1995 LSF 101B FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (UDVIDET PERSONKREDS FOR FLYGTNINGEBESTEMMELSER, ADGANG FOR KOMMUNER TIL AT INDBRINGE SPØRGSMÅL OM LEJENS STØRRELSE FOR HUSLEJENÆVN OG BOLIGRET)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4.
august 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 204 af 29. marts 1995 og § 5 i lov
nr. 385 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 11 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. For lejligheder omfattet af kapitel II i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe
spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 15 i samme lov. For
lejligheder omfattet af kapitel IV A i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens
størrelse for huslejenævnet efter § 29 f i samme lov. For lejligheder
omfattet af kapitel VIII i lov om leje kan kommunalbestyrelsen indbringe
spørgsmålet om lejens størrelse for boligretten efter § 49 i den pågældende
lov.«
2. I § 24 d, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og
i § 24 e, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 8, stk. 8« til: »§
8, stk. 9«.
3. I § 26, stk. 3, ophæves 2. pkt., og i stedet
indsættes:
»Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25 a, stk. 4, hvis den er
ydet efter § 25 a, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen
mellem lejen uden fradrag af boligstøtte i måneden forud for det tidspunkt,
hvor lejeren på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 25 a, og den
til enhver tid gældende leje, jf. § 10. Den seneste boligsikring nedsættes
efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter § 27, stk. 1 og 2.«
4. I § 27, stk. 2, nr. 1 og 3, og stk. 4,
indsættes efter »§ 25«: »eller § 25 a«, og i stk.
6 og 7 indsættes efter »§ 25«: », § 25 a«.
5. Efter § 39 indsættes som ny paragraf i kapitel 7:
»§ 39 a. Bliver kommunalbestyrelsen vedrørende lån ydet efter
Læs alt
§ 31, stk. 2, eller § 32, stk. 1, nr. 2-4, anmodet om at frafalde panteretten
uden fuld dækning for det ydede lån, eller begæres ejendommen solgt på
tvangsauktion, giver kommunalbestyrelsen straks meddelelse herom til
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Hypotekbanken varetager
herefter såvel kommunalbestyrelsens som statskassens interesser for
lånet.«
6. I § 55, stk. 1, indsættes som 2. og 3.
pkt.:
»Lån ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Har lejeren måttet
fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf.
§ 54, stk. 1, 2. pkt., ydes lån dog af den hidtidige opholdskommune.«
7. I § 59 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Lån kan kun ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Er
lejerens hidtidige bolig beliggende i en anden kommune, kan det dog aftales,
at lån ydes af fraflytningskommunen. Har lejeren måttet fraflytte sin
hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf. § 54, stk. 1,
2. pkt., kan lån dog også ydes af den hidtidige opholdskommune.«
8. § 65 affattes således:
»§ 65. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på
personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har
fået opholdstilladelse efter en af følgende bestemmelser:
1) Udlændingelovens §§ 7 eller 8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en
opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en
i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse
efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen
kan tilbageføres til en sådan person, eller
5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til
personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter
en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,
6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en
ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i
nr. 2 og 3,
7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en
asylsøgende udlænding,
8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge
af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens §
9, stk. 2, nr. 4, eller
9) udlændingelovens § 9, stk. 2, efter at være meddelt afslag på ansøgning
om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.«
9. § 75, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Udgifter til boligstøtte til udlændinge med
opholdstilladelse efter de i § 65 nævnte bestemmelser i udlændingeloven
refunderer staten med 100 pct. i 61/2 år efter datoen for
opholdstilladelsen.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4.
august 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 204 af 29. marts 1995 og § 5 i lov
nr. 385 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 11 indsættes som nyt stykke:
» Stk. 2. For lejligheder omfattet af kapitel II i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe
spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 15 i samme lov. For
lejligheder omfattet af kapitel IV A i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens
størrelse for huslejenævnet efter § 29 f i samme lov. For lejligheder
omfattet af kapitel VIII i lov om leje kan kommunalbestyrelsen indbringe
spørgsmålet om lejens størrelse for boligretten efter § 49 i den pågældende
lov.«.
2. I § 24 d, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og i §
24 e, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 8, stk. 8« til: »§ 8,
stk. 9«.
3. I § 24 g, stk. 2, ændres »50 pct. som tilskud og 50
pct. som lån« til: »40 pct. som tilskud og 60 pct. som lån«.
4. I § 26, stk. 3, ophæves 2. pkt. og i stedet indsættes:
»Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25 a, stk. 4, hvis den er
ydet efter § 25 a, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen
mellem lejen uden fradrag af boligstøtte i måneden forud for det tidspunkt,
hvor lejeren på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 25 a, og den
til enhver tid gældende leje, jf. § 10. Den seneste boligsikring nedsættes
efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter § 27, stk. 1 og 2.«.
5. I § 27, stk. 2, nr 1. og 3, og stk. 4, indsættes efter
»§ 25«: »eller § 25 a«, og i stk. 6 og 7 indsættes
efter »§ 25«: », § 25 a«.
6. § 31, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Den beregnede boligydelse for ejere udbetales som
lån.«.
7. I § 32, stk. 1, ændres »med halvdelen som tilskud
og halvdelen som lån« til: »som 40 pct. tilskud og 60 pct.
lån«.
8. I § 33 ændres »888 kr.,» til: »1.932
kr.,».
9. I § 34 ændres »1.560 kr.,» til: »1.932
kr.,».
10. Efter § 39 indsættes som ny paragraf i kapitel 7:
»§ 39 a. Bliver kommunalbestyrelsen vedrørende lån ydet efter
§ 31, stk. 2, eller § 32, stk. 1, nr. 2-4, anmodet om at frafalde panteretten
uden fuld dækning for det ydede lån, eller begæres ejendommen solgt på
tvangsauktion, giver kommunalbestyrelsen straks meddelelse herom til
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Hypotekbanken varetager
herefter såvel kommunalbestyrelsens som statskassens interesser for
lånet.«.
11. I § 55, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Lån ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Har lejeren måttet
fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf.
§ 54, stk. 1, 2. pkt., ydes lån dog af den hidtidige opholdskommune.«.
12. I § 59 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Lån kan kun ydes af den kommune, hvori boligen
ligger. Har lejeren måttet fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af
sanering eller byfornyelse, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt., kan lån dog også ydes
af den hidtidige opholdskommune.«.
13. § 65 affattes således:
»§ 65. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for
personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har
fået opholdstilladelse efter en af følgende bestemmelser:
1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en
opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en
i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse
efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen
kan tilbageføres til en sådan person, eller
5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til
personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter
en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,
6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en
ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i
nr. 2 og 3,
7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en
asylsøgende udlænding,
8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge
af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens §
9, stk. 2, nr. 4, eller
9) udlændingelovens § 9, stk. 2, efter at være meddelt afslag på ansøgning
om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.«.
14. I § 72, stk. 1, nr. 17, ændres »888 kr.« til:
»1.932 kr.«.
15. I § 72, stk. 1, nr. 18, ændres »1.560 kr.«
til: »1.932 kr.«.
16. § 75, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Udgifter til boligstøtte til udlændinge med
opholdstilladelse efter de i § 65 nævnte bestemmelser i udlændingeloven
refunderer staten med 100 pct. i 61/2 år efter datoen for
opholdstilladelsen.«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Nærværende forslag indeholder tre elementer:
I. Ændringer med henblik på at dæmpe væksten i de offentlige udgifter til
individuel boligstøtte.
II. Udvidelse af den personkreds, der omfattes af boligstøttelovens
gældende flygtningebestemmelser.
III. Forskellige mindre ændringer.
I. Ændringer med henblik på at dæmpe væksten i de offentlige udgifter
til individuel boligstøtte
Det er regeringens målsætning at søge at dæmpe væksten i de offentlige
udgifter til individuel boligstøtte samtidig med, at det sociale sigte med
tildelingen af boligstøtte fastholdes.
Det foreliggende lovforslag indeholder på denne baggrund følgende forslag
til ændringer af den individuelle boligstøtte med henblik på at dæmpe
udgiftsvæksten:
1) Grænsen for det laveste årlige støttebeløb, der kan udbetales
(mindsteudbetaling) forhøjes.
2) Tilskuddet for boligydelsesmodtagere i ejerboliger omlægges til en
lånemulighed.
3) Tilskuddet for boligydelsesmodtagere i andelsboliger m.v. omlægges
delvis til en lånemulighed.
Ad 1. Det foreslås, at det mindste beløb, der kan udbetales i
boligstøtte, fastsættes til 1.932 kr. årligt (svarer til 2.004 kr. i
1996-niveau) for såvel lån som tilskud. Mindsteudbetalingen efter de gældende
regler er henholdsvis 888 kr. for tilskud og 1.560 kr. for lån (svarer til
henholdsvis 924 kr. og 1.608 kr. i 1996-niveau).
Ad 2. Boligydelse til ejerboliger udbetales i dag med 80 pct. af
ydelsen som lån og 20 pct. som tilskud.
Det foreslås, at boligydelse til pensionister i ejerboliger fremover skal
udbetales 100 pct. som lån.
Ad 3. Boligydelse til andelsboliger udbetales i dag med 50 pct.
som lån og 50 pct. som tilskud.
Det foreslås, at låneandelen forøges til 60 pct., således at boligydelse
til pensionister i andelsboliger udbetales med 40 pct. som tilskud og 60 pct.
som lån.
II. Udvidelse af den personkreds, der omfattes af boligstøttelovens
flygtningeregler
Der foreslås en udvidelse af personkredsen for anvendelse af de
eksisterende flygtningebestemmelser i boligstøtteloven, så disse kommer til
at omfatte alle bosniske flygtninge med opholdstilladelse i Danmark samt
visse andre flygtninge, der i dag ikke er omfattet af disse bestemmelser.
Det fremgår af 1. delrapport fra Indenrigsministeriets udvalg vedrørende
integration af bosniske krigsflygtninge, flygtninge og indvandrere, at den
personkreds, der er omfattet af boligstøttelovens nugældende
flygtningebestemmelser om særlig statsrefusion og om udvidet adgang til
beboerindskudslån, ikke omfatter flygtninge, der måtte få opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5. (Denne bestemmelse vedrører
midlertidig opholdstilladelse til bosniske krigsflygtninge, der får afslag på
asyl, men som fortsat har behov for midlertidig beskyttelse her i landet).
Bestemmelserne i boligstøtteloven stiller således de bosniske
krigsflygtninge, der får midlertidig opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr.
5, ringere end sådanne flygtninge, der får asyl efter udlændingelovens § 7.
Det fremgår endvidere af rapporten, at Dansk Flygtningehjælp har modtaget
et større antal flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,
stk. 2, nr. 4, der ikke er omfattet af den udvidede låneadgang.
Med henblik på at skabe overensstemmelse mellem boligstøtteloven og
udlændingeloven foreslås på denne baggrund at udvide den personkreds, der
omfattes af boligstøttelovens flygtningebestemmelser om refusion og om
beboerindskudslån, til at omfatte også flygtninge, der har fået
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, efter at have fået
afslag på asyl efter udlændingelovens § 7. Denne personkreds omfatter dels de
nævnte bosniske flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,
stk. 2, nr. 5, dels den nævnte personkreds med opholdstilladelse efter § 9,
stk. 2, nr. 4.
Samtidig foreslås, at personkredsen omfattet af reglerne om
beboerindskudslån til flygtninge udvides, således at den fuldt ud svarer til
refusionsbestemmelsens personkreds. Bestemmelserne vil efter en forventet
ændring af bistandslovens flygtningerefusionsbestemmelse fuldt ud svare
hertil.
Det bemærkes, at der ved lovforslag L 41, fremsat den 11. oktober 1995, er
stillet forslag om yderligere udvidelse af udlændingeloven med § 9, stk. 2,
nr. 6, om opholdstilladelse for visse udlændinge fra Serbien-Montenegro.
Personer med opholdstilladelse efter denne bestemmelse vil være omfattet af
de foreslåede bestemmelser i boligstøtteloven om personer, der får
opholdstilladelse efter afslag på asyl.
III. Forskellige mindre ændringer
Det foreslås, at der gives kommunalbestyrelsen adgang til, når kommunen
vurderer, at lejen bør nedsættes ved boligstøtteberegningen, tillige at
indbringe spørgsmålet om lejens faktiske størrelse - dvs. den husleje lejeren
skal betale sin udlejer - for huslejenævn eller boligret.
Det foreslås, at de såkaldte frivillige beboerindskudslån - på samme måde
som det allerede gælder for de pligtmæssige lån - kun skal kunne ydes af den
kommune, hvori boligen er beliggende, idet der har været rejst kritik af, at
en kommune efter de gældende regler kan yde lån til en borgers flytning til
en anden kommune uden tilflytningskommunens medvirken.
I relation til reglerne om tilbagebetaling af boligydelseslån foreslås en
hjemmel for Hypotekbanken til at varetage statens interesser ved salg af
ejerboliger, hvorpå der er tinglyst boligydelseslån.
Endelig foreslås to rent tekniske præciseringer i §§ 26 og 27 om
byfornyelsesboligstøtte. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.
Økonomiske og administrative bemærkninger
Lovforslaget indeholder følgende forslag med økonomiske konsekvenser:
1) Forøgelse af minimumsbeløbet for den årlige udbetaling af boligsikring
og boligydelse som henholdsvis tilskud og lån til 2.004 kr. i 1996.
2) Omlægning af tilskud til boligydelsesmodtagere i ejerbolig til en
lånemulighed.
3) Ændring af betaling af boligydelse til pensionister i andelsboliger til
40 pct. som tilskud og 60 pct. som lån.
4) Udvidelse af personkreds med flygtningestatus.
Forslaget om at give kommunerne adgang til at indbringe spørgsmålet om
huslejens størrelse for huslejenævn eller boligret i forbindelse med
boligstøtteberegningen skønnes hverken at have økonomiske eller
administrative konsekvenser.
Ad 1. Efter de nugældende regler udgør det laveste årlige
støttebeløb, der kan udbetales, 924 kr. for tilskud og 1.608 kr. for lån i
1996.
Det foreslås at forøge minimumsbeløbet for udbetaling af boligsikring og
boligydelse som tilskud og lån til 1.932 kr. (1994-niveau), svarende til
2.004 kr. i 1996.
Forslaget medfører en reduktion af boligstøtten for husstande, der får
beregnet en boligstøtte i form af tilskud på under 2.004 kr. i 1996.
Ligeledes vil forslaget berøre pensionisthusstande, der får beregnet et
boligydelseslån på under 2.004 kr. i 1996.
På grundlag af kørsler på Økonomiministeriets lovmodel skønnes forslaget
at berøre godt 11.000 boligstøttemodtagere, som vil tabe mellem 900 kr. og
2.004 kr. årligt i boligstøtte som tilskud. Under 10 pct. af de husstande,
der oplever tab, er børnefamilier. Godt 2/3 af de husstande, der vil opleve
tab, vil være sikringsmodtagere uden børn, som får boligstøtten beregnet
efter 15%-reglen.
Forslaget om at hæve minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån skønnes
stort set ikke at have nogen indflydelse på antallet af
boligydelsesmodtagere, da et meget begrænset antal modtagere i praksis får
udbetalt lån på under 2.004 kr. om året.
Forslaget skønnes at medføre offentlige besparelser til boligstøtte på 20
mill. kr. (1996-priser) i hvert af årene 1996-99. Heraf vedrører 15 mill. kr.
boligsikring og 5 mill. kr. boligydelse. De statslige besparelser som følge
af forslaget skønnes at udgøre godt 11 mill. kr. i hvert af årene 1996-99,
mens de kommunale besparelser udgør knap 9 mill. kr. i 1996 og de følgende
år.
Ad 2. Da afskaffelse af tilskuddet til pensionister i ejerboliger
erstattes af en lånemulighed, vil samtlige støttemodtagere have mulighed for
at oppebære en uændret boligydelse således, at ingen vil opleve uønskede
likviditetsforringelser.
Det gennemsnitlige tilskud udgør 3.000-4.000 kr., og størrelsen af
tilskuddet udgør mellem 0 og 4.000 kr. for ca. 70 pct. af støttemodtagerne,
og mellem 4.000 og 6.000 kr. for de resterende ca. 30 pct. af modtagerne.
Antallet af husstande, der modtager boligydelse i ejerboliger, skønnes at
udgøre godt 12.000 i 1996. På baggrund af erfaringerne fra tidligere år
ventes det, at der i gennemsnit udbetales ca. 35 pct. af de maksimalt
opnåelige lån i 1996.
Den umiddelbare offentlige besparelse ved dette forslag vil være en
tilskudsreduktion på 40-50 mill. kr. Det må imidlertid antages, at
tilskudstabet i en vis udstrækning vil blive kompenseret af en forøget
låntagning. Hvis lånene forøges med 35 pct. heraf, vil besparelsen udgøre ca.
30 mill. kr. Det må dog antages, at låneforøgelsen vil være større på kort
sigt i forbindelse med bortfald af tilskud, og det skønnes derfor med
betydelig usikkerhed, at den samlede offentlige besparelse i 1996 vil udgøre
omkring 22 mill. kr., mens den vil vokse til omkring 32 mill. kr. i 1999.
Mindreudgifterne vedrører alene boligydelse, hvorfor den statslige
besparelse med betydelig usikkerhed skønnes at blive godt 16 mill. kr. i
1996, stigende til 24 mill. kr. i 1999. Den kommunale besparelse ventes at
blive knap 6 mill. kr. i 1996, stigende til 8 mill. kr. i 1999.
Ad 3. For dette forslag gælder, som for forslaget vedrørende
ejerboliger, at ingen støttemodtagere vil opleve uønskede
likviditetsforringelser, da der er tale om, at en del af tilskuddet omlægges
til lån.
Pensionister i andelsboliger, som modtager boligydelse, får i gennemsnit
et årligt tilskud på godt 8.000 kr. Størrelsen af de udbetalte tilskud udgør
mellem knap 4.000 kr. og op til godt 12.000 kr.
I 1996 skønnes antallet af pensionister, der får boligydelse efter
andelsboligreglerne, at udgøre godt 25.000. På baggrund af de seneste års
udbetalinger ventes den gennemsnitlige støtte at udgøre godt 10.000 kr. pr.
husstand, heraf godt 8.000 kr. som tilskud og ca. 2.000 kr. som lån. De
gennemsnitligt udbetalte lån har de seneste år udgjort en konstant andel på
ca. 20 pct. af det maksimalt opnåelige lån.
Ifølge forslaget skønnes der at blive tale om en umiddelbar besparelse som
følge af tilskudsreduktionen på ca. 40 mill. kr. Hvis lånene forøges med 20
pct. heraf, vil besparelsen udgøre godt 30 mill. kr. Det må dog antages, at
låneforøgelsen vil være større på kort sigt i forbindelse med et bortfald af
tilskud, og det skønnes derfor med betydelig usikkerhed, at besparelsen i
1996 vil udgøre omkring 20 mill. kr., mens den vil vokse til ca. 32 mill. kr.
i 1999.
Mindreudgifterne vedrører alene boligydelse, hvormed ca. 15 mill. kr.
udgør en statslig boligstøttebesparelse, mens ca. 5 mill. kr. udgør en
kommunal besparelse i 1996. Den statslige besparelse skønnes at stige til 24
mill. kr. i 1999, og den kommunale besparelse ventes tilsvarende at stige til
8 mill. kr. i 1999.
Ad 4. Forslaget indebærer, at flygtninge med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9, stk. 2, fremover vil få boligstøtte,
beboerindskudslån og dækning af fraflytningsudgifter efter samme regler som
de øvrige flygtninge i boligstøttelovgivningen.
Forslaget vil medføre begrænsede merudgifter til boligstøtte,
beboerindskudslån og garanti for flygtninges fraflytningsudgifter. Herudover
vil forslaget medføre en byrdeomfordeling fra kommunerne til staten, idet
forslaget medfører en forøgelse af den statslige refusion af de nævnte
kommunale udgifter.
Den foreslåede udvidelse af personkredsen i boligstøttelovens §§ 65 og 75
medfører således, at statens refusion af kommunernes udgifter til
boligsikring ændres fra 50 pct. til 100 pct, at refusionen af udgifterne til
boligydelse ændres fra 75 pct. til 100 pct., mens refusionen af udgifterne
til beboerindskudslån ændres fra 66 2/3 pct. til 100 pct. for pligtlån og fra
0 pct. til 50 pct. for frivillige lån. Den statslige refusion af kommunernes
udgifter til flygtninges fraflytningsudgifter er uændret 100 pct., men vil
omfatte en bredere personkreds.
Det skønnes med en vis usikkerhed, at godt 2.500 flygtninge, fordelt på
godt 1.100 husstande, vil få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,
stk. 2, nr. 4, 5 og 6, og dermed være omfattede af den foreslåede udvidelse
af personkredsen i boligstøttelovens §§ 65 og 75. Det forventes, at 1/5 af
flygtningene får tildelt en bolig i hvert af årene 1996-99. Restgruppen
forventes at blive indkvarteret midlertidigt i de centre, der allerede nu
anvendes til personer, der har midlertidig opholdstilladelse.
Boligstøttelovens regler finder i henhold til bistandslovens § 31, stk. 2,
ikke anvendelse i relation til flygtninges ophold i midlertidig
indkvartering.
Forslaget medfører ikke forbedringer af hverken støtte eller lån til de
berørte flygtninge. Dog må det antages, at forhøjelsen af refusionsprocenten
fra 0 pct. til 50 pct. for frivillige beboerindskudslån kan medføre en vis
stigning i antallet af bevilgede lån.
Det forventes på den baggrund, at forslaget vil medføre offentlige
merudgifter til beboerindskudslån.
Forslaget ventes isoleret set at medføre offentlige merudgifter til
individuel boligstøtte, beboerindskudslån samt dækning af flygtninges
fraflytningsudgifter på i alt 0,6 mill. kr. i 1996, stigende til 0,8 mill.
kr. i 1999. Statens merudgifter vil på grund af den ændrede byrdefordeling,
der følger af den foreslåede forhøjelse af refusionsprocenterne, være lidt
større, nemlig 1,3 mill. kr. i 1996, stigende til 5,3 mill. kr. i 1999.
Kommunerne vil i overensstemmelse hermed opleve samlede besparelser på 0,7
mill. kr. i 1996, stigende til 4,4 mill. kr. i 1999. Statens merudgifter
afholdes inden for Boligministeriets driftsramme.
Forslagets samlede økonomiske konsekvenser
Forslagene 1-3 skønnes at medføre merudgifter til kontanthjælp ifølge
bistandslovens § 37 a på 1,4 mill. kr. i 1996 og hvert af de følgende år.
Efter bistandsloven afholdes 50 pct. af udgifterne af kommunerne, mens de
resterende 50 pct. refunderes af Socialministeriet. Merudgifterne på
Socialministeriets område dækkes ved overførsel fra Boligministeriets
driftsramme.
De samlede økonomiske konsekvenser af samtlige fire forslag skønnes at
udgøre en offentlig besparelse på 60,0 mill. kr. i 1996, 71,0 mill. kr. i
1997, 82,0 mill. kr. i 1998 og 82,0 mill. kr. i 1999, jf. nedenstående
oversigt. De samlede offentlige besparelser består dels af besparelser på 62
mill. kr. i 1996, stigende til 84 mill. kr. i 1999, og dels af merudgifter på
2 mill. kr. i 1996, stigende til 2,2 mill. kr. i 1999. Statens andel af
besparelsen udgør 40,8 mill. kr. i 1996, stigende til 53,4 mill. kr. i 1999,
mens den kommunale andel udgør 19,3 mill. kr. i 1996, stigende til 28,5 mill.
kr. i 1999.
Den samlede offentlige besparelse i 1996 vedrører besparelser på 15,0
mill. kr. til boligsikring, 47 mill. kr. til boligydelse samt merudgifter på
0,6 mill. kr. til beboerindskud og på 1,4 mill. kr. til kontanthjælp.
De samlede offentlige merudgifter for alle fire forslag i 1996 og de
følgende år (1996-niveau) 1)2).
---------------------------------------------------------------------
Mill. kr. 1996 1997 1998 1999
---------------------------------------------------------------------
Boligsikring ............... -15,0 -15,0 -15,0 -15,0
- stat ..................... -6,9 -5,7 -4,5 -3,4
- kommune .................. -8,1 -9,3 -10,5 -11,6
Boligydelse ................ -47,0 -58,0 -69,0 -69,0
- stat ..................... -35,3 -43,5 -51,7 -51,6
- kommune .................. -11,8 -14,6 -17,4 -17,5
Beboerindskudslån .......... 0,6 0,6 0,6 0,6
- stat ..................... 0,7 0,7 0,7 0,7
- kommune .................. -0,1 -0,1 -0,1 -0,1
Flygtninges fraflytning .... 0,0 0,0 0,1 0,2
- stat ..................... 0,0 0,0 0,1 0,2
- kommune .................. 0,0 0,0 0,0 0,0
Kontanthjælp ............... 1,4 1,4 1,4 1,4
- stat ..................... 0,7 0,7 0,7 0,7
- kommune .................. 0,7 0,7 0,7 0,7
I alt ...................... -60,0 -71,0 -82,0 -82,0
- stat ..................... -40,8 -47,8 -54,7 -53,4
- kommune .................. -19,3 -23,3 -27,3 -28,5
---------------------------------------------------------------------
1) Besparelser er angivet med (-).
2) Uoverensstemmelser vedr. decimaler skyldes afrunding. Lovforslaget
skønnes ikke at få direkte økonomiske konsekvenser for udgifterne til
pensionsområdet, idet boligstøtte ikke indgår i indkomstgrundlaget for
beregning af sociale pensioner. Det kan imidlertid ikke helt udelukkes, at
stramninger på boligstøtte til pensionister vil medføre et stigende pres på
kommunerne for udbetalingen af personlige tillæg. Det er Socialministeriets
opfattelse, at lovforslaget kun vil have helt minimale økonomiske
konsekvenser for udgifterne til personlige tillæg. Alene det forhold, at
boligstøtte udbetales med en større del som lån i stedet for tilskud, bør
ikke give anledning til større udgifter.
Da lovforslaget fremsættes efter udarbejdelse af
bevillings-/ændringsskrivelse for individuel boligstøtte pr. januar 1996, har
Kommunedata I/S i bevillingsskrivelsen til den enkelte modtager meddelt, at
den beregnede støtte for 1996 betragtes som en a conto betaling, der
efterfølgende eventuelt vil blive reguleret.
Bortset fra eventuel efterregulering vil forslaget ikke medføre
administrative konsekvenser for kommunerne.
Forslaget giver anledning til en vis meradministration hos Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Udgifterne hertil forventes
afholdt indenfor Hypotekbankens ramme.
Erhvervsmæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
EU-retlige aspekter
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter boligstøttelovens § 10 beregnes boligsikring og boligydelse som
udgangspunkt på grundlag af den leje, der rent faktisk betales.
Overstiger lejen i væsentlig grad den normale leje for sædvanlige
lejligheder af tilsvarende størrelse, kan kommunalbestyrelsen efter den
gældende bestemmelse i boligstøttelovens § 11 nedsætte lejen i relation til
boligstøtteberegningen. En sådan afgørelse har ikke virkning i lejeforholdet
mellem lejer og udlejer. Det er ikke i relation til boligstøtteberegningen
afgørende, om lejen er lovlig efter lejelovgivningen, men om den svarer til
det lokale lejeniveau for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse.
Der er således ikke direkte sammenhæng med lejelovgivningens begreb »det
lejedes værdi«, og en leje, som i boligstøttemæssig sammenhæng skønnes
urimelig, kan være fuldt lovlig i henhold til lejelovgivningens regler. En
huslejenævnsafgørelse eller en boligretsdom vil imidlertid ofte kunne være
vejledende for kommunen ved boligstøtteberegningen.
Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen, når kommunen vurderer, at
lejen bør nedsættes ved boligstøtteberegningen efter den gældende
boligstøttelovs § 11, får adgang til tillige at indbringe spørgsmålet om
lejens faktiske størrelse, dvs. den husleje lejeren skal betale sin udlejer,
for huslejenævnet i kommuner, hvor boligreguleringsloven gælder, og for
boligretten i de øvrige kommuner. Ved en sådan sag vil huslejenævn eller
boligret kunne nedsætte lejen, såfremt lejelovgivningens betingelser herfor
er opfyldt. Der er ikke efter lejelovgivningen mulighed for, at en sådan sag
kan føre til en forhøjelse af den hidtidige leje.
Kommunen vil være part i en sådan sag og skal afholde de omkostninger, der
er forbundet hermed. Kommunen kan herunder anke sådanne sager, der er
indbragt af kommunen selv, ligesom kommunen vil være modpart også i
ankesager, hvor udlejeren anker afgørelsen i en sag anlagt af kommunen.
Kommunen kan efter forslaget indbringe spørgsmålet om lejens størrelse til
afgørelse også uden fuldmagt fra lejeren.
Forslaget vil i de fleste tilfælde gøre det lettere for kommunens
boligstøtteadministration at vurdere, til hvilket beløb en urimeligt høj leje
skal nedsættes efter boligstøttelovens § 11.
Samtidig indebærer forslaget, at kommunen som hovedregel vil kunne
medvirke til, at lejen også reelt nedsættes, når den boligstøttemæssigt
vurderes at være for høj. Kommunen kan således indbringe spørgsmålet for
huslejenævn eller boligret i tilfælde, hvor lejeren ikke mener at have
interesse i, at lejen nedsættes, eller hvor lejeren f.eks. af frygt for
chikane eller på grund af tilknytning til udlejeren ikke selv har villet
indbringe spørgsmålet.
En leje, der overstiger det lejedes værdi og lejeniveauet for sædvanlige
lejligheder, kan dog være lovligt aftalt efter lejelovens § 53, stk. 7 eller
8, eller efter boligreguleringslovens § 15 a, stk. 4-5, i boliger indrettet
efter udgangen af 1991, ligesom der lovligt kan være aftalt
forbedringsforhøjelser ud over forbedringens værdi efter lejelovens § 62 b.
En indbringelse af en sådan sag for huslejenævn eller boligret vil således
ikke føre til lejenedættelse, men lejen vil uafhængig heraf fortsat kunne
nedsættes efter boligstøttelovens § 11 til lejeniveauet for sædvanlige
lejligheder.
Til nr. 2
De foreliggende ændringer i nr. 2 er alene af redaktionel karakter.
Henvisningerne i de gældende bestemmelser til § 8, stk. 8, blev fejlagtigt
ikke justeret, da § 8, stk. 8, blev ændret til stk. 9 ved lov nr. 449 af 30.
juni 1993.
Til nr. 3
I forbindelse med, at tilskudsdelen af boligydelsen til andelshavere m.fl.
foreslås nedsat fra 50 til 40 pct., foreslås en tilsvarende reduktion af
tilskuddet for deltagere i kollektive bofællesskaber i ejerboliger.
Der henvises nærmere til bemærkningerne til nr. 7.
Til nr. 4
Ændringen er en redaktionel præcisering af den gældende retstilstand.
I boligstøttelovens § 26 er fastsat en bestemmelse vedrørende den
situation, hvor en boligstøttemodtager omfattes af to på hinanden følgende
byfornyelsesbegivenheder, f.eks. to forbedringer efter hinanden eller
flytning til en erstatningsbolig efterfulgt af en forbedring. Efter
bestemmelsen gælder der en fastfrysningsordning, således at
byfornyelsesboligstøtten vedrørende den første begivenhed fastfryses på
tidspunktet for den anden begivenhed. Den første byfornyelsesboligstøtte
aftrappes efter de regler, den er ydet efter, mens den nye
byfornyelsesboligstøtte vedrørende den anden byfornyelsesbegivenhed
fastsættes og aftrappes efter de regler, der gælder på det tidspunkt, hvor
denne byfornyelse sker.
Fastfrysningsordningen har således som hovedprincip, at
byfornyelsesboligstøtten til den anden begivenhed er uafhængig af den
hidtidige byfornyelsesboligstøtte.
Det foreslås præciseret i boligstøttelovens § 26, stk. 3, hvordan denne
anden byfornyelsesboligstøtte beregnes og aftrappes, således at det heraf
udtrykkeligt fremgår, at denne er uafhængig af den hidtidige
byfornyelsesboligstøtte.
Til nr. 5
Ændringen er af teknisk præciserende karakter. Ved ændringen indsættes en
henvisning, der fejlagtigt ikke var medtaget ved lov nr. 418 af 1. juli 1994
vedrørende byfornyelsesbeslutninger truffet efter udgangen af 1994.
Til nr. 6
Boligsikring udbetales kun til lejere, mens boligydelse til pensionister
kan udbetales til lejere, ejere og andelshavere.
For pensionister i ejerboliger består den boligudgift, hvortil
boligstøtten kan ydes, af renter og afdrag på lån i ejendommen, vej- og
kloakbidrag, ejendomsskatter samt udgifter til ejendommens drift og
vedligeholdelse.
Den beregnede boligydelse for ejere udbetales som 20 pct. tilskud og 80
pct. lån. Lånet kan fravælges helt eller delvist. Som sikkerhed for
tilbagebetaling af boligydelseslån med påløbne renter skal der på ejendommen
tinglyses et skadesløsbrev eller ejerpantebrev. Boligydelseslån forrentes med
halvdelen af Nationalbankens diskonto, og lånet inklusive renter forfalder
ved død eller flytning.
Det foreslås, at muligheden for at yde tilskud til ejere ophæves, således
at hele den beregnede boligydelse eller den del heraf, der ønskes udbetalt,
fuldt ud ydes som lån.
For støttemodtagere, som oppebærer fuldt lånebeløb, vil ændringen ikke
medføre forringelse af den aktuelle likviditet, idet der vil være mulighed
for at oppebære uændret udbetalt boligydelse.
Til nr. 7
Som nævnt i bemærkningerne til nr. 6 ovenfor kan boligydelse til
pensionister udbetales til lejere, ejere og andelshavere.
For pensionister i andelsboliger består den støtteberettigende boligudgift
af boligtagerens løbende bidrag til andelsboligforeningens drift, og denne
boligafgift dækker bl.a. andelsboligforeningens udgifter til renter og
afdrag. Boligudgiften i relation til boligstøtte opgøres med standardtillæg
og standardfradrag efter samme regler som for lejere.
Den beregnede boligydelse for andelshavere udbetales med halvdelen som
tilskud og halvdelen som lån. Lånet kan fravælges helt eller delvist.
Den samme fordeling mellem tilskud og lån gælder også for en pensionist,
der bor i to- eller flerfamilieshus, som pensionisten ejer, for en
pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten
ejer, og for en pensionist, der bor i en bolig, der ejes af et aktie- eller
anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller
lignende.
Det foreslås, at fordelingen mellem tilskud og lån ændres fra 50/50 til
40/60, dvs. at den beregnede boligydelse foreslås udbetalt som 40 pct.
tilskud og 60 pct. lån.
Også for dette forslag gælder, at ingen vil opleve uønskede
likviditetsforringelser, da der er tale om, at tilskuddet omlægges til lån.
Det samme gælder personer over 55 år, der deltager i et kollektivt
bofællesskab i en ejerbolig eller andelsbolig eller lignende, jf. herom nr.
3.
Til nr. 8 og 9
I den gældende boligstøttelovs §§ 33 og 34 findes to beløbsgrænser for
udbetaling af boligstøtte. Den mindste boligsikring og boligydelse, der kan
udbetales i form af tilskud, udgør 888 kr. (svarer til 924 kr. i
1996-niveau). For boligydelse i form af lån er mindstegrænsen 1.560 kr.
(svarer til 1.608 kr. i 1996-niveau).
Det foreslås, at begge beløbsgrænser hæves til 1.932 kr. (svarer til 2.004
kr. i 1996-niveau).
Til nr. 10
Boligydelseslån sikres ved pant i låntagers ejendom, idet der tinglyses et
skadesløsbrev eller et ejerpantebrev. Der stilles i loven ikke betingelser
om, at lånet skal være sikret inden for ejendommens handelsværdi.
Lånet forfalder ved ejerskifte, jf. boligstøttelovens § 39. Såfremt
ejendommen sælges på tvangsauktion, kan en lav budsum medføre, at der ikke er
dækning til det pågældende pant, hvorved det offentlige påføres tab. I disse
tilfælde er den personlige hæftelse ofte værdiløs. Ved overdragelse i fri
handel kan det være en forudsætning for at kunne sælge ejendommen, at det
offentlige frafalder panteretten uden fuld dækning for lånet. Dette er
primært i situationer, hvor tvangsauktion er en nærliggende risiko.
Den enkelte kommune forestår udbetalingen m.v. af boligydelseslån.
Kommunen står som kreditor, uanset at provenuet ved indfrielse af lånene
fuldt ud tilfalder statskassen.
For at varetage statskassens interesser optimalt foreslås det, at der i
boligstøtteloven indsættes en bestemmelse, hvorefter den enkelte kommune i
visse situationer straks skal give meddelelse til Hypotekbanken. Dette
gælder, hvor kommunen bliver anmodet om at frafalde panteretten uden fuld
dækning for det ydede lån, eller hvor ejendommen begæres på tvangsauktion.
Det foreslås, at Hypotekbanken gives en udtrykkelig hjemmel til i de
pågældende situationer at varetage såvel kommunens som statens interesser.
Hensigten er, at banken vurderer, dels om der i det enkelte tilfælde kan
gives helt eller delvist afkald på pantesikkerhed i forbindelse med salg i
fri handel, dels om der vil være en økonomisk fordel ved, at staten køber en
ejendom på tvangsauktion og videresælger ejendommen for derved i højere grad
at sikre tilbagebetaling af boligydelseslån.
Hypotekbanken har gennem sin administration af udlån til bl.a. landbrug og
boliglån opbygget en ekspertise i håndtering af nødlidende lån. Denne
håndtering giver mulighed for, at statskassens tab på boligydelseslån
minimeres.
Hypotekbanken foretager de fornødne undersøgelser af pantets sikkerhed og
undersøger muligheden for at opnå hel eller delvis dækning for lånet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Hypotekbanken forestår alle
fremtidige forhandlinger om et frivilligt salg af ejendommen eller
sagsbehandlingen ved et salg på tvangsauktion.
Hypotekbanken sørger i nødvendigt omfang for at indhente transport af
kommunens kreditorrettigheder for lånet og sørger herefter for sædvanlige
denunciationer m.m.
Til nr. 11
Ved den foreslåede tilføjelse til § 55 fastslås direkte i lovteksten, at
pligten til at yde lån efter §§ 56-57 til husstande med indkomster under den
deri fastsatte grænse, påhviler den kommune, hvori boligen ligger. Pligten
påhviler dog fraflytningskommunen, hvis ansøgeren har måttet flytte på grund
af sanering eller byfornyelse. Den foreslåede bestemmelse svarer til den
gældende praksis.
Tilføjelsen gælder tilsvarende reglerne i lovens kapitel 11 om
beboerindskudslån til flygtninge, som følge af henvisninger fra kapitel 11
til § 55.
Til nr. 12
Det foreslås, at kun den kommune, hvori en bolig er beliggende, kan yde
frivilligt beboerindskudslån til en lejer, der ønsker at flytte ind i
boligen.
Frivillige lån efter § 59 kan ydes til husstande, hvis indkomst overstiger
den indkomstgrænse, der i §§ 56-57 er fastsat for berettigelse til
beboerindskudslån - et såkaldt »pligtlån«.
Ved forslaget imødegås den kritik, der har været rejst af, at kommuner i
nogle tilfælde har ydet frivillige beboerindskudslån til, at bl.a. økonomisk
og socialt dårligt stillede personer har kunnet flytte til en anden kommune,
uden at tilflytningskommunen har haft indflydelse på, om beboerindskudslån
skulle ydes.
Efter forslaget vil tilflytningskommunen som hidtil - på samme måde som
over for beboere, der i forvejen bor i kommunen - skulle tage stilling til
ansøgninger om lån ud fra de kriterier, der anvendes i den pågældende
kommune.
Det er frit for den enkelte kommune, om frivillige lån overhovedet ydes i
kommunen og i givet fald på hvilke vilkår. Lån skal imidlertid ydes efter
generelle kriterier fastsat i overensstemmelse med de forvaltningsretlige
grundsætninger. En kommune vil, herunder ud fra lighedsgrundsætningen, skulle
anvende samme kriterier for tilflyttere som over for personer, der hidtil har
boet i kommunen.
I tilfælde, hvor lejeren er flyttet på grund af sanering eller
byfornyelse, foreslås, at også fraflytningskommunen skal have adgang til at
yde frivillige lån. Denne ordning stemmer overens med, at det i sådanne
situationer er fraflytningskommunen, der skal yde pligtlån, jf.
bemærkningerne til nr. 11.
Til nr. 13 og 16
Det foreslås, at den personkreds, der efter boligstøttelovens § 65 er
omfattet af lovens kapitel om beboerindskudslån til flygtninge, udvides
således, at den kommer til at svare til den personkreds, hvortil
statsrefusion ydes efter flygtningebestemmelsen i lovens § 75, stk. 2, og at
personkredsen i begge bestemmelser bliver sammenfaldende med den personkreds,
der er omfattet af bistandslovens § 134 a, stk. 1-8.
Samtidig foreslås ved § 65, nr. 9, at begge bestemmelser udvides, så de
omfatter flygtninge, der har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §
9, stk. 2, efter at have fået afslag på asyl efter udlændingelovens § 7.
Ved den foreslåede formulering af boligstøttelovens § 65, nr. 9, omfattes
dels personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr.
5, (som bistandslovens § 134 a, stk. 1, nr. 9), dvs. midlertidig
opholdstilladelse til bosniske krigsflygtninge, der får afslag på asyl, men
som fortsat har behov for midlertidig beskyttelse her i landet, og dels de
personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, der
henvises til på side 200, sidste afsnit, i første delrapport fra
Integrationsudvalget vedrørende bosniske flygtninge, flygtninge og
indvandrere, jf. de almindelige bemærkninger. Den gruppe, som Dansk
Flygtningehjælp her refererer til, består af personer, som er meddelt
endeligt afslag på asyl, men som af andre årsager ikke kan udsendes til
hjemlandet. Eksempelvis kan nævnes irakiske kurdere fra det nordlige Irak,
hvis »hjemland« i asylretlig henseende er det kurdisk kontrollerede
område i Nordirak, hvortil eneste mulighed for indrejse er via Tyrkiet, men
hvor dette ikke har været muligt, og afghanske statsborgere, som ikke kan
sendes hjem til det eller de områder, hvor asylmyndighederne har vurderet, at
de pågældende ville kunne opholde sig uden at risikere asylrelevant
forfølgelse, fordi indrejse via hovedstaden Kabul for tiden ikke er mulig, og
hvor områderne ikke kan nås via nabolandene, eller nabolandene ikke har
ønsket at medvirke til indrejse herfra.
Personer med opholdstilladelse efter den ved lovforslag L 41 (fremsat den
11. oktober 1995) foreslåede § 9, stk. 2, nr. 6, i udlændingeloven, vil
ligeledes være omfattet. Det drejer sig om udlændinge fra Serbien-Montenegro,
hvis indrejse i Serbien-Montenegro ikke for tiden skønnes mulig.
Formålet med udvidelserne er at skabe overensstemmelse mellem
boligstøtteloven og udlændingeloven med hensyn til disse persongrupper og at
skabe overensstemmelse mellem personkredsen omfattet af boligstøttelovens
flygtningebestemmelser og kredsen omfattet af flygtningerefusionsbestemmelsen
i bistandslovens § 134 a. Der henvises nærmere til de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 14 og 15
Ændringerne er en konsekvens af nr. 8 og 9.
Til § 2
Det foreslås at lade forslaget træde i kraft den 1. januar 1996. Forslaget
får hermed virkning for hele boligstøtteåret 1996.
Bilag 1
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4.
august 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 204 af 29. marts 1995 og § 5 i lov
nr. 385 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 11 indsættes som nyt stykke:
» Stk. 2. For lejligheder omfattet af kapitel II i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe
spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 15 i samme lov. For
lejligheder omfattet af kapitel IV A i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens
størrelse for huslejenævnet efter § 29 f i samme lov. For lejligheder
omfattet af kapitel VIII i lov om leje kan kommunalbestyrelsen indbringe
spørgsmålet om lejens størrelse for boligretten efter § 49 i den pågældende
lov.«.
2. I § 24 d, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og i §
24 e, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 8, stk. 8« til: »§ 8,
stk. 9«.
3. I § 24 g, stk. 2, ændres »50 pct. som tilskud og 50
pct. som lån« til: »40 pct. som tilskud og 60 pct. som lån«.
Stk. 2. Boligstøtte til personer i andre kollektive bofællesskaber
efter § 24 a udbetales med 50 pct. som tilskud og 50 pct. som lån.
4. I § 26, stk. 3, ophæves 2. pkt. og i stedet indsættes:
»Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25 a, stk. 4, hvis den er
ydet efter § 25 a, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen
mellem lejen uden fradrag af boligstøtte i måneden forud for det tidspunkt,
hvor lejeren på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 25 a, og den
til enhver tid gældende leje, jf. § 10. Den seneste boligsikring nedsættes
efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter § 27, stk. 1 og 2.«.
Stk. 3. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 25 a, stk. 4,
idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen i måneden
før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligsikring
efter § 25 a eller § 27, og lejen efter fradrag af boligstøtte i den
lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil
lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil forbedringsforhøjelsen
trådte i kraft. Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25 a, stk. 4, hvis
den er ydet efter § 25 a, og efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter
henholdsvis § 27, stk. 1 og 2.
5. I § 27, stk. 2, nr 1. og 3, og stk. 4, indsættes efter
» § 25«: »eller § 25 a«, og i stk. 6 og 7
indsættes efter »§ 25«: », § 25 a«.
Stk. 6. Såfremt en boligtager, som er berettiget til boligstøtte
efter stk. 2, senere på ny bliver berettiget til boligstøtte efter § 25 eller
§ 27, nedsættes boligstøtten efter stk. 7.
6. § 31, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Den beregnede boligydelse for ejere udbetales som
lån.«.
Stk. 2. Den beregnede boligydelse for ejere, udbetales som 20 pct.
tilskud og 80 pct. lån.
7. I § 32, stk. 1, ændres »med halvdelen som tilskud
og halvdelen som lån« til: »som 40 pct. tilskud og 60 pct.
lån«.
§ 32. Den beregnede boligydelse udbetales med halvdelen som
tilskud og halvdelen som lån til
1) en pensionist, der er andelshaver i en privat andelsboligforening,
2) en pensionist, der bor i en af boligerne i et hus med mere end to
lejligheder, som pensionisten ejer, eller hvori han har en anpart,
3) en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som
pensionisten ejer, og til
4) en pensionist, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus,
som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende hvori pensionisten
ejer aktier, anparter eller lignende.
8. I § 33 ændres »888 kr.,» til: »1.932
kr.,».
§ 33. Der kan ikke udbetales boligsikring og boligydelse i form af
tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 888 kr., jf. § 72,
stk. 1, nr. 17.
9. I § 34 ændres »1.560 kr.,» til: »1.932
kr.,».
§ 34. Der kan ikke udbetales boligydelse i form af lån, hvis det
beregnede lånebeløb er mindre end 1.560 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 18.
10. Efter § 39 indsættes som ny paragraf i kapitel 7:
»§ 39 a. Bliver kommunalbestyrelsen vedrørende lån ydet efter
§ 31, stk. 2, eller § 32, stk. 1, nr. 2-4, anmodet om at frafalde panteretten
uden fuld dækning for det ydede lån, eller begæres ejendommen solgt på
tvangsauktion, giver kommunalbestyrelsen straks meddelelse herom til
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Hypotekbanken varetager
herefter såvel kommunalbestyrelsens som statskassens interesser for
lånet.«.
11. I § 55, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Lån ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Har lejeren måttet
fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf.
§ 54, stk. 1, 2. pkt., ydes lån dog af den hidtidige opholdskommune.«.
§ 55. Det påhviler kommunalbestyrelsen at yde lån efter §§ 56 og
57.
12. I § 59 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Lån kan kun ydes af den kommune, hvori boligen
ligger. Har lejeren måttet fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af
sanering eller byfornyelse, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt., kan lån dog også ydes
af den hidtidige opholdskommune.«.
13. § 65 affattes således:
»§ 65. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for
personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har
fået opholdstilladelse efter en af følgende bestemmelser:
1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en
opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en
i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse
efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen
kan tilbageføres til en sådan person, eller
5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til
personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter
en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,
6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en
ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i
nr. 2 og 3,
7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en
asylsøgende udlænding,
8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge
af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens §
9, stk. 2, nr. 4, eller
9) udlændingelovens § 9, stk. 2, efter at være meddelt afslag på ansøgning
om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.«.
§ 65. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for personer, der
søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået
opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7, 8 og 9, stk.
2, nr. 2.
14. I § 72, stk. 1, nr. 17, ændres »888 kr.« til:
»1.932 kr.«.
17) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud
på 888 kr., jf. § 33.
15. I § 72, stk. 1, nr. 18, ændres »1.560 kr.«
til: »1.932 kr.«.
18) Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån på 1.560 kr., jf. § 34.
16. § 75, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Udgifter til boligstøtte til udlændinge med
opholdstilladelse efter de i § 65 nævnte bestemmelser i udlændingeloven
refunderer staten med 100 pct. i 61/2 år efter datoen for
opholdstilladelsen.«.
Stk. 2. Udgifter til boligstøtte til udlændinge, der har fået
opholdstilladelse efter
1) udlændingelovens §§ 7 og 8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en
i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse
efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen
kan føres tilbage til en sådan person,
5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til
personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter
en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,
6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en
ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i
nr. 2 og 3, eller
7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en
asylsøgende udlænding,
refunderer staten med 100 pct. i 61/2 år efter datoen for
opholdstilladelsen.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Bilag 2
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om individuel boligstøtte
Folketingsåret 1990-91:
Sp. 1932, 2877, 6775, 7233, A 3453, B 989.
Loven stadfæstet 6. juni 1991.
(Lovtidende nr. 365).
Folketingsåret 1991-92:
Sp. 3541, 3630, 4291, 4808.
Loven stadfæstet 27. december 1991.
(Lovtidende nr. 935).
Sp. 9307, 9623, 10046, 10304, A 6633, B 1495.
Loven stadfæstet 20. maj 1992.
(Lovtidende nr. 380).
Sp. 8724, 9802, 10619, 11140, A 6395, B 1527.
Loven stadfæstet 24. juni 1992.
(Lovtidende nr. 476).
Folketingsåret 1992-93:
Sp. 1960, 2728, 3813, 4151.
Loven stadfæstet 23. december 1992.
(Lovtidende nr. 1044).
Sp. 9182, A 10137, 9759, B 2103, 11198, 11228.
Loven stadfæstet 30. juni 1993.
(Lovtidende nr. 441).
Sp. 9358, A 10327, 10259, B 3121, 11528, B 3357, 12024.
Loven stadfæstet 30. juni 1993.
(Lovtidende nr. 449).
Folketingsåret 1993-94:
Sp. 798, 3220, 3468, A 349, B.
Loven stadfæstet 22. december 1993.
(Lovtidende nr. 1068).
Sp. 3595, 6208, 6255, A 2063, B 509.
Loven stadfæstet 14. februar 1994.
(Lovtidende nr. 110).
Sp. 54668, 6224, 8324.
A 6237.
Sp. 5468, 6224, 8324, 8440.
Loven stadfæstet 27. april 1994.
(Lovtidende nr. 281).
Sp. 9296, 9490, 11498, 12301, A 8335, B 1507, 1849, C 1359.
Loven stadfæstet 1. juni 1994.
(Lovtidende nr. 418).
Sp. 8542, 9242, 10916, 11724, 11952, A 7847, B 1271, 1715, 1731, C 1235.
Loven stadfæstet 1. juni 1994.
(Lovtidende nr. 419).
Folketingsåret 1994-95:
Sp. 1705, 2184, 3850, 4066, A 1140.
Loven stadfæstet 29. marts 1995.
(Lovtidende nr. 204).
Efter 2. behandling den 13. december 1995
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4.
august 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 204 af 29. marts 1995 og § 5 i lov
nr. 385 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 11 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. For lejligheder omfattet af kapitel II i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe
spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 15 i samme lov. For
lejligheder omfattet af kapitel IV A i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens
størrelse for huslejenævnet efter § 29 f i samme lov. For lejligheder
omfattet af kapitel VIII i lov om leje kan kommunalbestyrelsen indbringe
spørgsmålet om lejens størrelse for boligretten efter § 49 i den pågældende
lov.«
2. I § 24 d, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og
i § 24 e, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 8, stk. 8« til: »§
8, stk. 9«.
3. I § 26, stk. 3, ophæves 2. pkt., og i stedet
indsættes:
»Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25 a, stk. 4, hvis den er
ydet efter § 25 a, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen
mellem lejen uden fradrag af boligstøtte i måneden forud for det tidspunkt,
hvor lejeren på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 25 a, og den
til enhver tid gældende leje, jf. § 10. Den seneste boligsikring nedsættes
efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter § 27, stk. 1 og 2.«
4. I § 27, stk. 2, nr. 1 og 3, og stk. 4,
indsættes efter »§ 25«: »eller § 25 a«, og i stk.
6 og 7 indsættes efter »§ 25«: », § 25 a«.
5. Efter § 39 indsættes som ny paragraf i kapitel 7:
»§ 39 a. Bliver kommunalbestyrelsen vedrørende lån ydet efter
§ 31, stk. 2, eller § 32, stk. 1, nr. 2-4, anmodet om at frafalde panteretten
uden fuld dækning for det ydede lån, eller begæres ejendommen solgt på
tvangsauktion, giver kommunalbestyrelsen straks meddelelse herom til
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Hypotekbanken varetager
herefter såvel kommunalbestyrelsens som statskassens interesser for
lånet.«
6. I § 55, stk. 1, indsættes som 2. og 3.
pkt.:
»Lån ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Har lejeren måttet
fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf.
§ 54, stk. 1, 2. pkt., ydes lån dog af den hidtidige opholdskommune.«
7. I § 59 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Lån kan kun ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Er
lejerens hidtidige bolig beliggende i en anden kommune, kan det dog aftales,
at lån ydes af fraflytningskommunen. Har lejeren måttet fraflytte sin
hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf. § 54, stk. 1,
2. pkt., kan lån dog også ydes af den hidtidige opholdskommune.«
8. § 65 affattes således:
»§ 65. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på
personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har
fået opholdstilladelse efter en af følgende bestemmelser:
1) Udlændingelovens §§ 7 eller 8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en
opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en
i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse
efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen
kan tilbageføres til en sådan person, eller
5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til
personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter
en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,
6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en
ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i
nr. 2 og 3,
7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en
asylsøgende udlænding,
8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge
af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens §
9, stk. 2, nr. 4, eller
9) udlændingelovens § 9, stk. 2, efter at være meddelt afslag på ansøgning
om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.«
9. § 75, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Udgifter til boligstøtte til udlændinge med
opholdstilladelse efter de i § 65 nævnte bestemmelser i udlændingeloven
refunderer staten med 100 pct. i 61/2 år efter datoen for
opholdstilladelsen.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 101A FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (ÆNDRET MINDSTEUDBETALING, ÆNDRET FORDELING AF BOLIGYDELSESLÅN OG -TILSKUD TIL EJERE OG ANDELSHAVERE) Retsinformation · 20. december 1995
- 1989 LSF 231 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE Retsinformation · 23. maj 1990
- 1995 BTL 101 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (ÆNDRET MINDSTEUDBETALING, ÆNDRET FORDELING AF BOLIGYDELSESLÅN OG -TILSKUD TIL EJERE OG ANDELSHAVERE, UDVIDET PERSONKREDS FOR FLYGTNINGEBESTEMMELSER) NR L 101 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 2. januar 1996
- Forslag til Lov om ændring af lov om leje og forskellige andre love Retsinformation · 26. maj 2000
- 1989 LSF 195 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (REDUKTION AF DEN STØTTEBERETTIGENDE BOLIGUDGIFT, NEDSÆTTELSE AF URIMELIGE HUSLEJER) Retsinformation · 23. februar 1990
- 1991 LSF 282 FORSLAG TIL LOV OM PRIVAT BYFORNYELSE Retsinformation · 25. juni 1992