Bibeskæftigelse selvstændig lønarbejde optræden sang stand-up honorar overgangsydelse efterløn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bibeskæftigelse
selvstændig lønarbejde optræden sang stand-up
honorar overgangsydelse efterløn
Resumé
Medlemmet overgik fra overgangsydelse til efterløn i september 2002.
Medlemmet havde haft bibeskæftigelse med sang og stand-up for private mod
fast
honorar, bruttoindtægt 2.500 kr. pr. måned og årlig omsætning vurderet til
10.000 kr. samt årligt tidsforbrug anslået til 100 timer.
Arbejdsløshedskassen vurderede, at der var tale om lønmodtagerarbejde og ikke
selvstændig virksomhed.
Arbejdsdirektoratet fandt, at der var tale om selvstændig virksomhed, idet
virksomheden blev udøver for medlemmets egen regning og risiko.
Ankenævnet fandt, at beskæftigelsen skulle anses for selvstændig virksomhed
som
bibeskæftigelse.
Ankenævnet fandt, at medlemmet udøvede sin beskæftigelse med sang og stand-up
for egen regning og risiko.
Ankenævnet lagde til grund, at beskæftigelsen ikke skulle anses for
lønmodtagerarbejde, fordi medlemmet
–
selv bestemte, hvilken ydelse han ville tilbyde sine kunder,
–
selv bestemte omfanget af sin beskæftigelse,
–
ikke modtog løn med fradrag for a-skat, men honorar, hvoraf han
selv indbetalte b-skat,
–
ikke arbejdede efter nogen faglig overenskomst,
–
Læs alt
ikke havde nogen ansættelseskontrakt med den enkelte hvervgivere,
–
ikke var undergivet nogen arbejdsgivers tilsyn eller
instruktionsbeføjelse,
–
ikke fik feriegodtgørelse af sine hvervgivere og
–
ikke indbetalte til ATP osv.
På denne
baggrund kunne beskæftigelsen ikke anses for beskæftigelse som lønmodtager.
Det forhold, at medlemmet ikke havde været registreret som selvstændig
erhvervsdrivende eller havde anvendt skattereglerne for selvstændige
erhvervsdrivende, kunne ikke føre til en anden vurdering, fordi det ikke var
de
skattemæssige forhold alene, der var afgørende for afgørelsen af, om der var
tale om bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed eller lønarbejde.
Ved bedømmelsen af virksomhedens karakter blev der således lagt vægt på
samtlige oplysninger om virksomheden, herunder særlig det forhold, at
medlemmet
ikke var undergivet nogen arbejdsgivers tilsyn eller instruktionsbeføjelse,
samt medlemmets indflydelse på virksomheden og ansvar for virksomhedens
omfang
og indtjening.
Ankenævnet tiltrådte således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 8. juli 2003.
Ankenævnet har behandlet arbejdsløshedskassens klage for
NN på møde den 18. december 2003.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
NNs beskæftigelse som underholder med sang/stand-up skal
anses for selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
B E G R U N D
E L S E
Ankenævnet finder, at NN udøver sin beskæftigelse med
sang og stand-up for egen regning og risiko.
Ankenævnet har lagt til grund, at NNs beskæftigelse ikke skal
anses for lønmodtagerarbejde, fordi han
–
selv bestemmer,
hvilken ydelse han vil tilbyde sine kunder,
–
selv bestemmer omfanget
af sin beskæftigelse,
–
ikke modtager løn
med fradrag for a-skat, men honorar, hvoraf han selv indbetaler b-skat,
–
ikke arbejder efter
nogen faglig overenskomst,
–
ikke har nogen
ansættelseskontrakt med de enkelte hvervgivere,
–
ikke er undergivet
nogen arbejdsgivers tilsyn eller instruktionsbeføjelse,
–
ikke får
feriegodtgørelse af sine hvervgivere og
–
ikke indbetaler til
ATP osv.
Ankenævnet finder på denne baggrund, at NNs beskæftigelse ikke kan
anses for beskæftigelse som lønmodtager.
Det forhold, at NN ikke har været registreret som selvstændig
erhvervsdrivende eller har anvendt skattereglerne for selvstændige
erhvervsdrivende, kan ikke føre til en anden vurdering, fordi det ikke er de
skattemæssige forhold alene, der er afgørende for afgørelsen af, om der er
tale
om bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed eller lønarbejde.
Ved bedømmelsen af virksomhedens karakter lægges der således vægt
på samtlige oplysninger om virksomheden, herunder særligt medlemmets
indflydelse på virksomheden og ansvar for virksomhedens omfang og indtjening.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 § 74 g,
stk. 5, jf. stk. 1, nr. 1, og Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om
optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende
§ 2,
stk. 1.
Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 8.
juli 2003.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
NN
Arbejdsdirektoratet
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde i afgørelse
stilet til revisor :
”Den 11. november 1994 har a-kassen bevilliget Deres klient
overgangsydelse og har bl.a. oplyst om, at hvis han ønsker efterløn, skal han
huske at ansøge, inden overgangsydelsen ophører. A-kassen har også vedlagt
pjecen ”Om overgangsydelse”.
Det fremgår af sagen, at a-kassen den 16. april 1996 har skrevet
til Deres klient vedr. supplerende oplysninger om bierhverv ved lønarbejde,
herunder om Deres klient er momsregistreret, - dette er der svaret nej til.
A-kassen har den 16. april 1996 modtaget Deres klients supplerende
oplysninger om bierhverv ved lønarbejde og indtægt fra pension, hvor det er
oplyst,
at bierhvervet er begyndt den 1. november 1994, at de ugentlige timer
varierer,
at bruttoindtægten pr. md. er 2.500 kr., og at bierhvervet udføres for
forskellige personer.
Den 6. juni 2002 har a-kassen oplyst, at det er en betingelse for
overgang til efterløn, at a-kassen har modtaget Deres klients ansøgning om
efterløn,
inden
retten til overgangsydelse ophører, eller inden Deres
klient fylder 60 år, hvis Deres klient ønsker at overgå til efterløn på sin
60-års dag.
Den 1. oktober 2002 har a-kassen modtaget Deres klients ansøgning
om efterløn. Deres klient har underskrevet blanketten den 29. september 2002.
Den 11. oktober 2002 har a-kassen skrevet til Deres klient, at
”det er sådan, at hvis De går ud og synger mod honorar, betragtes det
som
”selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse”. Man skal søge om
tilladelse til
at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med, at man
modtager
efterløn. I samme forbindelse bedes De lave en detaljeret redegørelse for,
hvordan De driver den selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse.”
Det fremgår også af brevet, at sagsbehandleren i a-kassen har
undersøgt Deres klients spørgsmål om SE-nummer og oplyser, at det ikke er
nødvendigt
med et SE-nummer, og Deres klient behøver ikke være momsregistreret. Endelig
fremgår det af brevet, at Deres klient har svaret ja til at drive selvstændig
virksomhed.
Den 28. oktober 2002 har a-kassen modtaget ansøgning om tilladelse
til drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn
eller overgangsydelse, underskrevet af Deres klient den 26. oktober 2002.
Det oplyses, at Deres klient forventer at arbejde 100 timer årligt
med en omsætning på 10.000 kr. og et dækningsbidrag 1 på 9.000 kr. Der er
ikke
oplyst seneste års omsætning, vareforbrug eller dækningsbidrag 1.
Den 28. oktober 2002 har a-kassen skrevet til Deres klient for at
indhente yderligere oplysninger om den selvstændige virksomhed.
Den 31. oktober 2002 har De oplyst, at kundegrundlaget udgøres af
privatpersoner – optræden ved private sammenkomster, at der ikke
annonceres, at
der afregnes et honorar, fast pris pr. arrangement, og at Deres klient bruger
1
time til forberedelse og ½ time til optræden.
Den 8. november 2002 har Deres klients a-kasse indstillet til
drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn efter 200
timers-reglen.
A-kassen oplyser:
–
at Deres klients
selvstændige virksomhed består i at optræde til private fester som stand-up
underholder,
–
at det forventes, at
tidsforbruget i den selvstændige virksomhed kan opgøres til 100 timer på
årsbasis,
–
at omsætningen vil
blive på 10.000 kr., og at dækningsbidrag 1 vil være 9.000 kr. pr. år,
–
at regnskabsåret er
oplyst til at være 1. januar til 31. december,
–
at kundegrundlaget
udgøres af privatpersoner, som hyrer Deres klient til optræden ved private
sammenkomster,
–
at der ikke
annonceres efter kunder,
–
at der efter
optræden afregnes med et fast honorar pr. arrangement,
–
at ved hvert
engagement opgøres timetallet med 1 times forberedelse og højst ½ times
optræden.
Den 22. november 2002 har a-kassen skrevet til Deres klient, at
direktoratet ikke kan behandle hans ansøgning om selvstændig virksomhed
samtidig med efterløn, da direktoratet har rejst tvivl om hans ret til
efterløn.
A-kassen beder bl.a. Deres klient redegøre for dels afsendelse af
ansøgningen og dels hans bierhverv.
De har i brev af 27.
november 2002 oplyst:
–
at De har hjulpet
med udfyldelsen af diverse papirer vedr. ansøgning om efterlønsbeviset og
husker, at det skete søndag formiddag den 29. september,
–
at ansøgningen om
efterløn blev postet i den svarkuvert, der var medsendt fra a-kassen,
–
at Deres klient selv
skulle køre til hovedpostkontoret i , for at De begge var sikre på, at
brevet
netop blev sendt den dag,
–
at postkassen blev
tømt kl 22.00 den aften,
–
at om bierhverv som
selvstændig erhvervsdrivende oplyser De,
–
at Deres klient
gennem nogle år har optrådt ved private selskaber,
–
at han ikke har
anført noget beløb på selvangivelsen, idet det har været at betragte som en
hobby
og ikke har givet overskud,
–
at det honorar, der
oppebæres, medgår til kørsel, kontorhold, telefon m.v. i forbindelse med
indsamling
af oplysninger, sammensætning af program og endelig afvikling af programmet,
–
at på denne baggrund
anmodes der om tilladelse til at udøve denne form for selvstændig virksomhed,
–
at såfremt denne
tilladelse ikke gives, vil aktiviteten blive indstillet for altid, og
–
at De oplyser, at
Deres klient ikke har optrådt, siden det blev ham bekendt, at det evt. kunne
give problemer med efterlønnen.
Den 4. december 2002 har a-kassen truffet afgørelse om, at
a-kassen betragter Deres klient som efterlønsberettiget den 1. oktober 2002.
Den 18. december 2002 har direktoratet hjemvist sagen til
a-kassen.
Den 7. februar 2003 har a-kassen ophævet sin afgørelse af 4.
december 2002, hvori a-kassen har truffet afgørelse om, at Deres klient har
ret
til efterløn pr. 1. oktober 2002.
A-kassen har også indhentet forklaring fra Deres klient om, at
ansøgningen om efterløn er afsendt til a-kassen den 29. september 2002 inden
postkassetømning, og indhentet den fornødne dokumentation fra postvæsnet.
A-kassen har oplyst
om, hvorvidt Deres klient har drevet selvstændig virksomhed:
–
at i brev af 16.
april 1996 har a-kassen modtaget supplerende oplysninger om bierhverv fra
Deres
klient,
–
at Deres klient har
oplyst, at han synger til private fester i tidsrummet 21.00-22.00,
–
at det er variabelt,
hvor mange arbejdstimer Deres klient har haft i dette bierhverv, men det
oplyses,
at den månedlige indtægt er 2.500 kr.,
–
at a-kassen
telefonisk har kontaktet Deres klient og fået oplyst, at han ikke er
momsregistreret,
–
at han selv sørgede
for indbetaling af b-skat af de indtjente beløb,
–
at Deres klient ikke
på et senere tidspunkt er blevet momsregistreret, og honorar for udført
underholdning
er blevet udbetalt kontant,
–
at a-kassen har
vurderet på dette tidspunkt, at Deres klient ikke udførte selvstændig
virksomhed,
men var lønmodtager i disse bijobs.
Direktoratet har den 18. februar 2003 endnu engang anmodet
a-kassen om at træffe afgørelse om, hvorvidt Deres klient har drevet
selvstændig virksomhed i sin overgangsydelsesperiode, herunder hvilke
konsekvenser dette skal medføre for medlemmets ret til overgangsydelse, og om
der er grundlag for tilbagebetaling og sanktion.
Direktoratet har også anmodet om dokumentation fra postvæsenet om,
at det skyldtes en fejl fra postvæsenet, at Deres klients ansøgning ikke kom
frem rettidigt til a-kassen.
Deres klient har
forklaret via Dem, at:
–
De tilbød at poste
ansøgningen om formiddagen søndag den 29. september 2002, men at Deres klient
selv insisterede på selv at gøre dette, da han ville være sikker på, at
ansøgningen ville blive postet rettidigt, og
–
det på grund af, at
den 29. september 2002 var en søndag, ikke var muligt at få en postkvittering
for afsendelse af ansøgningen.
Den 21. februar 2003 har De skrevet til a-kassen, at Deres klient
ikke inden for de seneste mindst 10 år har drevet selvstændig virksomhed.
Den 24. februar 2003 har a-kassen truffet afgørelse om, at Deres
klient i overgangsydelsesperioden har udført lønmodtagerarbejde fra og med 1.
november 1994 som underholder ved diverse fester.
Arbejdet er vurderet som lønmodtagerarbejde og ikke som
selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
Deres klient har benyttet sig af den fradragsfri ordning under
overgangs-ydelsen, hvorfor a-kassen har afgjort, at der ikke skulle fradrages
for arbejdsindtægten under perioden med overgangsydelse.”
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 8. juli 2003 denne afgørelse stilet til
revisor :
”Deres klients arbejde som underholder med sang/stand-up anses for
selvstændig virksomhed.
Begrundelse
Direktoratet mener, at Deres klient udøver beskæftigelse
for egen regning og risiko ved sit arbejde med underholdning, sang og
stand-up,
jf. § 2, stk. 1, jf. stk. 4, i direktoratets bekendtgørelse
nr.
1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for
selvstændige erhvervsdrivende. Bestemmelsen er videreført i bekendtgørelse
nr.
556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en
a-kasse.
Direktoratet har ved
afgørelsen lagt vægt på,
–
at Deres klient
tager ud til private arrangementer for at underholde med sang/stand-up,
–
at han modtager et
fast honorar kontant pr. arrangement,
–
at han har
kontorhold, telefon m.v. i forbindelse med indsamling af oplysninger,
sammensætning
af program og endelig afvikling af programmet,
–
at ved hver
engagement opgør han selv timetallet med 1 times forberedelse og højst ½
times
optræden,
–
at det er variabelt,
hvor mange arbejdstimer han arbejder,
–
at kundegrundlaget
udelukkende udgøres af privatpersoner, som hyrer ham til optræden,
–
at han selv kører ud
til arrangementerne, og
–
at han har en
månedlig indtægt på 2.500 kr. (oplyst i 1996).
Deres klient har således taget et fast honorar kontant pr. opgave
og har selv opgjort arbejdstiden til 1½ time pr. arrangement. Det har
udelukkende været hans egen beslutning, hvor meget tid og arbejde han vil
bruge
til indsamling af oplysninger, sammensætning af program og endelig afvikling
af
programmet. For hvert arrangement har det været for egen regning og risiko.
Deres klient anses derfor for selvstændig erhvervsdrivende efter
lovgivningen inden for arbejdsløshedsforsikringen.
Direktoratet har noteret sig, at a-kassen også har vurderet, at
går Deres klient ud og synger mod honorar, så betragtes det som selvstændig
virksomhed som bibeskæftigelse.”
3. Klagen til ankenævnet
Arbejdsløshedskassen
skrev den 22. juli 2003:
”Vedr. Deres sag nr.
I brev af 8. juli 2003 har Arbejdsdirektoratet bedt a-kassen om at
tage stilling til, hvilke konsekvenser det skal føre til, at medlemmet har
drevet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med at have
modtaget
overgangsydelse.
A-kassen holder stadig fast i, at medlemmet har udført sine
engagementer som underholder ved private fester som lønmodtagerarbejde.
A-kassen har bedt medlemmets revisor om at fremskaffe oplysninger
i form af årsregnskaber, der skal godtgøre, at medlemmet i 1995 og 1996 ikke
har været tilknyttet skattelovgivningens virksomhedsordning og har betalt
b-skat af honorarerne fra engagementerne som underholder ved private fester.
Der vedlægges kopi af årsregnskaber for indkomstårene 1995 og
1996.”
Arbejdsdirektoratet
noterede i samtalerapport af 18. august
2003, at kassens brev af 22. juli 2003 var en klage over direktoratets
afgørelse af 8. juli 2003.
Kassen
skrev den 1. september 2003:
”I forlængelse af vor samtale den 18. august 2003 blev det aftalt,
at a-kassens skrivelse af 22. juli 2003 skulle betragtes som en anke over
Arbejdsdirektoratets
afgørelse af 8. juli 2003.
Desuden ville a-kassen indhente oplysninger om medlemmets
årsregnskaber for årene 1997 – 2002.
Disse årsregnskaber sammenholdt med årsregnskaber for 1995 og
1996, som allerede er sendt til Arbejdsdirektoratet i brev af 22. juli 2003,
vil dokumentere, at medlemmet ikke har været tilknyttet skattelovgivningens
virksomhedsordning og har betalt b-skat af honorarerne fra engagementerne som
underholder ved private fester.
A-kassen har i sin tid truffet afgørelse om, at medlemmet var
lønmodtager ud fra, at de skattemæssige indtægter alene figurerer som
b-indkomst, samtidig med at der alene er anvendt skattemæssige fradrag for
lønmodtagere.
Der vedlægges kopi af årsregnskaber for indkomstårene 1997 –
2002.”
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Arbejdsdirektoratet skrev den 10. september 2003:
”Direktoratet sender klage over afgørelse af
8. juli 2003.
Der er ikke kommet nye
oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.
Direktoratet mener ikke, at
medlemmet kan anses for lønmodtager, fordi han ikke har været tilknyttet
skattelovgivningens virksomhedsordning og har betalt b-skat af honorarerne
fra
engagementerne som underholder ved private fester.
Direktoratet skal yderligere
bemærke, at medlemmet ikke har arbejdet under sædvanlige lønmodtagerforhold.
Medlemmet
har eksempelvis:
–
ikke arbejdet indenfor rammerne af en faglig overenskomst,
–
ikke haft ansættelseskontrakt,
–
ikke været undergivet en arbejdsgivers tilsyn og instrukser for
arbejdets udførelse,
–
ikke fået feriepenge,
–
ikke indbetalt til ATP, SP etc.
Direktoratet fastholder
afgørelsen om, at medlemmets arbejde som underholder med sang/stand-up anses
for selvstændig virksomhed.
Bilagsfortegnelse og alle
bilag i sagen vedlægges.
Kopi af brevet er sendt til
medlemmet og a-kassen.”
5. Nyt efter klagen
På ankenævnets sekretariats forespørgsel har arbejdsløshedskassen
den 16. og den 22. oktober 2003 indsendt kopi af følgende dokumenter:
–
AR 259, supplerende
oplysninger om bierhverv, 14. april 1996,
–
AR 266, ansøgning om
efterløn, 29. september 2002,
–
Brev af 16. april
1996 fra arbejdsløshedskassen,
–
AR 259, ansøgning om
tilladelse til drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig
med
efterløn eller overgangsydelse,
–
Brev af 31. oktober
2002 fra revisoren og
–
Brev af 8. november
2002 fra arbejdsløshedskassen.
6. Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af
24. september 2002
§ 74 g.
Et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, kan vælge at
arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden
fradrag i efterlønnen eller
arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er fastsat
i § 74 e, § 74 f, stk. 4, og § 74 h.
Stk. 5.
Arbejde
efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke udføres som vedvarende
selvstændig
virksomhed, jf. dog stk. 6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig
virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle.
Stk. 6.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet
nærmere
regler for arbejde, der kan udføres efter stk. 1, nr. 1. Der kan
herunder
fastsættes regler om, at
1)
det uanset
stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af
20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige
erhvervsdrivende
§ 2.
Selvstændig
erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens
regning
og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.
Stk. 4.
I øvrige
tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk. 1.
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt sagsøger - i forbindelse med overgang til efterløn - har haft genoptaget driften af sin selvstændige virksomhed Domsdatabasen · 22. januar 2013
- 400 timers reglen selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Retsinformation · 2. januar 2003
- Ægtefælleudtræden af bibeskæftigelse ved samlivsophør, ikke selvstændig som medarbejdende samlever, tilbagebetaling, karantæne, overgangsydelse, efterløn Retsinformation · 16. april 2008
- Selvstændig virksomhed, bibeskæftigelse, dagpengeret, rådighed, musiker Retsinformation · 1. marts 2004
- Selvstændig bibeskæftigelse, tolk, dagpengeret Retsinformation · 16. januar 2006
- 200 timers reglen - forfattervirksomhed - selvstændig virksomhed/lønmodtagerarbejde Retsinformation · 30. januar 2003