Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om sygeplejersker

Ikke gældende siden 4. december 2006 LBK nr 759 af 14/11/1990LovbekendtgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet23. november 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 43 afgørelser

Retsinformation 43

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om sygeplejersker

Herved bekendtgøres lov nr. 127 af 25. maj 1956 om

sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 27. februar 1979 med de

ændringer, der følger af lov nr. 217 af 23. april 1986 og lov nr. 432 af 13.

juni 1990. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra 1. januar

1991.

Kapitel I

Ret til at udøve virksomhed som

sygeplejerske

§ 1. Ret til at udøve virksomhed som sygeplejerske og

betegne sig som sygeplejerske har kun den, der har modtaget autorisation

eller iøvrigt har adgang til at udøve sygeplejerskevirksomhed i henhold til

§§ 2 og 3.

§ 2. Den, der har bestået dansk sygeplejerskeeksamen,

har ret til autorisation som sygeplejerske. Denne meddeles af

Sundhedsstyrelsen.

Stk. 2. Autorisation kan dog ikke meddeles den, der må

antages at være farlig for sine medmennesker under udøvelse af

sygeplejerskevirksomhed enten på grund af legemlige eller sjælelige mangler

eller på grund af udvist grov uduelighed. Autorisation kan endvidere nægtes

under de i borgerlig straffelov § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.

Stk. 3. For meddelelse af autorisation betales et af

sundhedsministeren fastsat gebyr.

Stk. 4. Bestemmelser om uddannelse afsygeplejersker

fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter forhandling med

sundhedsministeren.

§ 3. Sundhedsministeren kan fastsætte sådanne

bestemmelser om udøvelse af sygeplejerskevirksomhed her i landet, som er

nødvendige til gennemførelse af overenskomster om fælles nordisk

arbejdsmarked for sygeplejersker og direktiver vedtaget af De europæiske

Læs alt

Fællesskaber.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan meddele autorisation som

sygeplejerske til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som

kan ligestilles med den i § 2 nævnte uddannelse. Autorisationen kan

tidsbegrænses.

§ 4. Autorisation som sygeplejerske kan fratages - og

generhverves - efter reglerne i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse.

Stk. 2. En sygeplejerske kan over for Sundhedsstyrelsen

fraskrive sig autorisation som sygeplejerske for tid eller indtil videre.

Autorisationen generhverves, når en fastsat tidsfrist for fraskrivelsen er

udløbet, og kan i øvrigt - også inden for en fastsat tidsfrist - generhverves

efter ansøgning til Sundhedsstyrelsen, såfremt de omstændigheder, der

begrundede fraskrivelsen, ikke længere findes at være til stede.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan påklages til

sundhedsministeren. Afslår sundhedsministeren klagen, kan klageren forlange

afgørelsen indbragt for domstolene, såfremt der er forløbet mindst et år

efter, at den pågældende har fraskrevet sig autorisationen, eller efter, at

generhvervelse senest er nægtet ved dom. Sundhedsministerens afgørelse skal

indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen

herfor.

Stk. 4. Begæring efter stk. 3 om domstolsprøvelse skal

fremsættes over for sundhedsministeren inden 3 uger efter, at

sundhedsministerens afgørelse er meddelt den pågældende. Sundhedsministeren

anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

§ 4 a. Er autorisation som sygeplejerske her i landet

givet på grundlag af autorisation i et andet land, kan Sundhedsstyrelsen

fratage den pågældende autorisationen, dersom autorisationen i det andet land

fratages vedkommende eller på anden måde taber sin gyldighed.

§ 4 b. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelse om

fratagelser og fraskrivelser af autorisationen i medfør af §§ 4 og 4 a.

Kapitel II

Sygeplejerskens pligter

§ 5. En sygeplejerske er under udøvelsen af sin

gerning forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.

Stk. 2. Det er sygeplejersken forbudt at ændre den af

en læge ordinerede behandling.

§ 6. En sygeplejerske er under ansvar efter borgerlig

straffelov § 263, stk. 2 (* 1)jf. § 275, forpligtet til ikke at røbe

privatlivet tilhørende hemmeligheder, der er kommet til hendes kundskab under

udøvelsen af hendes virksomhed, medmindre hun er forpligtet til at udtale sig

eller handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af

eget eller andres tarv.

Kapitel III

Tilsyn

§ 7. Sygeplejersker står under Sundhedsstyrelsen, jf.

§ 4 i Lov nr. 182 af 23. juni 1932(* 2) om sundhedsvæsenets centralstyrelse,

og er undergivet tilsyn af embedslægerne. Sundhedsstyrelsen fører en

fortegnelse over de i henhold til §§ 2 og 3 autoriserede sygeplejersker.

Stk. 2. En sygeplejerske er forpligtet til på begæring

af Sundhedsstyrelsen at afgive alle de for gennemførelse af tilsynet fornødne

oplysninger.

§ 8. Sygeplejebureauer, som anviser sygeplejersker,

skal godkendes af Sundhedsstyrelsen og står under dennes tilsyn.

Stk. 2. Ingen må uden Sundhedsstyrelsens godkendelse

for betaling - hvadenten denne ydes direkte eller indirekte - tilbyde eller

yde sin mellemkomst ved anvisning eller på anden måde ved fremskaffelse af

sygeplejersker til sygeplejehjælp.

Kapitel IV

Straffebestemmelser

§ 9. Den, der ved avertering, skiltning, anvendelse

af emblem eller på anden måde uberettiget betegner sig som eller bibringer

andre indtrykket af at være sygeplejerske, straffes med bøde.

§ 10. En sygeplejerske, der gør sig skyldig i grovere

eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sit kald,

straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Andre overtrædelser af de i nærværende lov

indeholdte eller med hjemmel heri fastsatte regler straffes, for så vidt den

begåede forseelse ikke efter den gældende lovgivning medfører strengere

straf, med bøde.

§ 11. Overtrædelser af § 10, stk. 1, påtales af

statsadvokaten.

§ 12. Såfremt en sygeplejerske i medfør af borgerlig

straffelov § 79, stk. 1, frakendes retten til at udøve virksomhed som

sygeplejerske, tilstiller anklagemyndigheden Sundhedsstyrelsen meddelelse

derom.

Kapitel V

Uddannelsesnævnet

§ 13. (Ophævet).

Kapitel VI

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 14. Enhver, der har opnået bevis som autoriseret

sygeplejerske i medfør af bestemmelserne i lov nr. 140 af 26. april 1933 om

autoriserede sygeplejersker, eller som ved nærværende lovs ikrafttræden

udøver virksomhed som sygeplejerske, er uanset bestemmelserne i § 1

berettiget til at betegne sig som sygeplejerske.

§ 15. Personer, der ved denne lovs ikrafttræden eller

senere opfylder de i § 2, stk. 1, i lov nr. 140 af 26. april 1933 om

autoriserede sygeplejersker omhandlede betingelser for at opnå bevis som

autoriseret sygeplejerske, kan uanset bestemmelserne i denne lovs § 2

autoriseres som sygeplejerske, når pågældende inden 5 år efter lovens

ikrafttræden indgiver ansøgning derom.

§ 16. Denne lov træder i kraft den 1. juli 1956.

Stk. 2. Fra samme tidspunkt ophæves lov nr. 140 af 26.

april 1933 om autoriserede sygeplejersker, jf. lov nr. 133 af 30. marts 1942

og lov nr. 286 af 18. juni 1951 § 14.

Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler

vedrørende lovens gennemførelse.

Stk. 4. Regeringen bemyndiges til efter forhandling med

det færøske hjemmestyre ved kongelig anordning at sætte nærværende lov i

kraft på Færøerne med de ændringer, som følger af øernes særlige forhold. For

Færøernes vedkommende gælder indtil videre lov nr. 140 af 26. april 1933 om

autoriserede sygeplejersker med ændringer ved lov nr. 133 af 30. marts 1942

og lov nr. 286 af 18. juni 1951(* 3). Lov nr. 217 af 23. april 1986

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 40. Loven træder i kraft den 1. juli 1986. Lov nr.

432 af 13. juni 1990 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 35. Loven træder i kraft den 1. januar 1991(* 4).

Sundhedsministeriet, den 14. november

1990

Ester Larsen

/ Steen Loiborg

Officielle noter

(* 1) Nugældende §§ 152 og 152 b.

(* 2) Nugældende lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundhedsvæsenets

centralstyrelse m.v. § 4.

(* 3) Lov nr. 127 af 25. maj 1956, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 27.

februar 1979, som ændret ved lov nr. 217 af 23. april 1986 er ved kongelig

anordning nr. 353 af 21. december 1959, som ændret ved kongelig anordning nr.

354 af 14. oktober 1968 og ved kongelig anordning nr. 217 af 6. april 1988

sat i kraft på Færøerne fra den 1. juni 1988.

(* 4) Gælder lovbekendtgørelsens §§ 2 og 13.

Lignende dokumenter