Spring til indhold

Retsinformation

Kontanthjælp - rimeligt begrundet enkeltudgift - løbende udgift - restance - kontingent til arbejdsløshedskasse (* 1)

KEN nr 19417 af 21/09/1989Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kontanthjælp - rimeligt begrundet enkeltudgift -

løbende udgift - restance - kontingent til arbejdsløshedskasse (* 1)

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

K, der var alene med 2 børn, og som i ca. 4 år havde modtaget

kontanthjælp, fik i april 1988 tilbudt deltidsarbejde gennem

arbejdsformidlingen.

Hun ophørte efter 2 måneder, da hun ikke kunne forsørge sig selv og

børnene med en deltidsindtægt.

K var fra 1. april 1988 blevet optaget i en arbejdsløshedskasse.

K, der ikke havde betalt kontingent siden juli 1988, søgte i december 1988

om hjælp til betaling af restance til fagforening og arbejdsløshedskasse,

ialt 2.640 kr.

Hun ville blive slettet som medlem, såfremt restancen ikke var betalt

inden udgangen af december 1988.

Det sociale udvalg meddelte afslag på ansøgningen.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

Amtsankenævnet fandt ikke, at der kunne ydes hjælp til den del af

restancen, der alene vedrørte fagforeningskontingent.

Amtsankenævnet fandt derimod, at udgiften til dækning af

kontingentrestancen til arbejdsløshedskasse i dette tilfælde var rimeligt

begrundet, jf. bistandslovens § 46.

Nævnet lagde herved vægt på, at K var meget aktivt arbejdssøgende og

omfattet af kommunens team 42 med udsigt til snarlig beskæftigelse samt på at

hun - efter en meget lang periode i bistandssystemet - havde stærkt behov for

at fastholde den allerede opnåede tilknytning til arbejdsløshedskassens

sikringssystem.

Da K imidlertid burde have sørget for selv at betale kontingentet ud af

grundydelsen, fandt nævnet, at der var udvist uforsvarlig økonomi, hvorfor

hjælpen blev gjort tilbagebetalingspligtig i medfør af bistandslovens § 26,

stk. 1, nr. 1.

Læs alt

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Sagen blev anket af det sociale udvalg, der henviste til, at der var tale

om at pålægge kommunen at yde hjælp til en løbende fast udgift, der skulle

afholdes af grundydelsen.

Antaget til principiel behandling:

Ankestyrelsen antog sagen til principiel behandling med henblik på, om der

er hjemmel til i særlige tilfælde at yde hjælp efter bistandslovens § 46 til

betaling af restance vedrørende en løbende fast udgift, der skulle have været

afholdt af grundydelsen.

LOVGRUNDLAG:

Bistandslovens § 46.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:

Ankestyrelsen anså det ikke for udelukket, at der efter en vurdering i det

enkelte tilfælde kunne ydes hjælp efter bistandslovens § 46 til dækning af

restancer vedrørende løbende udgifter, herunder kontingent til

arbejdsløshedskasse, som forudsættes afholdt af grundydelsen.

Ankestyrelsen fandt imidlertid ikke, at K's egen afholdelse af udgifterne

i forbindelse med restancen i en sådan grad ville vanskeliggøre hendes

økonomiske muligheder for at klare sig selv, at der havde været grundlag for

at yde hjælp til dækning af restancen.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen tilføjede, at den af nævnet fastsatte tilbagebetalingspligt

ikke berørtes af Ankestyrelsens afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter