Spring til indhold

Retsinformation

Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af fuldmægtig Mikael Kielberg fra Ankestyrelsen - bistandsloven - opholdskommune - refusion - handlepligt - betalingspligt (* 2)

KOM nr 19102 af 31/03/1993KommentarSocial- og Boligministeriet15. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kommentar til afgørelser fra Den Sociale

Ankestyrelse - af fuldmægtig Mikael Kielberg fra Ankestyrelsen -

bistandsloven - opholdskommune - refusion - handlepligt - betalingspligt (*

2)

De udgifter, der kan blive tale om at få refunderet, kan godt være

millionbeløb. Dette forhold gør, at reglerne nærlæses og nærfortolkes af

kommunerne.

Det har betydning at vide hvilke forhold, der kan medføre en

refusionsforpligtelse. Det har betydning at vide, hvorlænge en kommune er

bundet af pligten til at betale, altså hvornår pligten ophører.

Refusionskravet udgør den kommunale andel af den afholdte udgift, der

lovligt kan afholdes efter bistandsloven. Der skal være tale om en egentlig

ydelse efter loven, mens almindelige administrationsudgifter, herunder

lønudgifter og udgifter til rådgivning og vejledning ikke giver ret til

refusion.

Refusionskravet omfatter samtlige udgifter opholdskommunen måtte yde efter

bistandsloven til den pågældende, f.eks. også kommunens andel af senere

udgifter til børns daginstitutionsophold.

Der skal være tale om en konkret udgift før de sociale nævn eller

Ankestyrelsen kan tage stilling til disse sager.

Der gælder en ankefrist på 4 uger, når sagerne indbringes for

Ankestyrelsen. Klagen sendes via nævnet til Ankestyrelsen.

OPHOLDSKOMMUNE

§ 10 i bistandsloven indeholder hovedreglen, nemlig at personens faktiske

opholdskommune både er handle- og betalingskommune.

Begrebet retlig opholdskommune blev i forbindelse med indførelse af

bistandsloven afskaffet som begreb.

Handleforpligtelsen indebærer, at kommunen skal yde sagsbehandling,

herunder råd og vejledning, udbetale kontanthjælp, iværksætte revalidering og

stille institutionspladser til rådighed.

Læs alt

Når børn lever og bor sammen med den ene af sine forældre, har barnet

samme opholdskommune, som den barnet lever sammen med. Afgørende er ikke hvem

af forældrene, der har forældremyndigheden, men hvem barnet rent faktisk bor

hos og lever sammen med i hverdagen.

Børn (personer under 18 år) kan undtagelsesvis erhverve selvstændig

opholdskommune. Denne undtagelsesbestemmelse fortolkes re- striktivt. Der er

flere forhold, der spiller en rolle, bl.a. skal man se på formålet med

opholdet udenfor hjemmet, om barnet kan klare sig selv, og om barnet har

erhvervet selvstændig bolig. Barnets alder har en mindre betydende rolle.

I andre situationer lægges der vægt på om forbindelsen mellem barn og

forældre er afbrudt, f.eks. hvis forældrene opholder sig i udlandet jf. SM

O-18-93.

Hvis barnet ikke har selvstændig opholdskommune, er forældrenes

opholdskommune både handle- og betalingskommune.

REFUSION

§ 11 i bistandsloven indeholder de nærmere regler om refusion. Her skal

blot nævnes nogle eksempler på de mange problemer, der er i disse sager.

BØRN

Når børn er anbragt uden for hjemmet i en anden kommune end forældrenes,

medfører ændringer i planer som hovedregel ikke ophør af refusionspligt. Det

gælder såvel små som store ændringer i planerne jf. SM O-18-93, hvor der

skete ændring fra pleje til institutionsanbringelse.

Såfremt der opstår øget hjælpebehov på grund af upåregnelige forhold for

børn, som er placeret i familiepleje i en anden kommune end forældrenes, vil

disse udgifter være omfattet af refusionskravet, jf. SM O-14-93.

Generelt kan man sige, at risikoen, for at en plan ikke gennemføres som

oprindeligt planlagt, i et stort omfang lægges hos den anbringende kommune.

Ophør af refusionspligten sker ved hjemgivelse af barnet, jf. SM- O-16-93.

UDDANNELSE

For personer, der opholder sig i en anden kommune som led i en

uddannelsesplan gælder en tilsvarende hovedregel om, at ændringer i planer

ikke medfører ophør af refusionspligt, jf. SM O-17-93 og SM O-19-93.

Den anbringende kommune vil som udgangspunkt være pligtig til at yde

refusion så længe den pågældende kan anses for at være

revalideringsberettiget.

Ophør af refusionspligten sker ved behandlingens eller uddannelsens

gennemførelse eller afbrydelse.

UNDERRETNING Manglende underretning om ændringer mv i en lagt uddannelses-

eller behandlingsplan fritager ikke i sig selv den betalende for sin

forpligtelse, jf. SM O-34-90.

UDSLUSNING

Ankestyrelsen har behandlet en række sager om refusion, når en persons

ophold i institution eller sygehus afsluttes med, at pågældende får egen

bolig.

I følge Ankestyrelsens praksis vil dette som hovedregel indebære ophør af

refusionspligten, medmindre pågældende f.eks. efter udskrivning er tilknyttet

institutionen i et sådant omfang, at han kan anses for at være anbragt i

pleje i kommunen. (* 1)

SÆRLIGT OM INSTITUTIONER I § 11, STK. 1 NR. 2

Ankestyrelsen har skærpet sin tidligere fortolkning af

institutionsbegrebet i bistandslovens § 11, stk. 1, nr. 2. Dette

institutionsbe-greb er snævrere end institutionsbegrebet i § 11, stk. nr. 1,

men er i forhold til lovteksten i følge tidligere praksis udvidet til udover

sygehuse også at omfatte forsorgshjem, beskyttet pensionat oprettet i medfør

af bistandslovens § 105, krisecenter for kvinder og visse private

institutioner, men Ankestyrelsen lægger nu vægt på, at der er tale om

indlæggelse og at der tilbydes en eller anden form for behandling på stedet.

Ankestyrelsen har derfor fundet at en boligfonds nødhjælpslejligheder, en

rådgivningsgruppes nødherberg og et kursus- og rekreationscenter ikke var

omfattet af bistandslovens § 11, stk. 1, nr. 2. (* 1)

Officielle noter

(* 1) Sagerne er mødebehandlet og vil blive udsendt som SM.

Lignende dokumenter