Spring til indhold

Retsinformation

Opholdskommunerefusion - anbringelse uden for hjemmet - fortsatte hjælpeforanstaltninger efter det 18. år - flytning til egen bolig - weekendpleje (* 1) (* 3)

KEN nr 19408 af 10/12/1987Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Opholdskommunerefusion - anbringelse uden for

hjemmet - fortsatte hjælpeforanstaltninger efter det 18. år - flytning til

egen bolig - weekendpleje (* 1) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

A kommune iværksatte i slutningen af 1982 hjælpeforanstaltninger i henhold

til bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3, overfor en pige P, født 1967 i form

af ophold på en efterskole. P rømmede fra efterskolen.

A kommune anbragte herefter i november 1982 P på et skolehjem beliggende i

A kommune.

P's fader, der havde forældremyndigheden, flyttede til D kommune, der

herefter overtog sagsbehandlingen.

A kommune meddelte refusionstilsagn til D kommune.

D kommune anbragte i juni 1984 P i formidlet døgnpleje i henhold til

bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3, i B kommune.

P fortsatte, mens hun boede her, sin skolegang. Efter afslutning af 9.

klasse og EFG-basisår kom P pr. 1. december 1985 i betalt praktik. P havde

under uddannelsen fået udbetalt økonomisk hjælp fra D kommune, der modtog

refusion fra A kommune.

P flyttede den 1. april 1986 på eget initiativ til en 1-værelses lejlighed

i B kommune. Den økonomiske hjælp blev herefter standset, idet P's husleje

blev anset for at være for høj.

De iværksatte hjælpeforanstaltninger fortsatte, idet P stadig var

tilknyttet den tidligere plejefamilie, der fungerede som støtte for hende

fast hveranden weekend. Plejefamilien fik udbetalt plejevederlag med 3 x

almindeligt plejevederlag i henhold til bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3.

P søgte i september 1986 om økonomisk hjælp under sin uddannelse, da hun

ikke kunne klare sig for sin praktikløn på 3.466 kr. netto pr. måned. P's

husleje udgjorde 3.300 kr. pr. måned. P oplyste, at hun fortsat benyttede

weekendplejeordningen hos sin tidligere plejefamilie.

B kommune traf aftale med D kommune om, at D kommune fortsat tog sig af

Læs alt

hjælpeforanstaltningerne i henhold til bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3,

med refusion fra A kommune.

B kommune traf herefter beslutning om med virkning fra 1. oktober 1986 at

yde supplerende hjælp til praktiklønnen i henhold til bistandslovens § 42.

B kommune anmodede herefter A kommune om refusion i henhold til

bistandslovens § 11.

A kommune meddelte i november 1986, at det tidligere givne

refusionstilsagn ophørte, da P fraflyttede plejefamilien og overgik til hjælp

efter bistandslovens § 42.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

Amtsankenævnet fandt, at B kommune var berettiget til refusion i henhold

til bistandslovens § 11 fra A kommune af økonomisk hjælp bevilget til P.

Amtsankenævnet lagde herved vægt på, at uanset P på eget initiativ

fraflyttede plejefamilien og indflyttede i egen lejlighed, så fortsatte

hjælpeforanstaltningerne i medfør af bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3, i

form af weekendpleje, hvortil A kommune tidligere havde bevilget støtte.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Sagen blev anket af det sociale udvalg i A kommune, der henviste til, at

kommunen først var blevet orienteret om P's flytning 6 måneder efter at den

fandt sted, og således ikke havde haft mulighed for at vurdere

handlingsplanen.

A kommune anførte videre, at pkt. 45 i Socialstyrelsens vejledning af 21.

november 1984 om døgnforanstaltninger for børn og unge måtte forstås således,

at der ikke samtidig kunne ydes hjælp efter bistandslovens § 33, stk. 1, nr.

3, og § 42. Kommunen fandt derfor, at betalingsforpligtelsen efter

bistandslovens § 11 var ophørt.

LOVGRUNDLAG:

Bistandslovens § 11, § 33, stk. 1, nr. 3, og § 42.

Socialstyrelsens vejledning nr. 4 af 21. november 1984 om forvaltningen af

bistandslovens bestemmelser om døgnforanstaltninger og privat familiepleje

for børn og unge, pkt. 45 og 51.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:

Ankestyrelsen finder efter det oplyste om, at hjælpeforanstaltningerne i

medfør af bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3, i form af weekendpleje

fortsatte også efter P's flytning i april 1986, at måtte lægge afgørende vægt

på, at der har været tale om fortløbende hjælpeforanstaltninger overfor P i

henhold til bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3, uanset at der blev ydet hjælp

efter lovens § 42. Som anført i Socialstyrelsens vejledning af 21. november

1984, pkt. 51, kan hjælp efter de nævnte bestemmelser kombineres i en

udslusningssituation og en efterfølgende periode.

Ankestyrelsen finder herefter, at A kommune fortsat er refusionspligtig

for den hjælp, der ydes P i henhold til bistandsloven, og tiltræder således

nævnets afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter