Spring til indhold

Retsinformation

Sygebehandling - medicinudgifter - behovsbedømmelse - kontanthjælpsmodtager (* 1)

KEN nr 19086 af 24/03/1988Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Sygebehandling - medicinudgifter -

behovsbedømmelse - kontanthjælpsmodtager (* 1)

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

En enlig mand M, der boede hos forældrene, søgte i august 1987 om hjælp

efter bistandslovens § 46 a til dækning af en nyordineret medicin.

M havde en nyrelidelse. Han havde siden 1985 haft en medicinbevilling på

visse nærmere angivne præparater. Udgifterne til nødvendig medicin beløb sig

til ca. 100 - 200 kr. månedlig.

M modtog kontanthjælp udmålt efter bistandslovens § 37, stk. 2, 4.pkt., -

nedsat grundydelse. Han angav, at han ikke havde nogen faste udgifter.

Det sociale udvalg afslog at yde hjælp til den nyordinerede medicin og

tilbagekaldte samtidig den i 1985 udstedte medicinbevilling.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

Amtsankenævnet fandt, at M i sin nuværende situation som modtager af

kontanthjælp i henhold til bistandslovens § 37, stk. 2, 4.pkt., - allerede

herved - var berettiget til, uden forudgående skøn over hans faste udgifter,

at få dækket medicinudgifter, der ud fra en lægelig vurdering måtte anses for

nødvendige og velbegrundede.

Nævnet begrundede sin afgørelse med, at grundydelsen (tilsvarende den

nedsatte grundydelse) som kontanthjælpsreglerne havde været udformet fra 1.

juli 1987 var en retsbestemt ydelse beregnet til at dække egentlige

forsørgelsesmæssige udgifter, men derimod ikke sådanne udgifter til

sygebehandling og lignende, som kunne henføres under § 46 a i bistandsloven.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Sagen blev anket af det sociale udvalg, der anførte, at der efter

udvalgets opfattelse, måtte foretages en samlet bedømmelse af pågældendes

eller familiens muligheder for selv at afholde den ansøgte udgift eller en

del heraf, og at denne vurdering ikke kunne ske udelukkende på grundlag af en

oplysning om, at den pågældende modtog kontanthjælp modsat fx dagpenge.

Udvalget henviste i den forbindelse til, at der efter ændringen i

Læs alt

kontanthjælpsreglerne pr. 1. juli 1987 ikke længere foretages nogen egentlig

trangs- eller rimelighedsvurdering ved beregningen af løbende kontanthjælp

efter bistandslovens § 37.

Efter udvalgets opfattelse måtte det afgørende ved trangsvurderingen være

den pågældendes faktiske muligheder for selv at afholde udgifter ved hjælp af

sine indtægter, hvorimod arten af disse indtægter var uden betydning.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN:

Socialforvaltningen oplyste, at den samlede medicinudgift for året 1987

udgjorde ialt 2.064,10 kr.

LOVGRUNDLAG:

Bistandslovens § 46 a.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:

Ankestyrelsen finder, at der i forbindelse med afgørelse af spørgsmålet

om, hvorvidt der kan ydes hjælp til medicinudgifter efter bistandslovens § 46

a skal foretages en behovsbedømmelse udfra en samlet vurdering af

familieforholdene, ansøgerens økonomiske situation og størrelsen af udgiften

til medicin.

Ankestyrelsen finder således, at spørgsmålet om ydelse af hjælp til

medicin efter bistandslovens § 46 a skal afgøres ud fra en fleksibel

behovsbedømmelse, der fx ikke kan ske udelukkende på grundlag af, at den

pågældende oppebærer kontanthjælp i henhold til bistandslovens § 37, stk. 2,

med et beløb svarende til grundydelsen.

Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at grundydelsen er bestemt til at

dække kost, tøj og faste udgifter, bortset fra boligudgifter, jf.

Socialministeriets vejledning af 5. marts 1987 om kontanthjælp efter

bistandsloven § 6 a.

Efter de foreliggende oplysninger om M's økonomiske situation, hans

forhold i øvrigt sammenholdt med medicinudgiftens størrelse finder

Ankestyrelsen ikke, at betingelserne i bistandslovens § 46 a for at yde

tilskud til medicinen er opfyldt.

Ankestyrelsen tiltræder det sociale udvalgs afgørelse i sin helhed.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse.

Den omstændighed, at Ankestyrelsen har ændret amtsankenævnets afgørelse,

medfører ikke, at der skal ske tilbagebetaling af den hidtil oppebårne

medicinhjælp.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter