Spring til indhold

Retsinformation

Dagpenge - indtægtstab som følge af uarbejdsdygtighed - arbejdsgiverrefusion (* 1) (* 2)

KEN nr 19153 af 19/07/1985Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Dagpenge - indtægtstab som følge af

uarbejdsdygtighed - arbejdsgiverrefusion (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

En repræsentant R var sygemeldt i perioderne 24. november 1981 - 16.

februar 1982 og 15. marts 1982 - 26. april 1982. I den anledning anmodede R's

arbejdsgiver, der havde forsikret sig i henhold til dagpengelovens § 11, det

sociale udvalg om refusion af dagpenge.

Om R's ansættelsesforhold var det oplyst, at ansættelsesvilkårene var

baseret på en mundtlig aftale. R, der var firmaets eneste repræsentant, var

udelukkende provisionslønnet uden at være garanteret nogen mindsteløn. Han

arbejdede samtidig for 2 andre firmaer. Provisionen fra arbejdsgiveren

udgjorde 10 pct. af det salg, der skete til firmaets kunder i R's

salgsdistrikt - både det salg, der skete ved, at kunderne bestilte varerne

direkte hos firmaet, og det salg der skete under R's kundebesøg. R afsendte

ordrerne til arbejdsgiveren en gang ugentlig. Afregningen af provision skete

hver 14. dag, dog kun af de leverancer, der var betalt på

afregningstidspunktet.

I firmaets og R's regnskaber var R's provision opført som »løn«,

og R var ikke selv momsregistreret. Provisionen var opgivet som A- indkomst,

og firmaet foretog fradrag for kildeskat inden udbetaling. Der blev udbetalt

feriepenge af den samlede provision, og arbejdsgiveren betalte bidrag til

lovpligtig arbejdsskadeforsikring. På grund af R's alder blev der ikke

beregnet ATP-bidrag.

I forbindelse med anmodningen om refusion af dagpenge oplyste

arbejdsgiveren over for socialforvaltningen, at R under sygefraværet fik hel

løn svarende til 3.122 kr. pr. måned. Dette beløb svarede til et gennemsnit

af de sidste 9 måneders indtægt før sygemeldingen. R oplyste over for

socialforvaltningen, at han var i tvivl om, hvorvidt arbejdsgiverens

lønoplysning på 3.122 kr. var korrekt. R mente ikke, at beløbet svarede til,

hvad der faktisk blev udbetalt, idet udbetalingerne, der var sket i

Læs alt

sygeperioden, udelukkende havde været provision af solgte varer, som R havde

solgt i forbindelse med kundebesøg, inden han blev sygemeldt, samt provision

af varer, der var bestilt direkte hos firmaet både før og under sygeperioden.

Arbejdsgiveren oplyste supplerende over for socialforvaltningen, at R's

bruttoløn i første sygeperiode var i alt 13.915 kr. I sidste sygdomsperiode

var der udbetalt i alt 2.669 kr. Vedrørende denne periode forelå en opgørelse

over, hvor stor en del, der var opført som »R's ordrer«, og hvor

stor en del, der var »direkte ordrer«. De »direkte

ordrer« var opgjort til 27,46 pct.

Det sociale udvalg fandt, at R måtte anses for at have været ansat som

lønmodtager hos arbejdsgiveren. Under henvisning til at der i

sygdomsperioderne alene var udbetalt provision af varer, solgt i forbindelse

med R's kundebesøg og telefonordrer før sygeperioden, og i forbindelse med

telefonordrer direkte til arbejdsgiveren i sygeperioden, fandt det sociale

udvalg, at der ikke var tale om aflønning, der direkte vedrørte

sygeperioderne, idet betalingen vedrørte arbejde, der var udført før

fraværsperioderne. Det sociale udvalg har herefter skønnet, at der ikke var

udbetalt løn under sygdom, hvorfor arbejdsgiveren ikke havde ret til

refusion, jfr. dagpengelovens § 27.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse med henvisning til, at

den udbetalte provision i sygeperioden ikke kunne sidestilles med løn under

fravær fra arbejde, jfr. dagpengelovens § 27, stk. 1.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Arbejdsgiveren anførte bl.a., at såvel han som R havde betragtet og

opgivet den udbetalte provision som løn.

LOVGRUNDLAG:

Dagpengelovens § 1 og § 27, stk. 1.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:

Efter oplysningerne om R's ansættelsesmæssige stilling var ankestyrelsen

enig i, at han måtte betragtes som lønmodtager.

Uanset at R havde fået udbetalt provision i sygeperioderne, fandt

ankestyrelsen, at provisionen havde været afhængig af R's arbejdsindsats

forud for sygdomsperioderne og ikke blot af hans tilknytning til firmaet. Der

fandtes således ikke at være tale om, at arbejdsgiveren havde udbetalt

kompensation for indtægtsnedgang som følge af sygeperioderne.

Ankestyrelsen fandt derfor ikke, at arbejdsgiveren havde udbetalt løn

under sygdom i dagpengelovens forstand, hvorfor han ikke ansås for berettiget

til at få udbetalt refusion efter dagpengelovens § 27, stk. 1.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter