Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om regres for sygedagpenge

Gældende VEJ nr 171 af 28/09/2001VejledningBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet3. oktober 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om regres for sygedagpenge

Kapitel 1

Denne vejledning erstatter Socialministeriets vejledning

nr. 83 af 7. maj 1996 om regres for sygedagpenge.

Regelgrundlaget

1.

En kommunes ret til regres for udbetalte

sygedagpenge reguleres dels i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

dels i lov om erstatningsansvar.

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Uddrag af § 39: stk. 2-3

»

Stk. 2. Hvis en person

modtager dagpenge fra kommunen, jf. §§ 4, 10, 21 og 26, som følge

af en lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder, kan kommunen gøre

regreskrav gældende for de udbetalte dagpenge, i det omfang de

erstatningsretlige betingelser herfor er opfyldt.

Stk. 3. Forsikringsselskaber har pligt til at orientere

skadelidtes opholdskommune, når der udbetales erstatning til de

pågældende som følge af en personskade.«

Lov om erstatningsansvar

Uddrag af § 1: stk. 1

»

Den, der er

erstatningsansvarlig for personskade, skal betale erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste, helbredsudgifter og andet tab som følge af skaden

samt en godtgørelse for svie og smerte.«

Uddrag af § 2: stk. 1

»

Erstatning for tabt

Læs alt

arbejdsfortjeneste fastsættes for tiden fra skadens indtræden,

indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen eller skadelidtes

helbredstilstand er blevet stationær. «

Uddrag af § 17: stk. 1

»

Ydelser i henhold til den

sociale lovgivning, herunder dagpenge, sygehjælp, pension efter den

sociale pensionslovgivning og ydelser i henhold til lov om

arbejdsskadeforsikring, som tilkommer en skadelidt eller efterlevende, kan

ikke danne grundlag for regreskrav mod den erstatningsansvarlige. Det samme

gælder pensionsydelser, der udbetales af stat, kommune eller i henhold

til anden pensionsordning, samt forsikringsydelser uanset forsikringens

karakter, jf. § 22, stk. 2. Sygedagpengeydelser efter lov om dagpenge

ved sygdom eller fødsel kan dog danne grundlag for regreskrav mod den

erstatningsansvarlige, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

§ 39, stk. 2.«

Kapitel 2

Generelt om regres

2.

Efter § 39, stk. 2 i lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel kan en kommune, som forvaltningsmyndighed,

gøre regres gældende i de tilfælde, hvor der udbetales

sygedagpenge til en person, der er sygemeldt som følge af en

skade/lidelse, forvoldt af en ansvarlig skadevolder, forudsat at de

almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lov om

erstatningsansvar. Efter § 1 i denne lov skal den, der er

erstatningsansvarlig for personskade, betale erstatning bl.a. for tabt

arbejdsfortjeneste. Denne erstatning fastsættes for tiden fra skadens

indtræden, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen eller

skadelidtes helbredstilstand er blevet stationær, jf. § 2.

At kommunen kan gøre regres gældende betyder,

at kommunen har et afledet krav mod skadevolderen. Kommunen indtræder

således i skadelidtes krav mod skadevolder for tabt arbejdsfortjeneste,

som følge af, at den har betalt dagpenge til skadelidte eller refusion

til en arbejdsgiver, der har udbetalt løn eller dagpenge til

skadelidte.

Størrelsen af kommunens krav afhænger af en

række omstændigheder og er således ikke altid det samme som

de udbetalte dagpenge. Dette krav kan være begrænset i forhold

til dagpengenes størrelse af forskellige omstændigheder,

herunder et tidligere stationærtidspunkt efter erstatningsansvarsloven

end efter dagpengeloven eller en vis grad af egen skyld hos skadelidte. Disse

begrænsninger uddybes nedenfor.

Da regresbestemmelsen trådte i kraft 1. januar 1996,

kan kommunen gøre regres gældende for de dagpenge, der er

udbetalt efter 1. januar 1996. Dette gælder uanset om skaden er sket

tidligere.

Forsikringsselskabernes indberetningspligt blev

indført ved lov nr. 893 af 3. december 1997 med virkning fra den 29.

december 1997.

Kapitel 3

Fakultativ bestemmelse - »kan-bestemmelse«

3.

Bestemmelsen er fakultativ - d.v.s. at kommunen

kan, men ikke skal gøre regres gældende. På grundlag af

forvaltningsrettens lighedsgrundsætning - ens sager behandles ens -

forudsættes det, at kommunen gør regres gældende i

tilfælde, der ligner hinanden. Lovens formulering giver imidlertid

kommunen plads til i denne forbindelse at foretage en afvejning af sagens

konkrete økonomiske og administrative omstændigheder. Der kan

således tages hensyn til, om kravet står i rimeligt forhold til

de udgifter, der er forbundet med at gøre kravet gældende.

Beslutningen om, i hvilket omfang der skal gøres regres

gældende, skal således afhænge af en konkret vurdering af

omstændighederne i hvert enkelt tilfælde.

Kapitel 4

Kommunens krav

4.

Kommunens krav er som nævnt et afledet

krav. D.v.s. at den kommune, der som dagpengeudbetalende forvaltning har

udbetalt sygedagpenge eller refusion til en arbejdsgiver og derved har lidt

et tab, indtræder i skadelidtes, d.v.s. sygemeldtes erstatningskrav

mod skadevolder for tabt arbejdsfortjeneste. Dette er tilfældet, uanset

om der er tale om hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af

sygdom. Kommunens krav mod skadevolderen udgør som udgangspunkt de

sygedagpenge, der er udbetalt af kommunen til den skadelidte eller dennes

arbejdsgiver. Der er dog ikke altid overensstemmelse mellem størrelsen

af de udbetalte sygedagpenge og skadelidtes erstatningskrav (og dermed

kommunens regreskrav). Forskellen kan være begrundet i forskellige

omstændigheder, herunder forskellige stationærtidspunkter efter

de to lovgivninger, en vis procentdel af egen skyld hos skadelidte, at den

ydelse, som den pågældende går glip af som følge af

skaden, ikke anerkendes som tabt arbejdsfortjeneste efter

erstatningsansvarsloven m.v. Disse forhold behandles nedenfor under de

relevante underpunkter.

Kommunen kan ikke gøre regres gældende for

dagpenge udbetalt som følge af, at en selvstændig

erhvervsdrivende har tegnet en forsikring efter dagpengelovens § 20

eller for private arbejdsgivere, som har forsikret sig efter dagpengelovens

§ 27. Der kan således efter gældende lovgivning ikke

gøres regres gældende for dagpenge, der udbetales i de

første to uger, når arbejdsgiveren er omfattet af en af de

nævnte forsikringsordninger

I øvrigt påhviler det kommunen at dokumentere

kravets eksistens og størrelse. Kommunen anses i disse sager for at

have status som 3. part.

Det forhold, at den skadelidte evt. ikke selv har rejst

krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, kan ikke medføre, at

kommunen ikke har regresadgang. Kommunens adgang til regres i henhold til

dagpengelovens § 39, stk. 2, medfører dog ikke, at en kommune

får adgang til regres i videre omfang, end skadelidte selv ville havde

haft.

Kommunen som dagpengeudbetalende myndighed og kommunen som

arbejdsgiver betragtes som én juridisk person. Krav om erstatning

efter erstatningsansvarsloven forudsætter, at der er tale om to

juridiske personer, en skadevolder og en skadelidt.

Ansvarsgrundlaget

5.

Efter de i retspraksis fastlagte almindelige

regler for erstatningsansvar er hovedbetingelsen for at pålægge

en skadevolder ansvar for en indtruffet skade, at der foreligger et

såkaldt ansvarsgrundlag.

Ansvarsgrundlaget er ikke fastlagt i

erstatningsansvarsloven, men afhænger af, under hvilke forhold skaden

er opstået.

Efter dansk rets almindelige hovedregel om

ansvarsgrundlaget - culpareglen - ifalder en skadevolder ansvar for den

skade, som han forvolder ved en ansvarspådragende adfærd, der kan

tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Det skal i disse

tilfælde bevises, at skadevolder har handlet uforsvarligt.

På forskellige enkeltområder er der i

lovgivningen fastsat regler om objektivt ansvar for skader. Dette er bl.a.

tilfældet med færdselsloven og hundeloven. Her skal det ikke

bevises, at skadevolderen har handlet uforsvarligt.

Hvis en skadevolder fritages for ansvar, vil der ikke

være tale om en ansvarlig skadevolder set i relation til dagpengelovens

§ 39, stk. 2. I det tilfælde, hvor skadevolderen kun bærer

en del af ansvaret og skadelidte selv den resterende del, kan kommunen kun

gøre regres gældende for så vidt angår den del af

ansvaret, som skadevolderen bærer.

Stationærtidspunktet

6.

Det fremgår af erstatningsansvarslovens

§ 2, stk. 1, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fastsættes

for tiden fra skadens indtræden, indtil skadelidte kan begynde at

arbejde igen eller skadelidtes helbredstilstand er blevet

stationær.

Kommunen, evt. i samarbejde med det relevante

forsikringsselskab, skal således ved opgørelsen af regreskravet

vurdere, hvornår stationærtilstanden efter

erstatningsansvarsloven er indtruffet. Til brug ved denne vurdering kan

kommunen mod betaling indhente en vejledende udtalelse i

Arbejdsskadestyrelsen om tidspunktet for stationærtilstandens

indtræden. Uenighed mellem f.eks. kommunen og et forsikringsselskab

om, hvornår stationærtilstanden er indtrådt, afgøres

endeligt af domstolene, såfremt det ikke er muligt for parterne at

blive enige på grundlag af de indhentede oplysninger.

Hvis skadelidte genoptager arbejdet før tilstanden

er stationær, fremgår det af forarbejderne til

erstatningsansvarsloven, at der som udgangspunkt alene kan gøres

regres for perioden frem til arbejdets genoptagelse. Det gælder dog

ikke, hvis skadelidte senere bliver sygemeldt igen på grund af den

samme skade.

Højesteret fandt ved dom af 11. december 1998 - UfR

99.394, at der ved midlertidig uarbejdsdygtighed skal ydes erstatning for

tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra skadens indtræden, og indtil

skadelidte kan genoptage sit arbejde i væsentligt samme omfang som

tidligere.

Det anføres bl.a. i dommen:

»

Efter ordlyden

af § 2, stk. 1, kan det være nærliggende at forstå

bestemmelsen således, at der alene skal ydes erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste til det tidligste af de to tidspunkter, der er nævnt

i bestemmelsen. En sådan forståelse ville

indebære......

Det fremgår af forarbejderne, at

stationærtidspunktet er det tidspunkt, hvor skadelidte efter en

lægelig bedømmelse må antages ikke at ville blive

yderligere helbredt Stationærtidspunktet tjener som skillelinie mellem

de tabsposter, der erstattes efter henholdsvis § 1, stk. 1 og stk. 2.

Der er ikke i forarbejderne holdepunkter for at antage, at § 2, stk. 1,

ved midlertidig uarbejdsdygtighed har haft til formål at begrænse

det krav på fuld erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som den

skadelidte havde efter retstilstanden forud for erstatningsansvarslovens

ikrafttræden.«

Østre Landsrets dom af 22. marts 2001 (2. afd. Nr.

B-0967-00) er seneste bidrag til fortolkning af erstatningsansvarslovens

§ 2, stk. 1, i de tilfælde, hvor der er tale om midlertidig

uarbejdsdygtighed.

Østre Landsret fandt med henvisning til

Højesteretsdom af 11. december 1998, at der ved midlertidig

uarbejdsdygtighed skal ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra

skadens indtræden, og indtil skadelidte kan genoptage sit arbejde i

væsentligt samme omfang som tidligere, uanset at skadelidtes

helbredstilstand måtte være blevet anset for stationær

på et tidligere tidspunkt. Denne afgørelse er anket.

Sygedagpenge på grundlag af

arbejdsløshed

7.

I Østre Landsrets dom af 22. marts 2001

(2. afd. Nr. B-1826-00), hvor skadelidte var arbejdsløs og modtog

arbejdsløshedsdagpenge på skadestidspunktet, fandt landsretten,

at kommunen havde ret til regres for udbetalte sygedagpenge, da kommunens

udbetaling af sygedagpenge havde nedsat skadelidtes krav mod den

erstatningsansvarlige. Retten bemærkede, at hvis den skadelidte ikke

havde modtaget sygedagpenge, ville han efter erstatningsansvarslovens

§ 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, havve haft krav på den mistede

ret til arbejdsløshedsdagpenge, som ulykken medførte. Denne

afgørelsen er anket.

Forældelse

8.

Der er ikke fastsat nogen tidsfrist i § 39,

stk. 2, for fremsættelse af regreskravet. Der gælder

således de samme regler for forældelse, som gælder for de

øvrige krav efter erstatningsansvarsloven. Erstatningskrav

forældes normalt efter § 1, stk. 1, nr. 5, i

forældelsesloven af 1908. Efter denne bestemmelse vil erstatningskrav

forældes på 5 år, regnet fra kravets forfaldstid.

Den 5-årige forældelsesfrist kan imidlertid

suspenderes. Hvis den, der har et krav har været uvidende om sit krav

uden at kunne kritiseres herfor og derfor ikke har kunnet gøre kravet

gældende, afbrydes fristen.

Forældelsesfristen begynder at løbe fra det

tidspunkt, hvor kommunen har lagt ud i form af betaling af dagpenge. Det skal

bemærkes, at løbende udbetalinger forfalder til betaling for

hver udbetaling.

Renter

9.

Som udgangspunkt kan en offentlig myndighed, der

indtræder i et formueretligt krav, kræve det skyldige

beløb forrentet efter rentelovens bestemmelser om forrentning af

formueretlige krav.

Efter rentelovens § 3 skal rente betales fra

forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen. I andre tilfælde, skal

der betales rente, når der er gået en måned efter den dag,

da fordringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling med

angivelse af, at manglende betaling medfører pligt til at betale

rente. Uanset disse bestemmelser skal der tidligst betales rente, når

der er gået en måned efter den dag, hvor skyldneren var i stand

til at indhente de oplysninger, som må anses for nødvendige for

at bedømme kravets berettigelse og størrelse.

Efter rentelovens § 5 fastsættes renten efter

forfaldsdagen til en årlig rente, der svarer til den til enhver tid

fastsatte officielle diskonto med et tillæg, der efter

bekendtgørelse nr. 896 i 1990 er nedsat til 5 pct.

ATP og Særlig pensionsopsparing (SIP)

10.

Bidragene indgår i regreskravet.

Kapitel 5

Forholdet til forvaltnings- og offentlighedsloven

11.

Kommunernes beslutning om, i hvilket omfang der

skal gøres regres gældende for udbetalte dagpenge, er ikke en

afgørelse (forvaltningsakt), i den betydning, som udtrykket anvendes i

i forvaltningslovens § 2, stk. 1. Det betyder, at de regler i

forvaltningsloven, der tilsigter at regulere en parts retsstilling, ikke

finder anvendelse i forhold til kommunens beslutning om at gøre

regreskrav gældende overfor forsikringsselskabet. Dog finder reglerne

om konkret inhabilitet i forvaltningslovens kap. 2 også anvendelse

på sager om regres for dagpenge, og det samme gælder reglerne i

forvaltningslovens kap. 8 om tavshedspligt og udveksling af (fortrolige)

oplysninger inden for og mellem offentlige myndigheder, jf. nedenfor om

fremgangsmåden ved indhentelse af oplysninger fra andre.

Sager om regres for udbetalte sygedagpenge er omfattet af

reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen, jf. denne lovs § 1, stk.

1, hvorefter loven (med de heri angivne undtagelser fra retten til

aktindsigt) gælder for al virksomhed, der udøves af den

offentlige forvaltning.

Kapitel 6

Statsrefusion

12.

Refusionsreglerne administreres således

at halvdelen af de midler, som kommunerne får ind ved regreskrav,

tilfalder staten.

Der er af hensyn til ministeriets mulighed for at

følge regressagerne i kommunerne oprettet en gruppering i den

kommunale kontoplan, hvor de dagpenge, der kommer ind ved regres, skal

konteres.

Kapitel 7

Kommunens fremgangsmåde i en regressag

Generelt

Organiseringen af sagsbehandlingen

13.

Forudsætningen for at rejse et regreskrav

er, at kommunen har vurderet, at de almindelige betingelser for et

gøre et erstatningskrav gældende - jf. ovenfor - er til stede.

Det skal således indledningsvis vurderes, om der er udvist

erstatningspådragende adfærd og om der er sammenhæng mellem

denne adfærd og personskaden. Herefter må erstatningskravets

størrelse vurderes.

For at kunne finde frem til sygedagpengesager, hvor det

kan være aktuelt at rejse en regressag, er der i dagpengeskemaer til

brug ved anmodning om dagpenge - dp 200A, dp 200B, dp 200C og dp 201 -

indføjet »Skyldes sygdommen et ulykkestilfælde (herunder

overfald)». Hvis der sættes kryds i ja-feltet, er der grund til at

undersøge, om der kan gøres regres gældende i den

konkrete sag. Desuden kan der være angivet sygdomsdiagnoser, som kunne

antages at stamme fra et ulykkestilfælde. Også i disse

tilfælde bør det undersøges, om der kan gøres

regres gældende.

Fremgangsmåder

14.

Efter § 39, stk. 3, i dagpengeloven har

forsikringsselskaber pligt til at orientere skadelidtes opholdskommune,

når der udbetales erstatning til den pågældende som

følge af en personskade. Det er det forsikringsselskab, der har tegnet

ansvarsforsikring, der har orienteringspligten. Kommunen kan således

vælge at afvente det pågældende forsikringsselskabs

tilbagemelding efter, at der er truffet afgørelse om erstatningen.

Forsikringsselskabet skal indberette til kommunen senest ved

erstatningsopgørelsens afslutning, når der er grundlag for

udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Det er dog ikke i alle sager, at forsikringsselskabet vil

kunne indberette. For det første er det ikke altid, at skadevolder er

forsikret. For det andet kan det ikke forventes, at forsikringsselskaberne

indberetter i alle sager, f.eks. i de sager, hvor skadevolder ikke har

inddraget sit forsikringsselskab.

I de tilfælde, hvor skadevolder ikke har tegnet

ansvarsforsikring, bør regreskravet rettes direkte mod skadevolderen

selv.

Som nævnt i Kommunernes Landsforenings brev af 17.

juli 1999 til kommunerne, har nogle kommunerne haft god erfaring med at

inddrage et advokatfirma til at føre regressagerne for kommunerne,

på grund af disse sagers særlige karakter. Disse kommuner har

haft den arbejdsform, at dagpengemedarbejderen foretager den første

vurdering af, om der kan være en mulighed for at gøre regres i

sagen. Derefter orienteres den sygemeldte om, at sagen fremsendes til

advokatfirmaet til nærmere juridisk vurdering. Skønner

advokatfirmaet, at der er mulighed for regres, overtager firmaet

sagsbehandlingen til sagens afslutning.

En anden model som andre kommuner har draget nytte af, er

at ansætte juridisk bistand. Også i disse tilfælde er det

dagpengemedarbejderen, der har den første vurdering af, om der er

regresmuligheder i sagen.

Det foreslås af KL, at små kommuner går

sammen om at investere i juridisk bistand til at behandle regressagerne, hvad

enten det foregår på den måde, at man laver en aftale med

en advokat eller ansætter juridiske medarbejdere.

Indhentning af oplysninger

15.

Når kommunen er blevet opmærksom

på, at der foreligger en mulig regressag, skal den indhente de

nødvendige oplysninger for at kunne dokumentere overfor skadevolder

eller dennes forsikringsselskab, at betingelserne for at gøre et krav

om erstatning gældende er tilstede, herunder dokumentere kravets

størrelse. Involverede parter - skadevolder, forsikringsselskab,

politi, fagforening, Arbejdstilsyn (i praksis amtskredsene) og

Arbejdsskadestyrelsen - vil kunne bidrage til sagens oplysning og

således lette afklaringen af, om der kan gøres regres.

Er skaden sket i forbindelse med en ulykke, hvor politiet

er blevet tilkaldt - f.eks. en færdselsulykke - vil der foreligge en

politirapport, som beskriver hændelsesforløbet. Herudover vil

Forsikringsselskabernes skadesanmeldelser kunne give væsentlige

oplysninger. Hvad angår arbejdsskader vil det være

hensigtsmæssigt at kontakte den sygemeldtes fagforening,

Arbejdstilsynet (amtskredsene) eller Arbejdsskadestyrelsen.

Det skal dog bemærkes, at ingen af de nævnte

»(private)», foreninger, selskaber, m.v. eller dagpengemodtageren

(skadelidte) efter dagpengeloven eller anden lovgivning er forpligtet til at

give kommunen oplysninger i forbindelse med regressager.

Endvidere er politiets, Arbejdsskadestyrelsen og

Arbejdstilsynets videregivelse af oplysninger i et vist omfang

begrænset af forvaltningslovens regler om fortrolige oplysninger.

De nævnte myndigheder er således kun

berettiget til at videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private

forhold til en anden forvaltningsmyndighed, såfremt betingelserne i

forvaltningslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, er opfyldt. Andre

fortrolige oplysningerne kan videregives, såfremt oplysningerne er af

væsentlig betydning for kommunens sagsbehandling.

Er en myndighed efter disse regler berettiget til at

videregive en oplysning til kommunen, er den efter forvaltningslovens

§ 31 også forpligtet til det, hvis kommunen fremsætter

begæring herom.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt at

etablere et samarbejde med involverede myndigheder, foreninger, selskaber

m.v. for at lette adgangen til de nødvendige informationer om det

pågældende ulykkestilfælde. Kommunernes Landsforening har

udarbejdet to standardbreve (blanketterne dp 210 og dp 210A )

til brug i de sager, hvor kommunen rejser et regreskrav overfor

forsikringsselskabet.

Dp 210

: - meddelelse om regreskravet - skal

primært sendes til skadevolderens forsikringsselskab. I de sager, hvor

det ikke har været muligt via dagpengemodtageren (evt. på dp 209)

at få oplyst skadevolderens forsikringsselskab, kan blanketten bruges

til at lokalisere dette via skadelidtes forsikringsselskab (jf. rubrik

2).

I dp 210 (rubrik 1) kan skadevolderens forsikringsselskab

afkrydse i fire felter alt efter, hvor langt forsikringsselskabet er i

behandlingen af skadesanmeldelsen, hvorvidt der er tale om en ansvarlig

skadevolder, eller forsikringsselskabet ikke kender til sagen. Kopi af dp 209

vedlægges blanketten, således at forsikringsselskabet har

mulighed for at finde frem til sagen.

Såfremt det af dp 210 fremgår, at

forsikringsselskabet har en uafsluttet skadesag kan kommunen vælge at

afvente, at sagen færdigbehandles af forsikringsselskabet. Endelig

opgørelse af regreskravet kan først ske når

forsikringsselskabet har færdigbehandlet sagen. Hvis

forsikringsselskabet ikke angiver et tidspunkt for, hvornår sagen kan

forventes færdigbehandlet, må kommunen løbende holde

øje med, f.eks. igennem S&A-systemet (se pkt. 3 nedenfor), om der

er kommet en underretning fra forsikringsselskabet, eller kommunen skal

sætte en rykkerprocedure i gang.

Dp 210A

: er beregnet til opgørelse af

regreskrav over for forsikringsselskabet. Blanketten kan bruges i to

situationer, nemlig hvor kommunen har afsluttet dagpengeudbetalingen og

opgjort den samlede udgift til sygedagpenge, og hvor kommunen i en

løbende dagpengesag har opgjort sin foreløbige dagpengeudgift

og fremsætter yderligere krav senere. Af blanketten skal det

fremgå, i hvilken periode skadelidte har modtaget dagpenge, og den

samlede dagpengeudgift for denne periode.

Assurandør-Societetet (det nuværende

Forsikring & Pension) har været inddraget i arbejdet med

udarbejdelsen af blanketterne 210 og 210A.

Hvis det hverken ved hjælp af det supplerende skema

(dp 209) eller kontakter til andre involverede myndigheder m.v. er muligt at

få sagen tilstrækkeligt oplyst til at rejse regressag, kan

kommunen blive nødt til at henlægge sagen. I sådanne sager

vil det supplerende skema og notater i sagen i øvrigt være

tilstrækkelig dokumentation for, at kommunen har forsøgt at

få sagen oplyst med de til rådighed stående midler.

Sagsregistrering

16.

Af hensyn til registrering og opfølgning

af regreskravene kan kommunen have brug for at skabe sig et overblik over

sagerne.

Registrering kan f.eks. ske i Kommunedatas S&A-system,

ved at oprette en sagstype, hvor regreskrav kan registreres manuelt.

Systemet giver mulighed for erindringsdato, og et regreskrav vil

fremgå af forespørgselsbilledet på den enkelte

person.

Endvidere er der mulighed for at trække statistiske

oplysninger ud af S&A-systemet.

Særligt f.s.a. de enkelte typer af

regressager

- færdselssager

- arbejdsskadesager

- andre skadetilfælde, herunder skader forårsaget af hunde,

fald på fortov, m.v.

Om færdselssager

17.

En stor del af alle de skader, der vil kunne

udløse et regreskrav fra kommunen, er færdselsskader, d.v.s.

skader, der, når der er tale om motordrevne køretøjer, er

omfattet af et objektivt ansvar. I disse sager vil der oftest ligge en

politirapport på sagen og en skadesanmeldelse til et

forsikringsselskab. Det skal bemærkes, at køretøjets

ansvarsforsikring, som udgangspunkt ikke dækker person- eller

tingsskade, som rammer føreren selv. Man skal dog være

opmærksom på, om ulykken implicerer andre skadevoldere, der

eventuelt kan gøres erstatningsansvarlige for førerens

skader.

Er skaden sket i forbindelse med en ulykke, hvor politiet

er blevet tilkaldt - f.eks. en færdselsulykke - vil der foreligge en

politirapport, som beskriver hændelsesforløbet. Hvis

skadelidte/forsikringsselskabet mener, at der er tale om egen skyld hos

skadelidte, må oplysningerne i politirapporten og oplysninger om, at

der er rejst færdselssag mod skadelidte indgå i sagen. Det skal i

denne sammenhæng bemærkes, at der kun ved grov uagtsomhed hos

skadelidte kan ske en nedsættelse af erstatningen.

I det omfang en person, der er berettiget til

sygedagpenge, kommer til skade ved et færdselsuheld i udlandet, men

inden for grønkortområdet (Europa samt Marokko, Tunesien, Israel

og Iran), kan bopælskommunen rette henvendelse til DFIM(Dansk Forening

for International Motorkøretøjsforsikring), Amaliegade 10, 1256

København K.

DFIM kan være behjælpelig med at fremskaffe

oplysninger om skadevolders ansvarsforsikringsselskab. Minimumskravet for at

fremskaffe disse oplysninger er køretøjets

indregistreringsnummer samt nationalitet.

Om arbejdsskadesager

18.

Kommunen får ikke automatisk ret til at

gøre regres gældende efter lovens § 39, stk. 2, hvis

dagpengene udbetales på grund af sygefravær, forårsaget af

en arbejdsskade. Kun i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren har et

erstatningsansvar, og hvor der derfor er grundlag for at pålægge

arbejdsgiveren at betale erstatning efter erstatningsansvarsloven, vil

kommunen kunne gøre regres gældende.

Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at der

kan være tale om lidelser i form af såvel skader som følge

af ulykkestilfælde, som erhvervssygdomme.

Hvad angår arbejdsskader vil det være

hensigtsmæssigt at kontakte den sygemeldtes fagforening,

Arbejdstilsynet (amtskredsene) eller Arbejdsskadestyrelsen.

Skadelidte vil ofte have startet er erstatningssag gennem

fagforeningen. Fagforeningen har indsigt i de juridiske

spørgsmål i disse sager, og vil eventuelt kunne være

kommunen behjælpelig bl.a. med en vurdering af ansvarsgrundlaget.

I medfør af bestemmelsen om indberetningspligt vil

Arbejdstilsynet have arbejdsgivers/indberetters oplysning om

skadesårsagen. Selv om Arbejdstilsynet kun undersøger et meget

lille antal sager, vil der eventuelt kunne indhentes relevante oplysninger om

skaden. Arbejdstilsynet udarbejder et årligt katalog over aktuelle

vejledninger og meddelelser om anvendelse af arbejdsredskaber. Disse

vejledninger og meddelelser lægges til grund i erstatningssager.

Arbejdsskadesager, hvori der rejses krav om erstatning for

tabt arbejdsfortjeneste, afsluttes med en accept af kravet hos

ansvarsforsikringsselskabet, et forlig mellem arbejdsgiveren og medarbejderen

(fagforeningen) eller med en domstolsafgørelse om

erstatningsansvaret.

Indgås der i denne eller i nogen af de andre typer

af sager forlig, vil der stadig kunne gøres regres gældende.

Regreskravets omfang vil bero på en konkret vurdering af omfanget af

skadelidtes ansvar. En aftale mellem skadelidte og et

forsikringsselskab/skadevolder kan ikke indgås med bindende virkning

for kommunen.

Henvendelser til forsikringsselskab i disse sager skal ske

til skadevolders/arbejdsgivers erhvervsansvarsselskab og ikke til

arbejdsskadeforsikringsselskabet.

Om andre skader

19.

Derudover er der en mindre gruppe af

skadetilfælde, der evt. vil kunne danne grundlag for regres. Herunder

kan nævnes skader forårsaget af hunde, overfald og fald bl.a.

på fortov.

Kommunen kan i straffesager anmelde regreskravet som et

civilt krav, der medtages under den verserende straffesag mod skadevolder.

Kommunen giver i anmeldelsen af det civile retskrav oplysning om kravets

størrelse og kan anmode om at modtage domsudskrift.

De nævnte tilfælde er ikke en

udtømmende opremsning af tilfælde, der kan danne grundlag for

kommunens krav om regres.

Kapitel 8

Forsikringsdækning

20.

Kommunens krav retter sig som nævnt imod

skadevolderen.

I de fleste tilfælde, hvor der pålægges

erstatningsansvar for en personskade, vil den pågældende

skadevolder imidlertid være dækket af en ansvarsforsikring. Som

oftest vil gennemførelse af regressagen således skulle ske i

samarbejde med skadevolders forsikringsselskab. Typisk vil skadevolder

således selv anmelde sagen til sit forsikringsselskab, som herefter vil

behandle sagen på skadevolders vegne.

Det er som udgangspunkt en betingelse, at den

pågældende skadevolder foretager anmeldelse til sit

forsikringsselskab, før selskabet har mulighed for at

realitetsbehandle sagen. I visse sager, f.eks. færdselssager,

hæfter selskabet imidlertid direkte over for skadelidte, og i disse

sager er det ikke en betingelse for gennemførelse af regreskravet via

forsikringsselskabet, at skadevolder har anmeldt sagen til sit

forsikringsselskab.

For så vidt angår arbejdsskadesager, skal det

oplyses, at i de tilfælde, hvor den pågældende arbejdsgiver

i medfør af ansættelsesforholdet, overenskomst m.v. har

været forpligtet til at udbetale løn under sygdom og har

fået refunderet sygedagpengene fra kommunen, vil kommunen ikke kunne

gøre regres gældende overfor arbejdsgiverens

erhvervsansvarsforsikring. Dette skyldes, at forsikringen efter sin karakter

alene dækker tab, som den pågældende arbejdstager

måtte lide, men derimod ikke arbejdsgiverens tab. Kravet rejses da

direkte overfor skadevolder.

Socialministeriet, den 28. september

2001

Henrik Dam Kristensen

/Eva Pedersen

Bilag 1

Indholdsfortegnelse

(Fortegnelsen henviser til punkter i vejledningen)

Kapitel 1.

Regelgrundlaget .1

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel .2

Lov om erstatningsansvar .3

Kapitel 2.

Generelt om regres .4

Kapitel 3.

Fakultativ bestemmelse - »kan -bestemmelse«

.5

Kapitel 4.

Kommunens krav .6

Ansvarsgrundlaget .7

Stationærtidspunktet .8

Sygedagpenge på grundlag af arbejdsløshed .9

Forældelse .10

Renter .11

ATP og Særlig pensionsopsparing .12

Kapitel 5.

Forholdet til forvaltnings- og offentlighedsloven

.13

Kapitel 6.

Statsrefusion .14

Kapitel 7.

Kommunens fremgangsmåde i en regressag

Generelt

Organiseringen af sagsbehandlingen .15

Fremgangsmåder .16

Indhentning af oplysninger .17

Sagsregistrering .18

Særligt f.s.a. de enkelte typer af regressager

Om færdselssager .19

Om arbejdsskadesager .20

Om andre skadetilfælde .21

Kapitel 8.

Forsikringsdækning .22

Lignende dokumenter