Vejledning om behandling af arbejdsskadesager vedrørende medarbejdere i Kriminalforsorgen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om behandling
af arbejdsskadesager vedrørende medarbejdere i Kriminalforsorgen
Anvendelsesområdet
1.
Medarbejdere i Kriminalforsorgen kan få
erstatning og godtgørelse, hvis de kommer til skade i forbindelse med
arbejdets
udførelse.
Erstatning ydes efter
reglerne i lovgivningen om sikring mod følger af arbejdsskade
(arbejdsskadeloven).
Reglerne omfatter enhver, der
mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til varigt, midlertidigt eller
forbigående arbejde. Loven omfatter tillige personer under varetagelse af
tillidshverv i forbindelse med de ansattes arbejdsforhold på virksomheden.
For så vidt angår erstatning
og godtgørelse til indsatte, der kommer til skade, henvises til
bekendtgørelse
og vejledning om erstatning og godtgørelse til indsatte i Kriminalforsorgens
institutioner og til dømte under udførelse af samfundstjeneste for følger af
ulykkestilfælde m.v.
Anmeldelse til
Arbejdsskadestyrelsen m.v.
2.
Kriminalforsorgen har
pligt til at anmelde en skade til Arbejdsskadestyrelsen, hvis skaden antages
at
kunne begrunde krav på ydelser efter arbejdsskadeloven, jf. dog pkt. 15-21.
Pligten til at anmelde skader til Arbejdsskadestyrelsen påhviler den
institution eller den afdeling, hvor skaden er indtruffet. Sker skaden på
Læs alt
Kriminalforsorgens Uddannelsescenter (KUC), har KUC anmeldelsespligten.
Det bemærkes, at dokumenter i
arbejdsskadesagen skal holdes adskilt fra den pågældendes personalecharteque.
Endvidere må det ikke være den samme person, der både behandler en eventuel
personalesag
og arbejdsskadesagen.
3.
Der er anmeldelsespligt i følgende situationer:
1)
Tilfælde, som må antages at medføre varigt
mén eller tab af erhvervsevne, samt tilfælde, der har medført eller antages
at
ville medføre skadelidtes død, anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter
skadens indtræden.
2)
Tilfælde, hvor skadelidte, uanset om
tilfældet må antages at medføre varigt mén eller tab af erhvervsevne, endnu
ikke 5 uger efter skadens indtræden har genoptaget sit sædvanlige arbejde i
fuldt omfang, anmeldes senest 9 dage herefter.
3)
Tilfælde, som må antages alene at ville
medføre krav på godtgørelse af udgifter til sygebehandling eller optræning,
anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden, jf. dog
pkt.
15-21.
4)
Når skadelidte anmoder om det.
4.
Anmeldelsespligten omfatter således ikke småskader som fx splinter, skrammer
og
buler, der ikke vurderes at kunne resultere i krav på ydelser f.eks.
behandlingsudgifter. I disse tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at indgå
en
aftale med skadelidte om, at sagen erindres 10 måneder frem med henblik på at
sikre sig, at skaden ikke har medført fx varige mén eller tab af
erhvervsevne.
Der bør udfærdiges en anmeldelse, der opbevares på tjenestestedet. Efter 10
måneder indkaldes den pågældende skadelidte til en samtale, hvor
tjenestestedet
(forsikringsenheden) vurderer, om skaden antages at kunne begrunde krav på
ydelser efter arbejdsskadeloven. Såfremt dette er tilfældet, indsendes
anmeldelsen
til Arbejdsskadestyrelsen.
Det
kan eventuelt på skadestidspunktet aftales med skadelidte, at han/hun efter
10
måneder får en skriftlig henvendelse om, at han/hun må henvende sig, hvis det
mod forventning har vist sig, at der er opstået skader, som vil kunne
begrunde
ydelser efter loven.
En
anden mulighed er, at tjenestestedet (forsikringsenheden) opfordrer
skadelidte
til at komme med en lægeerklæring med henblik på en vurdering af skadens
omfang. Det bemærkes, at skadelidte ikke har pligt til at komme med en sådan
erklæring.
5.
I de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt en fysisk skade kan begrunde
krav
på ydelser efter arbejdsskadelovgivningen, skal skadelidte udfylde et
spørgeskema vedrørende skaden. Oplysningerne i spørgeskemaet skal af
tjenestestedet benyttes til at vurdere, om skaden kan antages at kunne
begrunde
krav på ydelser efter arbejdsskadeloven.
6.
Er
anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav om erstatning efter loven dog
rejses af skadelidte eller de efterladte inden for en frist af 1 år fra
arbejdsskadens indtræden. Når der er særlig grund dertil, kan der ses bort
fra
fristen.
7.
Krav på erstatning efter loven forældes efter 20 år.
Fremgangsmåde ved
anmeldelse
8. Ved anmeldelse af arbejdsskade benyttes
Arbejdsskadestyrelsens
elektroniske anmeldelsessystem ”EASY” på
www.ask.dk. Al korrespondance med
Arbejdsskadestyrelsen foregår herefter som hovedregel elektronisk.
I forbindelse med oprettelse som bruger i Arbejdsskadestyrelsens elektroniske
indberetningssystem ”EASY” skal tilmelding for hvert tjenestested
ske via tjenestestedets p-nummer (produktionsenhedsnummer) og ikke via
direktoratets cvr. nr.
Tjenestestedernes produktionsenhedsnumre kan findes på
www.CVR.dk
.
9.
Ved anmeldelse med henblik på ydelser efter arbejdsskadeloven skal lægelige
oplysninger som hovedregel indhentes.
Forsikringsenheden
kan dog undlade at indhente lægelige oplysninger hvis:
·
Skadens følger er så ubetydelige, at der
ikke kan blive tale om erstatning ud over behandlingsudgifter, og selskabet
betaler disse.
·
Skadens følger er så ubetydelige, at der
ikke kan blive tale om erstatning, og sagen henlægges af forsikringsenheden
uden behandlingsudgifter.
Såfremt der skal indhentes
lægelige oplysninger, kan forsikringsenheden enten anmode skadelidte om at
sørge for at lægeerklæring 1 bliver udfyldt eller anmode skadelidte om
samtykke
til, at forsikringsenheden indhenter de lægelige oplysninger. Såfremt
skadelidte giver samtykke til, at forsikringsenheden indhenter oplysningerne,
sendes lægeerklæring 1 til skadelidtes læge, der herefter returnerer denne i
udfyldt stand til forsikringsenheden.
Lægeerklæring 1 kan bestilles
hos Arbejdsskadestyrelsen.
Forsikringsenheden vurderer
herefter, om betingelserne er opfyldt til selv at afgøre sagen, eller om
sagen
skal sendes til Arbejdsskadestyrelsen til afgørelse. Såfremt der er tale om
en
fysisk skade, skal det i pkt. 5 nævnte spørgeskema (Bilag 3) endvidere sendes
elektronisk til Arbejdsskadestyrelsen. Såfremt den skadelidte har været under
behandling på skadestue eller sygehus sendes skadestueerklæring eller
udskrivningsbrev ligeledes elektronisk.
10.
Når en arbejdsskadesag anmeldes til
Arbejdsskadestyrelsen, skal tjenestestedet udarbejde et kort notat om
ansvarsgrundlaget til eget brug i tilfælde af en senere anmodning om
godtgørelse
for svie og smerte.
Vejledning om erstatning
og godtgørelse for svie og smerte, behandlingsudgifter m.v.
11.
Tjenestestedet
har pligt til at vejlede om muligheden for godtgørelse for svie og smerte,
behandlingsudgifter
m.v. i de situationer, hvor en skade må antages at kunne begrunde krav på
ydelser.
Vedrørende
godtgørelse for svie og smerte m.v. henvises i øvrigt til bilag 2.
Anmeldelse af
erhvervssygdomme
12.
Tjenestestedet har ikke anmeldelsespligt for erhvervssygdomme, herunder
psykiske lidelser, der er opstået som følge af længerevarende påvirkning.
Derimod har skadelidtes læge pligt til at anmelde en erhvervssygdom.
Om
chok henvises til bilag 1, pkt. 9.
13.
Der henvises i øvrigt til ”Vejledning om anerkendelse af psykiske
sygdomme” fra
Arbejdsskadestyrelsen, se
ww.ask.dk
under udgivelser.
Væskeoverførsel
14.
I sager, hvor der alene er tale om væskeoverførsel (blod, spyt m.v.), kan der
-
i stedet for anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen - på tjenestestedet
udarbejdes en intern rapport om skaden. Rapporten bør underskrives af en
overordnet
medarbejder.
I
sager om væskeoverførsel ses der bort fra ovennævnte anmeldelsesfrist på 1 år
på den måde, at anmeldelsesfristen først regnes fra det tidspunkt, hvor den
pågældende bliver opmærksom på, at der er følger af skaden.
Anmeldelse
til Arbejdsskadestyrelsen kan således afvente en undersøgelse af, om
skadelidte
har pådraget sig en lidelse.
Særligt om udgifter
til proteser, briller, behandling m.v.
15.
I stedet for at anmelde sagen til Arbejdsskadestyrelsen kan tjenestestedet
(forsikringsenheden) selv betale skadelidtes udgifter til behandling eller
hjælpemidler.
16.
