Spring til indhold

Retsinformation

Udtalelse om en kommunes adgang til at opkøbe fast ejendom med henblik på videresalg

UDT nr 9622 af 31/08/2001UdtalelseSocial- og Boligministeriet25. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udtalelse om en kommunes adgang til at

opkøbe fast ejendom med henblik på videresalg

I brev af 14. februar 2000 (j.nr. 13.06.02) har Farsø

Kommunalbestyrelse klaget til Indenrigsministeriet over Tilsynsrådet

for Nordjyllands Amts udtalelser af 17. december 1999 vedrørende to

sager om Farsø Kommunalbestyrelses salg af fast ejendom.

Den ene udtalelse fra Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt

vedrører kommunens ekspropriation af et areal og salg af en del heraf

til firma X samt kommunens køb af et areal fra firma X og et areal fra

firma Y og salg af disse arealer til firma Z.

Indenrigsministeriet har nu afsluttet behandlingen af denne sag.

1. Indenrigsministeriet er enigt med Tilsynsrådet for

Nordjyllands Amt i, at Farsø Kommunalbestyrelse tilsidesatte den

kommunale styrelseslovs § 68, stk. 1, ved at sælge de i sagen

omhandlede arealer til firma X og til firma Z uden forudgående

offentlige udbud og uden, at tilsynsrådet forinden salget havde meddelt

dispensation.

2. Indenrigsministeriet er enigt med Tilsynsrådet for

Nordjyllands Amt i, at det ikke var lovligt, at Farsø Kommune

købte en del af matr. nr. A, Farsø by, Farsø, og straks

herefter videresolgte arealet til firma Z. Indenrigsministeriet finder

endvidere, at det samme gør sig gældende for så vidt

angår kommunens køb og videresalg af en del af matr. nr. B,

Farsø by, Farsø.

3. Indenrigsministeriet finder, at Farsø Kommunalbestyrelse har

påført kommunen et tab på 47.550 kr. i forbindelse med

prisfastsættelsen ved ekspropriation og efterfølgende videresalg

af en del af matr.nr. C, Farsø by, til Firma X.

4. Indenrigsministeriet er enigt med Tilsynsrådet for

Nordjyllands Amt i, at Farsø Kommunalbestyrelse tilsidesatte den

Læs alt

kommunale styrelseslovs § 32 derved, at alene kommuneingeniør XX

underskrev en række aftaler i forbindelse med Farsø Kommunes

køb og salg af fast ejendom.

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere

begrundelse for Indenrigsministeriets opfattelse.

Sagens baggrund:

Farsø Kommunalbestyrelse vedtog den 16. december 1997 lokalplan

nr. 87. Lokalplanen omhandlede to områder, område 1 og

område 2. Ifølge lokalplanen måtte område 1 kun

anvendes til industri- og større værkstedsvirksomhed,

entreprenør- og oplagsvirksomhed samt lignende, hvortil der ikke skal

stilles specielle krav af hensyn til det omgivende miljø.

I begyndelsen af 1998 rettede firma Z henvendelse til Farsø Kommune

og udtrykte et akut behov for yderligere areal til udvidelse af den

eksisterende fabrik. Firma Z´ fabrik var beliggende i område 1 i den

ovenfor nævnte lokalplan.

Samtidig tilkendegav firma X over for Farsø Kommune, at

virksomheden var interesseret i mere facadeareal i samme niveau som

virksomhedens eksisterende bygninger. Disse var beliggende på matr. nr.

A, Farsø By, som ligeledes var en del af område 1 i lokalplanen.

En del af firma Z's grund bestod i et ubebygget areal på ca. 9.000 m²,

som virksomheden havde købt af Farsø Kommune i 1995, og som

lå i et niveau ca. 3 meter over virksomhedens bebyggede areal.

Kommunalbestyrelsen vedtog derfor den 11. november 1998 et tillæg

til kommuneplanen fra 1992 - tillæg nr. 37 - som udvidede det

eksisterende industriområde. Der blev således udlagt et nyt areal

til udvidelse af område 1 i den ovenfor nævnte lokalplan.

Omfattet af det nye areal var bl.a. matr. nr. C og matr. nr. D, som begge var

beliggende i umiddelbar forlængelse af firma X ovenfor nævnte

matr. nr. A. Arealerne i det nyudlagte industriområde - matr. nr. C og

nr. D - påtænkte Farsø Kommune ifølge

beslutningsprotokollen fra kommunalbestyrelsens møde den 9. december

1998 at erhverve ved ekspropriation.

Følgende fremgår af beslutningsprotokollen fra

kommunalbestyrelsens møde den 9. december 1998:

"Baggrunden for, at Farsø Kommune har vedtaget

kommuneplantillæg vedrørende et område øst for

industriområdet i Farsø By, er primært for, at firma Z kan

etablere en ny fabrik til et kilesænkningsanlæg.

Fabrikken bliver placeret på et areal, som i dag ejes af firma Y

(6074 m²) og firma X (9556 m²). Dette areal (15630 m²) køber Firma

Z.

For at firma X vil sælge de 9556 m², eksproprierer Farsø

Kommune 35908 m² af person Y [matr. nr. C] og 1937 m² af person Z[matr. nr.

D] for en pris på 25 kr./m² og sælger herefter 13902 m² til firma

X. Restjorden udgør 22006 m²."

Det fremgår af en købsaftale, at Farsø Kommune den 14.

december 1998 købte en del af matr.nr. B, Farsø by, (6.074 m²)

af firma Y med overtagelse pr. 31. december 1998. Købesummen var

fastsat til 151.850. Købsaftalen var for Farsø Kommune alene

underskrevet af kommuneingeniør XX.

Farsø Kommune rettede herefter ved telefax af 22. december 1998

henvendelse til Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt og anmodede om

samtykke til at undlade offentligt udbud i medfør af § 2, stk. 3, i

bekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991 om offentligt udbud ved salg

af kommunens faste ejendomme (udbudsbekendtgørelsen) i forbindelse med

de ejendomshandler, der er nævnt i den oven for citerede

beslutningsprotokol fra kommunalbestyrelsens møde den 9. december

1998. Følgende fremgår af telefaxen:

"På grund af ændrede regler fra 1. jan. 1999 omkring

betalingsreglerne for spildevandsanlæg stiger tilslutningsbidraget i

Farsø Kommune med 25 kr./m²....

Det er derfor for nogle af kommunens virksomheder attraktivt at erhverve

jord inden 31.12.1998.

Kommunen har derfor købt noget jord i h.t. vedlagte plan og

derefter lavet et mageskifte med firma X således, at kommunen får

9556 m², som sammenlægges med de 6074 m², som er købt af firma

Y. Dette areal på 15630 m² sammenlægges med firma Z, som vil

bygge en ny afdeling på den anden side af -vej.

Kommunen vil gerne have tilsynsmyndighedernes samtykke for, at dette er i

overensstemmelse med Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af

kommunens faste ejendomme § 2, stk. 3."

Der blev anmodet om svar samme dato.

Tilsynsrådets sekretariat tog samme dag telefonisk kontakt til

Farsø Kommune og anmodede om yderligere oplysninger til sagen.

Farsø Kommune telefaxede herefter samme dag bl.a. de to udkast til

købsaftaler, der vedrørte kommunens to handler med firma X til

Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt. Købsaftalerne var ikke

underskrevet. Den ene aftale vedrørte Farsø Kommunes salg af en

del af matr. nr. D, Farsø by, og en del af matr. nr. C, Farsø

by, til firma X. Den anden aftale vedrørte firma X´ salg af en del af

matr. nr. A , Farsø by, til Farsø Kommune. I begge aftaler

var overtagelsen fastsat til den 31. december 1998.

I udkastet til købsaftalen vedrørende Farsø Kommunes

salg af en del af matr.nr. D Farsø by, og en del af matr.nr. C,

Farsø by, til firma X, fremgik det, at der var tale om en samlet

købesum på 300.000 kr. Købesummen var ifølge

købsaftalen fremkommet ved, at det solgte areal, der sammenlagt

udgør 13.902 m², var solgt til 25 kr. pr. m², i alt 347.550 kr.,

hvorfra der var fradraget et beløb på 47.550 kr. for udgifter og

ulemper som følge af beplantning.

I udkastet til købsaftalen vedrørende firma X´ salg af en

del af matr.nr. A , Farsø by, til Farsø Kommune fremgik det,

at der var tale om en samlet købesum på 300.000 kr. Det fremgik

videre af købsaftalen, at købesummen var fremkommet ved, at

arealet, der udgør 9.556 m², var solgt til 25 kr. pr. m², i alt

238.900 kr., samt at der var ydet sælger en kompensation på

61.100 kr. for udførte planeringsarbejder samt ulemper ved

ændring af hegn o.l.

Ved kommunens to ejendomshandler med firma X udgjorde prisen således

i begge tilfælde 300.000 kr.

Af udkastet til købsaftalen vedrørende firma X salg af en

del af matr.nr. A , Farsø by, til Farsø Kommune fremgik det

endvidere, at overførelsen var sket som en i princippet frivillig

ejendomsoverdragelse, idet arealet alternativt ville være blevet

overdraget Farsø Kommune ved ekspropriation med hjemmel i lov om

planlægning til virkeliggørelse af den oven for nævnte

lokalplan nr. 87, der var tinglyst på ejendommen den 22. december 1997.

Senere den 22. december 1998 meddelte tilsynsrådets sekretariat

telefonisk Farsø Kommune, at tilsynsrådet ikke kunne give en

tilladelse på det foreliggende grundlag, og at tilsynsrådet ville

vende tilbage til sagen i januar 1999.

Den 30. december 1998 blev der afholdt åstedsforretning i

forbindelse med den oven for nævnte ekspropriation af matr. nr. C og en

del af matr. nr. D i det nyudlagte industriområde.

Det fremgik af ekspropriationsprotokol af 30. december 1998, at ejeren af

matr. nr. C, person Y, intet havde at indvende mod ekspropriationen, og at

der - under forudsætning af kommunalbestyrelsens godkendelse - blev

indgået forlig om, at Farsø Kommune for det omhandlede areal

på 35.908 m² betalte 897.700 kr. Det fremgik endvidere af protokollen,

at person Y betingede sig ret til at skove juletræerne i

november/december inden for to delområder på det eksproprierede

areal til udgangen af henholdsvis 2001 og 2008, samt at Farsø Kommune

inden for denne periode kunne forlange træerne skovet mod at erstatte

den tidligere ejer det tab, der måtte opstå ved en eventuel

tidligere skovning. Det fremgik endvidere, at arealet efter fældning af

træer skulle afleveres med stub/rødder. Der blev ikke foretaget

noget fradrag i erstatningen for udgifter og ulemper som følge af

beplantningen.

Det fremgik ligeledes af ekspropriationsprotokol af 30. december 1998, at

ejeren af matr. nr. D, person Z, intet havde at indvende mod ekspropriationen

af en del af matriklen, ligesom der på tilsvarende måde blev

indgået forlig om, at Farsø Kommune for det omhandlede areal

på 1937 m² betalte 48.425 kr.

Kommunen realiserede herefter - inden årets udgang - de i sagen

omhandlede to ejendomshandler med firma X på de i de oven for

nævnte udkast til købsaftaler indeholdte vilkår. Kommunen

solgte således dele af de eksproprierede arealer - en del af matr.nr. C

og en del af matr.nr. D - til firma X, og overtog en del af matr.nr. A fra

maskinværkstedet.

Det fremgik endvidere af en købsaftale, at Farsø Kommune den

31. december 1998 med overtagelse samme dato videresolgte en del af matr.nr.

A (9.556 m²), en del af matr.nr. B (6.074 m²) og en del af matr.nr. C

(11.200 m²), alle Farsø by, til firma Z. Den samlede købesum

var 725.075 kr. Købesummen var ifølge købsaftalen

fremkommet ved, at det samlede areal, der udgør i alt 26.830 m², var

solgt til 25 kr. pr. m², i alt 670.750 kr., samt at firma Z herudover betalte

54.325 kr. som kompensation for udført pladsbelægning, hegn,

o.l. Det fremgik ikke af købsaftalen, på hvilket matr.nr. den

omtalte pladsbelægning, hegn o.l. var udført.

Købsaftalen var for Farsø Kommune alene underskrevet af

kommuneingeniør XX.

I brev af 16. februar 1999 til Farsø Kommune oplyste

Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt, at kommunens anmodning af 22.

december 1998 om samtykke til at sælge en del af matr.nr. D og en del

af matr.nr. C, begge Farsø by, til firma X samt samtykke til at

sælge en del af matr.nr. A , Farsø by, til firma Z uden

offentlige udbud, efter tilsynsrådet opfattelse rejste følgende

spørgsmål:

"1) Er det korrekt opfattet, at Farsø Kommune udelukkende har

opkøbt den pågældende jord med henblik på straks

efter at iværksætte jordoverdragelse med det formål at

spare bestemte virksomheder for tilslutningsafgift?

2) Er overdragelserne fra Farsø Kommune til de

pågældende virksomheder sket til markedspris og i

bekræftende fald, hvorledes har kommunen fastsat denne

markedspris."

I brev af 22. februar 1999 meddelte Farsø Kommune

Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt, at kommunen stod uforstående

overfor spørgsmålene i tilsynsrådets brev af 16. februar

1999. Farsø Kommune indbød samtidig formanden for

Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt til et møde for en

nærmere uddybning af spørgsmålene.

Den 9. marts 1999 blev der afholdt møde mellem Farsø Kommune

og formanden for tilsynsrådet.

Af et referat fra mødet af 17. marts 1999, der var udarbejdet af

tilsynsrådets sekretariat, fremgik bl.a. følgende:

"Kommunaldirektøren

oplyste, at en overdragelse af det

pågældende areal inden den 1. januar 1999 betød en

besparelse for køberen af ejendommen (firma Z) på ca. kr.

200.000, idet den forhøjede afgift på kloaktilslutningsbidrag

først trådte i kraft den 1. januar 1999. ...

Kommunaldirektøren

oplyste, at maskinfabrikken alligevel

stod over for en facadeudvidelse og at mageskiftet mellem matr.nr. C og en

del af matr.nr. D med matr.nr. A og det efterfølgende salg til

firma Z er en udløber af 4-5 andre forhold, herunder, at Farsø

Kommune forhandlede om køb af jord i forbindelse med udarbejdelse af

kommuneplantillægget, samt at de nye kloakbidragsbestemmelser

yderligere komplicerede sagen. ...

Kommuneingeniør XX

oplyste, at en kommune altid med hjemmel

i planloven kan ekspropriere såfremt det er nødvendigt for en

enkelt virksomhed at udvide. ...

Kommuneingeniør XX

oplyste, at Farsø Kommune havde

ønsket handlen gennemført inden årsskiftet, idet det var

attraktivt for virksomheden på grund af, at der kunne opnås en

besparelse på kr. 200.000, idet kloaktilslutningsbidraget steg pr. 1.

januar 1999. ...

Kommunaldirektøren oplyste, at der var tale om salg af en grund i

et område der gennem flere år havde været udlagt til

erhvervsformål, og at prisen er kendt i området som værende

kr. 25 m², hvilket den har været de sidste 10 år. Han oplyste

endvidere, at Farsø Kommune er af den opfattelse, at et offentligt

udbud i en sag som denne ville være omsonst, da der er tale om en

ganske speciel sag, og da der ikke havde været henvendelse fra andre

vedrørende det pågældende areal, og idet det er oplagt, at

den fastsatte pris er lig med markedsprisen."

I brev af 19. april 1999 besvarede Farsø Kommunalbestyrelse

Tilsynsrådet for Nordjyllands Amts brev af 16. februar 1999 med

følgende udtalelse, der var vedtaget af kommunalbestyrelsen på

et møde den 14. april 1999:

"ad 1: Det er ikke udelukkende af hensyn til ændrede

tilslutningsbidrag.

ad 2: Det bekræftes, at handlerne er sket til markedspris.

I øvrigt henvises til referat af møde den 9. marts 1999

mellem Farsø Kommune og tilsynsrådet."

I brev af 11. juni 1999 til Farsø Kommunalbestyrelse anmodede

Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt om supplerende oplysninger til

sagen.

I brevet henviste tilsynsrådet til, at det af købsaftalen

vedrørende Farsø Kommunes køb af firma X´ grund - en del

af matr.nr. A - fremgik, at overdragelsen blev gennemført som en i

princippet frivillig ejendomsoverdragelse, idet Farsø Kommune over for

sælger havde oplyst, at arealet alternativt ville være blevet

overtaget af Farsø Kommune ved ekspropriation med hjemmel i lov om

planlægning til virkeliggørelse af lokalplan nr. 87, der var

tinglyst på ejendommen den 22. december 1997. Tilsynsrådet

henviste endvidere til, at det af § 47 i lov om planlægning

fremgår, at kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom,

når ekspropriationen sker til virkeliggørelse af en lokalplan.

Tilsynsrådet henviste desuden til, at matr.nr. A ifølge

lokalplan nr. 87 var omfattet af det såkaldte område 1, som

ifølge lokalplan nr. 87 kun må anvendes til industri- og

større værkstedsvirksomhed, entreprenør- og

oplagsvirksomhed og lignende, hvortil der ikke stilles specielle krav af

hensyn til det omgivende miljø.

Tilsynsrådet anførte i den forbindelse, at da firma X

formentlig var en sådan erhvervsvirksomhed, var den

pågældende ejendom allerede udlagt til erhvervsformål, og

lokalplanens formål, hvorefter området skulle anvendes til

erhvervsvirksomhed, var hermed tilsyneladende allerede opfyldt.

På denne baggrund anmodede tilsynsrådet i brevet af 11. juni

1999 Farsø Kommunalbestyrelse om en redegørelse for baggrunden

for, at kommunalbestyrelsen var af den opfattelse, at arealet kunne

være eksproprieret i henhold til planlovens bestemmelser.

Tilsynsrådet oplyste endvidere, at den kommunale styrelseslovs § 32

foreskriver, at dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af

fast ejendom skal underskrives af kommunalbestyrelsens formand eller

næstformand og en person, der er bemyndiget dertil af

kommunalbestyrelsen.

Under henvisning til, at det alene var kommuneingeniør XX, der

havde underskrevet salgsaftalen mellem Farsø Kommune og firma Z

vedrørende matr. nr. A samt de øvrige salgsaftaler, som

tilsynsrådet havde modtaget, anmodede tilsynsrådet om at modtage

kommunalbestyrelsens redegørelse for, hvorfor

borgmesterens/viceborgmesterens underskrift ikke var på de

pågældende salgsdokumenter. Tilsynsrådet anmodede endvidere

om en kopi af den bemyndigelse, der måtte være givet

kommuneingeniøren til at underskrive salgsaftaler.

I brev af 5. juli 1999 til Farsø Kommunalbestyrelse meddelte

Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt efter anmodning fra

kommunalbestyrelsen bl.a. følgende vedrørende baggrunden for de

i brevet af 11. juni 1999 stillede spørgsmål:

"Problemstillingen er bl.a. den, at en kommune i almindelighed ikke

må opkøbe jord med henblik på at sælge til en

bestemt virksomhed. Efter tilsynsrådets opfattelse kan en kommune dog

godt købe og sælge i det omfang kommunen har hjemmel til at

foretage en tilsvarende disposition gennem ekspropriation og videresalg.

Den retsopfattelse, som kommunen gav udtryk for under mødet den 9.

marts 1999, hvorefter en "kommune altid med hjemmel i planloven kan

ekspropriere, såfremt det er nødvendigt for en enkelt virksomhed

at udvide", er imidlertid forkert. Forholdet er nærmere det modsatte,

nemlig at en kommune ikke kan ekspropriere blot for at hjælpe en

virksomhed til udvidelsesmuligheder.

Som nævnt spurgte tilsynsrådet den 16. februar 1999

Farsø Kommune om dispositionen udelukkende var foretaget med det

formål at spare bestemte virksomheder for et tilslutningsbidrag.

Kommunens meget kortfattede besvarelse af dette spørgsmål i

skrivelsen af 19. april 1999 betyder, at tilsynsrådet ikke på det

foreliggende grundlag kan afgøre, om betingelserne efter planlovens §

47 er opfyldt, hvorfor tilsynsrådet ved skrivelse af 11. juni 1999 har

henledt kommunens opmærksomhed på bestemmelsens indhold og

anmodet kommunen om en redegørelse for, hvorfor kommunen finder, at

kommunen kunne have eksproprieret arealerne i stedet for at købe

dem.

Efter tilsynsrådets opfattelse har spørgsmålet om,

hvorvidt kommunen kunne have eksproprieret arealerne til fordel for firma Z

også betydning for spørgsmålet om, hvorvidt kommunen kan

sælge til firma Z uden offentligt udbud."

Den 12. august 1999 meddelte Farsø Kommunalbestyrelse

Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt, at det lå inden for

kommunalfuldmagtens rammer at erhverve jord med det formål at

sælge det som erhvervsgrund, at medvirke til fastholdelse af

eksisterende virksomheder i kommunen samt at skabe nye arbejdspladser.

