Vejledning om regres for sygedagpenge
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om regres for sygedagpenge
Kapitel 1
Denne vejledning erstatter Socialministeriets vejledning
nr. 83 af 7. maj 1996 om regres for sygedagpenge.
Regelgrundlaget
1.
En kommunes ret til regres for udbetalte
sygedagpenge reguleres dels i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
dels i lov om erstatningsansvar.
Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel
Uddrag af § 39: stk. 2-3
»
Stk. 2. Hvis en person
modtager dagpenge fra kommunen, jf. §§ 4, 10, 21 og 26, som følge
af en lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder, kan kommunen gøre
regreskrav gældende for de udbetalte dagpenge, i det omfang de
erstatningsretlige betingelser herfor er opfyldt.
Stk. 3. Forsikringsselskaber har pligt til at orientere
skadelidtes opholdskommune, når der udbetales erstatning til de
pågældende som følge af en personskade.«
Lov om erstatningsansvar
Uddrag af § 1: stk. 1
»
Den, der er
erstatningsansvarlig for personskade, skal betale erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste, helbredsudgifter og andet tab som følge af skaden
samt en godtgørelse for svie og smerte.«
Uddrag af § 2: stk. 1
»
Erstatning for tabt
Læs alt
arbejdsfortjeneste fastsættes for tiden fra skadens indtræden,
indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen eller skadelidtes
helbredstilstand er blevet stationær. «
Uddrag af § 17: stk. 1
»
Ydelser i henhold til den
sociale lovgivning, herunder dagpenge, sygehjælp, pension efter den
sociale pensionslovgivning og ydelser i henhold til lov om
arbejdsskadeforsikring, som tilkommer en skadelidt eller efterlevende, kan
ikke danne grundlag for regreskrav mod den erstatningsansvarlige. Det samme
gælder pensionsydelser, der udbetales af stat, kommune eller i henhold
til anden pensionsordning, samt forsikringsydelser uanset forsikringens
karakter, jf. § 22, stk. 2. Sygedagpengeydelser efter lov om dagpenge
ved sygdom eller fødsel kan dog danne grundlag for regreskrav mod den
erstatningsansvarlige, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
§ 39, stk. 2.«
Kapitel 2
Generelt om regres
2.
Efter § 39, stk. 2 i lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel kan en kommune, som forvaltningsmyndighed,
gøre regres gældende i de tilfælde, hvor der udbetales
sygedagpenge til en person, der er sygemeldt som følge af en
skade/lidelse, forvoldt af en ansvarlig skadevolder, forudsat at de
almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lov om
erstatningsansvar. Efter § 1 i denne lov skal den, der er
erstatningsansvarlig for personskade, betale erstatning bl.a. for tabt
arbejdsfortjeneste. Denne erstatning fastsættes for tiden fra skadens
indtræden, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen eller
skadelidtes helbredstilstand er blevet stationær, jf. § 2.
At kommunen kan gøre regres gældende betyder,
at kommunen har et afledet krav mod skadevolderen. Kommunen indtræder
således i skadelidtes krav mod skadevolder for tabt arbejdsfortjeneste,
som følge af, at den har betalt dagpenge til skadelidte eller refusion
til en arbejdsgiver, der har udbetalt løn eller dagpenge til
skadelidte.
Størrelsen af kommunens krav afhænger af en
række omstændigheder og er således ikke altid det samme som
de udbetalte dagpenge. Dette krav kan være begrænset i forhold
til dagpengenes størrelse af forskellige omstændigheder,
herunder et tidligere stationærtidspunkt efter erstatningsansvarsloven
end efter dagpengeloven eller en vis grad af egen skyld hos skadelidte. Disse
begrænsninger uddybes nedenfor.
Da regresbestemmelsen trådte i kraft 1. januar 1996,
kan kommunen gøre regres gældende for de dagpenge, der er
udbetalt efter 1. januar 1996. Dette gælder uanset om skaden er sket
tidligere.
Forsikringsselskabernes indberetningspligt blev
indført ved lov nr. 893 af 3. december 1997 med virkning fra den 29.
december 1997.
Kapitel 3
Fakultativ bestemmelse - »kan-bestemmelse«
3.
Bestemmelsen er fakultativ - d.v.s. at kommunen
kan, men ikke skal gøre regres gældende. På grundlag af
forvaltningsrettens lighedsgrundsætning - ens sager behandles ens -
forudsættes det, at kommunen gør regres gældende i
tilfælde, der ligner hinanden. Lovens formulering giver imidlertid
kommunen plads til i denne forbindelse at foretage en afvejning af sagens
konkrete økonomiske og administrative omstændigheder. Der kan
således tages hensyn til, om kravet står i rimeligt forhold til
de udgifter, der er forbundet med at gøre kravet gældende.
Beslutningen om, i hvilket omfang der skal gøres regres
gældende, skal således afhænge af en konkret vurdering af
omstændighederne i hvert enkelt tilfælde.
Kapitel 4
Kommunens krav
4.
Kommunens krav er som nævnt et afledet
krav. D.v.s. at den kommune, der som dagpengeudbetalende forvaltning har
udbetalt sygedagpenge eller refusion til en arbejdsgiver og derved har lidt
et tab, indtræder i skadelidtes, d.v.s. sygemeldtes erstatningskrav
mod skadevolder for tabt arbejdsfortjeneste. Dette er tilfældet, uanset
om der er tale om hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af
sygdom. Kommunens krav mod skadevolderen udgør som udgangspunkt de
sygedagpenge, der er udbetalt af kommunen til den skadelidte eller dennes
arbejdsgiver. Der er dog ikke altid overensstemmelse mellem størrelsen
af de udbetalte sygedagpenge og skadelidtes erstatningskrav (og dermed
kommunens regreskrav). Forskellen kan være begrundet i forskellige
omstændigheder, herunder forskellige stationærtidspunkter efter
de to lovgivninger, en vis procentdel af egen skyld hos skadelidte, at den
ydelse, som den pågældende går glip af som følge af
skaden, ikke anerkendes som tabt arbejdsfortjeneste efter
erstatningsansvarsloven m.v. Disse forhold behandles nedenfor under de
relevante underpunkter.
Kommunen kan ikke gøre regres gældende for
dagpenge udbetalt som følge af, at en selvstændig
erhvervsdrivende har tegnet en forsikring efter dagpengelovens § 20
eller for private arbejdsgivere, som har forsikret sig efter dagpengelovens
§ 27. Der kan således efter gældende lovgivning ikke
gøres regres gældende for dagpenge, der udbetales i de
første to uger, når arbejdsgiveren er omfattet af en af de
nævnte forsikringsordninger
I øvrigt påhviler det kommunen at dokumentere
kravets eksistens og størrelse. Kommunen anses i disse sager for at
have status som 3. part.
Det forhold, at den skadelidte evt. ikke selv har rejst
krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, kan ikke medføre, at
kommunen ikke har regresadgang. Kommunens adgang til regres i henhold til
dagpengelovens § 39, stk. 2, medfører dog ikke, at en kommune
får adgang til regres i videre omfang, end skadelidte selv ville havde
haft.
Kommunen som dagpengeudbetalende myndighed og kommunen som
arbejdsgiver betragtes som én juridisk person. Krav om erstatning
efter erstatningsansvarsloven forudsætter, at der er tale om to
juridiske personer, en skadevolder og en skadelidt.
Ansvarsgrundlaget
5.
Efter de i retspraksis fastlagte almindelige
regler for erstatningsansvar er hovedbetingelsen for at pålægge
en skadevolder ansvar for en indtruffet skade, at der foreligger et
såkaldt ansvarsgrundlag.
Ansvarsgrundlaget er ikke fastlagt i
erstatningsansvarsloven, men afhænger af, under hvilke forhold skaden
er opstået.
Efter dansk rets almindelige hovedregel om
ansvarsgrundlaget - culpareglen - ifalder en skadevolder ansvar for den
skade, som han forvolder ved en ansvarspådragende adfærd, der kan
tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Det skal i disse
tilfælde bevises, at skadevolder har handlet uforsvarligt.
På forskellige enkeltområder er der i
lovgivningen fastsat regler om objektivt ansvar for skader. Dette er bl.a.
tilfældet med færdselsloven og hundeloven. Her skal det ikke
bevises, at skadevolderen har handlet uforsvarligt.
Hvis en skadevolder fritages for ansvar, vil der ikke
være tale om en ansvarlig skadevolder set i relation til dagpengelovens
§ 39, stk. 2. I det tilfælde, hvor skadevolderen kun bærer
en del af ansvaret og skadelidte selv den resterende del, kan kommunen kun
gøre regres gældende for så vidt angår den del af
ansvaret, som skadevolderen bærer.
Stationærtidspunktet
6.
Det fremgår af erstatningsansvarslovens
§ 2, stk. 1, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fastsættes
for tiden fra skadens indtræden, indtil skadelidte kan begynde at
arbejde igen eller skadelidtes helbredstilstand er blevet
stationær.
Kommunen, evt. i samarbejde med det relevante
forsikringsselskab, skal således ved opgørelsen af regreskravet
vurdere, hvornår stationærtilstanden efter
erstatningsansvarsloven er indtruffet. Til brug ved denne vurdering kan
kommunen mod betaling indhente en vejledende udtalelse i
Arbejdsskadestyrelsen om tidspunktet for stationærtilstandens
indtræden. Uenighed mellem f.eks. kommunen og et forsikringsselskab
om, hvornår stationærtilstanden er indtrådt, afgøres
endeligt af domstolene, såfremt det ikke er muligt for parterne at
blive enige på grundlag af de indhentede oplysninger.
Hvis skadelidte genoptager arbejdet før tilstanden
er stationær, fremgår det af forarbejderne til
erstatningsansvarsloven, at der som udgangspunkt alene kan gøres
regres for perioden frem til arbejdets genoptagelse. Det gælder dog
ikke, hvis skadelidte senere bliver sygemeldt igen på grund af den
samme skade.
Højesteret fandt ved dom af 11. december 1998 - UfR
99.394, at der ved midlertidig uarbejdsdygtighed skal ydes erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra skadens indtræden, og indtil
skadelidte kan genoptage sit arbejde i væsentligt samme omfang som
tidligere.
Det anføres bl.a. i dommen:
»
Efter ordlyden
af § 2, stk. 1, kan det være nærliggende at forstå
bestemmelsen således, at der alene skal ydes erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste til det tidligste af de to tidspunkter, der er nævnt
i bestemmelsen. En sådan forståelse ville
indebære......
Det fremgår af forarbejderne, at
stationærtidspunktet er det tidspunkt, hvor skadelidte efter en
lægelig bedømmelse må antages ikke at ville blive
yderligere helbredt Stationærtidspunktet tjener som skillelinie mellem
de tabsposter, der erstattes efter henholdsvis § 1, stk. 1 og stk. 2.
Der er ikke i forarbejderne holdepunkter for at antage, at § 2, stk. 1,
ved midlertidig uarbejdsdygtighed har haft til formål at begrænse
det krav på fuld erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som den
skadelidte havde efter retstilstanden forud for erstatningsansvarslovens
ikrafttræden.«
Østre Landsrets dom af 22. marts 2001 (2. afd. Nr.
B-0967-00) er seneste bidrag til fortolkning af erstatningsansvarslovens
§ 2, stk. 1, i de tilfælde, hvor der er tale om midlertidig
uarbejdsdygtighed.
Østre Landsret fandt med henvisning til
Højesteretsdom af 11. december 1998, at der ved midlertidig
uarbejdsdygtighed skal ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra
skadens indtræden, og indtil skadelidte kan genoptage sit arbejde i
væsentligt samme omfang som tidligere, uanset at skadelidtes
helbredstilstand måtte være blevet anset for stationær
på et tidligere tidspunkt. Denne afgørelse er anket.
Sygedagpenge på grundlag af
arbejdsløshed
7.
I Østre Landsrets dom af 22. marts 2001
(2. afd. Nr. B-1826-00), hvor skadelidte var arbejdsløs og modtog
arbejdsløshedsdagpenge på skadestidspunktet, fandt landsretten,
at kommunen havde ret til regres for udbetalte sygedagpenge, da kommunens
udbetaling af sygedagpenge havde nedsat skadelidtes krav mod den
erstatningsansvarlige. Retten bemærkede, at hvis den skadelidte ikke
havde modtaget sygedagpenge, ville han efter erstatningsansvarslovens
§ 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, havve haft krav på den mistede
ret til arbejdsløshedsdagpenge, som ulykken medførte. Denne
afgørelsen er anket.
Forældelse
8.
Der er ikke fastsat nogen tidsfrist i § 39,
stk. 2, for fremsættelse af regreskravet. Der gælder
således de samme regler for forældelse, som gælder for de
øvrige krav efter erstatningsansvarsloven. Erstatningskrav
forældes normalt efter § 1, stk. 1, nr. 5, i
forældelsesloven af 1908. Efter denne bestemmelse vil erstatningskrav
forældes på 5 år, regnet fra kravets forfaldstid.
Den 5-årige forældelsesfrist kan imidlertid
suspenderes. Hvis den, der har et krav har været uvidende om sit krav
uden at kunne kritiseres herfor og derfor ikke har kunnet gøre kravet
gældende, afbrydes fristen.
Forældelsesfristen begynder at løbe fra det
tidspunkt, hvor kommunen har lagt ud i form af betaling af dagpenge. Det skal
bemærkes, at løbende udbetalinger forfalder til betaling for
hver udbetaling.
Renter
9.
Som udgangspunkt kan en offentlig myndighed, der
indtræder i et formueretligt krav, kræve det skyldige
beløb forrentet efter rentelovens bestemmelser om forrentning af
formueretlige krav.
Efter rentelovens § 3 skal rente betales fra
forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen. I andre tilfælde, skal
der betales rente, når der er gået en måned efter den dag,
da fordringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling med
angivelse af, at manglende betaling medfører pligt til at betale
rente. Uanset disse bestemmelser skal der tidligst betales rente, når
der er gået en måned efter den dag, hvor skyldneren var i stand
til at indhente de oplysninger, som må anses for nødvendige for
at bedømme kravets berettigelse og størrelse.
Efter rentelovens § 5 fastsættes renten efter
forfaldsdagen til en årlig rente, der svarer til den til enhver tid
fastsatte officielle diskonto med et tillæg, der efter
bekendtgørelse nr. 896 i 1990 er nedsat til 5 pct.
ATP og Særlig pensionsopsparing (SIP)
10.
Bidragene indgår i regreskravet.
Kapitel 5
Forholdet til forvaltnings- og offentlighedsloven
11.
Kommunernes beslutning om, i hvilket omfang der
skal gøres regres gældende for udbetalte dagpenge, er ikke en
afgørelse (forvaltningsakt), i den betydning, som udtrykket anvendes i
i forvaltningslovens § 2, stk. 1. Det betyder, at de regler i
forvaltningsloven, der tilsigter at regulere en parts retsstilling, ikke
finder anvendelse i forhold til kommunens beslutning om at gøre
regreskrav gældende overfor forsikringsselskabet. Dog finder reglerne
om konkret inhabilitet i forvaltningslovens kap. 2 også anvendelse
på sager om regres for dagpenge, og det samme gælder reglerne i
forvaltningslovens kap. 8 om tavshedspligt og udveksling af (fortrolige)
oplysninger inden for og mellem offentlige myndigheder, jf. nedenfor om
fremgangsmåden ved indhentelse af oplysninger fra andre.
Sager om regres for udbetalte sygedagpenge er omfattet af
reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen, jf. denne lovs § 1, stk.
1, hvorefter loven (med de heri angivne undtagelser fra retten til
aktindsigt) gælder for al virksomhed, der udøves af den
offentlige forvaltning.
Kapitel 6
Statsrefusion
12.
Refusionsreglerne administreres således
at halvdelen af de midler, som kommunerne får ind ved regreskrav,
tilfalder staten.
Der er af hensyn til ministeriets mulighed for at
følge regressagerne i kommunerne oprettet en gruppering i den
kommunale kontoplan, hvor de dagpenge, der kommer ind ved regres, skal
konteres.
Kapitel 7
Kommunens fremgangsmåde i en regressag
Generelt
Organiseringen af sagsbehandlingen
13.
Forudsætningen for at rejse et regreskrav
er, at kommunen har vurderet, at de almindelige betingelser for et
gøre et erstatningskrav gældende - jf. ovenfor - er til stede.
Det skal således indledningsvis vurderes, om der er udvist
erstatningspådragende adfærd og om der er sammenhæng mellem
denne adfærd og personskaden. Herefter må erstatningskravets
størrelse vurderes.
For at kunne finde frem til sygedagpengesager, hvor det
kan være aktuelt at rejse en regressag, er der i dagpengeskemaer til
brug ved anmodning om dagpenge - dp 200A, dp 200B, dp 200C og dp 201 -
indføjet »Skyldes sygdommen et ulykkestilfælde (herunder
overfald)». Hvis der sættes kryds i ja-feltet, er der grund til at
undersøge, om der kan gøres regres gældende i den
konkrete sag. Desuden kan der være angivet sygdomsdiagnoser, som kunne
antages at stamme fra et ulykkestilfælde. Også i disse
tilfælde bør det undersøges, om der kan gøres
regres gældende.
Fremgangsmåder
14.
Efter § 39, stk. 3, i dagpengeloven har
forsikringsselskaber pligt til at orientere skadelidtes opholdskommune,
når der udbetales erstatning til den pågældende som
følge af en personskade. Det er det forsikringsselskab, der har tegnet
ansvarsforsikring, der har orienteringspligten. Kommunen kan således
vælge at afvente det pågældende forsikringsselskabs
tilbagemelding efter, at der er truffet afgørelse om erstatningen.
Forsikringsselskabet skal indberette til kommunen senest ved
erstatningsopgørelsens afslutning, når der er grundlag for
udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Det er dog ikke i alle sager, at forsikringsselskabet vil
kunne indberette. For det første er det ikke altid, at skadevolder er
forsikret. For det andet kan det ikke forventes, at forsikringsselskaberne
indberetter i alle sager, f.eks. i de sager, hvor skadevolder ikke har
inddraget sit forsikringsselskab.
I de tilfælde, hvor skadevolder ikke har tegnet
ansvarsforsikring, bør regreskravet rettes direkte mod skadevolderen
selv.
Som nævnt i Kommunernes Landsforenings brev af 17.
juli 1999 til kommunerne, har nogle kommunerne haft god erfaring med at
inddrage et advokatfirma til at føre regressagerne for kommunerne,
på grund af disse sagers særlige karakter. Disse kommuner har
haft den arbejdsform, at dagpengemedarbejderen foretager den første
vurdering af, om der kan være en mulighed for at gøre regres i
sagen. Derefter orienteres den sygemeldte om, at sagen fremsendes til
advokatfirmaet til nærmere juridisk vurdering. Skønner
advokatfirmaet, at der er mulighed for regres, overtager firmaet
sagsbehandlingen til sagens afslutning.
En anden model som andre kommuner har draget nytte af, er
at ansætte juridisk bistand. Også i disse tilfælde er det
dagpengemedarbejderen, der har den første vurdering af, om der er
regresmuligheder i sagen.
Det foreslås af KL, at små kommuner går
sammen om at investere i juridisk bistand til at behandle regressagerne, hvad
enten det foregår på den måde, at man laver en aftale med
en advokat eller ansætter juridiske medarbejdere.
Indhentning af oplysninger
15.
Når kommunen er blevet opmærksom
på, at der foreligger en mulig regressag, skal den indhente de
nødvendige oplysninger for at kunne dokumentere overfor skadevolder
eller dennes forsikringsselskab, at betingelserne for at gøre et krav
om erstatning gældende er tilstede, herunder dokumentere kravets
størrelse. Involverede parter - skadevolder, forsikringsselskab,
politi, fagforening, Arbejdstilsyn (i praksis amtskredsene) og
Arbejdsskadestyrelsen - vil kunne bidrage til sagens oplysning og
således lette afklaringen af, om der kan gøres regres.
Er skaden sket i forbindelse med en ulykke, hvor politiet
er blevet tilkaldt - f.eks. en færdselsulykke - vil der foreligge en
politirapport, som beskriver hændelsesforløbet. Herudover vil
Forsikringsselskabernes skadesanmeldelser kunne give væsentlige
oplysninger. Hvad angår arbejdsskader vil det være
hensigtsmæssigt at kontakte den sygemeldtes fagforening,
Arbejdstilsynet (amtskredsene) eller Arbejdsskadestyrelsen.
Det skal dog bemærkes, at ingen af de nævnte
»(private)», foreninger, selskaber, m.v. eller dagpengemodtageren
(skadelidte) efter dagpengeloven eller anden lovgivning er forpligtet til at
give kommunen oplysninger i forbindelse med regressager.
Endvidere er politiets, Arbejdsskadestyrelsen og
Arbejdstilsynets videregivelse af oplysninger i et vist omfang
begrænset af forvaltningslovens regler om fortrolige oplysninger.
De nævnte myndigheder er således kun
berettiget til at videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private
forhold til en anden forvaltningsmyndighed, såfremt betingelserne i
forvaltningslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, er opfyldt. Andre
fortrolige oplysningerne kan videregives, såfremt oplysningerne er af
væsentlig betydning for kommunens sagsbehandling.
Er en myndighed efter disse regler berettiget til at
videregive en oplysning til kommunen, er den efter forvaltningslovens
§ 31 også forpligtet til det, hvis kommunen fremsætter
begæring herom.
Det vil derfor være hensigtsmæssigt at
etablere et samarbejde med involverede myndigheder, foreninger, selskaber
m.v. for at lette adgangen til de nødvendige informationer om det
pågældende ulykkestilfælde. Kommunernes Landsforening har
udarbejdet to standardbreve (blanketterne dp 210 og dp 210A )
til brug i de sager, hvor kommunen rejser et regreskrav overfor
forsikringsselskabet.
Dp 210
: - meddelelse om regreskravet - skal
primært sendes til skadevolderens forsikringsselskab. I de sager, hvor
det ikke har været muligt via dagpengemodtageren (evt. på dp 209)
at få oplyst skadevolderens forsikringsselskab, kan blanketten bruges
til at lokalisere dette via skadelidtes forsikringsselskab (jf. rubrik
2).
I dp 210 (rubrik 1) kan skadevolderens forsikringsselskab
afkrydse i fire felter alt efter, hvor langt forsikringsselskabet er i
behandlingen af skadesanmeldelsen, hvorvidt der er tale om en ansvarlig
skadevolder, eller forsikringsselskabet ikke kender til sagen. Kopi af dp 209
vedlægges blanketten, således at forsikringsselskabet har
mulighed for at finde frem til sagen.
Såfremt det af dp 210 fremgår, at
forsikringsselskabet har en uafsluttet skadesag kan kommunen vælge at
afvente, at sagen færdigbehandles af forsikringsselskabet. Endelig
opgørelse af regreskravet kan først ske når
forsikringsselskabet har færdigbehandlet sagen. Hvis
forsikringsselskabet ikke angiver et tidspunkt for, hvornår sagen kan
forventes færdigbehandlet, må kommunen løbende holde
øje med, f.eks. igennem S&A-systemet (se pkt. 3 nedenfor), om der
er kommet en underretning fra forsikringsselskabet, eller kommunen skal
sætte en rykkerprocedure i gang.
Dp 210A
: er beregnet til opgørelse af
regreskrav over for forsikringsselskabet. Blanketten kan bruges i to
situationer, nemlig hvor kommunen har afsluttet dagpengeudbetalingen og
opgjort den samlede udgift til sygedagpenge, og hvor kommunen i en
løbende dagpengesag har opgjort sin foreløbige dagpengeudgift
og fremsætter yderligere krav senere. Af blanketten skal det
fremgå, i hvilken periode skadelidte har modtaget dagpenge, og den
samlede dagpengeudgift for denne periode.
Assurandør-Societetet (det nuværende
Forsikring & Pension) har været inddraget i arbejdet med
udarbejdelsen af blanketterne 210 og 210A.
Hvis det hverken ved hjælp af det supplerende skema
(dp 209) eller kontakter til andre involverede myndigheder m.v. er muligt at
få sagen tilstrækkeligt oplyst til at rejse regressag, kan
kommunen blive nødt til at henlægge sagen. I sådanne sager
vil det supplerende skema og notater i sagen i øvrigt være
tilstrækkelig dokumentation for, at kommunen har forsøgt at
få sagen oplyst med de til rådighed stående midler.
Sagsregistrering
16.
Af hensyn til registrering og opfølgning
af regreskravene kan kommunen have brug for at skabe sig et overblik over
sagerne.
Registrering kan f.eks. ske i Kommunedatas S&A-system,
ved at oprette en sagstype, hvor regreskrav kan registreres manuelt.
Systemet giver mulighed for erindringsdato, og et regreskrav vil
fremgå af forespørgselsbilledet på den enkelte
person.
Endvidere er der mulighed for at trække statistiske
oplysninger ud af S&A-systemet.
Særligt f.s.a. de enkelte typer af
regressager
- færdselssager
- arbejdsskadesager
- andre skadetilfælde, herunder skader forårsaget af hunde,
fald på fortov, m.v.
Om færdselssager
17.
En stor del af alle de skader, der vil kunne
udløse et regreskrav fra kommunen, er færdselsskader, d.v.s.
skader, der, når der er tale om motordrevne køretøjer, er
omfattet af et objektivt ansvar. I disse sager vil der oftest ligge en
politirapport på sagen og en skadesanmeldelse til et
forsikringsselskab. Det skal bemærkes, at køretøjets
ansvarsforsikring, som udgangspunkt ikke dækker person- eller
tingsskade, som rammer føreren selv. Man skal dog være
opmærksom på, om ulykken implicerer andre skadevoldere, der
eventuelt kan gøres erstatningsansvarlige for førerens
skader.
Er skaden sket i forbindelse med en ulykke, hvor politiet
er blevet tilkaldt - f.eks. en færdselsulykke - vil der foreligge en
politirapport, som beskriver hændelsesforløbet. Hvis
skadelidte/forsikringsselskabet mener, at der er tale om egen skyld hos
skadelidte, må oplysningerne i politirapporten og oplysninger om, at
der er rejst færdselssag mod skadelidte indgå i sagen. Det skal i
denne sammenhæng bemærkes, at der kun ved grov uagtsomhed hos
skadelidte kan ske en nedsættelse af erstatningen.
I det omfang en person, der er berettiget til
sygedagpenge, kommer til skade ved et færdselsuheld i udlandet, men
inden for grønkortområdet (Europa samt Marokko, Tunesien, Israel
og Iran), kan bopælskommunen rette henvendelse til DFIM(Dansk Forening
for International Motorkøretøjsforsikring), Amaliegade 10, 1256
København K.
DFIM kan være behjælpelig med at fremskaffe
oplysninger om skadevolders ansvarsforsikringsselskab. Minimumskravet for at
fremskaffe disse oplysninger er køretøjets
indregistreringsnummer samt nationalitet.
Om arbejdsskadesager
18.
Kommunen får ikke automatisk ret til at
gøre regres gældende efter lovens § 39, stk. 2, hvis
dagpengene udbetales på grund af sygefravær, forårsaget af
en arbejdsskade. Kun i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren har et
erstatningsansvar, og hvor der derfor er grundlag for at pålægge
arbejdsgiveren at betale erstatning efter erstatningsansvarsloven, vil
kommunen kunne gøre regres gældende.
Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at der
kan være tale om lidelser i form af såvel skader som følge
af ulykkestilfælde, som erhvervssygdomme.
Hvad angår arbejdsskader vil det være
hensigtsmæssigt at kontakte den sygemeldtes fagforening,
Arbejdstilsynet (amtskredsene) eller Arbejdsskadestyrelsen.
Skadelidte vil ofte have startet er erstatningssag gennem
fagforeningen. Fagforeningen har indsigt i de juridiske
spørgsmål i disse sager, og vil eventuelt kunne være
kommunen behjælpelig bl.a. med en vurdering af ansvarsgrundlaget.
I medfør af bestemmelsen om indberetningspligt vil
Arbejdstilsynet have arbejdsgivers/indberetters oplysning om
skadesårsagen. Selv om Arbejdstilsynet kun undersøger et meget
lille antal sager, vil der eventuelt kunne indhentes relevante oplysninger om
skaden. Arbejdstilsynet udarbejder et årligt katalog over aktuelle
vejledninger og meddelelser om anvendelse af arbejdsredskaber. Disse
vejledninger og meddelelser lægges til grund i erstatningssager.
Arbejdsskadesager, hvori der rejses krav om erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste, afsluttes med en accept af kravet hos
ansvarsforsikringsselskabet, et forlig mellem arbejdsgiveren og medarbejderen
(fagforeningen) eller med en domstolsafgørelse om
erstatningsansvaret.
Indgås der i denne eller i nogen af de andre typer
af sager forlig, vil der stadig kunne gøres regres gældende.
Regreskravets omfang vil bero på en konkret vurdering af omfanget af
skadelidtes ansvar. En aftale mellem skadelidte og et
forsikringsselskab/skadevolder kan ikke indgås med bindende virkning
for kommunen.
Henvendelser til forsikringsselskab i disse sager skal ske
til skadevolders/arbejdsgivers erhvervsansvarsselskab og ikke til
arbejdsskadeforsikringsselskabet.
Om andre skader
19.
Derudover er der en mindre gruppe af
skadetilfælde, der evt. vil kunne danne grundlag for regres. Herunder
kan nævnes skader forårsaget af hunde, overfald og fald bl.a.
på fortov.
Kommunen kan i straffesager anmelde regreskravet som et
civilt krav, der medtages under den verserende straffesag mod skadevolder.
Kommunen giver i anmeldelsen af det civile retskrav oplysning om kravets
størrelse og kan anmode om at modtage domsudskrift.
De nævnte tilfælde er ikke en
udtømmende opremsning af tilfælde, der kan danne grundlag for
kommunens krav om regres.
Kapitel 8
Forsikringsdækning
20.
Kommunens krav retter sig som nævnt imod
skadevolderen.
I de fleste tilfælde, hvor der pålægges
erstatningsansvar for en personskade, vil den pågældende
skadevolder imidlertid være dækket af en ansvarsforsikring. Som
oftest vil gennemførelse af regressagen således skulle ske i
samarbejde med skadevolders forsikringsselskab. Typisk vil skadevolder
således selv anmelde sagen til sit forsikringsselskab, som herefter vil
behandle sagen på skadevolders vegne.
Det er som udgangspunkt en betingelse, at den
pågældende skadevolder foretager anmeldelse til sit
forsikringsselskab, før selskabet har mulighed for at
realitetsbehandle sagen. I visse sager, f.eks. færdselssager,
hæfter selskabet imidlertid direkte over for skadelidte, og i disse
sager er det ikke en betingelse for gennemførelse af regreskravet via
forsikringsselskabet, at skadevolder har anmeldt sagen til sit
forsikringsselskab.
For så vidt angår arbejdsskadesager, skal det
oplyses, at i de tilfælde, hvor den pågældende arbejdsgiver
i medfør af ansættelsesforholdet, overenskomst m.v. har
været forpligtet til at udbetale løn under sygdom og har
fået refunderet sygedagpengene fra kommunen, vil kommunen ikke kunne
gøre regres gældende overfor arbejdsgiverens
erhvervsansvarsforsikring. Dette skyldes, at forsikringen efter sin karakter
alene dækker tab, som den pågældende arbejdstager
måtte lide, men derimod ikke arbejdsgiverens tab. Kravet rejses da
direkte overfor skadevolder.
Socialministeriet, den 28. september
2001
Henrik Dam Kristensen
/Eva Pedersen
Bilag 1
Indholdsfortegnelse
(Fortegnelsen henviser til punkter i vejledningen)
Kapitel 1.
Regelgrundlaget .1
Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel .2
Lov om erstatningsansvar .3
Kapitel 2.
Generelt om regres .4
Kapitel 3.
Fakultativ bestemmelse - »kan -bestemmelse«
.5
Kapitel 4.
Kommunens krav .6
Ansvarsgrundlaget .7
Stationærtidspunktet .8
Sygedagpenge på grundlag af arbejdsløshed .9
Forældelse .10
Renter .11
ATP og Særlig pensionsopsparing .12
Kapitel 5.
Forholdet til forvaltnings- og offentlighedsloven
.13
Kapitel 6.
Statsrefusion .14
Kapitel 7.
Kommunens fremgangsmåde i en regressag
Generelt
Organiseringen af sagsbehandlingen .15
Fremgangsmåder .16
Indhentning af oplysninger .17
Sagsregistrering .18
Særligt f.s.a. de enkelte typer af regressager
Om færdselssager .19
Om arbejdsskadesager .20
Om andre skadetilfælde .21
Kapitel 8.
Forsikringsdækning .22
Lignende dokumenter
- Højesteret ændrede landsrettens dom, således at sygedagpengeregreskrav skulle forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1, 1 måned fra fremsættelse af kravene Domsdatabasen · 14. maj 2024
- Skrivelse om information om forsikringsselskabers pligt til at orientere skadelidtes opholdskommune i regressager, jf. § 39, stk. 3, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. (Til forsikringsselskaberne, kommunerne m.fl.) Retsinformation · 8. januar 1998
- 1995 LSF 20 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL OG LOV OM ERSTATNINGSANSVAR (REGRES FOR SYGEDAGPENGEYDELSER UDBETALT AF KOMMUNEN) Retsinformation · 21. december 1995
- Forslag til Lov om sygedagpenge Retsinformation · 2. februar 2006
- 1995 BTL 20 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL OG LOV OM ERSTATNINGSANSVAR (REGRES FOR SYGEDAGPENGEYDELSER UDBETALT AF KOMMUNEN) NR L 20 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 4. januar 1996
- 1997 LSF 6B FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL OG LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE (PRIVATE ARBEJDSGIVERES MEDFINANSIERING AF STATENS UDGIFTER TIL SYGEDAGPENGE) Retsinformation · 3. december 1997