Dispensation fra reglerne om unges arbejde til betjening af rillefræser, søm- og boltpistol, mobile personløftere og arbejdsplatforme samt vibrerende håndværktøj.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Dispensation
fra reglerne om unges arbejde til betjening af rillefræser, søm- og
boltpistol,
mobile personløftere og arbejdsplatforme samt vibrerende håndværktøj.
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. januar 2007
behandlet klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 1. juni 2006 fra X, Y og Z
over afslag på dispensation fra reglerne om unges arbejde.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet giver ikke tilladelse til
forpraktikanters anvendelse af:
–
rillefræser
–
vinkelsliber,
–
søm- og boltepistol
–
vibrerende værktøj med
et vibrationsniveau over 130 db, herunder slagboremaskine, længere end 30
minutter pr. dag, og
–
som fører eller
operatør af mobile personløftere og arbejdsplatforme samt arbejde fra disse,
hvis det forudsætter brug af faldsikringsudstyr.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således
Arbejdstilsynets afgørelse af 1. juni 2006.
B E G
R U N D E L S E
Der er søgt om tilladelse til, at forpraktikanter kan
Læs alt
anvende følgende værktøjer og maskiner på
Y-området:
–
Rillefræser
–
Vinkelsliber
–
Søm- og boltepistoler
–
Fører eller operatør
af mobile personløftere og arbejdsplatforme, og arbejde fra disse, hvis det
forudsætter
brug af faldsikringsudstyr
–
Brug af vibrerende
håndværktøj med et vibrationsniveau over 130 db længere end 30 minutter pr.
dag
Z-området:
–
Slagboremaskine i mere
end 30 minutter om dagen
–
Vinkelsliber
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for
afgørelsen, at forpraktik ikke er en erhvervskompetencegivende uddannelse,
der
er reguleret ved lov eller i henhold til lov. Der kan derfor ikke gives en
generel tilladelse til, at forpraktikanter håndterer det samme værktøj, som
unge med en egentlig uddannelsesaftale (lærlinge). Der henvises til
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse.
Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt til grund,
at der ønskes dispensation til forpraktikanter mellem 15 og 18 år, der
deltager
i virksomhedernes forpraktik i maksimalt 6 måneder. Forpraktikanterne
–
har samme
arbejdsmiljømæssige betingelser, som virksomhedernes unge, der har indgået en
uddannelsesaftale
(lærlinge), herunder at virksomhederne
–
har tilknyttet en fast
kontaktperson, som er ansvarlig for straks at give grundig arbejdsmiljømæssig
instruktion
i forhold til de opgaver, forpraktikanten skal deltage i, og
–
giver løbende
instruktion og fører tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt
forsvarligt.
Når unge i 15 til 17 års alderen arbejder, skal der
efter lovens hovedregel bl.a. tages hensyn ved arbejdets planlægning,
tilrettelæggelse og udførelse til den unges alder, udvikling og
helbredstilstand.
Der er fastsat regler i bekendtgørelsen om unges
arbejde. I bekendtgørelsen er anført, at unge under 18 år
–
ikke må arbejde med
tekniske hjælpemidler, så som maskiner med hurtigtgående skærende værktøj
(dvs.
rillefræser, vinkelsliber og slagboremaskiner) samt søm- og boltepistoler med
undtagelse af sømpistoler til hæfteklammer med en masse på højst 0,3 g (§
11,stk. 1, bilag 1, punkt 1, litra a og litra f),
–
ikke må arbejde som
fører eller operatør på mobile personløftere og arbejdsplatforme (§ 15, bilag
1, punkt 3, litra c),
–
ikke må udsættes for
støj og vibrationer (dvs. rillefræser, vinkelsliber og slagboremaskiner) (§
13,
bilag 6, punkt 1).
Der kan dispenseres fra de nævnte forbud, når
forholdene gør det rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang, det er
foreneligt med Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af
unge
på arbejdspladsen. Dispensationen beror derfor på en konkret vurdering af
værktøjs farlighed, og en afvejning af de hensyn, der ligger til grund for
forbudene, som bekendtgørelsen om unges arbejde generelt er udtryk for, og de
hensyn, der ligger til grund for, at bekendtgørelsen alligevel undtager de
unge, der er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er
reguleret ved lov eller i henhold til lov, og i det omfang dette er
nødvendigt
for den konkrete uddannelses gennemførelse.
Rådets direktiv 94/33/EØF, som bekendtgørelsen om unges
arbejde bl.a. bygger på, nævner, at unge er i en særlig risikogruppe på
arbejdsmarkedet, og at det derfor er nødvendigt, at de 15-17 åriges arbejde
nøje reguleres og beskyttes.
I bekendtgørelsen forbydes unge under 18 år at arbejde
med visse værktøjer, fordi der er risiko for skader. Dels er der risiko for
at
den unge selv kommer til skade, og dels er der risiko for, at den unge kan
skade andre med værktøjet.
Undtagelsen i bekendtgørelsens § 10, stk. 1 omfatter alene
unge, der er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er
reguleret ved lov eller i henhold til lov.
Det er dog kun tilladt for lærlinge at anvende det
værktøj, som er forbudt for andre unge at anvende, når det er nødvendigt for
at
gennemføre lærlingeuddannelsen. Man har således vægtet hensynet til
gennemførelse af uddannelsen højre, end den risiko, der er forbundet med at
benytte værktøjet, fordi det er nødvendigt for at gennemføre uddannelsen.
Nævnet har lagt vægt på, at forpraktikanter skal
gennemgå et 6 måneders forløb, hvor forpraktikanten og virksomheden skal
finder
ud af, om der er basis for at indgå en uddannelsesaftale. Det er ikke
nødvendigt for forpraktikanten at lære at håndtere alle de typer værktøj, som
Y-
og Z-branchen benytter sig af, for at få en fornemmelse af branchen og
arbejdets art. Det er heller ikke nødvendigt for at virksomheden kan få en
fornemmelse af, om forpraktikanten vil kunne indgå i en uddannelsesaftale.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at hensynet til at en
lærling kun kan gennemføre en uddannelse ved at benytte det nævnte værktøj,
ikke gør sig gældende for forpraktikanter.
Ved vurdering af dispensationsansøgningen skal der
således alene tages hensyn til den risiko for skade, der er forbundet med, at
en person under 18 år anvender det nævnte værktøj.
Rillefræser
Rillefræsere hører under bekendtgørelsens § 11, stk. 1
(bilag 1, nr. 1, litra a) om maskiner med hurtigtgående skærende værktøj.
Værktøjet kan være både støjende og vibrerende og er omfattet af § 11, stk. 1
(bilag 1, nr. 5) og § 16, stk. 1 (bilag 6, nr. 1).
De 3 organisationerne oplyser, at rillefræsere anvendes
til at lave riller i vægge, hvori der kan lægges kabler. Rillefræsere er helt
afskærmet omkring skærene og har en fjedremekanisme, som sikrer, at skærene
først kommer frem, når værktøjet bliver sat ind på væggen.
Om rillefræsere oplyser Arbejdstilsynet, at der altid
meddeles afslag til brug af disse, fordi værktøjet i flere tilfælde har givet
anledning til alvorlige skader.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder det ikke godtgjort, at
det er fuldt forsvarligt at give tilladelse til forpraktikanters anvendelse
af
rillefræsere, fordi der er risiko for skader i forbindelse med anvendelse af
værktøjet.
Vinkelsliber
Vinkelslibere falder under bekendtgørelsens § 11, stk.
1 (bilag 1, nr. 1, litra a) om maskiner med hurtigtgående skærende værktøj.
Dertil kommer, at der kan være tale om både støjende og vibrerende værktøj,
som
dels er omfattet af § 11, stk. 1 (bilag 1, nr. 5) og § 16, stk. 1 (bilag 6,
nr.
1).
De 3 organisationer har ikke oplyst mere konkret om
vinkelslibere.
Om vinkelslibere oplyser Arbejdstilsynet, at der altid
meddeles afslag til brug af disse, fordi værktøjet i flere tilfælde har givet
anledning til alvorlige skader.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder det ikke godtgjort, at
det er fuldt forsvarligt, at forpraktikanter anvender vinkelslibere på grund
af
risiko for alvorlige skader. Der kan derfor ikke give tilladelse til
forpraktikanters anvendelse af vinkelslibere.
Vibrerende håndværktøj med et vibrationsniveau over
130 db længere end 30 minutter pr. dag, herunder slagboremaskiner.
Slagboremaskiner falder under bekendtgørelsens § 11,
stk. 1 (bilag 1, nr. 1, litra a) om maskiner med hurtigtgående skærende
værktøj. Dertil kommer, at der kan være tale om både støjende og vibrerende
værktøj, som dels er omfattet af § 11, stk. 1 (bilag 1, nr. 5) og § 16, stk.
1
(bilag 6, nr. 1).
Vibrerende håndværktøj med et vibrationsniveau over 130
db længere end 30 minutter pr. dag er nævnt i bekendtgørelsens § 11, stk. 1
(bilag 1, nr. 5) og § 16, stk. 1 (bilag 6, nr. 1).
De 3 organisationer har i klagen ikke beskrevet
værktøjet nærmere, men henviser til, at der ikke er begrænsninger i lærlinges
brug af sådant værktøj, og at Arbejdstilsynet ikke har taget stilling til, om
værktøjet forsvarligt kan anvendes i mere end 30 minutter pr. dag.
Arbejdstilsynet henviser til, at der også for voksne er
grænser for, hvor stor og langvarige vibrationer man må udsættes for.
Arbejdstilsynet mener, at man ved en fejl har givet
tilladelse til brug af andre vibrerende håndværktøjer end slagboremaskine og
rystepudser i op til 30 minutter om dagen.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder det ikke godtgjort, at
det er fuldt forsvarligt at give tilladelse til forpraktikanters anvendelse
af
vibrerende håndværktøj med et vibrationsniveau over 130 db, herunder
slagboremaskiner, i mere end 30 minutter om dagen, fordi der er tale om et
område, hvor det har været nødvendigt at fastsætte grænseværdier for voksnes
brug. Dertil kommer, at vibrerende værktøj typisk også støjer.
Søm- og boltepistol
Søm- og boltepistoler er omfattet af bekendtgørelsens §
11, stk. 1 (bilag 1, nr. 1, litra f), medmindre der er tale om sømpistoler
til
hæfteklammer med en masse på højst 0,3 g.
Organisationerne oplyser, at der er tale om værktøj
beregnet på opsætning af kabelclips til kabler og ledninger, dvs. forholdsvis
små håndholdte værktøjer.
Desuden oplyser organisationerne, at værktøjet er
udstyret med sikkerhedsanordninger, således at det ikke kan affyres
utilsigtet
- dvs. ikke uden at værktøjet presses mod emnet med større kraft og ikke ved
at
det tabes.
Organisationerne oplyser, at branchen stort set kun
anvender lavhastighedsværktøj.
Arbejdstilsynet oplyser, at man altid giver afslag på
anvendelse af disse på grund af ulykkesfare.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder det ikke godtgjort, at
det er fuldt forsvarligt at give tilladelse til forpraktikanters anvendelse
af
søm- og boltepistoler, udover det værktøj, der er undtaget i bekendtgørelsen,
fordi der er risiko for ulykker i forbindelse med anvendelse af værktøjet.
Fører eller operatør af mobile personløftere og
arbejdsplatforme samt arbejde fra disse, hvis det forudsætter brug af
faldsikringsudstyr
Arbejdet som fører eller operatør af mobile
personløftere og arbejdsplatforme er omfattet af bekendtgørelsens § 11, stk.
1
(bilag 1, nr. 3, litra c), mens arbejde fra disse, hvis det forudsætter brug
af
faldsikringsudstyr, er omfattet af bekendtgørelsens § 15.
Organisationerne henviser til, at lærlinge også må
arbejde som fører eller operatør, eller fra disse, hvis det forudsætter
anvendelse af faldsikringsudstyr, men under instruktion og opsyn.
Arbejdstilsynet henviser til, at der jævnligt sker
alvorlige ulykker fra mobile personløftere og arbejdsplatforme.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder det ikke godtgjort, at
det er fuldt forsvarligt at give tilladelse til at en forpraktikant er fører
eller operatør af mobile personløftere og arbejdsplatforme, eller arbejder
fra
sådanne platforme, hvis det forudsætter brug af faldsikringsudstyr ud fra
ulykkesrisikoen.
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
–
§ 60, stk. 1 og stk. 3 i l
ov om arbejdsmiljø, jf.
lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, og
–
§ 9, § 11, § 13, § 15, § 16, § 47, bilag 1, nr. 1, litra a og
litra f, bilag 1, nr. 3, litra c, bilag 1, nr. 5 samt bilag 6, nr. 1 i
Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde.
På klagenævnets
vegne
Kopi til
–
Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C.
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
1. Sagsforløb
Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i
udtalelse af 4. juli 2006:
”
Sagens indhold
X og Y, henholdsvis X og Z søgte den 2. februar 2006
henholdsvis 1. marts 2006 om dispensation fra reglerne om unges arbejde.
Synspunkterne blev uddybet ved møde mellem
organisationerne og Arbejdstilsynet den 13. marts 2006.
Ansøgningernes indhold var et ønske om at sidestille
forpraktikanter med lærlinge, der er undtaget fra visse forbud i
bekendtgørelse
om unges arbejde, såfremt arbejdet indgår som et nødvendigt led i en
erhvervskompetencegivende uddannelse.
Organisationernes ansøgninger var således generelle og
uden specificering af, hvilke maskiner og arbejdsprocesser, der søgtes
dispensation til at lade forpraktikanterne bruge.
Da organisationernes aftaler om forpraktikordninger
ikke indebærer, at forpraktikken er en erhvervskompetencegivende uddannelse,
traf Arbejdstilsynet den 27. marts 2006 afgørelse om, at en generel
dispensation ville være i strid med Rådets direktiv om beskyttelse af unge på
arbejdspladsen, hvorfor Arbejdstilsynet afslog at meddele dispensation.
Arbejdstilsynet skrev samtidig i afgørelsen, at der
ville være mulighed for at søge dispensation for specifikke maskiner og
arbejdsprocesser.
Dette gjorde organisationerne i fornyede ansøgninger af
10. april henholdsvis 11. april, og klagede i øvrigt ikke over afgørelsen.
I Arbejdstilsynets afgørelse af 1. juni 2006 meddeles
dispensation til forpraktikanternes brug af visse maskiner, mens
Arbejdstilsynet afslog at meddele dispensation til forpraktikanters brug af
visse andre maskiner og arbejdsprocesser.
”
2. Arbejdstilsynets afgørelse
Arbejdstilsynet traf den 1. juni 2006 følgende
afgørelse:
”
X har i samarbejde med Y henholdsvis Z ved breve af 10.
april 2006 henholdsvis 11. april 2006 søgt om dispensation fra reglerne om
unges arbejde.
Ansøgningerne er begrundede i de aftaler, som
organisationerne har indgået om forpraktikordninger, der gerne skulle føre
til
en egentlig uddannelsesaftale for de unge og de virksomheder, der indgår i
ordningen.
Forpraktikordningen finder derfor sted på virksomheder,
der er godkendt til at have lærlinge.
Dispensationsansøgningerne omfatter:
Y-branchen
–
Håndholdte
boremaskiner
–
Boremaskiner med
borepatron over 13 mm
–
Rillefræsere
–
Vinkelslibere
–
Søm- og boltepistoler
–
Mobile personløftere
og arbejdsplatforme
–
Brug af vibrerende
håndværktøj som fx mejselhammere og slagboremaskiner med et vibrationsniveau
på
over 130db længere end 30 minutter/dag
–
Højtryksrensere med et
tryk op til 80 bar
–
Kapsav
Z-branchen
–
Løft og bæring af
byrder over 12 kg. Dette kan dog
fraviges ved arbejde, der foregår under ergonomisk hensigtsmæssige forhold,
men
det skal tilstræbes, at byrder for den enkelte højst udgør 25 kg.
–
Maskiner med hurtigtgående skærende værktøj, som fx kli
ppe-
og skæremaskiner og gevindskæremaskiner
–
Autogensvejsemaskine med ilt- og gasflasker til sk
æring
mv., når gasflasken er forsynet med tilbageslagsventil og forpraktikanten er
fyldt 17år
–
Håndholdte boremaskiner
–
Boremaskiner med borepatron større end 13 mm
–
Slagboremaskine i me
re end 30 minutter dagligt
–
Bænk- og søjleboremaskine med emnet fastspændt under b
earbejdning
–
Hydraulisk rørbukkemaskine
–
Håndholdte figur- og ligesakse
–
Koldsav
–
Båndsav til metal
–
Metalrundsav
–
Klip- og bukkemaskine
–
Pladevalse
–
Pladesaks
–
Slagsakse
–
Højtryksrense
r med tryk op til 80 bar
–
Vinkelsliber
–
Presværktøj
Arbejdstilsynets vurdering
Arbejdstilsynet har mulighed for at dispensere fra
forbudene i bekendtgørelse om unges arbejde, når forholdene gør det rimeligt
og
fuldt forsvarligt, og i det omfang, det er foreneligt med Rådets direktiv
94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen.
Dispensationen kan gives for bestemte fag og faglige områder.
Arbejdstilsynet er opmærksom på, at det er nødvendigt
med dispensation for visse maskiner og arbejdsprocesser, for at
forpraktikanten
kan få et realistisk billede af erhvervet.
På den anden side skal Arbejdstilsynet iagttage og
håndhæve det beskyttelseshensyn over for unge, der er baggrunden for
bekendtgørelsen om unges arbejde.
For så vidt angår rillefræsere, vinkelslibere samt søm-
og boltepistoler finder Arbejdstilsynet, at disse maskiners farlighed ikke
gør
det forsvarligt at dispensere til brug af disse.
For så vidt angår arbejdet som fører eller operatør af
mobile personløftere og arbejdsplatforme finder Arbejdstilsynet det ikke
forsvarligt at dispensere til brug af disse.
For så vidt angår det at arbejde fra personløfter eller
arbejdsplatform er der ikke umiddelbart et forbud mod dette i
bekendtgørelsen.
Imidlertid fremgår det af § 15, at unge ikke må beskæftiges med arbejde med
risiko for nedstyrtning, før faren er effektivt imødegået ved tekniske
foranstaltninger, der ikke indebærer brug af personlige værnemidler.
Arbejdstilsynet finder det ikke forsvarligt at fravige
denne bestemmelse, hvorfor der kun dispenseres til arbejde fra mobile
personløftere og arbejdsplatforme, der ikke kræver brug af
faldsikringsudstyr.
For så vidt angår brug af vibrerende håndværktøj med
vibrationsniveau over 130 db i mere end 30 minutter pr. dag finder
Arbejdstilsynet, at forpraktikanten kan få et dækkende billede af arbejdet i
løbet af de op til 30 minutter/dag, der ikke er forbudt i bekendtgørelsen.
For så vidt angår løft og bæring af byrder skal
Arbejdstilsynet bemærke, at selv en egentlig lærlingeuddannelse ikke tillader
fravigelse fra bilag 6 nr. 9, idet ”lærlingebestemmelsen” i § 10
stk. 1 ikke
undtager fra forbudet i § 13. Arbejdstilsynet vil derfor heller ikke tillade
fravigelse af bestemmelsen for så vidt angår forpraktikanter.
X har ved brev af 11. maj 2006 uddybet, hvilke maskiner
der tænkes på med betegnelsen ”Maskiner med hurtigtgående skærende
værktøj, som
f.eks. klippe- og skæremaskiner og gevindskæremaskiner” samt
”Presværktøj”. X
oplyser, at der tænkes på vinkelslibere, rørgevindskæremaskiner samt
hydraulisk
presse til bearbejdning af fittings.
Som ovenfor nævnt finder Arbejdstilsynet det ikke
forsvarligt at dispensere til brug af vinkelslibere.
Arbejdstilsynets afgørelse
For Y-området
Arbejdstilsynet meddeler afslag på dispensation til
følgende:
–
Rillefræser
–
Vinkelsliber
–
Søm- og boltepistoler
–
Fører eller operatør
af mobile personløftere og arbejdsplatforme, og arbejde fra disse, hvis det
forudsætter
brug af faldsikringsudstyr
–
Brug af vibrerende
håndværktøj med et vibrationsniveau over 130 db længere end 30 minutter pr.
dag
For Z-området
Arbejdstilsynet meddeler afslag på dispensation til
følgende:
–
Overskridelse af
retningslinjerne for løft og bæring
–
Slagboremaskine i mere
end 30 minutter om dagen
–
Vinkelsliber
”
3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet
De 3 organisationer har i brev af 16. juni 2006 bl.a.
klaget over Arbejdstilsynets afgørelse:
”
Ved brev af 1. juni 2006 har Arbejdstilsynet truffet
afgørelse i ansøgning fra henholdsvis Y og X samt Z og X af 10. april og 11.
april 2006 om dispensation fra reglerne om unges arbejde, jf. bilag 1 og 2.
Y, Z og X har søgt om dispensation fra reglerne om
unges arbejde, således at unge der er fyldt 15 år kan anvende en række
værktøjer i forbindelse med deltagelse i forpraktik. Værktøjer der er helt
almindelige
og nødvendige for at udføre og deltage i de daglige arbejdsopgaver i
installationsvirksomheder.
Arbejdstilsynet har ved afgørelse af 1. juni 2006
meddelt dispensation for en række værktøjer jf. bilag 3 og afslag for
følgende
værktøjer:
For Y-området:
–
Rillefræser
–
Vinkelsliber
–
Søm- og boltepistoler
–
Fører eller operatør
af mobile personløftere og arbejdsplatforme, og arbejde fra disse, hvis det
kræver
brug af faldsikringsudstyr
–
Brug af vibrerende
håndværktøj med et vibrationsniveau over 130 db længere end 30 minutter pr.
dag.
For Z-området:
–
Overskridelse af
retningslinier for løft og bæring
–
Slagboremaskine i mere
end 30 minutter om dagen
–
Vinkelsliber
For så vidt angår “overskridelse af retningslinierne
for løft og bæring” tager organisationerne Arbejdstilsynets bemærkninger
og
afslag til efterretning, da organisationerne principielt er enige i, at
forpraktikanter ikke skal have videre rammer end lærlinge.
For så vidt angår Arbejdstilsynets afslag på øvrige
værktøjer skal organisationerne hermed anke Arbejdstilsynets afgørelse.
Indledningsvis skal organisationerne beklage, at det
overhovedet har været nødvendigt at søge om dispensation for reglerne om
unges
arbejde, så unge i forpraktik kan anvende en række værktøjer.
Organisationerne havde, jf. vedlagte ansøgninger af
henholdsvis 2. februar og 1. marts 2006, søgt om en generel dispensation fra
reglerne om unges arbejde, for unge mellem 15 og 18 år, der deltager i
forpraktik i installationsvirksomheder på lige fod med de arbejdsmiljøregler,
der er gældende for lærlinge.
Som afslag på en generel dispensation henviser
Arbejdstilsynet til Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994, Artikel 7,
punkt
3, hvoraf der fremgår følgende:
“For de 15-17-årige kan medlemsstaterne ved lov eller
administrative bestemmelser tillade undtagelser fra stk. 2, når de er
nødvendige for de 15-17-åriges erhvervsuddannelse, og på betingelse af at,
deres sikkerhed og sundhed beskyttes, fordi arbejdet udføres under tilsyn af
en
kompetent person som omhandlet i Artikel 7 i direktiv 89/391/EØF, og med
forbehold, at den beskyttelse, nævnte direktiv giver, er sikret.”
Arbejdstilsynet finder, at der med direktivets begreb
“erhvervsuddannelse” menes en “kompetencegivende
uddannelse” og meddeler på
denne baggrund afslag på en generel dispensation fra reglerne om unges
arbejde,
for unge der deltager i forpraktik.
Organisationerne finder, at Arbejdstilsynets
fortolkning af direktivets begreb “erhvervsuddannelse” er
uacceptabelt snævert,
ikke begrundes og at fortolkningen lægger unødige hindringer i vejen for
arbejdsmarkedets parters bestræbelser på at etablere ordninger og muligheder
for unge, med henblik på at de kan kvalificere sig til efterfølgende at kunne
indgå en egentlig uddannelsesaftale.
Forpraktik er for unge under 18 år, som i op til 6
måneder kan ansættes på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Aftalen kan
opsiges
af begge parter med kort varsel. Målet er, at der indgås en egentlig
uddannelsesaftale
ved forpraktikkens udløb, og der kan i så fald gives merit på en måned,
såfremt
den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i virksomheden har været minimum 25
timer.
Formålet med forpraktik er at give unge, som er usikre
på valg af erhvervskarriere, en mulighed for at snuse til branchen inden de
indgår en uddannelsesaftale af 3-4 års varighed. Forpraktik er også en
mulighed
for unge, der ikke helt har kvalifikationerne i orden til at påbegynde en
erhvervsuddannelse eller har mulighed for at indgå en uddannelsesaftale, da
der
gives mulighed for at arbejde på virksomheden kombineret med f.eks. sproglig
og
faglig opkvalificering.
Fra organisationernes side har det været et ønske med
forpraktikaftalerne at tage ansvar og udmønte de politiske beslutninger om at
etablere mulighed for forpraktik-/traineeordninger m.v. forud for egentlige
uddannelsesaftaler.
Forpraktikken kan kun indgås med virksomheder, der af
det faglige udvalg er godkendt til at have lærlinge og unge under 18 år, og
de
unge er omfattet af lærlingebestemmelserne i overenskomsterne mellem
henholdsvis Y og X samt Z og X, jf. vedlagte aftaler af 18. januar og 30.
januar 2006 mellem organisationerne.
Ved indgåelse af forpraktikaftaler er der således på
den ene side tale om unge, som alternativt (principielt) kunne have indgået
en
uddannelsesaftale. På den anden side er der tale om virksomheder, der er vant
til at have unge og lærlinge ansat på virksomhederne og som kender det
ansvar,
der følger med oplæring og instruktion i forhold til arbejdsmiljø og tilsyn
med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Ligesom
målet er en uddannelsesaftale.
Arbejdstilsynets fortolkning af direktivets begreb
“erhvervsuddannelse” til kompetencegivende uddannelse er svært
angribelig, når
det ikke begrundes, men det er organisationernes opfattelse, at den snævre
fortolkning, der lægges til grund ikke tjener noget formål - tværtimod - og
der
er ikke grund til bekymring om de unges sikkerhed, da de arbejder under
regulerede forhold og i virksomheder, der er vant til at have lærlinge og er
underlagt samme krav om arbejdsmiljø- og sikkerhedsinstruktion som lærlinge i
øvrigt.
At den generelle dispensation ikke kunne gives er
derfor helt uforståelig.
Og det skal understreges, at organisationerne på den baggrund
har set sig nødsaget til at søge dispensation fra reglerne om unges arbejde
for
særlige værktøjer og arbejdsprocesser - ellers kunne forpraktikaftalerne ikke
bringes i anvendelse.
Organisationerne har nu fået en afgørelse - dog kun for
en begrænset del af de værktøjer der var søgt dispensation til, hvilket der
ankes over.
For så vidt angår de værktøjer, som Arbejdstilsynet har
givet afslag på. skal det for det første bemærkes, at der er tale om
værktøjer,
som lærlinge med en uddannelsesaftale anvender i de daglige arbejdsopgaver i
virksomhederne. Forpraktikanter kan ikke anvende disse, jf. Arbejdstilsynets
afgørelse, ikke fordi de er yngre eller andet, men blot fordi de ikke er i
gang
med en “kompetencegivende erhvervsuddannelse”. Dette finder
organisationerne
meget problematisk.
For det andet er der tale om værktøjer, der kan købes i
ethvert byggemarked, hvor der er vedlagt skriftlige sikkerhedsinstruktioner,
og
så kan man gå i gang. Forpraktikanter kan ikke anvende disse værktøjer, trods
det at de er ansat på en virksomhed, der er vant til at have lærlinge og
ungarbejdere, og har pligt til at instruere den pågældende i brug af
værktøjet
og i sikker anvendelse at værktøjet samt er under opsyn af en voksen, erfaren
og faglært person. Værktøjet bliver således anvendt under trygge rammer.
For så vidt angår “rillefræsere” er der tale om et
værktøj til at lave riller i vægge, så der kan lægges kabler i. Værktøjet er
helt afskærmet, dvs. skærm omkring skærene, og der er endvidere en
fjedremekanisme,
som sikrer at skærene først kommer frem, når værktøjet bliver sat ind på
væggen. En kategorisering som farligt værktøj er efter organisationernes
opfattelse ikke korrekt.
For så vidt angår “søm og boltepistoler” skal det
bemærkes, at der her tænkes på pistoler beregnet på opsætning af kabelclips
til
kabler og ledninger. Det vil sige, der er tale om forholdsvis små håndholdte
værktøjer, hvis farlighed kan betvivles.
For så vidt angår muligheden for, at forpraktikanter
kan være “fører eller operatør af mobile personløftere og
arbejdsplatforme, og
arbejde fra disse, hvis det kræver brug af faldsikringsudstyr”, har
Arbejdstilsynet også meldt afslag, alene med henvisning til at man ikke
finder
det forsvarligt. Organisationerne finder begrundelsen tynd, jf. at lærlinge
godt
må, og at det foregår under sikkerhedsinstruktion og opsyn.
For så vidt angår “brug af vibrerende håndværktøj med
et vibrationsniveau over 130db længere end 30 minutter pr. dag” samt
“slagboremaskine i mere end 30 minutter om dagen” har
Arbejdstilsynet givet
afslag alene med henvisning til at forpraktikanten kan få et “dækkende
billede
af arbejdet i løbet af de op til 30 minutter om dagen, som ikke er forbudt i
bekendtgørelsen”.
Det er organisationernes opfattelse, at det ikke er
Arbejdstilsynets opgave at vurdere om den unge kan få et “dækkende
billede” af
brug af værktøjet på under eller over 30 minutter, men alene skal tage
stilling
til om værktøjet forsvarligt kan anvendes i mere end 30 minutter om dagen,
hvilket Arbejdstilsynet ikke tager stilling til.
Organisationen finder ikke, at der kan være forhold
omkring brug af disse værktøjer i mere end 30 minutter om dagen, som kan
begrunde et afslag. Særligt når det tages i betragtning, at der ikke findes
begrænsninger for “lærlinges” brug at værktøjerne.
Det er organisationerne magtpåliggende, at der ikke
skabes unødige hindringer og barrierer for etablering af forpraktikaftaler.
Dette særligt for at sikre, at forpraktikken kan blive en succesfuld vej ind
i
branchen for unge, der af den ene eller anden grund har vanskeligt ved
umiddelbart at få en uddannelsesaftale.
Organisationerne skal bede om, at ansøgningen på ny
vurderes med henblik på at give dispensation for de værkstøjer, som
Arbejdstilsynet har meddelt afslag på ved afgørelsen af 1. juni 2006.
”
4. Arbejdstilsynets udtalelse
Arbejdstilsynet har den 4. juli 2006 udtalt følgende:
”
Arbejdstilsynets vurdering
For så vidt angår 1. del af klagen finder
Arbejdstilsynet, at organisationerne burde have fremført dette i tilknytning
til afgørelsen om dette af 27. marts 2006 i form af klage over den afgørelse.
Arbejdstilsynet skal dog knytte en kommentar til denne
del af klagen:
Undtagelsen fra en række forbud i bekendtgørelse om
unges arbejde (og det bagved liggende direktiv) skyldes hensynet til, at det
ikke er muligt at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse uden at
kunne anvende en række farlige værktøjer, stoffer og materialer eller
arbejdsprocesser, der indgår som et nødvendigt led i den pågældende
uddannelse.
Arbejdstilsynet har derfor implementeret bestemmelsen
som § 10 stk. 1 i bekendtgørelse om unges arbejde. Bestemmelsen går populært
under betegnelsen ”lærlingebestemmelsen”.
Arbejdstilsynet kan oplyse, at muligheden for at indgå
aftaler om forpraktik/trainee-ordning blev til i 2005 i et samarbejde mellem
Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration samt Beskæftigelsesministeriet, repræsenteret af
Arbejdstilsynet.
I den forbindelse blev Arbejdstilsynets fortolkning
ikke anfægtet, og ministerierne var enige om, at forpraktik/trainee-ordninger
ville kræve dispensation fra Arbejdstilsynets side, idet der ikke var tale om
erhvervskompetencegivende uddannelser, reguleret ved lov eller i henhold til
lov.
Arbejdstilsynet kan endelig oplyse, at forpraktik-
eller trainee-ordninger ikke indgår i Undervisningsministeriets fortegnelse
over de erhvervskompetencegivende uddannelser.
Da klagefristen for så vidt angår afgørelsen af 27.
marts 2006 forlængst er overskredet, finder Arbejdstilsynet, at klagen ikke
bør
realitetbehandles.
For så vidt angår den konkrete klage skal
Arbejdstilsynet indledningsvist oplyse, at bekendtgørelsen om unges arbejde
blandt andet indeholder en række forbud mod at lade unge arbejde med farlige
maskiner, stoffer og materialer og arbejdsprocesser.
Arbejdstilsynet kan tillade fravigelser fra disse
forbud for bestemte fag og faglige områder, eller i enkelttilfælde, når
forholdene gør det rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang, det er
foreneligt med Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af
unge
på arbejdspladsen.
Da udgangspunktet således er et beskyttelseshensyn over
for unge på arbejdspladsen og en række deraf følgende forbud, er det ikke
Arbejdstilsynets opgave ved hvert afslag at begrunde afslagene ud over, at
Arbejdstilsynet ikke finder en fravigelse af bekendtgørelsens forbud for
fuldt
forsvarlig.
Arbejdstilsynet kan samtidig oplyse, at der er givet
ganske få dispensationer fra bekendtgørelsens forbud mod farlige tekniske
hjælpemidler mv. til faglige områder. De meddelte dispensationer til klager
må
derfor betragtes som ganske omfattende.
For så vidt angår rillefræsere giver Arbejdstilsynet
altid afslag til brug af fræsere, da der er tale om hurtigtgående, skærende
værktøjer, som i flere tilfælde har givet anledning til alvorlige skader.
Det samme gør sig gældende for vinkelslibere.
Arbejdstilsynet bemærker i øvrigt, at klager ikke argumenterer for
dispensation
til brug af vinkelsliber.
For så vidt angår søm- og boltepistoler giver
Arbejdstilsynet altid afslag til brug af disse, da der også med disse
maskiner
kan ske alvorlige ulykker. Arbejdstilsynet bemærker i øvrigt, at det først
med
klagen fremgår, at klager med søm- og boltepistoler har tænkt på pistoler til
kabelclips. Arbejdstilsynet skal i den forbindelse oplyse, at jævnfør
bekendtgørelse om unges arbejde, bilag 1, punkt 1, litra f, er sømpistoler
til
hæfteklammer med en masse på højst 0,3 gram undtaget fra forbudet, og kræver
derfor ikke dispensation for at unge må beskæftiges med disse.
For så vidt angår vibrerende håndværktøj, herunder
slagboremaskiner, med et vibrationsniveau på over 130 db i længere tid end 30
minutter pr. dag, har der i Arbejdstilsynets afgørelse indsneget sig en fejl
til gunst for klager, idet der indirekte er givet dispensation til brug af
andre vibrerende håndværktøjer end slagboremaskine og rystepudser i op til 30
minutter pr. dag. Jævnfør bekendtgørelse om unges arbejde, bilag 1. punkt 5
er
der kun tilladelse til dette for slagboremaskiner og rystepudsere.
Arbejdstilsynet kan i øvrigt nævne, at der også for
voksne er grænser for, hvor store og langvarige hånd-arm vibrationer man må
udsættes for.
For så vidt angår arbejdet som fører eller operatør af
mobile personløftere og arbejdsplatforme skal Arbejdstilsynet gøre opmærksom
på, at der jævnligt sker alvorlige ulykker med sådanne maskiner.
Forbudene mod unges beskæftigelse med ovennævnte
tekniske hjælpemidler knytter sig til bekendtgørelse om unges arbejde, § 11
stk. 1 jævnfør bilag 1.
For så vidt angår arbejde fra mobile personløftere og
arbejdsplatforme er dette tilladt, medmindre det indebærer brug af personlige
værnemidler, jævnfør bekendtgørelse om unges arbejde, § 15.
Arbejdstilsynet finder således samlet ikke anledning
til at ændre på Arbejdstilsynets afgørelse af 1. juni 2006.
”
5. Nyt efter klagen
Arbejdsmiljøklagenævnet har modtaget følgende brev af
25. juli 2006 fra X, Y og Z:
”
Ved brev af 11. juli 2006 har Arbejdsmiljøklagenævnet
fremsendt Arbejdstilsynets bemærkninger til Y, Z og Xs klage over
Arbejdstilsynets afgørelse af 1. juni 2006 om dispensation fra reglerne om
unges arbejde med:
For Y-området
–
Rillefræser
–
Vinkelsliber
–
Søm og boltepistoler
–
Fører eller operatør af
mobile personløftere og arbejdsplatforme, og arbejde fra disse, hvis det
kræver
brug af faldsikringsudstyr
–
Brug af vibrerende
håndværktøj med et vibrationsniveau over 130 db længere end 30 minutter pr.
dag.
For Z-området
–
Slagboremaskine i mere
end 30 minutter om dagen
–
Vinkelsliber
Y, Z og X har søgt om dispensation fra reglerne om unges
arbejde, således at unge der er fyldt 15 år kan anvende en række værktøjer i
forbindelse med deltagelse i forpraktik. Værktøjer der er helt almindelige og
nødvendige for at udføre og deltage i de daglige arbejdsopgaver i
installationsvirksomheder.
Organisationerne fandt det nødvendigt, at søge
dispensation fra reglerne om unges arbejde for særlige værktøjer, efter at
Arbejdstilsynet ved brev af 27. marts 2006 havde givet afslag på
organisationernes
ansøgninger om en generel dispensation fra reglerne om unges arbejde.
Dette af hensyn til at organisationerne kunne komme i
gang med at reklamere for ordningen overfor virksomhederne,
vejledersystemerne
og ikke mindst de unge, der forlod folkeskolen med udgangen af juni måned.
Organisationerne fandt således ikke, at man havde anden mulighed end at søge
en
dispensation for særlige værktøjer, så vi kunne komme i gang med
forpraktikken
til glæde for en masse unge mennesker og fagets virksomheder. Samtidig
tilskynder Undervisningsministeriet organisationerne til at levere ordninger
af
denne karakter, så regeringens mål om at flere skal gennemføre en
ungdomsuddannelse kan realiseres.
Men organisationerne finder fortsat jf. klagen af 16.
juni 2006, at Arbejdstilsynets afslag på den generelle ansøgning om
dispensation fra reglerne om unges arbejde, er forkert da forpraktikanter
principielt
bør omfattes af samme arbejdsmiljøregler som lærlinge jf. at de arbejder
under
regulerede forhold og i virksomheder der er vant til at have lærlinge og er
underlagt samme krav om arbejdsmiljø- og sikkerhedsinstruktion som lærlinge i
øvrigt.
Organisationerne skal på den baggrund fastholde klagen
over Arbejdstilsynets afgørelse af 27. marts 2006.
For så vidt angår konkrete kommentarer til
Arbejdstilsynets udtalelse af 4. juli 2006 skal følgende bemærkes:
Arbejdstilsynet forholder sig ikke til
organisationernes generelle indvendinger mod at give afslag til ovennævnte
værktøjer - nemlig for det første, at der er tale om værktøjer, som lærlinge
med en uddannelsesaftale anvender i de daglige arbejdsopgaver i
virksomhederne.
Forpraktikanter kan ikke anvende disse, jf. Arbejdstilsynets afgørelse, ikke
fordi de er yngre eller andet men blot fordi de ikke er i gang med en
“kompetencegivende erhvervsuddannelse”.
For det andet ”kan forpraktikanter ikke anvende disse
værktøjer, trods det at de er ansat på en virksomhed, der er vant til at have
lærlinge og ungarbejdere, og har pligt til at instruere den pågældende i brug
af værktøjet og i sikker anvendelse af værktøjet samt er under opsyn af en
voksen, erfaren og faglært person. Værktøjet bliver således anvendt under
trygge rammer”.
Uanset diskussionen om ovennævnte værktøjers eventuelle
farlighed, er der således tale om unge mennesker - lærlinge og
forpraktikanter
- der har samme alder, arbejdsvilkår og er underlagt samme
sikkerhedsinstruktion og hvor målet med forpraktik er at den unge påbegynder
en
kompetencegivende uddannelse.
For så vidt angår Arbejdstilsynets kommentarer jf.
afslag på at unge kan anvende søm- og boltepistoler - “at der altid
gives afslag
til brug af disse, da der kan ske alvorlige ulykker” samt henvisning til
at
sømpistoler til hæfteklammer med en masse på højest 0,3 gram er undtaget fra
forbudet” skal organisationerne bemærke følgende:
Organisationerne har taget kontakt til producenterne af
søm- og boltepistoler og kan oplyse at sikkerhedsforanstaltninger gennem en
årrække er forbedret betydeligt f.eks. er der en ”
aftrækkersikkerhedsanordning
”
og en “
sikkerhedsanordning mod utilsigtet affyring
”, hvilket betyder at
søm- og boltepistoler ikke kan affyres ved at trykke på aftrækkeren.
Boltepistolen kan kun affyres ved først at presse pistolen mod emnet og
derefter trykke på aftrækkeren.
Søm- og boltepistoler er desuden sikret med en ”
tabs-skuds
sikkerhedsanordning
”, der sikrer at værktøjet ikke affyres når det tabes på
en hård overflade, uanset vinkel. Og med en “
kontakttryksanordning
”, der
sikrer at pistolen kun kan affyres, når den presses helt ned mod emnet og med
en større kraft.
Det er på den baggrund organisationernes opfattelse at deres
farlighed kan betvivles. Hertil kommer, at der typisk er tale om pistoler til
opsætning af kabler og ledninger - dvs. det er lavhastighedsværktøjer og små
håndholdte værktøjer.
Arbejdstilsynet bemærker endvidere at ”sømpistoler til
hæfteklammer med en masse på højest 0,3 gram kan anvendes” uden
dispensation.
Det har ikke været muligt for organisationerne via producenter eller andre at
få klargjort, hvad der menes med ”en masse på højst 0,3 gram” og
hvilke værktøjer
der kan falde under den kategori. De, organisationerne har rådført sig med,
henviser alle til, at for søm- og boltepistoler afhænger eventuel farlighed
af,
om det er høj- eller lavhastighedsværktøjer og af sikkerhedsanordninger på
disse i øvrigt.
Organisationerne har ikke yderligere bemærkninger til
Arbejdstilsynets udtalelse af 4. juli 2006.
Organisationerne skal bede om, at ansøgningen på ny
vurderes med henblik på at give dispensation for de værktøjer, som
Arbejdstilsynet har meddelt afslag på ved afgørelsen af 1. juni 2006.
”
X har den 10. januar 2007 oplyst at søm- og
boltepistoler stort set kun anvendes som lavhastighedsværktøj i branchen,
dertil kommer de særlige sikringsforanstaltninger, der er beskrevet i brevet
af
25. juli 2006, og som er af nyere dato.
X har den 12. januar 2007 oplyst, at der ikke er
forskel på de 2 overenskomster for så vidt angår lærlinge. Det er ikke
specielt
nævnt i overenskomsten, at virksomheden skal udpege en kontaktperson for
lærlingen (en svend eller en overmontør), men i praksis er det, hvad der
sker.
Det fremgår af overenskomsterne, at virksomheden er
ansvarlig for lærlingens uddannelse - herunder arbejdsmiljøforhold.
Forskellen på de to forpraktikaftaler er opstået, fordi
Z specielt har ønsket kontaktpersonen nævnt i aftalen.
Arbejdstilsynet har den 16. januar 2007 oplyst, at
Arbejdstilsynet ikke giver tilladelse til, at unge under 18 år anvender søm-
og
boltepistoler, selv med de sikkerhedsanordninger, som organisationerne har
beskrevet i brev af 25. juli 2007. Arbejdstilsynet kender til dødsulykker ved
anvendelse
af værktøjet.
De sømpistoler med hæfteklammer med en masse på højst
0,3 gram, der er undtaget forbudet, anvendes bl.a. ved møbelpolstring.
6. Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268
af 18. marts 2005
Kapitel 10
Unge under 18 år
§ 59.
Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på unges arbejde for en
arbejdsgiver, herunder også det arbejde, som er nævnt i § 2, stk. 2, nr. 1 og
2.
§ 60.
Ved beskæftigelse af unge under 18 år skal der ved arbejdets planlægning,
tilrettelæggelse og udførelse tages hensyn til den unges alder, udvikling og
helbredstilstand samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse.
Stk. 2.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om unges beskæftigelse,
herunder højere aldersgrænser end 15 år for beskæftigelse ved visse former
for
arbejde, med henblik på at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes særlige regler for unge
under uddannelse.
Stk. 4.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april
2005 om unges arbejde
Kapitel 1
Område
§ 1.
Bekendtgørelsen omfatter beskæftigelse af unge under 18 år ved arbejde for en
arbejdsgiver, jf. lov om arbejdsmiljø § 59, herunder arbejde i
arbejdsgiverens
private husholdning og arbejde i familievirksomheder, dvs. arbejde, der
udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til
husstanden.
Kapitel 3
Visse former for arbejde, som unge under 18 år ikke
må udføre
§ 9.
Unge under 18 år må ikke beskæftiges ved de i §§ 11-16 nævnte former for
arbejde, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat.
§ 10.
Arbejde,
der udføres af unge, som er fyldt 15 år, og som indgår som et nødvendigt led
i
en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret ved lov eller i
henhold til lov, er undtaget fra forbudene i §§ 11, stk. 1, 12, stk. 1, 15 og
16 i det omfang dette er nødvendigt for den konkrete uddannelses
gennemførelse.
Stk. 2.
§ 11.
Unge må ikke beskæftiges med de tekniske hjælpemidler, anlæg eller
arbejdsprocesser, der er angivet i bilag 1, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Unge må ikke
beskæftiges med arbejde af tilsvarende farlighed, som nævnt i bilag 1.
Stk. 3.
§ 13.
Unge må ikke udsættes for fysiske belastninger, der på kort eller langt sigt
er
skadelige for deres sundhed eller udvikling, og unødige fysiske belastninger
samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser skal undgås, jf.
bilag
6, nr. 6), 9), 10), og 11).
§ 15.
Unge
må ikke beskæftiges med arbejde, der er forbundet med risiko for ned- eller
sammenstyrtning, før faren er effektivt imødegået ved tekniske
foranstaltninger, der ikke indebærer brug af personlige værnemidler.
§ 16.
Unge
må ikke beskæftiges med arbejde, hvor de udsættes for de andre sikkerheds- og
sundhedsmæssige farer, der er angivet i bilag 6.
Stk. 2.
Unge må ikke
beskæftiges med arbejde af tilsvarende farlighed, som nævnt i bilag 6.
Kapitel 8
Administrative bestemmelser
Bemyndigelser og dispensationer m.v.
§ 47.
Direktøren for Arbejdstilsynet kan tillade fravigelser fra kapitel 3 for
bestemte
fag og faglige områder, eller i enkelttilfælde, når forholdene gør det
rimeligt
og fuldt forsvarligt, og i det omfang, det er foreneligt med Rådets direktiv
94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen.
Bilag 1
Ikke udtømmende liste over tekniske hjælpemidler,
anlæg og arbejdsprocesser, som unge under 18 år ikke må arbejde med
1)
Maskinelt drevne
tekniske hjælpemidler
a)1)
Maskiner med
hurtigtgående skærende værktøj, som f.eks. rundsave, klippe- og
skæremaskiner,
fræsere, afrettere, tykkelseshøvle, drejebænke til metal, træ og lignende,
pålægsmaskiner og boremaskiner med borepatron til mere end 13 mm bor.
b)1)
c)1)
d)1)
e)
f)
Søm- og
boltepistoler med undtagelse af sømpistoler til hæfteklammer med en masse på
højst 0,3 g.
g)
1
)
Det er dog tilladt unge at anvende de under
pkt. 1, a) til d) nævnte tekniske hjælpemidler, der er udformet eller
afskærmet
således, at de bevægelige og bearbejdende dele er utilgængelige under drift
og
der ikke er andre farer ved maskinerne.
2)
3)
Maskinelt drevne
løfteanordninger eller transportører
a)
b)
c)
Mobile personløftere
og arbejdsplatforme, hængestilladser, bagsmækløftere, spil og slæbeskovle,
for
så vidt angår arbejdet som fører eller operatør.
4)
5)
Vibrationsbelastende
håndværktøj
Vibrerende
håndværktøjer, som f.eks. mejselhamre, slagmøtrikspændere, betonvibratorer og
nittehamre, slagboremaskiner og rystepudsere samt vibrerende håndværktøjer
med
et vibrationsniveau over 130 dB (HA). Det er dog tilladt unge at udføre
kortvarigt arbejde, det vil sige mindre end 30 minutter på en 8-timers
arbejdsdag med slagboremaskiner og rystepudsere. I tilfælde hvor det, efter §
10, stk. 1, er tilladt unge at udføre arbejde med vibrerende håndværktøjer,
skal det daglige arbejde tilrettelægges, så der er hyppige afbrydelser.
6)
Bilag 6
Ikke udtømmende liste over arbejde, som kan medføre
andre sikkerheds- og sundhedsfarer, som unge under 18 år ikke må udføre
1)
Unge må ikke udsættes
for støj eller vibrationer, der kan bringe deres sundhed i fare.
2)
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Salg af lodsedler for barn på 12 år udgjorde ikke kulturel aktivitet Retsinformation · 2. november 2012
- Afslag på ansøgning om dispensation fra reglerne om unges arbejde med stoffer og materialer på produktionsskole Retsinformation · 3. juni 2010
- Ophævelse af strakspåbud om at elever ikke må udføre svejsning Retsinformation · 2. februar 2010
- Svejsning i folkeskole Retsinformation · 6. august 2008
- Unge lettere erhvervsarbejde Retsinformation · 24. september 1997
- Ungdomsskoleelever må ikke svejse, hvis de ikke har § 26 svejsekursus Retsinformation · 26. februar 2010
Lignende dokumenter
- Hjemvisning af strakspåbud om at sikre, at unge under 18 år ikke udfører arbejde med udbedring af driftstop på flaskeautomater, ved tilgang til flaskeautomaten gennem låge Retsinformation · 23. marts 2018
- Ophævelse af Arbejdstilsynets strakspåbud angående unges arbejde med feje-/rengøringsmaskine, sagen hjemvist til Arbejdstilsynet, da sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst. Retsinformation · 9. november 2007
- For sen klage over afslag på generel dispensation fra reglerne om unges arbejde. Bekendtgørelse i overensstemmelse med direktiv Retsinformation · 4. juni 2007
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/1586 af 26. juli 2023 om harmoniserede standarder for maskiner, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF EU-lovgivning · 26. juli 2023
- Afslag på dispensation til unges brug af en eldrevet palleløfter Retsinformation · 15. november 2011
- Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler Retsinformation · 8. april 2022