Spring til indhold

Retsinformation

Selvstændig væsentligt omfang, beskæftigelseskrav, hovedbeskæftigelse bibeskæftigelse

KEN nr 9847 af 28/02/2005Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. februar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Selvstændig

væsentligt omfang, beskæftigelseskrav, hovedbeskæftigelse bibeskæftigelse

Ankenævnet har behandlet Deres klage for X på møde den

24. februar 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

X opfyldte beskæftigelseskravet med timer fra lønarbejde

ved tilmeldingen som ledig den 5. maj 2003.

Derfor er hun ikke afskåret fra ret til dagpenge på grund af

deltagelse i sin ægtefælles selvstændige virksomhed.

B E G R U N D

E L S E

Ankenævnet lægger til grund, at der den 5. maj 2003

skulle foretages en vurdering af, om Xs deltagelse i ægtefællens selvstændige

virksomhed var omdannet fra hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse, og om hun

opfyldte beskæftigelseskravet som betingelse for ret til dagpenge.

Ankenævnet lægger videre til grund, at X påbegyndte lønarbejde på

fuld tid den 23. april 2001 og samtidig nedsatte sin arbejdstid i sin

ægtefælles selvstændige virksomhed fra fuld tid til 7½ time om ugen, og at

hun

ved tilmeldingen som ledig den 5. maj 2003 havde haft 2.116,80 timers

lønarbejde.

Ankenævnet finder på dette grundlag, at X opfylder betingelsen om

at have haft lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde,

sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger

umiddelbart

før ophøret med lønarbejdet, således at den selvstændige virksomhed er

omdannet

fra hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse.

Ankenævnet finder således ikke grundlag for at anse X for at have

Læs alt

drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse indtil ledigmeldelsen

den

5. maj 2003.

Derfor finder ankenævnet, at vurderingen af, om

beskæftigelseskravet var opfyldt den 5. maj 2003, skal ske på grundlag af Xs

lønarbejde og ikke på grundlag af hendes beskæftigelse i den selvstændige

virksomhed.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 med de ændringer,

der

følger af lov nr. 1035 af 17. december 2002 § 53, stk. 2, litra a, og § 57,

stk. 1 og 3, Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om

optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse § 1, stk. 1, og §§

2-4,

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1355 af 20.

december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode § 2,

stk.

1, samt Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om

ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse § 20,

stk.

2.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 5.

august 2004.

B E M Æ R K N

I N G E R

Ankenævnet har noteret sig Deres anbringende om, at der

i forbindelse med Xs påbegyndelse af lønarbejdet skete driftsomlægninger i

den

selvstændige virksomhed, men ankenævnet finder det ikke dokumenteret, at der

skete en væsentlig driftsomlægning, der medførte en reduktion af

arbejdsmængden

i virksomhedens samlede drift.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

X

Arbejdsløshedskassen

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”Det fremgår af cvr-registeret (www.cvr.dk),

–

at virksomheden Y

drives fra adressen Z,

–

at virksomheden har

cvr.nr. ,

–

at virksomhedens

branche er el-installation, og

–

at virksomheden har

5-9 ansatte.

Det fremgår af Deres ledighedserklæring af 16. maj 2003,

–

at De har bopæl på

adressen Z,

–

De har været ansat i A

A/S fra den 23. april 2001 til den 25. april 2003,

–

De tilmeldte Dem hos

Arbejdsformidlingen (AF) den 5. maj 2003,

–

De eller Deres

ægtefælle ejer eller driver selvstændig virksomhed, og

–

De arbejder eller har

arbejdet i en virksomhed, der drives af Dem eller Deres ægtefælle.

De oplyste på attest AR259 (supplerende oplysninger) af

16. maj 2003 angående drift af selvstændig virksomhed,

–

at Deres ægtefælle

ejer og driver virksomheden Y,

–

De er eller var

“medarbejdende ægtefælle” i skattemæssig henseende,

–

der er eller blev

indgået lønaftale om beskæftigelse i Deres ægtefælles virksomhed,

–

De var beskæftiget 1

time og 30 minutter dagligt i virksomheden,

–

at Deres

arbejdsopgaver i virksomheden var kontorarbejde, og

–

at De begyndte at

arbejde i virksomheden den 1. oktober 1977.

Det fremgår af Deres væsentlighedserklæring af 7. juli

2003,

–

at erklæringen

vedrører perioden fra den 26. april 2000 til den 23. april 2001,

–

at virksomhedens art

er el-installatør,

–

at De beskriver

virksomheden således: diverse el-arbejder både for private og erhvervskunder,

–

at virksomheden ikke

er sæsonvirksomhed,

–

at Deres ægtefælle har

deltaget i driften som sit hovederhverv,

–

at virksomheden har

haft 4 ansatte,

–

at virksomhedens

åbningstid er kl. 7.00-15.30,

–

at Deres personlige arbejdsoptager

i virksomheden var kasserapport til revisor til momsafregning. Udprintning af

fakturaer,

–

at det fremgår af en

tilføjelse dateret den 21. juli 2003 “rettelse: post - telefonpasning -

arkivering”,

–

at Deres arbejdstid i

virksomheden var 7½ timer om ugen,

–

at det fremgår af en

tilføjelse, at Deres arbejdstid var: “37 timer rettet 21/7-03”,

–

at virksomhedens

omsætning var 3.000.000 kr. for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31.

december

2000,

–

at virksomhedens

omsætning var 3.500.000 kr. for perioden fra den 1. januar 2001 til den 31.

december

2001,

–

at virksomhedens

omsætning var 3.600.000 kr. for perioden fra den 1. januar 2002 til den 31.

december

2002, og

–

at virksomhedens

omsætning var 1.500.000 kr. for perioden fra den 1. januar 2003 til den 20.

juni

2003.

De oplyste på erklæring om arbejde i selvstændig

virksomhed, der drives på nedsat tid, af 7. juli 2003,

–

at De arbejdede i

virksomheden fra kl. 17.00-18.30.

Den 7. august 2003 traf a-kassen afgørelse om, at De

ikke var berettiget til dagpenge. Det fremgår af afgørelsen, at De havde

ansøgt

om dagpenge fra den 19. maj 2003. A-kassen fandt, at De ikke opfyldte

beskæftigelseskravet.

A-kassen skrev også, at De kunne betragtes som udtrådt af Deres

ægtefælles selvstændige virksomhed den 9. december 2002.

Deres revisor klagede på Deres vegne over a-kassens afgørelse i et

brev af 2. september 2003.

Deres revisor brev følgende i klagen:

“.. .På vegne af ovennævnte skal vi hermed påklage vedlagte

afgørelse om afslag på ansøgning om dagpenge.

Indledningsvis må vi konstatere, at vi har meget svært ved at

følge Deres argumentation for afslaget, idet sprogbrug og forklaringerne også

for os forekommer meget teoretiske og snørklede.

De faktiske forhold kan kort beskrives således:

Forinden X fik arbejde som lønmodtager den 23. april 2001,

arbejdede hun fuldtids i virksomheden, idet hun forestod den daglige

telefonpasning

og kundebetjening, således at hendes ægtefælle kunne arbejde mest muligt

“ude i

marken”. Herudover forestod hun bogføringen m.m. Den samlede arbejdstid

kunne

opgøres til 35-40 timer ugentligt.

Da X i april 2001 fik arbejde som lønmodtager, måtte

arbejdsgangene i firmaet ændres i væsentligt omfang, da ægtefællen nu selv

måtte påtage sig kundebetjeningen og telefonpasningen. Dette blev bl.a.

gennemført via telefonomstilling, øget kontortid m.v.

Ændringerne medførte en klar forringelse af kundebetjeningen,

hvilket kunderne ikke undlod at gøre opmærksom på, men efterhånden lærte

kunderne at leve hermed.

Efter at X fik arbejde som lønmodtager, fortsatte hun med at føre

bogholderi, hvilket arbejde kan opgøres til ca. 7-8 timer ugentligt.

X skulle således fra 23. april 2001 have været registreret som

bibeskæftiget i virksomheden, et forhold som fejlagtigt ikke er blevet

rettet,

ej heller da arbejdsløshedskassen den 28. september 2002 får meddelelse

herom,

jf. vedlagte kopi af skrivelse vedr. VEU-godtgørelse.

Efter at X nu er blevet arbejdsløs, har man i firmaet valgt ikke

at ændre arbejdsgangene, dels pga. Xs ønske om hurtigst muligt at finde sig

et

nyt arbejde som lønmodtager, og dels efter de uheldige kundereaktioner ved

sidste ændring i foråret 2001.

Xs arbejde i virksomheden består derfor fortsat af bogføring m.m.

Vi håber, at foranstående oplysninger kan føre til, at De kan

imødekomme Xs ansøgning om dagpenge.

I modsat fald bedes klage videresendt til Arbejdsdirektoratet...”.

Den 4. februar 2004 sendte a-kassen Deres klage og sagens akter

til direktoratet. A-kassen bemærkede, at den i anledning af Deres klage på ny

havde gennemgået sagen. A-kassen havde på den baggrund oplyst, at den måtte

fastholde afgørelsen.

A-kassen skrev følgende i brevet til direktoratet af 4. februar

2004:

Ovenstående medlem søgte om dagpenge i arbejdsløshedskassen den

19. maj 2003. Ansøgningen blev givet på baggrund af, at medlemmet havde

opsagt

sit arbejde hos A A/S med sidste arbejdsdag den 25. april 2003. Medlemmet

opsagde

sit arbejde på grund af, at hun ikke mere kunne holde til natarbejde.

Sideløbende med sin lønmodtagerbeskæftigelse arbejdede medlemmet

7½ time om ugen i sin mands virksomhed, idet hun udførte kontorarbejde. Dette

arbejde ønskede medlemmet at videreføre som selvstændig bibeskæftigelse

samtidig med dagpenge.

Medlemmet blev optaget som fuldtidsforsikret selvstændig den 13.

marts 1992.

På væsentlighedserklæring, modtaget i arbejdsløshedskassen den 8.

juli 2003, oplyste medlemmet, at hun i perioden fra 26. april 2000 til 23.

april 2001 arbejdede 7½ time om ugen, idet hun udførte kasserapport til

revisor, momsafregning samt udskrivning af fakturaer.

Medlemmet indsendte en ny væsentlighedserklæring til

arbejdsløshedskassen den 21. juli 2003, hvor medlemmet havde rettet sine

oplysninger, således at hun i perioden fra 26. april 2000 til 23. april 2001

arbejdede 37 timer om ugen, og at hun i tillæg til tidligere oplysninger

arbejdede med post, telefonpasning og arkivering.

Arbejdsløshedskassen traf den 7. august 2003 afgørelse om, at vi

ikke fandt, at medlemmet opfyldte beskæftigelseskravet. Vi lagde i afgørelsen

til grund, at det ikke var sandsynliggjort, at arbejdsopgaverne som post,

telefonpasning og arkivering kunne optage 29 arbejdstimer mere pr. uge,

sammenholdt med tidsforbruget på de øvrige opgaver. Medlemmet fandtes derfor

ikke at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Da medlemmet ikke var ophørt med at arbejde i virksomheden, som

tidligere havde været hendes hovedbeskæftigelse, kunne lønmodtagertimerne i A

A/S, som medlemmet havde i perioden fra den 23. april 2001 til den 25. april

2003, ikke tælles med til beskæftigelseskravet, medmindre hun opfyldte

betingelserne i ophørsbekendtgørelsens § 20.

Arbejdsløshedskassen fandt i afgørelsen, at medlemmet fra den 7.

september 2001 til den 8. december 2002 har haft arbejde, der svarer til 52

uger på fuld tid som lønmodtager. På denne baggrund fandt vi, at hun i

henhold

til ophørsbekendtgørelsens § 20 kunne ændre sin hovedbeskæftigelse til sin

bibeskæftigelse, fordi hun havde haft mindst 52 ugers beskæftigelse på fuld

tid

inden for de seneste 65 uger. Lønmodtagertimer efter den 8. december 2002

kunne

herefter tælle med til opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Vi fandt ikke, at medlemmet opfyldte betingelserne i

ophørsbekendtgørelsens § 20, stk. 2, nr. 2 om 26 ugers fuld beskæftigelse

inden

for 35 uger, da der ikke i umiddelbar tilknytning til påbegyndelsen af

lønmodtagerarbejdet var sket en væsentlig omlægning af driften, der havde

medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden.

I klagen fremført af medlemmets revisor i brev af 2. december 2003

anførtes det, at medlemmet arbejdede fuldtids i virksomheden, idet hun

forestod

den daglige telefonpasning og kundebetjening, således at hendes ægtefælle

kunne

arbejde mest muligt ude i marken.

Da medlemmet i april 2001 fik arbejde som lønmodtager, måtte

arbejdsgangene i firmaet ændres, da ægtefællen nu selv måtte påtage sig

kundebetjeningen og telefonpasningen. Dette blev blandt andet gennemført via

telefonomstilling, øget kontortid m.v.

Ved telefonsamtale 15. september 2003 anmodedes medlemmet og

revisor om at komme med en mere udførlig fortegnelse over arbejdsopgaverne i

virksomheden med en tidsangivelse af, hvor meget medlemmet havde brugt på

hver

enkelt opgave i gennemsnit i løbet af ugen. Samtidig blev der bedt om en

redegørelse for, hvorfor medlemmet til at starte med kun havde oplyst omkring

bogføringsarbejdet og ikke de øvrige opgaver.

I brev af 21. oktober 2003 vendte revisor tilbage med nye

oplysninger. Ifølge de nye oplysninger havde virksomheden inden den 23. april

2001 et lagerudsalg af hårde hvidevarer samt belysningsartikler, som var

åbent

ugens første fem dage fra kl. 9-16. X var bundet til virksomheden i den

normale

åbningstid. Efter den 23. april 2001 blev lagerudsalget lukket som følge af

medlemmets overgang til lønmodtagerarbejde.

Medlemmet ønskede endvidere at understrege, at hun havde taget

fejl af perioderne, da hun første gang udfyldte væsentlighedserklæringen.

I brev af 14. november 2002 oplyste vi over for revisor, at vi i

anledning af de nye oplysninger ønskede supplerende oplysninger om

driftsomlægningen, herunder om driftsomlægningen kunne dokumenteres.

I brev af 9. december 2003 oplyste revisor, at der ikke fandtes

nogen egentlig dokumentation for omsætningen i lagerudsalget, idet

lagersalget

ikke var registreret for sig, samt at der ikke fandtes nogen egentlig

dokumentation for lukningen af udsalget. Lagersalget blev lukket, da X fik

arbejde ca. den 1. maj 2001. Lagerudsalget var placeret i forbindelse med den

øvrige virksomhed, og lokalerne blev efter lukningen inddraget til kontor og

arkivplads.

Da der ikke kan fremskaffes dokumentation for driftsomlægningen i

april 2001, finder vi ikke, at § 20, stk. 2, nr. 2, kan finde anvendelse,

hvorfor der ikke er grundlag for at ændre vores afgørelse af 7. august 2003.

Klagen videresendes på denne baggrund til Arbejdsdirektoratet...”.

Den 30. marts 2004 skrev direktoratet følgende i et brev til

a-kassen:

“... Direktoratet har modtaget en klage over en afgørelse, der er

truffet af hovedledelsen.

Hjemvisning

Direktoratet har gennemgået sagen og vurderet, at den

ikke kan bedømmes på det foreliggende grundlag. Vi hjemviser derfor sagen til

ny behandling i a-kassen som første instans.

Omdannelse af hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse - udtræden af

virksomheden

A-kassen skrev i sin afgørelse af 7. august 2003 (side 2, midt),

–

at a-kassen betragter

medlemmet som udtrådt af ægtefællens virksomhed den 9. december 2002, og

–

at løntimer efter

denne dato kan medregnes til beskæftigelseskravet.

A-kassen skrev også i oversendelsesbrevet til direktoratet af 4.

februar 2004,

–

at lønmodtagertimer

efter den 8. december 2002 kunne tælle med til opgørelsen af

beskæftigelseskravet,

fordi medlemmet havde haft lønarbejde svarende til 52 uger på fuld tid i

perioden fra den 7. september 2001 til den 8. december 2002.

A-kassen henviste til § 20 i bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober

2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

A-kassen skrev imidlertid i sin afgørelse af 7. august 2003,

–

at virksomheden ikke

kan betragtes som medlemmets bibeskæftigelse, og

–

at medlemmet kun vil

kunne udtræde efter §§ 5-19 i bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om

ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Direktoratet finder,

–

at det er uklart, hvad

a-kassen har taget stilling til, og

–

at konklusionerne

afgørelsen af 7. august 2003 er modstridende.

Direktoratet opfatter a-kassens afgørelse således, at a-kassen

tilsyneladende mener, at medlemmet har omdannet sin hovedbeskæftigelse til

bibeskæftigelse, men samtidig at medlemmet ikke er ophørt med selvstændig

virksomhed

som hovedbeskæftigelse.

Direktoratet finder,

–

at vi ikke kan vurdere

sagen på det foreliggende grundlag, fordi det er uklart, hvad a-kassen har

truffet afgørelse om.

Direktoratet bemærker, at det fremgår af sagen,

–

at medlemmet har

drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse siden optagelsen i

a-kassen i 1992,

–

at medlemmet den 23.

april 2001 påbegyndte lønarbejde hos A A/S,

–

at medlemmet den 25.

april 2003 ophørte med sit lønarbejde hos A A/S,

–

at medlemmet tilmeldte

sig hos Arbejdsformidlingen (AF) den 5. maj 2003, og

–

at medlemmet var (og

stadig er) beskæftiget i ægtefællens virksomhed i 7½ time om ugen sideløbende

med lønarbejdet hos A A/S.

Direktoratet skal henlede a-kassens opmærksomhed på, at det først

er ved ledighed fra lønarbejdet, at det vurderes, om medlemmet er ophørt

eller

har ret til dagpenge efter reglerne for medlemmer, der under ledighed har

bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

Efter direktoratets opfattelse vil et medlem, som har drevet

selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse kunne omdanne sin

hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse, hvis medlemmet umiddelbart forud for

ledigheden

–

har haft lønarbejde i

en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i

mindst

52 uger inden for de sidste 65 uger,

eller

–

har haft lønarbejde i

en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i

mindst

26 uger inden for de seneste 35 uger, når der i umiddelbar tilknytning til

påbegyndelsen af lønarbejdet er sket en væsentlig omlægning af driften, der

har

medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden.

Der henvises til § 20, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 850 af 16.

oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse.

Direktoratet bemærker,

–

at medlemmet

tilsyneladende først blev ledig fra lønarbejdet (hos A A/S) den 25. april

2003,

hvorefter hun tilmeldte sig hos Arbejdsformidlingen (AF) den 5. maj 2003.

Efter direktoratets opfattelse vil medlemmet derfor tidligst kunne

anses for at have omdannet sin selvstændige virksomhed fra hoved- til

bibeskæftigelse den 5. maj 2003, hvor hun blev meldte sig ledig fra

lønarbejdet

hos A A/S, under forudsætning af, at § 20, stk. 2, nr. 1 eller 2, i

ophørsbekendtgørelsen

er opfyldt.

Efter direktoratets opfattelse kunne medlemmet ikke omdanne sin

hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse den 8. december 2002, fordi hun (efter

det oplyste) ikke var ledigmeldt på daværende tidspunkt.

Direktoratet finder,

–

at vi ikke på det

foreliggende grundlag kan vurdere, om medlemmet eventuelt kan anses for at

have

omdannet sin hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse den 5. maj 2003, fordi

a-kassen ikke har vedlagt dokumentation i form af lønsedler eller andre

arbejdsgiveroplysninger om omfanget af hendes lønarbejde hos A A/S.

Beskæftigelseskrav - selvstændig virksomhed

Direktoratet finder, at det ikke er muligt på det

foreliggende grundlag at vurdere, om beskæftigelseskravet eventuelt er

opfyldt

med selvstændig virksomhed.

Vi henviser til, at det i a-kassens afgørelse er uklart, hvilken

status medlemmet har, herunder om medlemmet eventuelt har omdannet sin

hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse, og i givet fald, hvornår omdannelsen

fandt sted, eller om medlemmet fortsat driver selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse.

Dette skal først afklares, før det kan vurderes, om

beskæftigelseskravet eventuelt er opfyldt.

Direktoratet hjemviser sagen til fornyet behandling i a-kassen som

1. instans.

A-kassen skal - som 1. instans - undersøge og træffe afgørelse om,

hvorvidt medlemmet kan anses for at have omdannet sin selvstændige virksomhed

fra hoved- til bibeskæftigelse, og i givet fald fra hvilken dato.

A-kassen skal derefter - som 1. instans - undersøge og træffe

afgørelse om, hvorvidt medlemmet eventuelt opfylder beskæftigelseskravet ved

selvstændig virksomhed og/eller lønarbejde.

Vi har d.d. sendt kopi af dette brev til medlemmet og medlemmets

revisor.”

Den 23. april 2004 skrev a-kassen følgende til Dem:

Dagpenge

Ved brev af 30. marts 2003 fra Arbejdsdirektoratet har

direktoratet hjemvist din sag.

Direktoratet har bedt os træffe afgørelse om, hvorvidt du har

omdannet dit arbejde i din mands virksomhed fra hoved- til bibeskæftigelse.

Samtidig skal vi træffe afgørelse om, hvorvidt du opfylder

beskæftigelseskravet.

Omdannelse af arbejdet i din mands virksomhed fra hoved- til

bibeskæftigelse

Du har arbejdet i din mands virksomhed som din hovedbeskæftigelse

siden din optagelse i arbejdsløshedskassen den 13. marts 1992. I forbindelse

med, at du får lønarbejde den 23. april 2001, begynder du at arbejde på

nedsat

tid i virksomheden.

Det er muligt at ændre din hovedbeskæftigelse til din

bibeskæftigelse, hvis du kan dokumentere, at du umiddelbart forud for

ledigheden enten

1)

har haft lønarbejde i

en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i

mindst

52 uger inden for de seneste 65 uger, eller

2)

har haft lønarbejde i

en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i

mindst

26 uger inden for de seneste 35 uger, når der i umiddelbar tilknytning til

påbegyndelsen af lønarbejde er sket en væsentlig omlægning af driften, der

har

medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden.

Det fremgår af bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig

virksomhed som hovedbeskæftigelse § 20. Kopi af bestemmelsen er vedlagt.

Da du ikke kan dokumentere, at der er sket en driftsomlægning i

virksomheden, da du begyndte på arbejdet som lønmodtager den 23. april 2001,

kan du ikke nøjes med arbejde svarende til 26 ugers arbejde på fuld tid inden

for 35 uger.

Vi har vurderet, at du fra 10. september 2001 til 8. december 2002

har haft arbejde, der svarer til 52 uger på fuld tid. Der er taget hensyn

til,

at du har arbejdet om natten, og at det er oplyst, at 34 timers natarbejde om

ugen svarer til fuld tid, dvs. 37 timer.

Din mands virksomhed er derfor omdannet fra din hovedbeskæftigelse

til din bibeskæftigelse med virkning fra den 9. december 2002.

Arbejdskrav

For at være berettiget til dagpenge skal du opfylde det

såkaldte arbejdskrav, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 53.

Det vil sige, at du inden for de seneste 3 år forud for din

ledighed skal have arbejdet i væsentligt omfang i 52 uger eller have arbejdet

som lønmodtager svarende til 52 ugers fuldtidsarbejde. Arbejde i væsentligt

omfang vil sige, at dit arbejde i den selvstændige virksomhed skal svare til

arbejde som løn- modtager i over 30 timer om ugen, jf. bekendtgørelse om

beskæftigelseskrav og dagpengeperiode § 5.

Arbejdskravet skal findes i perioden 5. maj 2000 til 4. maj 2003.

Du har været selvstændig som din hovedbeskæftigelse frem til 9.

december 2002, jf. vores afgørelse ovenfor.

Vi har ved afgørelse af 7. august 2003 vurderet, at du ikke har

dokumenteret, at du har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i

perioden 5. maj 2000 til 22. april 2001. Du kan derfor ikke tælle timer fra

den

selvstændige virksomhed med til arbejdskravet.

I perioden 23. april 2001 til 8. december 2002 har du arbejdet 7½

time om ugen i virksomheden. Du har dermed heller ikke arbejdet i væsentligt

omfang

i denne periode og har derfor ikke optjent timer til arbejdskravet.

Da dit arbejde som lønmodtager ligger forud for 1. juli 2003, kan

vi desværre ikke medregne dit arbejde som lønmodtager i den periode, hvor

virksomheden er din hovedbeskæftigelse, til arbejdskravet. Det fremgår af

vejledningen

til bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode pkt. 1.4.

Fra den 9. december 2002 har du været lønmodtager som din

hovedbeskæftigelse. I perioden 9. december 2002 til 4. maj 2003 har vi

opgjort

dine løn- timer til 698,38 timer. Du skulle have haft mindst 1.924 løntimer

inden for de seneste 3 år forud for din ledighed.

Du opfylder ikke arbejdskravet ved din ledigmeldelse den 5. maj

2003...”.

Den 29. april 2003 skrev revisor følgende i et brev til direktoratet:

Klage til Arbejdsdirektoratet

Vi skal hermed på vegne af X påklage den af Dem, jf.

skrivelse af 23. april 2004, trufne afgørelse.

Som vi har påpeget i tidligere skrivelser, er der sket

driftsomlægninger i virksomheden i f.m. Xs påbegyndelse af lønarbejde den 23.

april 2001, og fra dette tidspunkt har hun drevet virksomhed (medarbejdende

ægtefælle) som bibeskæftigelse. Efter vor opfattelse underbygger

arbejdsløshedskassen

selv dette faktum, når man i begrundelsen for den manglende opfyldelse af

arbejdskravet skriver: “i perioden 23. april 2001 til 8. december 2002

har du

arbejdet 7½ time om ugen i virksomheden”. Driftsomlægningen kan derfor

ikke

være sket den 9. december 2002!

I forbindelse med Xs påbegyndelse af lønarbejde i 2001 blev der

rettet henvendelse til det lokale arbejdsløshedskassekontor med spørgsmål om,

hvorvidt X skulle overflyttes til lønmodtagernes arbejdsløshedskasse. Svaret

var, at så længe hun også hjalp til i virksomheden, skulle hun blive i

arbejdsløshedskassen.

Med hensyn til arbejdsopgaver, tidsforbrug m.m. henvises til

tidligere fremsendt materiale.

Undertegnede har været revisor for ægtefællerne under hele

hændelsesforløbet, og såfremt det måtte have nogen betydning for sagen, kan

jeg

bekræfte, at jeg i 2001 var med til at tilrettelægge og iværksætte de

driftsomlægninger

i virksomheden, som var en nødvendig følge af Xs lønarbejde uden for

virksomheden – igen jf. tidligere fremsendte forklaringer...”.

Den 8. juni 2004 skrev a-kassen følgende til Dem:

–

Dagpenge

Arbejdsdirektoratet har bedt os træffe en ny afgørelse om,

hvorvidt du har ændret din mands virksomhed fra hoved- til bibeskæftigelse

samt

fra hvilken dato. Det skyldes, at direktoratet fortolker disse regler

anderledes, end arbejdsløshedskassen har gjort. Vi er derfor blevet bedt om

at

træffe afgørelse efter deres fortolkning af reglerne.

Vi skal samtidig opgøre, om du opfylder et arbejdskrav som

konsekvens af den ændrede afgørelse.

Ændring af arbejdet i din mands virksomhed fra hoved- til

bibeskæftigelse:

Du har arbejdet i din mands virksomhed som din hovedbeskæftigelse

siden din optagelse i arbejdsløshedskassen den 13. marts 1992. I forbindelse

med start på lønarbejde den 23. april 2001 begynder du at arbejde på nedsat

tid

i virksomheden.

Det er muligt at ændre din hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse,

hvis du kan dokumentere, at du umiddelbart forud for ledigheden enten

har haft lønarbejde i en tid, der i alt svarer til fagets fulde,

sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger, eller

har haft lønarbejde i en tid, der i alt svarer til fagets fulde,

sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de seneste 35 uger. Der skal

også i tilknytning til start på lønarbejdet være sket en væsentlig omlægning

af

driften. Denne skal have medført en reduktion af arbejdsmængden i

virksomheden.

Det står i bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig

virksomhed som hovedbeskæftigelse § 20. Kopi af bestemmelsen er vedlagt.

Du bliver ledig fra dit lønarbejde 5. maj 2003.

Du skal derfor have arbejdet i mindst 1.924 timer i perioden 4.

februar 2002 - 4. maj 2003 (65 uger). Ifølge dine lønsedler har du haft

2.116,80 løntimer.

Din mands virksomhed er derfor ændret til din bibeskæftigelse med

virkning fra den 5. maj 2003.

Din revisor har klaget over vores afgørelse af, at der ikke er

dokumenteret en driftsomlægning i virksomheden, da du starter lønarbejde den

23. april 2001.

Det er uden betydning, om du kunne bruge denne regel. Ud fra

direktoratets fortolkning kan virksomheden nemlig ikke efter nogen af

reglerne

blive din bibeskæftigelse med virkning tidligere end fra den 5. maj 2003.

Arbejdskrav

For at have ret til dagpenge skal du opfylde et

arbejdskrav, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 53.

Det vil sige, at du inden for de seneste 3 år forud for din

ledighed skal have arbejdet i væsentligt omfang i 52 uger. Du kan også have

haft lønarbejde svarende til 52 ugers arbejde på fuld tid.

Arbejde i væsentligt omfang betyder, at dit arbejde i virksomheden

skal svare til lønarbejde i over 30 timer om ugen. Det står i bekendtgørelse

om

beskæftigelseskrav og dagpengeperiode § 5.

Arbejdet skal findes i perioden 5. maj 2000 til 4. maj 2003.

Du har været selvstændig som din hovedbeskæftigelse frem til 4.

maj 2003, jf. vores afgørelse ovenfor.

Ifølge vores afgørelse af 7. august 2003 har du ikke dokumenteret,

at du har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i perioden 5. maj

2000 til 22. april 2001. Du kan derfor ikke tælle arbejdstimer i denne

periode

med til et arbejdskrav.

I perioden 23. april 2001- 4. maj 2003 har du arbejdet 7½ time om

ugen i

virksomheden. Du har dermed heller ikke arbejdet i væsentligt

omfang i denne periode og ikke optjent timer til arbejdskravet.

Da dit lønarbejde ligger før 1. juli 2003, kan vi ikke medregne

dit arbejde som lønmodtager. Det skyldes, at din mands virksomhed er din

hovedbeskæftigelse. Det står i vejledningen til bekendtgørelse om

beskæftigelseskrav og dagpengeperiode pkt. 1.4.

Du opfyldte derfor ikke arbejdskravet, da du meldte dig ledig den

5. maj 2003.

Da du blev ledig igen den 14. december 2003, indsendte du

lønsedler for perioden 1. november-13. december 2003.

Disse løntimer kan tælle med til arbejdskravet. Da timerne ikke

fremgår af de indsendte lønsedler, bedes du kontakte os, hvis du ønsker

antallet af timer oplyst.

Du kan dog ikke opfylde et arbejdskrav på grundlag af dette

arbejde. Derfor opfylder du heller ikke arbejdskravet pr. 14. december

2003...”.

Den 8. juni 2004 sendte a-kassen Deres klage og sagen akter til

direktoratet.

Den 21. juni 2004 skrev direktoratet følgende i et brev til revisor:

Direktoratet har modtaget Deres klage på vegne af ovennævnte og

materialet i sagen den 9. juni 2004.

De vil få en afgørelse i løbet af ca. 3 måneder. Hvis der kommer

til at gå længere tid, giver vi Dem besked om, hvornår De kan vente

afgørelsen.

Er der behov for det, beder direktoratet om flere oplysninger for

eksempel fra arbejdsgivere og offentlige myndigheder.

Oplysninger fra offentlige myndigheder kan være om økonomiske,

sociale og helbredsmæssige forhold.

Hvis De ikke vil have, at direktoratet får oplysningerne, skal vi

have besked om det inden 14 dage. De skal være opmærksom på, at vi så vil

afgøre sagen med de oplysninger, vi har.

Vi vedlægger kopi af a-kassens afgørelse af 8. juni 2004,

a-kassens brev til direktoratet af 5. juni 2004 og medlemmets

fraværserklæring

af 16. maj 2003 (attest AR 296). Hvis De har bemærkninger, skal disse være

direktoratet i hænde senest tirsdag den 6. juli 2004. Herefter vil

direktoratet

træffe afgørelse på det foreliggende grundlag...”.

Den 2. juli 2004 skrev revisor følgende i et brev til direktoratet:

“I fortsættelse af Deres skrivelse af 21. juni 2004 skal vi hermed

fremkomme med følgende bemærkninger til sagen:

Det er fortsat vor opfattelse, at X opfyldte betingelserne for

opnåelse af dagpenge ved ledigheden den 5. maj 2003 med følgende begrundelse:

Ved påbegyndelse af lønarbejde den 23. april 2001 gennemførtes en

væsentlig omlægning af driften, hvorved Xs arbejdsmængde blev reduceret med

ca.

80%.

I modsætning til ASE mener vi, at dette forhold er af væsentlig

betydning for sagen, jf. kapitel 3 i “bekendtgørelse om ophør med

udøvelse af

selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse”. (Indeholdt i skrivelse

af 8.

juni 2004 fra ASE til X).

I samme skrivelse afslutter arbejdsløshedskassen afsnittet om

“ændring af arbejdet ....“ med: “Det er uden betydning, om du

kunne bruge denne

regel. Ud fra direktoratets fortolkning kan virksomheden nemlig ikke efter

nogen af reglerne blive din bibeskæftigelse med virkning tidligere end fra

den

5. maj 2003.”

Det er vor opfattelse, at denne fortolkning er forkert, og da vi

jf. tidligere skrivelser efter vor opfattelse har sandsynliggjort, at der er

sket væsentlige driftsomlægninger i f.m. Xs påbegyndelse af lønarbejde, er

det

fortsat vor opfattelse, at hun opfylder betingelserne for at modtage

dagpenge...”.

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets

afgørelse

Direktoratet traf den 5. august 2004 denne afgørelse:

”De kan først anses for at have omdannet Deres selvstændige

virksomhed fra hoved- til bibeskæftigelse den 5. maj 2003.

De opfyldte ikke beskæftigelseskravet den 5. maj 2003.

De havde ikke ret til dagpenge, da De blev ledig den 5. maj 2003.

Begrundelse

Omdannelse fra hoved- til bibeskæftigelse

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt. En

selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når det personlige arbejde i

virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Det står i § 57, stk. 1 og 3, i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13.

august 2003.

Direktoratet har lagt vægt på,

–

at Deres ægtefælle

ejer og driver virksomheden Y,

–

at De har været

beskæftiget i virksomheden siden den 1. oktober 1977,

–

at virksomheden er

momsregistreret, og

–

at virksomheden har 4

ansatte.

Vi har også lagt vægt på,

–

at De havde lønarbejde

hos A A/S fra den 23. april 2001 til den 25. april 2003,

–

at De var beskæftiget

i Deres ægtefælles virksomhed sideløbende med Deres lønarbejde hos A A/S, og

–

at De tilmeldte Dem

som ledig hos Arbejdsformidlingen (AF) den 5. maj 2003.

Vi har desuden lagt vægt på a-kassens oplysning om,

–

at De havde 2.116,80

løntimer i perioden fra den 4. februar 2002 til den 4. maj 2003 (65 uger).

Vi finder, at De har drevet selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse i Deres ægtefælles virksomhed, Y.

Vi henviser til § 1, stk. 1, § 2, stk. 1-3, og § 4, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig

erhvervsdrivende i en a-kasse.

Vi bemærker, at det tilsyneladende er Deres opfattelse, at der er

sket en driftsomlægning i virksomheden i forbindelse med, at De påbegyndte

lønarbejdet hos A A/S den 23. april 2001, fordi det medførte en række

ændringer

af arbejdsgangene i Deres ægtefælles virksomhed, og at De som følge heraf

havde

omdannet Deres hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse.

Vi finder, at vurderingen af, hvorvidt De har omdannet Deres

hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse, tidligst kan finde sted på

tidspunktet

for Deres ledigmeldelse den 5. maj 2003, fordi retten til dagpenge vurderes,

når medlemmet ved ledighed dokumenterer lønarbejde i et bestemt omfang i en

periode umiddelbart forud for ledigheden. Hvis der eventuelt har været en

væsentlig driftsomlægning i umiddelbar tilknytning til påbegyndelsen af

lønarbejdet,

er kravene til lønarbejdets omfang dog mindre og optjeningsperioden kortere,

men omdannelsestidspunktet vil tidligst kunne være tidspunktet for

ledigmeldelsen, hvilket i Deres tilfælde var den 5. maj 2003.

Vi henviser til § 20, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 850 af 16.

oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse.

Vi finder, at De først kan anses for at have omdannet Deres

selvstændige virksomhed fra hoved- til bibeskæftigelse den 5. maj 2003, fordi

De meldte Dem ledig hos AF den 5. maj 2003, og fordi De havde over 1.924

løntimer inden for de seneste 65 uger, da De meldte Dem ledig.

Vi henviser til § 20, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse

nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed

som

hovedbeskæftigelse.

Beskæftigelseskravet

Ved afgørelsen har direktoratet lagt til grund, at De

meldte Dem ledig hos AF den 5. maj 2003. Beskæftigelseskravet på 52 uger skal

derfor være opfyldt i perioden fra den 5. maj 2000 til den 4. maj 2003.

Direktoratet mener ikke, at det er dokumenteret, at De ved drift

af selvstændig virksomhed med el-installation har haft beskæftigelse, der kan

sidestilles med 52 ugers lønarbejde i over 30 timer pr. uge inden for de

seneste 3 år.

Vi har lagt vægt på,

–

at Deres ægtefælle

ejer og driver virksomheden Y,

–

at virksomhedens

branche var el-installation for private og erhvervskunder,

–

at virksomhedens

åbningstid er kl. 7.00-15.30,

–

at virksomhedens

omsætning var 3.000.000 kr. i 2000,

–

at virksomhedens

omsætning var 3.500.000 kr. i 2001,

–

at De har arbejdet i

virksomheden siden den 1. oktober 1977,

–

at Deres

arbejdsopgaver i virksomheden var telefonpasning, kundebetjening,

kontorarbejde

og bogholderi,

–

at De var beskæftiget

37 timer om ugen i Deres ægtefælles virksomhed indtil den 23. april 2001,

hvor

De fik lønarbejde (natarbejde) på fuld tid hos A A/S, og

–

at De i perioden efter

den 23. april 2001 var beskæftiget i 7½ time om ugen i Deres ægtefælles

virksomhed.

Vi har også lagt vægt på,

–

at De havde lønarbejde

hos A A/S fra den 23. april 2001 til den 25. april 2003,

–

at De arbejdede i Deres

ægtefælles virksomhed sideløbende med Deres lønarbejde hos A A/S,

–

at De tilmeldte Dem

som ledig hos Arbejdsformidlingen (AF) den 5. maj 2003.

Vi har desuden lagt vægt på,

–

at De først kan anses

for at have omdannet Deres selvstændige virksomhed fra hoved- til

bibeskæftigelse

den 5. maj 2003, jf. begrundelsen ovenfor under afsnittet omdannelse fra

hoved- til bibeskæftigelse.

Vi finder,

–

at De ikke kan

medregne løntimer udført hos A A/S før den 5. maj 2003 ved opgørelsen af

beskæftigelseskravet,

fordi De sideløbende drev selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse,

–

at De ikke har drevet

selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i perioden fra den 23. april 2001

til den 5. maj 2003, og

–

at De har drevet

selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i perioden fra den 5. maj 2000 til

den 22. april 2001.

Vi finder, at De ikke opfyldte beskæftigelseskravet den

5. maj 2003, hvor De meldte Dem ledig, og at De derfor ikke havde ret til

dagpenge den 5. maj 2003.

Det er en betingelse for at få ret til dagpenge, at et medlem har

haft arbejde, der svarer til 52 ugers beskæftigelse på fuld tid inden for de

seneste 3 år eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed

i

væsentligt om fang. Det står i § 53, stk. 2, litra a, i lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.

Reglerne om kravet til beskæftigelse står i bekendtgørelse nr. 504

af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

Selvstændig virksomhed kan medregnes til beskæftigelseskravet,

hvis virksomheden har været udøvet i væsentligt omfang. Det betyder, at

virksomheden skal have haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i

over 30 timer pr. uge. Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Når direktoratet vurderer, om virksomheden har været drevet i

væsentligt omfang, lægger vi ikke alene vægt på arbejdsindsatsen i

virksomheden, men også på oplysninger om virksomhedens art, omfang,

omsætning,

åbningstider, kundegrundlag, priser m.v.

Virksomhedens omsætning, moms- og skatteregnskaber samt

virksomhedens handelsmæssige aktiviteter ses bl.a. som udtryk for en

virksomheds økonomiske aktiviteter. Disse forhold skal være af en sådan

størrelse, at arbejdet i virksomheden samlet set kan sammenlignes med arbejde

som lønmodtager i mere end 30 timer pr. uge.

Vi henviser også til

–

§ 2, stk. 1, 2. pkt.,

og § 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om

beskæftigelseskrav

og dagpengeperiode og

–

direktoratets praksis,

som det fremgår af punkt 1.4 i direktoratets dagældende vejledning nr. 191 af

20. december 2000 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.”

3. Klagen til

ankenævnet

De skrev den 1. september 2004:

”Vedr. klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 5. august 2004

Vi skal hermed på vegne af X klage over den af Arbejdsdirektoratet

trufne afgørelse, jf. vedlagte kopi.

Som begrundelse for klagen henvises til de under sagen af os

fremførte argumenter, ligesom vi i 1øbet af de nærmeste dage vil fremkomme

med

en nærmere præcisering af vor klage.”

De skrev den 7. september 2004:

”Vedr. klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 5. august 2004

Vi skal hermed i fortsættelse af vor skrivelse af 1. september

2004 (kopi vedlagt) på vegne af X fremkomme med en nærmere præcisering af vor

klage:

Arbejdsdirektoratet anfører i sin afgørelse under henvisning til

bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 bl.a., at omdannelsestidspunktet

tidligst kan være tidspunktet for ledighedens indtræden.

Dette er efter vor opfattelse ikke korrekt. Ifølge bekendtgørelsen

skal der foretages en vurdering af, hvorvidt der er sket ændring i

beskæftigelsen.

Denne vurdering kan naturligvis først foretages af A-kassen, når

ledigheden indtræffer.

På side 3/22 i direktoratets afgørelse/begrundelse under

beskæftigelseskravet og “vi har lagt vægt på” oplister direktoratet

selv de

faktiske forhold, bl.a. at X i perioden før den 23/4 2001 har været

beskæftiget

37 timer om ugen og efter den 23/4 2001 7½ time om ugen i virksomheden,

hvilket

må medføre, at en vurdering af beskæftigelsesgraden i virksomheden efter den

23/4 2001 må blive bibeskæftigelse.

Vi mener således, at X klart opfylder betingelserne i

bekendtgørelsens kapitel 3 § 20, stk. 2:

“Ved ledighed fra lønarbejdet vurderes retten til dagpenge efter

reglerne for medlemmer, der under ledighed har bibeskæftigelse ved

selvstændig

virksomhed, når medlemmet dokumenterer umiddelbart forud for ledigheden enten

1)

at have haft

lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige

arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger, eller

2)

at have haft

lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige

arbejdstid i mindst 26 uger inden for de seneste 35 uger, når der i

umiddelbar

tilknytning til påbegyndelsen af lønarbejdet er sket en væsentlig omlægning

af

driften, der har medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden

“.

Som direktoratet har tilkendegivet vedr. reglerne for beregning i

denne situation, mener vi, at X ved at opfylde betingelserne i § 20 har

dokumenteret, at lønarbejdet må anses for at være hendes reelle indtægts- og

forsikringsgrundlag.

På den baggrund er det vor opfattelse, at X har ændret sin virksomhed

til bibeskæftigelse fra det tidspunkt, hvor hun påbegyndte lønarbejde.

Vi imødeser Ankenævnets afgørelse i overensstemmelse hermed.”

4. Arbejdsdirektoratets

bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet skrev den 21. september 2004:

”Direktoratet sender klage over afgørelse af 5. august 2004.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet

anledning til at ændre afgørelsen.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Vi vedlægger også bilagsfortegnelse og alle bilag i direktoratets

j nr. , som drejer sig om direktoratets hjemvisning af sagen til fornyet

behandling i a-kassen den 30. marts 2004. A-kassen genfremsendte senere sagen

til direktoratet.

Kopi af dette brev er sendt til medlemmet, medlemmets repræsentant

og a- kassen.”

5. Nyt efter

klagen

Int

e

t nyt.

6. Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september

2002 med de ændringer, der følger af lov nr. 1035 af 17. december 2002

§ 53.

Stk. 2.

Retten til at

opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget

af,

a)

at et

fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som

sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i

mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har

udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b)

§ 57.

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11

b...

Stk. 2.

Stk. 3.

En selvstændig

erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden

er

ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig

erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end

midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter

forhandling med Landsarbejdsrådet [nu: Beskæftigelsesrådet].

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig

erhvervsdrivende

i en a-kasse

§ 1.

Ret

til optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en anerkendt a-kasse har

personer, som

1)

har bopæl og ophold

her i landet,

2)

er mellem 18 og 63

år, dog 65 år for personer født før den 1. juli 1939,

3)

udøver selvstændig erhvervsvirksomhed

her i landet, jf. §§ 2-4, alene eller sammen med andre, og

4)

er beskæftigede ved

virksomheden som hovedbeskæftigelse.

§ 2.

Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller

ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Stk. 2.

Beskæftigelsen

anses altid for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende

1)

har henlagt midler

til investeringsfonds,

2)

har ansat

arbejdskraft,

3)

har overført beløb

til beskatning som medarbejdende ægtefælle,

4)

har foretaget

varelagernedskrivninger eller skattemæssige fradrag for driftsudgifter og

afskrivning på driftsmidler efter de for selvstændige erhvervsdrivende

gældende

regler,

5)

er omfattet af en

kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en

arbejdsgiverorganisation,

eller

6)

er omfattet af mindst

2 af forholdene i stk. 3.

Stk. 3.

Beskæftigelsen

vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig

erhvervsvirksomhed, hvis pågældende

1)

eller virksomheden er

momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af moms,

2)

skattemæssigt angiver

over-/underskud af selvstændig virksomhed,

3)

på selvangivelsen for

et givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten

ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven, eller

4)

er deltager i et

interessentskab.

Stk. 4.

I øvrige

tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk. 1.

§ 4.

En

person, der - uden at være medejer - er ansat i ægtefællens virksomhed, anses

kun for selvstændig erhvervsdrivende efter bestemmelserne i §§ 2 og 3, hvis

1)

der er under 20

ansatte i virksomheden,

2)

pågældende er ansat i

en overordnet stilling, eller

3)

pågældende er ansat

på løn- og arbejdsvilkår, der afviger fra de vilkår, der ifølge overenskomst

gælder for dette eller tilsvarende arbejde.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om

beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode

§ 2.

Beregning af beskæftigelseskravet foretages på baggrund af opgjorte løntimer

i

et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende

overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår,

jf. dog stk. 2-8 og § 4.

§ 5.

Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis

medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved

væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed

har

haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og

dagpengeperiode

§ 2.

Beregning af beskæftigelseskravet foretages på baggrund af opgjorte løntimer

i

et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende

overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår,

jf. dog stk. 2-8 og § 4. Alle løntimer kan medregnes, jf. dog § 5, stk. 5.

§ 5.

Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis

medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved

væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed

har

haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

§ 15....

Stk. 2.

§ 2, stk. 1, 2.

pkt., har virkning for lønarbejde, der fra og med den 1. juli 2003 udføres

sideløbende

med, at medlemmet udøver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af

selvstændig

virksomhed som hovedbeskæftigelse

§ 3.

Et

medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i

virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er

overdraget eller lukket.

§ 20.

Et

medlem, der fortsætter med sit personlige arbejde i virksomheden efter at

have

påbegyndt lønarbejde, kan ikke anses for ledig, før betingelserne i kapitel 1

og 2 er opfyldt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Ved ledighed fra

lønarbejdet vurderes retten til dagpenge efter reglerne for medlemmer, der

under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, når medlemmet

dokumenterer umiddelbart forud for ledigheden enten

1)

at have haft

lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige

arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger, eller

2)

at have haft

lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige

arbejdstid i mindst 26 uger inden for de seneste 35 uger, når der i

umiddelbar

tilknytning til påbegyndelsen af lønarbejdet er sket en væsentlig omlægning

af

driften, der har medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden.

Stk. 3.

Opgørelsen af

medlemmets lønarbejde inden for henholdsvis 65 uger og 35 uger foretages

efter

reglerne om beregning af beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2.

Lignende dokumenter