Arbejdsgiver ej berettiget til fuld refusion af VEU-godtgørelse for deltidsansats deltagelse i et fuldtidskursus, idet den del af kurset, der lå ud over den deltidsansattes daglige beskæftigelsesgrad, ikke var lønnet, men senere kunne afspadseres. De to første kursusdage var medlemmet beskæftiget i aftenvagt, mens den tredje kursusdag fandt sted på medlemmets fridag
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Arbejdsgiver
ej berettiget til fuld refusion af VEU-godtgørelse for deltidsansats
deltagelse
i et fuldtidskursus, idet den del af kurset, der lå ud over den
deltidsansattes
daglige beskæftigelsesgrad, ikke var lønnet, men senere kunne afspadseres. De
to første kursusdage var medlemmet beskæftiget i aftenvagt, mens den tredje
kursusdag
fandt sted på medlemmets fridag
Ankenævnet har behandlet arbejdsgiver A’s klage af den
15. december 2003 over afslag på refusion af VEU-godtgørelse vedrørende M,
CPR-nr. mmmmmm-mmmm, på nævnsmøde den 9. juni 2004.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at A har ret til
refusion af Voksen- og EfterUddannelses-godtgørelse (VEU-godtgørelse)
svarende
til 0,8 timer i forbindelse med M’s deltagelse i AMU-kurset
”Samarbejde i
grupper i virksomheden” i perioden fra den 5
.
til den 7. februar 2003.
B E G R U N D
E L S E
Ankenævnet har lagt til grund,
–
at M var ansat 28
timer om ugen og også under sin kursusdeltagelse fik udbetalt løn svarende
til
en ugentlig beskæftigelse på 28 timer og beskæftigelsesgrad på 5,6 timer pr.
Læs alt
dag,
–
at kursusdagene var
normeret til 8,0 timer pr. dag,
–
at det af sagens
oplysninger fremgår, at M den 5. og 6. februar 2003 var på arbejde i
tidsrummet
fra klokken 15:15 – 23:15,
–
at M deltog i kurset
på en fridag den 7. februar 2003,
–
at den tidsmæssige del
af kursusdagene, der lønmæssigt ikke kunne dækkes af M’s normale
arbejdsdag,
afvikledes ved, at hun afspadserede på et senere tidspunkt.
Ankenævnet finder, at kursusdeltagerens indtægtstab skal beregnes
på grundlag af det ugentlige antal arbejdstimer, som kursusdeltageren normalt
er ansat til, og som der helt fast arbejdes i.
Ankenævnet har lægt vægt på, at M ikke har haft et indtægtstab i
forbindelse med sin deltagelse i kurset, idet A er fortsat med at udbetale
sædvanlig løn til hende under hendes deltagelse i kurset svarende til hendes
sædvanlige normerede deltidsansættelse på 28 timer om ugen.
Den deltidsansattes mulighed for på et senere tidspunkt at
afspadsere den ulønnede del af kursustiden kan efter Nævnets opfattelse ikke
sidestilles med løn fra arbejdsgiveren. For den deltidsansatte er der ikke
tale
om lønnet overarbejde, men om en omlægning af arbejdstiden inden for den
deltidsansattes sædvanlige normerede arbejdstid. Der er derfor tale om
kursusdeltagelse inden for arbejdstidsnormen. Nævnet finder derfor ikke, at A
har udbetalt løn for fuld arbejdstid til M under hendes kursusdeltagelse, og
betingelsen for at opnå fuld refusion efter VEU-bekendtgørelsens § 26,
stk. 3 er således ikke opfyldt.
Nævnet finder, at A har en afledet ret til refusion svarende til
den godtgørelse, som M ville være berettiget til, hvis A ikke havde udbetalt
sædvanlig løn til hende under kursusdeltagelsen.
Ved en kursusdeltagelse på 3 dage ville M højst være berettiget
til VEU-godtgørelse for 16,8 timer (3 dage * 5,6 timer). Da hun i
kursusperioden var beskæftiget 16,0 timer reduceres hendes ret til
VEU-godtgørelse for 0,8 timer. A har derfor en afledet ret til refusion for
0,8
timer, jf. VEU-bekendtgørelsens § 25.
Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 4, stk. 1 og 6 og
§ 9 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af den 26. juni 2002 samt
§ 6, § 20, stk. 1 og 3 og § 26, stk. 1 og 3 i
bekendtgørelse nr. 1377 af den 20. december 2000 om godtgørelse ved
deltagelse
i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som ændret ved bekendtgørelse nr.
475 af 18. juni 2002 (VEU-bekendtgørelsen).
Ankenævnet tiltræder således X Arbejdsløshedskasses afgørelse af
den 26. november 2003 med den modifikation, at A har ret til refusion
svarende
til 0,8 timer på grund af M’s beskæftigelse i kursusperioden.
På ankenævnets vegne
X X
Fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
–
X
Arbejdsløshedskasse
1. Sagsforløb
Ved ansøgningsskema modtaget i a-kassen den 11. februar
2003 har A søgt om refusion for VEU-godtgørelse i forbindelse med M’s
deltagelse i AMU-kurset ”Samarbejde i grupper i virksomheden” i
perioden fra
den 5. – 7. februar 2003.
Af ansøgningsskemaet fremgår endvidere, at M var ansat 28 timer om
ugen. Kurset varede 8 timer pr. dag. A har angivet, at man udbetalte fuld løn
(37 timer) til deltageren, der ellers er deltidsbeskæftiget.
2. Arbejdsløshedskassens
afgørelse
A-kassens lokalafdeling traf den 26. november 2003
følgende afgørelse:
”Det fremgår af oplysninger fra A, at M normalt får løn for 28
timer om ugen, og at A ikke har udbetalt hende løn ud over 8 timer om dagen
for
de tre dage, hun var på kursus i ovennævnte periode.
Afgørelse
I henhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse
nr. 1377 af 20. december 2000, § 26, må vi meddele A, at A ikke er
berettiget til at få udbetalt VEU-godtgørelse for den nævnte periode, da A
ikke
udbetaler løn for fuld tid (37 timer om ugen) til ansøgeren, der er
deltidsbeskæftiget.”
3. Klagen til
ankenævnet
A klagede den 15. december 2003 over kassens afgørelse:
”I forbindelse med erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse har A
ansøgt X Arbejdsløshedskasse om VEU-godtgørelse på vedlagte 29 personer. I
har
afslået at yde godtgørelse til A som arbejdsgiver med den begrundelse, at
medarbejderne ikke har fået udbetalt sædvanlig løn for de timer, kurset har
varet.
A har, efter ønske fra den enkelte medarbejder, givet
medarbejderne godtgørelse i form af afspadsering svarende til kursets
varighed.
Idet A mener, at godtgørelse i form af afspadsering kan
sidestilles med sædvanlig løn, skal vi herved gøre indsigelse mod jeres
afgørelse.”
4. Arbejdsløshedskassens
bemærkninger til klagen
Ved brev af den 16. februar 2004 oversendte kassen
klagen til Ankenævnet med følgende bemærkninger:
”X Arbejdsløshedskasse fremsender hermed klage fra A over, at der
ikke er udbetalt fuld arbejdsgiverrefusion for 29 af kassens medlemmer.
De pågældende medlemmer har deltaget i kurser med ret til
VEU-godtgørelse/refusion. Kurserne har været afviklet som fuldtidsuddannelse.
Medlemmerne er alle ansat i deltidsbeskæftigelse ved A. På
samtlige 29 ansøgningsskemaer har A i rubrikken ”Arbejdsgivers
erklæring”
oplyst, at der i uddannelsesperioden udbetales løn for fuld tid (37 timer)
til
den uddannelsessøgende, der ellers er deltidsbeskæftiget.
A har imidlertid
ikke
udbetalt løn for 37 timer til de
pågældende medarbejdere i uddannelsesperioden. Medarbejderne har modtaget
sædvanlig løn i forhold til deres individuelle beskæftigelsesgrad på deltid.
A har i stedet givet medlemmerne mulighed for at afspadsere et
antal timer, som svarer til forskellen mellem den individuelle
beskæftigelsesgrad og fuldtidsansættelse. På denne baggrund mener A at have
ret
til refusion for 37 timer for de pågældende medarbejdere.
X Arbejdsløshedskasse har ydet A refusion svarende til
medlemmernes individuelle beskæftigelsesgrad på deltid. Kassen har ikke
fundet
det godtgjort, at afspadseringen er givet i tilknytning til den periode, hvor
uddannelsen har fundet sted.
X Arbejdsløshedskasse fastholder derfor afgørelsen om afslag på
fuld arbejdsgiverrefusion til A. Til støtte herfor skal X Arbejdsløshedskasse
i
øvrigt fremføre følgende:
Det fremgår af Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1377 af
20. december 2000 § 26, stk. 3, at arbejdsgiveren skal udbetale
løn
for fuld arbejdstid (37 timer) for at være berettiget til refusion svarende
til
37 timer.
Hvis arbejdsgivere kan fortolke regelgrundlaget derhen, at man kan
opnå ret til refusion ved at disponere over sine medarbejderes fritid, mens
de
er på uddannelse – mod at give dem fri fra arbejde på andre tidspunkter,
så
åbner det for en efter X Arbejdsløshedskasses opfattelse ikke tilsigtet
anvendelse
af VEU-reglerne.
Det bryder med princippet om, at den uddannelsessøgende skal lide
tab af arbejdsindtægt eller arbejdsmulighed for at opnå VEU-godtgørelse, og
det
fjerner sammenhængen mellem det enkelte medlems uddannelsesaktivitet og
medlemmets
arbejdsgivers deraf følgende afledede ret til refusion.
Arbejdsgiverens eventuelle lønudgift for de timer, der udgør
forskellen mellem den individuelle beskæftigelsesgrad og fuldtidsansættelse,
tilfalder jo ikke den medarbejder, som har været i uddannelse, men derimod en
3. person, som skal vikardække under de uddannelsessøgendes afspadsering.
Bortset fra, at X Arbejdsløshedskasse rent fagpolitisk finder en
sådan praksis uspiselig, efterlader den generelt a-kasserne med en fuldkommen
uadministrerbar VEU-ordning – eller i hvert fald en ordning, som med de
nuværende administrative værktøjer tilnærmelsesvist vil give arbejdsgivere
”frit slag” på refusionskontoen.”
Af kassens oplysninger fremgår i øvrigt, at M var ansat 28 timer
pr. uge og fik løn for 6,5 [AMA rettelse: 5,6] time pr. dag, selvom
kursusdagen
var på 8 timer. Den sidste dag på kurset var M normalt ikke på arbejde.
5. Nyt efter
klagen
Intet.
6. Regler
Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 26. juni 2002:
Kapitel 2
Godtgørelse
§ 4.
Under
deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede
lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt
uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af
indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. [ ]
Stk. 3.
Godtgørelsen
udgør ved fuldtidsundervisning pr. undervisningsuge et beløb svarende til
dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 4.
Ved
deltidsundervisning beregnes godtgørelsen i forhold til antallet af
undervisningstimer.
Stk. 5.
For
deltagere, der har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, nedsættes
godtgørelsen forholdsmæssigt. Det er en betingelse for at oppebære
godtgørelse,
at deltagerens tab af indtægt eller arbejdsmulighed vedrører den pågældende
beskæftigelse.
Stk. 6.
Undervisningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.
§ 9.
For
beskæftigede lønmodtagere kan godtgørelse i henhold til §§ 4 og 5
udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at
arbejdsgiveren
fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Beløbet svarer
til
den godtgørelse, som en deltager kunne have fået udbetalt efter §§ 4 og
5.
Beløbet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens
lønudgifter til en deltager under dennes uddannelse.
Arbejdsmarkedsstyrelsens
bekendtgørelse nr. 1377 af 20. december 2000 om godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som ændret ved bekendtgørelse nr.
475
af 18. juni 2002:
Afsnit II
Ret til godtgørelse
Kapitel 3
Godtgørelse til deltagere for tab af indtægt eller
arbejdsmulighed
§ 6.
Beskæftigede
lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt
uddannelse, jf. § 2, som deltager i uddannelse efter § 1,
stk. 2, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed
som følge af deltagelsen, jf. dog § 7.
Stk. 2.
Som indtægt
efter stk. 1 regnes arbejdsfortjeneste som lønmodtager eller selvstændig
erhvervsdrivende.
Afsnit III
Størrelse og beregning af godtgørelse
Kapitel 6
Fuld godtgørelse
§ 20.
For
deltagere i fuldtidsundervisning udgør godtgørelsen pr. undervisningsuge et
beløb svarende til det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov
om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og jf. dog §§ 21-22.
Stk. 2.
Fuldtidsundervisning
under Undervisningsministeriets område er undervisning, der er tilrettelagt
som
heltidsundervisning i henhold til reglerne om de pågældende uddannelser.
Stk. 3.
Godtgørelsen
kan pr. dag maksimalt udbetales med 1/5 af højeste ugentlige dagpengebeløb.
Kapitel 7
Fællesbestemmelser
§ 25.
For
deltagere, der har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, fordi de
er
i delvis beskæftigelse under uddannelsen, reduceres godtgørelsen med det
antal
timer i hvilke beskæftigelsen udføres.
Kapitel 8
Refusion til arbejdsgiver
§ 26.
Arbejdsgivere,
der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen,
har
ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltageren ville
have været berettiget til efter kapitlerne 3, 4, 5, 6 og 7. Refusionen kan
dog
ikke være højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler under uddannelsen.
Stk. 2.
Hvis
godtgørelsen er højere end lønnen, udbetales forskellen til deltageren.
Stk. 3.
Arbejdsgivere,
der udbetaler løn for fuld arbejdstid til deltagere, der ellers er
deltidsbeskæftigede,
har ret til refusion efter stk. 1 og 2.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- VEU-godtgørelse til engelsk korrespondent ansat i international virksomhed, men beskæftiget med regnskabsmæssige funktioner Retsinformation · 8. maj 2006
- Ikke ret til VEU-godtgørelse/lønrefusion, landmand med grønt bevis, driftslederkursus overstiger niveau for erhvervsuddannelse, selv om integreret del af landmandsuddannelse Retsinformation · 10. april 2006
- Informationsarbejder/Servicemedarbejder, uddannet cand.scient., undervist i naturfag i januar 2002 i 2 uger, 5-års-reglen, generelle akademiske færdigheder Retsinformation · 30. oktober 2006
- Konstabelelev ikke under uddannelse, da han ikke fik løn under uddannelse som følge af en uddannelsesaftale indgået i henhold til lov, hvorfor han som offentligt ansat lønmodtager tilhørte målgruppen Retsinformation · 8. maj 2006
- Refusion, laborant, uddannelsesniveau, anvendt uddannelsen inden for de sidste 5 år Retsinformation · 6. august 2008
- Uddannelsesniveau, revisorassistent, HA, anvendt uddannelsen inden for de sidste 5 år, refusion Retsinformation · 6. august 2008
Lignende dokumenter
- Arbejdsgiver ej berettiget til fuld refusion af VEU-godtgørelse for deltidsansats deltagelse i et fuldtidskursus, idet den del af kurset, der lå ud over den deltidsansattes daglige beskæftigelsesgrad, ikke var lønnet, men senere kunne afspadseres. Anden kursusdag fandt sted på medlemmets fridag Retsinformation · 1. februar 2006
- Arbejdsgiver ej berettiget til fuld refusion af VEU-godtgørelse for deltidsansats deltagelse i et fuldtidskursus, idet den del af kurset, der lå ud over den deltidsansattes daglige beskæftigelsesgrad, ikke var lønnet, men senere kunne afspadseres. Medlemmet var samtidig med sin deltidsansættelse tilmeldt Arbejdsformidlingen som deltidsarbejdssøgende Retsinformation · 1. februar 2006
- Arbejdsgiver ej berettiget til fuld refusion af VEU-godtgørelse for deltidsansats deltagelse i et fuldtidskursus, idet den del af kurset, der lå ud over den deltidsansattes daglige beskæftigelsesgrad, ikke var lønnet, men senere kunne afspadseres Retsinformation · 1. februar 2006
- VEU-godtgørelse, afslag herpå, refusion, uddannelse: skov- og landskabsfagtekniker, som er en erhvervuddannelse og derfor ikke for høj uddannelse, hvorfor der var ret til godtgørelse Retsinformation · 1. februar 2006
- KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1737/2005 af 21. oktober 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1726/1999 for så vidt angår definition og fremsendelse af oplysninger om lønomkostninger (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 21. oktober 2005
- Kommissionens forordning (EF) nr. 1726/1999 af 27. juli 1999 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer for så vidt angår definition og fremsendelse af oplysninger om lønomkostninger EU-lovgivning · 27. juli 1999