Spring til indhold

Retsinformation

Dagpenge - arbejdsgiverrefusion - tab af indtægt - opsigelse med 'frit-stilling' (* 1) (* 2)

KEN nr 19325 af 09/02/1989Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Dagpenge - arbejdsgiverrefusion - tab af indtægt

- opsigelse med »frit-stilling« (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

M var salgskonsulent på virsomheden V. Den 13. juni 1986 blev han

sygemeldt på grund af en ryglidelse med virkning tilbage til den 13. maj

1986. M var på dette tidspunkt kun delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Fuld uarbejdsdygtighed blev først konstateret den 1. september 1986.

Den 27. juni 1986 blev M afskediget på grund af samarbejdsvanskeligheder

med 1/2 års varsel efter funktionærlovens regler med fratræden 31. december

1986. Det meddeltes, at V ikke ønskede at gøre brug af M's arbejdskraft i

opsigelsesperioden men stillede ham frit til at tage andet arbejde. M var

stadig fuldt uarbejdsdygtig på fratrædelsestidspunktet.

I forbindelse med sagens behandling i kommunen udtalte V, at når V ikke

ønskede M's arbejdskraft, skyldtes det alene hans job som sælger, hvor V af

helt andre grunde end de helbredsmæssige ønskede en ny medarbejder.

Det sociale udvalg meddelte V afslag på refusion af sygedagpenge med

henvisning til dagpengelovens § 1 og § 27. Udvalget fandt, at der ikke var

grundlag for udbetaling af dagpenge i tiden 13. maj - 30. juni 1986, da M

ikke var fuldt uarbejdsdygtig, eller der ikke var forløbet 13 uger

(arbejdsgiverperioden). For tiden 30. juni - 31. december 1986 ansås lovens §

1 ikke at være opfyldt, idet fraværet ikke kunne anses for forårsaget af

sygdom men af, at firmaet ikke ønskede at gøre brug af M's arbejdskraft af

helt andre grunde end de helbredsmæssige.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

Amtsankenævnet tiltrådte det sociale udvalgs afgørelse.

Nævnet bemærkede indledningsvis, at V i arbejdsgiverperioden var

forpligtet til at yde sygedagpenge til M i 13 uger, jf. dagpengelovens § 3,

stk. 1.

Da V ved udløbet af arbejdsgiverperioden havde fyret M og samtidig stillet

ham frit, havde V fra den 1. juli 1986 ikke ydet løn under fravær fra

Læs alt

arbejdet på grund af M's sygdom, idet M's arbejdskraft slet ikke var ønsket.

Da V således ikke havde udbetalt løn under fravær fra arbejdet, var V ikke

berettiget til at få refusion af sygedagpenge vedrørende M, jf.

dagpengelovens § 27.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Afgørelsen blev anket af V, som navnlig gjorde gældende, at V's

retsstilling i relation til retten til at modtage refusion ikke kunne være

afhængig af, at arbejdsgiveren havde fritstillet medarbejderen i

opsigelsesperioden, idet fritstillelsen naturligvis først gjaldt fra

raskmeldingstidspunktet.

Antaget til principiel behandling:

Ankestyrelsen havde antaget sagen til principiel behandling med henblik på

afklaring af spørgsmålet om arbejdsgiverrefusion i tilfælde, hvor sygdom

opstår i en opsigelsesperiode, hvor arbejdstageren er

»frit-stillet«.

LOVGRUNDLAG:

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, § 1, stk. 1, og § 27, stk. 1.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:

Ankestyrelsen tiltrådte amtsankenævnets afgørelse med den givne

begrundelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at M ved opsigelsen var blevet stillet frit

uden nogen forbehold fra arbejdsgivers side, idet arbejdsgiver klart havde

tilkendegivet, at man ikke på noget tidspunkt havde ønsket at gøre brug af

M's arbejdskraft.

Ankestyrelsen fandt således, at der ikke havde foreligget et tab for V,

jf. dagpengelovens § 1.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter