Ombudsmandens egen-drift undersøgelse af 100 principielle sager fra Ankestyrelsen - forvaltningsmæssige spørgsmål - retsanvendelse - principiel betydning (* 1) Nr 19214 af 00/07/1993 BKG i MT: 00/00/0000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Ombudsmandens egen-drift undersøgelse af 100
principielle sager fra Ankestyrelsen - forvaltningsmæssige spørgsmål -
retsanvendelse - principiel betydning (* 1) Nr 19214 af 00/07/1993 BKG i MT:
00/00/0000
Ombudsmanden har undersøgt 100 sager, som Ankestyrelsen har behandlet som
principielle i tiden 1. juni 1990 til 1. oktober 1991. Ombudsmanden har den
28. maj 1993 afgivet sin endelige rapport om undersøgelsen.
Undersøgelsen omfatter en række spørgsmål:
* forvaltningsmæssige spørgsmål (er f.eks. forvaltningslovens regler
overholdt?),
* en vurdering af Ankestyrelsens retsanvendelse (er afgørelserne rigtige?)
og
* en vurdering af Ankestyrelsens fortolkning af begrebet »principiel
betydning« (optager Ankestyrelsen for få eller for mange sager til
principiel behandling?)
Hovedresultaterne af undersøgelsen er:
Forvaltningsmæssige spørgsmål
Repræsentation
Ombudsmanden fandt, at Ankestyrelsen i sager, hvor parten var
repræsenteret af en anden person, ikke fuldt ud havde indrettet procedurerne
på, at partsbeføjelserne i sagen var blevet overladt til en repræsentant.
Selv om dette ikke havde haft betydning for sagernes udfald, fandt
Ombudsmanden det dog uheldigt, at Ankestyrelsen stilede breve til parten selv
trods repræsentationsforholdet, idet dette kunne føre til usikkerhed om hvem
- parten eller repræsentanten - der skulle handle i sagen og gøre
partsbeføjelser gældende.
Ankestyrelsen har over for Ombudsmanden oplyst, at den hidtidige praksis
er ændret, så at brevveksling under sagens behandling stiles til
repræsentanten med kopi til parten, medens afgørelsen fortsat stiles til
parten selv med kopi til repræsentanten.
Læs alt
Ombudsmanden har taget dette til efterretning, idet han med hensyn til
afgørelsen bemærker, at det som udgangspunkt må være ubetænke- ligt at stile
denne til parten selv, da Ankestyrelsens afgørelse er endelig, og da der ikke
for de undersøgte sagstypers vedkommende gælder frister for indbringelse for
domstolene.
Partshøring
Ombudsmanden fandt, at Ankestyrelsen ikke havde tilrettelagt
sagsbehandlingen på en måde, der skabte sikkerhed for en overholdelse af
partshøringsforpligtelserne i forvaltningslovens § 19. Dette viste sig både
ved, at klagen ikke altid blev sendt til høring hos modparten og ved, at nye
faktiske oplysninger eller ude fra kommende retlige vurderinger af den
konkrete sag ikke var blevet forelagt den part, som de var til ugunst for.
Ankestyrelsen har over for Ombudsmanden oplyst, at
sagsbehandlingsrutinerne er ændret således, at det sikres, at der foretages
partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens § 19, og Ombudsmanden
har på denne baggrund ikke fundet grundlag for at foretage sig videre.
Begrundelsespligt
Ombudsmanden fandt, at de fleste af afgørelserne var fyldestgørende
begrundet.
I 26 af afgørelserne var der dog tale om, at enkelte elementer i
begrundelserne var ufyldestgørende, f.eks. fordi retsgrundlaget var angivet
upræcist, sagsfremstillingen var ufuldstændig, bemærkninger om relevante
partsanbringender var udeladt, eller fordi der ikke blev henvist til relevant
administrativ praksis.
Ankestyrelsen har over for Ombudsmanden meddelt, at Ankestyrelsen som led
i et kvalitetsforbedringsprojekt enten har ændret eller er i færd med at
ændre sagsbehandlingsrutinerne, så at begrundelsespligten overholdes i alle
elementer.
Ombudsmanden har herefter ikke fundet det påkrævet at foretage videre
vedrørende dette spørgsmål.
Tavshedspligt
Ombudsmanden fandt, at der i 2 af de 100 sager forelå uberettiget
videregivelse af oplysninger. Undersøgelsens resultater gav dog ikke
anledning til at foretage yderligere i den anledning.
I 8 sager var der indhentet rent private oplysninger uden ansøgerens
samtykke.
Ankestyrelsen gjorde over for Ombudsmanden gældende, at Ankestyrelsen har
hjemmel til at indhente de nødvendige oplysninger i ankestyrelseslovens § 8,
og at det derfor er tilstrækkeligt at indhente et »stiltiende
samtykke« ved i det brev, hvormed modtagelsen af anken bekræftes, at
skrive, at Ankestyrelsen vil indhente nye oplysninger, medmindre pågældende
har noget imod det.
Ombudsmanden var principielt enig med Ankestyrelsen i, at indhentelse af
oplysninger er hjemlet i Ankestyrelseslovens § 8, og at der som følge heraf
ikke kan stilles samme formelle krav til klientens samtykke, som må antages i
øvrigt at gælde ved indhentelse (og videregivelse) af oplysninger om
enkeltpersoners rent private forhold. Men Ombudsmanden fandt, at
Ankestyrelsens fremgangsmåde burde ændres, så at det i bekræftelsen angives,
hvilke oplysningstyper, der eventuelt kan blive tale om at indhente, og at
der også i brevet bør fastsættes en frist, inden for hvilken en eventuel
indsigelse skal fremsættes.
Ankestyrelsen er indstillet på at efterkomme dette.
Sagsbehandlingstid
Ombudsmanden fandt, at der i 6 sager var tale om en meget lang
sagsbehandlingstid, som ikke kunne begrundes med forhold i sagerne.
Ankestyrelsen har over for Ombudsmanden oplyst, at der er iværksat en
procedure med henblik på at reducere sagsbehandlingstiden generelt fra
gennemsnitlig 6 måneder i 1993 til 3 måneder i 1996 samt på at sikre, at
parten får meddelelse, hvis sagsbehandlingstiden trækker længere ud end
forventet samt om årsagen hertil.
Ombudsmanden har taget dette til efterretning og foretager ikke videre
vedrørende dette spørgsmål.
I konklusionen anførte Ombudsmanden om de forvaltningsmæssige punkter, at
alle de påviste afvigelser fra sagsbehandlingskravene enten er blevet ændret
eller er i færd med at blive ændret, og at Ankestyrelsens efterlevelse af
kravene på denne baggrund må anses for tilfredsstillende.
Retsanvendelsen
Ombudsmanden har gennemgået de 100 sager med henblik på at vurdere, om de
er afgjort rigtigt samt desuden med henblik på at belyse Ankestyrelsens
retsanvendelse mere generelt.
Med hensyn til afgørelsernes rigtighed mundede undersøgelsen ud i, at
Ombudsmanden var uenig i resultatet i 6 af sagerne.
Ankestyrelsen har besluttet at trække de udsendte SM'ere tilbage, og
overvejer om der er grundlag for at genoptage sagerne eller nogle af dem.
Med hensyn til retsanvendelsen mere generelt fandt Ombudsmanden, at
Ankestyrelsen i for stor udstrækning indskrænker retsgrundlaget for
afgørelserne til kun at omfatte de socialretlige elementer og har henstillet
til Ankestyrelsen at drage omsorg for at inddrage også andre elementer.
Ankestyrelsen overvejer Ombudsmandens henstilling vedrørende dette
spørgsmål.
Principiel betydning
Ombudsmanden fandt, at de 100 sager for det helt overvejende antals
vedkommende er af principiel betydning, og at det ikke kan kritiseres, at det
i enkelte sager ved den nærmere behandling viser sig, at de ikke indeholder
principielle elementer, da afgørelsen om antagelse eller afvisning skal
træffes inden for den korte frist af 14 dage.
Lignende dokumenter
- Nyt fra Ankestyrelsen - 'Ankestyrelsen skal sikre ligebehandling af borgerne' - artikel af Vicestyrelseschef Bente Flindt Sørensen (* 1) Nr 19370 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997
- Nyt fra Ankestyrelsen - 'Retsvirkninger af praksisændring' - artikel af Fuldmægtig Mikael Kielberg (* 1) Nr 19130 af 00/03/1994 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997
- NYT OM ARBEJDSSKADER - ulykkesbegrebet og afgørelsesgrundlaget i arbejdsskadesager Nr 19355 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997
- Forretningsorden for Persontrafikrådet Nr 17901 af 07/07/1995 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 12. juni 1998
- Nyt om arbejdsskader Genoptagelse - betaling for sygebehandling (* 1) Nr 19145 af 00/06/1994 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997
- Nyt fra Ankestyrelsen - 'Sygedagpenge - forlængelse' - artikel af Fuldmægtig Kirsten Borum (* 1) Nr 19375 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997