § 33 ændres »888 kr.,» til: »1.932

kr.,».

9. I § 34 ændres »1.560 kr.,» til: »1.932

kr.,».

10. Efter § 39 indsættes som ny paragraf i kapitel 7:

»§ 39 a. Bliver kommunalbestyrelsen vedrørende lån ydet efter

§ 31, stk. 2, eller § 32, stk. 1, nr. 2-4, anmodet om at frafalde panteretten

uden fuld dækning for det ydede lån, eller begæres ejendommen solgt på

tvangsauktion, giver kommunalbestyrelsen straks meddelelse herom til

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Hypotekbanken varetager

herefter såvel kommunalbestyrelsens som statskassens interesser for

lånet.«.

11. I § 55, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Lån ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Har lejeren måttet

fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf.

§ 54, stk. 1, 2. pkt., ydes lån dog af den hidtidige opholdskommune.«.

12. I § 59 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Lån kan kun ydes af den kommune, hvori boligen

ligger. Har lejeren måttet fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af

sanering eller byfornyelse, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt., kan lån dog også ydes

af den hidtidige opholdskommune.«.

13. § 65 affattes således:

»§ 65. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for

personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har

fået opholdstilladelse efter en af følgende bestemmelser:

1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en

opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2,

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en

i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse

efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen

kan tilbageføres til en sådan person, eller

5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til

personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter

en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,

6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en

ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i

nr. 2 og 3,

7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en

asylsøgende udlænding,

8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge

af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens §

9, stk. 2, nr. 4, eller

9) udlændingelovens § 9, stk. 2, efter at være meddelt afslag på ansøgning

om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.«.

14. I § 72, stk. 1, nr. 17, ændres »888 kr.« til:

»1.932 kr.«.

15. I § 72, stk. 1, nr. 18, ændres »1.560 kr.«

til: »1.932 kr.«.

16. § 75, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Udgifter til boligstøtte til udlændinge med

opholdstilladelse efter de i § 65 nævnte bestemmelser i udlændingeloven

refunderer staten med 100 pct. i 61/2 år efter datoen for

opholdstilladelsen.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Nærværende forslag indeholder tre elementer:

I. Ændringer med henblik på at dæmpe væksten i de offentlige udgifter til

individuel boligstøtte.

II. Udvidelse af den personkreds, der omfattes af boligstøttelovens

gældende flygtningebestemmelser.

III. Forskellige mindre ændringer.

I. Ændringer med henblik på at dæmpe væksten i de offentlige udgifter

til individuel boligstøtte

Det er regeringens målsætning at søge at dæmpe væksten i de offentlige

udgifter til individuel boligstøtte samtidig med, at det sociale sigte med

tildelingen af boligstøtte fastholdes.

Det foreliggende lovforslag indeholder på denne baggrund følgende forslag

til ændringer af den individuelle boligstøtte med henblik på at dæmpe

udgiftsvæksten:

1) Grænsen for det laveste årlige støttebeløb, der kan udbetales

(mindsteudbetaling) forhøjes.

2) Tilskuddet for boligydelsesmodtagere i ejerboliger omlægges til en

lånemulighed.

3) Tilskuddet for boligydelsesmodtagere i andelsboliger m.v. omlægges

delvis til en lånemulighed.

Ad 1. Det foreslås, at det mindste beløb, der kan udbetales i

boligstøtte, fastsættes til 1.932 kr. årligt (svarer til 2.004 kr. i

1996-niveau) for såvel lån som tilskud. Mindsteudbetalingen efter de gældende

regler er henholdsvis 888 kr. for tilskud og 1.560 kr. for lån (svarer til

henholdsvis 924 kr. og 1.608 kr. i 1996-niveau).

Ad 2. Boligydelse til ejerboliger udbetales i dag med 80 pct. af

ydelsen som lån og 20 pct. som tilskud.

Det foreslås, at boligydelse til pensionister i ejerboliger fremover skal

udbetales 100 pct. som lån.

Ad 3. Boligydelse til andelsboliger udbetales i dag med 50 pct.

som lån og 50 pct. som tilskud.

Det foreslås, at låneandelen forøges til 60 pct., således at boligydelse

til pensionister i andelsboliger udbetales med 40 pct. som tilskud og 60 pct.

som lån.

II. Udvidelse af den personkreds, der omfattes af boligstøttelovens

flygtningeregler

Der foreslås en udvidelse af personkredsen for anvendelse af de

eksisterende flygtningebestemmelser i boligstøtteloven, så disse kommer til

at omfatte alle bosniske flygtninge med opholdstilladelse i Danmark samt

visse andre flygtninge, der i dag ikke er omfattet af disse bestemmelser.

Det fremgår af 1. delrapport fra Indenrigsministeriets udvalg vedrørende

integration af bosniske krigsflygtninge, flygtninge og indvandrere, at den

personkreds, der er omfattet af boligstøttelovens nugældende

flygtningebestemmelser om særlig statsrefusion og om udvidet adgang til

beboerindskudslån, ikke omfatter flygtninge, der måtte få opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5. (Denne bestemmelse vedrører

midlertidig opholdstilladelse til bosniske krigsflygtninge, der får afslag på

asyl, men som fortsat har behov for midlertidig beskyttelse her i landet).

Bestemmelserne i boligstøtteloven stiller således de bosniske

krigsflygtninge, der får midlertidig opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr.

5, ringere end sådanne flygtninge, der får asyl efter udlændingelovens § 7.

Det fremgår endvidere af rapporten, at Dansk Flygtningehjælp har modtaget

et større antal flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,

stk. 2, nr. 4, der ikke er omfattet af den udvidede låneadgang.

Med henblik på at skabe overensstemmelse mellem boligstøtteloven og

udlændingeloven foreslås på denne baggrund at udvide den personkreds, der

omfattes af boligstøttelovens flygtningebestemmelser om refusion og om

beboerindskudslån, til at omfatte også flygtninge, der har fået

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, efter at have fået

afslag på asyl efter udlændingelovens § 7. Denne personkreds omfatter dels de

nævnte bosniske flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,

stk. 2, nr. 5, dels den nævnte personkreds med opholdstilladelse efter § 9,

stk. 2, nr. 4.

Samtidig foreslås, at personkredsen omfattet af reglerne om

beboerindskudslån til flygtninge udvides, således at den fuldt ud svarer til

refusionsbestemmelsens personkreds. Bestemmelserne vil efter en forventet

ændring af bistandslovens flygtningerefusionsbestemmelse fuldt ud svare

hertil.

Det bemærkes, at der ved lovforslag L 41, fremsat den 11. oktober 1995, er

stillet forslag om yderligere udvidelse af udlændingeloven med § 9, stk. 2,

nr. 6, om opholdstilladelse for visse udlændinge fra Serbien-Montenegro.

Personer med opholdstilladelse efter denne bestemmelse vil være omfattet af

de foreslåede bestemmelser i boligstøtteloven om personer, der får

opholdstilladelse efter afslag på asyl.

III. Forskellige mindre ændringer

Det foreslås, at der gives kommunalbestyrelsen adgang til, når kommunen

vurderer, at lejen bør nedsættes ved boligstøtteberegningen, tillige at

indbringe spørgsmålet om lejens faktiske størrelse - dvs. den husleje lejeren

skal betale sin udlejer - for huslejenævn eller boligret.

Det foreslås, at de såkaldte frivillige beboerindskudslån - på samme måde

som det allerede gælder for de pligtmæssige lån - kun skal kunne ydes af den

kommune, hvori boligen er beliggende, idet der har været rejst kritik af, at

en kommune efter de gældende regler kan yde lån til en borgers flytning til

en anden kommune uden tilflytningskommunens medvirken.

I relation til reglerne om tilbagebetaling af boligydelseslån foreslås en

hjemmel for Hypotekbanken til at varetage statens interesser ved salg af

ejerboliger, hvorpå der er tinglyst boligydelseslån.

Endelig foreslås to rent tekniske præciseringer i §§ 26 og 27 om

byfornyelsesboligstøtte. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.

Økonomiske og administrative bemærkninger

Lovforslaget indeholder følgende forslag med økonomiske konsekvenser:

1) Forøgelse af minimumsbeløbet for den årlige udbetaling af boligsikring

og boligydelse som henholdsvis tilskud og lån til 2.004 kr. i 1996.

2) Omlægning af tilskud til boligydelsesmodtagere i ejerbolig til en

lånemulighed.

3) Ændring af betaling af boligydelse til pensionister i andelsboliger til

40 pct. som tilskud og 60 pct. som lån.

4) Udvidelse af personkreds med flygtningestatus.

Forslaget om at give kommunerne adgang til at indbringe spørgsmålet om

huslejens størrelse for huslejenævn eller boligret i forbindelse med

boligstøtteberegningen skønnes hverken at have økonomiske eller

administrative konsekvenser.

Ad 1. Efter de nugældende regler udgør det laveste årlige

støttebeløb, der kan udbetales, 924 kr. for tilskud og 1.608 kr. for lån i

1996.

Det foreslås at forøge minimumsbeløbet for udbetaling af boligsikring og

boligydelse som tilskud og lån til 1.932 kr. (1994-niveau), svarende til

2.004 kr. i 1996.

Forslaget medfører en reduktion af boligstøtten for husstande, der får

beregnet en boligstøtte i form af tilskud på under 2.004 kr. i 1996.

Ligeledes vil forslaget berøre pensionisthusstande, der får beregnet et

boligydelseslån på under 2.004 kr. i 1996.

På grundlag af kørsler på Økonomiministeriets lovmodel skønnes forslaget

at berøre godt 11.000 boligstøttemodtagere, som vil tabe mellem 900 kr. og

2.004 kr. årligt i boligstøtte som tilskud. Under 10 pct. af de husstande,

der oplever tab, er børnefamilier. Godt 2/3 af de husstande, der vil opleve

tab, vil være sikringsmodtagere uden børn, som får boligstøtten beregnet

efter 15%-reglen.

Forslaget om at hæve minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån skønnes

stort set ikke at have nogen indflydelse på antallet af

boligydelsesmodtagere, da et meget begrænset antal modtagere i praksis får

udbetalt lån på under 2.004 kr. om året.

Forslaget skønnes at medføre offentlige besparelser til boligstøtte på 20

mill. kr. (1996-priser) i hvert af årene 1996-99. Heraf vedrører 15 mill. kr.

boligsikring og 5 mill. kr. boligydelse. De statslige besparelser som følge

af forslaget skønnes at udgøre godt 11 mill. kr. i hvert af årene 1996-99,

mens de kommunale besparelser udgør knap 9 mill. kr. i 1996 og de følgende

år.

Ad 2. Da afskaffelse af tilskuddet til pensionister i ejerboliger

erstattes af en lånemulighed, vil samtlige støttemodtagere have mulighed for

at oppebære en uændret boligydelse således, at ingen vil opleve uønskede

likviditetsforringelser.

Det gennemsnitlige tilskud udgør 3.000-4.000 kr., og størrelsen af

tilskuddet udgør mellem 0 og 4.000 kr. for ca. 70 pct. af støttemodtagerne,

og mellem 4.000 og 6.000 kr. for de resterende ca. 30 pct. af modtagerne.

Antallet af husstande, der modtager boligydelse i ejerboliger, skønnes at

udgøre godt 12.000 i 1996. På baggrund af erfaringerne fra tidligere år

ventes det, at der i gennemsnit udbetales ca. 35 pct. af de maksimalt

opnåelige lån i 1996.

Den umiddelbare offentlige besparelse ved dette forslag vil være en

tilskudsreduktion på 40-50 mill. kr. Det må imidlertid antages, at

tilskudstabet i en vis udstrækning vil blive kompenseret af en forøget

låntagning. Hvis lånene forøges med 35 pct. heraf, vil besparelsen udgøre ca.

30 mill. kr. Det må dog antages, at låneforøgelsen vil være større på kort

sigt i forbindelse med bortfald af tilskud, og det skønnes derfor med

betydelig usikkerhed, at den samlede offentlige besparelse i 1996 vil udgøre

omkring 22 mill. kr., mens den vil vokse til omkring 32 mill. kr. i 1999.

Mindreudgifterne vedrører alene boligydelse, hvorfor den statslige

besparelse med betydelig usikkerhed skønnes at blive godt 16 mill. kr. i

1996, stigende til 24 mill. kr. i 1999. Den kommunale besparelse ventes at

blive knap 6 mill. kr. i 1996, stigende til 8 mill. kr. i 1999.

Ad 3. For dette forslag gælder, som for forslaget vedrørende

ejerboliger, at ingen støttemodtagere vil opleve uønskede

likviditetsforringelser, da der er tale om, at en del af tilskuddet omlægges

til lån.

Pensionister i andelsboliger, som modtager boligydelse, får i gennemsnit

et årligt tilskud på godt 8.000 kr. Størrelsen af de udbetalte tilskud udgør

mellem knap 4.000 kr. og op til godt 12.000 kr.

I 1996 skønnes antallet af pensionister, der får boligydelse efter

andelsboligreglerne, at udgøre godt 25.000. På baggrund af de seneste års

udbetalinger ventes den gennemsnitlige støtte at udgøre godt 10.000 kr. pr.

husstand, heraf godt 8.000 kr. som tilskud og ca. 2.000 kr. som lån. De

gennemsnitligt udbetalte lån har de seneste år udgjort en konstant andel på

ca. 20 pct. af det maksimalt opnåelige lån.

Ifølge forslaget skønnes der at blive tale om en umiddelbar besparelse som

følge af tilskudsreduktionen på ca. 40 mill. kr. Hvis lånene forøges med 20

pct. heraf, vil besparelsen udgøre godt 30 mill. kr. Det må dog antages, at

låneforøgelsen vil være større på kort sigt i forbindelse med et bortfald af

tilskud, og det skønnes derfor med betydelig usikkerhed, at besparelsen i

1996 vil udgøre omkring 20 mill. kr., mens den vil vokse til ca. 32 mill. kr.

i 1999.

Mindreudgifterne vedrører alene boligydelse, hvormed ca. 15 mill. kr.

udgør en statslig boligstøttebesparelse, mens ca. 5 mill. kr. udgør en

kommunal besparelse i 1996. Den statslige besparelse skønnes at stige til 24

mill. kr. i 1999, og den kommunale besparelse ventes tilsvarende at stige til

8 mill. kr. i 1999.

Ad 4. Forslaget indebærer, at flygtninge med opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 9, stk. 2, fremover vil få boligstøtte,

beboerindskudslån og dækning af fraflytningsudgifter efter samme regler som

de øvrige flygtninge i boligstøttelovgivningen.

Forslaget vil medføre begrænsede merudgifter til boligstøtte,

beboerindskudslån og garanti for flygtninges fraflytningsudgifter. Herudover

vil forslaget medføre en byrdeomfordeling fra kommunerne til staten, idet

forslaget medfører en forøgelse af den statslige refusion af de nævnte

kommunale udgifter.

Den foreslåede udvidelse af personkredsen i boligstøttelovens §§ 65 og 75

medfører således, at statens refusion af kommunernes udgifter til

boligsikring ændres fra 50 pct. til 100 pct, at refusionen af udgifterne til

boligydelse ændres fra 75 pct. til 100 pct., mens refusionen af udgifterne

til beboerindskudslån ændres fra 66 2/3 pct. til 100 pct. for pligtlån og fra

0 pct. til 50 pct. for frivillige lån. Den statslige refusion af kommunernes

udgifter til flygtninges fraflytningsudgifter er uændret 100 pct., men vil

omfatte en bredere personkreds.

Det skønnes med en vis usikkerhed, at godt 2.500 flygtninge, fordelt på

godt 1.100 husstande, vil få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,

stk. 2, nr. 4, 5 og 6, og dermed være omfattede af den foreslåede udvidelse

af personkredsen i boligstøttelovens §§ 65 og 75. Det forventes, at 1/5 af

flygtningene får tildelt en bolig i hvert af årene 1996-99. Restgruppen

forventes at blive indkvarteret midlertidigt i de centre, der allerede nu

anvendes til personer, der har midlertidig opholdstilladelse.

Boligstøttelovens regler finder i henhold til bistandslovens § 31, stk. 2,

ikke anvendelse i relation til flygtninges ophold i midlertidig

indkvartering.

Forslaget medfører ikke forbedringer af hverken støtte eller lån til de

berørte flygtninge. Dog må det antages, at forhøjelsen af refusionsprocenten

fra 0 pct. til 50 pct. for frivillige beboerindskudslån kan medføre en vis

stigning i antallet af bevilgede lån.

Det forventes på den baggrund, at forslaget vil medføre offentlige

merudgifter til beboerindskudslån.

Forslaget ventes isoleret set at medføre offentlige merudgifter til

individuel boligstøtte, beboerindskudslån samt dækning af flygtninges

fraflytningsudgifter på i alt 0,6 mill. kr. i 1996, stigende til 0,8 mill.

kr. i 1999. Statens merudgifter vil på grund af den ændrede byrdefordeling,

der følger af den foreslåede forhøjelse af refusionsprocenterne, være lidt

større, nemlig 1,3 mill. kr. i 1996, stigende til 5,3 mill. kr. i 1999.

Kommunerne vil i overensstemmelse hermed opleve samlede besparelser på 0,7

mill. kr. i 1996, stigende til 4,4 mill. kr. i 1999. Statens merudgifter

afholdes inden for Boligministeriets driftsramme.

Forslagets samlede økonomiske konsekvenser

Forslagene 1-3 skønnes at medføre merudgifter til kontanthjælp ifølge

bistandslovens § 37 a på 1,4 mill. kr. i 1996 og hvert af de følgende år.

Efter bistandsloven afholdes 50 pct. af udgifterne af kommunerne, mens de

resterende 50 pct. refunderes af Socialministeriet. Merudgifterne på

Socialministeriets område dækkes ved overførsel fra Boligministeriets

driftsramme.

De samlede økonomiske konsekvenser af samtlige fire forslag skønnes at

udgøre en offentlig besparelse på 60,0 mill. kr. i 1996, 71,0 mill. kr. i

1997, 82,0 mill. kr. i 1998 og 82,0 mill. kr. i 1999, jf. nedenstående

oversigt. De samlede offentlige besparelser består dels af besparelser på 62

mill. kr. i 1996, stigende til 84 mill. kr. i 1999, og dels af merudgifter på

2 mill. kr. i 1996, stigende til 2,2 mill. kr. i 1999. Statens andel af

besparelsen udgør 40,8 mill. kr. i 1996, stigende til 53,4 mill. kr. i 1999,

mens den kommunale andel udgør 19,3 mill. kr. i 1996, stigende til 28,5 mill.

kr. i 1999.

Den samlede offentlige besparelse i 1996 vedrører besparelser på 15,0

mill. kr. til boligsikring, 47 mill. kr. til boligydelse samt merudgifter på

0,6 mill. kr. til beboerindskud og på 1,4 mill. kr. til kontanthjælp.

De samlede offentlige merudgifter for alle fire forslag i 1996 og de

følgende år (1996-niveau) 1)2).

---------------------------------------------------------------------

Mill. kr. 1996 1997 1998 1999

---------------------------------------------------------------------

Boligsikring ............... -15,0 -15,0 -15,0 -15,0

- stat ..................... -6,9 -5,7 -4,5 -3,4

- kommune .................. -8,1 -9,3 -10,5 -11,6

Boligydelse ................ -47,0 -58,0 -69,0 -69,0

- stat ..................... -35,3 -43,5 -51,7 -51,6

- kommune .................. -11,8 -14,6 -17,4 -17,5

Beboerindskudslån .......... 0,6 0,6 0,6 0,6

- stat ..................... 0,7 0,7 0,7 0,7

- kommune .................. -0,1 -0,1 -0,1 -0,1

Flygtninges fraflytning .... 0,0 0,0 0,1 0,2

- stat ..................... 0,0 0,0 0,1 0,2

- kommune .................. 0,0 0,0 0,0 0,0

Kontanthjælp ............... 1,4 1,4 1,4 1,4

- stat ..................... 0,7 0,7 0,7 0,7

- kommune .................. 0,7 0,7 0,7 0,7

I alt ...................... -60,0 -71,0 -82,0 -82,0

- stat ..................... -40,8 -47,8 -54,7 -53,4

- kommune .................. -19,3 -23,3 -27,3 -28,5

---------------------------------------------------------------------

1) Besparelser er angivet med (-).

2) Uoverensstemmelser vedr. decimaler skyldes afrunding. Lovforslaget

skønnes ikke at få direkte økonomiske konsekvenser for udgifterne til

pensionsområdet, idet boligstøtte ikke indgår i indkomstgrundlaget for

beregning af sociale pensioner. Det kan imidlertid ikke helt udelukkes, at

stramninger på boligstøtte til pensionister vil medføre et stigende pres på

kommunerne for udbetalingen af personlige tillæg. Det er Socialministeriets

opfattelse, at lovforslaget kun vil have helt minimale økonomiske

konsekvenser for udgifterne til personlige tillæg. Alene det forhold, at

boligstøtte udbetales med en større del som lån i stedet for tilskud, bør

ikke give anledning til større udgifter.

Da lovforslaget fremsættes efter udarbejdelse af

bevillings-/ændringsskrivelse for individuel boligstøtte pr. januar 1996, har

Kommunedata I/S i bevillingsskrivelsen til den enkelte modtager meddelt, at

den beregnede støtte for 1996 betragtes som en a conto betaling, der

efterfølgende eventuelt vil blive reguleret.

Bortset fra eventuel efterregulering vil forslaget ikke medføre

administrative konsekvenser for kommunerne.

Forslaget giver anledning til en vis meradministration hos Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Udgifterne hertil forventes

afholdt indenfor Hypotekbankens ramme.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

EU-retlige aspekter

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter boligstøttelovens § 10 beregnes boligsikring og boligydelse som

udgangspunkt på grundlag af den leje, der rent faktisk betales.

Overstiger lejen i væsentlig grad den normale leje for sædvanlige

lejligheder af tilsvarende størrelse, kan kommunalbestyrelsen efter den

gældende bestemmelse i boligstøttelovens § 11 nedsætte lejen i relation til

boligstøtteberegningen. En sådan afgørelse har ikke virkning i lejeforholdet

mellem lejer og udlejer. Det er ikke i relation til boligstøtteberegningen

afgørende, om lejen er lovlig efter lejelovgivningen, men om den svarer til

det lokale lejeniveau for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse.

Der er således ikke direkte sammenhæng med lejelovgivningens begreb »det

lejedes værdi«, og en leje, som i boligstøttemæssig sammenhæng skønnes

urimelig, kan være fuldt lovlig i henhold til lejelovgivningens regler. En

huslejenævnsafgørelse eller en boligretsdom vil imidlertid ofte kunne være

vejledende for kommunen ved boligstøtteberegningen.

Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen, når kommunen vurderer, at

lejen bør nedsættes ved boligstøtteberegningen efter den gældende

boligstøttelovs § 11, får adgang til tillige at indbringe spørgsmålet om

lejens faktiske størrelse, dvs. den husleje lejeren skal betale sin udlejer,

for huslejenævnet i kommuner, hvor boligreguleringsloven gælder, og for

boligretten i de øvrige kommuner. Ved en sådan sag vil huslejenævn eller

boligret kunne nedsætte lejen, såfremt lejelovgivningens betingelser herfor

er opfyldt. Der er ikke efter lejelovgivningen mulighed for, at en sådan sag

kan føre til en forhøjelse af den hidtidige leje.

Kommunen vil være part i en sådan sag og skal afholde de omkostninger, der

er forbundet hermed. Kommunen kan herunder anke sådanne sager, der er

indbragt af kommunen selv, ligesom kommunen vil være modpart også i

ankesager, hvor udlejeren anker afgørelsen i en sag anlagt af kommunen.

Kommunen kan efter forslaget indbringe spørgsmålet om lejens størrelse til

afgørelse også uden fuldmagt fra lejeren.

Forslaget vil i de fleste tilfælde gøre det lettere for kommunens

boligstøtteadministration at vurdere, til hvilket beløb en urimeligt høj leje

skal nedsættes efter boligstøttelovens § 11.

Samtidig indebærer forslaget, at kommunen som hovedregel vil kunne

medvirke til, at lejen også reelt nedsættes, når den boligstøttemæssigt

vurderes at være for høj. Kommunen kan således indbringe spørgsmålet for

huslejenævn eller boligret i tilfælde, hvor lejeren ikke mener at have

interesse i, at lejen nedsættes, eller hvor lejeren f.eks. af frygt for

chikane eller på grund af tilknytning til udlejeren ikke selv har villet

indbringe spørgsmålet.

En leje, der overstiger det lejedes værdi og lejeniveauet for sædvanlige

lejligheder, kan dog være lovligt aftalt efter lejelovens § 53, stk. 7 eller

8, eller efter boligreguleringslovens § 15 a, stk. 4-5, i boliger indrettet

efter udgangen af 1991, ligesom der lovligt kan være aftalt

forbedringsforhøjelser ud over forbedringens værdi efter lejelovens § 62 b.

En indbringelse af en sådan sag for huslejenævn eller boligret vil således

ikke føre til lejenedættelse, men lejen vil uafhængig heraf fortsat kunne

nedsættes efter boligstøttelovens § 11 til lejeniveauet for sædvanlige

lejligheder.

Til nr. 2

De foreliggende ændringer i nr. 2 er alene af redaktionel karakter.

Henvisningerne i de gældende bestemmelser til § 8, stk. 8, blev fejlagtigt

ikke justeret, da § 8, stk. 8, blev ændret til stk. 9 ved lov nr. 449 af 30.

juni 1993.

Til nr. 3

I forbindelse med, at tilskudsdelen af boligydelsen til andelshavere m.fl.

foreslås nedsat fra 50 til 40 pct., foreslås en tilsvarende reduktion af

tilskuddet for deltagere i kollektive bofællesskaber i ejerboliger.

Der henvises nærmere til bemærkningerne til nr. 7.

Til nr. 4

Ændringen er en redaktionel præcisering af den gældende retstilstand.

I boligstøttelovens § 26 er fastsat en bestemmelse vedrørende den

situation, hvor en boligstøttemodtager omfattes af to på hinanden følgende

byfornyelsesbegivenheder, f.eks. to forbedringer efter hinanden eller

flytning til en erstatningsbolig efterfulgt af en forbedring. Efter

bestemmelsen gælder der en fastfrysningsordning, således at

byfornyelsesboligstøtten vedrørende den første begivenhed fastfryses på

tidspunktet for den anden begivenhed. Den første byfornyelsesboligstøtte

aftrappes efter de regler, den er ydet efter, mens den nye

byfornyelsesboligstøtte vedrørende den anden byfornyelsesbegivenhed

fastsættes og aftrappes efter de regler, der gælder på det tidspunkt, hvor

denne byfornyelse sker.

Fastfrysningsordningen har således som hovedprincip, at

byfornyelsesboligstøtten til den anden begivenhed er uafhængig af den

hidtidige byfornyelsesboligstøtte.

Det foreslås præciseret i boligstøttelovens § 26, stk. 3, hvordan denne

anden byfornyelsesboligstøtte beregnes og aftrappes, således at det heraf

udtrykkeligt fremgår, at denne er uafhængig af den hidtidige

byfornyelsesboligstøtte.

Til nr. 5

Ændringen er af teknisk præciserende karakter. Ved ændringen indsættes en

henvisning, der fejlagtigt ikke var medtaget ved lov nr. 418 af 1. juli 1994

vedrørende byfornyelsesbeslutninger truffet efter udgangen af 1994.

Til nr. 6

Boligsikring udbetales kun til lejere, mens boligydelse til pensionister

kan udbetales til lejere, ejere og andelshavere.

For pensionister i ejerboliger består den boligudgift, hvortil

boligstøtten kan ydes, af renter og afdrag på lån i ejendommen, vej- og

kloakbidrag, ejendomsskatter samt udgifter til ejendommens drift og

vedligeholdelse.

Den beregnede boligydelse for ejere udbetales som 20 pct. tilskud og 80

pct. lån. Lånet kan fravælges helt eller delvist. Som sikkerhed for

tilbagebetaling af boligydelseslån med påløbne renter skal der på ejendommen

tinglyses et skadesløsbrev eller ejerpantebrev. Boligydelseslån forrentes med

halvdelen af Nationalbankens diskonto, og lånet inklusive renter forfalder

ved død eller flytning.

Det foreslås, at muligheden for at yde tilskud til ejere ophæves, således

at hele den beregnede boligydelse eller den del heraf, der ønskes udbetalt,

fuldt ud ydes som lån.

For støttemodtagere, som oppebærer fuldt lånebeløb, vil ændringen ikke

medføre forringelse af den aktuelle likviditet, idet der vil være mulighed

for at oppebære uændret udbetalt boligydelse.

Til nr. 7

Som nævnt i bemærkningerne til nr. 6 ovenfor kan boligydelse til

pensionister udbetales til lejere, ejere og andelshavere.

For pensionister i andelsboliger består den støtteberettigende boligudgift

af boligtagerens løbende bidrag til andelsboligforeningens drift, og denne

boligafgift dækker bl.a. andelsboligforeningens udgifter til renter og

afdrag. Boligudgiften i relation til boligstøtte opgøres med standardtillæg

og standardfradrag efter samme regler som for lejere.

Den beregnede boligydelse for andelshavere udbetales med halvdelen som

tilskud og halvdelen som lån. Lånet kan fravælges helt eller delvist.

Den samme fordeling mellem tilskud og lån gælder også for en pensionist,

der bor i to- eller flerfamilieshus, som pensionisten ejer, for en

pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten

ejer, og for en pensionist, der bor i en bolig, der ejes af et aktie- eller

anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller

lignende.

Det foreslås, at fordelingen mellem tilskud og lån ændres fra 50/50 til

40/60, dvs. at den beregnede boligydelse foreslås udbetalt som 40 pct.

tilskud og 60 pct. lån.

Også for dette forslag gælder, at ingen vil opleve uønskede

likviditetsforringelser, da der er tale om, at tilskuddet omlægges til lån.

Det samme gælder personer over 55 år, der deltager i et kollektivt

bofællesskab i en ejerbolig eller andelsbolig eller lignende, jf. herom nr.

3.

Til nr. 8 og 9

I den gældende boligstøttelovs §§ 33 og 34 findes to beløbsgrænser for

udbetaling af boligstøtte. Den mindste boligsikring og boligydelse, der kan

udbetales i form af tilskud, udgør 888 kr. (svarer til 924 kr. i

1996-niveau). For boligydelse i form af lån er mindstegrænsen 1.560 kr.

(svarer til 1.608 kr. i 1996-niveau).

Det foreslås, at begge beløbsgrænser hæves til 1.932 kr. (svarer til 2.004

kr. i 1996-niveau).

Til nr. 10

Boligydelseslån sikres ved pant i låntagers ejendom, idet der tinglyses et

skadesløsbrev eller et ejerpantebrev. Der stilles i loven ikke betingelser

om, at lånet skal være sikret inden for ejendommens handelsværdi.

Lånet forfalder ved ejerskifte, jf. boligstøttelovens § 39. Såfremt

ejendommen sælges på tvangsauktion, kan en lav budsum medføre, at der ikke er

dækning til det pågældende pant, hvorved det offentlige påføres tab. I disse

tilfælde er den personlige hæftelse ofte værdiløs. Ved overdragelse i fri

handel kan det være en forudsætning for at kunne sælge ejendommen, at det

offentlige frafalder panteretten uden fuld dækning for lånet. Dette er

primært i situationer, hvor tvangsauktion er en nærliggende risiko.

Den enkelte kommune forestår udbetalingen m.v. af boligydelseslån.

Kommunen står som kreditor, uanset at provenuet ved indfrielse af lånene

fuldt ud tilfalder statskassen.

For at varetage statskassens interesser optimalt foreslås det, at der i

boligstøtteloven indsættes en bestemmelse, hvorefter den enkelte kommune i

visse situationer straks skal give meddelelse til Hypotekbanken. Dette

gælder, hvor kommunen bliver anmodet om at frafalde panteretten uden fuld

dækning for det ydede lån, eller hvor ejendommen begæres på tvangsauktion.

Det foreslås, at Hypotekbanken gives en udtrykkelig hjemmel til i de

pågældende situationer at varetage såvel kommunens som statens interesser.

Hensigten er, at banken vurderer, dels om der i det enkelte tilfælde kan

gives helt eller delvist afkald på pantesikkerhed i forbindelse med salg i

fri handel, dels om der vil være en økonomisk fordel ved, at staten køber en

ejendom på tvangsauktion og videresælger ejendommen for derved i højere grad

at sikre tilbagebetaling af boligydelseslån.

Hypotekbanken har gennem sin administration af udlån til bl.a. landbrug og

boliglån opbygget en ekspertise i håndtering af nødlidende lån. Denne

håndtering giver mulighed for, at statskassens tab på boligydelseslån

minimeres.

Hypotekbanken foretager de fornødne undersøgelser af pantets sikkerhed og

undersøger muligheden for at opnå hel eller delvis dækning for lånet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Hypotekbanken forestår alle

fremtidige forhandlinger om et frivilligt salg af ejendommen eller

sagsbehandlingen ved et salg på tvangsauktion.

Hypotekbanken sørger i nødvendigt omfang for at indhente transport af

kommunens kreditorrettigheder for lånet og sørger herefter for sædvanlige

denunciationer m.m.

Til nr. 11

Ved den foreslåede tilføjelse til § 55 fastslås direkte i lovteksten, at

pligten til at yde lån efter §§ 56-57 til husstande med indkomster under den

deri fastsatte grænse, påhviler den kommune, hvori boligen ligger. Pligten

påhviler dog fraflytningskommunen, hvis ansøgeren har måttet flytte på grund

af sanering eller byfornyelse. Den foreslåede bestemmelse svarer til den

gældende praksis.

Tilføjelsen gælder tilsvarende reglerne i lovens kapitel 11 om

beboerindskudslån til flygtninge, som følge af henvisninger fra kapitel 11

til § 55.

Til nr. 12

Det foreslås, at kun den kommune, hvori en bolig er beliggende, kan yde

frivilligt beboerindskudslån til en lejer, der ønsker at flytte ind i

boligen.

Frivillige lån efter § 59 kan ydes til husstande, hvis indkomst overstiger

den indkomstgrænse, der i §§ 56-57 er fastsat for berettigelse til

beboerindskudslån - et såkaldt »pligtlån«.

Ved forslaget imødegås den kritik, der har været rejst af, at kommuner i

nogle tilfælde har ydet frivillige beboerindskudslån til, at bl.a. økonomisk

og socialt dårligt stillede personer har kunnet flytte til en anden kommune,

uden at tilflytningskommunen har haft indflydelse på, om beboerindskudslån

skulle ydes.

Efter forslaget vil tilflytningskommunen som hidtil - på samme måde som

over for beboere, der i forvejen bor i kommunen - skulle tage stilling til

ansøgninger om lån ud fra de kriterier, der anvendes i den pågældende

kommune.

Det er frit for den enkelte kommune, om frivillige lån overhovedet ydes i

kommunen og i givet fald på hvilke vilkår. Lån skal imidlertid ydes efter

generelle kriterier fastsat i overensstemmelse med de forvaltningsretlige

grundsætninger. En kommune vil, herunder ud fra lighedsgrundsætningen, skulle

anvende samme kriterier for tilflyttere som over for personer, der hidtil har

boet i kommunen.

I tilfælde, hvor lejeren er flyttet på grund af sanering eller

byfornyelse, foreslås, at også fraflytningskommunen skal have adgang til at

yde frivillige lån. Denne ordning stemmer overens med, at det i sådanne

situationer er fraflytningskommunen, der skal yde pligtlån, jf.

bemærkningerne til nr. 11.

Til nr. 13 og 16

Det foreslås, at den personkreds, der efter boligstøttelovens § 65 er

omfattet af lovens kapitel om beboerindskudslån til flygtninge, udvides

således, at den kommer til at svare til den personkreds, hvortil

statsrefusion ydes efter flygtningebestemmelsen i lovens § 75, stk. 2, og at

personkredsen i begge bestemmelser bliver sammenfaldende med den personkreds,

der er omfattet af bistandslovens § 134 a, stk. 1-8.

Samtidig foreslås ved § 65, nr. 9, at begge bestemmelser udvides, så de

omfatter flygtninge, der har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §

9, stk. 2, efter at have fået afslag på asyl efter udlændingelovens § 7.

Ved den foreslåede formulering af boligstøttelovens § 65, nr. 9, omfattes

dels personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr.

5, (som bistandslovens § 134 a, stk. 1, nr. 9), dvs. midlertidig

opholdstilladelse til bosniske krigsflygtninge, der får afslag på asyl, men

som fortsat har behov for midlertidig beskyttelse her i landet, og dels de

personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, der

henvises til på side 200, sidste afsnit, i første delrapport fra

Integrationsudvalget vedrørende bosniske flygtninge, flygtninge og

indvandrere, jf. de almindelige bemærkninger. Den gruppe, som Dansk

Flygtningehjælp her refererer til, består af personer, som er meddelt

endeligt afslag på asyl, men som af andre årsager ikke kan udsendes til

hjemlandet. Eksempelvis kan nævnes irakiske kurdere fra det nordlige Irak,

hvis »hjemland« i asylretlig henseende er det kurdisk kontrollerede

område i Nordirak, hvortil eneste mulighed for indrejse er via Tyrkiet, men

hvor dette ikke har været muligt, og afghanske statsborgere, som ikke kan

sendes hjem til det eller de områder, hvor asylmyndighederne har vurderet, at

de pågældende ville kunne opholde sig uden at risikere asylrelevant

forfølgelse, fordi indrejse via hovedstaden Kabul for tiden ikke er mulig, og

hvor områderne ikke kan nås via nabolandene, eller nabolandene ikke har

ønsket at medvirke til indrejse herfra.

Personer med opholdstilladelse efter den ved lovforslag L 41 (fremsat den

11. oktober 1995) foreslåede § 9, stk. 2, nr. 6, i udlændingeloven, vil

ligeledes være omfattet. Det drejer sig om udlændinge fra Serbien-Montenegro,

hvis indrejse i Serbien-Montenegro ikke for tiden skønnes mulig.

Formålet med udvidelserne er at skabe overensstemmelse mellem

boligstøtteloven og udlændingeloven med hensyn til disse persongrupper og at

skabe overensstemmelse mellem personkredsen omfattet af boligstøttelovens

flygtningebestemmelser og kredsen omfattet af flygtningerefusionsbestemmelsen

i bistandslovens § 134 a. Der henvises nærmere til de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 14 og 15

Ændringerne er en konsekvens af nr. 8 og 9.

Til § 2

Det foreslås at lade forslaget træde i kraft den 1. januar 1996. Forslaget

får hermed virkning for hele boligstøtteåret 1996.

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4.

august 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 204 af 29. marts 1995 og § 5 i lov

nr. 385 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 indsættes som nyt stykke:

» Stk. 2. For lejligheder omfattet af kapitel II i lov om

midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe

spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 15 i samme lov. For

lejligheder omfattet af kapitel IV A i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens

størrelse for huslejenævnet efter § 29 f i samme lov. For lejligheder

omfattet af kapitel VIII i lov om leje kan kommunalbestyrelsen indbringe

spørgsmålet om lejens størrelse for boligretten efter § 49 i den pågældende

lov.«.

2. I § 24 d, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og i §

24 e, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 8, stk. 8« til: »§ 8,

stk. 9«.

3. I § 24 g, stk. 2, ændres »50 pct. som tilskud og 50

pct. som lån« til: »40 pct. som tilskud og 60 pct. som lån«.

Stk. 2. Boligstøtte til personer i andre kollektive bofællesskaber

efter § 24 a udbetales med 50 pct. som tilskud og 50 pct. som lån.

4. I § 26, stk. 3, ophæves 2. pkt. og i stedet indsættes:

»Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25 a, stk. 4, hvis den er

ydet efter § 25 a, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen

mellem lejen uden fradrag af boligstøtte i måneden forud for det tidspunkt,

hvor lejeren på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 25 a, og den

til enhver tid gældende leje, jf. § 10. Den seneste boligsikring nedsættes

efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter § 27, stk. 1 og 2.«.

Stk. 3. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 25 a, stk. 4,

idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen i måneden

før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligsikring

efter § 25 a eller § 27, og lejen efter fradrag af boligstøtte i den

lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil

lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil forbedringsforhøjelsen

trådte i kraft. Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25 a, stk. 4, hvis

den er ydet efter § 25 a, og efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter

henholdsvis § 27, stk. 1 og 2.

5. I § 27, stk. 2, nr 1. og 3, og stk. 4, indsættes efter

» § 25«: »eller § 25 a«, og i stk. 6 og 7

indsættes efter »§ 25«: », § 25 a«.

Stk. 6. Såfremt en boligtager, som er berettiget til boligstøtte

efter stk. 2, senere på ny bliver berettiget til boligstøtte efter § 25 eller

§ 27, nedsættes boligstøtten efter stk. 7.

6. § 31, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Den beregnede boligydelse for ejere udbetales som

lån.«.

Stk. 2. Den beregnede boligydelse for ejere, udbetales som 20 pct.

tilskud og 80 pct. lån.

7. I § 32, stk. 1, ændres »med halvdelen som tilskud

og halvdelen som lån« til: »som 40 pct. tilskud og 60 pct.

lån«.

§ 32. Den beregnede boligydelse udbetales med halvdelen som

tilskud og halvdelen som lån til

1) en pensionist, der er andelshaver i en privat andelsboligforening,

2) en pensionist, der bor i en af boligerne i et hus med mere end to

lejligheder, som pensionisten ejer, eller hvori han har en anpart,

3) en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som

pensionisten ejer, og til

4) en pensionist, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus,

som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende hvori pensionisten

ejer aktier, anparter eller lignende.

8. I § 33 ændres »888 kr.,» til: »1.932

kr.,».

§ 33. Der kan ikke udbetales boligsikring og boligydelse i form af

tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 888 kr., jf. § 72,

stk. 1, nr. 17.

9. I § 34 ændres »1.560 kr.,» til: »1.932

kr.,».

§ 34. Der kan ikke udbetales boligydelse i form af lån, hvis det

beregnede lånebeløb er mindre end 1.560 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 18.

10. Efter § 39 indsættes som ny paragraf i kapitel 7:

»§ 39 a. Bliver kommunalbestyrelsen vedrørende lån ydet efter

§ 31, stk. 2, eller § 32, stk. 1, nr. 2-4, anmodet om at frafalde panteretten

uden fuld dækning for det ydede lån, eller begæres ejendommen solgt på

tvangsauktion, giver kommunalbestyrelsen straks meddelelse herom til

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Hypotekbanken varetager

herefter såvel kommunalbestyrelsens som statskassens interesser for

lånet.«.

11. I § 55, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Lån ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Har lejeren måttet

fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf.

§ 54, stk. 1, 2. pkt., ydes lån dog af den hidtidige opholdskommune.«.

§ 55. Det påhviler kommunalbestyrelsen at yde lån efter §§ 56 og

57.

12. I § 59 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Lån kan kun ydes af den kommune, hvori boligen

ligger. Har lejeren måttet fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af

sanering eller byfornyelse, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt., kan lån dog også ydes

af den hidtidige opholdskommune.«.

13. § 65 affattes således:

»§ 65. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for

personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har

fået opholdstilladelse efter en af følgende bestemmelser:

1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en

opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2,

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en

i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse

efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen

kan tilbageføres til en sådan person, eller

5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til

personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter

en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,

6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en

ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i

nr. 2 og 3,

7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en

asylsøgende udlænding,

8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge

af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens §

9, stk. 2, nr. 4, eller

9) udlændingelovens § 9, stk. 2, efter at være meddelt afslag på ansøgning

om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.«.

§ 65. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for personer, der

søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået

opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7, 8 og 9, stk.

2, nr. 2.

14. I § 72, stk. 1, nr. 17, ændres »888 kr.« til:

»1.932 kr.«.

17) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud

på 888 kr., jf. § 33.

15. I § 72, stk. 1, nr. 18, ændres »1.560 kr.«

til: »1.932 kr.«.

18) Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån på 1.560 kr., jf. § 34.

16. § 75, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Udgifter til boligstøtte til udlændinge med

opholdstilladelse efter de i § 65 nævnte bestemmelser i udlændingeloven

refunderer staten med 100 pct. i 61/2 år efter datoen for

opholdstilladelsen.«.

Stk. 2. Udgifter til boligstøtte til udlændinge, der har fået

opholdstilladelse efter

1) udlændingelovens §§ 7 og 8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en

i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse

efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen

kan føres tilbage til en sådan person,

5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til

personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter

en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,

6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en

ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i

nr. 2 og 3, eller

7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en

asylsøgende udlænding,

refunderer staten med 100 pct. i 61/2 år efter datoen for

opholdstilladelsen.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om individuel boligstøtte

Folketingsåret 1990-91:

Sp. 1932, 2877, 6775, 7233, A 3453, B 989.

Loven stadfæstet 6. juni 1991.

(Lovtidende nr. 365).

Folketingsåret 1991-92:

Sp. 3541, 3630, 4291, 4808.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 935).

Sp. 9307, 9623, 10046, 10304, A 6633, B 1495.

Loven stadfæstet 20. maj 1992.

(Lovtidende nr. 380).

Sp. 8724, 9802, 10619, 11140, A 6395, B 1527.

Loven stadfæstet 24. juni 1992.

(Lovtidende nr. 476).

Folketingsåret 1992-93:

Sp. 1960, 2728, 3813, 4151.

Loven stadfæstet 23. december 1992.

(Lovtidende nr. 1044).

Sp. 9182, A 10137, 9759, B 2103, 11198, 11228.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 441).

Sp. 9358, A 10327, 10259, B 3121, 11528, B 3357, 12024.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 449).

Folketingsåret 1993-94:

Sp. 798, 3220, 3468, A 349, B.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1068).

Sp. 3595, 6208, 6255, A 2063, B 509.

Loven stadfæstet 14. februar 1994.

(Lovtidende nr. 110).

Sp. 54668, 6224, 8324.

A 6237.

Sp. 5468, 6224, 8324, 8440.

Loven stadfæstet 27. april 1994.

(Lovtidende nr. 281).

Sp. 9296, 9490, 11498, 12301, A 8335, B 1507, 1849, C 1359.

Loven stadfæstet 1. juni 1994.

(Lovtidende nr. 418).

Sp. 8542, 9242, 10916, 11724, 11952, A 7847, B 1271, 1715, 1731, C 1235.

Loven stadfæstet 1. juni 1994.

(Lovtidende nr. 419).

Folketingsåret 1994-95:

Sp. 1705, 2184, 3850, 4066, A 1140.

Loven stadfæstet 29. marts 1995.

(Lovtidende nr. 204).

Efter 2. behandling den 13. december 1995

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4.

august 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 204 af 29. marts 1995 og § 5 i lov

nr. 385 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. For lejligheder omfattet af kapitel II i lov om

midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe

spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 15 i samme lov. For

lejligheder omfattet af kapitel IV A i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens

størrelse for huslejenævnet efter § 29 f i samme lov. For lejligheder

omfattet af kapitel VIII i lov om leje kan kommunalbestyrelsen indbringe

spørgsmålet om lejens størrelse for boligretten efter § 49 i den pågældende

lov.«

2. I § 24 d, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og

i § 24 e, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 8, stk. 8« til: »§

8, stk. 9«.

3. I § 26, stk. 3, ophæves 2. pkt., og i stedet

indsættes:

»Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25 a, stk. 4, hvis den er

ydet efter § 25 a, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen

mellem lejen uden fradrag af boligstøtte i måneden forud for det tidspunkt,

hvor lejeren på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 25 a, og den

til enhver tid gældende leje, jf. § 10. Den seneste boligsikring nedsættes

efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter § 27, stk. 1 og 2.«

4. I § 27, stk. 2, nr. 1 og 3, og stk. 4,

indsættes efter »§ 25«: »eller § 25 a«, og i stk.

6 og 7 indsættes efter »§ 25«: », § 25 a«.

5. Efter § 39 indsættes som ny paragraf i kapitel 7:

»§ 39 a. Bliver kommunalbestyrelsen vedrørende lån ydet efter

§ 31, stk. 2, eller § 32, stk. 1, nr. 2-4, anmodet om at frafalde panteretten

uden fuld dækning for det ydede lån, eller begæres ejendommen solgt på

tvangsauktion, giver kommunalbestyrelsen straks meddelelse herom til

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Hypotekbanken varetager

herefter såvel kommunalbestyrelsens som statskassens interesser for

lånet.«

6. I § 55, stk. 1, indsættes som 2. og 3.

pkt.:

»Lån ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Har lejeren måttet

fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf.

§ 54, stk. 1, 2. pkt., ydes lån dog af den hidtidige opholdskommune.«

7. I § 59 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Lån kan kun ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Er

lejerens hidtidige bolig beliggende i en anden kommune, kan det dog aftales,

at lån ydes af fraflytningskommunen. Har lejeren måttet fraflytte sin

hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf. § 54, stk. 1,

2. pkt., kan lån dog også ydes af den hidtidige opholdskommune.«

8. § 65 affattes således:

»§ 65. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på

personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har

fået opholdstilladelse efter en af følgende bestemmelser:

1) Udlændingelovens §§ 7 eller 8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en

opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2,

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en

i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse

efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen

kan tilbageføres til en sådan person, eller

5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til

personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter

en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,

6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en

ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i

nr. 2 og 3,

7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en

asylsøgende udlænding,

8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge

af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens §

9, stk. 2, nr. 4, eller

9) udlændingelovens § 9, stk. 2, efter at være meddelt afslag på ansøgning

om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.«

9. § 75, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Udgifter til boligstøtte til udlændinge med

opholdstilladelse efter de i § 65 nævnte bestemmelser i udlændingeloven

refunderer staten med 100 pct. i 61/2 år efter datoen for

opholdstilladelsen.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter