Spring til indhold

Retsinformation

Bibeskæftigelse selvstændig lønarbejde optræden sang stand-up honorar overgangsydelse efterløn

KEN nr 10406 af 13/01/2004Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet16. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bibeskæftigelse

selvstændig lønarbejde optræden sang stand-up

honorar overgangsydelse efterløn

Resumé

Medlemmet overgik fra overgangsydelse til efterløn i september 2002.

Medlemmet havde haft bibeskæftigelse med sang og stand-up for private mod

fast

honorar, bruttoindtægt 2.500 kr. pr. måned og årlig omsætning vurderet til

10.000 kr. samt årligt tidsforbrug anslået til 100 timer.

Arbejdsløshedskassen vurderede, at der var tale om lønmodtagerarbejde og ikke

selvstændig virksomhed.

Arbejdsdirektoratet fandt, at der var tale om selvstændig virksomhed, idet

virksomheden blev udøver for medlemmets egen regning og risiko.

Ankenævnet fandt, at beskæftigelsen skulle anses for selvstændig virksomhed

som

bibeskæftigelse.

Ankenævnet fandt, at medlemmet udøvede sin beskæftigelse med sang og stand-up

for egen regning og risiko.

Ankenævnet lagde til grund, at beskæftigelsen ikke skulle anses for

lønmodtagerarbejde, fordi medlemmet

–

selv bestemte, hvilken ydelse han ville tilbyde sine kunder,

–

selv bestemte omfanget af sin beskæftigelse,

–

ikke modtog løn med fradrag for a-skat, men honorar, hvoraf han

selv indbetalte b-skat,

–

ikke arbejdede efter nogen faglig overenskomst,

–

Læs alt

ikke havde nogen ansættelseskontrakt med den enkelte hvervgivere,

–

ikke var undergivet nogen arbejdsgivers tilsyn eller

instruktionsbeføjelse,

–

ikke fik feriegodtgørelse af sine hvervgivere og

–

ikke indbetalte til ATP osv.

På denne

baggrund kunne beskæftigelsen ikke anses for beskæftigelse som lønmodtager.

Det forhold, at medlemmet ikke havde været registreret som selvstændig

erhvervsdrivende eller havde anvendt skattereglerne for selvstændige

erhvervsdrivende, kunne ikke føre til en anden vurdering, fordi det ikke var

de

skattemæssige forhold alene, der var afgørende for afgørelsen af, om der var

tale om bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed eller lønarbejde.

Ved bedømmelsen af virksomhedens karakter blev der således lagt vægt på

samtlige oplysninger om virksomheden, herunder særlig det forhold, at

medlemmet

ikke var undergivet nogen arbejdsgivers tilsyn eller instruktionsbeføjelse,

samt medlemmets indflydelse på virksomheden og ansvar for virksomhedens

omfang

og indtjening.

Ankenævnet tiltrådte således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 8. juli 2003.

Ankenævnet har behandlet arbejdsløshedskassens klage for

NN på møde den 18. december 2003.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

NNs beskæftigelse som underholder med sang/stand-up skal

anses for selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

B E G R U N D

E L S E

Ankenævnet finder, at NN udøver sin beskæftigelse med

sang og stand-up for egen regning og risiko.

Ankenævnet har lagt til grund, at NNs beskæftigelse ikke skal

anses for lønmodtagerarbejde, fordi han

–

selv bestemmer,

hvilken ydelse han vil tilbyde sine kunder,

–

selv bestemmer omfanget

af sin beskæftigelse,

–

ikke modtager løn

med fradrag for a-skat, men honorar, hvoraf han selv indbetaler b-skat,

–

ikke arbejder efter

nogen faglig overenskomst,

–

ikke har nogen

ansættelseskontrakt med de enkelte hvervgivere,

–

ikke er undergivet

nogen arbejdsgivers tilsyn eller instruktionsbeføjelse,

–

ikke får

feriegodtgørelse af sine hvervgivere og

–

ikke indbetaler til

ATP osv.

Ankenævnet finder på denne baggrund, at NNs beskæftigelse ikke kan

anses for beskæftigelse som lønmodtager.

Det forhold, at NN ikke har været registreret som selvstændig

erhvervsdrivende eller har anvendt skattereglerne for selvstændige

erhvervsdrivende, kan ikke føre til en anden vurdering, fordi det ikke er de

skattemæssige forhold alene, der er afgørende for afgørelsen af, om der er

tale

om bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed eller lønarbejde.

Ved bedømmelsen af virksomhedens karakter lægges der således vægt

på samtlige oplysninger om virksomheden, herunder særligt medlemmets

indflydelse på virksomheden og ansvar for virksomhedens omfang og indtjening.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 § 74 g,

stk. 5, jf. stk. 1, nr. 1, og Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om

optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2,

stk. 1.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 8.

juli 2003.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

NN

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde i afgørelse

stilet til revisor :

”Den 11. november 1994 har a-kassen bevilliget Deres klient

overgangsydelse og har bl.a. oplyst om, at hvis han ønsker efterløn, skal han

huske at ansøge, inden overgangsydelsen ophører. A-kassen har også vedlagt

pjecen ”Om overgangsydelse”.

Det fremgår af sagen, at a-kassen den 16. april 1996 har skrevet

til Deres klient vedr. supplerende oplysninger om bierhverv ved lønarbejde,

herunder om Deres klient er momsregistreret, - dette er der svaret nej til.

A-kassen har den 16. april 1996 modtaget Deres klients supplerende

oplysninger om bierhverv ved lønarbejde og indtægt fra pension, hvor det er

oplyst,

at bierhvervet er begyndt den 1. november 1994, at de ugentlige timer

varierer,

at bruttoindtægten pr. md. er 2.500 kr., og at bierhvervet udføres for

forskellige personer.

Den 6. juni 2002 har a-kassen oplyst, at det er en betingelse for

overgang til efterløn, at a-kassen har modtaget Deres klients ansøgning om

efterløn,

inden

retten til overgangsydelse ophører, eller inden Deres

klient fylder 60 år, hvis Deres klient ønsker at overgå til efterløn på sin

60-års dag.

Den 1. oktober 2002 har a-kassen modtaget Deres klients ansøgning

om efterløn. Deres klient har underskrevet blanketten den 29. september 2002.

Den 11. oktober 2002 har a-kassen skrevet til Deres klient, at

”det er sådan, at hvis De går ud og synger mod honorar, betragtes det

som

”selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse”. Man skal søge om

tilladelse til

at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med, at man

modtager

efterløn. I samme forbindelse bedes De lave en detaljeret redegørelse for,

hvordan De driver den selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse.”

Det fremgår også af brevet, at sagsbehandleren i a-kassen har

undersøgt Deres klients spørgsmål om SE-nummer og oplyser, at det ikke er

nødvendigt

med et SE-nummer, og Deres klient behøver ikke være momsregistreret. Endelig

fremgår det af brevet, at Deres klient har svaret ja til at drive selvstændig

virksomhed.

Den 28. oktober 2002 har a-kassen modtaget ansøgning om tilladelse

til drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn

eller overgangsydelse, underskrevet af Deres klient den 26. oktober 2002.

Det oplyses, at Deres klient forventer at arbejde 100 timer årligt

med en omsætning på 10.000 kr. og et dækningsbidrag 1 på 9.000 kr. Der er

ikke

oplyst seneste års omsætning, vareforbrug eller dækningsbidrag 1.

Den 28. oktober 2002 har a-kassen skrevet til Deres klient for at

indhente yderligere oplysninger om den selvstændige virksomhed.

Den 31. oktober 2002 har De oplyst, at kundegrundlaget udgøres af

privatpersoner – optræden ved private sammenkomster, at der ikke

annonceres, at

der afregnes et honorar, fast pris pr. arrangement, og at Deres klient bruger

1

time til forberedelse og ½ time til optræden.

Den 8. november 2002 har Deres klients a-kasse indstillet til

drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn efter 200

timers-reglen.

A-kassen oplyser:

–

at Deres klients

selvstændige virksomhed består i at optræde til private fester som stand-up

underholder,

–

at det forventes, at

tidsforbruget i den selvstændige virksomhed kan opgøres til 100 timer på

årsbasis,

–

at omsætningen vil

blive på 10.000 kr., og at dækningsbidrag 1 vil være 9.000 kr. pr. år,

–

at regnskabsåret er

oplyst til at være 1. januar til 31. december,

–

at kundegrundlaget

udgøres af privatpersoner, som hyrer Deres klient til optræden ved private

sammenkomster,

–

at der ikke

annonceres efter kunder,

–

at der efter

optræden afregnes med et fast honorar pr. arrangement,

–

at ved hvert

engagement opgøres timetallet med 1 times forberedelse og højst ½ times

optræden.

Den 22. november 2002 har a-kassen skrevet til Deres klient, at

direktoratet ikke kan behandle hans ansøgning om selvstændig virksomhed

samtidig med efterløn, da direktoratet har rejst tvivl om hans ret til

efterløn.

A-kassen beder bl.a. Deres klient redegøre for dels afsendelse af

ansøgningen og dels hans bierhverv.

De har i brev af 27.

november 2002 oplyst:

–

at De har hjulpet

med udfyldelsen af diverse papirer vedr. ansøgning om efterlønsbeviset og

husker, at det skete søndag formiddag den 29. september,

–

at ansøgningen om

efterløn blev postet i den svarkuvert, der var medsendt fra a-kassen,

–

at Deres klient selv

skulle køre til hovedpostkontoret i , for at De begge var sikre på, at

brevet

netop blev sendt den dag,

–

at postkassen blev

tømt kl 22.00 den aften,

–

at om bierhverv som

selvstændig erhvervsdrivende oplyser De,

–

at Deres klient

gennem nogle år har optrådt ved private selskaber,

–

at han ikke har

anført noget beløb på selvangivelsen, idet det har været at betragte som en

hobby

og ikke har givet overskud,

–

at det honorar, der

oppebæres, medgår til kørsel, kontorhold, telefon m.v. i forbindelse med

indsamling

af oplysninger, sammensætning af program og endelig afvikling af programmet,

–

at på denne baggrund

anmodes der om tilladelse til at udøve denne form for selvstændig virksomhed,

–

at såfremt denne

tilladelse ikke gives, vil aktiviteten blive indstillet for altid, og

–

at De oplyser, at

Deres klient ikke har optrådt, siden det blev ham bekendt, at det evt. kunne

give problemer med efterlønnen.

Den 4. december 2002 har a-kassen truffet afgørelse om, at

a-kassen betragter Deres klient som efterlønsberettiget den 1. oktober 2002.

Den 18. december 2002 har direktoratet hjemvist sagen til

a-kassen.

Den 7. februar 2003 har a-kassen ophævet sin afgørelse af 4.

december 2002, hvori a-kassen har truffet afgørelse om, at Deres klient har

ret

til efterløn pr. 1. oktober 2002.

A-kassen har også indhentet forklaring fra Deres klient om, at

ansøgningen om efterløn er afsendt til a-kassen den 29. september 2002 inden

postkassetømning, og indhentet den fornødne dokumentation fra postvæsnet.

A-kassen har oplyst

om, hvorvidt Deres klient har drevet selvstændig virksomhed:

–

at i brev af 16.

april 1996 har a-kassen modtaget supplerende oplysninger om bierhverv fra

Deres

klient,

–

at Deres klient har

oplyst, at han synger til private fester i tidsrummet 21.00-22.00,

–

at det er variabelt,

hvor mange arbejdstimer Deres klient har haft i dette bierhverv, men det

oplyses,

at den månedlige indtægt er 2.500 kr.,

–

at a-kassen

telefonisk har kontaktet Deres klient og fået oplyst, at han ikke er

momsregistreret,

–

at han selv sørgede

for indbetaling af b-skat af de indtjente beløb,

–

at Deres klient ikke

på et senere tidspunkt er blevet momsregistreret, og honorar for udført

underholdning

er blevet udbetalt kontant,

–

at a-kassen har

vurderet på dette tidspunkt, at Deres klient ikke udførte selvstændig

virksomhed,

men var lønmodtager i disse bijobs.

Direktoratet har den 18. februar 2003 endnu engang anmodet

a-kassen om at træffe afgørelse om, hvorvidt Deres klient har drevet

selvstændig virksomhed i sin overgangsydelsesperiode, herunder hvilke

konsekvenser dette skal medføre for medlemmets ret til overgangsydelse, og om

der er grundlag for tilbagebetaling og sanktion.

Direktoratet har også anmodet om dokumentation fra postvæsenet om,

at det skyldtes en fejl fra postvæsenet, at Deres klients ansøgning ikke kom

frem rettidigt til a-kassen.

Deres klient har

forklaret via Dem, at:

–

De tilbød at poste

ansøgningen om formiddagen søndag den 29. september 2002, men at Deres klient

selv insisterede på selv at gøre dette, da han ville være sikker på, at

ansøgningen ville blive postet rettidigt, og

–

det på grund af, at

den 29. september 2002 var en søndag, ikke var muligt at få en postkvittering

for afsendelse af ansøgningen.

Den 21. februar 2003 har De skrevet til a-kassen, at Deres klient

ikke inden for de seneste mindst 10 år har drevet selvstændig virksomhed.

Den 24. februar 2003 har a-kassen truffet afgørelse om, at Deres

klient i overgangsydelsesperioden har udført lønmodtagerarbejde fra og med 1.

november 1994 som underholder ved diverse fester.

Arbejdet er vurderet som lønmodtagerarbejde og ikke som

selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Deres klient har benyttet sig af den fradragsfri ordning under

overgangs-ydelsen, hvorfor a-kassen har afgjort, at der ikke skulle fradrages

for arbejdsindtægten under perioden med overgangsydelse.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 8. juli 2003 denne afgørelse stilet til

revisor :

”Deres klients arbejde som underholder med sang/stand-up anses for

selvstændig virksomhed.

Begrundelse

Direktoratet mener, at Deres klient udøver beskæftigelse

for egen regning og risiko ved sit arbejde med underholdning, sang og

stand-up,

jf. § 2, stk. 1, jf. stk. 4, i direktoratets bekendtgørelse

nr.

1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for

selvstændige erhvervsdrivende. Bestemmelsen er videreført i bekendtgørelse

nr.

556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en

a-kasse.

Direktoratet har ved

afgørelsen lagt vægt på,

–

at Deres klient

tager ud til private arrangementer for at underholde med sang/stand-up,

–

at han modtager et

fast honorar kontant pr. arrangement,

–

at han har

kontorhold, telefon m.v. i forbindelse med indsamling af oplysninger,

sammensætning

af program og endelig afvikling af programmet,

–

at ved hver

engagement opgør han selv timetallet med 1 times forberedelse og højst ½

times

optræden,

–

at det er variabelt,

hvor mange arbejdstimer han arbejder,

–

at kundegrundlaget

udelukkende udgøres af privatpersoner, som hyrer ham til optræden,

–

at han selv kører ud

til arrangementerne, og

–

at han har en

månedlig indtægt på 2.500 kr. (oplyst i 1996).

Deres klient har således taget et fast honorar kontant pr. opgave

og har selv opgjort arbejdstiden til 1½ time pr. arrangement. Det har

udelukkende været hans egen beslutning, hvor meget tid og arbejde han vil

bruge

til indsamling af oplysninger, sammensætning af program og endelig afvikling

af

programmet. For hvert arrangement har det været for egen regning og risiko.

Deres klient anses derfor for selvstændig erhvervsdrivende efter

lovgivningen inden for arbejdsløshedsforsikringen.

Direktoratet har noteret sig, at a-kassen også har vurderet, at

går Deres klient ud og synger mod honorar, så betragtes det som selvstændig

virksomhed som bibeskæftigelse.”

3. Klagen til ankenævnet

Arbejdsløshedskassen

skrev den 22. juli 2003:

”Vedr. Deres sag nr.

I brev af 8. juli 2003 har Arbejdsdirektoratet bedt a-kassen om at

tage stilling til, hvilke konsekvenser det skal føre til, at medlemmet har

drevet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med at have

modtaget

overgangsydelse.

A-kassen holder stadig fast i, at medlemmet har udført sine

engagementer som underholder ved private fester som lønmodtagerarbejde.

A-kassen har bedt medlemmets revisor om at fremskaffe oplysninger

i form af årsregnskaber, der skal godtgøre, at medlemmet i 1995 og 1996 ikke

har været tilknyttet skattelovgivningens virksomhedsordning og har betalt

b-skat af honorarerne fra engagementerne som underholder ved private fester.

Der vedlægges kopi af årsregnskaber for indkomstårene 1995 og

1996.”

Arbejdsdirektoratet

noterede i samtalerapport af 18. august

2003, at kassens brev af 22. juli 2003 var en klage over direktoratets

afgørelse af 8. juli 2003.

Kassen

skrev den 1. september 2003:

”I forlængelse af vor samtale den 18. august 2003 blev det aftalt,

at a-kassens skrivelse af 22. juli 2003 skulle betragtes som en anke over

Arbejdsdirektoratets

afgørelse af 8. juli 2003.

Desuden ville a-kassen indhente oplysninger om medlemmets

årsregnskaber for årene 1997 – 2002.

Disse årsregnskaber sammenholdt med årsregnskaber for 1995 og

1996, som allerede er sendt til Arbejdsdirektoratet i brev af 22. juli 2003,

vil dokumentere, at medlemmet ikke har været tilknyttet skattelovgivningens

virksomhedsordning og har betalt b-skat af honorarerne fra engagementerne som

underholder ved private fester.

A-kassen har i sin tid truffet afgørelse om, at medlemmet var

lønmodtager ud fra, at de skattemæssige indtægter alene figurerer som

b-indkomst, samtidig med at der alene er anvendt skattemæssige fradrag for

lønmodtagere.

Der vedlægges kopi af årsregnskaber for indkomstårene 1997 –

2002.”

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet skrev den 10. september 2003:

”Direktoratet sender klage over afgørelse af

8. juli 2003.

Der er ikke kommet nye

oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet mener ikke, at

medlemmet kan anses for lønmodtager, fordi han ikke har været tilknyttet

skattelovgivningens virksomhedsordning og har betalt b-skat af honorarerne

fra

engagementerne som underholder ved private fester.

Direktoratet skal yderligere

bemærke, at medlemmet ikke har arbejdet under sædvanlige lønmodtagerforhold.

Medlemmet

har eksempelvis:

–

ikke arbejdet indenfor rammerne af en faglig overenskomst,

–

ikke haft ansættelseskontrakt,

–

ikke været undergivet en arbejdsgivers tilsyn og instrukser for

arbejdets udførelse,

–

ikke fået feriepenge,

–

ikke indbetalt til ATP, SP etc.

Direktoratet fastholder

afgørelsen om, at medlemmets arbejde som underholder med sang/stand-up anses

for selvstændig virksomhed.

Bilagsfortegnelse og alle

bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til

medlemmet og a-kassen.”

5. Nyt efter klagen

På ankenævnets sekretariats forespørgsel har arbejdsløshedskassen

den 16. og den 22. oktober 2003 indsendt kopi af følgende dokumenter:

–

AR 259, supplerende

oplysninger om bierhverv, 14. april 1996,

–

AR 266, ansøgning om

efterløn, 29. september 2002,

–

Brev af 16. april

1996 fra arbejdsløshedskassen,

–

AR 259, ansøgning om

tilladelse til drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig

med

efterløn eller overgangsydelse,

–

Brev af 31. oktober

2002 fra revisoren og

–

Brev af 8. november

2002 fra arbejdsløshedskassen.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af

24. september 2002

§ 74 g.

Et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, kan vælge at

arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden

fradrag i efterlønnen eller

arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er fastsat

i § 74 e, § 74 f, stk. 4, og § 74 h.

Stk. 5.

Arbejde

efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke udføres som vedvarende

selvstændig

virksomhed, jf. dog stk. 6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig

virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle.

Stk. 6.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere

regler for arbejde, der kan udføres efter stk. 1, nr. 1. Der kan

herunder

fastsættes regler om, at

1)

det uanset

stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af

20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige

erhvervsdrivende

§ 2.

Selvstændig

erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens

regning

og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Stk. 4.

I øvrige

tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk. 1.

Lignende dokumenter