Om den kommunale tilsynsmyndigheds afgrænsning over for sektormyndighederne.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Om den kommunale tilsynsmyndigheds afgrænsning
over for sektormyndighederne.
Indenrigsministeriet har i dag skrevet således til Per-Oluf
Johansson, Box 58, 3450 Allerød:
»I skrivelse af 26. juli 1990 har de rettet henvendelse til
Indenrigsministeriet i anledning af , at Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt
ikke vil realitetsbehandle Deres klage af 14. juni 1989 over en beslutning
truffet af Allerød Byråd.
Det fremgår af det materiale, De har indsendt til Indenrigsministeriet, at
landinspektør J. Hyldegaard Jensen på vegne af Tove Rasmussen den 17. marts
1989 har ansøgt om dispensation fra kommuneplanlovens § 40 om mindste
grundstørrelse i forbindelse med en ansøgning om udstykning af matr. nr. 4
an, Lynge By, Lynge.
Allerød Kommunes tekniske forvaltning har den 4. april 1989 afslået at
give dispensation fra kommuneplanloven.
Den 7. april 1989 har landinspektør J. Hyldegaard Jensen på ny ansøgt om
dispensation. Ansøgningen er dels begrundet med de tekniske muligheder for
stiføring, dels med at generne over for naboen ikke er store og endelig med
henvisning til »de personlige problemer«, som er anført i den
første ansøgning.
Den 25. april 1989 har ejendomsudvalget behandlet sagen og vedtaget at
imødekomme ansøgningen. Det fremgår, at sagen, efter Deres ønske, blev
indbragt for byrådet.
Med skrivelse af 26. maj 1989 har Allerød Kommune sendt ansøgeren en
afgørelse med følgende ordlyd:
»Under henvisning til Deres ansøgninger af 17. marts og 7. april i år
skal vi herved meddele, at byrådet på møde den 17. maj 1989 har vedtaget at
imødekomme Deres ansøgning, idet byrådet ved meddelelsen om dispensation fra
kommuneplanlovens krav i § 40 om en mindstegrundstørrelse på 700 (m2)
samtidig har vurderet, at denne er uden betydning for de omboende, hvorfor
Læs alt
der ikke er foretaget naboorientering efter lovens 47, stk. 5, jfr. lovens
47, stk. 6.«
Det fremgår ikke af de medsendte bilag, hvad der gives som begrundelse for
dispensationen.
Den 14. juni 1989 har De indbragt byrådets afgørelse for Tilsynsrådet for
Frederiksborg Amt.
Det fremgår endvidere af sagen, at tilsynsrådet den 27. juni 1989 rettede
henvendelse til Planstyrelsen. I henvendelsen har tilsynsrådet anført:
»Såfremt Planstyrelsen med henvisning til bestemmelserne i afsnit G,
pkt. 2, i Planstyrelsens cirkulære nr. 65 af 26. juni 1986 om lov om
kommuneplanlægning afviser behandling af denne sag som klagesag efter
kommuneplanlovens § 48 med den begrundelse, at klageren ikke er
klageberrettiget i sin egenskab af byrådsmedlem, skal tilsynsrådet anmode om
at få sagen tilbagesendt hertil. Tilsynsrådet skal i så fald til brug for de
videre overvejelser om, hvad der fra den kommunale tilsynsmyndigheds side kan
foretages i sagens anledning, anmode Planstyrelsen om en vejledende udtalelse
vedrørende de i klagen rejste spørgsmål.«
Det fremgår af tilsynsrådets skrivelse af 21. juli 1989, at Planstyrelsen
i en skrivelse af 12. juli 1989 har udtalt:
»Under henvisning til afsnit G, pkt. 2, i Planstyrelsens cirkulære
nr. 65 af 26. juni 1989 om lov om kommunplanlægning, kan styrelsen ikke
behandle klagen, idet klager i sin egenskab af byrådsmedlem ikke er
klageberettiget efter kommuneplanlovens § 48.
Det er endvidere styrelsens opfattelse, at en vejledende udtalelse i en
sådan konkret sag i væsentligt omfang ville kunne tillægges samme betydning
som en afgørelse efter kommuneplanlovens § 48.
På denne baggrund må styrelsen derfor afstå fra at fremkomme med en
vejledende udtalelse,» I skrivelse af 20. juni 1990 afviser tilsynsrådet
at behandle Deres klage med følgende begrundelse:
».... da tilsynsrådet ikke har mulighed for at tage stilling til det
af Dem rejste spørgsmål, når der ikke kan tilvejebringes en vejledende
udtalelse fra den inden for det omhandlede lovgivningsområde kompetente
ressortmyndighed.«
I den anledning skal Indenrigsministeriet udtale følgende:
Det almindelige tilsyn med Allerød Kommune varetages af Tilsynsrådet for
Frederiksbrog Amt, jf. § 47, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 31 af 22. januar 1990.
Indenrigsministeriet er ikke almindelig klageinstans i forhold til
tilsynsrådets udtalelser. Derimod udøver Indenrigsministeriet et retligt
tilsyn med tilsynsrådet. Tilsynet omfatter kun spørgsmål om, hvorvidt der er
sket en tilsidesættelse af lovgivningen, herunder offentligretlige
retsgrundsætninger som f.eks. krænkelse af en almindelig lighedsgrundsætning,
jf. § 61 a i lov om kommunernes styrelse. Herudover kan Indenrigsministeriet
afgive vejledende udtalelser om forståelsen og fortolkningen af den kommunale
styrelseslovgivning og offentligretlige retsgrundsætninger.
Tilsynsrådet er heller ikke almindelig klageinstans i forhold til
kommunale afgørelser, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse. Derimod kan
tilsynsrådet af egen drift eller efter begæring tage sager op til behandling,
herunder spørgsmålet om, hvorvidt en kommunes dispensation i medfør af § 47,
stk. 1 fra § 40 i kommuneplanloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 22.
december 1989, har været ulovlig.
Det fremgår af § 48 i kommuneplanloven, at en kommunebestyrelses afgørelse
vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til
miljøministeren for så vidt angår retlige spørgsmål. Det fremgår af
Planstyrelsens cirkulære nr. 65 af 26. juni 1986 om kommuneplanlægning,
afsnit G, pkt. 2, at klageberettiget er »enhver, der skønnes at have den
fornødne retlige interesse i spørgsmålets efterprøvelse«. Det fremgår
videre, at ud over afgørelsens adressater er såvel enkeltpersoner som
organisationer, politiske partier, foreninger, borgergrupper m.fl., der kan
påvise et lokalt tilhørsforhold til det omhandlede område, klageberettigede,
samt at Planstyrelsen »i overensstemmelse med almindelige
forvaltningsretlige regler har statueret, at et medlem af kommunalbestyrelsen
ikke i egenskab af kommunalbestyrelsesmedlem har adgang til at påklage
kommunalbestyrelsens (flertallets) afgørelser, hvis den pågældende ikke i
øvrigt er klageberettiget.
Det kommunale tilsyn viger normalt i det omfang, der efter lovgivningen er
en særlig klagevej. Dette gælder ikke blot i de tilfælde, hvor den pågældende
rekurs- eller klagemyndighed har videregående muligheder for prøvelse og
omgørelse af den kommunale beslutning end den almindelige kommunale
tilsynsmyndighed, men i alle situationer, hvor den særlige klagemyndighed kan
afgøre sagen.
I visse tilfælde vil en særlig klagemyndighed ikke kunne tage stilling
til, om en kommune har handlet i strid med lovgivningen, uanset at forholdet
falder under klagemyndighedens generelle kompetence. Dette kan f.eks. være
tilfældet, hvor en i loven fastsat klagefrist er overskredet, hvor en klage
er indgivet af en person, som ikke er klageberettiget i henhold til
vedkommende lovgivning, eller hvor spørgsmålet om den kommunale myndigheds
overtrædelse af loven slet ikke forelægges for klagemyndigheden, fordi den
mulige lovovertrædelse ikke direkte kommer enkelte borgere til skade. I
sådanne tilfælde vil det almindelige kommunale tilsyn være kompetent til at
tage stilling til spørgsmålet om kommunernes overholdelse af lovgivningen.
I de tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden har beføjelse til at behandle en
sag, har tilsynsmyndigheden efter Indenrigsministeriets opfattelse pligt til
at reagere på henvendelser og lignende, der skaber et vist grundlag for at
antage, at en kommune kan have truffet en ulovlig beslutning.
Tilsynsmyndighedens eventuelle forpligtelse til at behandle en sag består
uafhængigt af, om det er muligt at tilvejebringe en vejledende udtalelse fra
den pågældende sektormyndighed.
På denne baggrund er det Indenrigsministeriets opfattelse, at Tilsynsrådet
for Frederiksborg Amt ikke har burdet afvise at behandle Deres klage over
Allerød Byråds beslutning af 17. maj 1989 alene med den begrundelse, at det
ikke har været muligt at opnå en vejledende udtalelse fra Planstyrelsen.
Efter Indenrigsministeriets opfattelse burde tilsynsrådet have foretaget en
vurdering af, om der på grundlag af Deres klage var grundlag for mistanke om,
at byrådets beslutning var ulovlig og i bekræftende fald foretage en nærmere
undersøgelse heraf.
Indenrigsministeriet har gjort Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt
opmærksom på denne opfattelse og har anmodet tilsynsrådet om at tage sagen op
til fornyet behandling.
Kopi af denne skrivelse er sendt til Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt og
Planstyrelsen.«
Hvilket herved meddeles.
Som nævnt i skrivelsen, er det Indenrigsministeriets opfattelse, at de
kommunale tilsynsmyndigheders beføjelse til at behandle en sag ikke er
indskrænket til tilfælde, hvor det er muligt at tilvejebringe en vejledende
udtalelse fra den pågældende sektormyndighed. Den kommunale tilsynsmyndighed
har generelt beføjelse til at udtale sig om, hvorvidt der er sket
overtrædelse af lovgivningen, herunder af offentligretlige
retsgrundsætninger, f.eks. en almindelig lighedsgrundsætning. I de tilfælde,
hvor tilsynsmyndigheden har beføjelse til at behandle en sag, har
tilsynsmyndigheden efter Indenrigsministeriets opfattelse også pligt til at
reagere på henvendelser og lignende, der skaber et vist grundlag for at
antage, at en kommune kan have truffet en ulovlig beslutning.
På denne baggrund er det Indenrigsministeriets opfattelse, at Tilsynsrådet
for Frederiksborg Amt ikke har burdet afvise, at behandle Per-Oluf Johanssons
klage over Allerød Byråds beslutning af 17. maj 1989 alene med den
begrundelse, at det ikke har været muligt at opnå en vejledende udtalelse fra
Planstyrelsen. Efter Indenrigsministeriets opfattelse burde tilsynsrådet have
foretaget en vurdering af, om der på grundlag af klagen var grundlag for
mistanke om, at byrådets beslutning var ulovlig og i bekræftende fald
foretage en nærmere undersøgelse heraf.
Tilsynsrådet vil i sin nærmere undersøgelse af sagen være henvist til at
søge sagen oplyst på normal måde, herunder gennem høring af Allerød Byråd. I
det omfang, tilsynsrådet måtte være i tvivl om konkrete retsspørgsmål på
planlovgivningens område, som må antages at være af betydning for sagens
afgørelse, vil tilsynsrådet kunne anmode Planstyrelsen om en generel
udtalelse herom. Planstyrelsen vil efter Indenrigsministeriets opfattelse
være forpligtet til at give en sådan udtalelse.
(Der kan henvises til Bent Christensen »Forvaltningsret.
Forvaltningens opgaver og organisation«, side 194, Peter Bak Mortensen i
»Juristen« 1986, side 168-187 og Preben Espersen i
»Juristen« 1988, side 137-158).
I denne anledning skal man anmode tilsynsrådet om at tage sagen op til
fornyet behandling.
Der henvises til j.nr. 089-201-99-37-89.
Med venlig hilsen
Lauritz Hvidt
Officielle noter
Optaget i Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale
forhold
Lignende dokumenter
- Udtalelse om en kommunes adgang til at opkøbe fast ejendom med henblik på videresalg Retsinformation · 25. november 2002
- Regionen har foretaget opkrævning af affaldsafgift med 6.917.635 kr. for perioden 1. januar 1997 til 30. juni 2000 Landsskatteretten · 4. januar 2010
- Forslag til kommuneplan Retsinformation · 25. september 1997
- Bekendtgørelse om landsplandirektiv for areal til virksomhed i Allerød Kommune Retsinformation · 8. juli 2022
- 1988 BTB 89 BETÆNKNING OG INDSTILLING FRA UDVALGET TIL VALGS PRØVELSE (VEDRØRENDE VALGENE TIL EUROPA-PARLAMENTET) NR B 89 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 14. juli 1989
- Fortolkning af folkeskolelovens høringsbestemmelser i forbindelse med skolenedlæggelse. Retsinformation · 25. juni 2003