Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2005-06
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beretning afgivet af Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
den 29. september 2006
Beretning
om
tilsynets
virksomhed i folketingsåret 2005-06
1. Indledning
2. Konkrete sager
3. Henvendelser og spørgsmål til ministre og andre
3.1. Unges klager over en tvangsforanstaltning
3.2. Psykiatriske patienters ret til udgang
3.3. Tvangsfjernelse af asylansøgeres børn
4. Opfølgning på årsberetninger fra de lokale psykiatriske
patientklagenævn for 2005
4.1. Særlig opfølgning på udvalgte årsberetninger fra de lokale
psykiatriske patientklagenævn for 2004
5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.
5.1. Besøg på 5 psykiatriske afdelinger i de 5 kommende
regioner
6. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske
afdelinger m.v.
7. Besøg på institutioner for tvangsanbragte børn
7.1. Helsingør Lokalcenters ungeafdeling på Antonius Hus
7.2. Solhaven
8. Studierejse
9. Møder
9.1. Møde med Folketingets Ombudsmand
9.2. Møde med andre folketingsudvalg
10. Deltagelse i konferencer m.v.
11. Information om tilsynets arbejde
Læs alt
§ 71-tilsynets virksomhed
1. Det retlige grundlag
§ 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven.
Grundlovens § 71, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:
»Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en
frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke
har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet
sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige
domstole
eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes
ved lov.
Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives
et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at
rette henvendelse.«
Bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Tilsynet i
henhold til grundlovens § 71 eller i daglig tale § 71-tilsynet.
§ 71-tilsynet består af 9 medlemmer.
2. Opgaver
Med hensyn til sine opgaver adskiller § 71-tilsynet sig fra
Folketingets øvrige udvalg. På sine møder behandler tilsynet en række
generelle
og konkrete sager. Derimod bliver lov- og beslutningsforslag ikke henvist til
behandling i tilsynet.
Tilsynet modtager et meget stort antal henvendelser fra og om
enkeltpersoner, som administrativt er berøvet deres frihed. En del af disse
henvendelser vedrører spørgsmål, som ligger uden for tilsynets kompetence,
herunder spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen. Andre sager
finder
tilsynet det mest hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de
administrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældende retsområde.
Tilbage er et antal sager vedrørende selve behandlingen under
frihedsberøvelsen. Tilsynet behandler disse sager, som bl.a. giver anledning
til besøg på psykiatriske afdelinger.
§ 71-tilsynet besøger som nævnt bl.a. psykiatriske afdelinger.
Besøgene, der kan være enten anmeldte eller uanmeldte, er et meget væsentligt
element i tilsynsvirksomheden. Som led i de almindelige bestræbelser på at
følge med i, hvad der sker i amter og kommuner på tilsynets områder, kan
tilsynet også besøge væresteder, skoler m.v.
Ud over sine ordinære møder holder § 71-tilsynet også møder med
foreninger m.v. Foreningerne kan bl.a. være med til at belyse, hvad der, set
fra henholdsvis patienternes, de ældres, de pårørendes og personalets
synsvinkel, giver anledning til problemer på tilsynets områder.
§ 71-tilsynet deltager desuden i konferencer m.v., som angår
emner inden for tilsynets sagsområder.
De generelle og konkrete sager giver sammen med besøgene,
møderne og konferencerne bl.a. anledning til, at tilsynet retter henvendelse
til og stiller spørgsmål til ministre og andre.
3. Udtalelser
§ 71-tilsynet kommer med sin vurdering af forhold, der vedrører
behandlingen af administrativt frihedsberøvede. F.eks. kan tilsynet udtale
kritik og komme med anbefalinger og henstillinger. Typisk sker det enten i
forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller på baggrund af besøg på
en
institution, hvor der er administrativt frihedsberøvede personer.
§ 71-tilsynet kan derimod ikke træffe afgørelser i konkrete
sager, behandle en klage eller tage stilling til, om en beslutning om
administrativ frihedsberøvelse er rigtig eller forkert.
4. Sammenfatning
§ 71-tilsynet er nedsat i henhold til grundloven for at føre
tilsyn med behandlingen af de personer, som administrativt er berøvet deres
frihed.
§ 71-tilsynet bestræber sig i hele sin virksomhed på at føre
dette tilsyn på en sådan måde, at behandlingen – i vid forstand –
af de
administrativt frihedsberøvede personer til stadighed forbedres på såvel det
konkrete som på det generelle plan.
1. Indledning
Tilsynet har i løbet af folketingsåret 2005-06 holdt 8 møder.
Tilsynets arbejde har i år været præget af, at forslaget om en
revision af psykiatriloven blev behandlet i Folketinget.
I den forbindelse tog tilsynet på en tur rundt i de kommende fem
regioner. Målet var at besøge en psykiatrisk afdeling i hver region for at
drøfte forslaget til en revision af psykiatriloven med både personale og
patienter. Resultatet kan ses i beretningen.
Tilsynet har derfor ikke på vanlig vis været på tilsynsbesøg på
de psykiatriske afdelinger i år.
Efter debatten om psykiatriloven besluttede tilsynet endvidere
at se nærmere på andre behandlingsmetoder inden for psykiatrien. Tilsynet tog
derfor i begyndelsen af september måned til Lapland for at høre nærmere om
Open
Dialogue in Psychosis.
Tilsynet har i år været på sit første egentlige tilsynsbesøg på
en institution for tvangsanbragte børn – Helsingør Lokalcenter.
I foråret var der endvidere særlig fokus på forholdene for
asylbørn på asylcentre, herunder også de asylbørn, der er tvangsfjernet fra
forældre, der opholder sig på et asylcenter. Tilsynet mente i den
forbindelse,
at der var behov for en afklaring af tilsynets kompetence over for asylbørn,
der er tvangsfjernet fra forældrene. På baggrund af svar fra socialministeren
har tilsynet konkluderet, at disse børn også er omfattet af tilsynets
forpligtelser. Tilsynets indsats på dette område drøftes i det kommende
folketingsår.
Tilsynet har bl.a. holdt møde med Folketingets Ombudsmand og
deltaget i mødet om anvendelsen af ambulant tvang, som Folketingets
Sundhedsudvalg holdt med brugere, pårørende og behandlere inden for
psykiatrien. Tilsynet har endvidere haft lejlighed til at deltage i
konferencer
m.v.
De generelle og konkrete sager, der løbende har været i tilsynet,
har sammen med besøgene, møderne og konferencerne givet anledning til, at
tilsynet har rettet henvendelse og stillet spørgsmål til bl.a. indenrigs- og
sundhedsministeren, justitsministeren og forskellige amtskommuner og
kommuner.
2. Konkrete sager
Tilsynet har i løbet af folketingsåret modtaget henvendelser fra
og om enkeltpersoner, der administrativt er berøvet deres frihed. En del af
disse henvendelser vedrørte spørgsmål, som ligger uden for tilsynets
kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen.
Andre
sager har tilsynet fundet det mest hensigtsmæssigt at henvise eller
videresende
til de administrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældende
retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve behandlingen under
frihedsberøvelsen. Tilsynet har behandlet disse sager.
3. Henvendelser og spørgsmål til ministre og
andre
3.1.
Tilsynet har
bl.a. stillet følgende spørgsmål om unges klager over
tvangsforanstaltninger til indenrigs- og
sundhedsministeren:
»Ministeren bedes redegøre for reglerne, når en ung mellem 15 og
17 år ønsker at klage over en tvangsforanstaltning under en indlæggelse på en
ungdomspsykiatrisk afdeling og forældrene modsætter sig. Hvad er endvidere
patientrådgiverens rolle i den situation, hvor den unge ønsker at klage, men
forældrene siger nej? Hvordan forholder det sig, hvis barnet er under 15
år?«,
jf. spm. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren har i den forbindelse svaret:
»Jeg kan oplyse, at psykiatriloven også gælder for mindreårige.
Når der er truffet beslutning om anvendelse af tvang over for børn og unge,
fordi de opfylder lovens betingelser, så finder psykiatriloven anvendelse.
Det
vil sige, at disse personer nyder samme beskyttelse som alle andre patienter
i
den situation, herunder f.eks. bistand fra en patientrådgiver i forbindelse
med
iværksættelse af klagesager. I den forbindelse fremgår det af psykiatrilovens
§
35, at sygehusmyndigheden efter anmodning fra patienten eller
patientrådgiveren
skal indbringe klager over tvangsanvendelse for det lokale psykiatriske
patientklagenævn.«, jf. svar på spm. 2.
3.2
Tilsynet har
endvidere stillet følgende spørgsmål om psykiatriske patienters ret til
udgang
til indenrigs- og sundhedsministeren:
»Er det i overensstemmelse med regler og praksis, at en tvangstilbageholdt
psykiatrisk patient, der har en times udgang om dagen, kan få frataget denne
udgang, fordi patienten f.eks. ikke vil tage medicin?«, jf. spm. 4.
Indenrigs- og
sundhedsministeren har i den forbindelse svaret:
»Jeg mener ikke, der er et entydigt svar på dette spørgsmål, som
derfor må bero på en konkret vurdering. Hvis det handler om, at den ene times
udgang om dagen bliver frataget patienten som et element af straf, er det
ulovligt.«, jf. svar på spm. 4.
3.3.
Tilsynet har
endvidere anmodet socialministeren om at vurdere tilsynets kompetence i sager
om tvangsfjernelse af asylansøgeres børn., jf. spm. 12.
Socialministeren har i den forbindelse svaret:
»Asylansøgere hører
under udlændingemyndighedernes område. Den generelle tilsynsforpligtelse i
lov
om social service §§ 6 og 33 omfatter dog alle børn, der opholder sig i
kommunen uanset baggrunden for opholdet.
Som beskrevet hører asylbørn under udlændingemyndighedernes
ansvar, og det er som udgangspunkt deres hjælpeforanstaltninger og deres
lovgivning,
der finder anvendelse.
Principperne
og foranstaltningerne i lov om social service udgør et supplerende grundlag
for
hjælp, som udlændingemyndighederne og kommunerne anvender i forhold til børn
med behov for særlig støtte.
I praksis betyder dette, at reglerne om særlig støtte i lov om
social service finder anvendelse på samme vis som for andre børn med behov
for
særlig støtte, også i forhold til anbringelser uden for hjemmet. Det betyder
bl.a., at den anbringende kommune fører tilsyn under anbringelsen, det
almindelige
klagesystem finder anvendelse, og at børnene som udgangspunkt modtager de
samme
ydelser som andre anbragte børn.
Udlændingestyrelsen afholder udgifterne til de konkrete
hjælpeforanstaltninger, og omfanget af hjælp reguleres dermed af
udlændingeloven.
Udlændingestyrelsen lægger sig i praksis normalt op ad kommunernes
vurdering vedrørende behovet for hjælp.
Kommunen skal i samarbejde med udlændingemyndighederne sørge
for, at der er samvær med forældrene. Forældrene vil normalt kunne forlade
asylcentrene. Alternativt vil samvær kunne finde sted på asylcentrene.
I forbindelse med anbringelsen skal kommunen sikre, at børnene
fortsat er i stand til at tale med deres forældre på et fælles sprog. Dette
kan
tilgodeses på flere forskellige måder, bl.a. via hyppigt samvær med
forældrene,
anbringelse sammen med søskende, anbringelse hos en familie, der taler
barnets
modersmål, ved at tilbyde en støtteperson med samme etniske baggrund el.lign.
Derudover er det muligt at tilbyde modersmålsundervisning, i det omfang det
skønnes nødvendigt. Det vil i givet fald være Udlændingestyrelsen, som
betaler
for denne modersmålsundervisning.«, jf. svar på spm. 4.
4. Opfølgning på årsberetninger fra de lokale
psykiatriske patientklagenævn for 2005
Det følger af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i
psykiatrien § 39, stk. 1, at de lokale psykiatriske patientklagenævn hvert år
skal offentliggøre en beretning om deres virksomhed. Det følger samtidig af
forarbejderne til den seneste ændring af loven, at det forudsættes, at bl.a.
§
71-tilsynet bliver gjort bekendt med årsberetningerne.
Tilsynet har igen i år drøftet årsberetningerne. Det har givet
anledning til, at tilsynet den 8. september 2006 skrev følgende til samtlige
lokale psykiatriske patientklagenævn:
»Folketingets § 71-tilsyn har på sine to seneste møder drøftet
de lokale psykiatriske patientklagenævns årsberetninger.
§ 71-tilsynet ser årsberetningerne som en vigtig og meget
brugbar information for tilsynet i arbejdet på psykiatriområdet. Tilsynet har
i
den forbindelse bemærket, at der er en del variationer i
omgørelsesprocenterne
i de enkelte årsberetninger. I den forbindelse vil tilsynet gerne høre, om
der
hos de enkelte nævn er en særlig procedure, der følger op på større
variationer
i omgørelsesprocenten og hvilke kriterier, der i den forbindelse lægges til
grund for, at en sådan procedure sættes i gang.«
Opfølgningen vil fremgå af tilsynets næste beretning.
Brevet er omdelt på alm. del – bilag 204.
4.1
Særlig opfølgning
på udvalgte årsberetninger fra de lokale psykiatriske patientklagenævn for
2004
Som nævnt i tilsynets årsberetning for folketingsåret 2004-05 så
tilsynet på problemstillinger vedrørende fremmødeprocenten for
patientrådgivere
ved enkelte af nævnene.
Frederiksborg Statsamt har i sin redegørelse til tilsynet af 17.
marts 2006 bl.a. oplyst, »at patientrådgivernes mødedeltagelse er væsentligt
forbedret i 2006, idet der i 17 ud af 22 afholdte møder har deltaget en
patientrådgiver i første del af 2006.«
Redegørelsen er omdelt på alm. del – bilag 100.
Århus Statsamt har på tilsvarende vis i sin redegørelse til
tilsynet af 7. april 2006 oplyst, at fremmødeprocenten for patientrådgivere i
møder ved patientklagenævnet vedrørende sager fra Silkeborg psykiatriske
afdeling i 2005 blev på 83 pct. i forhold til 20 pct. i 2004.
Redegørelsen er omdelt på alm. del – bilag 105.
§ 71-tilsynet har taget begge redegørelser til efterretning.
5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.
5.1.
Besøg på 5
psykiatriske afdelinger i de 5 kommende regioner
I forbindelse med, at regeringen i november 2005 sendte
forslaget om en revision af psykiatriloven i høring besluttede tilsynet, der
også har en del af partiernes psykiatriordførere som medlemmer, at tage en
tur
rundt på landets psykiatriske afdelinger for især at drøfte det nye tiltag at
indføre tvungen opfølgning med såvel personale som patienter på afdelingerne.
Tvungen opfølgning vil i
den forbindelse sige, at det skal, når bestemte kriterier er opfyldt, være
muligt at bringe en psykiatrisk patient, der er udskrevet, men i medicinsk
behandling, ind på den psykiatriske afdeling med tvang for at give medicinen
med
tvang for bl.a. at undgå risikoen for tilbagefald for patienten.
Tilsynet besøgte den 13. januar 2006 Rigshospitalets
Psykiatriske Klinik, Psykiatrisk Center Midt, Oringe og Psykiatrisk Afdeling
P
Universitetsafdelingen Odense og fik her et indblik i personalets holdninger
til det fremlagte psykiatrilovforslag og fik endvidere lejlighed til at tale
med patienterne.
Den 26. februar 2006 besøgte tilsynet endvidere Psykiatrisk
Hospital Århus og Aalborg Psykiatriske Sygehus Afdeling Syd og drøftede samme
problemstillinger.
Referaterne fra besøgene kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag
94 og 135.
6. Opfølgning på tidligere besøg på
psykiatriske afdelinger m.v.
Det er tilsynets praksis, at der et års tid efter et
tilsynsbesøg følges op på den rapport, som besøget mundede ud i, med
forskellige spørgsmål til den ansvarlige myndighed.
Således har tilsynet fulgt op på sit uanmeldte tilsynsbesøg på
Frederiksberg Hospitals Psykiatriske Afdeling den 1. april 2005. Tilsynet
havde
her spurgt om frivilligt indlagte patienters mulighed for at komme på og gå
fra
en lukket psykiatrisk afdeling. H:S svarede 29. september 2005. Opfølgningen
gav ikke anledning til bemærkninger fra tilsynets side.
Redegørelsen kan læses på alm. del – bilag 6.
7. Besøg på institutioner for tvangsanbragte
børn
7.1
Helsingør
Lokalcenters ungeafdeling på Antonius Hus
Den 20. juni 2006
aflagde § 71-tilsynet et anmeldt tilsynsbesøg på Helsingør Lokalcenters
ungeafdeling
i Antonius Hus. Formålet med besøget var at se på forholdene for
tvangsanbragte
børn på lokalcenteret.
Under besøget foretog
tilsynet en rundgang på centeret, herunder udearealerne. Der var
efterfølgende
møde med ledelsen på centeret.
Tilsynet konkluderede
efter besøget:
»Efter tilsynets
opfattelse er de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på lokalcenteret meget
gode
og tidssvarende.
I den forbindelse finder
tilsynet det især særdeles positivt,
–
at der også via
rammerne vises respekt for børnenes/de unges privatliv, hvor børnene/de unge
selv bestemmer indretningen af deres værelser, og værelset respekteres som
den
enkeltes private enhed, hvor der ikke er adgang uden tilladelse fra
barnet/den
unge,
–
at rammerne fremstår
så hjemlige, som det er muligt, med et køkkenalrum pyntet med børnenes
tegninger og billeder på væggene i afsnittet, hvor børnene og de unge bor, af
børnene/de unge med minder fra ferie og fødselsdage.
Tilsynet finder det
endvidere positivt med den frie adgang til såvel internet og telefon,
herunder
brugen af egen mobiltelefon.
Tilsynet finder, at den
indsats over for børnene, som afspejles i de ovenfor beskrevne aktiviteter og
måden, hvorpå de bliver gennemført, er særdeles positive. Efter tilsynets
opfattelse skaber det en tillidsfuld og tryg atmosfære omkring børnene og de
unge, der er anbragt på lokalcenteret.
Tilsynet finder det
endvidere positivt, at lokalcenteret lægger så stor vægt på at opnå et godt
samarbejde
med forældrene til de anbragte børn og unge.
Tilsynet finder det
positivt, at det, hvis der er brug for det, er muligt for forældre og
barn/den
unge at være sammen et neutralt sted på kommunens samværsafdeling.
Til Helsingør Kommunes
bemærkninger om terrænfrihed skal tilsynet blot understrege, at tilsynet
under
besøget havde en klar opfattelse af, at børnene/de unge kunne færdes frit
også
uden for lokalcenterets område i det omfang deres alder og modenhed nu engang
gjorde det muligt.
Tilsynet finder det positivt, at kommunen lægger afgørende vægt
på, at de anbragte børn/unge bevarer kontakten med en så stor del af deres
netværk, som det er muligt under selve anbringelsen.
Tilsynet finder det vigtigt, at såvel forældre som de unge, der
er tvangsanbragt, orienteres om deres rettigheder og klagemuligheder såvel i
forbindelse med anbringelsen som under selve anbringelsen.«
Hele rapporten kan læses
på alm. del – bilag 186.
7.2.
Solhaven
§ 71-tilsynet havde
planlagt et besøg på institutionen Solhaven i Farsø den 21. september 2006.
Besøget blev udskudt.
8. Studierejse
Den 5. og 6. september
2006 tog § 71-tilsynet på studietur til Lapland i Finland for at høre nærmere
om åben dialog i en psykose, som de på den psykiatriske afdeling i Keropudas
i Vestlapland
har udviklet gennem de sidste 20 år. Referatet fra studieturen vil blive
godkendt i den kommende samling og vil blive omtalt i tilsynets næste
årsberetning
Men efter besøget kunne
tilsynet allerede konkludere, at et
mønstersystem kunne bestå i:
–
at enhver med en
psykose i løbet af 24 timer kan komme i behandling,
–
at familie og netværk
involveres mest muligt i behandlingen, selvfølgelig med den syges billigelse,
–
at behandlerne er de
samme, uanset om patienten er hjemme eller indlagt,
–
at alle former for
tvang begrænses mest muligt til fordel for omsorg og samtale,
–
at alle behandlere
forpligtes til eksplicit at forklare, hvad de gør, og hvorfor der f.eks.
gives
en bestemt medicin eller bruges tvang,
–
at behandlerteamet i
forhold til psykisk syge udvides med flere faggrupper, herunder psykologer,
og
–
at personalet løbende
uddannes, således at alle efterhånden får suppleret deres kvalifikationer med
en terapeutuddannelse.
9. Møder
9.1
Folketingets
Ombudsmand
Tilsynet holdt den 23. november 2005 møde med Folketingets
Ombudsmand.
På mødet drøftede tilsynet og Folketingets Ombudsmand
erfaringerne fra Folketingets Ombudsmands inspektioner af psykiatriske
afdelinger i relation til den forestående revision af psykiatriloven. Der var
endvidere en gensidig orientering om Folketingets Ombudsmands og tilsynets
arbejde i det kommende år.
9.2
Møder med andre
Folketingsudvalg
Tilsynet deltog den 25. januar 2006 i Folketingets
Sundhedsudvalgs møde med brugere, pårørende og behandlere om anvendelsen af
ambulant tvang inden for psykiatrien. Den 8. februar 2006 deltog tilsynet i
Folketingets Retsudvalgs møde med Institut for Menneskerettigheder om
instituttets Statusrapport 2005 om Menneskeret i Danmark.
10. Deltagelse i konferencer m.v.
Tilsynet blev inviteret til Amtsrådsforeningens konference om
tvang i psykiatrien – hvordan går det ? – resultaterne af
gennembrudsprojektet
den 12. januar 2006. Tilsynet blev endvidere inviteret til
Amtsrådsforeningens
konference den 28. marts 2006 om psykiatrisk forskning – status og
fremtid.
11. Information om tilsynets arbejde
I det forløbne folketingsår har tilsynet vanen tro udsendt en
folder om årets arbejde i tilsynet med henblik på at udbrede kendskabet til
hele sin virksomhed til en bredere kreds af offentlige myndigheder, personale
og – ikke mindst – patienter.
Målet er, at folderen skal medvirke til en positiv udvikling,
således at administrativt frihedsberøvede personer, hvor de end befinder sig,
bliver tilbudt nogle forhold, som samfundet kan være bekendt.
Folderen blev oprindelig udsendt til ca. 350 forskellige
myndigheder, organisationer, foreninger m.v. Efterfølgende er folderen
udsendt
enten efter anmodning eller i forbindelse med besvarelse af henvendelser.
Den særlige pjece om tilsynet, der nærmere beskriver tilsynets
opgaver efter grundloven, udsendes enten efter anmodning fra f.eks.
psykiatriske
afdelinger eller uddannelsessteder eller i forbindelse med besvarelse af
henvendelser.
Tilsynets offentlige dokumenter kan endvidere findes på
Folketingets hjemmeside
www.folketinget.dk
.
Hans Andersen (V)
Inge-Lene Ebdrup (V)
fmd
. Birgitte
Josefsen (V)
Tina Petersen (DF)
nfmd.
Per Ørum
Jørgensen (KF) Karen J. Klint (S)
Lise von Seelen (S) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Anne Baastrup (SF)
Lignende dokumenter
- Beretning om tilsynets virksomhed for folketingsåret 2006-07 Retsinformation · 9. oktober 2007
- Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2004-05 Retsinformation · 30. september 2005
- Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2002-03 Retsinformation · 16. august 2004
- Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2017-18 Retsinformation · 21. september 2018
- Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2010-11 Retsinformation · 15. september 2011
- Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2000-01 Retsinformation · 29. oktober 2001