Spring til indhold

Retsinformation

Klage over manglende information og behandling af 2-årig pige

KEN nr 12433 af 31/12/2000Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet18. september 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Klage over manglende information og behandling

af 2-årig pige

Patientklagenævnet fandt grundlag for kritik af speciallæge

A's undersøgelse af patienten, idet nævnet lagde vægt

på, at det af speciallægens udtalelse fremgik, at det var hans

indtryk, at patienten var blevet undersøgt af andre øre-,

næse- og halsspecialister, og at der allerede var truffet beslutning

om, at der skulle indlægges dræn. Det fremgik endvidere, at

speciallæge A kun undersøgte ørerne gennem den udvendige

øregang (otoskopi) og ikke målte trykket i mellemøret.

Nævnet lagde videre vægt på, at speciallæge A kun

foretog otoskopi uden mellemøretrykmåling, inden han foretog det

operative indgreb, og at hans konklusioner byggede på indtryk fremfor

selvstændige undersøgelser eller oplysninger fra

journalmateriale. Endvidere lagde nævnet vægt på, at

speciallæge A ikke i tilstrækkeligt omfang søgte

patientens sygehistorie oplyst. Endelig lagde nævnet vægt

på, at speciallæge A i journalen for den 26. januar 2000 alene

noterede patientens diagnose.

Nævnet fandt, at det er speciallægens pligt at foretage

selvstændige undersøgelser og på baggrund af disse

herefter at vurdere, om der er indikation for behandling, og i det omfang

tidligere undersøgelser skal indgå i vurderingen, skal

journalmateriale indhentes.

Patientklagenævnet fandt tillige grundlag for at kritisere

speciallæge A's information om behandlingen m.v., idet nævnet

herved lagde vægt på, at det af speciallæge A's udtalelse

fremgik, at han formodede, at andre havde givet indformation om indgrebet.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at der i journalen intet

var noteret om information.

Læs alt

Som følge af karakteren af speciallæge A's handlemåde,

fandt nævnet, at det burde indskærpes speciallæge A at

udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Med hensyn til klagen over at patienten ikke forud for bedøvelsen

havde fået beroligende medicin, fandt Patientklagenævnet ikke

grundlag for kritik. Nævnet lagde vægt på, at det ikke er

almindeligt at anvendeberoligende medicin forud for operative indgreb i

ørerne.

Vedrørende klagen over, at speciallæge B foretog

bedøvelsen i hastværk, fandt Patientklagenævnet ikke

grundlag for kritik. Nævnet lagde lagt vægt på, at det ikke

altid er muligt at få børn, især små børn til

at acceptere bedøvelsesmasken, og at det derfor kan være

nødvendigt at påbegynde bedøvelsen, selvom barnet

modsætter sig dette. Nævnet lagde endvidere vægt på,

at den anvendte bedøvelse ilt, lattergas og Sevofluran hurtigt vil

få et barn til at sove.

Vedrørende klagen over manglende overvågning, fandt

Patientklagenævnet ikke grundlag for kritik. Nævnet kunne oplyse,

at observationen efter en operation begynder på operationsstuen, hvor

anæstesiologen sikre sig, at reflekser, muskelspændingerne

(tonus), vejrtrækning samt iltning af vævene er i orden.

Nævnet kunne endvidere oplyse, at ved bedøvelse med ilt,

lattergas og Sevofluran ophører bedøvelsen hurtigt.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at patienten

blev placeret i et lokale sammen med sine forældre således, at de

var hos hende, da hun vågnede.

Med hensyn til klagen over manglende indkaldelse til kontrol, fandt

Patientklagenævnet ikke grundlag for kritik, idet nævnet lagde

vægt på, at det af journalmaterialet fremgik, at patienten fik en

tid til kontrol 10 dage efter operationen.

Lignende dokumenter