Kontanthjælp - tildeling - social begivenhed - familiesammenføring - udnyttelse af arbejdsmuligheder - garantierklæring - arbejdstilladelse (* 3)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Bistandsloven § 40 ophævet 106 afgørelser
- Bistandsloven § 37 ophævet 356 afgørelser
- Bistandsloven § 4 ophævet 3 afgørelser
- Bistandsloven § 1 ophævet 44 afgørelser
- Bistandsloven § 46 ophævet 110 afgørelser
Teksten
Kontanthjælp - tildeling - social begivenhed -
familiesammenføring - udnyttelse af arbejdsmuligheder - garantierklæring -
arbejdstilladelse (* 3)
Sag nr. 1 - j.nr. 21194-90
SAGSFREMSTILLING:
Den 63-årige K fra Sri Lanka tog ophold hos sin datter og svigersøn.
Datteren og svigersønnen, der havde flygtningestatus og modtog
kontanthjælp, havde afgivet en garantierklæring vedrørende hendes
forsørgelse.
Direktoratet for Udlændinge, der kan bestemme, at en afgivet
garantierklæringen ikke skal gøres gældende, hvis garanterne ikke har
mulighed for at forsørge den, der omfattes af garantien, havde straks efter
meddelelsen af opholdstilladelse, frafaldet at gøre garantien gældende.
Direktoratet træffer en sådan afgørelse efter at have hørt
Socialministeriet (tidligere Socialstyrelsen) under hensyn til bestemmelsen i
bistandslovens § 4, hvorefter der skal tages stilling til, om en udlænding
skal hjemsendes, når pågældende får behov for vedvarende hjælp til
forsørgelse. Der kan ikke ske hjemsendelse, når pågældende lovligt har boet
her i landet i mere end de sidste 2 år.
Efter Socialministeriets praksis gives dispensation fra
garantierklæringen, når garantens indtægter er på kontanthjælpsniveau eller
derunder.
Kommunen gav afslag på at yde K kontanthjælp, idet den ikke fandt, at der
i lovgivningen var regler, der klart anviste, at kommunen havde en sådan
forpligtelse.
Amtsankenævnet pålagde kommunen at yde K kontanthjælp efter bistandslovens
§ 37 fra ansøgningstidspunktet. Nævnet begrundede afgørelsen med, at efter
bistandslovens § 1, kan der ydes hjælp til enhver, der lovligt opholder sig
her i landet, og som har behov for hjælp.
Nævnet lagde vægt på, at K igennem flere år havde været forsørget af sin
Læs alt
datter og svigersøn. Da garantierklæringen var sat ud af kraft og
forsørgelsesgrundlaget dermed bortfaldet, var hun berettiget til hjælp efter
bistandslovens § 37. Endvidere havde K ikke haft mulighed for beskæftigelse
på grund af manglende arbejdstilladelse.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, hvorvidt det
forhold, at garantierklæringen ikke i praksis kan gøres gældende, indebærer,
at den person, der omfattes af garantierklæringen, udsættes for en social
begivenhed. I forbindelse hermed også om arbejdsmulighederne må anses for at
være udnyttede i samme situation.
AFGØRELSE:
Ankestyrelsen fandt, at udlændinge, der lovligt opholder sig her i landet,
har ret til kontanthjælp under de samme betingelser som danske statsborgere.
Den omstændighed, at en garantierklæring, der var afgivet i forbindelse
med meddelelse af opholdstilladelse til en udlænding, ikke kunne gøres
gældende, indebar en ændring i den pågældende udlændings
forsørgelsesgrundlag, som berettigede til hjælp efter bistandslovens § 37.
Ankestyrelsen lagde herved til grund, at en garantierklæring ikke gøres
gældende, når garanternes forsørgelsesgrundlag er på kontanthjælpsniveau.
Ankestyrelsen fandt endvidere, at arbejdsmulighederne i samme situation
måtte anses for udnyttede jf. bistandslovens § 40. Ankestyrelsen lagde vægt
på, at det ville dreje sig om udlændinge, der var fyldt 60 år, for hvem en
garantierklæring var aktuel på grund af manglende beskæftigelsesudsigter her
i landet.
Ankestyrelsen tiltrådte under henvisning til ovenstående amtsankenævnets
afgørelse.
Sag nr. 2 - j.nr. 20977-90
SAGSFREMSTILLING:
En syrisk mand kom til Danmark i 1988 og tog ophold hos sin datter og
svigersøn, der havde udstedt en garantierklæring.
Svigerfaderen søgte senere familiesammenføring for sin hustru og en søn.
Disse var ikke omfattet af garantierklæringen, og hustruen var under 60 år.
Garanten (svigersønnen) blev arbejdsløs og modtog kontanthjælp, hvorefter
der i december 1989 blev søgt om økonomisk hjælp til svigerforældrene.
Kommunen afslog at yde kontanthjælp med henvisning til garantierklæringen
og til, at svigerforældrene ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet. De
talte ikke dansk og flytning til Danmark kunne ikke i sig selv betragtes som
en social begivenhed.
Amtsankenævnet fandt, at der skulle ydes kontanthjælp til svigerfaderen og
til svigermoderen under forudsætning af, at hun opfyldte sin
rådighedsforpligtelse efter bistandslovens § 40. Kommunen kunne ikke afslå at
yde hjælp alene med henvisning til en garantierklæring. Svigerforældrene
fandtes endvidere omfattet af en afledet social begivenhed. Svigerfaderen,
der på ansøgningstidspunktet var næsten 67 år og aldrig havde været
tilknyttet det danske arbejdsmarked, kunne ikke forventes selv at overtage
forsørgelsen.
Sagen blev behandlet i principielt møde af samme grund som den foregående
sag.
AFGØRELSE:
Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse med samme begrundelse som i den
foregående sag. Ligesom nævnet fandt Ankestyrelsen, at hjælp efter
bistandslovens § 37 til ægteparret var betinget af, at hustruen, der ikke var
omfattet af den udstedte garantierklæring, opfyldte bestemmelsen om
udnyttelse af sine arbejdsmuligheder, jf. bistandslovens § 40.
Sag nr. 3 - j.nr. 20171-91
SAGSFREMSTILLING:
Den 26-årige M kom til Danmark i november 1988 for at flytte sammen med
sin ægtefælle H, som var flyttet til Danmark fra Tyrkiet sammen med sin
familie i september 1986.
I januar 1989 henvendte M og H sig til kommunen for at søge om økonomisk
hjælp som supplement til H's arbejdsindtægt. Ved henvendelsen oplyste en
ledsager, at M havde opnået opholds-, men ikke arbejdstilladelse. For at opnå
dette skulle H enten have opholdt sig i landet i 5 år, eller have permanent
opholds- og arbejdstilladelse.
Kommunen meddelte afslag på ansøgningen. I juni 1990 ansøgte parret igen
om økonomisk hjælp samt om hjælp til babyudstyr. Der blev meddelt afslag på
løbende hjælp, men bevilget et engangsbeløb til babyudstyr efter
bistandslovens § 46.
Den 15. november 1990 henvendte parret sig påny til kommunen, idet de
havde fået tilbud om en lejlighed. H modtog barseldagpenge. Den 22. november
1990 henvendte parret sig atter til kommunen medbringende en
arbejdstilladelse for M gældende fra 31. august 1990 og foreløbigt indtil den
18. september 1991. M foreviste dokumentation for at have været i arbejde
frem til juni 1987, hvorimod han ikke kunne fremlægge dokumentation for det
arbejde, han havde udført fra dette tidspunkt og indtil flytningen til
Danmark. Han var nu tilmeldt et erhvervsforberedende kommunalt kursus.
Kommunen gav afslag på ansøgningen om kontanthjælp under henvisning til,
at der ikke var tale om en ændring af M's forhold i forbindelse med
flytningen til Danmark eller senere.
Amtsankenævnet pålagde kommunen at yde supplerende hjælp til H's indtægt
fra det tidspunkt, hvor M opnåede arbejdstilladelse, det vil sige fra den 31.
august 1990.
Amtsankenævnet lagde vægt oplysning om, at M havde måttet opgive
beskæftigelse og dermed forsørgelsesgrundlag i Tyrkiet i forbindelse med
giftermål samt oplysning om, at han var indstillet på at påtage sig arbejde,
i hvilken forbindelse han siden august 1989 havde deltaget i
danskundervisning.
Amtsankenævnet fandt, at der ikke kunne kræves dokumentation for tidligere
arbejdsindtægt i videre omfang end fremlagt for kommunen.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, fra hvilket
tidspunkt efter ankomsten her til landet ansøgeren måtte anses for at have
udnyttet sine arbejdsmuligheder, herunder spørgsmålet om hvorvidt besiddelse
af en arbejdstilladelse er en forudsætning herfor.
AFGØRELSE:
Ankestyrelsen tiltrådte amtsankenævnets afgørelse af, at M opfyldte
betingelserne for at modtage supplerende hjælp til H's indtægt.
Ankestyrelsen fandt som i de foregående sager, at der kunne ydes
kontanthjælp til udlændinge under samme betingelser, som gælder for danske
statsborgere.
Ankestyrelsen lagde nævnets vurdering af, at M måtte anses for at have
dokumenteret, at han opgav et arbejdsforhold i hjemlandet i forbindelse med
flytningen til sin hustru i Danmark, til grund.
Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at M efter reglerne i
udlændingelovgivningen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 31, stk. 2, var
afskåret fra at opnå arbejdstilladelse før den 31. august 1990. Ankestyrelsen
fandt derfor ikke, at udstedelsen af arbejdstilladelsen havde betydning for,
om M kunne anses for at opfylde betingelserne i bistandslovens § 40 om
udnyttelse af sine arbejdsmuligheder.
For så vidt angik tilkendelsestidspunktet henviste Ankestyrelsen til, at M
havde rettet henvendelse om hjælp efter bistandsloven allerede i januar 1989,
men at ansøgningen ikke var blevet vurderet ud fra de ovennævnte
forudsætninger.
Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til kommunen til vurdering af, fra
hvilket tidspunkt efter indgivelse af den første ansøgning M måtte anses for
berettiget til kontanthjælp, når det blev lagt til grund, at han havde
opgivet et forsørgelsesgrundlag ved flytningen til ægtefællen, og at det ikke
var en forudsætning for opfyldelsen af betingelserne i bistandslovens § 40,
at han havde opnået arbejdstilladelse.
Officielle noter
(* 1) Om kontanthjælp ved familiesammenføring se tillige SM 0-4-90 og
0-41-90.
(* 2) Afgørelsen er udtryk for en præcisering i forhold til den generelt
formulerede indledning til de afgørelser, der er offentliggjort i SM
0-4-90.1/4
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kontanthjælp - barselorlov - ophold i udlandet (* 1) (* 2) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Ankestyrelsens principafgørelse O-122-96 om kontanthjælp - tilbagebetaling - mod bedre vidende - ægtepar - ægtefælles ophold i udlandet Retsinformation · 12. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse O-94-96 om kontanthjælp - institution - rimelig begrundet enkeltudgift - kortvarigt ophold i udlandet Retsinformation · 12. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse O-43-96 om kontanthjælp - enkeltudgifter - rejseudgifter - opholdstilladelse - rejselegitimation Retsinformation · 12. juli 2013
- Nyt fra Ankestyrelsen - indsendte nævnsafgørelser efter aktivloven - af medarbejdere i Ankestyrelsens 7. kontor Retsinformation · 1. oktober 1999
- Ankestyrelsens principafgørelse O-51-94 om kontanthjælp - tilbagebetaling - husleje - depositum - flytning til udlandet - ophold i Danmark Retsinformation · 12. juli 2013
Lignende dokumenter
- Ankestyrelsens principafgørelse O-7-98 om kontanthjælp - indgåelse af ægteskab - social begivenhed - opholdstilladelse - flygtningestatus Retsinformation · 11. juli 2013
- RIGSRETSSAG: Om ulovlig behandling af ansøgninger om familiesammenføring i perioden september 1987 til januar 1989 fra tamilske flygtninge fra det borgerkrigsramte Sri Lanka, idet behandlingen af ansøgningerne i strid med udlændingeloven blev sat i bero. Tiltalte idømt 4 måneders betinget fængsel Domsdatabasen · 22. juni 1995
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 25. november 2020. — Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS) mod WS. EU-domme · 25. november 2020
- Ankestyrelsens principafgørelse O-29-98 om kontanthjælp - registreret partnerskab - garantierklæring - social begivenhed Retsinformation · 11. juli 2013
- Nyt fra Ankestyrelsen tendenser i indsendte afgørelser efter aktivloven af ankechef Kirsten Hannibal Retsinformation · 8. november 2001
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/1347 af 14. maj 2024 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af den tildelte beskyttelse, om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU EU-lovgivning · 14. maj 2024