Opholdskommunerefusion - anbringelse uden for hjemmet - fortsatte hjælpeforanstaltninger efter det 18. år - flytning til egen bolig - weekendpleje (* 1) (* 3)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Bistandsloven § 33 ophævet 85 afgørelser
- Bistandsloven § 11 ophævet 152 afgørelser
- Bistandsloven § 42 ophævet 158 afgørelser
Teksten
Opholdskommunerefusion - anbringelse uden for
hjemmet - fortsatte hjælpeforanstaltninger efter det 18. år - flytning til
egen bolig - weekendpleje (* 1) (* 3)
REDEGØRELSE FOR SAGEN:
A kommune iværksatte i slutningen af 1982 hjælpeforanstaltninger i henhold
til bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3, overfor en pige P, født 1967 i form
af ophold på en efterskole. P rømmede fra efterskolen.
A kommune anbragte herefter i november 1982 P på et skolehjem beliggende i
A kommune.
P's fader, der havde forældremyndigheden, flyttede til D kommune, der
herefter overtog sagsbehandlingen.
A kommune meddelte refusionstilsagn til D kommune.
D kommune anbragte i juni 1984 P i formidlet døgnpleje i henhold til
bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3, i B kommune.
P fortsatte, mens hun boede her, sin skolegang. Efter afslutning af 9.
klasse og EFG-basisår kom P pr. 1. december 1985 i betalt praktik. P havde
under uddannelsen fået udbetalt økonomisk hjælp fra D kommune, der modtog
refusion fra A kommune.
P flyttede den 1. april 1986 på eget initiativ til en 1-værelses lejlighed
i B kommune. Den økonomiske hjælp blev herefter standset, idet P's husleje
blev anset for at være for høj.
De iværksatte hjælpeforanstaltninger fortsatte, idet P stadig var
tilknyttet den tidligere plejefamilie, der fungerede som støtte for hende
fast hveranden weekend. Plejefamilien fik udbetalt plejevederlag med 3 x
almindeligt plejevederlag i henhold til bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3.
P søgte i september 1986 om økonomisk hjælp under sin uddannelse, da hun
ikke kunne klare sig for sin praktikløn på 3.466 kr. netto pr. måned. P's
husleje udgjorde 3.300 kr. pr. måned. P oplyste, at hun fortsat benyttede
weekendplejeordningen hos sin tidligere plejefamilie.
B kommune traf aftale med D kommune om, at D kommune fortsat tog sig af
Læs alt
hjælpeforanstaltningerne i henhold til bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3,
med refusion fra A kommune.
B kommune traf herefter beslutning om med virkning fra 1. oktober 1986 at
yde supplerende hjælp til praktiklønnen i henhold til bistandslovens § 42.
B kommune anmodede herefter A kommune om refusion i henhold til
bistandslovens § 11.
A kommune meddelte i november 1986, at det tidligere givne
refusionstilsagn ophørte, da P fraflyttede plejefamilien og overgik til hjælp
efter bistandslovens § 42.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Amtsankenævnet fandt, at B kommune var berettiget til refusion i henhold
til bistandslovens § 11 fra A kommune af økonomisk hjælp bevilget til P.
Amtsankenævnet lagde herved vægt på, at uanset P på eget initiativ
fraflyttede plejefamilien og indflyttede i egen lejlighed, så fortsatte
hjælpeforanstaltningerne i medfør af bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3, i
form af weekendpleje, hvortil A kommune tidligere havde bevilget støtte.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:
Sagen blev anket af det sociale udvalg i A kommune, der henviste til, at
kommunen først var blevet orienteret om P's flytning 6 måneder efter at den
fandt sted, og således ikke havde haft mulighed for at vurdere
handlingsplanen.
A kommune anførte videre, at pkt. 45 i Socialstyrelsens vejledning af 21.
november 1984 om døgnforanstaltninger for børn og unge måtte forstås således,
at der ikke samtidig kunne ydes hjælp efter bistandslovens § 33, stk. 1, nr.
3, og § 42. Kommunen fandt derfor, at betalingsforpligtelsen efter
bistandslovens § 11 var ophørt.
LOVGRUNDLAG:
Bistandslovens § 11, § 33, stk. 1, nr. 3, og § 42.
Socialstyrelsens vejledning nr. 4 af 21. november 1984 om forvaltningen af
bistandslovens bestemmelser om døgnforanstaltninger og privat familiepleje
for børn og unge, pkt. 45 og 51.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:
Ankestyrelsen finder efter det oplyste om, at hjælpeforanstaltningerne i
medfør af bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3, i form af weekendpleje
fortsatte også efter P's flytning i april 1986, at måtte lægge afgørende vægt
på, at der har været tale om fortløbende hjælpeforanstaltninger overfor P i
henhold til bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3, uanset at der blev ydet hjælp
efter lovens § 42. Som anført i Socialstyrelsens vejledning af 21. november
1984, pkt. 51, kan hjælp efter de nævnte bestemmelser kombineres i en
udslusningssituation og en efterfølgende periode.
Ankestyrelsen finder herefter, at A kommune fortsat er refusionspligtig
for den hjælp, der ydes P i henhold til bistandsloven, og tiltræder således
nævnets afgørelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ankestyrelsens principafgørelse O-89-85 om opholdskommunerefusion - hjælpeforanstaltninger Retsinformation · 12. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse O-34-90 om barn - opholdskommunerefusion - ændring af behandlingsplan Retsinformation · 12. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse O-42-88 om opholdskommunerefusion - aflastningsophold - anbringelse uden for hjemmet uden samtykke Retsinformation · 12. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse O-33-89 om handicappet barn - opholdskommunerefusion - hjemgivelse fra familiepleje - aflastningsforanstaltninger - weekend/døgnophold - merudgifter ved forsørgelsen Retsinformation · 12. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse O-31-93 om selvstændig opholdskommune - privat familiepleje Retsinformation · 12. juli 2013
- Opholdskommunerefusion - barn flyttet fra institution til familiepleje (* 2) (* 3) Retsinformation · 1. oktober 1997
Lignende dokumenter
- Landsretten har ændret byrettens afgørelse, således at kommune frifindes i sag om erstatning som følge af seksuelle overgreb begået af en far mod en datter efter kommunens beslutning om hjemgivelse Domsdatabasen · 8. marts 2022
- Døgnpleje – Lønmodtagervirksomhed – Selvstændig erhvervsvirksomhed SKM-databasen · 8. april 2019
- DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 2. april 2009 EU-domme · 2. april 2009
- SKAT har anset klageren for at være lønmodtager for sin døgnplejeaktivitet og følgelig ændret indkomst ved døgnpleje på 659.834 kr. til lønindkomst. Overskud… Landsskatteretten · 14. maj 2019
- SKAT har anset klageren for at være lønmodtager for døgnplejeaktiviteten. SKAT har derfor nedsat overskud af virksomhed med 250.604 kr. og anset vederlag fra… Landsskatteretten · 25. april 2019
- SKAT har anset klageren for at være lønmodtager for døgnplejeaktiviteten og har følgelig nedsat det selvangivne overskud af virksomhed med 601.710 kr. og anset… Landsskatteretten · 14. maj 2019