Kommunalbestyrelsen henviste desuden til, at kommunens salg af arealer til

firma X og til firma Z var omfattet af undtagelsen i

udbudsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, som fortolket i

Indenrigsministeriets vejledning af 20. juni 1991. Kommunalbestyrelsen

henviste i den forbindelse til, at der var tale om et mageskifte, samt at et

offentligt udbud ville have været en hindring for realisering af

handlerne.

Vedrørende spørgsmålet om underskriftkompetence i

forbindelse med kommunens køb og salg af fast ejendom oplyste

kommunalbestyrelsen, at lederen af den afdeling, hvorunder grundsalg

hører, efter en mangeårig uskreven praksis kan underskrive

slutsedler på godkendte vilkår.

Tilsynsrådet afgav herefter den 17. december 1999 en udtalelse i

sagen. I udtalelsen er bl.a. anført følgende:

"Ekspropriation i henhold til planlovens § 47.

Såfremt Farsø Kommune lovligt kunne have eksproprieret

det pågældende areal, er det tilsynsrådets opfattelse, at

det også ville have været lovligt for kommunen at indgå en

aftale med Farsø Maskinværksted om køb af det

pågældende areal.

Det fremgår af sagen, at lokalplan nr. 87 er gældende for

området. Lokalplanen blev endeligt vedtaget i Farsø

Kommunalbestyrelse den 10. december 1997.

I følge lokalplanens § 3 gælder følgende

anvendelsesbegrænsning for området:

"... må kun anvendes til industri- og større

værkstedsvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirksomhed samt

lignende, hvortil der ikke skal stilles specielle krav af hensyn til det

omgivende miljø."

§ 47 i Planloven (lov nr. 388 af 1991, på tidspunktet for

overdragelserne senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 563 af

30. juni 1997) har følgende ordlyd:

"Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører

private eller private rettigheder over fast ejendom, når

ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for at sikre

gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen

eller for virkeliggørelse af en lokalplan eller en

byplanvedtægt."

Det fremgår således af ovennævnte bestemmelse, at en

kommune kan ekspropriere fast ejendom. I henhold til praksis kan en

sådan ekspropriation under de nævnte betingelser formentlig

også foretages til fordel for en bestemt virksomhed.

Imidlertid forudsætter en sådan ekspropriation, at den er af

væsentlig betydning for at sikre virkeliggørelsen af kommuneplan

eller lokalplan.

Farsø Kommunalbestyrelse har ikke - trods opfordring hertil fra

tilsynsrådet - sandsynliggjort, at ovennævnte betingelser for at

foretage ekspropriation var til stede. Tilsynsrådet er herefter mest

tilbøjelig til at mene, at der ikke i den konkrete sag var nogen

ekspropriationsmulighed.

Erhvervelse af arealet med henblik på videresalg

Det fremgår af sagen, at Farsø Kommune har opkøbt

et areal fra firma X for herefter straks at iværksætte en

jordoverdragelse til Firma Z

Spørgsmålet om, hvorvidt det er lovligt for en kommune, at

optræde som ejendomsformidler, er reguleret af almindelige

kommunalretlige grundsætninger.

Det er en lovlig kommunal opgave at forsyne borgere i kommunen med jord

ved bl.a. udstykning og byggemodning, herunder også tilvejebringelse af

erhvervsjord. Når en kommune varetager kommunalpolitiske mål med

dispositioner vedrørende jordforsyningen, er den dog undergivet de

almindelige regler i kommunalfuldmagten om, at foranstaltninger skal

være neutrale i forhold til den private erhvervssektor, se hertil bl.a.

Erik Harder i "Dansk kommunalforvaltning II", 1987 2. omarbejdede udgave side

149 ff.

Det er herefter tilsynsrådets opfattelse, at Farsø Kommune

ikke lovligt kunne opkøbe en del af matr. nr. A idet dette areal

allerede var udstykket, og hermed allerede indgik i kommunens

jordforsyninger. Denne disposition er således ikke omfattet af

kommunens adgang i henhold til de kommunalretlige grundsætninger, til

at forsyne kommunes borgere med jord, hvorfor det ikke var lovligt, at

Farsø Kommune optrådte som ejendomsformidler i forhold til

parterne.

Salg og magelæg uden offentligt udbud og uden samtykke:

I henhold til § 68 i lov om kommuners styrelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 810 af 28. oktober 1999, må salg af

kommunens faste ejendomme ikke ske uden forudgående offentligt udbud.

Indenrigsministeriet har ved bekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991

om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme fastsat

nærmere regler herom.

I henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 1 og 2, kan offentligt

udbud undlades i specifikt anførte situationer. Ingen af de i

bestemmelsen anførte muligheder er relevante i den konkrete sag.

Farsø Kommunes eneste mulighed for lovligt at foretage mageskifte

eller salg uden forudgående offentligt udbud var herefter at opnå

tilsynsrådets samtykke hertil i henhold til bekendtgørelsens §

2, stk. 3, der har følgende ordlyd:

"Endvidere kan offentligt udbud med tilsynsrådets samtykke undlades

ved mageskifte, eller hvor der foreligger særlige forhold, der kan

begrunde en undladelse af offentligt udbud."

Denne undtagelsesbestemmelse anvendes kun i særlige tilfælde,

navnlig hvor det må antages på den ene side, at kravet om

offentligt udbud vil kunne lægge hindringer i vejen for salget og

på den anden side, at offentligt udbud ikke vil kunne fremkalde

højere købstilbud.

Som eksempler på tilfælde, der afhængigt af de konkrete

omstændigheder vil kunne begrunde en undladelse af offentligt udbud,

kan nævnes salg til en virksomhed af en naboejendom med henblik

på udvidelse af virksomheden og salg til erhvervsbyggeri, hvor der

foreligger et tilbud om køb af en bestemt ejendom, der som

følge af dens beliggenhed, dens anvendelsesmuligheder eller andre

forhold er af særlig betydning for den pågældende

tilbudsgiver.

Tilladelse til undladelse af offentligt udbud kan dog kun gives under den

forudsætning, at der er tale om salg til markedspris.

Endvidere skal tilsynsrådet bemærke, at der ikke er hjemmel

til, at tilsynsrådet efterfølgende giver sit samtykke til, at en

handel blev gennemført uden offentligt udbud.

Farsø Kommune havde ikke opnået tilsynsrådets samtykke,

da handlen blev gennemført i december 1998, og kommunen handlede

derfor efter tilsynsrådets opfattelse dermed klart ulovligt.

Ydermere har Farsø Kommunes borgmester, kommunaldirektør og

kommuneingeniør på mødet den 9. marts 1999 på

Aalborg Slot overfor tilsynsrådets formand bekræftet, at kommunen

inden handlen var fuldt bekendt med reglerne på området, men at

kommunen ikke ønskede at afvente tilsynsrådets samtykke.

Kommuneingeniørens underskriftskompetence

Det fremgår af sagen, at det alene er kommuneingeniør XX,

der har underskrevet salgsaftalen. ...

Bestemmelsen i § 32 i den kommunale styrelseslov har følgende

ordlyd:

"Dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast

ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser

skal underskrives af kommunalbestyrelsens formand eller næstformand

(næstformænd) og en person, der er bemyndiget dertil af

kommunalbestyrelsen."

Tilsynsrådet skal herved slå fast, at der ikke i bestemmelsen

i § 32 er overladt kommunalbestyrelsen mulighed for at delegere

underskriftskompetencen fra borgmesteren eller viceborgmesteren til formanden

for et stående udvalg - i dette tilfælde teknisk udvalg.

Det forhold, at den pågældende praksis har været fulgt i

en mangeårig periode, har ikke betydning for bedømmelse af

sagen, idet en delegation som den foreliggende under alle

omstændigheder er i strid med § 32 i styrelsesloven.

Tilsynsrådet er således af den opfattelse, at den praksis, der

har udviklet sig i Farsø Kommune, skal bringes til ophør

straks, idet den er klart ulovlig og i strid med reglerne i den kommunale

styrelseslov.

Tilsynsrådet skal således anmode om at blive orienteret om,

hvad kommunen agter at foretage i den anledning."

Tilsynsrådets udtalelse omfattede endvidere spørgsmålet

om eventuel påtale mod medlemmer af Farsø Kommunalbestyrelse i

medfør af den kommunale styrelseslovs § 61 c.

Den 21. januar 2000 sendte Farsø Kommunes borgmester H.O.A.

Kjeldsen tilsynsrådet et juridisk responsum af 18. januar 2000

udarbejdet af advokat Mogens Heide-Jørgensen.

I advokat Mogens Heide-Jørgensens responsum var bl.a. anført

en række betragtninger vedrørende erhvervelse af det omhandlede

areal med henblik på videresalg til firma Z. Det var således

bl.a. anført i responsummet, at retsstillingen vedrørende

kommuners dispositioner over fast ejendom er den, at kommuner kan købe

og sælge jord med henblik på at opnå en avance, ligesom det

kan ske som et led i kommunens erhvervspolitik. Endvidere var det

anført, at Farsø Kommune i det foreliggende tilfælde

havde fulgt en fremgangsmåde, der er udbredt blandt en række

kommuner. Der var i den forbindelse henvist til, at det er fast praksis, at

kommunerne indgår aftaler med købere af udstykkede arealer om

tilbagesalg til kommunen, når det er et hensigtsmæssigt led i

kommunens jord- eller erhvervspolitik.

Endvidere blev der i responsummet givet udtryk for, at det ikke - som

angivet i tilsynsrådets udtalelse af 17. december 1999 - var relevant

at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en kommune kan

optræde som ejendomshandler eller -formidler, idet Farsø Kommune

ikke generelt havde tilsigtet dette.

For så vidt angår spørgsmålet om hjemmel til

ekspropriation af det areal, som firma X solgte til Farsø Kommune - en

del af matr.nr. A - anførtes det i responsummet, at ekspropriation

rent faktisk ikke har fundet sted, og at spørgsmålet derfor var

rent hypotetisk.

Vedrørende spørgsmålet om tilsynsmyndighedens hjemmel

til at meddele samtykke til, at en handel gennemføres uden offentligt

udbud, efter at handlen er gennemført, var der i responsummet henvist

til kommunaltilsynets praksis indtil 1981 for administration af den indtil da

gældende regel om approbation af ejendomshandler. Det var i den

forbindelse anført, at det efter praksis ikke var ualmindeligt, at

tilsynsmyndigheden meddelte efterfølgende approbation af

ejendomshandler.

Om kommuneingeniørens underskriftskompetence var der i responsummet

givet udtryk for uenighed i, at kommunens praksis er klart ulovlig,

således som tilsynsrådet havde udtalt. Til støtte herfor

var det anført, at den kommunale styrelseslovs § 32 er en ekstern

legitimationsregel, ikke en regel om interne arbejdsgange i en kommune, at

Farsø Kommunes praksis ikke angik dokumenter, der skal tinglyses, samt

at kommunen gennem årene ikke havde haft sådanne

erfaringer med underskriftspraksis, at man havde ønsket at ændre

denne. Det var endvidere gjort gældende, at Farsø Kommunes

praksis var en lokal retssædvane, der har modificeret § 32.

Endvidere indeholdt responsummet en række bemærkninger til

tilsynsrådets udtalelse vedrørende

kommunalbestyrelsesmedlemmernes ansvar.

Den 14. februar 2000 meddelte Farsø Kommunalbestyrelse

Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt, at kommunalbestyrelsen erkendte, at

den havde tilsidesat styrelseslovens § 68, idet tilsynsrådets

afgørelse ikke forelå på tidspunktet for salget.

Kommunalbestyrelsen anførte endvidere, at man fandt, at sagen var

omfattet af undtagelsen i udbudsbekendtgørelsens § 2, stk. 3,

således at dispensationen ville være givet efterfølgende.

Kommunalbestyrelsen oplyste endvidere, at man umiddelbart var enig i den

juridiske vurdering af sagens øvrige aspekter, som advokat Mogens

Heide-Jørgensen havde givet udtryk for i det oven for nævnte

responsum af 18. januar 2000.

Under henvisning til den forskel, der var i retsopfattelsen mellem advokat

Mogens Heide-Jørgensens responsum og tilsynsrådets udtalelse af

17. december 1999, oplyste kommunalbestyrelsen endvidere, at

kommunalbestyrelsen havde besluttet at forelægge sagen for

Indenrigsministeriet.

Den 14. februar 2000 anmodede Farsø Kommunalbestyrelse om

Indenrigsministeriets stillingtagen til den retsopfattelse, som

tilsynsrådet havde udtrykt i sagen.

Den 14. april og 16. juni 2000 henholdt Tilsynsrådet for

Nordjyllands Amt sig over for Indenrigsministeriet til udtalelsen af 17.

december 1999. For så vidt angår spørgsmålet om

eventuel påtale mod medlemmer af Farsø Kommunalbestyrelse i

medfør af den kommunale styrelseslovs § 61 c meddelte

tilsynsrådet den 16. juni 2000 Indenrigsministeriet, at rådet

havde truffet beslutning om, at der ikke skulle begæres påtale.

Tilsynsrådet sendte samtidig Indenrigsministeriet et notat af 13.

marts 2000 fra tilsynsrådets sekretariat, der indeholdt en række

bemærkninger til advokat Mogens Heide-Jørgensens responsum af

18. januar 2000.

I notatet anføres, at en kommunes erhvervelse af en fast ejendom

efter tilsynsrådets opfattelse er betinget af, at der med købet

varetages et lovligt kommunalt formål.

Til advokat Mogens Heide-Jørgensens bemærkninger

vedrørende spørgsmålet om Farsø Kommunes mulighed

for at have eksproprieret en del af matr.nr. A er bl.a. anført i

tilsynsrådets sekretariats notat, at baggrunden for, at

tilsynsrådet behandlede spørgsmålet herom var, at

Farsø Kommune havde hævdet, at den kunne have foretaget en

ekspropriation af arealet med henblik på overdragelse til firma Z. Det

fremgår, at tilsynsrådets opfattelse er, at kommunen kan

købe og sælge jord uden iagttagelse af styrelseslovens § 68, i

det omfang, kommunen kan ekspropriere jorden til fordel for en

køber.

Til advokat Mogens Heide-Jørgensens bemærkninger om

tilsynsrådets hjemmel til at meddele samtykke til, at en handel

gennemføres uden offentligt udbud, efter at handlen er

gennemført, er bl.a. anført i tilsynsrådets sekretariats

notat, at i det omfang, en kommune sælger en ejendom uden offentligt

udbud eller forudgående samtykke fra tilsynsmyndigheden, giver det ikke

nogen mening efter salget at rejse spørgsmålet om, hvorvidt der

kan meddeles et samtykke, idet salget har fundet sted.

Den 6. juli 2000 sendte Farsø Kommunalbestyrelse

Indenrigsministeriet et notat af 5. juli 2000 udarbejdet af advokat Mogens

Heide-Jørgensen. Notatet indeholder en række bemærkninger

til tilsynsrådets sekretariats ovenfor nævnte notat af 13. marts

2000. Vedrørende spørgsmålet om ekspropriation i henhold

til planlovens § 47 stilles der i Mogens Heide-Jørgensens notat

spørgsmålstegn ved, om styrelseslovens § 68 kan fraviges,

når der eksisterer en adgang til ekspropriation efter planlovens § 47,

og det anføres, at dersom tilsynsrådet var af en sådan

opfattelse, burde der være indhentet en vejledende udtalelse om

adgangen til ekspropriation fra vedkommende ministerium.

Vedrørende tilsynsmyndighedens hjemmel til at meddele samtykke til,

at en handel gennemføres uden offentligt udbud, efter at handlen er

gennemført, er det endvidere anført i notatet, at

lovliggørelse kunne være sket ved tilsynsrådets

erklæring om, at det skete salg uden udbud ikke var lovligt, men at

tilsynsrådet ville have givet samtykke, hvis ansøgning var

indgivet inden salgstidspunktet.

Ved brev af 18. august 2000 oplyste Tilsynsrådet for Nordjyllands

Amt, at man ikke fandt tilstrækkelig anledning til at fremkomme med

bemærkninger til det, som advokat Mogens Heide-Jørgensen havde

anført.

Indenrigsministeriet har den 20. april 2001 til brug for behandlingen af

sagen anmodet Miljø- og Energiministeriet om en udtalelse om, hvorvidt

Farsø Kommune efter Miljø- og Energiministeriets opfattelse med

hjemmel i planloven ville have haft mulighed for at ekspropriere den del af

matr. nr. A, Farsø by, Farsø, som kommunen købte af

firma X, således som det fremgår af udkastet til

købsaftalen for arealet.

Miljø- og Energiministeriet har ved brev af 17. maj 2001 afgivet en

udtalelse, som vedlægges i kopi, hvoraf bl.a. følgende

fremgår:

"I sagen fra Farsø er det omhandlede areal videresolgt med henblik

på bebyggelse, som skal være i overensstemmelse med de generelle

bestemmelser for bebyggelse i lokalplanens område 1, men der er ingen

bestemmelser om det konkrete byggeri i lokalplanen, som gør det

nødvendigt at gennemføre denne bebyggelse for at

virkeliggøre lokalplanen.

Det er derfor Landsplanafdelingens vurdering, at betingelserne for

ekspropriation af det omhandlede areal ikke var til stede."

Indenrigsministeriets udtalelse:

Det tilsyn, som de kommunale tilsynsmyndigheder - Indenrigsministeriet

og de for hvert amt nedsatte tilsynsråd - udøver over for

kommunerne, er et retligt tilsyn. Tilsynet omfatter kun

spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af

lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger, jf. § 47 og

§ 61 i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 629 af 29.

juni 2001).

De kommunale tilsynsmyndigheder kan ikke tage stilling til, om kommunernes

sagsbehandling er rimelig eller hensigtsmæssig, eller til

spørgsmål vedrørende skønsudøvelsen,

så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er

fastsat i lovgivningen.

Indenrigsministeriet er ikke almindelig klageinstans i forhold til

tilsynsrådene, men ministeriet fører tilsyn med, at

tilsynsrådene ikke tilsidesætter lovgivningen, og at

tilsynsrådenes udtalelser ikke er udtryk for en urigtig retsopfattelse

eller hviler på et urigtigt faktisk grundlag, jf. § 61 a i lov om

kommunernes styrelse.

Indenrigsministeriet har i sagen fundet grundlag for at vurdere

følgende spørgsmål:

1. Overholdelse af reglerne om offentligt udbud i forbindelse med

kommunens salg af arealer til firma X og til firma Z

2. Forholdet til kommunalfuldmagtsreglerne.

3. Prisfastsættelsen ved ekspropriation og efterfølgende

videresalg af en del af matr.nr. C, Farsø by, til firma X.

4. Overholdelse af reglerne om underskriftskompetence i sager om

køb og salg af fast ejendom m.v.

Farsø Kommunalbestyrelses klage af 14. februar 2000 omfatter

endvidere Tilsynsrådet for Nordjyllands Amts udtalelse af 17. december

1999 vedrørende spørgsmålet om eventuel påtale mod

medlemmer af Farsø Kommunalbestyrelse i medfør af den kommunale

styrelseslovs § 61 c.

Indenrigsministeriet har imidlertid ikke vurderet dette

spørgsmål, idet Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt

efterfølgende i brev af 16. juni 2000 har truffet beslutning om, at

der ikke skal begæres påtale mod medlemmer af Farsø

Kommunalbestyrelse i medfør af den kommunale styrelseslovs § 61 c. Det

tilføjes, at det følger af § 61 c, stk. 2, 2. pkt., at et

tilsynsråds afgørelse om at begære påtale ikke kan

indbringes for indenrigsministeren.

Ad 1) Overholdelse af reglerne om offentligt udbud i forbindelse med

kommunens salg af arealer til firma X og til firma Z

§ 68, stk. 1, i den kommunale styrelseslov har følgende

ordlyd:

"Salg af kommunens faste ejendomme må ikke ske uden

forudgående offentligt udbud. Indenrigsministeriet kan fastsætte

regler om fremgangsmåden ved offentligt udbud samt regler om, at visse

salg kan ske uden forudgående offentligt udbud."

Formålet med reglerne om offentligt udbud i forbindelse med salg af

kommunale ejendomme er at sikre, at offentligheden får kendskab til, at

kommunale ejendomme er udbudt til salg, og at alle derved på lige fod

får mulighed for at komme i betragtning som købere af en

kommunal ejendom. Muligheden for købstilbud fra en bredere kreds vil

også kunne føre til, at der opnås de for kommunen bedste

købstilbud. Desuden vil kommunen kunne sikre sig imod en kritik af, at

der ved et ejendomssalg skulle være sket en usaglig begunstigelse af

køber.

I henhold til § 68, stk. 1, er der i Indenrigsministeriets

bekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991 fastsat nærmere regler

om offentlige udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

Bekendtgørelsens § 2, stk. 3, har følgende ordlyd:

"Med tilsynsmyndighedens samtykke kan offentligt udbud ved salg af

kommunens faste ejendomme undlades ved mageskifter samt ved salg, hvor der i

øvrigt foreligger særlige forhold, der kan begrunde en

undladelse."

Det fremgår af sagens akter, at Farsø Kommunes salg af en del

af matr. nr. D og en del af matr. nr. C, begge Farsø by, til firma X

og salg af en del af matr. nr. A, en del af matr. nr. B og en del af matr.

nr. C, alle Farsø by, til firma Z blev gennemført uden

forudgående offentlige udbud, og uden at tilsynsrådet forinden

salget havde meddelt dispensation i medfør af § 2, stk. 3, i

udbudsbekendtgørelsen.

Indenrigsministeriet er på den baggrund enigt med Tilsynsrådet

for Nordjyllands Amt i, at Farsø Kommunalbestyrelse tilsidesatte den

kommunale styrelseslovs § 68, stk. 1, ved at sælge de omhandlede

arealer uden forudgående offentlige udbud og uden, at

tilsynsrådet forinden salget havde meddelt dispensation.

Ad 2) Forholdet til kommunalfuldmagtsreglerne

Spørgsmålet om kommuners adgang til at erhverve fast

ejendom er ikke generelt reguleret i den skrevne lovgivning. En kommunes

adgang hertil skal derfor afgøres efter almindelige kommunalretlige

grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse -

kommunalfuldmagtsreglerne - samt efter offentligretlige

retsgrundsætninger om saglighed i forvaltningen.

Det er antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den

juridiske litteratur, at det efter almindelige kommunalretlige

grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse som udgangspunkt ikke er

en lovlig kommunal opgave at drive handel med fast ejendom. En kommune kan

således som udgangspunkt ikke erhverve fast ejendom med henblik

på at opnå fortjeneste ved videresalg.

En kommune kan dog efter de nævnte grundsætninger erhverve

fast ejendom med henblik på at varetage kommunale formål,

herunder plan- og miljømæssige formål. Det er i den

forbindelse antaget, at en kommune kan erhverve jord med henblik på at

sikre et tilstrækkeligt udbud af byggemodne erhvervsgrunde i kommunen.

Se herved Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning II, Opgaver, 1987, side 149

ff, Poul Carstensen, Kommunerne og erhvervspolitikken, 1993, s. 91,

Betænkning nr. 1153/1988, Kommunerne og erhvervspolitikken, side 85,

Jens Garde og Jørgen Mathiassen, Kommunalret, 1991, side 31 og 50,

Martin Basse og Oluf Jørgensen, Kommunalt Folkestyre, 2. udg. 1994, s.

94 f, samt Karsten Loiborg i Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret,

1994, side 467 f. Se endvidere Mogens Heide-Jørgensen, Den kommunale

Interesse, 1993, side 67 f og side 92 ff, der dog forholder sig kritisk over

for ovennævnte udgangspunkt.

En kommunes adgang til uden lovhjemmel at gennemføre

foranstaltninger antages herudover at være begrænset af, hvad der

traditionelt betegnes som et "almennyttekriterium". Dette kriterium

indebærer, at en kommune som udgangspunkt kun kan gennemføre

foranstaltninger, der kommer en bredere kreds af kommunens borgere til gode.

En kommune kan derfor normalt ikke uden lovhjemmel gennemføre

foranstaltninger, som udelukkende eller i det væsentlige er motiveret i

varetagelsen af individuelle interesser hos enkeltpersoner eller enkelte

virksomheder. Det vil således ikke være lovligt for en kommune at

erhverve et areal med det formål at begunstige enkeltpersoner eller

enkelte virksomheder. Hvor der i øvrigt er et lovligt kommunalt

formål, indebærer den omstændighed, at virkningen af en

kommunal disposition er til fordel for en enkelt person eller virksomhed,

ikke i sig selv, at den pågældende disposition bliver

ulovlig.

På baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger må

Indenrigsministeriet lægge til grund, at formålet med

Farsø Kommunes erhvervelse af en del af matr. nr. A og en del af

matr. nr. B var at fremme en bestemt erhvervsvirksomheds ( firma Z ) mulighed

for at udvide virksomhedens arealer, og at kommunen i forbindelse hermed

varetog et tilsvarende ønske fra en anden erhvervsvirksomhed (firma

X), der samme år havde kontaktet kommunen vedrørende et

ønske om at erhverve mere facadeareal i samme niveau, som

virksomhedens hidtidige bygninger.

Indenrigsministeriet har herved lagt vægt på, at firma Z i

1998 rettede henvendelse til Farsø Kommune og meddelte denne, at

virksomheden havde et akut behov for et yderligere areal til udvidelse af den

eksisterende fabrik, at kommunen på den baggrund vedtog et tillæg

til kommuneplanen, som udvidede det eksisterende industriområde og

erhvervede arealerne, som var omfattet af denne udvidelse ved ekspropriation,

at Farsø Kommune samme år købte arealerne en del af matr.

nr. A af firma X og en del af matr. nr. B af firma Y, der efter

lokalplanen allerede var udlagt til industriformål, og straks derefter

videresolgte arealerne til firma Z, at det af beslutningsprotokollen fra

kommunalbestyrelsesmødet den 9. december 1998 fremgår, at firma

X som betingelse for salget til kommunen betingede sig at kunne købe

nogle grundstykker, der var ejet af henholdsvis person Y og person Z (en del

af matr. nr. D og en del af matr. nr. C), og at kommunen på den

baggrund eksproprierede de nævnte jordstykker og straks derefter solgte

dem til firma X.

Det fremgår af sagen, at Farsø Kommune over for

tilsynsrådet har oplyst, at kommunens medvirken i de nævnte

transaktioner endvidere var begrundet i et ønske om, at handlerne blev

fremskyndet. Baggrunden herfor var, at firma Z herved kunne erhverve arealet

inden årsskiftet 1998-99, hvor nogle ændrede regler om betaling

for tilslutning til spildevandsanlæg trådte i kraft. Derved kunne

virksomheden opnå en relativ besparelse på 200.000 kr. i

kloaktilslutningsbidrag.

Ingen af disse formål kan efter Indenrigsministeriets opfattelse

anses for lovlige efter kommunalfuldmagtsreglerne og almindelige

forvaltningsretlige grundsætninger. Det bemærkes herved, at det

efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke udgør et sagligt

formål for en kommune at medvirke til, at en virksomhed kan undgå

betaling af en offentlig afgift. Det bemærkes også, at det efter

ministeriets opfattelse ikke kan tillægges betydning for de omhandlede

købs berettigelse, at Farsø Kommune samtidig gennem

udarbejdelse af plantillæg og ekspropriation udvidede kommunens

industriområde. Dette følger allerede af, at udvidelsen af

industriarealet kunne være gennemført, uden at kommunen havde

deltaget i de nævnte ejendomshandler.

Sammenfattende er Indenrigsministeriet således enigt med

Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt i, at det ikke var lovligt, at

Farsø Kommune købte en del af matr. nr. A og straks herefter

videresolgte arealet til firma Z. Indenrigsministeriet finder endvidere, at

det samme gør sig gældende for så vidt angår

kommunens køb og videresalg af en del af matr. nr. B.

Det tilføjes, at Indenrigsministeriet ligesom tilsynsrådet er

af den opfattelse, at i det omfang Farsø Kommune havde haft mulighed

for at ekspropriere matr. nr. A i medfør af planlovens § 47 -

således som det er forudsat i købsaftalen vedrørende det

pågældende areal - ville kommunalfuldmagtsreglerne ikke i sig

selv være til hinder for de omhandlede køb. Efter denne

bestemmelse kan kommunalbestyrelsen bl.a. ekspropriere fast ejendom, der

tilhører private, når ekspropriationen vil være af

væsentlig betydning for at sikre virkeliggørelsen af en

lokalplan.

Indenrigsministeriet finder imidlertid - på samme måde som

tilsynsrådet - at der ikke var en sådan adgang til at foretage

ekspropriation. Ministeriet har herved navnlig lagt vægt på, at

der var tale om, at kommunen af en erhvervsvirksomhed købte et areal,

der efter lokalplanen allerede var udlagt til industriformål, for

umiddelbart derefter at afhænde dette til en anden erhvervsvirksomhed,

der ligeledes ville anvende jordstykket til et industrimæssigt

formål, og at det nødvendighedskrav, der stilles i forbindelse

med ekspropriation efter bestemmelsen, dermed ikke var opfyldt. Der henvises

herom til planloven med kommentarer af Anne Birte Boeck, 1996, side 277 f.

Det bemærkes herved også, at Miljø- og Energiministeriet i

sin udtalelse af 17. maj 2001 til Indenrigsministeriet har givet udtryk for

den samme retsopfattelse.

Ad 3) Prisfastsættelsen ved ekspropriation og

efterfølgende videresalg af en del af matr.nr. C, Farsø by, til

firma X.

Indenrigsministeriet har i forbindelse med behandlingen af sagen

konstateret, at der ved ekspropriationen af en del af matr. nr. C og det

umiddelbart efterfølgende salg af arealet til firma X er

pådraget kommunen et tab på 47.550 kr.

Det hænger sammen med, at prisen for det areal på 13.902 m²,

som firma X købte af kommunen, var identisk med prisen for det noget

mindre areal på 9.556 m², som kommunen samtidig købte af firma

X. Prisen for begge arealer var ganske vist fastsat ud fra en grundpris

på 25 kr. pr. m². Imidlertid var der i forhold til denne grundpris

foretaget et fradrag for ulemper m.v. som følge af beplantning

på 47.550 kr. i prisen for det areal, som kommunen solgte til

maskinværkstedet. De i sagen foreliggende oplysninger giver ikke

grundlag for at vurdere, om dette fradrag var sagligt begrundet i de angivne

forhold. Det må imidlertid konstateres, at ekspropriationserstatningen

for arealet den 30. december 1998 - dagen før det blev videresolgt til

firma X - tillige var fastsat til 25 m², men uden fradrag i prisen, og at der

således er pådraget kommunen et tab på 47.550 kr.

De i sagen foreliggende oplysninger giver ikke grundlag for at vurdere, om

den nævnte sum har karakter af en støtte til firma X eller til

ejeren af det eksproprierede areal. Efter kommunalfuldmagtsreglerne er det

imidlertid ikke tilladt at begunstige enkelte personer, hvorfor det ikke har

betydning for den samlede vurdering af lovligheden af

prisfastsættelsen, hvem af parterne, der er begunstiget i forbindelse

hermed. I begge tilfælde vil kommunen have lidt et tab, uden at der er

tale om varetagelse af et lovligt kommunalt formål.

§ 61, stk. 3, i den kommunale styrelseslov har følgende ordlyd:

"Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan anlægge erstatningssag mod et

kommunalbestyrelsesmedlem, som er ansvarlig for, at kommunen er

påført et tab."

Betingelsen for, at et kommunalbestyrelsesmedlem kan idømmes

erstatningspligt over for kommunen er, at det pågældende medlem

har udvist en uforsvarlig adfærd, som kan tilregnes medlemmet som

forsætlig eller uagtsom, og at der som en forudselig følge heraf

er opstået et tab for kommunen.

Indenrigsministeriet finder ikke grundlag for at anmode tilsynsrådet

om at undersøge, om der er anledning til at anlægge

erstatningssag. Det skyldes, at ministeriet på baggrund af de i sagen

foreliggende oplysninger finder, at der ikke er grundlag for at antage, at

tabet kan tilregnes de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer som

forsætligt eller uagtsomt. Ministeriet har herved særligt lagt

vægt på, at den af kommunalbestyrelsen godkendte

beslutningsprotokol fra kommunalbestyrelsens møde den 9. december 1998

alene indeholder en overordnet skitsering af de i sagen omhandlede

køb, salg og ekspropriationer. Prisfastsættelsen i forbindelse

med de omhandlede transaktioner fremgår således ikke af

beslutningsprotokollen.

Indenrigsministeriet foretager sig herefter ikke yderligere

vedrørende dette spørgsmål.

Ad 4) Overholdelse af reglerne om underskriftskompetence i sager om

køb og salg af fast ejendom m.v.

Den kommunale styrelseslov § 32, stk. 1, har følgende

ordlyd:

"Dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast

ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser

skal underskrives af kommunalbestyrelsens formand eller næstformand

(næstformænd) og en person, der er bemyndiget dertil af

kommunalbestyrelsen."

Bestemmelsen regulerer ikke kompetencen til at træffe beslutninger

om de omhandlede retshandler. Bestemmelsen er alene en legitimationsregel og

har ikke betydning for spørgsmålet om gyldigheden af en

gennemført retshandel.

Den person, der skal underskrive sammen med borgmesteren eller

viceborgmesteren, skal være personligt udpeget af kommunalbestyrelsen.

Det er ikke tilstrækkeligt, at beføjelsen er tildelt indehaveren

af en bestemt stilling.

Bestemmelsen vedrører dokumenter vedrørende kommunens

køb og salg af fast ejendom, dvs. slutsedler og skøder,

herunder påtegninger på skøder.

Der kan henvises til den kommenterede kommunale styrelseslov, 2000, side

152.

Indenrigsministeriet er enigt med Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt

i, at Farsø Kommunalbestyrelse tilsidesatte den kommunale

styrelseslovs § 32 derved, at alene kommuneingeniør XX underskrev en

række aftaler i forbindelse med Farsø Kommunes køb og

salg af fast ejendom.

Ministeriet har herved lagt vægt på, at kommuneingeniør

XX ikke var personligt bemyndiget til at underskrive dokumenter

vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, og at

købsaftalerne ikke tillige var underskrevet af kommunalbestyrelsens

formand eller næstformand.

Det forhold, at lederen af den afdeling, hvorunder grundsalg hører,

efter en mangeårig uskreven praksis kan underskrive slutsedler på

godkendte vilkår, kan efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke

føre til et andet resultat.

Indenrigsministeriet har ved kopi af dette brev orienteret

Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt om ministeriets opfattelse.

Det skal endvidere oplyses, at Indenrigsministeriet ved brev af d.d. har

henledt opmærksomheden hos Told- & Skatteregion Viborg på, at

Miljø- og Energiministeriet i udtalelsen af 17. maj 2001 ikke har

fundet, at betingelserne for ekspropriation var opfyldt i forbindelse med

Farsø Kommunes erhvervelse af matr.nr. A , Farsø by,

Farsø, fra firma X. Der vedlægges til orientering kopi af

Indenrigsministeriets brev af d.d. til Told- & Skatteregion Viborg.

Indenrigsministeriet foretager sig herefter ikke yderligere i sagen.

Med venlig hilsen

Niels Fenger

Lignende dokumenter