Spring til indhold

Retsinformation

Ansvarsfordeling mellem flere afdelinger samt mellem læger og sygeplejersker - hvem har ansvaret for midicinsk behandling af patienten

KEN nr 15017 af 30/03/1992Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet30. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ansvarsfordeling mellem flere afdelinger samt

mellem læger og sygeplejersker - hvem har ansvaret for midicinsk behandling

af patienten

5.2.9. Ansvarsfordeling mellem flere afdelinger samt mellem læger og

sygeplejersker - Hvem har ansvaret for medicinsk behandling af patienten?

I henhold til lægeloven, er det udelukkende læger, der har retten til at

ordinere en behandling til en patient, og ordinationsretten skal således ikke

delegeres til andre. I sygeplejerskelovens § 5 er det anført, at det er

sygeplejersken forbudt at ændre den af en læge ordinerede behandling.

Dette må ikke fejlagtigt opfattes som, at sygeplejersken altid skal udføre

den ordinerede behandling, idet sygeplejersken som selvstændig autoriseret

medicinalperson selv må forholde sig til, om hun er kvalificeret til at

vurdere, dels om den givne ordination er i overensstemmelse med den

pågældende afdelings normer og standarder for kvalitet, og dels om hun er

fuldt kvalificeret til at udføre ordinationen. Mener hun ikke, hun er

kvalificeret hertil, har hun ret og pligt til at meddele lægen, at hun ikke

kan påtage sig opgaven.

Patientklagenævnet har behandlet et antal sager vedrørende

ansvarsfordeling mellem den specialafdeling, hvor en patient er indlagt

(stamafdeling), og intensiv afdeling eller anden afdeling, hvor patienten

midlertidigt er overført på grund af akut opstået specialproblem. Sådanne

sager vil ofte også indebære, at der skal tages stilling til

ansvarsfordelingen mellem to faggrupper, typisk mellem læger og

sygeplejersker. Problemet belyses ved følgende behandlingsforløb:

En patient indlægges på onkologisk afdeling (stamafdelingen) til

behandling for lymfeknudekræft. Der tilstøder infektion, og patienten

overflyttes til intensiv afdeling. Fra stamafdelingen ordineres med indførsel

i journalen et præparat til indgift, som ikke findes og ikke er almindeligt

kendt i intensiv afdeling.

Det afhentes i stamafdelingen af en sygelejerske fra intensiv afdeling,

Læs alt

som får mundtlig instruks af ordinerende læge. Medicinpakningerne passer ikke

helt med de ordinerede mængder. Sygeplejersken misforstår den mundtlige

instruks, hun kommer i tvivl, da medicinen skal indgives, journalen er ikke

på sengestuen, og hun rådfører sig med en læge på sin egen afdeling. Lægen

undrer sig ikke over størrelsen af den af sygeplejersken angivne dosis.

Patienten indgives herefter en dosis, der er 3 gange så stor som den

korrekte, og dør.

Sundhedsstyrelsen fandt ikke grundlag for kritik af sygeplejersken.

Sundhedsstyrelsen indstillede en beklagelse til lægen på stamafdelingen for

ikke at have givet en klar og entydig ordination, og en beklagelse efter

lægeloven § 6 til 1. reservelægen på intensivafdeling.

I den konkrete sag så Patientklagenævnet sig ikke i stand til at

træffe en afgørelse, da det var uklart, hvorledes samtalerne mellem

sygeplejersken og de to læger var forløbet.

Om ansvarsfordelingen mellem to sideordnede sygehusafdelinger finder

Patientklagenævnet på baggrund af en række konkrete sager mere

principielt, at en patient fortsat er under behandling i den specialafdeling,

hvorunder patientens sygdom henhører, også under overflytning til intensiv

afdeling, og at ansvaret for den medicinske behandling af patientens sygdom

forestås af stamafdelingen.

Situationen, hvor en patient midlertidig overflyttes til behandling af et

akut specialproblem er i tiltagende grad aktuel og kræver efter

nævnets opfattelse ganske særlig opmærksomhed og omhu.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter