Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om behandling af arbejdsskadesager vedrørende medarbejdere i Kriminalforsorgen

Gældende VEJ nr 70 af 18/09/2006VejledningJustitsministeriet22. september 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om behandling

af arbejdsskadesager vedrørende medarbejdere i Kriminalforsorgen

Anvendelsesområdet

1.

Medarbejdere i Kriminalforsorgen kan få

erstatning og godtgørelse, hvis de kommer til skade i forbindelse med

arbejdets

udførelse.

Erstatning ydes efter

reglerne i lovgivningen om sikring mod følger af arbejdsskade

(arbejdsskadeloven).

Reglerne omfatter enhver, der

mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til varigt, midlertidigt eller

forbigående arbejde. Loven omfatter tillige personer under varetagelse af

tillidshverv i forbindelse med de ansattes arbejdsforhold på virksomheden.

For så vidt angår erstatning

og godtgørelse til indsatte, der kommer til skade, henvises til

bekendtgørelse

og vejledning om erstatning og godtgørelse til indsatte i Kriminalforsorgens

institutioner og til dømte under udførelse af samfundstjeneste for følger af

ulykkestilfælde m.v.

Anmeldelse til

Arbejdsskadestyrelsen m.v.

2.

Kriminalforsorgen har

pligt til at anmelde en skade til Arbejdsskadestyrelsen, hvis skaden antages

at

kunne begrunde krav på ydelser efter arbejdsskadeloven, jf. dog pkt. 15-21.

Pligten til at anmelde skader til Arbejdsskadestyrelsen påhviler den

institution eller den afdeling, hvor skaden er indtruffet. Sker skaden på

Læs alt

Kriminalforsorgens Uddannelsescenter (KUC), har KUC anmeldelsespligten.

Det bemærkes, at dokumenter i

arbejdsskadesagen skal holdes adskilt fra den pågældendes personalecharteque.

Endvidere må det ikke være den samme person, der både behandler en eventuel

personalesag

og arbejdsskadesagen.

3.

Der er anmeldelsespligt i følgende situationer:

1)

Tilfælde, som må antages at medføre varigt

mén eller tab af erhvervsevne, samt tilfælde, der har medført eller antages

at

ville medføre skadelidtes død, anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter

skadens indtræden.

2)

Tilfælde, hvor skadelidte, uanset om

tilfældet må antages at medføre varigt mén eller tab af erhvervsevne, endnu

ikke 5 uger efter skadens indtræden har genoptaget sit sædvanlige arbejde i

fuldt omfang, anmeldes senest 9 dage herefter.

3)

Tilfælde, som må antages alene at ville

medføre krav på godtgørelse af udgifter til sygebehandling eller optræning,

anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden, jf. dog

pkt.

15-21.

4)

Når skadelidte anmoder om det.

4.

Anmeldelsespligten omfatter således ikke småskader som fx splinter, skrammer

og

buler, der ikke vurderes at kunne resultere i krav på ydelser f.eks.

behandlingsudgifter. I disse tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at indgå

en

aftale med skadelidte om, at sagen erindres 10 måneder frem med henblik på at

sikre sig, at skaden ikke har medført fx varige mén eller tab af

erhvervsevne.

Der bør udfærdiges en anmeldelse, der opbevares på tjenestestedet. Efter 10

måneder indkaldes den pågældende skadelidte til en samtale, hvor

tjenestestedet

(forsikringsenheden) vurderer, om skaden antages at kunne begrunde krav på

ydelser efter arbejdsskadeloven. Såfremt dette er tilfældet, indsendes

anmeldelsen

til Arbejdsskadestyrelsen.

Det

kan eventuelt på skadestidspunktet aftales med skadelidte, at han/hun efter

10

måneder får en skriftlig henvendelse om, at han/hun må henvende sig, hvis det

mod forventning har vist sig, at der er opstået skader, som vil kunne

begrunde

ydelser efter loven.

En

anden mulighed er, at tjenestestedet (forsikringsenheden) opfordrer

skadelidte

til at komme med en lægeerklæring med henblik på en vurdering af skadens

omfang. Det bemærkes, at skadelidte ikke har pligt til at komme med en sådan

erklæring.

5.

I de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt en fysisk skade kan begrunde

krav

på ydelser efter arbejdsskadelovgivningen, skal skadelidte udfylde et

spørgeskema vedrørende skaden. Oplysningerne i spørgeskemaet skal af

tjenestestedet benyttes til at vurdere, om skaden kan antages at kunne

begrunde

krav på ydelser efter arbejdsskadeloven.

6.

Er

anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav om erstatning efter loven dog

rejses af skadelidte eller de efterladte inden for en frist af 1 år fra

arbejdsskadens indtræden. Når der er særlig grund dertil, kan der ses bort

fra

fristen.

7.

Krav på erstatning efter loven forældes efter 20 år.

Fremgangsmåde ved

anmeldelse

8. Ved anmeldelse af arbejdsskade benyttes

Arbejdsskadestyrelsens

elektroniske anmeldelsessystem ”EASY” på

www.ask.dk. Al korrespondance med

Arbejdsskadestyrelsen foregår herefter som hovedregel elektronisk.

I forbindelse med oprettelse som bruger i Arbejdsskadestyrelsens elektroniske

indberetningssystem ”EASY” skal tilmelding for hvert tjenestested

ske via tjenestestedets p-nummer (produktionsenhedsnummer) og ikke via

direktoratets cvr. nr.

Tjenestestedernes produktionsenhedsnumre kan findes på

www.CVR.dk

.

9.

Ved anmeldelse med henblik på ydelser efter arbejdsskadeloven skal lægelige

oplysninger som hovedregel indhentes.

Forsikringsenheden

kan dog undlade at indhente lægelige oplysninger hvis:

·

Skadens følger er så ubetydelige, at der

ikke kan blive tale om erstatning ud over behandlingsudgifter, og selskabet

betaler disse.

·

Skadens følger er så ubetydelige, at der

ikke kan blive tale om erstatning, og sagen henlægges af forsikringsenheden

uden behandlingsudgifter.

Såfremt der skal indhentes

lægelige oplysninger, kan forsikringsenheden enten anmode skadelidte om at

sørge for at lægeerklæring 1 bliver udfyldt eller anmode skadelidte om

samtykke

til, at forsikringsenheden indhenter de lægelige oplysninger. Såfremt

skadelidte giver samtykke til, at forsikringsenheden indhenter oplysningerne,

sendes lægeerklæring 1 til skadelidtes læge, der herefter returnerer denne i

udfyldt stand til forsikringsenheden.

Lægeerklæring 1 kan bestilles

hos Arbejdsskadestyrelsen.

Forsikringsenheden vurderer

herefter, om betingelserne er opfyldt til selv at afgøre sagen, eller om

sagen

skal sendes til Arbejdsskadestyrelsen til afgørelse. Såfremt der er tale om

en

fysisk skade, skal det i pkt. 5 nævnte spørgeskema (Bilag 3) endvidere sendes

elektronisk til Arbejdsskadestyrelsen. Såfremt den skadelidte har været under

behandling på skadestue eller sygehus sendes skadestueerklæring eller

udskrivningsbrev ligeledes elektronisk.

10.

Når en arbejdsskadesag anmeldes til

Arbejdsskadestyrelsen, skal tjenestestedet udarbejde et kort notat om

ansvarsgrundlaget til eget brug i tilfælde af en senere anmodning om

godtgørelse

for svie og smerte.

Vejledning om erstatning

og godtgørelse for svie og smerte, behandlingsudgifter m.v.

11.

Tjenestestedet

har pligt til at vejlede om muligheden for godtgørelse for svie og smerte,

behandlingsudgifter

m.v. i de situationer, hvor en skade må antages at kunne begrunde krav på

ydelser.

Vedrørende

godtgørelse for svie og smerte m.v. henvises i øvrigt til bilag 2.

Anmeldelse af

erhvervssygdomme

12.

Tjenestestedet har ikke anmeldelsespligt for erhvervssygdomme, herunder

psykiske lidelser, der er opstået som følge af længerevarende påvirkning.

Derimod har skadelidtes læge pligt til at anmelde en erhvervssygdom.

Om

chok henvises til bilag 1, pkt. 9.

13.

Der henvises i øvrigt til ”Vejledning om anerkendelse af psykiske

sygdomme” fra

Arbejdsskadestyrelsen, se

ww.ask.dk

under udgivelser.

Væskeoverførsel

14.

I sager, hvor der alene er tale om væskeoverførsel (blod, spyt m.v.), kan der

-

i stedet for anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen - på tjenestestedet

udarbejdes en intern rapport om skaden. Rapporten bør underskrives af en

overordnet

medarbejder.

I

sager om væskeoverførsel ses der bort fra ovennævnte anmeldelsesfrist på 1 år

på den måde, at anmeldelsesfristen først regnes fra det tidspunkt, hvor den

pågældende bliver opmærksom på, at der er følger af skaden.

Anmeldelse

til Arbejdsskadestyrelsen kan således afvente en undersøgelse af, om

skadelidte

har pådraget sig en lidelse.

