Spring til indhold

Retsinformation

Fejl ved apparatur

KEN nr 15911 af 01/07/1990Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet30. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Fejl ved apparatur

5.4.7. Fejl ved apparatur.

En 10-årig pige dør under indledning af halothanbedøvelse, hvor patienten

pludselig bliver pulsløs. Der bliver straks lukket for halothanfordamper og

lattergas. Patienten bliver intuberet, ventileret med ilt og der gives

hjertemassage. Men uden resultat.

Moderen klager til Sundhedsstyrelsen over, at datteren har fået

overdosering af bedøvende medicin.

Til grundlag for behandlingen af sagen indgår hospitalsjournal,

politirapport, obduktionsrapport, dødsattest, udtalelse fra Retslægerådet

samt udtalelser fra de behandlende læger og sygeplejersker.

De tekniske undersøgelser viser, at halothanfordamperen var defekt og

fejlagtigt gav 4 - 5 gange større dosis end angivet på skalaen på apparatet.

Årsagen til denne fejl er formentlig, at fordamperen fejlagtigt ved rengøring

har været nedsænket i desinfektionsmiddel. Det fremgår af firmaets

anbefaling, at apparaturet ikke må nedsænkes i væske.

Sundhedsstyrelsen indstillede til Patientklagenævnet, at det blev beklaget

overfor den administrerende overlæge, at denne havde undladt at sikre sig, at

oversygeplejersken var bekendt med de fornødne tekniske instruktioner

vedrørende halothanfordamperen. For så vidt angår oversygeplejersken,

indstillede Sundhedsstyrelsen, at det blev beklaget, jf. sygeplejerskelovens

§ 5, at hun havde udvist manglende omhu ved at undlade at udfærdige en

fyldestgørende instruktion vedrørende rengøring af halothanfordamper, samt

ved at undlade at sikre sig, at rengøring foregik på forsvarlig vis, da dette

arbejde udføres af ikke-anæstesiuddannet personale.

Sundhedsstyrelsen indstillede endvidere, at det blev beklaget overfor den

læge med højest anciennitet af de 2 reservelæger, som forestod bedøvelsen, at

denne ikke havde tilkaldt ekstra assistance under indledningen af bedøvelsen,

hvor der tillige skulle etableres drop på patientens ben.

Sundhedsstyrelsen fandt ikke, at observationer af pulsforhold og

Læs alt

indsovningstid på et tidligere tidspunkt kunne have givet mistanke om

komplikationer. Man fandt derfor ikke anledning til at udtale kritik af

reservelægernes reaktion på de foretagne observationer. Sundhedsstyrelsen

havde heller ingen bemærkninger til de foretagne genoplivningsforsøg.

Patientklagenævnet var for så vidt enig med Sundhedsstyrelsen med hensyn

til beklagelsen overfor den administrerende overlæge og oversygeplejersken,

idet nævnet dog overfor sidstnævnte udtrykte en alvorlig beklagelse.

Patientklagenævnet fandt herudover anledning til at udtale, at det efter

nævnets opfattelse er meget væsentligt, at den ansvarlige ledelse af

afdelingen sikrer sig, at der foreligger klare retningslinier for, hvem der

er ansvarlig for, at foreliggende instruktioner følges.

Patientklagenævnet fandt derimod ikke anlednihg til beklagelser overfor

nogen af reservelægerne. Herved støttede nævnet sig på en mindretalsudtalelse

fra Retslægerådet, hvori der var lagt vægt på, at der ikke forelå objektive

advarselssignaler, som kunne have henledt mistanken på komplikationer.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter