Spring til indhold

Retsinformation

Invalidepension - tilbagebetaling - supplerende varig hjælp - oplysningspligt (* 2) (* 4)

KEN nr 19150 af 12/10/1983Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Invalidepension - tilbagebetaling - supplerende

varig hjælp - oplysningspligt (* 2) (* 4)

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

En frasepareret kvinde, der havde modtaget laveste invalidepension siden

1971, havde i perioden 1. oktober 1976 - 31. august 1978 fået udbetalt ca.

18.000 kr. for meget i hjælp efter bistandslovens § 43, og 200 kr. for meget

i invalidepension i tiden 1. december 1977 - 30. april 1978. Fejludbetalingen

var sket, fordi socialforvaltningen ikke havde været bekendt med, at

pensionisten efter separation i oktober 1976 havde fået udbetalt hustrubidrag

fra sin fraseparerede mand med mellem 400 og 1000 kr. månedlig. Ankestyrelsen

havde i marts 1981 tiltrådt socialforvaltningens afgørelse om tilbagebetaling

af det med urette udbetalte beløb.

GENOPTAGELSE AF SAGEN:

Pensionisten klagede i april 1981 til Folketingets ombudsmand over

ankestyrelsens afgørelse, idet hun bl.a. anførte, at hun, da hun blev

separeret i 1976, af socialforvaltningen havde fået at vide, at hun var

berettiget til supplerende hjælp efter bistandsloven til laveste

invalidepension, og at hun først i 1978 i forbindelse med ansøgning om

forhøjelse af invalidepension var blevet bedt om at forevise

separationsbevillingen.

Ombudsmanden henstillede til ankestyrelsen at genoptage sagen, idet

ombudsmanden bl. a. udtalte, at for så vidt den skete fejl med hensyn til

beregningen af hjælp ikke i det væsentlige kunne tilregnes modtagerens

forhold, måtte afgørelsen af, om der kunne stilles krav om tilbagebetaling,

normalt som udgangspunkt bero på en vurdering af, hvem af parterne der er

nærmest til at bære risikoen for den fejl, der førte til, at der med urette

var udbetalt for meget. Efter ombudsmandens opfattelse burde

socialforvaltningen, da pensionisten i september 1976 var til samtale om bl.

a. hjælp efter bistandsloven, have anmodet pensionisten om at fremsende eller

forevise sin separationsbevilling, hvorved socialforvaltningen ville have

Læs alt

haft mulighed for at konstatere, at der var tillagt pågældende hustrubidrag.

Der fandtes derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for ensidigt at placere

risikoen for det passerede hos pensionisten.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER GENOPTAGELSEN:

Social- og sundhedsforvaltningen udtalte i anledning af ombudsmandens

henstilling, at bestemmelsen i bistandslovens § 25 indeholder en

tilbagebetalingsforpligtelse, enten når modtageren af kontanthjælp har

undladt at give de i § 18 omhandlede oplysninger, eller i øvrigt mod bedre

vidende uberettiget har modtaget ydelser efter loven. Bestemmelsen måtte

efter sin affattelse i første tilfælde forstås som værende af objektiv

karakter, således at der måtte kræves en særlig alvorlig mangel fra

forvaltningens side for at statuere fritagelse for tilbagebetaling.

Forvaltningen har erklæret sig enig i, at det i sagen er en mangel, at

forholdet omkring separationen, herunder bidrag, ikke er søgt belyst, men

manglen findes ikke at være så åbenbar, at det kan fritage pensionisten for

ansvar.

LOVGRUNDLAG:

Efter invalidepensionslovens § 29 påhviler det en person, som oppebærer

ydelser efter denne lov, at give det sociale udvalg underretning om enhver

forandring i sine økonomiske og personlige forhold, som kan formodes at

medføre nedsættelse eller bortfald af ydelserne, ligesom det sociale udvalg

selv skal være opmærksom på, om sådan forandring indtræder.

I lovens § 30 bestemmes, at har en person undladt at give oplysninger som

krævet i § 29 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget oppebåret ydelser

efter denne lov, skal det beløb, der med urette er oppebåret, tilbagebetales

af den pågældende.

Lignende bestemmelser om oplysnings- og tilbagebetalingspligt findes i

bistandslovens §§ 18 og 25.

Efter invalidepensionslovens § 37 kan krav på for meget udbetalt pension

modregnes i ydelser efter denne lov.

ANKESTYRELSENS 2. AFGØRELSE:

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at fritage ansøgeren for

tilbagebetaling af de for meget udbetalte beløb. Ankestyrelsen lagde herved

vægt på, at ansøgeren allerede i kraft af sin status som invalidepensionist

var bekendt med oplysningspligten.

Officielle noter

(* 1) Se endvidere SM P-001-84, SM P-002-84 og SM P-004-84

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter