Fortolkning af folkeskolelovens høringsbestemmelser i forbindelse med skolenedlæggelse.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fortolkning af folkeskolelovens høringsbestemmelser i
forbindelse med skolenedlæggelse.
Skolebestyrelsen A klagede
til mig over, at Undervisningsministeriets vejledning om proceduren ved en
skolenedlæggelse ikke indeholdt henvisning til § 23 i kommunalplanloven om
individuel underretning.
Af sagens akter fremgik det,
at X Byråd på et møde den 19. november 1990 vedtog et forslag om nedlæggelse
af
Y-skolen. Det fremgik af dagsordenen for mødet, at det forudsattes, at
forslaget blev distribueret gennem skolerne til samtlige hjem med skolebørn i
Y-by. X Byråd traf endelig afgørelse om nedlæggelse af Y-skolen på et møde
den
4. marts 1992.
Skolebestyrelsen rettede
henvendelse til Tilsynsrådet for Z Amt i skrivelser af 17. februar, 20.
februar
og 3. marts 1991 om forslaget. Skolebestyrelsen gjorde gældende, at kommunen
ikke havde fulgt den fremgangsmåde, der er fastsat i § 22, stk. 5, i
folkeskoleloven om nedlæggelse af skoler. Ifølge denne bestemmelse skal sager
om skolenedlæggelse behandles efter bestemmelsen om procedure for vedtagelse
af
lokalplaner i henhold til den dagældende lov om kommuneplanlægning. Efter
skolebestyrelsens opfattelse indebar henvisningen i § 22, stk. 5, til
kommuneplanloven, at også § 23 i kommuneplanloven om individuel underretning
til bl.a. ejere og lejere i ejendomme, der er omfattet af et
lokalplanforslag,
eller for hvem planen har væsentlig betydning, finder anvendelse. Bestyrelsen
fandt, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 22, stk. 5, måtte forstås
således,
Læs alt
at der skulle gives individuel underretning til forældrene til børn i den
skole, der påtænktes nedlagt.
I skrivelse af 8. marts 1992
udtalte byrådet efter anmodning fra tilsynsrådet bl.a. følgende:
"...
3. Undervisningsministeriets
vejledning af 14.11.1989 henviser ikke til bestemmelsen i paragraf 23 i
kommuneplanloven om individuelle underretninger.
...
Undervisningsministeriet,
folkeskoleafdelingens juridiske kontor, ved (...) har den 27.2.1991
telefonisk
bekræftet, at det er ministeriets opfattelse, at folkeskolelovens paragraf
22,
stk. 5, ikke omfatter en henvisning til paragraf 23 i kommuneplanloven,
hvorfor
ministeriets vejledning da heller ikke omfatter en henvisning til denne
bestemmelse om individuelle underretninger.
4. ... (kommunen) er enig med
undervisningsministeriet i den ovenfor under pkt. 3 nævnte opfattelse.
...
5. Det kan i øvrigt oplyses,
at kommunen lod trykke et særtryk på 1400 eksemplarer af Forslaget af
19.11.1990
og lod skolevæsenet foretage en fordeling heraf, således at samtlige forældre
med skolesøgende børn i (Y-by) og (K-by) via deres børn modtog et eksemplar
af
nedlæggelsesforslaget.
Den foreliggende klage
udspringer af, at nogle børn har glemt at aflevere forslaget til deres
forældre.
..."
I forbindelse med en
forelæggelse af ovennævnte skrivelse fra X Byråd for skolebestyrelsen blev
det
i skrivelse af 17. marts 1991 af B på forældrenes vegne bl.a. anført, at i
hvert fald én klasse ikke fik udleveret forslag til aflevering i hjemmet.
Tilsynsrådet traf afgørelse i
skrivelse af 22. marts 1991. Tilsynsrådet anførte bl.a.:
"Tilsynsrådet har
noteret sig, at Undervisningsministeriet, folkeskoleafdelingens juridiske
kontor har givet udtryk for, at det er ministeriets opfattelse af
folkeskolelovens § 22, stk. 5, ikke omfatter en henvisning til § 23 i
kommuneplanloven, samt at ministeriets vejledning er udformet i
overensstemmelse hermed. Tilsynsrådet finder ikke, at skulle tage stilling
til,
hvorvidt ministeriets vejledning er i overensstemmelse med ministeriets
lovgivning. Efter tilsynsrådets opfattelse har byrådet med rimelighed ved sin
behandling af sagen kunnet lægge vejledningen til grund og tilsynsrådet
finder
ikke grundlag for at statuere, at den af byrådet anvendte procedure (der ved
udsendelse af materialet til berørte skolebørn for så vidt angår individuel
underretning langt overstiger vejledningens minimumskrav) har været klart
ulovlig."
Skolebestyrelsen klagede til
mig over, at Undervisningsministeriets vejledning ikke indeholder henvisning
til § 23 i kommuneplanloven.
I en udtalelse af 1. juli
1991 uddybede Undervisningsministeriet baggrunden for ministeriets vejledning
nr. 159 af 14. november 1989.
"Ved affattelsen af
vejledningen indgik det i ministeriets overvejelser, om der var anledning til
at medtage bestemmelsen i kommuneplanlovens § 23 om underretning af brugere
og
lejere. Det var imidlertid ministeriets opfattelse, at der ikke var den
fornødne parallellitet imellem på den ene side forældre med børn i en skole,
der er besluttet nedlagt og på den anden side ejere, lejere og brugere af
ejendomme, der er omfattet af en lokalplan.
Det var ved denne vurdering
bl.a. afgørende for ministeriet, at kommuneplanlovens § 23 angiver
adresseløse
forsendelser som en mulig fremgangsmåde, hvilket indicerer, at kredsen af
høringsberettigede borgere kan afgrænses geografisk. Noget tilsvarende ville
ikke være muligt ved skolenedlæggelser, fordi den stigende anvendelse af frit
skolevalg betyder, at forældrene kan være bosat mange forskellige steder i en
kommune.
Hertil kommer de ikke
uvæsentlige administrative vanskeligheder og økonomiske merudgifter ved
opfyldelse af bestemmelsen i § 23 stk. 1, nr. 2 om underretning af brugere af
ejendomme uden for planens gyldighedsområde, idet denne bestemmelse i en sag
om
nedlæggelse af en eller flere skoler ofte vil medføre pligt til underretning
af
alle kommunens borgere.
Da der endvidere er en
særbestemmelse i folkeskolelovens §
39 a,
stk. 2, nr. 3 om høring af skolebestyrelsen, som hovedsagelig opfylder samme
formål som kommuneplanlovens § 23, fandt ministeriet ikke efter en samlet
vurdering anledning til at medtage bestemmelser om høring af ejere, brugere
og
lejere mv. i vejledningen.
..."
I min afsluttende skrivelse til
A udtalte jeg følgende:
"Bekendtgørelse af lov
om folkeskolen nr. 524 af 10. juli 1990 - folkeskoleloven - § 22 har følgende
ordlyd:
"
§ 22.
Ændringer i kommunens skolestruktur som følge af
skolenedlæggelse behandles efter bestemmelserne om procedure for vedtagelse
af
lokalplaner i henhold til lov om kommuneplanlægning."
Reglerne om vedtagelse af
lokalplaner fandtes indtil 1. januar 1992 i lov om kommuneplanlægning nr. 287
af 26. juni 1975 - kommuneplanloven - §§ 21-23. Kommuneplanloven bestemte, at
der skulle ske offentliggørelse af lokalplaner bl.a. i lokale dagblade
og/eller
ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen. § 23 indeholdt bl.a.
følgende bestemmelser:
"
§ 23
Samtidig med offentliggørelsen af forslaget skal
kommunalbestyrelsen give skriftlig underretning herom til:
ejerne af ejendomme, der er omfattet af planen, og
lejerne i og brugerne af disse ejendomme,
ejerne af ejendomme uden for planens gyldighedsområde
og lejerne i og brugerne af sådanne ejendomme i den udstrækning, hvor planen
efter kommunalbestyrelsens skøn har væsentlig betydning for dem,
...
stk. 5.
Underretningen til lejerne og brugerne nævnt i stk. 1, nr.
1 og 2, kan ske ved afgivelse til postvæsenet af adresseløse forsendelser til
omdeling."
Undervisningsministeriets vejledning
nr. 159 af 14. november 1989 om proceduren ved en skolenedlæggelse har bl.a.
følgende indhold:
"1. Efter vedtagelse af
et forslag til ændret skolestruktur, der indebærer en skolenedlæggelse, skal
kommunalbestyrelsen offentliggøre forslaget tillige med en kortfattet
beskrivelse.
Ethvert medlem af
kommunalbestyrelsen, der har forlangt sin afvigende mening vedrørende det
vedtagne forslag til skolestrukturplan tilført kommunalbestyrelsens
beslutningsprotokol, kan kræve, at kommunalbestyrelsen samtidig offentliggør
det pågældende medlems afvigende mening og en af ham/hende affattet
begrundelse
herfor.
2. Offentliggørelsen skal ved
kommunalbestyrelsens foranstaltning bekendtgøres i lokale dagblade og/eller
ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen. Bekendtgørelsen skal
indeholde oplysning om de steder i kommunen, hvor forslag til ændret
skolestruktur er fremlagt.
I bekendtgørelsen skal
fastsættes en frist på mindst 8 uger fra bekendtgørelsen til fremsættelse af
indsigelser og ændringsforslag over for kommunalbestyrelsen til
skolestruktur.
Bekendtgørelsen skal
indeholde oplysning om, at forslaget er offentlig fremlagt indtil udløbet af
indsigelsesfristen."
Som det ses, var § 23 i
kommunalplanloven ikke indarbejdet i vejledningen.
Folkeskolelovens § 22 er en
uændret videreførelse af den hidtil gældende § 22, stk. 5. Denne bestemmelse
blev indført ved lov nr. 826 af 21. december 1988. I bemærkningerne til
bestemmelsen anførtes følgende vedrørende henvisningen til kommuneplanloven:
"Ved den foreslåede
ændring skal en vedtagelse om skolenedlæggelse følge den procedure, der
svarer
til den, der gælder i forbindelse med vedtagelse af lokalplaner i
kommuneplanlægningsloven, herunder reglerne om mindretalsbeskyttelse og om
retten til at få stillet de nødvendige oplysninger til rådighed.
...
De nye bestemmelser indebærer
altså en sikring af borgernes medindflydelse ved alle beslutninger om
nedlæggelse af skoler og tilsigter hermed, at beslutninger om
skolenedlæggelser
træffes i forbindelse med en mere overordnet planlægning af skolestrukturen i
kommunen."
Jf. Folketingstidende
1988/89, tillæg A, spalte 2886.
Forarbejderne giver således
intet entydigt svar på spørgsmålet, om henvisningen til kommuneplanloven også
omfatter § 23. Henvisningen i § 22, stk. 5, i folkeskoleloven gælder generelt
til proceduren for lokalplaner og omfatter dermed også § 23 i
kommuneplanloven
om individuel underretning. Det må dog ved fortolkningen af bestemmelsen også
tages i betragtning, at individuel underretning i form af adresseløse
forsendelser til beboere i et geografisk afgrænset område, således som det er
foreskrevet i kommuneplanlovens § 23, stk. 5, ikke uden videre lader sig
gennemføre ved underretning til interessenterne i en skolenedlæggelse. Dertil
kommer, at afgrænsningen af de personer, der skal have underretning, i sagens
natur må ske på forskellig måde i forhold til lokalplanforslag og til sager
om
nedlæggelse af skoler. Den afgrænsning, der er foretaget i § 23, kan derfor
ikke uden videre overføres til sager om skolenedlæggelse. Selv om det lægges
til grund, at henvisningen i folkeskolelovens § 22 også gælder § 23 i
kommuneplanloven, må den forstås med det forbehold, at en eventuel individuel
underretningspligt gælder med de ændringer, forskellene i de to
reguleringssituationer
tilsiger. En anden mulig fortolkning af § 22 er - som foretaget af
Undervisningsministeriet i vejledning nr. 159 af 14. november 1989 - at
henvisningen i folkeskolelovens § 22 ikke omfatter § 23 i kommuneplanloven.
Forarbejderne giver som anført
ingen nærmere vejledning om, hvorledes bestemmelsen skal forstås.
På denne baggrund finder jeg
ikke at kunne kritisere den af ministeriet anlagte fortolkning og således
heller ikke, at tilsynsrådet ved sin bedømmelse af sagen fandt at burde lægge
ministeriets opfattelse af spørgsmålet til grund.
Jeg har i øvrigt bemærket
mig, at (X) Kommune i den konkrete sag rent faktisk fulgte en fremgangsmåde,
som i nogen grad kan sidestilles med individuel underretning af de nærmest
berørte personer, og dermed tilstræbte at efterleve princippet i § 23 i
kommuneplanloven.
Sagen illustrerer, at
bestemmelsen i folkeskolelovens § 22 ikke er ganske klar, og at der kan være
behov for ved en kommende revision af loven at søge teksten tydeliggjort. En
revision er desuden påkrævet som følge af, at kommuneplanloven med virkning
fra
1. januar 1991 er blevet ophævet og erstattet af lov nr. 388 af 6. juni 1991
om
planlægning. Denne lov indeholder i §§ 24-26 regler, som i alt væsentligt
svarer til kommuneplanlovens §§ 21-23. Jeg har gjort Undervisningsministeriet
opmærksom på problemet.
Jeg har samtidig underrettet
Folketingets Retsudvalg om sagen."
Undervisningsministeriet
meddelte mig i skrivelse af 15. februar 1993, at ministeriet i det kommende
forslag til lov om folkeskolen havde søgt indarbejdet en bemyndigelse for
undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om proceduren i
forbindelse med nedlæggelse af en skole.
Jeg meddelte herefter
Undervisningsministeriet, at jeg havde taget det oplyste til efterretning og
ikke foretog videre i sagen.
I den nye folkeskolelov, lov
nr. 509 af 30. juni 1993, er det i § 24, stk. 2, fastsat, at
kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelsen af en selvstændig
skole
efter regler fastsat af undervisningsministeren. I medfør af denne
bemyndigelse
har undervisningsministeren udstedt bekendtgørelse nr. 615 af 19. juli 1993
om
proceduren ved en skolenedlæggelse.
I henhold til
bekendtgørelsens § 3 skal et af kommunalbestyrelsen vedtaget forslag om en
skolenedlæggelse offentliggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning i
lokale dagblade eller ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen,
med
en frist på mindst 8 uger for fremsættelsen af indsigelser mod forslaget.
Forslaget skal senest samtidig med offentliggørelsen efter § 3 sendes til
udtalelse hos skolebestyrelsen ved den berørte skole, jf. § 4.
Kommunalbestyrelsen kan
vedtage forslaget endeligt efter udløbet af indsigelsesfristen og efter
indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen. Hvis der rettidigt er fremsat
indsigelser
mod forslaget, kan vedtagelsen dog tidligst ske 4 uger efter udløbet af
indsigelsesfristen, jf. bekendtgørelsens § 5.
Lignende dokumenter
- Om en kommunes adgang til - på ulovbestemt grundlag - at tildele visse skoleelever buskort i forbindelse med skolenedlæggelser, herunder om kommunens afgrænsning af buskortmodtagere er forenelig med de kommunalretlige grundsætninger Retsinformation · 25. september 1997
- 1991 LSF 239 FORSLAG TIL LOV OM FOLKESKOLEN Retsinformation · 26. februar 1992
- Bekendtgørelse om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole Retsinformation · 25. juni 2014
- 1996 BTL 136 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (STYRELSESREGLER M.V.) NR L 136 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 6. juni 1997
- Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Mulighederne for andet udtræk af prøvefag og etablering af fælles ledelse i forbindelse med skolesammenlægning m.v.) Retsinformation · 9. oktober 2020
- Stillingtagen til klassesammensætningen var en afgørelse Retsinformation · 27. maj 2008