Spring til indhold

Retsinformation

Arbejdsgiver ej berettiget til fuld refusion af VEU-godtgørelse for deltidsansats deltagelse i et fuldtidskursus, idet den del af kurset, der lå ud over den deltidsansattes daglige beskæftigelsesgrad, ikke var lønnet, men senere kunne afspadseres. De to første kursusdage var medlemmet beskæftiget i aftenvagt, mens den tredje kursusdag fandt sted på medlemmets fridag

KEN nr 9876 af 24/06/2004Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. februar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Arbejdsgiver

ej berettiget til fuld refusion af VEU-godtgørelse for deltidsansats

deltagelse

i et fuldtidskursus, idet den del af kurset, der lå ud over den

deltidsansattes

daglige beskæftigelsesgrad, ikke var lønnet, men senere kunne afspadseres. De

to første kursusdage var medlemmet beskæftiget i aftenvagt, mens den tredje

kursusdag

fandt sted på medlemmets fridag

Ankenævnet har behandlet arbejdsgiver A’s klage af den

15. december 2003 over afslag på refusion af VEU-godtgørelse vedrørende M,

CPR-nr. mmmmmm-mmmm, på nævnsmøde den 9. juni 2004.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at A har ret til

refusion af Voksen- og EfterUddannelses-godtgørelse (VEU-godtgørelse)

svarende

til 0,8 timer i forbindelse med M’s deltagelse i AMU-kurset

”Samarbejde i

grupper i virksomheden” i perioden fra den 5

.

til den 7. februar 2003.

B E G R U N D

E L S E

Ankenævnet har lagt til grund,

–

at M var ansat 28

timer om ugen og også under sin kursusdeltagelse fik udbetalt løn svarende

til

en ugentlig beskæftigelse på 28 timer og beskæftigelsesgrad på 5,6 timer pr.

Læs alt

dag,

–

at kursusdagene var

normeret til 8,0 timer pr. dag,

–

at det af sagens

oplysninger fremgår, at M den 5. og 6. februar 2003 var på arbejde i

tidsrummet

fra klokken 15:15 – 23:15,

–

at M deltog i kurset

på en fridag den 7. februar 2003,

–

at den tidsmæssige del

af kursusdagene, der lønmæssigt ikke kunne dækkes af M’s normale

arbejdsdag,

afvikledes ved, at hun afspadserede på et senere tidspunkt.

Ankenævnet finder, at kursusdeltagerens indtægtstab skal beregnes

på grundlag af det ugentlige antal arbejdstimer, som kursusdeltageren normalt

er ansat til, og som der helt fast arbejdes i.

Ankenævnet har lægt vægt på, at M ikke har haft et indtægtstab i

forbindelse med sin deltagelse i kurset, idet A er fortsat med at udbetale

sædvanlig løn til hende under hendes deltagelse i kurset svarende til hendes

sædvanlige normerede deltidsansættelse på 28 timer om ugen.

Den deltidsansattes mulighed for på et senere tidspunkt at

afspadsere den ulønnede del af kursustiden kan efter Nævnets opfattelse ikke

sidestilles med løn fra arbejdsgiveren. For den deltidsansatte er der ikke

tale

om lønnet overarbejde, men om en omlægning af arbejdstiden inden for den

deltidsansattes sædvanlige normerede arbejdstid. Der er derfor tale om

kursusdeltagelse inden for arbejdstidsnormen. Nævnet finder derfor ikke, at A

har udbetalt løn for fuld arbejdstid til M under hendes kursusdeltagelse, og

betingelsen for at opnå fuld refusion efter VEU-bekendtgørelsens § 26,

stk. 3 er således ikke opfyldt.

Nævnet finder, at A har en afledet ret til refusion svarende til

den godtgørelse, som M ville være berettiget til, hvis A ikke havde udbetalt

sædvanlig løn til hende under kursusdeltagelsen.

Ved en kursusdeltagelse på 3 dage ville M højst være berettiget

til VEU-godtgørelse for 16,8 timer (3 dage * 5,6 timer). Da hun i

kursusperioden var beskæftiget 16,0 timer reduceres hendes ret til

VEU-godtgørelse for 0,8 timer. A har derfor en afledet ret til refusion for

0,8

timer, jf. VEU-bekendtgørelsens § 25.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 4, stk. 1 og 6 og

§ 9 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af den 26. juni 2002 samt

§ 6, § 20, stk. 1 og 3 og § 26, stk. 1 og 3 i

bekendtgørelse nr. 1377 af den 20. december 2000 om godtgørelse ved

deltagelse

i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som ændret ved bekendtgørelse nr.

475 af 18. juni 2002 (VEU-bekendtgørelsen).

Ankenævnet tiltræder således X Arbejdsløshedskasses afgørelse af

den 26. november 2003 med den modifikation, at A har ret til refusion

svarende

til 0,8 timer på grund af M’s beskæftigelse i kursusperioden.

På ankenævnets vegne

X X

Fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

–

X

Arbejdsløshedskasse

1. Sagsforløb

Ved ansøgningsskema modtaget i a-kassen den 11. februar

2003 har A søgt om refusion for VEU-godtgørelse i forbindelse med M’s

deltagelse i AMU-kurset ”Samarbejde i grupper i virksomheden” i

perioden fra

den 5. – 7. februar 2003.

Af ansøgningsskemaet fremgår endvidere, at M var ansat 28 timer om

ugen. Kurset varede 8 timer pr. dag. A har angivet, at man udbetalte fuld løn

(37 timer) til deltageren, der ellers er deltidsbeskæftiget.

2. Arbejdsløshedskassens

afgørelse

A-kassens lokalafdeling traf den 26. november 2003

følgende afgørelse:

”Det fremgår af oplysninger fra A, at M normalt får løn for 28

timer om ugen, og at A ikke har udbetalt hende løn ud over 8 timer om dagen

for

de tre dage, hun var på kursus i ovennævnte periode.

Afgørelse

I henhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse

nr. 1377 af 20. december 2000, § 26, må vi meddele A, at A ikke er

berettiget til at få udbetalt VEU-godtgørelse for den nævnte periode, da A

ikke

udbetaler løn for fuld tid (37 timer om ugen) til ansøgeren, der er

deltidsbeskæftiget.”

3. Klagen til

ankenævnet

A klagede den 15. december 2003 over kassens afgørelse:

”I forbindelse med erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse har A

ansøgt X Arbejdsløshedskasse om VEU-godtgørelse på vedlagte 29 personer. I

har

afslået at yde godtgørelse til A som arbejdsgiver med den begrundelse, at

medarbejderne ikke har fået udbetalt sædvanlig løn for de timer, kurset har

varet.

A har, efter ønske fra den enkelte medarbejder, givet

medarbejderne godtgørelse i form af afspadsering svarende til kursets

varighed.

Idet A mener, at godtgørelse i form af afspadsering kan

sidestilles med sædvanlig løn, skal vi herved gøre indsigelse mod jeres

afgørelse.”

4. Arbejdsløshedskassens

bemærkninger til klagen

Ved brev af den 16. februar 2004 oversendte kassen

klagen til Ankenævnet med følgende bemærkninger:

”X Arbejdsløshedskasse fremsender hermed klage fra A over, at der

ikke er udbetalt fuld arbejdsgiverrefusion for 29 af kassens medlemmer.

De pågældende medlemmer har deltaget i kurser med ret til

VEU-godtgørelse/refusion. Kurserne har været afviklet som fuldtidsuddannelse.

Medlemmerne er alle ansat i deltidsbeskæftigelse ved A. På

samtlige 29 ansøgningsskemaer har A i rubrikken ”Arbejdsgivers

erklæring”

oplyst, at der i uddannelsesperioden udbetales løn for fuld tid (37 timer)

til

den uddannelsessøgende, der ellers er deltidsbeskæftiget.

A har imidlertid

ikke

udbetalt løn for 37 timer til de

pågældende medarbejdere i uddannelsesperioden. Medarbejderne har modtaget

sædvanlig løn i forhold til deres individuelle beskæftigelsesgrad på deltid.

A har i stedet givet medlemmerne mulighed for at afspadsere et

antal timer, som svarer til forskellen mellem den individuelle

beskæftigelsesgrad og fuldtidsansættelse. På denne baggrund mener A at have

ret

til refusion for 37 timer for de pågældende medarbejdere.

X Arbejdsløshedskasse har ydet A refusion svarende til

medlemmernes individuelle beskæftigelsesgrad på deltid. Kassen har ikke

fundet

det godtgjort, at afspadseringen er givet i tilknytning til den periode, hvor

uddannelsen har fundet sted.

X Arbejdsløshedskasse fastholder derfor afgørelsen om afslag på

fuld arbejdsgiverrefusion til A. Til støtte herfor skal X Arbejdsløshedskasse

i

øvrigt fremføre følgende:

Det fremgår af Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1377 af

20. december 2000 § 26, stk. 3, at arbejdsgiveren skal udbetale

løn

for fuld arbejdstid (37 timer) for at være berettiget til refusion svarende

til

37 timer.

Hvis arbejdsgivere kan fortolke regelgrundlaget derhen, at man kan

opnå ret til refusion ved at disponere over sine medarbejderes fritid, mens

de

er på uddannelse – mod at give dem fri fra arbejde på andre tidspunkter,

så

åbner det for en efter X Arbejdsløshedskasses opfattelse ikke tilsigtet

anvendelse

af VEU-reglerne.

Det bryder med princippet om, at den uddannelsessøgende skal lide

tab af arbejdsindtægt eller arbejdsmulighed for at opnå VEU-godtgørelse, og

det

fjerner sammenhængen mellem det enkelte medlems uddannelsesaktivitet og

medlemmets

arbejdsgivers deraf følgende afledede ret til refusion.

Arbejdsgiverens eventuelle lønudgift for de timer, der udgør

forskellen mellem den individuelle beskæftigelsesgrad og fuldtidsansættelse,

tilfalder jo ikke den medarbejder, som har været i uddannelse, men derimod en

3. person, som skal vikardække under de uddannelsessøgendes afspadsering.

Bortset fra, at X Arbejdsløshedskasse rent fagpolitisk finder en

sådan praksis uspiselig, efterlader den generelt a-kasserne med en fuldkommen

uadministrerbar VEU-ordning – eller i hvert fald en ordning, som med de

nuværende administrative værktøjer tilnærmelsesvist vil give arbejdsgivere

”frit slag” på refusionskontoen.”

Af kassens oplysninger fremgår i øvrigt, at M var ansat 28 timer

pr. uge og fik løn for 6,5 [AMA rettelse: 5,6] time pr. dag, selvom

kursusdagen

var på 8 timer. Den sidste dag på kurset var M normalt ikke på arbejde.

5. Nyt efter

klagen

Intet.

6. Regler

Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 26. juni 2002:

Kapitel 2

Godtgørelse

§ 4.

Under

deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede

lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt

uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af

indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2. [ ]

Stk. 3.

Godtgørelsen

udgør ved fuldtidsundervisning pr. undervisningsuge et beløb svarende til

dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4.

Ved

deltidsundervisning beregnes godtgørelsen i forhold til antallet af

undervisningstimer.

Stk. 5.

For

deltagere, der har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, nedsættes

godtgørelsen forholdsmæssigt. Det er en betingelse for at oppebære

godtgørelse,

at deltagerens tab af indtægt eller arbejdsmulighed vedrører den pågældende

beskæftigelse.

Stk. 6.

Undervisningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.

§ 9.

For

beskæftigede lønmodtagere kan godtgørelse i henhold til §§ 4 og 5

udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at

arbejdsgiveren

fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Beløbet svarer

til

den godtgørelse, som en deltager kunne have fået udbetalt efter §§ 4 og

5.

Beløbet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens

lønudgifter til en deltager under dennes uddannelse.

Arbejdsmarkedsstyrelsens

bekendtgørelse nr. 1377 af 20. december 2000 om godtgørelse ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som ændret ved bekendtgørelse nr.

475

af 18. juni 2002:

Afsnit II

Ret til godtgørelse

Kapitel 3

Godtgørelse til deltagere for tab af indtægt eller

arbejdsmulighed

§ 6.

Beskæftigede

lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt

uddannelse, jf. § 2, som deltager i uddannelse efter § 1,

stk. 2, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed

som følge af deltagelsen, jf. dog § 7.

Stk. 2.

Som indtægt

efter stk. 1 regnes arbejdsfortjeneste som lønmodtager eller selvstændig

erhvervsdrivende.

Afsnit III

Størrelse og beregning af godtgørelse

Kapitel 6

Fuld godtgørelse

§ 20.

For

deltagere i fuldtidsundervisning udgør godtgørelsen pr. undervisningsuge et

beløb svarende til det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov

om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og jf. dog §§ 21-22.

Stk. 2.

Fuldtidsundervisning

under Undervisningsministeriets område er undervisning, der er tilrettelagt

som

heltidsundervisning i henhold til reglerne om de pågældende uddannelser.

Stk. 3.

Godtgørelsen

kan pr. dag maksimalt udbetales med 1/5 af højeste ugentlige dagpengebeløb.

Kapitel 7

Fællesbestemmelser

§ 25.

For

deltagere, der har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, fordi de

er

i delvis beskæftigelse under uddannelsen, reduceres godtgørelsen med det

antal

timer i hvilke beskæftigelsen udføres.

Kapitel 8

Refusion til arbejdsgiver

§ 26.

Arbejdsgivere,

der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen,

har

ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltageren ville

have været berettiget til efter kapitlerne 3, 4, 5, 6 og 7. Refusionen kan

dog

ikke være højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler under uddannelsen.

Stk. 2.

Hvis

godtgørelsen er højere end lønnen, udbetales forskellen til deltageren.

Stk. 3.

Arbejdsgivere,

der udbetaler løn for fuld arbejdstid til deltagere, der ellers er

deltidsbeskæftigede,

har ret til refusion efter stk. 1 og 2.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter