Spring til indhold

Retsinformation

Fortolkning af folkeskolelovens høringsbestemmelser i forbindelse med skolenedlæggelse.

FOU nr 1993.306UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fortolkning af folkeskolelovens høringsbestemmelser i

forbindelse med skolenedlæggelse.

Skolebestyrelsen A klagede

til mig over, at Undervisningsministeriets vejledning om proceduren ved en

skolenedlæggelse ikke indeholdt henvisning til § 23 i kommunalplanloven om

individuel underretning.

Af sagens akter fremgik det,

at X Byråd på et møde den 19. november 1990 vedtog et forslag om nedlæggelse

af

Y-skolen. Det fremgik af dagsordenen for mødet, at det forudsattes, at

forslaget blev distribueret gennem skolerne til samtlige hjem med skolebørn i

Y-by. X Byråd traf endelig afgørelse om nedlæggelse af Y-skolen på et møde

den

4. marts 1992.

Skolebestyrelsen rettede

henvendelse til Tilsynsrådet for Z Amt i skrivelser af 17. februar, 20.

februar

og 3. marts 1991 om forslaget. Skolebestyrelsen gjorde gældende, at kommunen

ikke havde fulgt den fremgangsmåde, der er fastsat i § 22, stk. 5, i

folkeskoleloven om nedlæggelse af skoler. Ifølge denne bestemmelse skal sager

om skolenedlæggelse behandles efter bestemmelsen om procedure for vedtagelse

af

lokalplaner i henhold til den dagældende lov om kommuneplanlægning. Efter

skolebestyrelsens opfattelse indebar henvisningen i § 22, stk. 5, til

kommuneplanloven, at også § 23 i kommuneplanloven om individuel underretning

til bl.a. ejere og lejere i ejendomme, der er omfattet af et

lokalplanforslag,

eller for hvem planen har væsentlig betydning, finder anvendelse. Bestyrelsen

fandt, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 22, stk. 5, måtte forstås

således,

Læs alt

at der skulle gives individuel underretning til forældrene til børn i den

skole, der påtænktes nedlagt.

I skrivelse af 8. marts 1992

udtalte byrådet efter anmodning fra tilsynsrådet bl.a. følgende:

"...

3. Undervisningsministeriets

vejledning af 14.11.1989 henviser ikke til bestemmelsen i paragraf 23 i

kommuneplanloven om individuelle underretninger.

...

Undervisningsministeriet,

folkeskoleafdelingens juridiske kontor, ved (...) har den 27.2.1991

telefonisk

bekræftet, at det er ministeriets opfattelse, at folkeskolelovens paragraf

22,

stk. 5, ikke omfatter en henvisning til paragraf 23 i kommuneplanloven,

hvorfor

ministeriets vejledning da heller ikke omfatter en henvisning til denne

bestemmelse om individuelle underretninger.

4. ... (kommunen) er enig med

undervisningsministeriet i den ovenfor under pkt. 3 nævnte opfattelse.

...

5. Det kan i øvrigt oplyses,

at kommunen lod trykke et særtryk på 1400 eksemplarer af Forslaget af

19.11.1990

og lod skolevæsenet foretage en fordeling heraf, således at samtlige forældre

med skolesøgende børn i (Y-by) og (K-by) via deres børn modtog et eksemplar

af

nedlæggelsesforslaget.

Den foreliggende klage

udspringer af, at nogle børn har glemt at aflevere forslaget til deres

forældre.

..."

I forbindelse med en

forelæggelse af ovennævnte skrivelse fra X Byråd for skolebestyrelsen blev

det

i skrivelse af 17. marts 1991 af B på forældrenes vegne bl.a. anført, at i

hvert fald én klasse ikke fik udleveret forslag til aflevering i hjemmet.

Tilsynsrådet traf afgørelse i

skrivelse af 22. marts 1991. Tilsynsrådet anførte bl.a.:

"Tilsynsrådet har

noteret sig, at Undervisningsministeriet, folkeskoleafdelingens juridiske

kontor har givet udtryk for, at det er ministeriets opfattelse af

folkeskolelovens § 22, stk. 5, ikke omfatter en henvisning til § 23 i

kommuneplanloven, samt at ministeriets vejledning er udformet i

overensstemmelse hermed. Tilsynsrådet finder ikke, at skulle tage stilling

til,

hvorvidt ministeriets vejledning er i overensstemmelse med ministeriets

lovgivning. Efter tilsynsrådets opfattelse har byrådet med rimelighed ved sin

behandling af sagen kunnet lægge vejledningen til grund og tilsynsrådet

finder

ikke grundlag for at statuere, at den af byrådet anvendte procedure (der ved

udsendelse af materialet til berørte skolebørn for så vidt angår individuel

underretning langt overstiger vejledningens minimumskrav) har været klart

ulovlig."

Skolebestyrelsen klagede til

mig over, at Undervisningsministeriets vejledning ikke indeholder henvisning

til § 23 i kommuneplanloven.

I en udtalelse af 1. juli

1991 uddybede Undervisningsministeriet baggrunden for ministeriets vejledning

nr. 159 af 14. november 1989.

"Ved affattelsen af

vejledningen indgik det i ministeriets overvejelser, om der var anledning til

at medtage bestemmelsen i kommuneplanlovens § 23 om underretning af brugere

og

lejere. Det var imidlertid ministeriets opfattelse, at der ikke var den

fornødne parallellitet imellem på den ene side forældre med børn i en skole,

der er besluttet nedlagt og på den anden side ejere, lejere og brugere af

ejendomme, der er omfattet af en lokalplan.

Det var ved denne vurdering

bl.a. afgørende for ministeriet, at kommuneplanlovens § 23 angiver

adresseløse

forsendelser som en mulig fremgangsmåde, hvilket indicerer, at kredsen af

høringsberettigede borgere kan afgrænses geografisk. Noget tilsvarende ville

ikke være muligt ved skolenedlæggelser, fordi den stigende anvendelse af frit

skolevalg betyder, at forældrene kan være bosat mange forskellige steder i en

kommune.

Hertil kommer de ikke

uvæsentlige administrative vanskeligheder og økonomiske merudgifter ved

opfyldelse af bestemmelsen i § 23 stk. 1, nr. 2 om underretning af brugere af

ejendomme uden for planens gyldighedsområde, idet denne bestemmelse i en sag

om

nedlæggelse af en eller flere skoler ofte vil medføre pligt til underretning

af

alle kommunens borgere.

Da der endvidere er en

særbestemmelse i folkeskolelovens §

39 a,

stk. 2, nr. 3 om høring af skolebestyrelsen, som hovedsagelig opfylder samme

formål som kommuneplanlovens § 23, fandt ministeriet ikke efter en samlet

vurdering anledning til at medtage bestemmelser om høring af ejere, brugere

og

lejere mv. i vejledningen.

..."

I min afsluttende skrivelse til

A udtalte jeg følgende:

"Bekendtgørelse af lov

om folkeskolen nr. 524 af 10. juli 1990 - folkeskoleloven - § 22 har følgende

ordlyd:

"

§ 22.

Ændringer i kommunens skolestruktur som følge af

skolenedlæggelse behandles efter bestemmelserne om procedure for vedtagelse

af

lokalplaner i henhold til lov om kommuneplanlægning."

Reglerne om vedtagelse af

lokalplaner fandtes indtil 1. januar 1992 i lov om kommuneplanlægning nr. 287

af 26. juni 1975 - kommuneplanloven - §§ 21-23. Kommuneplanloven bestemte, at

der skulle ske offentliggørelse af lokalplaner bl.a. i lokale dagblade

og/eller

ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen. § 23 indeholdt bl.a.

følgende bestemmelser:

"

§ 23

Samtidig med offentliggørelsen af forslaget skal

kommunalbestyrelsen give skriftlig underretning herom til:

ejerne af ejendomme, der er omfattet af planen, og

lejerne i og brugerne af disse ejendomme,

ejerne af ejendomme uden for planens gyldighedsområde

og lejerne i og brugerne af sådanne ejendomme i den udstrækning, hvor planen

efter kommunalbestyrelsens skøn har væsentlig betydning for dem,

...

stk. 5.

Underretningen til lejerne og brugerne nævnt i stk. 1, nr.

1 og 2, kan ske ved afgivelse til postvæsenet af adresseløse forsendelser til

omdeling."

Undervisningsministeriets vejledning

nr. 159 af 14. november 1989 om proceduren ved en skolenedlæggelse har bl.a.

følgende indhold:

"1. Efter vedtagelse af

et forslag til ændret skolestruktur, der indebærer en skolenedlæggelse, skal

kommunalbestyrelsen offentliggøre forslaget tillige med en kortfattet

beskrivelse.

Ethvert medlem af

kommunalbestyrelsen, der har forlangt sin afvigende mening vedrørende det

vedtagne forslag til skolestrukturplan tilført kommunalbestyrelsens

beslutningsprotokol, kan kræve, at kommunalbestyrelsen samtidig offentliggør

det pågældende medlems afvigende mening og en af ham/hende affattet

begrundelse

herfor.

2. Offentliggørelsen skal ved

kommunalbestyrelsens foranstaltning bekendtgøres i lokale dagblade og/eller

ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen. Bekendtgørelsen skal

indeholde oplysning om de steder i kommunen, hvor forslag til ændret

skolestruktur er fremlagt.

I bekendtgørelsen skal

fastsættes en frist på mindst 8 uger fra bekendtgørelsen til fremsættelse af

indsigelser og ændringsforslag over for kommunalbestyrelsen til

skolestruktur.

Bekendtgørelsen skal

indeholde oplysning om, at forslaget er offentlig fremlagt indtil udløbet af

indsigelsesfristen."

Som det ses, var § 23 i

kommunalplanloven ikke indarbejdet i vejledningen.

Folkeskolelovens § 22 er en

uændret videreførelse af den hidtil gældende § 22, stk. 5. Denne bestemmelse

blev indført ved lov nr. 826 af 21. december 1988. I bemærkningerne til

bestemmelsen anførtes følgende vedrørende henvisningen til kommuneplanloven:

"Ved den foreslåede

ændring skal en vedtagelse om skolenedlæggelse følge den procedure, der

svarer

til den, der gælder i forbindelse med vedtagelse af lokalplaner i

kommuneplanlægningsloven, herunder reglerne om mindretalsbeskyttelse og om

retten til at få stillet de nødvendige oplysninger til rådighed.

...

De nye bestemmelser indebærer

altså en sikring af borgernes medindflydelse ved alle beslutninger om

nedlæggelse af skoler og tilsigter hermed, at beslutninger om

skolenedlæggelser

træffes i forbindelse med en mere overordnet planlægning af skolestrukturen i

kommunen."

Jf. Folketingstidende

1988/89, tillæg A, spalte 2886.

Forarbejderne giver således

intet entydigt svar på spørgsmålet, om henvisningen til kommuneplanloven også

omfatter § 23. Henvisningen i § 22, stk. 5, i folkeskoleloven gælder generelt

til proceduren for lokalplaner og omfatter dermed også § 23 i

kommuneplanloven

om individuel underretning. Det må dog ved fortolkningen af bestemmelsen også

tages i betragtning, at individuel underretning i form af adresseløse

forsendelser til beboere i et geografisk afgrænset område, således som det er

foreskrevet i kommuneplanlovens § 23, stk. 5, ikke uden videre lader sig

gennemføre ved underretning til interessenterne i en skolenedlæggelse. Dertil

kommer, at afgrænsningen af de personer, der skal have underretning, i sagens

natur må ske på forskellig måde i forhold til lokalplanforslag og til sager

om

nedlæggelse af skoler. Den afgrænsning, der er foretaget i § 23, kan derfor

ikke uden videre overføres til sager om skolenedlæggelse. Selv om det lægges

til grund, at henvisningen i folkeskolelovens § 22 også gælder § 23 i

kommuneplanloven, må den forstås med det forbehold, at en eventuel individuel

underretningspligt gælder med de ændringer, forskellene i de to

reguleringssituationer

tilsiger. En anden mulig fortolkning af § 22 er - som foretaget af

Undervisningsministeriet i vejledning nr. 159 af 14. november 1989 - at

henvisningen i folkeskolelovens § 22 ikke omfatter § 23 i kommuneplanloven.

Forarbejderne giver som anført

ingen nærmere vejledning om, hvorledes bestemmelsen skal forstås.

På denne baggrund finder jeg

ikke at kunne kritisere den af ministeriet anlagte fortolkning og således

heller ikke, at tilsynsrådet ved sin bedømmelse af sagen fandt at burde lægge

ministeriets opfattelse af spørgsmålet til grund.

Jeg har i øvrigt bemærket

mig, at (X) Kommune i den konkrete sag rent faktisk fulgte en fremgangsmåde,

som i nogen grad kan sidestilles med individuel underretning af de nærmest

berørte personer, og dermed tilstræbte at efterleve princippet i § 23 i

kommuneplanloven.

Sagen illustrerer, at

bestemmelsen i folkeskolelovens § 22 ikke er ganske klar, og at der kan være

behov for ved en kommende revision af loven at søge teksten tydeliggjort. En

revision er desuden påkrævet som følge af, at kommuneplanloven med virkning

fra

1. januar 1991 er blevet ophævet og erstattet af lov nr. 388 af 6. juni 1991

om

planlægning. Denne lov indeholder i §§ 24-26 regler, som i alt væsentligt

svarer til kommuneplanlovens §§ 21-23. Jeg har gjort Undervisningsministeriet

opmærksom på problemet.

Jeg har samtidig underrettet

Folketingets Retsudvalg om sagen."

Undervisningsministeriet

meddelte mig i skrivelse af 15. februar 1993, at ministeriet i det kommende

forslag til lov om folkeskolen havde søgt indarbejdet en bemyndigelse for

undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om proceduren i

forbindelse med nedlæggelse af en skole.

Jeg meddelte herefter

Undervisningsministeriet, at jeg havde taget det oplyste til efterretning og

ikke foretog videre i sagen.

I den nye folkeskolelov, lov

nr. 509 af 30. juni 1993, er det i § 24, stk. 2, fastsat, at

kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelsen af en selvstændig

skole

efter regler fastsat af undervisningsministeren. I medfør af denne

bemyndigelse

har undervisningsministeren udstedt bekendtgørelse nr. 615 af 19. juli 1993

om

proceduren ved en skolenedlæggelse.

I henhold til

bekendtgørelsens § 3 skal et af kommunalbestyrelsen vedtaget forslag om en

skolenedlæggelse offentliggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning i

lokale dagblade eller ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen,

med

en frist på mindst 8 uger for fremsættelsen af indsigelser mod forslaget.

Forslaget skal senest samtidig med offentliggørelsen efter § 3 sendes til

udtalelse hos skolebestyrelsen ved den berørte skole, jf. § 4.

Kommunalbestyrelsen kan

vedtage forslaget endeligt efter udløbet af indsigelsesfristen og efter

indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen. Hvis der rettidigt er fremsat

indsigelser

mod forslaget, kan vedtagelsen dog tidligst ske 4 uger efter udløbet af

indsigelsesfristen, jf. bekendtgørelsens § 5.

Lignende dokumenter