Spring til indhold

Retsinformation

Ombudsmandens egen-drift undersøgelse af 100 principielle sager fra Ankestyrelsen - forvaltningsmæssige spørgsmål - retsanvendelse - principiel betydning (* 1) Nr 19214 af 00/07/1993 BKG i MT: 00/00/0000

UDT nr 19214 af 31/07/1993UdtalelseSocial- og Boligministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ombudsmandens egen-drift undersøgelse af 100

principielle sager fra Ankestyrelsen - forvaltningsmæssige spørgsmål -

retsanvendelse - principiel betydning (* 1) Nr 19214 af 00/07/1993 BKG i MT:

00/00/0000

Ombudsmanden har undersøgt 100 sager, som Ankestyrelsen har behandlet som

principielle i tiden 1. juni 1990 til 1. oktober 1991. Ombudsmanden har den

28. maj 1993 afgivet sin endelige rapport om undersøgelsen.

Undersøgelsen omfatter en række spørgsmål:

* forvaltningsmæssige spørgsmål (er f.eks. forvaltningslovens regler

overholdt?),

* en vurdering af Ankestyrelsens retsanvendelse (er afgørelserne rigtige?)

og

* en vurdering af Ankestyrelsens fortolkning af begrebet »principiel

betydning« (optager Ankestyrelsen for få eller for mange sager til

principiel behandling?)

Hovedresultaterne af undersøgelsen er:

Forvaltningsmæssige spørgsmål

Repræsentation

Ombudsmanden fandt, at Ankestyrelsen i sager, hvor parten var

repræsenteret af en anden person, ikke fuldt ud havde indrettet procedurerne

på, at partsbeføjelserne i sagen var blevet overladt til en repræsentant.

Selv om dette ikke havde haft betydning for sagernes udfald, fandt

Ombudsmanden det dog uheldigt, at Ankestyrelsen stilede breve til parten selv

trods repræsentationsforholdet, idet dette kunne føre til usikkerhed om hvem

- parten eller repræsentanten - der skulle handle i sagen og gøre

partsbeføjelser gældende.

Ankestyrelsen har over for Ombudsmanden oplyst, at den hidtidige praksis

er ændret, så at brevveksling under sagens behandling stiles til

repræsentanten med kopi til parten, medens afgørelsen fortsat stiles til

parten selv med kopi til repræsentanten.

Læs alt

Ombudsmanden har taget dette til efterretning, idet han med hensyn til

afgørelsen bemærker, at det som udgangspunkt må være ubetænke- ligt at stile

denne til parten selv, da Ankestyrelsens afgørelse er endelig, og da der ikke

for de undersøgte sagstypers vedkommende gælder frister for indbringelse for

domstolene.

Partshøring

Ombudsmanden fandt, at Ankestyrelsen ikke havde tilrettelagt

sagsbehandlingen på en måde, der skabte sikkerhed for en overholdelse af

partshøringsforpligtelserne i forvaltningslovens § 19. Dette viste sig både

ved, at klagen ikke altid blev sendt til høring hos modparten og ved, at nye

faktiske oplysninger eller ude fra kommende retlige vurderinger af den

konkrete sag ikke var blevet forelagt den part, som de var til ugunst for.

Ankestyrelsen har over for Ombudsmanden oplyst, at

sagsbehandlingsrutinerne er ændret således, at det sikres, at der foretages

partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens § 19, og Ombudsmanden

har på denne baggrund ikke fundet grundlag for at foretage sig videre.

Begrundelsespligt

Ombudsmanden fandt, at de fleste af afgørelserne var fyldestgørende

begrundet.

I 26 af afgørelserne var der dog tale om, at enkelte elementer i

begrundelserne var ufyldestgørende, f.eks. fordi retsgrundlaget var angivet

upræcist, sagsfremstillingen var ufuldstændig, bemærkninger om relevante

partsanbringender var udeladt, eller fordi der ikke blev henvist til relevant

administrativ praksis.

Ankestyrelsen har over for Ombudsmanden meddelt, at Ankestyrelsen som led

i et kvalitetsforbedringsprojekt enten har ændret eller er i færd med at

ændre sagsbehandlingsrutinerne, så at begrundelsespligten overholdes i alle

elementer.

Ombudsmanden har herefter ikke fundet det påkrævet at foretage videre

vedrørende dette spørgsmål.

Tavshedspligt

Ombudsmanden fandt, at der i 2 af de 100 sager forelå uberettiget

videregivelse af oplysninger. Undersøgelsens resultater gav dog ikke

anledning til at foretage yderligere i den anledning.

I 8 sager var der indhentet rent private oplysninger uden ansøgerens

samtykke.

Ankestyrelsen gjorde over for Ombudsmanden gældende, at Ankestyrelsen har

hjemmel til at indhente de nødvendige oplysninger i ankestyrelseslovens § 8,

og at det derfor er tilstrækkeligt at indhente et »stiltiende

samtykke« ved i det brev, hvormed modtagelsen af anken bekræftes, at

skrive, at Ankestyrelsen vil indhente nye oplysninger, medmindre pågældende

har noget imod det.

Ombudsmanden var principielt enig med Ankestyrelsen i, at indhentelse af

oplysninger er hjemlet i Ankestyrelseslovens § 8, og at der som følge heraf

ikke kan stilles samme formelle krav til klientens samtykke, som må antages i

øvrigt at gælde ved indhentelse (og videregivelse) af oplysninger om

enkeltpersoners rent private forhold. Men Ombudsmanden fandt, at

Ankestyrelsens fremgangsmåde burde ændres, så at det i bekræftelsen angives,

hvilke oplysningstyper, der eventuelt kan blive tale om at indhente, og at

der også i brevet bør fastsættes en frist, inden for hvilken en eventuel

indsigelse skal fremsættes.

Ankestyrelsen er indstillet på at efterkomme dette.

Sagsbehandlingstid

Ombudsmanden fandt, at der i 6 sager var tale om en meget lang

sagsbehandlingstid, som ikke kunne begrundes med forhold i sagerne.

Ankestyrelsen har over for Ombudsmanden oplyst, at der er iværksat en

procedure med henblik på at reducere sagsbehandlingstiden generelt fra

gennemsnitlig 6 måneder i 1993 til 3 måneder i 1996 samt på at sikre, at

parten får meddelelse, hvis sagsbehandlingstiden trækker længere ud end

forventet samt om årsagen hertil.

Ombudsmanden har taget dette til efterretning og foretager ikke videre

vedrørende dette spørgsmål.

I konklusionen anførte Ombudsmanden om de forvaltningsmæssige punkter, at

alle de påviste afvigelser fra sagsbehandlingskravene enten er blevet ændret

eller er i færd med at blive ændret, og at Ankestyrelsens efterlevelse af

kravene på denne baggrund må anses for tilfredsstillende.

Retsanvendelsen

Ombudsmanden har gennemgået de 100 sager med henblik på at vurdere, om de

er afgjort rigtigt samt desuden med henblik på at belyse Ankestyrelsens

retsanvendelse mere generelt.

Med hensyn til afgørelsernes rigtighed mundede undersøgelsen ud i, at

Ombudsmanden var uenig i resultatet i 6 af sagerne.

Ankestyrelsen har besluttet at trække de udsendte SM'ere tilbage, og

overvejer om der er grundlag for at genoptage sagerne eller nogle af dem.

Med hensyn til retsanvendelsen mere generelt fandt Ombudsmanden, at

Ankestyrelsen i for stor udstrækning indskrænker retsgrundlaget for

afgørelserne til kun at omfatte de socialretlige elementer og har henstillet

til Ankestyrelsen at drage omsorg for at inddrage også andre elementer.

Ankestyrelsen overvejer Ombudsmandens henstilling vedrørende dette

spørgsmål.

Principiel betydning

Ombudsmanden fandt, at de 100 sager for det helt overvejende antals

vedkommende er af principiel betydning, og at det ikke kan kritiseres, at det

i enkelte sager ved den nærmere behandling viser sig, at de ikke indeholder

principielle elementer, da afgørelsen om antagelse eller afvisning skal

træffes inden for den korte frist af 14 dage.

Lignende dokumenter