I
de tilfælde, hvor skaden antages at kunne begrunde krav på ydelser til
dækning
af udgifter til tandlægebehandling, sygebehandling, optræning eller
hjælpemidler, kan sagen afgøres af tjenestestedet (forsikringsenheden),
såfremt
de samlede udgifter ikke overstiger 5.000 kr., og de betingelser der er nævnt
i
pkt. 18-21 er opfyldt. Overstiger de samlede udgifter 5.000 kr., eller er
skadelidte ikke tilfreds med tjenestestedets (forsikringsenhedens)
standpunkt,
skal sagen sendes til Arbejdsskadestyrelsen til afgørelse.
17.
Det er tjenestestedet (forsikringsenheden), der vurderer, om betingelserne
for
betaling er til stede, såfremt sagen ikke oversendes til
Arbejdsskadestyrelsen.
18.
Følgende
generelle betingelser skal være opfyldt, for at krav om betaling af udgifter
til
sygebehandling, optræning og
tandlægebehandling
kan imødekommes:
a)
Skaden skal være anerkendt som en
arbejdsskade eller skal kunne anerkendes som en sådan.
b)
Sygebehandlingen eller optræningen skal være
nødvendig for at opnå den bedst mulige helbredelse af arbejdsskaden.
Behandlingen
skal som udgangspunkt være af en type, der er anerkendt som
tilskudsberettiget
efter lov om offentlig sygesikring.
Der kan ikke
ydes betaling for udgifter, der kan dækkes efter lov om offentlig sygesikring
eller efter sygehuslovgivningen. Hvis der er begrænsninger i dækningen efter
sygesikringsloven eller sygehusloven, kan der dog ydes betaling efter
arbejdsskadeforsikringsloven for den del af udgiften, der ikke dækkes på
anden
måde. Det er dog alene de faktiske udgifter, der kan dækkes. Eventuelle
tilskud
fra private sygeforsikringer skal derfor fratrækkes det krav, der fremsættes
overfor tjenestestedet.
19.
Følgende generelle betingelser skal være opfyldt, for at krav om betaling af
udgifter til
hjælpemidler
kan
imødekommes:
a)
Det anmeldte tilfælde (ulykkestilfælde eller
erhvervssygdom) skal være anerkendt som en arbejdsskade eller skal kunne
anerkendes som en sådan.
Anskaffelsen
skal være nødvendig for at sikre sygebehandlingens eller genoptræningens
resultater,
for at mindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme
omfanget af et eventuelt mén eller erhvervsevnetab.
20.
For så vidt angår brilleskader, er maksimumtaksten for erstatning af
brillestel 956 kr. (2006-niveau).
Det
fastsatte maksimumbeløb kan i særlige tilfælde fraviges, for eksempel hvis
pågældende er nødt til at købe et dyrere stel på grund af allergi, eller hvis
der er behov for letvægtsbriller.
Er de ødelagte eller beskadigede briller helt
nye, erstattes brillestellet altid med et beløb svarende til prisen på det
beskadigede, uanset at denne overstiger maksimum.
Efter Arbejdsskadestyrelsens praksis betragtes
briller, som er under et år gamle, som nye.
Det skal dokumenteres, at
brillerne er under et år gamle ved indsendelse af kvittering eller lignende
for
de beskadigede briller.
Glas:
Udgiften til nye glas, af
samme kvalitet som de beskadigede, erstattes fuldt ud, inkl. en eventuel
ændret
styrke. Dog betales der ikke for merudgiften til dobbeltslebne glas, hvis de
beskadigede glas var med enkelt styrke.
Hvis kun et glas er beskadiget, betales for to
nye glas, hvis optikeren vurderer, at det er nødvendigt for at opnå et
tilfredsstillende resultat.
Det kan
være tilfældet på grund af ændret styrke, eller fordi der er forudbestående
antirefleksbehandling eller toning i det ubeskadigede glas.
Solbriller:
Solbriller med styrke
betragtes som et hjælpemiddel og kan derfor erstattes, hvis de bliver
beskadiget
under arbejdet.
Solbriller uden styrke
betales ikke, medmindre de er nødvendige som følge af en øjenlidelse. Som
hovedregel betragtes solbriller uden styrke som private effekter.
Arbejdsbriller og beskyttelsesbriller:
Arbejdsbriller og
beskyttelsesbriller som svejsebriller og skærmbriller kan ikke betales, da
der
typisk er tale om briller som arbejdsredskaber, som arbejdsgiveren har
betalt.
Er sådanne briller anskaffet
af den ansatte, og er brillerne nødvendige som følge af en øjenlidelse, kan
brillerne dog betales.
21.
Såfremt skadelidte er medlem er sygesikringen ”danmark”, skal
omfanget af den
eventuelle refusion fratrækkes erstatningsbeløbet.
Transportudgifter
22.
Hvis de generelle betingelser for betaling af behandling, genoptræning eller
hjælpemidler er opfyldt, jf. punkt 18 og 19, kan skadelidte også få
nødvendige
udgifter til transport refunderet, medmindre udgifterne er dækket af anden
lovgivning.
Hvis
skadelidte bruger egen bil, ydes betaling pr. kilometer efter statens
takster.
Taksten udgør pr. 1. januar 2006 1,78 kr. pr. kilometer. Udgifter til
offentlig
transport (tog på 2. klasse eller bus) betales mod dokumentation i form af
tog
eller busbilletter.
Kun
i særlige tilfælde kan der betales for taxi, og skadelidte skal kunne
dokumentere, at det har været nødvendigt at køre med taxi. Taxi kan betales:
-
når skadelidte på grund af sit helbred ikke kan benytte
offentlige transportmidler eller egen bil, eller
-
når skadelidte bor et sted, hvor der er udpræget dårlige
offentlige transportmidler.
Taxiudgifterne betales mod
dokumentation.
Hvis det på grund af skaden
eller anden sygdom er nødvendigt, at skadelidte har en ledsager med til
behandling, betales også ledsagerens transportudgifter.
I sager om pludselige
løfteskader og erhvervssygdomme betales udgifterne af Arbejdsmarkeds
Erhvervssygdomsforsikring.
Procedure i
Arbejdsskadestyrelsen
23.
Når Arbejdsskadestyrelsen modtager en anmeldelse vedrørende en konkret
hændelse
eller en kortvarig skadelig påvirkning, oprettes sagen som et
ulykkestilfælde.
Drejer det sig om en lidelse, der er opstået under/efter et længerevarende
forløb, oprettes en sag om erhvervssygdom.
24.
I mange tilfælde kan sagen anerkendes på oplysningerne i anmeldelsen, hvis
der
er tale om en hændelse, der opfylder ulykkesdefinitionen. Hvis sagen ikke er
tilstrækkeligt oplyst enten lægeligt eller om hændelsesforløbet, må der
indhentes yderligere oplysninger.
25.
Senest
3 måneder efter, at Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelsen, træffer
Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, hvorvidt en ulykke er omfattet af loven.
Senest
9 måneder efter, at Arbejdsskadestyrelsen har modtaget en anmeldelse om en
eventuel erhvervssygdom, træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, hvorvidt
sygdommen er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme
(anerkendelse/afvisning). Det bemærkes, at psykiske lidelser ikke er på
fortegnelsen over erhvervssygdomme, og derfor skal forelægges
Erhvervssygdomsudvalget. Hvis Arbejdsskadestyrelsen ikke kan nå at træffe
afgørelse inden for tidsfristen, vil de give skriftlig besked herom.
26.
Såfremt
Arbejdsskadestyrelsen anerkender sagen, skal der for ulykkessagers
vedkommende
indhentes yderligere lægelige oplysninger (speciallægeerklæring) til brug for
afgørelse om varigt mén samt økonomiske og sociale oplysninger til brug for
afgørelse om tab af erhvervsevne.
Erhvervssygdomssager
vil som oftest være tilstrækkeligt oplyst allerede, når der tages stilling
til
anerkendelsen.
27.
Hvis
Arbejdsskadestyrelsen tilkender erstatning for tab af erhvervsevne, skal kopi
af afgørelsen sendes til direktoratets personalekontor, således at
personalekontoret kan forelægge sagen for Helbredsnævnet med henblik på
eventuel tilkendelse af tilskadekomstpension.
28.
Vejledning af 22. februar 2005 om behandling af arbejdsskadesager vedrørende
medarbejdere i Kriminalforsorgen bortfalder.
Justitsministeriet, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, den 18. september 2006
Liselotte Bering Liisberg
/Hanne Olesen
Bilag 1
Skadesbegrebet
1.
Ved
arbejdsskade forstås arbejdsulykke og erhvervssygdom, der er en følge af
arbejdet
eller de forhold, hvorunder arbejdet er foregået.
Betingelser for at kalde en begivenhed for en arbejdsulykke
2.
Ved
ulykke forstås ”en personskade forårsaget af en hændelse eller en
påvirkning,
der sker pludseligt eller inden for 5 dage”.
Ulykkesbegrebet
følger udviklingen på forsikringsområdet, hvorefter en ulykke forklares på
denne
måde:
En ulykke er:
- udefra
kommende eller virkende,
- af den
forsikredes vilje uafhængig,
- en
pludselig indtrædende begivenhed,
- der har
skadelig påvirkning af den pågældendes helbredstilstand til følge.
Betingelser for at
kalde en begivenhed for en erhvervssygdom
3.
Ved
erhvervssygdom forstås:
- Sygdomme,
som medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som
bestemte
persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er
udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde.
- Sygdomme hos
et levende født barn, der er pådraget inden fødslen som følge af moderens
arbejde under graviditeten.
- Andre
sygdomme som anses for udelukkende eller i overvejende grad at være
forårsaget
af arbejdets særlige art.
Yderligere betingelser for anerkendelse af en
ulykke eller
erhvervssygdom
4.
Ulykken
eller sygdommen skal være sket som
”følge af arbejdet eller de forhold,
dette er foregået under”.
En ulykke skal
have forbindelse til ens arbejde eller arbejdsforhold for at kunne anerkendes
som en arbejdsskade.
Eksempler, hvor
denne betingelse ikke er opfyldt:
- Ulykker,
der sker i fritiden.
- Ulykker,
der sker på vej til eller fra arbejde.
- Ulykker,
der sker under private gøremål i arbejdstiden.
5.
Ulykken
skal være forårsaget af
”udefra kommende forhold”.
Eksempel, hvor
denne betingelse ikke er opfyldt:
- En
medarbejder bukker sig ned og får et knæk i ryggen, uden at nogen har skubbet
til ham, og uden at han er snublet, faldet eller lignende.
Eksempler, hvor
betingelsen er opfyldt:
- En
medarbejder bliver ramt af en mursten.
- En
værkmester bliver snittet af en kniv.
- En
medarbejder falder ned fra et trinbræt på en traktor. Trinet er vådt af regn.
- En
medarbejder falder i et gulvtæppe.
- En
fængselsfunktionær griber en indsat, der pludselig er ved at falde, og får
derved et knæk i ryggen.
Det er murstenen,
kniven, maskinen, gulvtæppet og den faldende person, der er det "udefra
kommende
eller virkende". Hvis det mangler, er der ikke tale om en ulykke. Mange
ulykker sker, fordi en person glider, snubler eller falder og i faldet rammer
en overflade og kommer til skade. I disse situationer vil det ikke altid være
muligt at få oplyst, hvorfor vedkommende gled eller faldt. Der vil så gælde
en
formodning om, at faldet er sket som følge af en udefra kommende årsag. Kun
hvis der foreligger oplysninger, der gør det sandsynligt, at faldet har andre
årsager, afvises tilfældet.
Eksempel, hvor
formodningen vil gælde:
- En
fængselsfunktionær, der er instruktør, falder under volleyballtræning. Ved
faldet mod gulvet brækker vedkommende armen. Den pågældende kan ikke oplyse
nogen årsag til faldet.
6.
Skaden
skal være sket
”uafhængigt af den forsikredes vilje”.
Hvis man med vilje
påfører sig selv en skade, er der ikke tale om en ulykke.
Hvis skaden sker,
fordi man er uforsigtig, bliver ulykken normalt ikke afvist som en
arbejdsulykke.
Eksempel:
- Hvis man
uforsigtigt kommer for tæt på en uafskærmet maskine, vil skaden normalt ikke
blive afvist som en arbejdsulykke. Det gælder selv om afskærmning er påbudt.
I kravet om, at
påvirkningen skal være sket uafhængigt af den forsikredes vilje, ligger
imidlertid også, at forløbet frem til skaden skal være kommet ud af den
pågældendes kontrol.
Eksempel:
- Fx finger i
savklinge.
7.
Skaden
skal skyldes en
"pludseligt indtrædende begivenhed".
Det "udefra
kommende" skal komme pludseligt. Det betyder - sagt på en anden måde -
at
den påvirkning, der fører til skaden, skal være af ganske kort varighed.
Eksempel, hvor
betingelsen er opfyldt:
- En
medarbejder snitter sig i en finger under sit arbejde. Snittet er en
pludselig
eller ganske kortvarig påvirkning.
Eksempel, hvor
betingelsen ikke er opfyldt:
- En
fængselsfunktionær pådrager sig et PTSD (Posttraumatisk stress disorder
–
belastningssyndrom – belastningsreaktion) grundet deltagelse i mange
voldsomme
magtanvendelser, vold samt trusler om vold m.v. Der er ikke tale om en
ulykke,
fordi påvirkningen sker over lang tid (der er tale om en arbejdsbetinget
lidelse).
8.
Hændelsen
skal have haft en
"skadelig påvirkning af den pågældendes helbredstilstand
til følge".
For at der er tale
om en ulykke, er det en betingelse, at det der er sket, har fået følger for
den
pågældendes helbred.
Eksempel, hvor
ulykke er en arbejdsskade:
- Hvis en
fængselsfunktionær (værkmester) under sit arbejde med fældning af træer får
en
trætop i hovedet, hvorved han/hun pådrager sig et kraniebrud, vil der være
tale
om en arbejdsulykke. Sammenhængen mellem pågældendes arbejde, trætoppen og
kraniebruddet er helt klar.
Eksempel, hvor der
ikke er tale om en arbejdsskade:
- En fængselsfunktionær
forvrider et knæ under et konfliktløsningskursus, da en medkursist fastholder
hans/hendes ben i en forkert stilling. I forbindelse med lægens undersøgelse,
bliver der konstateret slidgigt i knæene. Slidgigten vil ikke blive anerkendt
som følge af skaden.
Hvornår er chok en
arbejdsulykke
9.
En
psykisk skade som følge af chok vil også kunne blive betragtet som en
arbejdsulykke. Et chok vil normalt blive betragtet som en arbejdsulykke, hvis
den pågældende har været direkte involveret i en farefuld situation.
Eksempler:
- En
fængselsfunktionær, der bliver truet med en pistol under et flugtforsøg.
- En
medarbejder, der har været i alvorlig fare på grund af vold eller trusler om
vold.
I almindelighed
vil chok ikke blive anerkendt som en arbejdsskade, hvis den pågældende kun
har
været vidne til en chokerende begivenhed, uden selv at have været i fare.
Hvis
den pågældende har overværet en mere ubehagelig, dramatisk og usædvanlig
situation, end hvad han/hun ellers skulle kunne forvente i sit arbejde, kan
der
alligevel blive tale om at anerkende skaden som en arbejdsulykke.
Eksempler, hvor
chok er anerkendt som en arbejdsskade:
- En
fængselsfunktionær, der overværer og forsøger at forhindre, at en indsat
begår
selvmord ved at skære halsen over på sig selv.
- En
fængselsfunktionær overværer, at en indsat bliver dræbt af en medindsat under
meget
makabre omstændigheder.
Et eksempel, hvor
chok ikke bliver anerkendt som en arbejdsskade:
- En
fængselsfunktionær, der finder en person, der har hængt sig.
Ydelserne
10.
Lovens
ydelser er:
- Godtgørelse
for varigt mén (gener i dagligdagen).
- Erstatning
for tab af erhvervsevne (evnen til at skaffe sig indtægt ved arbejde).
- Betaling af
briller, proteser eller andre hjælpemidler.
- Betaling af
visse former for helbredende sygebehandling, medicin og genoptræning (der
skal
være tale om behandling, der er godkendt af sygesikringen, dvs. ikke
alternative former for behandling eller behandling på privathospital).
- Betaling af
rimelige transportudgifter i forbindelse med behandling eller undersøgelser.
-
Overgangsbeløb ved dødsfald.
- Erstatning
for tab af forsørger.
De nærmere beløb
står anført i bekendtgørelse nr. 914 af 16. oktober 2001 om satser pr. 1.
januar
2002 efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
11.
Man kan
ikke efter arbejdsskadereglerne få
- erstatning
for tabt arbejdsfortjeneste (bortset fra tab i forbindelse med undersøgelser,
som Arbejdsskadestyrelsen beder om),
- erstatning
for svie og smerte,
- godtgørelse
for tort (krænkelse af frihed, fred, ære eller person),
- erstatning
for ting, fx tøj eller ur, som er ødelagt ved arbejdsskaden,
- time- og
dagpenge (bortset fra tab i forbindelse med visse tilfælde ved undersøgelser,
som Arbejdsskadestyrelsen beder om),
- dækning af
udgifter til advokat eller bistand fra foreninger,
jf. dog i den
forbindelse bilag 2, pkt. 1.
Bilag 2
Godtgørelse og erstatning i øvrigt
Begreb og ydelser
1.
I medfør af § 1, stk. 1, i
erstatningsansvarsloven, skal enhver (herunder staten som arbejdsgiver), der
er
erstatningsansvarlig for personskade (overfor eksempelvis ansatte), betale
erstatning
for tabt arbejdsfortjeneste, helbredsudgifter og andet tab som følge af
skaden
samt en godtgørelse for svie og smerte.
2.
Reglerne gælder for medarbejdere i
Kriminalforsorgen. Det bemærkes i den forbindelse, at indsatte, der udfører
et
arbejde under deres ophold i fængslet, i relation til spørgsmålet om
erstatning
for personskade opstået under udførelsen af dette arbejde, må betragtes som
almindelige arbejdstagere.
3.
Ydelser efter erstatningsansvarsloven
forudsætter, at der er udvist erstatningspådragende adfærd fra
Kriminalforsorgens side. Personskaden skal med andre ord kunne tilskrives, at
Kriminalforsorgen eller nogen ansat i Kriminalforsorgen har begået fejl eller
udvist forsømmelighed, og at der ikke i væsentlig grad foreligger egen skyld
hos den skadelidte.