Særligt om udgifter

til proteser, briller, behandling m.v.

15.

I stedet for at anmelde sagen til Arbejdsskadestyrelsen kan tjenestestedet

(forsikringsenheden) selv betale skadelidtes udgifter til behandling eller

hjælpemidler.

16.

I

de tilfælde, hvor skaden antages at kunne begrunde krav på ydelser til

dækning

af udgifter til tandlægebehandling, sygebehandling, optræning eller

hjælpemidler, kan sagen afgøres af tjenestestedet (forsikringsenheden),

såfremt

de samlede udgifter ikke overstiger 5.000 kr., og de betingelser der er nævnt

i

pkt. 18-21 er opfyldt. Overstiger de samlede udgifter 5.000 kr., eller er

skadelidte ikke tilfreds med tjenestestedets (forsikringsenhedens)

standpunkt,

skal sagen sendes til Arbejdsskadestyrelsen til afgørelse.

17.

Det er tjenestestedet (forsikringsenheden), der vurderer, om betingelserne

for

betaling er til stede, såfremt sagen ikke oversendes til

Arbejdsskadestyrelsen.

18.

Følgende

generelle betingelser skal være opfyldt, for at krav om betaling af udgifter

til

sygebehandling, optræning og

tandlægebehandling

kan imødekommes:

a)

Skaden skal være anerkendt som en

arbejdsskade eller skal kunne anerkendes som en sådan.

b)

Sygebehandlingen eller optræningen skal være

nødvendig for at opnå den bedst mulige helbredelse af arbejdsskaden.

Behandlingen

skal som udgangspunkt være af en type, der er anerkendt som

tilskudsberettiget

efter lov om offentlig sygesikring.

Der kan ikke

ydes betaling for udgifter, der kan dækkes efter lov om offentlig sygesikring

eller efter sygehuslovgivningen. Hvis der er begrænsninger i dækningen efter

sygesikringsloven eller sygehusloven, kan der dog ydes betaling efter

arbejdsskadeforsikringsloven for den del af udgiften, der ikke dækkes på

anden

måde. Det er dog alene de faktiske udgifter, der kan dækkes. Eventuelle

tilskud

fra private sygeforsikringer skal derfor fratrækkes det krav, der fremsættes

overfor tjenestestedet.

19.

Følgende generelle betingelser skal være opfyldt, for at krav om betaling af

udgifter til

hjælpemidler

kan

imødekommes:

a)

Det anmeldte tilfælde (ulykkestilfælde eller

erhvervssygdom) skal være anerkendt som en arbejdsskade eller skal kunne

anerkendes som en sådan.

Anskaffelsen

skal være nødvendig for at sikre sygebehandlingens eller genoptræningens

resultater,

for at mindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme

omfanget af et eventuelt mén eller erhvervsevnetab.

20.

For så vidt angår brilleskader, er maksimumtaksten for erstatning af

brillestel 956 kr. (2006-niveau).

Det

fastsatte maksimumbeløb kan i særlige tilfælde fraviges, for eksempel hvis

pågældende er nødt til at købe et dyrere stel på grund af allergi, eller hvis

der er behov for letvægtsbriller.

Er de ødelagte eller beskadigede briller helt

nye, erstattes brillestellet altid med et beløb svarende til prisen på det

beskadigede, uanset at denne overstiger maksimum.

Efter Arbejdsskadestyrelsens praksis betragtes

briller, som er under et år gamle, som nye.

Det skal dokumenteres, at

brillerne er under et år gamle ved indsendelse af kvittering eller lignende

for

de beskadigede briller.

Glas:

Udgiften til nye glas, af

samme kvalitet som de beskadigede, erstattes fuldt ud, inkl. en eventuel

ændret

styrke. Dog betales der ikke for merudgiften til dobbeltslebne glas, hvis de

beskadigede glas var med enkelt styrke.

Hvis kun et glas er beskadiget, betales for to

nye glas, hvis optikeren vurderer, at det er nødvendigt for at opnå et

tilfredsstillende resultat.

Det kan

være tilfældet på grund af ændret styrke, eller fordi der er forudbestående

antirefleksbehandling eller toning i det ubeskadigede glas.

Solbriller:

Solbriller med styrke

betragtes som et hjælpemiddel og kan derfor erstattes, hvis de bliver

beskadiget

under arbejdet.

Solbriller uden styrke

betales ikke, medmindre de er nødvendige som følge af en øjenlidelse. Som

hovedregel betragtes solbriller uden styrke som private effekter.

Arbejdsbriller og beskyttelsesbriller:

Arbejdsbriller og

beskyttelsesbriller som svejsebriller og skærmbriller kan ikke betales, da

der

typisk er tale om briller som arbejdsredskaber, som arbejdsgiveren har

betalt.

Er sådanne briller anskaffet

af den ansatte, og er brillerne nødvendige som følge af en øjenlidelse, kan

brillerne dog betales.

21.

Såfremt skadelidte er medlem er sygesikringen ”danmark”, skal

omfanget af den

eventuelle refusion fratrækkes erstatningsbeløbet.

Transportudgifter

22.

Hvis de generelle betingelser for betaling af behandling, genoptræning eller

hjælpemidler er opfyldt, jf. punkt 18 og 19, kan skadelidte også få

nødvendige

udgifter til transport refunderet, medmindre udgifterne er dækket af anden

lovgivning.

Hvis

skadelidte bruger egen bil, ydes betaling pr. kilometer efter statens

takster.

Taksten udgør pr. 1. januar 2006 1,78 kr. pr. kilometer. Udgifter til

offentlig

transport (tog på 2. klasse eller bus) betales mod dokumentation i form af

tog

eller busbilletter.

Kun

i særlige tilfælde kan der betales for taxi, og skadelidte skal kunne

dokumentere, at det har været nødvendigt at køre med taxi. Taxi kan betales:

-

når skadelidte på grund af sit helbred ikke kan benytte

offentlige transportmidler eller egen bil, eller

-

når skadelidte bor et sted, hvor der er udpræget dårlige

offentlige transportmidler.

Taxiudgifterne betales mod

dokumentation.

Hvis det på grund af skaden

eller anden sygdom er nødvendigt, at skadelidte har en ledsager med til

behandling, betales også ledsagerens transportudgifter.

I sager om pludselige

løfteskader og erhvervssygdomme betales udgifterne af Arbejdsmarkeds

Erhvervssygdomsforsikring.

Procedure i

Arbejdsskadestyrelsen

23.

Når Arbejdsskadestyrelsen modtager en anmeldelse vedrørende en konkret

hændelse

eller en kortvarig skadelig påvirkning, oprettes sagen som et

ulykkestilfælde.

Drejer det sig om en lidelse, der er opstået under/efter et længerevarende

forløb, oprettes en sag om erhvervssygdom.

24.

I mange tilfælde kan sagen anerkendes på oplysningerne i anmeldelsen, hvis

der

er tale om en hændelse, der opfylder ulykkesdefinitionen. Hvis sagen ikke er

tilstrækkeligt oplyst enten lægeligt eller om hændelsesforløbet, må der

indhentes yderligere oplysninger.

25.

Senest

3 måneder efter, at Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelsen, træffer

Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, hvorvidt en ulykke er omfattet af loven.

Senest

9 måneder efter, at Arbejdsskadestyrelsen har modtaget en anmeldelse om en

eventuel erhvervssygdom, træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, hvorvidt

sygdommen er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme

(anerkendelse/afvisning). Det bemærkes, at psykiske lidelser ikke er på

fortegnelsen over erhvervssygdomme, og derfor skal forelægges

Erhvervssygdomsudvalget. Hvis Arbejdsskadestyrelsen ikke kan nå at træffe

afgørelse inden for tidsfristen, vil de give skriftlig besked herom.

26.

Såfremt

Arbejdsskadestyrelsen anerkender sagen, skal der for ulykkessagers

vedkommende

indhentes yderligere lægelige oplysninger (speciallægeerklæring) til brug for

afgørelse om varigt mén samt økonomiske og sociale oplysninger til brug for

afgørelse om tab af erhvervsevne.

Erhvervssygdomssager

vil som oftest være tilstrækkeligt oplyst allerede, når der tages stilling

til

anerkendelsen.

27.

Hvis

Arbejdsskadestyrelsen tilkender erstatning for tab af erhvervsevne, skal kopi

af afgørelsen sendes til direktoratets personalekontor, således at

personalekontoret kan forelægge sagen for Helbredsnævnet med henblik på

eventuel tilkendelse af tilskadekomstpension.

28.

Vejledning af 22. februar 2005 om behandling af arbejdsskadesager vedrørende

medarbejdere i Kriminalforsorgen bortfalder.

Justitsministeriet, Direktoratet for

Kriminalforsorgen, den 18. september 2006

Liselotte Bering Liisberg

/Hanne Olesen

Bilag 1

Skadesbegrebet

1.

Ved

arbejdsskade forstås arbejdsulykke og erhvervssygdom, der er en følge af

arbejdet

eller de forhold, hvorunder arbejdet er foregået.

Betingelser for at kalde en begivenhed for en arbejdsulykke

2.

Ved

ulykke forstås ”en personskade forårsaget af en hændelse eller en

påvirkning,

der sker pludseligt eller inden for 5 dage”.

Ulykkesbegrebet

følger udviklingen på forsikringsområdet, hvorefter en ulykke forklares på

denne

måde:

En ulykke er:

- udefra

kommende eller virkende,

- af den

forsikredes vilje uafhængig,

- en

pludselig indtrædende begivenhed,

- der har

skadelig påvirkning af den pågældendes helbredstilstand til følge.

Betingelser for at

kalde en begivenhed for en erhvervssygdom

3.

Ved

erhvervssygdom forstås:

- Sygdomme,

som medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som

bestemte

persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er

udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde.

- Sygdomme hos

et levende født barn, der er pådraget inden fødslen som følge af moderens

arbejde under graviditeten.

- Andre

sygdomme som anses for udelukkende eller i overvejende grad at være

forårsaget

af arbejdets særlige art.

Yderligere betingelser for anerkendelse af en

ulykke eller

erhvervssygdom

4.

Ulykken

eller sygdommen skal være sket som

”følge af arbejdet eller de forhold,

dette er foregået under”.

En ulykke skal

have forbindelse til ens arbejde eller arbejdsforhold for at kunne anerkendes

som en arbejdsskade.

Eksempler, hvor

denne betingelse ikke er opfyldt:

- Ulykker,

der sker i fritiden.

- Ulykker,

der sker på vej til eller fra arbejde.

- Ulykker,

der sker under private gøremål i arbejdstiden.

5.

Ulykken

skal være forårsaget af

”udefra kommende forhold”.

Eksempel, hvor

denne betingelse ikke er opfyldt:

- En

medarbejder bukker sig ned og får et knæk i ryggen, uden at nogen har skubbet

til ham, og uden at han er snublet, faldet eller lignende.

Eksempler, hvor

betingelsen er opfyldt:

- En

medarbejder bliver ramt af en mursten.

- En

værkmester bliver snittet af en kniv.

- En

medarbejder falder ned fra et trinbræt på en traktor. Trinet er vådt af regn.

- En

medarbejder falder i et gulvtæppe.

- En

fængselsfunktionær griber en indsat, der pludselig er ved at falde, og får

derved et knæk i ryggen.

Det er murstenen,

kniven, maskinen, gulvtæppet og den faldende person, der er det "udefra

kommende

eller virkende". Hvis det mangler, er der ikke tale om en ulykke. Mange

ulykker sker, fordi en person glider, snubler eller falder og i faldet rammer

en overflade og kommer til skade. I disse situationer vil det ikke altid være

muligt at få oplyst, hvorfor vedkommende gled eller faldt. Der vil så gælde

en

formodning om, at faldet er sket som følge af en udefra kommende årsag. Kun

hvis der foreligger oplysninger, der gør det sandsynligt, at faldet har andre

årsager, afvises tilfældet.

Eksempel, hvor

formodningen vil gælde:

- En

fængselsfunktionær, der er instruktør, falder under volleyballtræning. Ved

faldet mod gulvet brækker vedkommende armen. Den pågældende kan ikke oplyse

nogen årsag til faldet.

6.

Skaden

skal være sket

”uafhængigt af den forsikredes vilje”.

Hvis man med vilje

påfører sig selv en skade, er der ikke tale om en ulykke.

Hvis skaden sker,

fordi man er uforsigtig, bliver ulykken normalt ikke afvist som en

arbejdsulykke.

Eksempel:

- Hvis man

uforsigtigt kommer for tæt på en uafskærmet maskine, vil skaden normalt ikke

blive afvist som en arbejdsulykke. Det gælder selv om afskærmning er påbudt.

I kravet om, at

påvirkningen skal være sket uafhængigt af den forsikredes vilje, ligger

imidlertid også, at forløbet frem til skaden skal være kommet ud af den

pågældendes kontrol.

Eksempel:

- Fx finger i

savklinge.

7.

Skaden

skal skyldes en

"pludseligt indtrædende begivenhed".

Det "udefra

kommende" skal komme pludseligt. Det betyder - sagt på en anden måde -

at

den påvirkning, der fører til skaden, skal være af ganske kort varighed.

Eksempel, hvor

betingelsen er opfyldt:

- En

medarbejder snitter sig i en finger under sit arbejde. Snittet er en

pludselig

eller ganske kortvarig påvirkning.

Eksempel, hvor

betingelsen ikke er opfyldt:

- En

fængselsfunktionær pådrager sig et PTSD (Posttraumatisk stress disorder

–

belastningssyndrom – belastningsreaktion) grundet deltagelse i mange

voldsomme

magtanvendelser, vold samt trusler om vold m.v. Der er ikke tale om en

ulykke,

fordi påvirkningen sker over lang tid (der er tale om en arbejdsbetinget

lidelse).

8.

Hændelsen

skal have haft en

"skadelig påvirkning af den pågældendes helbredstilstand

til følge".

For at der er tale

om en ulykke, er det en betingelse, at det der er sket, har fået følger for

den

pågældendes helbred.

Eksempel, hvor

ulykke er en arbejdsskade:

- Hvis en

fængselsfunktionær (værkmester) under sit arbejde med fældning af træer får

en

trætop i hovedet, hvorved han/hun pådrager sig et kraniebrud, vil der være

tale

om en arbejdsulykke. Sammenhængen mellem pågældendes arbejde, trætoppen og

kraniebruddet er helt klar.

Eksempel, hvor der

ikke er tale om en arbejdsskade:

- En fængselsfunktionær

forvrider et knæ under et konfliktløsningskursus, da en medkursist fastholder

hans/hendes ben i en forkert stilling. I forbindelse med lægens undersøgelse,

bliver der konstateret slidgigt i knæene. Slidgigten vil ikke blive anerkendt

som følge af skaden.

Hvornår er chok en

arbejdsulykke

9.

En

psykisk skade som følge af chok vil også kunne blive betragtet som en

arbejdsulykke. Et chok vil normalt blive betragtet som en arbejdsulykke, hvis

den pågældende har været direkte involveret i en farefuld situation.

Eksempler:

- En

fængselsfunktionær, der bliver truet med en pistol under et flugtforsøg.

- En

medarbejder, der har været i alvorlig fare på grund af vold eller trusler om

vold.

I almindelighed

vil chok ikke blive anerkendt som en arbejdsskade, hvis den pågældende kun

har

været vidne til en chokerende begivenhed, uden selv at have været i fare.

Hvis

den pågældende har overværet en mere ubehagelig, dramatisk og usædvanlig

situation, end hvad han/hun ellers skulle kunne forvente i sit arbejde, kan

der

alligevel blive tale om at anerkende skaden som en arbejdsulykke.

Eksempler, hvor

chok er anerkendt som en arbejdsskade:

- En

fængselsfunktionær, der overværer og forsøger at forhindre, at en indsat

begår

selvmord ved at skære halsen over på sig selv.

- En

fængselsfunktionær overværer, at en indsat bliver dræbt af en medindsat under

meget

makabre omstændigheder.

Et eksempel, hvor

chok ikke bliver anerkendt som en arbejdsskade:

- En

fængselsfunktionær, der finder en person, der har hængt sig.

Ydelserne

10.

Lovens

ydelser er:

- Godtgørelse

for varigt mén (gener i dagligdagen).

- Erstatning

for tab af erhvervsevne (evnen til at skaffe sig indtægt ved arbejde).

- Betaling af

briller, proteser eller andre hjælpemidler.

- Betaling af

visse former for helbredende sygebehandling, medicin og genoptræning (der

skal

være tale om behandling, der er godkendt af sygesikringen, dvs. ikke

alternative former for behandling eller behandling på privathospital).

- Betaling af

rimelige transportudgifter i forbindelse med behandling eller undersøgelser.

-

Overgangsbeløb ved dødsfald.

- Erstatning

for tab af forsørger.

De nærmere beløb

står anført i bekendtgørelse nr. 914 af 16. oktober 2001 om satser pr. 1.

januar

2002 efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

11.

Man kan

ikke efter arbejdsskadereglerne få

- erstatning

for tabt arbejdsfortjeneste (bortset fra tab i forbindelse med undersøgelser,

som Arbejdsskadestyrelsen beder om),

- erstatning

for svie og smerte,

- godtgørelse

for tort (krænkelse af frihed, fred, ære eller person),

- erstatning

for ting, fx tøj eller ur, som er ødelagt ved arbejdsskaden,

- time- og

dagpenge (bortset fra tab i forbindelse med visse tilfælde ved undersøgelser,

som Arbejdsskadestyrelsen beder om),

- dækning af

udgifter til advokat eller bistand fra foreninger,

jf. dog i den

forbindelse bilag 2, pkt. 1.

Bilag 2

Godtgørelse og erstatning i øvrigt

Begreb og ydelser

1.

I medfør af § 1, stk. 1, i

erstatningsansvarsloven, skal enhver (herunder staten som arbejdsgiver), der

er

erstatningsansvarlig for personskade (overfor eksempelvis ansatte), betale

erstatning

for tabt arbejdsfortjeneste, helbredsudgifter og andet tab som følge af

skaden

samt en godtgørelse for svie og smerte.

2.

Reglerne gælder for medarbejdere i

Kriminalforsorgen. Det bemærkes i den forbindelse, at indsatte, der udfører

et

arbejde under deres ophold i fængslet, i relation til spørgsmålet om

erstatning

for personskade opstået under udførelsen af dette arbejde, må betragtes som

almindelige arbejdstagere.

3.

Ydelser efter erstatningsansvarsloven

forudsætter, at der er udvist erstatningspådragende adfærd fra

Kriminalforsorgens side. Personskaden skal med andre ord kunne tilskrives, at

Kriminalforsorgen eller nogen ansat i Kriminalforsorgen har begået fejl eller

udvist forsømmelighed, og at der ikke i væsentlig grad foreligger egen skyld

hos den skadelidte.

4.

Ved fastsættelsen af erstatningen skal der

foretages fradrag for alle eventuelle sociale ydelser, der dækker det

pågældende tab, herunder navnlig ydelser i henhold til sygesikringsloven,

arbejdsskadeforsikringsloven og bistandsloven. Tilsvarende skal fradrages

private forsikringsydelser, herunder fra sygeforsikringsforeninger.

5.

Godtgørelse for svie og smerte ydes for tiden fra

skadens indtræden, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen, eller

skadelidtes helbredstilstand – efter en lægelig vurdering – er

blevet stationær.

6.

Godtgørelse for svie og smerte udgør 150 kr.

(2006 niveau) for hver dag, den skadelidte er syg. Der kan i særlige tilfælde

ydes godtgørelse for svie og smerte, selv om skadelidte ikke er syg.

Godtgørelsen

kan ikke overstige 57.500 kr. (2006 niveau)

7.

Størrelsen af godtgørelsen for svie og smerte

fastsættes i den årlige bekendtgørelse om regulering af ydelser efter

erstatningsansvarsloven.

Fremgangsmåde ved

ansøgning om godtgørelse for svie og smerte

8.

Ansøgning om godtgørelse for svie og smerte skal

med tjenestestedets indstilling sendes til Direktoratet for

Kriminalforsorgen,

personalekontoret, til afgørelse. Tjenestestedet skal i indstillingen bl.a.

give en vurdering af, hvorvidt der kan antages at foreligge et

ansvarsgrundlag,

herunder om der kan antages at foreligge egen skyld hos skadelidte.

Ansøgningen

skal endvidere vedlægges en detaljeret redegørelse fra skadelidte over de

faktiske omstændigheder i forbindelse med personskaden.

9.

Redegørelsen fra skadelidte skal indeholde

følgende oplysninger:

a)

En angivelse af skadestidspunktet.

b)

En beskrivelse af skadens art.

c)

En beskrivelse af hvor og hvordan samt under hvilke

omstændigheder skaden indtraf,

d)

oplysning om eventuel skadestue- og lægebehandling, ligesom

eventuelle indhentede lægelige oplysninger skal være vedlagt redegørelsen.

e)

En opgørelse af sygefravær.

10.

Såfremt der tillige er indgivet anmeldelse om

arbejdsulykke kan punkterne a), b) og d) udelades.

Det retlige

grundlag

11.

Udbetaling af godtgørelse for svie og smerte

følger af erstatningsansvarslovens § 3, og en pligt for Kriminalforsorgen til

at betale medarbejderne en sådan godtgørelse forudsætter, at

Kriminalforsorgen

som arbejdsgiver har handlet ansvarspådragende.

12.

Der findes ikke lovbestemmelser, der direkte

vedrører arbejdsgiverens ansvar for skader, som en arbejdstager pådrager sig

under udførelsen af sit erhverv. Udgangspunktet for bedømmelsen af sådanne

sager er således den almindelige culparegel, hvorefter arbejdsgiveren er

erstatningsansvarlig for den skade, som er forvoldt ved en retsstridig

adfærd,

der kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom.

13.

Det skal i relation hertil fremhæves, at også

undladelse kan være culpøs og medføre erstatningsansvar. Således vil

manglende

sikkerhedsforanstaltninger og instruktion kunne medføre ansvar for den, der

har

ladet det arbejde udføre, hvortil sikkerhedsforanstaltninger er påkrævet.

14.

Arbejdsgiverens omsorgspligt kan defineres som

arbejdsgiverens pligt til at sørge for, at arbejdet udføres under forhold,

der

er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

15.

Foruden culpabetingelsen er det en forudsætning,

at de øvrige erstatningsbetingelser er opfyldt, herunder at der er

årsagssammenhæng mellem arbejdsgiverens handling/undladelse og

arbejdstagerens

tilskadekomst.

16.

Arbejdsgiverens ansvar kan bortfalde helt eller

delvis, i det omfang skadelidte har udvist egen skyld. Risikofordelingen

tager

sit udgangspunkt i en culpavurdering af skadelidtes adfærd. Det er således i

retspraksis fastslået, at hvis den ansatte handler i strid med en fastsat

norm

eller en given instruktion, vil erstatningen kunne blive nedsat eller

bortfalde. I tilfælde, hvor arbejdsgiveren har forsømt sin instruktionspligt,

er risikofordelingen blevet nægtet. Risikofordeling nægtes endvidere i

tilfælde, hvor den ansatte er blevet beordret til at udføre arbejdet

uforsvarligt.

17.

Hvis en indsat forsætligt eller groft uagtsomt

påfører en medarbejder en skade, kan Kriminalforsorgen være

erstatningsansvarlig, hvis skadesrisikoen kunne have været formindsket ved

foranstaltninger

vedrørende arbejdets udførelse eller fængslets indretning. Tilsvarende kan en

social forsorgsinstitution ifalde arbejdsgiveransvar over for pædagoger, som

påføres skader af institutionens beboere. Arbejdsgiveren kan indtræde i et

eventuelt regreskrav mod den pågældende skadevoldende indsatte.

18.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udføres

effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt- og

sundhedsmæssigt

forsvarligt, samt gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer,

der

eventuelt er forbundet med arbejdet.

19.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt

ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, får en

tilstrækkelig

og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri

måde.

20.

Hertil kommer, at det i praksis er tillagt

betydning ved ansvarsbedømmelsen, hvis de ansatte over for arbejdsgiveren har

påtalt et uforsvarligt forhold, der senere forårsager en arbejdsskade.

21.

Som gennemgangen af det retlige grundlag viser,

vil ansvarsvurderingen i hver enkelt situation afhænge af en konkret

bedømmelse

af de faktiske forhold.

Bilag 3

SKEMA MED SPØRGSMÅL OM SKADENS OPSTÅEN,

BEGIVENHED, VIDNER OG LÆGEBEHANDLING.

1.

Hvornår kom De til skade?

2.

Hvilket arbejde udførte De ved den anmeldte

lejlighed?

3.

Var der tale om en speciel arbejdsstilling?

Hvis ja,

hvorfor udførtes arbejdet i den specielle arbejdsstilling?

4.

Hvad skete der?

Giv en detaljeret beskrivelse.

5.

Skete der noget

usædvanligt?

Hvis ja, hvad?

Gled, faldt eller

snublede De?

Hvis ja, hvorfor

gled, faldt eller snublede De?

Hvad var efter

Deres mening årsag til lidelsen?

Hvilke symptomer

fik De?

Var der hævelse,

blodudtrædning, sår eller lignende?

6.

Fik De først symptomer senere?

Hvis ja, hvor

længe efter hændelsen?

7.

Hvordan udviklede lidelsen sig, indtil De første

gang søgte læge?

8.

Hvis De kom til skade ved løft:

Hvad vejede den

genstand, De løftede?

Hvor mange var De

om at løfte genstanden?

Var genstanden

tungere end ventet?

Hvis ja, hvorfor?

Var

genstanden uventet let?

Hvis ja, hvorfor?

Forløb løftet på

en anden måde end ventet og hvordan?

Hvis ja, hvorfor?

9.

Var arbejdet uvant eller særligt anstrengende?

Hvis ja, giv en

detaljeret beskrivelse.

Hvor mange

timer/dage havde De været beskæftiget hermed, da De mærkede de første

symptomer

på lidelsen?

10.

Hvilke øjenvidner kan give oplysninger om

hændelsesforløbet?

Opgiv

navn, adresse samt telefonnummer på eventuelle vidner.

11.

Hvilken dato søgte De første gang

læge/hospital for lidelsen?

Opgiv

navn og adresse på egen læge og eventuelt skadestue.

12.

Har De tidligere haft en lignende lidelse?

Hvis ja,

hvornår?

13.

Hvori består Deres almindelige daglige

arbejde?

14.

Hvor meget løftearbejde indgår i Deres

daglige arbejde? De bedes oplyse den samlede daglige løftemængde i kilo samt

størrelsen af enkeltløft.

15.

I hvilke perioder har De haft løftearbejde?

16.

Har De gener nu?

Går De til

behandlinger?

Skal De til

behandling/undersøgelser?

17.

Eventuelt yderligere oplysninger.

Dato .

Underskrift .

Lignende dokumenter