Spring til indhold

Retsinformation

Hjælpeforanstaltninger - anbringelse uden for hjemmet - ung over 18 år - tildeling af førtidspension - iværksættelse af revalidering ikke hensigtsmæssig (* 1) (* 2)

KEN nr 19066 af 24/02/1987Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Hjælpeforanstaltninger - anbringelse uden for

hjemmet - ung over 18 år - tildeling af førtidspension - iværksættelse af

revalidering ikke hensigtsmæssig (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

En 29-årig person P havde, siden hun var 16 år, været anbragt uden for

hjemmet med ophold på en ungdomspension. P kom senere på efterskole, hvor hun

i 1976 afsluttede 10. klasse. Fra efteråret 1978 havde P haft bopæl i en

ungdomsbolig. Hun havde været indlagt på psykiatriske afdelinger flere gange,

senest fra december 1984. Hendes tilknytning til arbejdsmarkedet havde været

yderst begrænset.

I april 1985 anmodede den psykiatriske hospitalsafdeling, hvor P var

indlagt, det sociale udvalg om at tage stilling til, om udvalget ville

iværksætte hjælpeforanstaltninger over for P med anbringelse i familiepleje.

I november 1985 gav det sociale udvalg afslag på ansøgningen. Udvalget

henviste til, at revalideringsmulighederne måtte anses for udtømt, samt at

den foreslåede løsning ikke havde noget egentligt revalideringsmæssigt sigte.

Socialudvalget anmodede samtidig hospitalsafdelingen om at være P behjælpelig

med en ansøgning om førtidspension.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

Amtsankenævnet besluttede at pålægge det sociale udvalg at iværksætte

hjælpeforanstaltninger i henhold til bistandslovens § 33, stk. 1, jfr. § 36,

over for P i form af anbringelse i familiepleje.

Nævnet lagde vægt på de lægelige vurderinger, hvorefter P skønnedes at

kunne få udbytte af den trykhed og personlig støtte, som kunne gives i en

egnet familiepleje.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Det sociale udvalg henviste til, at P siden december 1984 havde været

indlagt på en psykiatrisk afdeling, og at det fra hospitalsafdelingen var

erkendt, at P's erhvervsevne var nedsat til under 1/3, samt at P's lidelse

var stationær. Endvidere havde amtskommunens socialcenter anbefalet, at der

Læs alt

blev rejst pensionssag for P. Det sociale udvalg var derfor uenig i, at der

skulle iværksættes hjælpeforanstaltninger i henhold til bistandslovens § 33,

stk. 1, nr. 3. Endvidere var udvalget uenig i, at en 29-årig person kunne

betragtes som værende ung i henhold til denne bestemmelse, jfr.

Socialstyrelsens vejledning nr. 4 af 21. november 1984.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN:

Den psykiatriske afdeling anførte over for Ankestyrelsen, at anbringelse

af P i familiepleje fortsat fandtes at være en hensigtsmæssig foranstaltning

af terapeutiske grunde, uanset den rejste pensionssag.

Det sociale udvalg oplyste, at P havde fået tilkendt førtidspension i

henhold til lov om social pension § 14, stk. 2, nr. 1, fra 1. august 1986.

Det oplystes endvidere, at P fortsat var indlagt på psykiatrisk afdeling.

LOVGRUNDLAG:

Lov om social bistand, § 33, stk. 1, og § 36.

Socialstyrelsens vejledning nr. 4 af 21. november 1984 om forvaltningen af

bistandslovens bestemmelser om døgnforanstaltninger og privat familiepleje

for børn og unge.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:

Ankestyrelsen finder, at tildeling af førtidspension ikke er til hinder

for iværksættelse af revalideringsforanstaltninger efter bistandslovens § 42

eller som alternativ hertil hjælpeforanstaltninger efter bistandslovens § 33,

stk. 1, nr. 1 og 3, jfr. § 36.

Ankestyrelsen finder endvidere, at iværksættelse af revalidering efter de

foreliggende oplysninger om P's helbredsmæssige situation ikke kan anses for

at være hensigtsmæssigt.

Endelig finder Ankestyrelsen, at der ikke er noget til hinder for at

iværksætte foranstaltninger efter § 33, stk. 1, nr. 2 og 3, jfr. § 36, over

for en 29-årig person.

Ankestyrelsen tiltræder herefter amtsankenævnets afgørelse om

iværksættelse af foranstaltninger efter bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3,

jfr. § 36.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter