Selvstændig væsentligt omfang, beskæftigelseskrav, hovedbeskæftigelse bibeskæftigelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Selvstændig
væsentligt omfang, beskæftigelseskrav, hovedbeskæftigelse bibeskæftigelse
Ankenævnet har behandlet Deres klage for X på møde den
24. februar 2005.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
X opfyldte beskæftigelseskravet med timer fra lønarbejde
ved tilmeldingen som ledig den 5. maj 2003.
Derfor er hun ikke afskåret fra ret til dagpenge på grund af
deltagelse i sin ægtefælles selvstændige virksomhed.
B E G R U N D
E L S E
Ankenævnet lægger til grund, at der den 5. maj 2003
skulle foretages en vurdering af, om Xs deltagelse i ægtefællens selvstændige
virksomhed var omdannet fra hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse, og om hun
opfyldte beskæftigelseskravet som betingelse for ret til dagpenge.
Ankenævnet lægger videre til grund, at X påbegyndte lønarbejde på
fuld tid den 23. april 2001 og samtidig nedsatte sin arbejdstid i sin
ægtefælles selvstændige virksomhed fra fuld tid til 7½ time om ugen, og at
hun
ved tilmeldingen som ledig den 5. maj 2003 havde haft 2.116,80 timers
lønarbejde.
Ankenævnet finder på dette grundlag, at X opfylder betingelsen om
at have haft lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde,
sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger
umiddelbart
før ophøret med lønarbejdet, således at den selvstændige virksomhed er
omdannet
fra hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse.
Ankenævnet finder således ikke grundlag for at anse X for at have
Læs alt
drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse indtil ledigmeldelsen
den
5. maj 2003.
Derfor finder ankenævnet, at vurderingen af, om
beskæftigelseskravet var opfyldt den 5. maj 2003, skal ske på grundlag af Xs
lønarbejde og ikke på grundlag af hendes beskæftigelse i den selvstændige
virksomhed.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 med de ændringer,
der
følger af lov nr. 1035 af 17. december 2002 § 53, stk. 2, litra a, og § 57,
stk. 1 og 3, Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om
optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse § 1, stk. 1, og §§
2-4,
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1355 af 20.
december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode § 2,
stk.
1, samt Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om
ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse § 20,
stk.
2.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 5.
august 2004.
B E M Æ R K N
I N G E R
Ankenævnet har noteret sig Deres anbringende om, at der
i forbindelse med Xs påbegyndelse af lønarbejdet skete driftsomlægninger i
den
selvstændige virksomhed, men ankenævnet finder det ikke dokumenteret, at der
skete en væsentlig driftsomlægning, der medførte en reduktion af
arbejdsmængden
i virksomhedens samlede drift.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
X
Arbejdsløshedskassen
Arbejdsdirektoratet
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
”Det fremgår af cvr-registeret (www.cvr.dk),
–
at virksomheden Y
drives fra adressen Z,
–
at virksomheden har
cvr.nr. ,
–
at virksomhedens
branche er el-installation, og
–
at virksomheden har
5-9 ansatte.
Det fremgår af Deres ledighedserklæring af 16. maj 2003,
–
at De har bopæl på
adressen Z,
–
De har været ansat i A
A/S fra den 23. april 2001 til den 25. april 2003,
–
De tilmeldte Dem hos
Arbejdsformidlingen (AF) den 5. maj 2003,
–
De eller Deres
ægtefælle ejer eller driver selvstændig virksomhed, og
–
De arbejder eller har
arbejdet i en virksomhed, der drives af Dem eller Deres ægtefælle.
De oplyste på attest AR259 (supplerende oplysninger) af
16. maj 2003 angående drift af selvstændig virksomhed,
–
at Deres ægtefælle
ejer og driver virksomheden Y,
–
De er eller var
“medarbejdende ægtefælle” i skattemæssig henseende,
–
der er eller blev
indgået lønaftale om beskæftigelse i Deres ægtefælles virksomhed,
–
De var beskæftiget 1
time og 30 minutter dagligt i virksomheden,
–
at Deres
arbejdsopgaver i virksomheden var kontorarbejde, og
–
at De begyndte at
arbejde i virksomheden den 1. oktober 1977.
Det fremgår af Deres væsentlighedserklæring af 7. juli
2003,
–
at erklæringen
vedrører perioden fra den 26. april 2000 til den 23. april 2001,
–
at virksomhedens art
er el-installatør,
–
at De beskriver
virksomheden således: diverse el-arbejder både for private og erhvervskunder,
–
at virksomheden ikke
er sæsonvirksomhed,
–
at Deres ægtefælle har
deltaget i driften som sit hovederhverv,
–
at virksomheden har
haft 4 ansatte,
–
at virksomhedens
åbningstid er kl. 7.00-15.30,
–
at Deres personlige arbejdsoptager
i virksomheden var kasserapport til revisor til momsafregning. Udprintning af
fakturaer,
–
at det fremgår af en
tilføjelse dateret den 21. juli 2003 “rettelse: post - telefonpasning -
arkivering”,
–
at Deres arbejdstid i
virksomheden var 7½ timer om ugen,
–
at det fremgår af en
tilføjelse, at Deres arbejdstid var: “37 timer rettet 21/7-03”,
–
at virksomhedens
omsætning var 3.000.000 kr. for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31.
december
2000,
–
at virksomhedens
omsætning var 3.500.000 kr. for perioden fra den 1. januar 2001 til den 31.
december
2001,
–
at virksomhedens
omsætning var 3.600.000 kr. for perioden fra den 1. januar 2002 til den 31.
december
2002, og
–
at virksomhedens
omsætning var 1.500.000 kr. for perioden fra den 1. januar 2003 til den 20.
juni
2003.
De oplyste på erklæring om arbejde i selvstændig
virksomhed, der drives på nedsat tid, af 7. juli 2003,
–
at De arbejdede i
virksomheden fra kl. 17.00-18.30.
Den 7. august 2003 traf a-kassen afgørelse om, at De
ikke var berettiget til dagpenge. Det fremgår af afgørelsen, at De havde
ansøgt
om dagpenge fra den 19. maj 2003. A-kassen fandt, at De ikke opfyldte
beskæftigelseskravet.
A-kassen skrev også, at De kunne betragtes som udtrådt af Deres
ægtefælles selvstændige virksomhed den 9. december 2002.
Deres revisor klagede på Deres vegne over a-kassens afgørelse i et
brev af 2. september 2003.
Deres revisor brev følgende i klagen:
“.. .På vegne af ovennævnte skal vi hermed påklage vedlagte
afgørelse om afslag på ansøgning om dagpenge.
Indledningsvis må vi konstatere, at vi har meget svært ved at
følge Deres argumentation for afslaget, idet sprogbrug og forklaringerne også
for os forekommer meget teoretiske og snørklede.
De faktiske forhold kan kort beskrives således:
Forinden X fik arbejde som lønmodtager den 23. april 2001,
arbejdede hun fuldtids i virksomheden, idet hun forestod den daglige
telefonpasning
og kundebetjening, således at hendes ægtefælle kunne arbejde mest muligt
“ude i
marken”. Herudover forestod hun bogføringen m.m. Den samlede arbejdstid
kunne
opgøres til 35-40 timer ugentligt.
Da X i april 2001 fik arbejde som lønmodtager, måtte
arbejdsgangene i firmaet ændres i væsentligt omfang, da ægtefællen nu selv
måtte påtage sig kundebetjeningen og telefonpasningen. Dette blev bl.a.
gennemført via telefonomstilling, øget kontortid m.v.
Ændringerne medførte en klar forringelse af kundebetjeningen,
hvilket kunderne ikke undlod at gøre opmærksom på, men efterhånden lærte
kunderne at leve hermed.
Efter at X fik arbejde som lønmodtager, fortsatte hun med at føre
bogholderi, hvilket arbejde kan opgøres til ca. 7-8 timer ugentligt.
X skulle således fra 23. april 2001 have været registreret som
bibeskæftiget i virksomheden, et forhold som fejlagtigt ikke er blevet
rettet,
ej heller da arbejdsløshedskassen den 28. september 2002 får meddelelse
herom,
jf. vedlagte kopi af skrivelse vedr. VEU-godtgørelse.
Efter at X nu er blevet arbejdsløs, har man i firmaet valgt ikke
at ændre arbejdsgangene, dels pga. Xs ønske om hurtigst muligt at finde sig
et
nyt arbejde som lønmodtager, og dels efter de uheldige kundereaktioner ved
sidste ændring i foråret 2001.
Xs arbejde i virksomheden består derfor fortsat af bogføring m.m.
Vi håber, at foranstående oplysninger kan føre til, at De kan
imødekomme Xs ansøgning om dagpenge.
I modsat fald bedes klage videresendt til Arbejdsdirektoratet...”.
Den 4. februar 2004 sendte a-kassen Deres klage og sagens akter
til direktoratet. A-kassen bemærkede, at den i anledning af Deres klage på ny
havde gennemgået sagen. A-kassen havde på den baggrund oplyst, at den måtte
fastholde afgørelsen.
A-kassen skrev følgende i brevet til direktoratet af 4. februar
2004:
Ovenstående medlem søgte om dagpenge i arbejdsløshedskassen den
19. maj 2003. Ansøgningen blev givet på baggrund af, at medlemmet havde
opsagt
sit arbejde hos A A/S med sidste arbejdsdag den 25. april 2003. Medlemmet
opsagde
sit arbejde på grund af, at hun ikke mere kunne holde til natarbejde.
Sideløbende med sin lønmodtagerbeskæftigelse arbejdede medlemmet
7½ time om ugen i sin mands virksomhed, idet hun udførte kontorarbejde. Dette
arbejde ønskede medlemmet at videreføre som selvstændig bibeskæftigelse
samtidig med dagpenge.
Medlemmet blev optaget som fuldtidsforsikret selvstændig den 13.
marts 1992.
På væsentlighedserklæring, modtaget i arbejdsløshedskassen den 8.
juli 2003, oplyste medlemmet, at hun i perioden fra 26. april 2000 til 23.
april 2001 arbejdede 7½ time om ugen, idet hun udførte kasserapport til
revisor, momsafregning samt udskrivning af fakturaer.
Medlemmet indsendte en ny væsentlighedserklæring til
arbejdsløshedskassen den 21. juli 2003, hvor medlemmet havde rettet sine
oplysninger, således at hun i perioden fra 26. april 2000 til 23. april 2001
arbejdede 37 timer om ugen, og at hun i tillæg til tidligere oplysninger
arbejdede med post, telefonpasning og arkivering.
Arbejdsløshedskassen traf den 7. august 2003 afgørelse om, at vi
ikke fandt, at medlemmet opfyldte beskæftigelseskravet. Vi lagde i afgørelsen
til grund, at det ikke var sandsynliggjort, at arbejdsopgaverne som post,
telefonpasning og arkivering kunne optage 29 arbejdstimer mere pr. uge,
sammenholdt med tidsforbruget på de øvrige opgaver. Medlemmet fandtes derfor
ikke at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Da medlemmet ikke var ophørt med at arbejde i virksomheden, som
tidligere havde været hendes hovedbeskæftigelse, kunne lønmodtagertimerne i A
A/S, som medlemmet havde i perioden fra den 23. april 2001 til den 25. april
2003, ikke tælles med til beskæftigelseskravet, medmindre hun opfyldte
betingelserne i ophørsbekendtgørelsens § 20.
Arbejdsløshedskassen fandt i afgørelsen, at medlemmet fra den 7.
september 2001 til den 8. december 2002 har haft arbejde, der svarer til 52
uger på fuld tid som lønmodtager. På denne baggrund fandt vi, at hun i
henhold
til ophørsbekendtgørelsens § 20 kunne ændre sin hovedbeskæftigelse til sin
bibeskæftigelse, fordi hun havde haft mindst 52 ugers beskæftigelse på fuld
tid
inden for de seneste 65 uger. Lønmodtagertimer efter den 8. december 2002
kunne
herefter tælle med til opgørelsen af beskæftigelseskravet.
Vi fandt ikke, at medlemmet opfyldte betingelserne i
ophørsbekendtgørelsens § 20, stk. 2, nr. 2 om 26 ugers fuld beskæftigelse
inden
for 35 uger, da der ikke i umiddelbar tilknytning til påbegyndelsen af
lønmodtagerarbejdet var sket en væsentlig omlægning af driften, der havde
medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden.
I klagen fremført af medlemmets revisor i brev af 2. december 2003
anførtes det, at medlemmet arbejdede fuldtids i virksomheden, idet hun
forestod
den daglige telefonpasning og kundebetjening, således at hendes ægtefælle
kunne
arbejde mest muligt ude i marken.
Da medlemmet i april 2001 fik arbejde som lønmodtager, måtte
arbejdsgangene i firmaet ændres, da ægtefællen nu selv måtte påtage sig
kundebetjeningen og telefonpasningen. Dette blev blandt andet gennemført via
telefonomstilling, øget kontortid m.v.
Ved telefonsamtale 15. september 2003 anmodedes medlemmet og
revisor om at komme med en mere udførlig fortegnelse over arbejdsopgaverne i
virksomheden med en tidsangivelse af, hvor meget medlemmet havde brugt på
hver
enkelt opgave i gennemsnit i løbet af ugen. Samtidig blev der bedt om en
redegørelse for, hvorfor medlemmet til at starte med kun havde oplyst omkring
bogføringsarbejdet og ikke de øvrige opgaver.
I brev af 21. oktober 2003 vendte revisor tilbage med nye
oplysninger. Ifølge de nye oplysninger havde virksomheden inden den 23. april
2001 et lagerudsalg af hårde hvidevarer samt belysningsartikler, som var
åbent
ugens første fem dage fra kl. 9-16. X var bundet til virksomheden i den
normale
åbningstid. Efter den 23. april 2001 blev lagerudsalget lukket som følge af
medlemmets overgang til lønmodtagerarbejde.
Medlemmet ønskede endvidere at understrege, at hun havde taget
fejl af perioderne, da hun første gang udfyldte væsentlighedserklæringen.
I brev af 14. november 2002 oplyste vi over for revisor, at vi i
anledning af de nye oplysninger ønskede supplerende oplysninger om
driftsomlægningen, herunder om driftsomlægningen kunne dokumenteres.
I brev af 9. december 2003 oplyste revisor, at der ikke fandtes
nogen egentlig dokumentation for omsætningen i lagerudsalget, idet
lagersalget
ikke var registreret for sig, samt at der ikke fandtes nogen egentlig
dokumentation for lukningen af udsalget. Lagersalget blev lukket, da X fik
arbejde ca. den 1. maj 2001. Lagerudsalget var placeret i forbindelse med den
øvrige virksomhed, og lokalerne blev efter lukningen inddraget til kontor og
arkivplads.
Da der ikke kan fremskaffes dokumentation for driftsomlægningen i
april 2001, finder vi ikke, at § 20, stk. 2, nr. 2, kan finde anvendelse,
hvorfor der ikke er grundlag for at ændre vores afgørelse af 7. august 2003.
Klagen videresendes på denne baggrund til Arbejdsdirektoratet...”.
Den 30. marts 2004 skrev direktoratet følgende i et brev til
a-kassen:
“... Direktoratet har modtaget en klage over en afgørelse, der er
truffet af hovedledelsen.
Hjemvisning
Direktoratet har gennemgået sagen og vurderet, at den
ikke kan bedømmes på det foreliggende grundlag. Vi hjemviser derfor sagen til
ny behandling i a-kassen som første instans.
Omdannelse af hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse - udtræden af
virksomheden
A-kassen skrev i sin afgørelse af 7. august 2003 (side 2, midt),
–
at a-kassen betragter
medlemmet som udtrådt af ægtefællens virksomhed den 9. december 2002, og
–
at løntimer efter
denne dato kan medregnes til beskæftigelseskravet.
A-kassen skrev også i oversendelsesbrevet til direktoratet af 4.
februar 2004,
–
at lønmodtagertimer
efter den 8. december 2002 kunne tælle med til opgørelsen af
beskæftigelseskravet,
fordi medlemmet havde haft lønarbejde svarende til 52 uger på fuld tid i
perioden fra den 7. september 2001 til den 8. december 2002.
A-kassen henviste til § 20 i bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober
2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
A-kassen skrev imidlertid i sin afgørelse af 7. august 2003,
–
at virksomheden ikke
kan betragtes som medlemmets bibeskæftigelse, og
–
at medlemmet kun vil
kunne udtræde efter §§ 5-19 i bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om
ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
Direktoratet finder,
–
at det er uklart, hvad
a-kassen har taget stilling til, og
–
at konklusionerne
afgørelsen af 7. august 2003 er modstridende.
Direktoratet opfatter a-kassens afgørelse således, at a-kassen
tilsyneladende mener, at medlemmet har omdannet sin hovedbeskæftigelse til
bibeskæftigelse, men samtidig at medlemmet ikke er ophørt med selvstændig
virksomhed
som hovedbeskæftigelse.
Direktoratet finder,
–
at vi ikke kan vurdere
sagen på det foreliggende grundlag, fordi det er uklart, hvad a-kassen har
truffet afgørelse om.
Direktoratet bemærker, at det fremgår af sagen,
–
at medlemmet har
drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse siden optagelsen i
a-kassen i 1992,
–
at medlemmet den 23.
april 2001 påbegyndte lønarbejde hos A A/S,
–
at medlemmet den 25.
april 2003 ophørte med sit lønarbejde hos A A/S,
–
at medlemmet tilmeldte
sig hos Arbejdsformidlingen (AF) den 5. maj 2003, og
–
at medlemmet var (og
stadig er) beskæftiget i ægtefællens virksomhed i 7½ time om ugen sideløbende
med lønarbejdet hos A A/S.
Direktoratet skal henlede a-kassens opmærksomhed på, at det først
er ved ledighed fra lønarbejdet, at det vurderes, om medlemmet er ophørt
eller
har ret til dagpenge efter reglerne for medlemmer, der under ledighed har
bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.
Efter direktoratets opfattelse vil et medlem, som har drevet
selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse kunne omdanne sin
hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse, hvis medlemmet umiddelbart forud for
ledigheden
–
har haft lønarbejde i
en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i
mindst
52 uger inden for de sidste 65 uger,
eller
–
har haft lønarbejde i
en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i
mindst
26 uger inden for de seneste 35 uger, når der i umiddelbar tilknytning til
påbegyndelsen af lønarbejdet er sket en væsentlig omlægning af driften, der
har
medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden.
Der henvises til § 20, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 850 af 16.
oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse.
Direktoratet bemærker,
–
at medlemmet
tilsyneladende først blev ledig fra lønarbejdet (hos A A/S) den 25. april
2003,
hvorefter hun tilmeldte sig hos Arbejdsformidlingen (AF) den 5. maj 2003.
Efter direktoratets opfattelse vil medlemmet derfor tidligst kunne
anses for at have omdannet sin selvstændige virksomhed fra hoved- til
bibeskæftigelse den 5. maj 2003, hvor hun blev meldte sig ledig fra
lønarbejdet
hos A A/S, under forudsætning af, at § 20, stk. 2, nr. 1 eller 2, i
ophørsbekendtgørelsen
er opfyldt.
Efter direktoratets opfattelse kunne medlemmet ikke omdanne sin
hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse den 8. december 2002, fordi hun (efter
det oplyste) ikke var ledigmeldt på daværende tidspunkt.
Direktoratet finder,
–
at vi ikke på det
foreliggende grundlag kan vurdere, om medlemmet eventuelt kan anses for at
have
omdannet sin hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse den 5. maj 2003, fordi
a-kassen ikke har vedlagt dokumentation i form af lønsedler eller andre
arbejdsgiveroplysninger om omfanget af hendes lønarbejde hos A A/S.
Beskæftigelseskrav - selvstændig virksomhed
Direktoratet finder, at det ikke er muligt på det
foreliggende grundlag at vurdere, om beskæftigelseskravet eventuelt er
opfyldt
med selvstændig virksomhed.
Vi henviser til, at det i a-kassens afgørelse er uklart, hvilken
status medlemmet har, herunder om medlemmet eventuelt har omdannet sin
hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse, og i givet fald, hvornår omdannelsen
fandt sted, eller om medlemmet fortsat driver selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse.
Dette skal først afklares, før det kan vurderes, om
beskæftigelseskravet eventuelt er opfyldt.
Direktoratet hjemviser sagen til fornyet behandling i a-kassen som
1. instans.
A-kassen skal - som 1. instans - undersøge og træffe afgørelse om,
hvorvidt medlemmet kan anses for at have omdannet sin selvstændige virksomhed
fra hoved- til bibeskæftigelse, og i givet fald fra hvilken dato.
A-kassen skal derefter - som 1. instans - undersøge og træffe
afgørelse om, hvorvidt medlemmet eventuelt opfylder beskæftigelseskravet ved
selvstændig virksomhed og/eller lønarbejde.
Vi har d.d. sendt kopi af dette brev til medlemmet og medlemmets
revisor.”
Den 23. april 2004 skrev a-kassen følgende til Dem:
Dagpenge
Ved brev af 30. marts 2003 fra Arbejdsdirektoratet har
direktoratet hjemvist din sag.
Direktoratet har bedt os træffe afgørelse om, hvorvidt du har
omdannet dit arbejde i din mands virksomhed fra hoved- til bibeskæftigelse.
Samtidig skal vi træffe afgørelse om, hvorvidt du opfylder
beskæftigelseskravet.
Omdannelse af arbejdet i din mands virksomhed fra hoved- til
bibeskæftigelse
Du har arbejdet i din mands virksomhed som din hovedbeskæftigelse
siden din optagelse i arbejdsløshedskassen den 13. marts 1992. I forbindelse
med, at du får lønarbejde den 23. april 2001, begynder du at arbejde på
nedsat
tid i virksomheden.
Det er muligt at ændre din hovedbeskæftigelse til din
bibeskæftigelse, hvis du kan dokumentere, at du umiddelbart forud for
ledigheden enten
1)
har haft lønarbejde i
en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i
mindst
52 uger inden for de seneste 65 uger, eller
2)
har haft lønarbejde i
en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i
mindst
26 uger inden for de seneste 35 uger, når der i umiddelbar tilknytning til
påbegyndelsen af lønarbejde er sket en væsentlig omlægning af driften, der
har
medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden.
Det fremgår af bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig
virksomhed som hovedbeskæftigelse § 20. Kopi af bestemmelsen er vedlagt.
Da du ikke kan dokumentere, at der er sket en driftsomlægning i
virksomheden, da du begyndte på arbejdet som lønmodtager den 23. april 2001,
kan du ikke nøjes med arbejde svarende til 26 ugers arbejde på fuld tid inden
for 35 uger.
Vi har vurderet, at du fra 10. september 2001 til 8. december 2002
har haft arbejde, der svarer til 52 uger på fuld tid. Der er taget hensyn
til,
at du har arbejdet om natten, og at det er oplyst, at 34 timers natarbejde om
ugen svarer til fuld tid, dvs. 37 timer.
Din mands virksomhed er derfor omdannet fra din hovedbeskæftigelse
til din bibeskæftigelse med virkning fra den 9. december 2002.
Arbejdskrav
For at være berettiget til dagpenge skal du opfylde det
såkaldte arbejdskrav, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 53.
Det vil sige, at du inden for de seneste 3 år forud for din
ledighed skal have arbejdet i væsentligt omfang i 52 uger eller have arbejdet
som lønmodtager svarende til 52 ugers fuldtidsarbejde. Arbejde i væsentligt
omfang vil sige, at dit arbejde i den selvstændige virksomhed skal svare til
arbejde som løn- modtager i over 30 timer om ugen, jf. bekendtgørelse om
beskæftigelseskrav og dagpengeperiode § 5.
Arbejdskravet skal findes i perioden 5. maj 2000 til 4. maj 2003.
Du har været selvstændig som din hovedbeskæftigelse frem til 9.
december 2002, jf. vores afgørelse ovenfor.
Vi har ved afgørelse af 7. august 2003 vurderet, at du ikke har
dokumenteret, at du har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i
perioden 5. maj 2000 til 22. april 2001. Du kan derfor ikke tælle timer fra
den
selvstændige virksomhed med til arbejdskravet.
I perioden 23. april 2001 til 8. december 2002 har du arbejdet 7½
time om ugen i virksomheden. Du har dermed heller ikke arbejdet i væsentligt
omfang
i denne periode og har derfor ikke optjent timer til arbejdskravet.
Da dit arbejde som lønmodtager ligger forud for 1. juli 2003, kan
vi desværre ikke medregne dit arbejde som lønmodtager i den periode, hvor
virksomheden er din hovedbeskæftigelse, til arbejdskravet. Det fremgår af
vejledningen
til bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode pkt. 1.4.
Fra den 9. december 2002 har du været lønmodtager som din
hovedbeskæftigelse. I perioden 9. december 2002 til 4. maj 2003 har vi
opgjort
dine løn- timer til 698,38 timer. Du skulle have haft mindst 1.924 løntimer
inden for de seneste 3 år forud for din ledighed.
Du opfylder ikke arbejdskravet ved din ledigmeldelse den 5. maj
2003...”.
Den 29. april 2003 skrev revisor følgende i et brev til direktoratet:
Klage til Arbejdsdirektoratet
Vi skal hermed på vegne af X påklage den af Dem, jf.
skrivelse af 23. april 2004, trufne afgørelse.
Som vi har påpeget i tidligere skrivelser, er der sket
driftsomlægninger i virksomheden i f.m. Xs påbegyndelse af lønarbejde den 23.
april 2001, og fra dette tidspunkt har hun drevet virksomhed (medarbejdende
ægtefælle) som bibeskæftigelse. Efter vor opfattelse underbygger
arbejdsløshedskassen
selv dette faktum, når man i begrundelsen for den manglende opfyldelse af
arbejdskravet skriver: “i perioden 23. april 2001 til 8. december 2002
har du
arbejdet 7½ time om ugen i virksomheden”. Driftsomlægningen kan derfor
ikke
være sket den 9. december 2002!
I forbindelse med Xs påbegyndelse af lønarbejde i 2001 blev der
rettet henvendelse til det lokale arbejdsløshedskassekontor med spørgsmål om,
hvorvidt X skulle overflyttes til lønmodtagernes arbejdsløshedskasse. Svaret
var, at så længe hun også hjalp til i virksomheden, skulle hun blive i
arbejdsløshedskassen.
Med hensyn til arbejdsopgaver, tidsforbrug m.m. henvises til
tidligere fremsendt materiale.
Undertegnede har været revisor for ægtefællerne under hele
hændelsesforløbet, og såfremt det måtte have nogen betydning for sagen, kan
jeg
bekræfte, at jeg i 2001 var med til at tilrettelægge og iværksætte de
driftsomlægninger
i virksomheden, som var en nødvendig følge af Xs lønarbejde uden for
virksomheden – igen jf. tidligere fremsendte forklaringer...”.
Den 8. juni 2004 skrev a-kassen følgende til Dem:
–
Dagpenge
Arbejdsdirektoratet har bedt os træffe en ny afgørelse om,
hvorvidt du har ændret din mands virksomhed fra hoved- til bibeskæftigelse
samt
fra hvilken dato. Det skyldes, at direktoratet fortolker disse regler
anderledes, end arbejdsløshedskassen har gjort. Vi er derfor blevet bedt om
at
træffe afgørelse efter deres fortolkning af reglerne.
Vi skal samtidig opgøre, om du opfylder et arbejdskrav som
konsekvens af den ændrede afgørelse.
Ændring af arbejdet i din mands virksomhed fra hoved- til
bibeskæftigelse:
Du har arbejdet i din mands virksomhed som din hovedbeskæftigelse
siden din optagelse i arbejdsløshedskassen den 13. marts 1992. I forbindelse
med start på lønarbejde den 23. april 2001 begynder du at arbejde på nedsat
tid
i virksomheden.
Det er muligt at ændre din hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse,
hvis du kan dokumentere, at du umiddelbart forud for ledigheden enten
har haft lønarbejde i en tid, der i alt svarer til fagets fulde,
sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger, eller
har haft lønarbejde i en tid, der i alt svarer til fagets fulde,
sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de seneste 35 uger. Der skal
også i tilknytning til start på lønarbejdet være sket en væsentlig omlægning
af
driften. Denne skal have medført en reduktion af arbejdsmængden i
virksomheden.
Det står i bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig
virksomhed som hovedbeskæftigelse § 20. Kopi af bestemmelsen er vedlagt.
Du bliver ledig fra dit lønarbejde 5. maj 2003.
Du skal derfor have arbejdet i mindst 1.924 timer i perioden 4.
februar 2002 - 4. maj 2003 (65 uger). Ifølge dine lønsedler har du haft
2.116,80 løntimer.
Din mands virksomhed er derfor ændret til din bibeskæftigelse med
virkning fra den 5. maj 2003.
Din revisor har klaget over vores afgørelse af, at der ikke er
dokumenteret en driftsomlægning i virksomheden, da du starter lønarbejde den
23. april 2001.
Det er uden betydning, om du kunne bruge denne regel. Ud fra
direktoratets fortolkning kan virksomheden nemlig ikke efter nogen af
reglerne
blive din bibeskæftigelse med virkning tidligere end fra den 5. maj 2003.
Arbejdskrav
For at have ret til dagpenge skal du opfylde et
arbejdskrav, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 53.
Det vil sige, at du inden for de seneste 3 år forud for din
ledighed skal have arbejdet i væsentligt omfang i 52 uger. Du kan også have
haft lønarbejde svarende til 52 ugers arbejde på fuld tid.
Arbejde i væsentligt omfang betyder, at dit arbejde i virksomheden
skal svare til lønarbejde i over 30 timer om ugen. Det står i bekendtgørelse
om
beskæftigelseskrav og dagpengeperiode § 5.
Arbejdet skal findes i perioden 5. maj 2000 til 4. maj 2003.
Du har været selvstændig som din hovedbeskæftigelse frem til 4.
maj 2003, jf. vores afgørelse ovenfor.
Ifølge vores afgørelse af 7. august 2003 har du ikke dokumenteret,
at du har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i perioden 5. maj
2000 til 22. april 2001. Du kan derfor ikke tælle arbejdstimer i denne
periode
med til et arbejdskrav.
I perioden 23. april 2001- 4. maj 2003 har du arbejdet 7½ time om
ugen i
virksomheden. Du har dermed heller ikke arbejdet i væsentligt
omfang i denne periode og ikke optjent timer til arbejdskravet.
Da dit lønarbejde ligger før 1. juli 2003, kan vi ikke medregne
dit arbejde som lønmodtager. Det skyldes, at din mands virksomhed er din
hovedbeskæftigelse. Det står i vejledningen til bekendtgørelse om
beskæftigelseskrav og dagpengeperiode pkt. 1.4.
Du opfyldte derfor ikke arbejdskravet, da du meldte dig ledig den
5. maj 2003.
Da du blev ledig igen den 14. december 2003, indsendte du
lønsedler for perioden 1. november-13. december 2003.
Disse løntimer kan tælle med til arbejdskravet. Da timerne ikke
fremgår af de indsendte lønsedler, bedes du kontakte os, hvis du ønsker
antallet af timer oplyst.
Du kan dog ikke opfylde et arbejdskrav på grundlag af dette
arbejde. Derfor opfylder du heller ikke arbejdskravet pr. 14. december
2003...”.
Den 8. juni 2004 sendte a-kassen Deres klage og sagen akter til
direktoratet.
Den 21. juni 2004 skrev direktoratet følgende i et brev til revisor:
Direktoratet har modtaget Deres klage på vegne af ovennævnte og
materialet i sagen den 9. juni 2004.
De vil få en afgørelse i løbet af ca. 3 måneder. Hvis der kommer
til at gå længere tid, giver vi Dem besked om, hvornår De kan vente
afgørelsen.
Er der behov for det, beder direktoratet om flere oplysninger for
eksempel fra arbejdsgivere og offentlige myndigheder.
Oplysninger fra offentlige myndigheder kan være om økonomiske,
sociale og helbredsmæssige forhold.
Hvis De ikke vil have, at direktoratet får oplysningerne, skal vi
have besked om det inden 14 dage. De skal være opmærksom på, at vi så vil
afgøre sagen med de oplysninger, vi har.
Vi vedlægger kopi af a-kassens afgørelse af 8. juni 2004,
a-kassens brev til direktoratet af 5. juni 2004 og medlemmets
fraværserklæring
af 16. maj 2003 (attest AR 296). Hvis De har bemærkninger, skal disse være
direktoratet i hænde senest tirsdag den 6. juli 2004. Herefter vil
direktoratet
træffe afgørelse på det foreliggende grundlag...”.
Den 2. juli 2004 skrev revisor følgende i et brev til direktoratet:
“I fortsættelse af Deres skrivelse af 21. juni 2004 skal vi hermed
fremkomme med følgende bemærkninger til sagen:
Det er fortsat vor opfattelse, at X opfyldte betingelserne for
opnåelse af dagpenge ved ledigheden den 5. maj 2003 med følgende begrundelse:
Ved påbegyndelse af lønarbejde den 23. april 2001 gennemførtes en
væsentlig omlægning af driften, hvorved Xs arbejdsmængde blev reduceret med
ca.
80%.
I modsætning til ASE mener vi, at dette forhold er af væsentlig
betydning for sagen, jf. kapitel 3 i “bekendtgørelse om ophør med
udøvelse af
selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse”. (Indeholdt i skrivelse
af 8.
juni 2004 fra ASE til X).
I samme skrivelse afslutter arbejdsløshedskassen afsnittet om
“ændring af arbejdet ....“ med: “Det er uden betydning, om du
kunne bruge denne
regel. Ud fra direktoratets fortolkning kan virksomheden nemlig ikke efter
nogen af reglerne blive din bibeskæftigelse med virkning tidligere end fra
den
5. maj 2003.”
Det er vor opfattelse, at denne fortolkning er forkert, og da vi
jf. tidligere skrivelser efter vor opfattelse har sandsynliggjort, at der er
sket væsentlige driftsomlægninger i f.m. Xs påbegyndelse af lønarbejde, er
det
fortsat vor opfattelse, at hun opfylder betingelserne for at modtage
dagpenge...”.
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets
afgørelse
Direktoratet traf den 5. august 2004 denne afgørelse:
”De kan først anses for at have omdannet Deres selvstændige
virksomhed fra hoved- til bibeskæftigelse den 5. maj 2003.
De opfyldte ikke beskæftigelseskravet den 5. maj 2003.
De havde ikke ret til dagpenge, da De blev ledig den 5. maj 2003.
Begrundelse
Omdannelse fra hoved- til bibeskæftigelse
Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt. En
selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når det personlige arbejde i
virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Det står i § 57, stk. 1 og 3, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13.
august 2003.
Direktoratet har lagt vægt på,
–
at Deres ægtefælle
ejer og driver virksomheden Y,
–
at De har været
beskæftiget i virksomheden siden den 1. oktober 1977,
–
at virksomheden er
momsregistreret, og
–
at virksomheden har 4
ansatte.
Vi har også lagt vægt på,
–
at De havde lønarbejde
hos A A/S fra den 23. april 2001 til den 25. april 2003,
–
at De var beskæftiget
i Deres ægtefælles virksomhed sideløbende med Deres lønarbejde hos A A/S, og
–
at De tilmeldte Dem
som ledig hos Arbejdsformidlingen (AF) den 5. maj 2003.
Vi har desuden lagt vægt på a-kassens oplysning om,
–
at De havde 2.116,80
løntimer i perioden fra den 4. februar 2002 til den 4. maj 2003 (65 uger).
Vi finder, at De har drevet selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse i Deres ægtefælles virksomhed, Y.
Vi henviser til § 1, stk. 1, § 2, stk. 1-3, og § 4, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig
erhvervsdrivende i en a-kasse.
Vi bemærker, at det tilsyneladende er Deres opfattelse, at der er
sket en driftsomlægning i virksomheden i forbindelse med, at De påbegyndte
lønarbejdet hos A A/S den 23. april 2001, fordi det medførte en række
ændringer
af arbejdsgangene i Deres ægtefælles virksomhed, og at De som følge heraf
havde
omdannet Deres hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse.
Vi finder, at vurderingen af, hvorvidt De har omdannet Deres
hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse, tidligst kan finde sted på
tidspunktet
for Deres ledigmeldelse den 5. maj 2003, fordi retten til dagpenge vurderes,
når medlemmet ved ledighed dokumenterer lønarbejde i et bestemt omfang i en
periode umiddelbart forud for ledigheden. Hvis der eventuelt har været en
væsentlig driftsomlægning i umiddelbar tilknytning til påbegyndelsen af
lønarbejdet,
er kravene til lønarbejdets omfang dog mindre og optjeningsperioden kortere,
men omdannelsestidspunktet vil tidligst kunne være tidspunktet for
ledigmeldelsen, hvilket i Deres tilfælde var den 5. maj 2003.
Vi henviser til § 20, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 850 af 16.
oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse.
Vi finder, at De først kan anses for at have omdannet Deres
selvstændige virksomhed fra hoved- til bibeskæftigelse den 5. maj 2003, fordi
De meldte Dem ledig hos AF den 5. maj 2003, og fordi De havde over 1.924
løntimer inden for de seneste 65 uger, da De meldte Dem ledig.
Vi henviser til § 20, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse
nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed
som
hovedbeskæftigelse.
Beskæftigelseskravet
Ved afgørelsen har direktoratet lagt til grund, at De
meldte Dem ledig hos AF den 5. maj 2003. Beskæftigelseskravet på 52 uger skal
derfor være opfyldt i perioden fra den 5. maj 2000 til den 4. maj 2003.
Direktoratet mener ikke, at det er dokumenteret, at De ved drift
af selvstændig virksomhed med el-installation har haft beskæftigelse, der kan
sidestilles med 52 ugers lønarbejde i over 30 timer pr. uge inden for de
seneste 3 år.
Vi har lagt vægt på,
–
at Deres ægtefælle
ejer og driver virksomheden Y,
–
at virksomhedens
branche var el-installation for private og erhvervskunder,
–
at virksomhedens
åbningstid er kl. 7.00-15.30,
–
at virksomhedens
omsætning var 3.000.000 kr. i 2000,
–
at virksomhedens
omsætning var 3.500.000 kr. i 2001,
–
at De har arbejdet i
virksomheden siden den 1. oktober 1977,
–
at Deres
arbejdsopgaver i virksomheden var telefonpasning, kundebetjening,
kontorarbejde
og bogholderi,
–
at De var beskæftiget
37 timer om ugen i Deres ægtefælles virksomhed indtil den 23. april 2001,
hvor
De fik lønarbejde (natarbejde) på fuld tid hos A A/S, og
–
at De i perioden efter
den 23. april 2001 var beskæftiget i 7½ time om ugen i Deres ægtefælles
virksomhed.
Vi har også lagt vægt på,
–
at De havde lønarbejde
hos A A/S fra den 23. april 2001 til den 25. april 2003,
–
at De arbejdede i Deres
ægtefælles virksomhed sideløbende med Deres lønarbejde hos A A/S,
–
at De tilmeldte Dem
som ledig hos Arbejdsformidlingen (AF) den 5. maj 2003.
Vi har desuden lagt vægt på,
–
at De først kan anses
for at have omdannet Deres selvstændige virksomhed fra hoved- til
bibeskæftigelse
den 5. maj 2003, jf. begrundelsen ovenfor under afsnittet omdannelse fra
hoved- til bibeskæftigelse.
Vi finder,
–
at De ikke kan
medregne løntimer udført hos A A/S før den 5. maj 2003 ved opgørelsen af
beskæftigelseskravet,
fordi De sideløbende drev selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse,
–
at De ikke har drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i perioden fra den 23. april 2001
til den 5. maj 2003, og
–
at De har drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i perioden fra den 5. maj 2000 til
den 22. april 2001.
Vi finder, at De ikke opfyldte beskæftigelseskravet den
5. maj 2003, hvor De meldte Dem ledig, og at De derfor ikke havde ret til
dagpenge den 5. maj 2003.
Det er en betingelse for at få ret til dagpenge, at et medlem har
haft arbejde, der svarer til 52 ugers beskæftigelse på fuld tid inden for de
seneste 3 år eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed
i
væsentligt om fang. Det står i § 53, stk. 2, litra a, i lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.
Reglerne om kravet til beskæftigelse står i bekendtgørelse nr. 504
af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.
Selvstændig virksomhed kan medregnes til beskæftigelseskravet,
hvis virksomheden har været udøvet i væsentligt omfang. Det betyder, at
virksomheden skal have haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i
over 30 timer pr. uge. Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 1.
Når direktoratet vurderer, om virksomheden har været drevet i
væsentligt omfang, lægger vi ikke alene vægt på arbejdsindsatsen i
virksomheden, men også på oplysninger om virksomhedens art, omfang,
omsætning,
åbningstider, kundegrundlag, priser m.v.
Virksomhedens omsætning, moms- og skatteregnskaber samt
virksomhedens handelsmæssige aktiviteter ses bl.a. som udtryk for en
virksomheds økonomiske aktiviteter. Disse forhold skal være af en sådan
størrelse, at arbejdet i virksomheden samlet set kan sammenlignes med arbejde
som lønmodtager i mere end 30 timer pr. uge.
Vi henviser også til
–
§ 2, stk. 1, 2. pkt.,
og § 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om
beskæftigelseskrav
og dagpengeperiode og
–
direktoratets praksis,
som det fremgår af punkt 1.4 i direktoratets dagældende vejledning nr. 191 af
20. december 2000 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.”
3. Klagen til
ankenævnet
De skrev den 1. september 2004:
”Vedr. klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 5. august 2004
Vi skal hermed på vegne af X klage over den af Arbejdsdirektoratet
trufne afgørelse, jf. vedlagte kopi.
Som begrundelse for klagen henvises til de under sagen af os
fremførte argumenter, ligesom vi i 1øbet af de nærmeste dage vil fremkomme
med
en nærmere præcisering af vor klage.”
De skrev den 7. september 2004:
”Vedr. klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 5. august 2004
Vi skal hermed i fortsættelse af vor skrivelse af 1. september
2004 (kopi vedlagt) på vegne af X fremkomme med en nærmere præcisering af vor
klage:
Arbejdsdirektoratet anfører i sin afgørelse under henvisning til
bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 bl.a., at omdannelsestidspunktet
tidligst kan være tidspunktet for ledighedens indtræden.
Dette er efter vor opfattelse ikke korrekt. Ifølge bekendtgørelsen
skal der foretages en vurdering af, hvorvidt der er sket ændring i
beskæftigelsen.
Denne vurdering kan naturligvis først foretages af A-kassen, når
ledigheden indtræffer.
På side 3/22 i direktoratets afgørelse/begrundelse under
beskæftigelseskravet og “vi har lagt vægt på” oplister direktoratet
selv de
faktiske forhold, bl.a. at X i perioden før den 23/4 2001 har været
beskæftiget
37 timer om ugen og efter den 23/4 2001 7½ time om ugen i virksomheden,
hvilket
må medføre, at en vurdering af beskæftigelsesgraden i virksomheden efter den
23/4 2001 må blive bibeskæftigelse.
Vi mener således, at X klart opfylder betingelserne i
bekendtgørelsens kapitel 3 § 20, stk. 2:
“Ved ledighed fra lønarbejdet vurderes retten til dagpenge efter
reglerne for medlemmer, der under ledighed har bibeskæftigelse ved
selvstændig
virksomhed, når medlemmet dokumenterer umiddelbart forud for ledigheden enten
1)
at have haft
lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige
arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger, eller
2)
at have haft
lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige
arbejdstid i mindst 26 uger inden for de seneste 35 uger, når der i
umiddelbar
tilknytning til påbegyndelsen af lønarbejdet er sket en væsentlig omlægning
af
driften, der har medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden
“.
Som direktoratet har tilkendegivet vedr. reglerne for beregning i
denne situation, mener vi, at X ved at opfylde betingelserne i § 20 har
dokumenteret, at lønarbejdet må anses for at være hendes reelle indtægts- og
forsikringsgrundlag.
På den baggrund er det vor opfattelse, at X har ændret sin virksomhed
til bibeskæftigelse fra det tidspunkt, hvor hun påbegyndte lønarbejde.
Vi imødeser Ankenævnets afgørelse i overensstemmelse hermed.”
4. Arbejdsdirektoratets
bemærkninger til klagen
Arbejdsdirektoratet skrev den 21. september 2004:
”Direktoratet sender klage over afgørelse af 5. august 2004.
Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet
anledning til at ændre afgørelsen.
Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.
Vi vedlægger også bilagsfortegnelse og alle bilag i direktoratets
j nr. , som drejer sig om direktoratets hjemvisning af sagen til fornyet
behandling i a-kassen den 30. marts 2004. A-kassen genfremsendte senere sagen
til direktoratet.
Kopi af dette brev er sendt til medlemmet, medlemmets repræsentant
og a- kassen.”
5. Nyt efter
klagen
Int
e
t nyt.
6. Regler
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september
2002 med de ændringer, der følger af lov nr. 1035 af 17. december 2002
§ 53.
Stk. 2.
Retten til at
opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget
af,
a)
at et
fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som
sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i
mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,
b)
§ 57.
Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11
b...
Stk. 2.
Stk. 3.
En selvstændig
erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden
er
ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig
erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end
midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter
forhandling med Landsarbejdsrådet [nu: Beskæftigelsesrådet].
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig
erhvervsdrivende
i en a-kasse
§ 1.
Ret
til optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en anerkendt a-kasse har
personer, som
1)
har bopæl og ophold
her i landet,
2)
er mellem 18 og 63
år, dog 65 år for personer født før den 1. juli 1939,
3)
udøver selvstændig erhvervsvirksomhed
her i landet, jf. §§ 2-4, alene eller sammen med andre, og
4)
er beskæftigede ved
virksomheden som hovedbeskæftigelse.
§ 2.
Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller
ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.
Stk. 2.
Beskæftigelsen
anses altid for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende
1)
har henlagt midler
til investeringsfonds,
2)
har ansat
arbejdskraft,
3)
har overført beløb
til beskatning som medarbejdende ægtefælle,
4)
har foretaget
varelagernedskrivninger eller skattemæssige fradrag for driftsudgifter og
afskrivning på driftsmidler efter de for selvstændige erhvervsdrivende
gældende
regler,
5)
er omfattet af en
kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en
arbejdsgiverorganisation,
eller
6)
er omfattet af mindst
2 af forholdene i stk. 3.
Stk. 3.
Beskæftigelsen
vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig
erhvervsvirksomhed, hvis pågældende
1)
eller virksomheden er
momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af moms,
2)
skattemæssigt angiver
over-/underskud af selvstændig virksomhed,
3)
på selvangivelsen for
et givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten
ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven, eller
4)
er deltager i et
interessentskab.
Stk. 4.
I øvrige
tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk. 1.
§ 4.
En
person, der - uden at være medejer - er ansat i ægtefællens virksomhed, anses
kun for selvstændig erhvervsdrivende efter bestemmelserne i §§ 2 og 3, hvis
1)
der er under 20
ansatte i virksomheden,
2)
pågældende er ansat i
en overordnet stilling, eller
3)
pågældende er ansat
på løn- og arbejdsvilkår, der afviger fra de vilkår, der ifølge overenskomst
gælder for dette eller tilsvarende arbejde.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om
beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode
§ 2.
Beregning af beskæftigelseskravet foretages på baggrund af opgjorte løntimer
i
et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår,
jf. dog stk. 2-8 og § 4.
§ 5.
Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis
medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved
væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed
har
haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og
dagpengeperiode
§ 2.
Beregning af beskæftigelseskravet foretages på baggrund af opgjorte løntimer
i
et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår,
jf. dog stk. 2-8 og § 4. Alle løntimer kan medregnes, jf. dog § 5, stk. 5.
§ 5.
Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis
medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved
væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed
har
haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.
§ 15....
Stk. 2.
§ 2, stk. 1, 2.
pkt., har virkning for lønarbejde, der fra og med den 1. juli 2003 udføres
sideløbende
med, at medlemmet udøver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af
selvstændig
virksomhed som hovedbeskæftigelse
§ 3.
Et
medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i
virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er
overdraget eller lukket.
§ 20.
Et
medlem, der fortsætter med sit personlige arbejde i virksomheden efter at
have
påbegyndt lønarbejde, kan ikke anses for ledig, før betingelserne i kapitel 1
og 2 er opfyldt, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Ved ledighed fra
lønarbejdet vurderes retten til dagpenge efter reglerne for medlemmer, der
under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, når medlemmet
dokumenterer umiddelbart forud for ledigheden enten
1)
at have haft
lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige
arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger, eller
2)
at have haft
lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige
arbejdstid i mindst 26 uger inden for de seneste 35 uger, når der i
umiddelbar
tilknytning til påbegyndelsen af lønarbejdet er sket en væsentlig omlægning
af
driften, der har medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden.
Stk. 3.
Opgørelsen af
medlemmets lønarbejde inden for henholdsvis 65 uger og 35 uger foretages
efter
reglerne om beregning af beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2.
Lignende dokumenter
- Selvstændig væsentligt omfang, beskæftigelseskrav, ikke sammen lægge med lønarbejde før 1/7 2003, skattefri præmie, tidspunkt for ophør Retsinformation · 1. februar 2006
- Selvforskyldt ledig, karantæne, adresseændring, eftersendelse af post, udeblivelse fra samtale om jobplan Retsinformation · 4. april 2009
- Bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed medlemmet ejer motionscenter som ægtefællen driver ansat arbejdskraft spørgsmål om der er aftalt fast deling af arbejdet Retsinformation · 2. februar 2006
- Kunstner, maler, udstiller, hjemmeside, selvstændig virksomhed, bibeskæftigelse, hobby, aftale med kunstnernes kooperativ, KK, uden for normal arbejdstid, også deltidsansat Retsinformation · 25. april 2008
- Freelance musiker - selvstændig virksomhed eller lønarbejde - betydningen af skattemæssig omligning fra selvstændig til lønmodtager - Arbejdsmarkedets Ankenævn hjemviste sagen til ny behandling i Arbejdsdirektoratet Retsinformation · 13. juli 2007
- Ægtefælleudtræden af bibeskæftigelse ved samlivsophør, ikke selvstændig som medarbejdende samlever, tilbagebetaling, karantæne, overgangsydelse, efterløn Retsinformation · 16. april 2008