Spring til indhold

Retsinformation

Nyt fra Ankestyrelsen - "SM O-62-93 refusion - udslusning - egen bolig" - artikel af fuldmægtig Mikael Kielberg (* 1) Nr 19398 af 00/12/1993

KEN nr 19398 af 31/12/1993Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nyt fra Ankestyrelsen - "SM O-62-93

refusion - udslusning - egen bolig" - artikel af fuldmægtig Mikael

Kielberg (* 1) Nr 19398 af 00/12/1993

Ankestyrelsen har ligeledes haft henvendelser til SM O-62-93, hvorefter C

kommune ikke fandtes at have ret til refusion af udgifter til en kvinde, som

efter udslusning fra institution blev etableret i egen bolig.

Ankestyrelsen skal indledningsvis bemærke, at efter bistandsloven gælder

den hovedregel, at det er den aktuelle opholdskommune, der har handle- og

betalingsforpligtelsen, men at kommunen under visse nærmere betingelser kan

kræve refusion fra en tidligere opholdskommune. Reglerne om refusion er

således undtagelsesbestemmelser i relation til hvilken kommune, der skal

handle og betale efter bistandslovens § 10. Man skal derfor være

tilbageholdende med analogislutninger og må-ske også med at foretage

udvidende fortolkning af bistandslovens § 11 om refusion.

Spørgsmålet om refusion, når institutionsophold afsluttes med, at

pågældende får selvstændig bolig, er reguleret i bistandslovens § 11, stk. 1,

nr. 1 og i Socialministeriets cirkulærer af 15. august 1975 om bistandslovens

almindelige bestemmelser og af 17. december 1986 om bistand efter

bistandslovens afsnit I-IV til personer med vidtgående fysiske eller psykiske

handicap.

Det fremgår af bistandslovens § 11, stk. 1, nr. 1, at der er ret til

refusion, når en person er 1) anbragt i institution eller pleje, 2) eller

anbragt i eget hjem med dækning af merudgifter ved omfattende

plejeforanstaltninger efter § 48, stk. 4 eller 3) er optaget i bofællesskaber

efter § 68 under medvirken af en offentlig myndighed.

Ifølge cirkulæret om almindelige bestemmelser kan en kommune kræve

refusion af udgiften til bistand fra den kommune, der hæfte-de for udgifterne

under institutionsopholdet, hvis et institutionsophold afsluttes med, at

pågældende får selvstændig bolig. Det fremgår af cirkulæret om bistand til

personer med vidtgående handicap, at refusionskravet mod den tidligere

Læs alt

opholdskommune består, indtil den pågældende kan klare sig selv uden bistand

i form af hjælp efter bistandsloven til forsørgelse, støtte efter § 42 (nu

43) eller til udgifter, der står i direkte forbindelse med den pågældendes

handicap.

Ankestyrelsen finder, at de nævnte afsnit i de pågældende cirkulærer

ligger ganske fjernt fra lovteksten.

Der er mange fornuftige grunde til, at kravet om refusion opretholdes i en

periode efter udslusning fra institution for visse persongrupper.

Ankestyrelsen har imidlertid på baggrund af den aktuelle lovtekst ikke

fundet, at der kan pålægges den anbringende kommune refusion, når personen

efter institutionsopholdet flytter i egen bolig.

Dette synspunkt skal ses i lyset af, at omfanget af institutioner, der i

dag anses for at være omfattet af bestemmelsen vedrører en bred vifte af

institutioner, som har en helt anden karakter end de gamle

særforsorgsinstitutioner.

Udslusning fra disse særforsorgsinstitutioner skete ofte under

forudsætning af, at personen fik støtte i en langt større målestok end den

støtte personer, der i dag udskrives fra de typer af institutioner, der nu er

omfattet af § 11, stk. 1, nr. 1, f.eks. krisecentre for kvinder, har brug

for.

I det omfang kravet om refusion blev opretholdt efter en persons

udslusning fra institution til egen bolig ville der endvidere opstå problemer

med hensyn til hvilke omstændigheder, der kunne medføre ophør af

refusionskravet. Ville det være, når den pågældende havde klaret sig uden

bistand i en bestemt periode? Skulle der fortsat være adgang til refusion,

hvis den pågældende modtog anden form for hjælp efter bistandsloven end §

37-hjælp?

Ankestyrelsen har derfor fundet, at der ikke er grundlag for at opretholde

krav om refusion for personer, hvis eneste problem er forsørgelse, når

lovteksten kun omhandler refusion for personer, der opholder sig i eget hjem,

hvis der er tale om omfattende hjælpeforanstaltninger efter § 48, stk. 4.

I SM-O-62-93 har Ankestyrelsen ikke fundet, at § 47 i bistandsloven kunne

anvendes i de tilfælde, hvor den pågældende flytter i egen bolig efter et

institutionsophold, når personen ikke har bevaret sin bolig under

institutionsopholdet. Ankestyrelsen har fundet, at denne situation er

omfattet af § 11.

Til yderligere belysning af praksis om refusion ved udskrivning fra

institution til egen bolig kan Ankestyrelsen henvise til SM O-29-93, hvor der

fortsat var grundlag for at yde refusion efter udskrivning fra sygehus. I den

første sag i denne SM havde en mand efter udskrivning haft daglig kontakt

medsygehuset, hvor han indtog 3 måltider dagligt, men blev trods massiv

støtte genindlagt på sygehuset. I den anden sag blev en mand udskrevet med

status af dagpatient, men forblev som et led i udskrivningen fortsat

tilknyttet et beskyttet værksted.

I følge SM O-30-93 bortfaldt refusionspligten, hvor klienten efter

udskrivning fra institution havde klaret sig selv for sin førtidspension.

Dette gjaldt uanset, at der var ydet hjælp efter bistandsloven i form af

hjemmehjælp, rådgivning og vejledning samt briller.

Afsluttende skal det konkluderes, at ifølge Ankestyrelsens praksis ophører

refusionspligten, når en persons ophold i institution afsluttes med, at

pågældende får egen bolig, medmindre personen efter udskrivning er tilknyttet

institutionen i et sådant omfang, at han kan anses for at være anbragt i

plejelignende forhold i kommunen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter