Spring til indhold

Retsinformation

Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2005-06

2005/1 BR 8Selvstændig beretningFolketinget5. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beretning afgivet af Tilsynet i henhold til grundlovens § 71

den 29. september 2006

Beretning

om

tilsynets

virksomhed i folketingsåret 2005-06

1. Indledning

2. Konkrete sager

3. Henvendelser og spørgsmål til ministre og andre

3.1. Unges klager over en tvangsforanstaltning

3.2. Psykiatriske patienters ret til udgang

3.3. Tvangsfjernelse af asylansøgeres børn

4. Opfølgning på årsberetninger fra de lokale psykiatriske

patientklagenævn for 2005

4.1. Særlig opfølgning på udvalgte årsberetninger fra de lokale

psykiatriske patientklagenævn for 2004

5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

5.1. Besøg på 5 psykiatriske afdelinger i de 5 kommende

regioner

6. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske

afdelinger m.v.

7. Besøg på institutioner for tvangsanbragte børn

7.1. Helsingør Lokalcenters ungeafdeling på Antonius Hus

7.2. Solhaven

8. Studierejse

9. Møder

9.1. Møde med Folketingets Ombudsmand

9.2. Møde med andre folketingsudvalg

10. Deltagelse i konferencer m.v.

11. Information om tilsynets arbejde

Læs alt

§ 71-tilsynets virksomhed

1. Det retlige grundlag

§ 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven.

Grundlovens § 71, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:

»Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en

frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke

har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet

sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige

domstole

eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes

ved lov.

Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives

et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at

rette henvendelse.«

Bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Tilsynet i

henhold til grundlovens § 71 eller i daglig tale § 71-tilsynet.

§ 71-tilsynet består af 9 medlemmer.

2. Opgaver

Med hensyn til sine opgaver adskiller § 71-tilsynet sig fra

Folketingets øvrige udvalg. På sine møder behandler tilsynet en række

generelle

og konkrete sager. Derimod bliver lov- og beslutningsforslag ikke henvist til

behandling i tilsynet.

Tilsynet modtager et meget stort antal henvendelser fra og om

enkeltpersoner, som administrativt er berøvet deres frihed. En del af disse

henvendelser vedrører spørgsmål, som ligger uden for tilsynets kompetence,

herunder spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen. Andre sager

finder

tilsynet det mest hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de

administrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældende retsområde.

Tilbage er et antal sager vedrørende selve behandlingen under

frihedsberøvelsen. Tilsynet behandler disse sager, som bl.a. giver anledning

til besøg på psykiatriske afdelinger.

§ 71-tilsynet besøger som nævnt bl.a. psykiatriske afdelinger.

Besøgene, der kan være enten anmeldte eller uanmeldte, er et meget væsentligt

element i tilsynsvirksomheden. Som led i de almindelige bestræbelser på at

følge med i, hvad der sker i amter og kommuner på tilsynets områder, kan

tilsynet også besøge væresteder, skoler m.v.

Ud over sine ordinære møder holder § 71-tilsynet også møder med

foreninger m.v. Foreningerne kan bl.a. være med til at belyse, hvad der, set

fra henholdsvis patienternes, de ældres, de pårørendes og personalets

synsvinkel, giver anledning til problemer på tilsynets områder.

§ 71-tilsynet deltager desuden i konferencer m.v., som angår

emner inden for tilsynets sagsområder.

De generelle og konkrete sager giver sammen med besøgene,

møderne og konferencerne bl.a. anledning til, at tilsynet retter henvendelse

til og stiller spørgsmål til ministre og andre.

3. Udtalelser

§ 71-tilsynet kommer med sin vurdering af forhold, der vedrører

behandlingen af administrativt frihedsberøvede. F.eks. kan tilsynet udtale

kritik og komme med anbefalinger og henstillinger. Typisk sker det enten i

forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller på baggrund af besøg på

en

institution, hvor der er administrativt frihedsberøvede personer.

§ 71-tilsynet kan derimod ikke træffe afgørelser i konkrete

sager, behandle en klage eller tage stilling til, om en beslutning om

administrativ frihedsberøvelse er rigtig eller forkert.

4. Sammenfatning

§ 71-tilsynet er nedsat i henhold til grundloven for at føre

tilsyn med behandlingen af de personer, som administrativt er berøvet deres

frihed.

§ 71-tilsynet bestræber sig i hele sin virksomhed på at føre

dette tilsyn på en sådan måde, at behandlingen – i vid forstand –

af de

administrativt frihedsberøvede personer til stadighed forbedres på såvel det

konkrete som på det generelle plan.

1. Indledning

Tilsynet har i løbet af folketingsåret 2005-06 holdt 8 møder.

Tilsynets arbejde har i år været præget af, at forslaget om en

revision af psykiatriloven blev behandlet i Folketinget.

I den forbindelse tog tilsynet på en tur rundt i de kommende fem

regioner. Målet var at besøge en psykiatrisk afdeling i hver region for at

drøfte forslaget til en revision af psykiatriloven med både personale og

patienter. Resultatet kan ses i beretningen.

Tilsynet har derfor ikke på vanlig vis været på tilsynsbesøg på

de psykiatriske afdelinger i år.

Efter debatten om psykiatriloven besluttede tilsynet endvidere

at se nærmere på andre behandlingsmetoder inden for psykiatrien. Tilsynet tog

derfor i begyndelsen af september måned til Lapland for at høre nærmere om

Open

Dialogue in Psychosis.

Tilsynet har i år været på sit første egentlige tilsynsbesøg på

en institution for tvangsanbragte børn – Helsingør Lokalcenter.

I foråret var der endvidere særlig fokus på forholdene for

asylbørn på asylcentre, herunder også de asylbørn, der er tvangsfjernet fra

forældre, der opholder sig på et asylcenter. Tilsynet mente i den

forbindelse,

at der var behov for en afklaring af tilsynets kompetence over for asylbørn,

der er tvangsfjernet fra forældrene. På baggrund af svar fra socialministeren

har tilsynet konkluderet, at disse børn også er omfattet af tilsynets

forpligtelser. Tilsynets indsats på dette område drøftes i det kommende

folketingsår.

Tilsynet har bl.a. holdt møde med Folketingets Ombudsmand og

deltaget i mødet om anvendelsen af ambulant tvang, som Folketingets

Sundhedsudvalg holdt med brugere, pårørende og behandlere inden for

psykiatrien. Tilsynet har endvidere haft lejlighed til at deltage i

konferencer

m.v.

De generelle og konkrete sager, der løbende har været i tilsynet,

har sammen med besøgene, møderne og konferencerne givet anledning til, at

tilsynet har rettet henvendelse og stillet spørgsmål til bl.a. indenrigs- og

sundhedsministeren, justitsministeren og forskellige amtskommuner og

kommuner.

2. Konkrete sager

Tilsynet har i løbet af folketingsåret modtaget henvendelser fra

og om enkeltpersoner, der administrativt er berøvet deres frihed. En del af

disse henvendelser vedrørte spørgsmål, som ligger uden for tilsynets

kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen.

Andre

sager har tilsynet fundet det mest hensigtsmæssigt at henvise eller

videresende

til de administrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældende

retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve behandlingen under

frihedsberøvelsen. Tilsynet har behandlet disse sager.

3. Henvendelser og spørgsmål til ministre og

andre

3.1.

Tilsynet har

bl.a. stillet følgende spørgsmål om unges klager over

tvangsforanstaltninger til indenrigs- og

sundhedsministeren:

»Ministeren bedes redegøre for reglerne, når en ung mellem 15 og

17 år ønsker at klage over en tvangsforanstaltning under en indlæggelse på en

ungdomspsykiatrisk afdeling og forældrene modsætter sig. Hvad er endvidere

patientrådgiverens rolle i den situation, hvor den unge ønsker at klage, men

forældrene siger nej? Hvordan forholder det sig, hvis barnet er under 15

år?«,

jf. spm. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren har i den forbindelse svaret:

»Jeg kan oplyse, at psykiatriloven også gælder for mindreårige.

Når der er truffet beslutning om anvendelse af tvang over for børn og unge,

fordi de opfylder lovens betingelser, så finder psykiatriloven anvendelse.

Det

vil sige, at disse personer nyder samme beskyttelse som alle andre patienter

i

den situation, herunder f.eks. bistand fra en patientrådgiver i forbindelse

med

iværksættelse af klagesager. I den forbindelse fremgår det af psykiatrilovens

§

35, at sygehusmyndigheden efter anmodning fra patienten eller

patientrådgiveren

skal indbringe klager over tvangsanvendelse for det lokale psykiatriske

patientklagenævn.«, jf. svar på spm. 2.

3.2

Tilsynet har

endvidere stillet følgende spørgsmål om psykiatriske patienters ret til

udgang

til indenrigs- og sundhedsministeren:

»Er det i overensstemmelse med regler og praksis, at en tvangstilbageholdt

psykiatrisk patient, der har en times udgang om dagen, kan få frataget denne

udgang, fordi patienten f.eks. ikke vil tage medicin?«, jf. spm. 4.

Indenrigs- og

sundhedsministeren har i den forbindelse svaret:

»Jeg mener ikke, der er et entydigt svar på dette spørgsmål, som

derfor må bero på en konkret vurdering. Hvis det handler om, at den ene times

udgang om dagen bliver frataget patienten som et element af straf, er det

ulovligt.«, jf. svar på spm. 4.

3.3.

Tilsynet har

endvidere anmodet socialministeren om at vurdere tilsynets kompetence i sager

om tvangsfjernelse af asylansøgeres børn., jf. spm. 12.

Socialministeren har i den forbindelse svaret:

»Asylansøgere hører

under udlændingemyndighedernes område. Den generelle tilsynsforpligtelse i

lov

om social service §§ 6 og 33 omfatter dog alle børn, der opholder sig i

kommunen uanset baggrunden for opholdet.

Som beskrevet hører asylbørn under udlændingemyndighedernes

ansvar, og det er som udgangspunkt deres hjælpeforanstaltninger og deres

lovgivning,

der finder anvendelse.

Principperne

og foranstaltningerne i lov om social service udgør et supplerende grundlag

for

hjælp, som udlændingemyndighederne og kommunerne anvender i forhold til børn

med behov for særlig støtte.

I praksis betyder dette, at reglerne om særlig støtte i lov om

social service finder anvendelse på samme vis som for andre børn med behov

for

særlig støtte, også i forhold til anbringelser uden for hjemmet. Det betyder

bl.a., at den anbringende kommune fører tilsyn under anbringelsen, det

almindelige

klagesystem finder anvendelse, og at børnene som udgangspunkt modtager de

samme

ydelser som andre anbragte børn.

Udlændingestyrelsen afholder udgifterne til de konkrete

hjælpeforanstaltninger, og omfanget af hjælp reguleres dermed af

udlændingeloven.

Udlændingestyrelsen lægger sig i praksis normalt op ad kommunernes

vurdering vedrørende behovet for hjælp.

Kommunen skal i samarbejde med udlændingemyndighederne sørge

for, at der er samvær med forældrene. Forældrene vil normalt kunne forlade

asylcentrene. Alternativt vil samvær kunne finde sted på asylcentrene.

I forbindelse med anbringelsen skal kommunen sikre, at børnene

fortsat er i stand til at tale med deres forældre på et fælles sprog. Dette

kan

tilgodeses på flere forskellige måder, bl.a. via hyppigt samvær med

forældrene,

anbringelse sammen med søskende, anbringelse hos en familie, der taler

barnets

modersmål, ved at tilbyde en støtteperson med samme etniske baggrund el.lign.

Derudover er det muligt at tilbyde modersmålsundervisning, i det omfang det

skønnes nødvendigt. Det vil i givet fald være Udlændingestyrelsen, som

betaler

for denne modersmålsundervisning.«, jf. svar på spm. 4.

4. Opfølgning på årsberetninger fra de lokale

psykiatriske patientklagenævn for 2005

Det følger af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i

psykiatrien § 39, stk. 1, at de lokale psykiatriske patientklagenævn hvert år

skal offentliggøre en beretning om deres virksomhed. Det følger samtidig af

forarbejderne til den seneste ændring af loven, at det forudsættes, at bl.a.

§

71-tilsynet bliver gjort bekendt med årsberetningerne.

Tilsynet har igen i år drøftet årsberetningerne. Det har givet

anledning til, at tilsynet den 8. september 2006 skrev følgende til samtlige

lokale psykiatriske patientklagenævn:

»Folketingets § 71-tilsyn har på sine to seneste møder drøftet

de lokale psykiatriske patientklagenævns årsberetninger.

§ 71-tilsynet ser årsberetningerne som en vigtig og meget

brugbar information for tilsynet i arbejdet på psykiatriområdet. Tilsynet har

i

den forbindelse bemærket, at der er en del variationer i

omgørelsesprocenterne

i de enkelte årsberetninger. I den forbindelse vil tilsynet gerne høre, om

der

hos de enkelte nævn er en særlig procedure, der følger op på større

variationer

i omgørelsesprocenten og hvilke kriterier, der i den forbindelse lægges til

grund for, at en sådan procedure sættes i gang.«

Opfølgningen vil fremgå af tilsynets næste beretning.

Brevet er omdelt på alm. del – bilag 204.

4.1

Særlig opfølgning

på udvalgte årsberetninger fra de lokale psykiatriske patientklagenævn for

2004

Som nævnt i tilsynets årsberetning for folketingsåret 2004-05 så

tilsynet på problemstillinger vedrørende fremmødeprocenten for

patientrådgivere

ved enkelte af nævnene.

Frederiksborg Statsamt har i sin redegørelse til tilsynet af 17.

marts 2006 bl.a. oplyst, »at patientrådgivernes mødedeltagelse er væsentligt

forbedret i 2006, idet der i 17 ud af 22 afholdte møder har deltaget en

patientrådgiver i første del af 2006.«

Redegørelsen er omdelt på alm. del – bilag 100.

Århus Statsamt har på tilsvarende vis i sin redegørelse til

tilsynet af 7. april 2006 oplyst, at fremmødeprocenten for patientrådgivere i

møder ved patientklagenævnet vedrørende sager fra Silkeborg psykiatriske

afdeling i 2005 blev på 83 pct. i forhold til 20 pct. i 2004.

Redegørelsen er omdelt på alm. del – bilag 105.

§ 71-tilsynet har taget begge redegørelser til efterretning.

5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

5.1.

Besøg på 5

psykiatriske afdelinger i de 5 kommende regioner

I forbindelse med, at regeringen i november 2005 sendte

forslaget om en revision af psykiatriloven i høring besluttede tilsynet, der

også har en del af partiernes psykiatriordførere som medlemmer, at tage en

tur

rundt på landets psykiatriske afdelinger for især at drøfte det nye tiltag at

indføre tvungen opfølgning med såvel personale som patienter på afdelingerne.

Tvungen opfølgning vil i

den forbindelse sige, at det skal, når bestemte kriterier er opfyldt, være

muligt at bringe en psykiatrisk patient, der er udskrevet, men i medicinsk

behandling, ind på den psykiatriske afdeling med tvang for at give medicinen

med

tvang for bl.a. at undgå risikoen for tilbagefald for patienten.

Tilsynet besøgte den 13. januar 2006 Rigshospitalets

Psykiatriske Klinik, Psykiatrisk Center Midt, Oringe og Psykiatrisk Afdeling

P

Universitetsafdelingen Odense og fik her et indblik i personalets holdninger

til det fremlagte psykiatrilovforslag og fik endvidere lejlighed til at tale

med patienterne.

Den 26. februar 2006 besøgte tilsynet endvidere Psykiatrisk

Hospital Århus og Aalborg Psykiatriske Sygehus Afdeling Syd og drøftede samme

problemstillinger.

Referaterne fra besøgene kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag

94 og 135.

6. Opfølgning på tidligere besøg på

psykiatriske afdelinger m.v.

Det er tilsynets praksis, at der et års tid efter et

tilsynsbesøg følges op på den rapport, som besøget mundede ud i, med

forskellige spørgsmål til den ansvarlige myndighed.

Således har tilsynet fulgt op på sit uanmeldte tilsynsbesøg på

Frederiksberg Hospitals Psykiatriske Afdeling den 1. april 2005. Tilsynet

havde

her spurgt om frivilligt indlagte patienters mulighed for at komme på og gå

fra

en lukket psykiatrisk afdeling. H:S svarede 29. september 2005. Opfølgningen

gav ikke anledning til bemærkninger fra tilsynets side.

Redegørelsen kan læses på alm. del – bilag 6.

7. Besøg på institutioner for tvangsanbragte

børn

7.1

Helsingør

Lokalcenters ungeafdeling på Antonius Hus

Den 20. juni 2006

aflagde § 71-tilsynet et anmeldt tilsynsbesøg på Helsingør Lokalcenters

ungeafdeling

i Antonius Hus. Formålet med besøget var at se på forholdene for

tvangsanbragte

børn på lokalcenteret.

Under besøget foretog

tilsynet en rundgang på centeret, herunder udearealerne. Der var

efterfølgende

møde med ledelsen på centeret.

Tilsynet konkluderede

efter besøget:

»Efter tilsynets

opfattelse er de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på lokalcenteret meget

gode

og tidssvarende.

I den forbindelse finder

tilsynet det især særdeles positivt,

–

at der også via

rammerne vises respekt for børnenes/de unges privatliv, hvor børnene/de unge

selv bestemmer indretningen af deres værelser, og værelset respekteres som

den

enkeltes private enhed, hvor der ikke er adgang uden tilladelse fra

barnet/den

unge,

–

at rammerne fremstår

så hjemlige, som det er muligt, med et køkkenalrum pyntet med børnenes

tegninger og billeder på væggene i afsnittet, hvor børnene og de unge bor, af

børnene/de unge med minder fra ferie og fødselsdage.

Tilsynet finder det

endvidere positivt med den frie adgang til såvel internet og telefon,

herunder

brugen af egen mobiltelefon.

Tilsynet finder, at den

indsats over for børnene, som afspejles i de ovenfor beskrevne aktiviteter og

måden, hvorpå de bliver gennemført, er særdeles positive. Efter tilsynets

opfattelse skaber det en tillidsfuld og tryg atmosfære omkring børnene og de

unge, der er anbragt på lokalcenteret.

Tilsynet finder det

endvidere positivt, at lokalcenteret lægger så stor vægt på at opnå et godt

samarbejde

med forældrene til de anbragte børn og unge.

Tilsynet finder det

positivt, at det, hvis der er brug for det, er muligt for forældre og

barn/den

unge at være sammen et neutralt sted på kommunens samværsafdeling.

Til Helsingør Kommunes

bemærkninger om terrænfrihed skal tilsynet blot understrege, at tilsynet

under

besøget havde en klar opfattelse af, at børnene/de unge kunne færdes frit

også

uden for lokalcenterets område i det omfang deres alder og modenhed nu engang

gjorde det muligt.

Tilsynet finder det positivt, at kommunen lægger afgørende vægt

på, at de anbragte børn/unge bevarer kontakten med en så stor del af deres

netværk, som det er muligt under selve anbringelsen.

Tilsynet finder det vigtigt, at såvel forældre som de unge, der

er tvangsanbragt, orienteres om deres rettigheder og klagemuligheder såvel i

forbindelse med anbringelsen som under selve anbringelsen.«

Hele rapporten kan læses

på alm. del – bilag 186.

7.2.

Solhaven

§ 71-tilsynet havde

planlagt et besøg på institutionen Solhaven i Farsø den 21. september 2006.

Besøget blev udskudt.

8. Studierejse

Den 5. og 6. september

2006 tog § 71-tilsynet på studietur til Lapland i Finland for at høre nærmere

om åben dialog i en psykose, som de på den psykiatriske afdeling i Keropudas

i Vestlapland

har udviklet gennem de sidste 20 år. Referatet fra studieturen vil blive

godkendt i den kommende samling og vil blive omtalt i tilsynets næste

årsberetning

Men efter besøget kunne

tilsynet allerede konkludere, at et

mønstersystem kunne bestå i:

–

at enhver med en

psykose i løbet af 24 timer kan komme i behandling,

–

at familie og netværk

involveres mest muligt i behandlingen, selvfølgelig med den syges billigelse,

–

at behandlerne er de

samme, uanset om patienten er hjemme eller indlagt,

–

at alle former for

tvang begrænses mest muligt til fordel for omsorg og samtale,

–

at alle behandlere

forpligtes til eksplicit at forklare, hvad de gør, og hvorfor der f.eks.

gives

en bestemt medicin eller bruges tvang,

–

at behandlerteamet i

forhold til psykisk syge udvides med flere faggrupper, herunder psykologer,

og

–

at personalet løbende

uddannes, således at alle efterhånden får suppleret deres kvalifikationer med

en terapeutuddannelse.

9. Møder

9.1

Folketingets

Ombudsmand

Tilsynet holdt den 23. november 2005 møde med Folketingets

Ombudsmand.

På mødet drøftede tilsynet og Folketingets Ombudsmand

erfaringerne fra Folketingets Ombudsmands inspektioner af psykiatriske

afdelinger i relation til den forestående revision af psykiatriloven. Der var

endvidere en gensidig orientering om Folketingets Ombudsmands og tilsynets

arbejde i det kommende år.

9.2

Møder med andre

Folketingsudvalg

Tilsynet deltog den 25. januar 2006 i Folketingets

Sundhedsudvalgs møde med brugere, pårørende og behandlere om anvendelsen af

ambulant tvang inden for psykiatrien. Den 8. februar 2006 deltog tilsynet i

Folketingets Retsudvalgs møde med Institut for Menneskerettigheder om

instituttets Statusrapport 2005 om Menneskeret i Danmark.

10. Deltagelse i konferencer m.v.

Tilsynet blev inviteret til Amtsrådsforeningens konference om

tvang i psykiatrien – hvordan går det ? – resultaterne af

gennembrudsprojektet

den 12. januar 2006. Tilsynet blev endvidere inviteret til

Amtsrådsforeningens

konference den 28. marts 2006 om psykiatrisk forskning – status og

fremtid.

11. Information om tilsynets arbejde

I det forløbne folketingsår har tilsynet vanen tro udsendt en

folder om årets arbejde i tilsynet med henblik på at udbrede kendskabet til

hele sin virksomhed til en bredere kreds af offentlige myndigheder, personale

og – ikke mindst – patienter.

Målet er, at folderen skal medvirke til en positiv udvikling,

således at administrativt frihedsberøvede personer, hvor de end befinder sig,

bliver tilbudt nogle forhold, som samfundet kan være bekendt.

Folderen blev oprindelig udsendt til ca. 350 forskellige

myndigheder, organisationer, foreninger m.v. Efterfølgende er folderen

udsendt

enten efter anmodning eller i forbindelse med besvarelse af henvendelser.

Den særlige pjece om tilsynet, der nærmere beskriver tilsynets

opgaver efter grundloven, udsendes enten efter anmodning fra f.eks.

psykiatriske

afdelinger eller uddannelsessteder eller i forbindelse med besvarelse af

henvendelser.

Tilsynets offentlige dokumenter kan endvidere findes på

Folketingets hjemmeside

www.folketinget.dk

.

Hans Andersen (V)

Inge-Lene Ebdrup (V)

fmd

. Birgitte

Josefsen (V)

Tina Petersen (DF)

nfmd.

Per Ørum

Jørgensen (KF) Karen J. Klint (S)

Lise von Seelen (S) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Anne Baastrup (SF)

Lignende dokumenter