4.
Ved fastsættelsen af erstatningen skal der
foretages fradrag for alle eventuelle sociale ydelser, der dækker det
pågældende tab, herunder navnlig ydelser i henhold til sygesikringsloven,
arbejdsskadeforsikringsloven og bistandsloven. Tilsvarende skal fradrages
private forsikringsydelser, herunder fra sygeforsikringsforeninger.
5.
Godtgørelse for svie og smerte ydes for tiden fra
skadens indtræden, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen, eller
skadelidtes helbredstilstand – efter en lægelig vurdering – er
blevet stationær.
6.
Godtgørelse for svie og smerte udgør 150 kr.
(2006 niveau) for hver dag, den skadelidte er syg. Der kan i særlige tilfælde
ydes godtgørelse for svie og smerte, selv om skadelidte ikke er syg.
Godtgørelsen
kan ikke overstige 57.500 kr. (2006 niveau)
7.
Størrelsen af godtgørelsen for svie og smerte
fastsættes i den årlige bekendtgørelse om regulering af ydelser efter
erstatningsansvarsloven.
Fremgangsmåde ved
ansøgning om godtgørelse for svie og smerte
8.
Ansøgning om godtgørelse for svie og smerte skal
med tjenestestedets indstilling sendes til Direktoratet for
Kriminalforsorgen,
personalekontoret, til afgørelse. Tjenestestedet skal i indstillingen bl.a.
give en vurdering af, hvorvidt der kan antages at foreligge et
ansvarsgrundlag,
herunder om der kan antages at foreligge egen skyld hos skadelidte.
Ansøgningen
skal endvidere vedlægges en detaljeret redegørelse fra skadelidte over de
faktiske omstændigheder i forbindelse med personskaden.
9.
Redegørelsen fra skadelidte skal indeholde
følgende oplysninger:
a)
En angivelse af skadestidspunktet.
b)
En beskrivelse af skadens art.
c)
En beskrivelse af hvor og hvordan samt under hvilke
omstændigheder skaden indtraf,
d)
oplysning om eventuel skadestue- og lægebehandling, ligesom
eventuelle indhentede lægelige oplysninger skal være vedlagt redegørelsen.
e)
En opgørelse af sygefravær.
10.
Såfremt der tillige er indgivet anmeldelse om
arbejdsulykke kan punkterne a), b) og d) udelades.
Det retlige
grundlag
11.
Udbetaling af godtgørelse for svie og smerte
følger af erstatningsansvarslovens § 3, og en pligt for Kriminalforsorgen til
at betale medarbejderne en sådan godtgørelse forudsætter, at
Kriminalforsorgen
som arbejdsgiver har handlet ansvarspådragende.
12.
Der findes ikke lovbestemmelser, der direkte
vedrører arbejdsgiverens ansvar for skader, som en arbejdstager pådrager sig
under udførelsen af sit erhverv. Udgangspunktet for bedømmelsen af sådanne
sager er således den almindelige culparegel, hvorefter arbejdsgiveren er
erstatningsansvarlig for den skade, som er forvoldt ved en retsstridig
adfærd,
der kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom.
13.
Det skal i relation hertil fremhæves, at også
undladelse kan være culpøs og medføre erstatningsansvar. Således vil
manglende
sikkerhedsforanstaltninger og instruktion kunne medføre ansvar for den, der
har
ladet det arbejde udføre, hvortil sikkerhedsforanstaltninger er påkrævet.
14.
Arbejdsgiverens omsorgspligt kan defineres som
arbejdsgiverens pligt til at sørge for, at arbejdet udføres under forhold,
der
er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
15.
Foruden culpabetingelsen er det en forudsætning,
at de øvrige erstatningsbetingelser er opfyldt, herunder at der er
årsagssammenhæng mellem arbejdsgiverens handling/undladelse og
arbejdstagerens
tilskadekomst.
16.
Arbejdsgiverens ansvar kan bortfalde helt eller
delvis, i det omfang skadelidte har udvist egen skyld. Risikofordelingen
tager
sit udgangspunkt i en culpavurdering af skadelidtes adfærd. Det er således i
retspraksis fastslået, at hvis den ansatte handler i strid med en fastsat
norm
eller en given instruktion, vil erstatningen kunne blive nedsat eller
bortfalde. I tilfælde, hvor arbejdsgiveren har forsømt sin instruktionspligt,
er risikofordelingen blevet nægtet. Risikofordeling nægtes endvidere i
tilfælde, hvor den ansatte er blevet beordret til at udføre arbejdet
uforsvarligt.
17.
Hvis en indsat forsætligt eller groft uagtsomt
påfører en medarbejder en skade, kan Kriminalforsorgen være
erstatningsansvarlig, hvis skadesrisikoen kunne have været formindsket ved
foranstaltninger
vedrørende arbejdets udførelse eller fængslets indretning. Tilsvarende kan en
social forsorgsinstitution ifalde arbejdsgiveransvar over for pædagoger, som
påføres skader af institutionens beboere. Arbejdsgiveren kan indtræde i et
eventuelt regreskrav mod den pågældende skadevoldende indsatte.
18.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udføres
effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt- og
sundhedsmæssigt
forsvarligt, samt gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer,
der
eventuelt er forbundet med arbejdet.
19.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt
ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, får en
tilstrækkelig
og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri
måde.
20.
Hertil kommer, at det i praksis er tillagt
betydning ved ansvarsbedømmelsen, hvis de ansatte over for arbejdsgiveren har
påtalt et uforsvarligt forhold, der senere forårsager en arbejdsskade.
21.
Som gennemgangen af det retlige grundlag viser,
vil ansvarsvurderingen i hver enkelt situation afhænge af en konkret
bedømmelse
af de faktiske forhold.
Bilag 3
SKEMA MED SPØRGSMÅL OM SKADENS OPSTÅEN,
BEGIVENHED, VIDNER OG LÆGEBEHANDLING.
1.
Hvornår kom De til skade?
2.
Hvilket arbejde udførte De ved den anmeldte
lejlighed?
3.
Var der tale om en speciel arbejdsstilling?
Hvis ja,
hvorfor udførtes arbejdet i den specielle arbejdsstilling?
4.
Hvad skete der?
Giv en detaljeret beskrivelse.
5.
Skete der noget
usædvanligt?
Hvis ja, hvad?
Gled, faldt eller
snublede De?
Hvis ja, hvorfor
gled, faldt eller snublede De?
Hvad var efter
Deres mening årsag til lidelsen?
Hvilke symptomer
fik De?
Var der hævelse,
blodudtrædning, sår eller lignende?
6.
Fik De først symptomer senere?
Hvis ja, hvor
længe efter hændelsen?
7.
Hvordan udviklede lidelsen sig, indtil De første
gang søgte læge?
8.
Hvis De kom til skade ved løft:
Hvad vejede den
genstand, De løftede?
Hvor mange var De
om at løfte genstanden?
Var genstanden
tungere end ventet?
Hvis ja, hvorfor?
Var
genstanden uventet let?
Hvis ja, hvorfor?
Forløb løftet på
en anden måde end ventet og hvordan?
Hvis ja, hvorfor?
9.
Var arbejdet uvant eller særligt anstrengende?
Hvis ja, giv en
detaljeret beskrivelse.
Hvor mange
timer/dage havde De været beskæftiget hermed, da De mærkede de første
symptomer
på lidelsen?
10.
Hvilke øjenvidner kan give oplysninger om
hændelsesforløbet?
Opgiv
navn, adresse samt telefonnummer på eventuelle vidner.
11.
Hvilken dato søgte De første gang
læge/hospital for lidelsen?
Opgiv
navn og adresse på egen læge og eventuelt skadestue.
12.
Har De tidligere haft en lignende lidelse?
Hvis ja,
hvornår?
13.
Hvori består Deres almindelige daglige
arbejde?
14.
Hvor meget løftearbejde indgår i Deres
daglige arbejde? De bedes oplyse den samlede daglige løftemængde i kilo samt
størrelsen af enkeltløft.
15.
I hvilke perioder har De haft løftearbejde?
16.
Har De gener nu?
Går De til
behandlinger?
Skal De til
behandling/undersøgelser?
17.
Eventuelt yderligere oplysninger.
Dato .
Underskrift .
Lignende dokumenter
- Sagen drejer sig om, hvorvidt en arbejdstagers fald i hjemmet, da hun på en fridag flyttede et arbejdsbord på sin hjemmearbejdsplads, var en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. arbejdsskadesikringslovens § 5 Domsdatabasen · 28. april 2023
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Harmonisering af regler om anmeldelse, en lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker m.v.) Retsinformation · 6. februar 2025
- C.A.10.4.3.1 Arbejdsskadeforsikring (lovbestemt) Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Ankestyrelsens principmeddelelse 55-19 om arbejdsskade - personskreds og arbejdets forhold - antaget til arbejde Retsinformation · 12. november 2019
- 1986 BTL 113 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OMARBEJDSSKADEFORSIKRING (FORHØJELSE AF VISSE AF LOVENS ERSTATNINGSYDELSER M.V.) NR L 113 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 602 Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Lov om arbejdsskadesikring Retsinformation · 9. april 2003