Freelance musiker - selvstændig virksomhed eller lønarbejde - betydningen af skattemæssig omligning fra selvstændig til lønmodtager - Arbejdsmarkedets Ankenævn hjemviste sagen til ny behandling i Arbejdsdirektoratet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Freelance
musiker - selvstændig virksomhed eller lønarbejde - betydningen af
skattemæssig
omligning fra selvstændig til lønmodtager - Arbejdsmarkedets Ankenævn
hjemviste
sagen til ny behandling i Arbejdsdirektoratet
Ankenævnets
afgørelse til forbundet, der på medlemmets vegne havde klaget over
Arbejdsdirektoratets
afgørelse om, at musikudøvelsen var selvstændig virksomhed:
Arbejdsmarkedets
Ankenævn har behandlet forbundets klage på møde den 22. marts 2007.
Ankenævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet hjemviser
sagen til ny behandling og afgørelse i Arbejdsdirektoratet.
Ankenævnet ophæver
således direktoratets afgørelse af den 8. september 2005.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til
grund:
-
at X ledigmeldte sig
fra sit lønmodtagerarbejde den 3. november 1998,
-
at X på bilaget til
ledighedserklæringen oplyste, at han havde andet arbejde som
freelance-musiker
for forskellige hvervgivere,
-
Læs alt
at X skønnede at bruge
8 timer om ugen på arbejdet som musiker, og at hans gennemsnitlige skønnede
indtægt var 2.500 kr. om ugen,
-
at direktoratet ved et
tilsynsbesøg i Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse i maj 2003 udtog Xs sag til
nærmere undersøgelse,
-
at Xs beskæftigelse
som musiker i årene 1998-2002 var selvangivet som overskud/underskud af
selvstændig virksomhed
-
at direktoratet ved
breve af 12. november 2003, 1. juli og 2. december 2004 på anmodning af
a-kassen blandt andet gav vejledende udtalelser om de forsikringsmæssige
konsekvenser
af at ændre den skattemæssige ansættelse fra lønmodtager til selvstændig
erhvervsdrivende,
-
at skattevæsenet den
15. oktober 2004 ændrede Xs skattemæssige ansættelser for 2001 og 2002,
således
at indtægten fra beskæftigelsen som musiker ikke blev ansat som overskud af
virksomhed, men derimod anset for at være honorarindtægt, og
-
at skattevæsenet
samtidig afslog at genoptage skatteansættelsen for 2000 under henvisning til,
at der var forløbet mere end tre år fra indkomståret.
Det er ankenævnets
opfattelse, at Arbejdsdirektoratets afgørelse er truffet på et mangelfuldt
grundlag.
Det fremgår således
ikke, at direktoratet har foretaget den fornødne konkrete afvejning af, om Xs
beskæftigelse som musiker er selvstændig virksomhed eller lønarbejde i
relation
til arbejdsløshedsforsikringsloven.
Der foreligger heller
ikke i sagen oplysninger til belysning af tilstedeværelsen eller manglen på
samme af de forhold, som er nævnt i § 2 i optagelsesbekendtgørelsen, og som
må
anses for forhold, der skal indgå i den konkrete vurdering, som også efter
direktoratets opfattelse, jf. f.eks. direktoratets brev til a-kassen af 2.
december 2004, går forud for en afgørelse af, om et medlem skal anses for at
være lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.
Hertil kommer at
direktoratet ikke ses at have taget stilling til, hvorledes Xs sag adskiller
sig fra de tidligere sager, hvor direktoratet har fundet, at skattemæssig
omligning fra overskud/underskud af selvstændig virksomhed til lønindkomst,
også
medførte ændret status i relation til arbejdsløshedsforsikringen.
O P L Y S N I N G E R
N E
I
S A G E N
Sagen er afgjort på
grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra Arbejds-direktoratet.
Regler:
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af
10. august 1998:
§ 41.
Ret til
optagelse som medlem har personer,
1)
som har bopæl og
ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 6,
2)
som er mellem 18 og
65 år, og
3)
som enten
c)
dokumenterer at udøve
selvstændig erhvervsvirksomhed,
Stk. 7.
Direktøren
for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet
fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 3 og 4, herunder for
afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig virksomhed.
Lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14.
juli 1999, lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000, lovbekendtgørelse nr.
603 af 25. juni 2001 og lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002:
§ 41.
Ret til
optagelse som medlem har personer,
1)
som har bopæl og
ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 7,
2)
som er mellem 18 og
63 år, dog 65 år for personer født før den 1. juli 1939, og
3)
som enten
c)
dokumenterer at
udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,
Stk. 8.
Direktøren
for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet
fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for
afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af
12. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige
erhvervsdrivende, som den 1. september 2002 blev afløst af
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig
erhvervsdrivende i en a-kasse:
Selvstændig erhvervsvirksomhed
§ 2.
Selvstændig
erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens
regning
og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.
Stk. 2.
Beskæftigelsen
anses altid for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende
1)
har henlagt midler
til investeringsfonds,
2)
har ansat
arbejdskraft,
3)
har overført beløb
til beskatning som medarbejdende ægtefælle,
4)
har foretaget
varelagernedskrivninger eller skattemæssige fradrag for driftsudgifter og
afskrivning på driftsmidler efter de for selvstændige erhvervsdrivende
gældende
regler,
5)
er omfattet af en
kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en
arbejdsgiverorganisation,
eller
6)
er omfattet af mindst
2 af forholdene i stk. 3.
Stk. 3.
Beskæftigelsen vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig
erhvervsvirksomhed, hvis pågældende
1)
eller virksomheden er
momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af moms,
2)
skattemæssigt angiver
over-/underskud af selvstændig virksomhed,
3)
på selvangivelsen for
et givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten ønskes beskattet efter
virksomhedsskatteloven, eller
4)
er deltager i et
interessentskab.
Stk. 4.
I øvrige
tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk. 1.
Arbejdsmarkedets
Ankenævn har behandlet a-kassens klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse om
refusionsspørgsmålet på møde den 22. marts 2007.
___________________________________________________________________________
Ankenævnets
afgørelse til a-kassen, der havde klaget over direktoratets afgørelse om
refusionsspørgsmålet:
Ankenævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Spørgsmålet om refusion
hjemvises til ny behandling og afgørelse i Arbejdsdirektoratet.
Ankenævnet ophæver
således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 8. september 2005.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har på mødet
i dag den 22. marts 2007 besluttet at hjemvise spørgsmålet om, hvorvidt Xs
beskæftigelse som musiker er lønmodtagerarbejde eller udøvelse af selvstændig
virksomhed til ny behandling og afgørelse i direktoratet.
Det betyder, at
spørgsmålet om a-kassens ret til refusion for de dagpenge, som a-kassen har
udbetalt til X ud over 78 ugers perioden, også skal behandles på ny i
direktoratet.
./.Der vedlægges kopi
af afgørelsen.
O P L Y S N I N G E R
N E
I
S A G E N
Sagen er afgjort på
grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra Arbejdsdirektoratet.
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt sagsøger - i forbindelse med overgang til efterløn - har haft genoptaget driften af sin selvstændige virksomhed Domsdatabasen · 22. januar 2013
- Selvstændig væsentligt omfang, beskæftigelseskrav, hovedbeskæftigelse bibeskæftigelse Retsinformation · 1. februar 2006
- Bibeskæftigelse selvstændig lønarbejde optræden sang stand-up honorar overgangsydelse efterløn Retsinformation · 16. januar 2006
- Selvstændig virksomhed, bibeskæftigelse, dagpengeret, rådighed, musiker Retsinformation · 1. marts 2004
- Selvstændig, hovedbeskæftigelse, beskæftigelseskrav, 52 uger, væsentligt omfang, 3 år, bortforpagtning Retsinformation · 31. januar 2006
- Selvstændig bibeskæftigelse, tolk, dagpengeret Retsinformation · 16. januar 2006