Spring til indhold

Retsinformation

Om den kommunale tilsynsmyndigheds afgrænsning over for sektormyndighederne.

UDT nr 9270 af 05/09/1990UdtalelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Om den kommunale tilsynsmyndigheds afgrænsning

over for sektormyndighederne.

Indenrigsministeriet har i dag skrevet således til Per-Oluf

Johansson, Box 58, 3450 Allerød:

»I skrivelse af 26. juli 1990 har de rettet henvendelse til

Indenrigsministeriet i anledning af , at Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt

ikke vil realitetsbehandle Deres klage af 14. juni 1989 over en beslutning

truffet af Allerød Byråd.

Det fremgår af det materiale, De har indsendt til Indenrigsministeriet, at

landinspektør J. Hyldegaard Jensen på vegne af Tove Rasmussen den 17. marts

1989 har ansøgt om dispensation fra kommuneplanlovens § 40 om mindste

grundstørrelse i forbindelse med en ansøgning om udstykning af matr. nr. 4

an, Lynge By, Lynge.

Allerød Kommunes tekniske forvaltning har den 4. april 1989 afslået at

give dispensation fra kommuneplanloven.

Den 7. april 1989 har landinspektør J. Hyldegaard Jensen på ny ansøgt om

dispensation. Ansøgningen er dels begrundet med de tekniske muligheder for

stiføring, dels med at generne over for naboen ikke er store og endelig med

henvisning til »de personlige problemer«, som er anført i den

første ansøgning.

Den 25. april 1989 har ejendomsudvalget behandlet sagen og vedtaget at

imødekomme ansøgningen. Det fremgår, at sagen, efter Deres ønske, blev

indbragt for byrådet.

Med skrivelse af 26. maj 1989 har Allerød Kommune sendt ansøgeren en

afgørelse med følgende ordlyd:

»Under henvisning til Deres ansøgninger af 17. marts og 7. april i år

skal vi herved meddele, at byrådet på møde den 17. maj 1989 har vedtaget at

imødekomme Deres ansøgning, idet byrådet ved meddelelsen om dispensation fra

kommuneplanlovens krav i § 40 om en mindstegrundstørrelse på 700 (m2)

samtidig har vurderet, at denne er uden betydning for de omboende, hvorfor

Læs alt

der ikke er foretaget naboorientering efter lovens 47, stk. 5, jfr. lovens

47, stk. 6.«

Det fremgår ikke af de medsendte bilag, hvad der gives som begrundelse for

dispensationen.

Den 14. juni 1989 har De indbragt byrådets afgørelse for Tilsynsrådet for

Frederiksborg Amt.

Det fremgår endvidere af sagen, at tilsynsrådet den 27. juni 1989 rettede

henvendelse til Planstyrelsen. I henvendelsen har tilsynsrådet anført:

»Såfremt Planstyrelsen med henvisning til bestemmelserne i afsnit G,

pkt. 2, i Planstyrelsens cirkulære nr. 65 af 26. juni 1986 om lov om

kommuneplanlægning afviser behandling af denne sag som klagesag efter

kommuneplanlovens § 48 med den begrundelse, at klageren ikke er

klageberrettiget i sin egenskab af byrådsmedlem, skal tilsynsrådet anmode om

at få sagen tilbagesendt hertil. Tilsynsrådet skal i så fald til brug for de

videre overvejelser om, hvad der fra den kommunale tilsynsmyndigheds side kan

foretages i sagens anledning, anmode Planstyrelsen om en vejledende udtalelse

vedrørende de i klagen rejste spørgsmål.«

Det fremgår af tilsynsrådets skrivelse af 21. juli 1989, at Planstyrelsen

i en skrivelse af 12. juli 1989 har udtalt:

»Under henvisning til afsnit G, pkt. 2, i Planstyrelsens cirkulære

nr. 65 af 26. juni 1989 om lov om kommunplanlægning, kan styrelsen ikke

behandle klagen, idet klager i sin egenskab af byrådsmedlem ikke er

klageberettiget efter kommuneplanlovens § 48.

Det er endvidere styrelsens opfattelse, at en vejledende udtalelse i en

sådan konkret sag i væsentligt omfang ville kunne tillægges samme betydning

som en afgørelse efter kommuneplanlovens § 48.

På denne baggrund må styrelsen derfor afstå fra at fremkomme med en

vejledende udtalelse,» I skrivelse af 20. juni 1990 afviser tilsynsrådet

at behandle Deres klage med følgende begrundelse:

».... da tilsynsrådet ikke har mulighed for at tage stilling til det

af Dem rejste spørgsmål, når der ikke kan tilvejebringes en vejledende

udtalelse fra den inden for det omhandlede lovgivningsområde kompetente

ressortmyndighed.«

I den anledning skal Indenrigsministeriet udtale følgende:

Det almindelige tilsyn med Allerød Kommune varetages af Tilsynsrådet for

Frederiksbrog Amt, jf. § 47, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 31 af 22. januar 1990.

Indenrigsministeriet er ikke almindelig klageinstans i forhold til

tilsynsrådets udtalelser. Derimod udøver Indenrigsministeriet et retligt

tilsyn med tilsynsrådet. Tilsynet omfatter kun spørgsmål om, hvorvidt der er

sket en tilsidesættelse af lovgivningen, herunder offentligretlige

retsgrundsætninger som f.eks. krænkelse af en almindelig lighedsgrundsætning,

jf. § 61 a i lov om kommunernes styrelse. Herudover kan Indenrigsministeriet

afgive vejledende udtalelser om forståelsen og fortolkningen af den kommunale

styrelseslovgivning og offentligretlige retsgrundsætninger.

Tilsynsrådet er heller ikke almindelig klageinstans i forhold til

kommunale afgørelser, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse. Derimod kan

tilsynsrådet af egen drift eller efter begæring tage sager op til behandling,

herunder spørgsmålet om, hvorvidt en kommunes dispensation i medfør af § 47,

stk. 1 fra § 40 i kommuneplanloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 22.

december 1989, har været ulovlig.

Det fremgår af § 48 i kommuneplanloven, at en kommunebestyrelses afgørelse

vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til

miljøministeren for så vidt angår retlige spørgsmål. Det fremgår af

Planstyrelsens cirkulære nr. 65 af 26. juni 1986 om kommuneplanlægning,

afsnit G, pkt. 2, at klageberettiget er »enhver, der skønnes at have den

fornødne retlige interesse i spørgsmålets efterprøvelse«. Det fremgår

videre, at ud over afgørelsens adressater er såvel enkeltpersoner som

organisationer, politiske partier, foreninger, borgergrupper m.fl., der kan

påvise et lokalt tilhørsforhold til det omhandlede område, klageberettigede,

samt at Planstyrelsen »i overensstemmelse med almindelige

forvaltningsretlige regler har statueret, at et medlem af kommunalbestyrelsen

ikke i egenskab af kommunalbestyrelsesmedlem har adgang til at påklage

kommunalbestyrelsens (flertallets) afgørelser, hvis den pågældende ikke i

øvrigt er klageberettiget.

Det kommunale tilsyn viger normalt i det omfang, der efter lovgivningen er

en særlig klagevej. Dette gælder ikke blot i de tilfælde, hvor den pågældende

rekurs- eller klagemyndighed har videregående muligheder for prøvelse og

omgørelse af den kommunale beslutning end den almindelige kommunale

tilsynsmyndighed, men i alle situationer, hvor den særlige klagemyndighed kan

afgøre sagen.

I visse tilfælde vil en særlig klagemyndighed ikke kunne tage stilling

til, om en kommune har handlet i strid med lovgivningen, uanset at forholdet

falder under klagemyndighedens generelle kompetence. Dette kan f.eks. være

tilfældet, hvor en i loven fastsat klagefrist er overskredet, hvor en klage

er indgivet af en person, som ikke er klageberettiget i henhold til

vedkommende lovgivning, eller hvor spørgsmålet om den kommunale myndigheds

overtrædelse af loven slet ikke forelægges for klagemyndigheden, fordi den

mulige lovovertrædelse ikke direkte kommer enkelte borgere til skade. I

sådanne tilfælde vil det almindelige kommunale tilsyn være kompetent til at

tage stilling til spørgsmålet om kommunernes overholdelse af lovgivningen.

I de tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden har beføjelse til at behandle en

sag, har tilsynsmyndigheden efter Indenrigsministeriets opfattelse pligt til

at reagere på henvendelser og lignende, der skaber et vist grundlag for at

antage, at en kommune kan have truffet en ulovlig beslutning.

Tilsynsmyndighedens eventuelle forpligtelse til at behandle en sag består

uafhængigt af, om det er muligt at tilvejebringe en vejledende udtalelse fra

den pågældende sektormyndighed.

På denne baggrund er det Indenrigsministeriets opfattelse, at Tilsynsrådet

for Frederiksborg Amt ikke har burdet afvise at behandle Deres klage over

Allerød Byråds beslutning af 17. maj 1989 alene med den begrundelse, at det

ikke har været muligt at opnå en vejledende udtalelse fra Planstyrelsen.

Efter Indenrigsministeriets opfattelse burde tilsynsrådet have foretaget en

vurdering af, om der på grundlag af Deres klage var grundlag for mistanke om,

at byrådets beslutning var ulovlig og i bekræftende fald foretage en nærmere

undersøgelse heraf.

Indenrigsministeriet har gjort Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt

opmærksom på denne opfattelse og har anmodet tilsynsrådet om at tage sagen op

til fornyet behandling.

Kopi af denne skrivelse er sendt til Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt og

Planstyrelsen.«

Hvilket herved meddeles.

Som nævnt i skrivelsen, er det Indenrigsministeriets opfattelse, at de

kommunale tilsynsmyndigheders beføjelse til at behandle en sag ikke er

indskrænket til tilfælde, hvor det er muligt at tilvejebringe en vejledende

udtalelse fra den pågældende sektormyndighed. Den kommunale tilsynsmyndighed

har generelt beføjelse til at udtale sig om, hvorvidt der er sket

overtrædelse af lovgivningen, herunder af offentligretlige

retsgrundsætninger, f.eks. en almindelig lighedsgrundsætning. I de tilfælde,

hvor tilsynsmyndigheden har beføjelse til at behandle en sag, har

tilsynsmyndigheden efter Indenrigsministeriets opfattelse også pligt til at

reagere på henvendelser og lignende, der skaber et vist grundlag for at

antage, at en kommune kan have truffet en ulovlig beslutning.

På denne baggrund er det Indenrigsministeriets opfattelse, at Tilsynsrådet

for Frederiksborg Amt ikke har burdet afvise, at behandle Per-Oluf Johanssons

klage over Allerød Byråds beslutning af 17. maj 1989 alene med den

begrundelse, at det ikke har været muligt at opnå en vejledende udtalelse fra

Planstyrelsen. Efter Indenrigsministeriets opfattelse burde tilsynsrådet have

foretaget en vurdering af, om der på grundlag af klagen var grundlag for

mistanke om, at byrådets beslutning var ulovlig og i bekræftende fald

foretage en nærmere undersøgelse heraf.

Tilsynsrådet vil i sin nærmere undersøgelse af sagen være henvist til at

søge sagen oplyst på normal måde, herunder gennem høring af Allerød Byråd. I

det omfang, tilsynsrådet måtte være i tvivl om konkrete retsspørgsmål på

planlovgivningens område, som må antages at være af betydning for sagens

afgørelse, vil tilsynsrådet kunne anmode Planstyrelsen om en generel

udtalelse herom. Planstyrelsen vil efter Indenrigsministeriets opfattelse

være forpligtet til at give en sådan udtalelse.

(Der kan henvises til Bent Christensen »Forvaltningsret.

Forvaltningens opgaver og organisation«, side 194, Peter Bak Mortensen i

»Juristen« 1986, side 168-187 og Preben Espersen i

»Juristen« 1988, side 137-158).

I denne anledning skal man anmode tilsynsrådet om at tage sagen op til

fornyet behandling.

Der henvises til j.nr. 089-201-99-37-89.

Med venlig hilsen

Lauritz Hvidt

Officielle noter

Optaget i Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale

forhold

Lignende dokumenter