Spring til indhold

Retsinformation

Dispensation fra reglerne om unges arbejde til betjening af rillefræser, søm- og boltpistol, mobile personløftere og arbejdsplatforme samt vibrerende håndværktøj.

KEN nr 9415 af 05/02/2007Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet4. juni 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Dispensation

fra reglerne om unges arbejde til betjening af rillefræser, søm- og

boltpistol,

mobile personløftere og arbejdsplatforme samt vibrerende håndværktøj.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. januar 2007

behandlet klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 1. juni 2006 fra X, Y og Z

over afslag på dispensation fra reglerne om unges arbejde.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet giver ikke tilladelse til

forpraktikanters anvendelse af:

–

rillefræser

–

vinkelsliber,

–

søm- og boltepistol

–

vibrerende værktøj med

et vibrationsniveau over 130 db, herunder slagboremaskine, længere end 30

minutter pr. dag, og

–

som fører eller

operatør af mobile personløftere og arbejdsplatforme samt arbejde fra disse,

hvis det forudsætter brug af faldsikringsudstyr.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således

Arbejdstilsynets afgørelse af 1. juni 2006.

B E G

R U N D E L S E

Der er søgt om tilladelse til, at forpraktikanter kan

Læs alt

anvende følgende værktøjer og maskiner på

Y-området:

–

Rillefræser

–

Vinkelsliber

–

Søm- og boltepistoler

–

Fører eller operatør

af mobile personløftere og arbejdsplatforme, og arbejde fra disse, hvis det

forudsætter

brug af faldsikringsudstyr

–

Brug af vibrerende

håndværktøj med et vibrationsniveau over 130 db længere end 30 minutter pr.

dag

Z-området:

–

Slagboremaskine i mere

end 30 minutter om dagen

–

Vinkelsliber

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for

afgørelsen, at forpraktik ikke er en erhvervskompetencegivende uddannelse,

der

er reguleret ved lov eller i henhold til lov. Der kan derfor ikke gives en

generel tilladelse til, at forpraktikanter håndterer det samme værktøj, som

unge med en egentlig uddannelsesaftale (lærlinge). Der henvises til

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt til grund,

at der ønskes dispensation til forpraktikanter mellem 15 og 18 år, der

deltager

i virksomhedernes forpraktik i maksimalt 6 måneder. Forpraktikanterne

–

har samme

arbejdsmiljømæssige betingelser, som virksomhedernes unge, der har indgået en

uddannelsesaftale

(lærlinge), herunder at virksomhederne

–

har tilknyttet en fast

kontaktperson, som er ansvarlig for straks at give grundig arbejdsmiljømæssig

instruktion

i forhold til de opgaver, forpraktikanten skal deltage i, og

–

giver løbende

instruktion og fører tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt

forsvarligt.

Når unge i 15 til 17 års alderen arbejder, skal der

efter lovens hovedregel bl.a. tages hensyn ved arbejdets planlægning,

tilrettelæggelse og udførelse til den unges alder, udvikling og

helbredstilstand.

Der er fastsat regler i bekendtgørelsen om unges

arbejde. I bekendtgørelsen er anført, at unge under 18 år

–

ikke må arbejde med

tekniske hjælpemidler, så som maskiner med hurtigtgående skærende værktøj

(dvs.

rillefræser, vinkelsliber og slagboremaskiner) samt søm- og boltepistoler med

undtagelse af sømpistoler til hæfteklammer med en masse på højst 0,3 g (§

11,stk. 1, bilag 1, punkt 1, litra a og litra f),

–

ikke må arbejde som

fører eller operatør på mobile personløftere og arbejdsplatforme (§ 15, bilag

1, punkt 3, litra c),

–

ikke må udsættes for

støj og vibrationer (dvs. rillefræser, vinkelsliber og slagboremaskiner) (§

13,

bilag 6, punkt 1).

Der kan dispenseres fra de nævnte forbud, når

forholdene gør det rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang, det er

foreneligt med Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af

unge

på arbejdspladsen. Dispensationen beror derfor på en konkret vurdering af

værktøjs farlighed, og en afvejning af de hensyn, der ligger til grund for

forbudene, som bekendtgørelsen om unges arbejde generelt er udtryk for, og de

hensyn, der ligger til grund for, at bekendtgørelsen alligevel undtager de

unge, der er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er

reguleret ved lov eller i henhold til lov, og i det omfang dette er

nødvendigt

for den konkrete uddannelses gennemførelse.

Rådets direktiv 94/33/EØF, som bekendtgørelsen om unges

arbejde bl.a. bygger på, nævner, at unge er i en særlig risikogruppe på

arbejdsmarkedet, og at det derfor er nødvendigt, at de 15-17 åriges arbejde

nøje reguleres og beskyttes.

I bekendtgørelsen forbydes unge under 18 år at arbejde

med visse værktøjer, fordi der er risiko for skader. Dels er der risiko for

at

den unge selv kommer til skade, og dels er der risiko for, at den unge kan

skade andre med værktøjet.

Undtagelsen i bekendtgørelsens § 10, stk. 1 omfatter alene

unge, der er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er

reguleret ved lov eller i henhold til lov.

Det er dog kun tilladt for lærlinge at anvende det

værktøj, som er forbudt for andre unge at anvende, når det er nødvendigt for

at

gennemføre lærlingeuddannelsen. Man har således vægtet hensynet til

gennemførelse af uddannelsen højre, end den risiko, der er forbundet med at

benytte værktøjet, fordi det er nødvendigt for at gennemføre uddannelsen.

Nævnet har lagt vægt på, at forpraktikanter skal

gennemgå et 6 måneders forløb, hvor forpraktikanten og virksomheden skal

finder

ud af, om der er basis for at indgå en uddannelsesaftale. Det er ikke

nødvendigt for forpraktikanten at lære at håndtere alle de typer værktøj, som

Y-

og Z-branchen benytter sig af, for at få en fornemmelse af branchen og

arbejdets art. Det er heller ikke nødvendigt for at virksomheden kan få en

fornemmelse af, om forpraktikanten vil kunne indgå i en uddannelsesaftale.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at hensynet til at en

lærling kun kan gennemføre en uddannelse ved at benytte det nævnte værktøj,

ikke gør sig gældende for forpraktikanter.

Ved vurdering af dispensationsansøgningen skal der

således alene tages hensyn til den risiko for skade, der er forbundet med, at

en person under 18 år anvender det nævnte værktøj.

Rillefræser

Rillefræsere hører under bekendtgørelsens § 11, stk. 1

(bilag 1, nr. 1, litra a) om maskiner med hurtigtgående skærende værktøj.

Værktøjet kan være både støjende og vibrerende og er omfattet af § 11, stk. 1

(bilag 1, nr. 5) og § 16, stk. 1 (bilag 6, nr. 1).

De 3 organisationerne oplyser, at rillefræsere anvendes

til at lave riller i vægge, hvori der kan lægges kabler. Rillefræsere er helt

afskærmet omkring skærene og har en fjedremekanisme, som sikrer, at skærene

først kommer frem, når værktøjet bliver sat ind på væggen.

Om rillefræsere oplyser Arbejdstilsynet, at der altid

meddeles afslag til brug af disse, fordi værktøjet i flere tilfælde har givet

anledning til alvorlige skader.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder det ikke godtgjort, at

det er fuldt forsvarligt at give tilladelse til forpraktikanters anvendelse

af

rillefræsere, fordi der er risiko for skader i forbindelse med anvendelse af

værktøjet.

Vinkelsliber

Vinkelslibere falder under bekendtgørelsens § 11, stk.

1 (bilag 1, nr. 1, litra a) om maskiner med hurtigtgående skærende værktøj.

Dertil kommer, at der kan være tale om både støjende og vibrerende værktøj,

som

dels er omfattet af § 11, stk. 1 (bilag 1, nr. 5) og § 16, stk. 1 (bilag 6,

nr.

1).

De 3 organisationer har ikke oplyst mere konkret om

vinkelslibere.

Om vinkelslibere oplyser Arbejdstilsynet, at der altid

meddeles afslag til brug af disse, fordi værktøjet i flere tilfælde har givet

anledning til alvorlige skader.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder det ikke godtgjort, at

det er fuldt forsvarligt, at forpraktikanter anvender vinkelslibere på grund

af

risiko for alvorlige skader. Der kan derfor ikke give tilladelse til

forpraktikanters anvendelse af vinkelslibere.

Vibrerende håndværktøj med et vibrationsniveau over

130 db længere end 30 minutter pr. dag, herunder slagboremaskiner.

Slagboremaskiner falder under bekendtgørelsens § 11,

stk. 1 (bilag 1, nr. 1, litra a) om maskiner med hurtigtgående skærende

værktøj. Dertil kommer, at der kan være tale om både støjende og vibrerende

værktøj, som dels er omfattet af § 11, stk. 1 (bilag 1, nr. 5) og § 16, stk.

1

(bilag 6, nr. 1).

Vibrerende håndværktøj med et vibrationsniveau over 130

db længere end 30 minutter pr. dag er nævnt i bekendtgørelsens § 11, stk. 1

(bilag 1, nr. 5) og § 16, stk. 1 (bilag 6, nr. 1).

De 3 organisationer har i klagen ikke beskrevet

værktøjet nærmere, men henviser til, at der ikke er begrænsninger i lærlinges

brug af sådant værktøj, og at Arbejdstilsynet ikke har taget stilling til, om

værktøjet forsvarligt kan anvendes i mere end 30 minutter pr. dag.

Arbejdstilsynet henviser til, at der også for voksne er

grænser for, hvor stor og langvarige vibrationer man må udsættes for.

Arbejdstilsynet mener, at man ved en fejl har givet

tilladelse til brug af andre vibrerende håndværktøjer end slagboremaskine og

rystepudser i op til 30 minutter om dagen.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder det ikke godtgjort, at

det er fuldt forsvarligt at give tilladelse til forpraktikanters anvendelse

af

vibrerende håndværktøj med et vibrationsniveau over 130 db, herunder

slagboremaskiner, i mere end 30 minutter om dagen, fordi der er tale om et

område, hvor det har været nødvendigt at fastsætte grænseværdier for voksnes

brug. Dertil kommer, at vibrerende værktøj typisk også støjer.

Søm- og boltepistol

Søm- og boltepistoler er omfattet af bekendtgørelsens §

11, stk. 1 (bilag 1, nr. 1, litra f), medmindre der er tale om sømpistoler

til

hæfteklammer med en masse på højst 0,3 g.

Organisationerne oplyser, at der er tale om værktøj

beregnet på opsætning af kabelclips til kabler og ledninger, dvs. forholdsvis

små håndholdte værktøjer.

Desuden oplyser organisationerne, at værktøjet er

udstyret med sikkerhedsanordninger, således at det ikke kan affyres

utilsigtet

- dvs. ikke uden at værktøjet presses mod emnet med større kraft og ikke ved

at

det tabes.

Organisationerne oplyser, at branchen stort set kun

anvender lavhastighedsværktøj.

Arbejdstilsynet oplyser, at man altid giver afslag på

anvendelse af disse på grund af ulykkesfare.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder det ikke godtgjort, at

det er fuldt forsvarligt at give tilladelse til forpraktikanters anvendelse

af

søm- og boltepistoler, udover det værktøj, der er undtaget i bekendtgørelsen,

fordi der er risiko for ulykker i forbindelse med anvendelse af værktøjet.

Fører eller operatør af mobile personløftere og

arbejdsplatforme samt arbejde fra disse, hvis det forudsætter brug af

faldsikringsudstyr

Arbejdet som fører eller operatør af mobile

personløftere og arbejdsplatforme er omfattet af bekendtgørelsens § 11, stk.

1

(bilag 1, nr. 3, litra c), mens arbejde fra disse, hvis det forudsætter brug

af

faldsikringsudstyr, er omfattet af bekendtgørelsens § 15.

Organisationerne henviser til, at lærlinge også må

arbejde som fører eller operatør, eller fra disse, hvis det forudsætter

anvendelse af faldsikringsudstyr, men under instruktion og opsyn.

Arbejdstilsynet henviser til, at der jævnligt sker

alvorlige ulykker fra mobile personløftere og arbejdsplatforme.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder det ikke godtgjort, at

det er fuldt forsvarligt at give tilladelse til at en forpraktikant er fører

eller operatør af mobile personløftere og arbejdsplatforme, eller arbejder

fra

sådanne platforme, hvis det forudsætter brug af faldsikringsudstyr ud fra

ulykkesrisikoen.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

–

§ 60, stk. 1 og stk. 3 i l

ov om arbejdsmiljø, jf.

lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, og

–

§ 9, § 11, § 13, § 15, § 16, § 47, bilag 1, nr. 1, litra a og

litra f, bilag 1, nr. 3, litra c, bilag 1, nr. 5 samt bilag 6, nr. 1 i

Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde.

På klagenævnets

vegne

Kopi til

–

Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i

udtalelse af 4. juli 2006:

”

Sagens indhold

X og Y, henholdsvis X og Z søgte den 2. februar 2006

henholdsvis 1. marts 2006 om dispensation fra reglerne om unges arbejde.

Synspunkterne blev uddybet ved møde mellem

organisationerne og Arbejdstilsynet den 13. marts 2006.

Ansøgningernes indhold var et ønske om at sidestille

forpraktikanter med lærlinge, der er undtaget fra visse forbud i

bekendtgørelse

om unges arbejde, såfremt arbejdet indgår som et nødvendigt led i en

erhvervskompetencegivende uddannelse.

Organisationernes ansøgninger var således generelle og

uden specificering af, hvilke maskiner og arbejdsprocesser, der søgtes

dispensation til at lade forpraktikanterne bruge.

Da organisationernes aftaler om forpraktikordninger

ikke indebærer, at forpraktikken er en erhvervskompetencegivende uddannelse,

traf Arbejdstilsynet den 27. marts 2006 afgørelse om, at en generel

dispensation ville være i strid med Rådets direktiv om beskyttelse af unge på

arbejdspladsen, hvorfor Arbejdstilsynet afslog at meddele dispensation.

Arbejdstilsynet skrev samtidig i afgørelsen, at der

ville være mulighed for at søge dispensation for specifikke maskiner og

arbejdsprocesser.

Dette gjorde organisationerne i fornyede ansøgninger af

10. april henholdsvis 11. april, og klagede i øvrigt ikke over afgørelsen.

I Arbejdstilsynets afgørelse af 1. juni 2006 meddeles

dispensation til forpraktikanternes brug af visse maskiner, mens

Arbejdstilsynet afslog at meddele dispensation til forpraktikanters brug af

visse andre maskiner og arbejdsprocesser.

”

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 1. juni 2006 følgende

afgørelse:

”

X har i samarbejde med Y henholdsvis Z ved breve af 10.

april 2006 henholdsvis 11. april 2006 søgt om dispensation fra reglerne om

unges arbejde.

Ansøgningerne er begrundede i de aftaler, som

organisationerne har indgået om forpraktikordninger, der gerne skulle føre

til

en egentlig uddannelsesaftale for de unge og de virksomheder, der indgår i

ordningen.

Forpraktikordningen finder derfor sted på virksomheder,

der er godkendt til at have lærlinge.

Dispensationsansøgningerne omfatter:

Y-branchen

–

Håndholdte

boremaskiner

–

Boremaskiner med

borepatron over 13 mm

–

Rillefræsere

–

Vinkelslibere

–

Søm- og boltepistoler

–

Mobile personløftere

og arbejdsplatforme

–

Brug af vibrerende

håndværktøj som fx mejselhammere og slagboremaskiner med et vibrationsniveau

på

over 130db længere end 30 minutter/dag

–

Højtryksrensere med et

tryk op til 80 bar

–

Kapsav

Z-branchen

–

Løft og bæring af

byrder over 12 kg. Dette kan dog

fraviges ved arbejde, der foregår under ergonomisk hensigtsmæssige forhold,

men

det skal tilstræbes, at byrder for den enkelte højst udgør 25 kg.

–

Maskiner med hurtigtgående skærende værktøj, som fx kli

ppe-

og skæremaskiner og gevindskæremaskiner

–

Autogensvejsemaskine med ilt- og gasflasker til sk

æring

mv., når gasflasken er forsynet med tilbageslagsventil og forpraktikanten er

fyldt 17år

–

Håndholdte boremaskiner

–

Boremaskiner med borepatron større end 13 mm

–

Slagboremaskine i me

re end 30 minutter dagligt

–

Bænk- og søjleboremaskine med emnet fastspændt under b

earbejdning

–

Hydraulisk rørbukkemaskine

–

Håndholdte figur- og ligesakse

–

Koldsav

–

Båndsav til metal

–

Metalrundsav

–

Klip- og bukkemaskine

–

Pladevalse

–

Pladesaks

–

Slagsakse

–

Højtryksrense

r med tryk op til 80 bar

–

Vinkelsliber

–

Presværktøj

Arbejdstilsynets vurdering

Arbejdstilsynet har mulighed for at dispensere fra

forbudene i bekendtgørelse om unges arbejde, når forholdene gør det rimeligt

og

fuldt forsvarligt, og i det omfang, det er foreneligt med Rådets direktiv

94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen.

Dispensationen kan gives for bestemte fag og faglige områder.

Arbejdstilsynet er opmærksom på, at det er nødvendigt

med dispensation for visse maskiner og arbejdsprocesser, for at

forpraktikanten

kan få et realistisk billede af erhvervet.

På den anden side skal Arbejdstilsynet iagttage og

håndhæve det beskyttelseshensyn over for unge, der er baggrunden for

bekendtgørelsen om unges arbejde.

For så vidt angår rillefræsere, vinkelslibere samt søm-

og boltepistoler finder Arbejdstilsynet, at disse maskiners farlighed ikke

gør

det forsvarligt at dispensere til brug af disse.

For så vidt angår arbejdet som fører eller operatør af

mobile personløftere og arbejdsplatforme finder Arbejdstilsynet det ikke

forsvarligt at dispensere til brug af disse.

For så vidt angår det at arbejde fra personløfter eller

arbejdsplatform er der ikke umiddelbart et forbud mod dette i

bekendtgørelsen.

Imidlertid fremgår det af § 15, at unge ikke må beskæftiges med arbejde med

risiko for nedstyrtning, før faren er effektivt imødegået ved tekniske

foranstaltninger, der ikke indebærer brug af personlige værnemidler.

Arbejdstilsynet finder det ikke forsvarligt at fravige

denne bestemmelse, hvorfor der kun dispenseres til arbejde fra mobile

personløftere og arbejdsplatforme, der ikke kræver brug af

faldsikringsudstyr.

For så vidt angår brug af vibrerende håndværktøj med

vibrationsniveau over 130 db i mere end 30 minutter pr. dag finder

Arbejdstilsynet, at forpraktikanten kan få et dækkende billede af arbejdet i

løbet af de op til 30 minutter/dag, der ikke er forbudt i bekendtgørelsen.

For så vidt angår løft og bæring af byrder skal

Arbejdstilsynet bemærke, at selv en egentlig lærlingeuddannelse ikke tillader

fravigelse fra bilag 6 nr. 9, idet ”lærlingebestemmelsen” i § 10

stk. 1 ikke

undtager fra forbudet i § 13. Arbejdstilsynet vil derfor heller ikke tillade

fravigelse af bestemmelsen for så vidt angår forpraktikanter.

X har ved brev af 11. maj 2006 uddybet, hvilke maskiner

der tænkes på med betegnelsen ”Maskiner med hurtigtgående skærende

værktøj, som

f.eks. klippe- og skæremaskiner og gevindskæremaskiner” samt

”Presværktøj”. X

oplyser, at der tænkes på vinkelslibere, rørgevindskæremaskiner samt

hydraulisk

presse til bearbejdning af fittings.

Som ovenfor nævnt finder Arbejdstilsynet det ikke

forsvarligt at dispensere til brug af vinkelslibere.

Arbejdstilsynets afgørelse

For Y-området

Arbejdstilsynet meddeler afslag på dispensation til

følgende:

–

Rillefræser

–

Vinkelsliber

–

Søm- og boltepistoler

–

Fører eller operatør

af mobile personløftere og arbejdsplatforme, og arbejde fra disse, hvis det

forudsætter

brug af faldsikringsudstyr

–

Brug af vibrerende

håndværktøj med et vibrationsniveau over 130 db længere end 30 minutter pr.

dag

For Z-området

Arbejdstilsynet meddeler afslag på dispensation til

følgende:

–

Overskridelse af

retningslinjerne for løft og bæring

–

Slagboremaskine i mere

end 30 minutter om dagen

–

Vinkelsliber

”

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

De 3 organisationer har i brev af 16. juni 2006 bl.a.

klaget over Arbejdstilsynets afgørelse:

”

Ved brev af 1. juni 2006 har Arbejdstilsynet truffet

afgørelse i ansøgning fra henholdsvis Y og X samt Z og X af 10. april og 11.

april 2006 om dispensation fra reglerne om unges arbejde, jf. bilag 1 og 2.

Y, Z og X har søgt om dispensation fra reglerne om

unges arbejde, således at unge der er fyldt 15 år kan anvende en række

værktøjer i forbindelse med deltagelse i forpraktik. Værktøjer der er helt

almindelige

og nødvendige for at udføre og deltage i de daglige arbejdsopgaver i

installationsvirksomheder.

Arbejdstilsynet har ved afgørelse af 1. juni 2006

meddelt dispensation for en række værktøjer jf. bilag 3 og afslag for

følgende

værktøjer:

For Y-området:

–

Rillefræser

–

Vinkelsliber

–

Søm- og boltepistoler

–

Fører eller operatør

af mobile personløftere og arbejdsplatforme, og arbejde fra disse, hvis det

kræver

brug af faldsikringsudstyr

–

Brug af vibrerende

håndværktøj med et vibrationsniveau over 130 db længere end 30 minutter pr.

dag.

For Z-området:

–

Overskridelse af

retningslinier for løft og bæring

–

Slagboremaskine i mere

end 30 minutter om dagen

–

Vinkelsliber

For så vidt angår “overskridelse af retningslinierne

for løft og bæring” tager organisationerne Arbejdstilsynets bemærkninger

og

afslag til efterretning, da organisationerne principielt er enige i, at

forpraktikanter ikke skal have videre rammer end lærlinge.

For så vidt angår Arbejdstilsynets afslag på øvrige

værktøjer skal organisationerne hermed anke Arbejdstilsynets afgørelse.

Indledningsvis skal organisationerne beklage, at det

overhovedet har været nødvendigt at søge om dispensation for reglerne om

unges

arbejde, så unge i forpraktik kan anvende en række værktøjer.

Organisationerne havde, jf. vedlagte ansøgninger af

henholdsvis 2. februar og 1. marts 2006, søgt om en generel dispensation fra

reglerne om unges arbejde, for unge mellem 15 og 18 år, der deltager i

forpraktik i installationsvirksomheder på lige fod med de arbejdsmiljøregler,

der er gældende for lærlinge.

Som afslag på en generel dispensation henviser

Arbejdstilsynet til Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994, Artikel 7,

punkt

3, hvoraf der fremgår følgende:

“For de 15-17-årige kan medlemsstaterne ved lov eller

administrative bestemmelser tillade undtagelser fra stk. 2, når de er

nødvendige for de 15-17-åriges erhvervsuddannelse, og på betingelse af at,

deres sikkerhed og sundhed beskyttes, fordi arbejdet udføres under tilsyn af

en

kompetent person som omhandlet i Artikel 7 i direktiv 89/391/EØF, og med

forbehold, at den beskyttelse, nævnte direktiv giver, er sikret.”

Arbejdstilsynet finder, at der med direktivets begreb

“erhvervsuddannelse” menes en “kompetencegivende

uddannelse” og meddeler på

denne baggrund afslag på en generel dispensation fra reglerne om unges

arbejde,

for unge der deltager i forpraktik.

Organisationerne finder, at Arbejdstilsynets

fortolkning af direktivets begreb “erhvervsuddannelse” er

uacceptabelt snævert,

ikke begrundes og at fortolkningen lægger unødige hindringer i vejen for

arbejdsmarkedets parters bestræbelser på at etablere ordninger og muligheder

for unge, med henblik på at de kan kvalificere sig til efterfølgende at kunne

indgå en egentlig uddannelsesaftale.

Forpraktik er for unge under 18 år, som i op til 6

måneder kan ansættes på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Aftalen kan

opsiges

af begge parter med kort varsel. Målet er, at der indgås en egentlig

uddannelsesaftale

ved forpraktikkens udløb, og der kan i så fald gives merit på en måned,

såfremt

den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i virksomheden har været minimum 25

timer.

Formålet med forpraktik er at give unge, som er usikre

på valg af erhvervskarriere, en mulighed for at snuse til branchen inden de

indgår en uddannelsesaftale af 3-4 års varighed. Forpraktik er også en

mulighed

for unge, der ikke helt har kvalifikationerne i orden til at påbegynde en

erhvervsuddannelse eller har mulighed for at indgå en uddannelsesaftale, da

der

gives mulighed for at arbejde på virksomheden kombineret med f.eks. sproglig

og

faglig opkvalificering.

Fra organisationernes side har det været et ønske med

forpraktikaftalerne at tage ansvar og udmønte de politiske beslutninger om at

etablere mulighed for forpraktik-/traineeordninger m.v. forud for egentlige

uddannelsesaftaler.

Forpraktikken kan kun indgås med virksomheder, der af

det faglige udvalg er godkendt til at have lærlinge og unge under 18 år, og

de

unge er omfattet af lærlingebestemmelserne i overenskomsterne mellem

henholdsvis Y og X samt Z og X, jf. vedlagte aftaler af 18. januar og 30.

januar 2006 mellem organisationerne.

Ved indgåelse af forpraktikaftaler er der således på

den ene side tale om unge, som alternativt (principielt) kunne have indgået

en

uddannelsesaftale. På den anden side er der tale om virksomheder, der er vant

til at have unge og lærlinge ansat på virksomhederne og som kender det

ansvar,

der følger med oplæring og instruktion i forhold til arbejdsmiljø og tilsyn

med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Ligesom

målet er en uddannelsesaftale.

Arbejdstilsynets fortolkning af direktivets begreb

“erhvervsuddannelse” til kompetencegivende uddannelse er svært

angribelig, når

det ikke begrundes, men det er organisationernes opfattelse, at den snævre

fortolkning, der lægges til grund ikke tjener noget formål - tværtimod - og

der

er ikke grund til bekymring om de unges sikkerhed, da de arbejder under

regulerede forhold og i virksomheder, der er vant til at have lærlinge og er

underlagt samme krav om arbejdsmiljø- og sikkerhedsinstruktion som lærlinge i

øvrigt.

At den generelle dispensation ikke kunne gives er

derfor helt uforståelig.

Og det skal understreges, at organisationerne på den baggrund

har set sig nødsaget til at søge dispensation fra reglerne om unges arbejde

for

særlige værktøjer og arbejdsprocesser - ellers kunne forpraktikaftalerne ikke

bringes i anvendelse.

Organisationerne har nu fået en afgørelse - dog kun for

en begrænset del af de værktøjer der var søgt dispensation til, hvilket der

ankes over.

For så vidt angår de værktøjer, som Arbejdstilsynet har

givet afslag på. skal det for det første bemærkes, at der er tale om

værktøjer,

som lærlinge med en uddannelsesaftale anvender i de daglige arbejdsopgaver i

virksomhederne. Forpraktikanter kan ikke anvende disse, jf. Arbejdstilsynets

afgørelse, ikke fordi de er yngre eller andet, men blot fordi de ikke er i

gang

med en “kompetencegivende erhvervsuddannelse”. Dette finder

organisationerne

meget problematisk.

For det andet er der tale om værktøjer, der kan købes i

ethvert byggemarked, hvor der er vedlagt skriftlige sikkerhedsinstruktioner,

og

så kan man gå i gang. Forpraktikanter kan ikke anvende disse værktøjer, trods

det at de er ansat på en virksomhed, der er vant til at have lærlinge og

ungarbejdere, og har pligt til at instruere den pågældende i brug af

værktøjet

og i sikker anvendelse at værktøjet samt er under opsyn af en voksen, erfaren

og faglært person. Værktøjet bliver således anvendt under trygge rammer.

For så vidt angår “rillefræsere” er der tale om et

værktøj til at lave riller i vægge, så der kan lægges kabler i. Værktøjet er

helt afskærmet, dvs. skærm omkring skærene, og der er endvidere en

fjedremekanisme,

som sikrer at skærene først kommer frem, når værktøjet bliver sat ind på

væggen. En kategorisering som farligt værktøj er efter organisationernes

opfattelse ikke korrekt.

For så vidt angår “søm og boltepistoler” skal det

bemærkes, at der her tænkes på pistoler beregnet på opsætning af kabelclips

til

kabler og ledninger. Det vil sige, der er tale om forholdsvis små håndholdte

værktøjer, hvis farlighed kan betvivles.

For så vidt angår muligheden for, at forpraktikanter

kan være “fører eller operatør af mobile personløftere og

arbejdsplatforme, og

arbejde fra disse, hvis det kræver brug af faldsikringsudstyr”, har

Arbejdstilsynet også meldt afslag, alene med henvisning til at man ikke

finder

det forsvarligt. Organisationerne finder begrundelsen tynd, jf. at lærlinge

godt

må, og at det foregår under sikkerhedsinstruktion og opsyn.

For så vidt angår “brug af vibrerende håndværktøj med

et vibrationsniveau over 130db længere end 30 minutter pr. dag” samt

“slagboremaskine i mere end 30 minutter om dagen” har

Arbejdstilsynet givet

afslag alene med henvisning til at forpraktikanten kan få et “dækkende

billede

af arbejdet i løbet af de op til 30 minutter om dagen, som ikke er forbudt i

bekendtgørelsen”.

Det er organisationernes opfattelse, at det ikke er

Arbejdstilsynets opgave at vurdere om den unge kan få et “dækkende

billede” af

brug af værktøjet på under eller over 30 minutter, men alene skal tage

stilling

til om værktøjet forsvarligt kan anvendes i mere end 30 minutter om dagen,

hvilket Arbejdstilsynet ikke tager stilling til.

Organisationen finder ikke, at der kan være forhold

omkring brug af disse værktøjer i mere end 30 minutter om dagen, som kan

begrunde et afslag. Særligt når det tages i betragtning, at der ikke findes

begrænsninger for “lærlinges” brug at værktøjerne.

Det er organisationerne magtpåliggende, at der ikke

skabes unødige hindringer og barrierer for etablering af forpraktikaftaler.

Dette særligt for at sikre, at forpraktikken kan blive en succesfuld vej ind

i

branchen for unge, der af den ene eller anden grund har vanskeligt ved

umiddelbart at få en uddannelsesaftale.

Organisationerne skal bede om, at ansøgningen på ny

vurderes med henblik på at give dispensation for de værkstøjer, som

Arbejdstilsynet har meddelt afslag på ved afgørelsen af 1. juni 2006.

”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har den 4. juli 2006 udtalt følgende:

”

Arbejdstilsynets vurdering

For så vidt angår 1. del af klagen finder

Arbejdstilsynet, at organisationerne burde have fremført dette i tilknytning

til afgørelsen om dette af 27. marts 2006 i form af klage over den afgørelse.

Arbejdstilsynet skal dog knytte en kommentar til denne

del af klagen:

Undtagelsen fra en række forbud i bekendtgørelse om

unges arbejde (og det bagved liggende direktiv) skyldes hensynet til, at det

ikke er muligt at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse uden at

kunne anvende en række farlige værktøjer, stoffer og materialer eller

arbejdsprocesser, der indgår som et nødvendigt led i den pågældende

uddannelse.

Arbejdstilsynet har derfor implementeret bestemmelsen

som § 10 stk. 1 i bekendtgørelse om unges arbejde. Bestemmelsen går populært

under betegnelsen ”lærlingebestemmelsen”.

Arbejdstilsynet kan oplyse, at muligheden for at indgå

aftaler om forpraktik/trainee-ordning blev til i 2005 i et samarbejde mellem

Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration samt Beskæftigelsesministeriet, repræsenteret af

Arbejdstilsynet.

I den forbindelse blev Arbejdstilsynets fortolkning

ikke anfægtet, og ministerierne var enige om, at forpraktik/trainee-ordninger

ville kræve dispensation fra Arbejdstilsynets side, idet der ikke var tale om

erhvervskompetencegivende uddannelser, reguleret ved lov eller i henhold til

lov.

Arbejdstilsynet kan endelig oplyse, at forpraktik-

eller trainee-ordninger ikke indgår i Undervisningsministeriets fortegnelse

over de erhvervskompetencegivende uddannelser.

Da klagefristen for så vidt angår afgørelsen af 27.

marts 2006 forlængst er overskredet, finder Arbejdstilsynet, at klagen ikke

bør

realitetbehandles.

For så vidt angår den konkrete klage skal

Arbejdstilsynet indledningsvist oplyse, at bekendtgørelsen om unges arbejde

blandt andet indeholder en række forbud mod at lade unge arbejde med farlige

maskiner, stoffer og materialer og arbejdsprocesser.

Arbejdstilsynet kan tillade fravigelser fra disse

forbud for bestemte fag og faglige områder, eller i enkelttilfælde, når

forholdene gør det rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang, det er

foreneligt med Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af

unge

på arbejdspladsen.

Da udgangspunktet således er et beskyttelseshensyn over

for unge på arbejdspladsen og en række deraf følgende forbud, er det ikke

Arbejdstilsynets opgave ved hvert afslag at begrunde afslagene ud over, at

Arbejdstilsynet ikke finder en fravigelse af bekendtgørelsens forbud for

fuldt

forsvarlig.

Arbejdstilsynet kan samtidig oplyse, at der er givet

ganske få dispensationer fra bekendtgørelsens forbud mod farlige tekniske

hjælpemidler mv. til faglige områder. De meddelte dispensationer til klager

må

derfor betragtes som ganske omfattende.

For så vidt angår rillefræsere giver Arbejdstilsynet

altid afslag til brug af fræsere, da der er tale om hurtigtgående, skærende

værktøjer, som i flere tilfælde har givet anledning til alvorlige skader.

Det samme gør sig gældende for vinkelslibere.

Arbejdstilsynet bemærker i øvrigt, at klager ikke argumenterer for

dispensation

til brug af vinkelsliber.

For så vidt angår søm- og boltepistoler giver

Arbejdstilsynet altid afslag til brug af disse, da der også med disse

maskiner

kan ske alvorlige ulykker. Arbejdstilsynet bemærker i øvrigt, at det først

med

klagen fremgår, at klager med søm- og boltepistoler har tænkt på pistoler til

kabelclips. Arbejdstilsynet skal i den forbindelse oplyse, at jævnfør

bekendtgørelse om unges arbejde, bilag 1, punkt 1, litra f, er sømpistoler

til

hæfteklammer med en masse på højst 0,3 gram undtaget fra forbudet, og kræver

derfor ikke dispensation for at unge må beskæftiges med disse.

For så vidt angår vibrerende håndværktøj, herunder

slagboremaskiner, med et vibrationsniveau på over 130 db i længere tid end 30

minutter pr. dag, har der i Arbejdstilsynets afgørelse indsneget sig en fejl

til gunst for klager, idet der indirekte er givet dispensation til brug af

andre vibrerende håndværktøjer end slagboremaskine og rystepudser i op til 30

minutter pr. dag. Jævnfør bekendtgørelse om unges arbejde, bilag 1. punkt 5

er

der kun tilladelse til dette for slagboremaskiner og rystepudsere.

Arbejdstilsynet kan i øvrigt nævne, at der også for

voksne er grænser for, hvor store og langvarige hånd-arm vibrationer man må

udsættes for.

For så vidt angår arbejdet som fører eller operatør af

mobile personløftere og arbejdsplatforme skal Arbejdstilsynet gøre opmærksom

på, at der jævnligt sker alvorlige ulykker med sådanne maskiner.

Forbudene mod unges beskæftigelse med ovennævnte

tekniske hjælpemidler knytter sig til bekendtgørelse om unges arbejde, § 11

stk. 1 jævnfør bilag 1.

For så vidt angår arbejde fra mobile personløftere og

arbejdsplatforme er dette tilladt, medmindre det indebærer brug af personlige

værnemidler, jævnfør bekendtgørelse om unges arbejde, § 15.

Arbejdstilsynet finder således samlet ikke anledning

til at ændre på Arbejdstilsynets afgørelse af 1. juni 2006.

”

5. Nyt efter klagen

Arbejdsmiljøklagenævnet har modtaget følgende brev af

25. juli 2006 fra X, Y og Z:

”

Ved brev af 11. juli 2006 har Arbejdsmiljøklagenævnet

fremsendt Arbejdstilsynets bemærkninger til Y, Z og Xs klage over

Arbejdstilsynets afgørelse af 1. juni 2006 om dispensation fra reglerne om

unges arbejde med:

For Y-området

–

Rillefræser

–

Vinkelsliber

–

Søm og boltepistoler

–

Fører eller operatør af

mobile personløftere og arbejdsplatforme, og arbejde fra disse, hvis det

kræver

brug af faldsikringsudstyr

–

Brug af vibrerende

håndværktøj med et vibrationsniveau over 130 db længere end 30 minutter pr.

dag.

For Z-området

–

Slagboremaskine i mere

end 30 minutter om dagen

–

Vinkelsliber

Y, Z og X har søgt om dispensation fra reglerne om unges

arbejde, således at unge der er fyldt 15 år kan anvende en række værktøjer i

forbindelse med deltagelse i forpraktik. Værktøjer der er helt almindelige og

nødvendige for at udføre og deltage i de daglige arbejdsopgaver i

installationsvirksomheder.

Organisationerne fandt det nødvendigt, at søge

dispensation fra reglerne om unges arbejde for særlige værktøjer, efter at

Arbejdstilsynet ved brev af 27. marts 2006 havde givet afslag på

organisationernes

ansøgninger om en generel dispensation fra reglerne om unges arbejde.

Dette af hensyn til at organisationerne kunne komme i

gang med at reklamere for ordningen overfor virksomhederne,

vejledersystemerne

og ikke mindst de unge, der forlod folkeskolen med udgangen af juni måned.

Organisationerne fandt således ikke, at man havde anden mulighed end at søge

en

dispensation for særlige værktøjer, så vi kunne komme i gang med

forpraktikken

til glæde for en masse unge mennesker og fagets virksomheder. Samtidig

tilskynder Undervisningsministeriet organisationerne til at levere ordninger

af

denne karakter, så regeringens mål om at flere skal gennemføre en

ungdomsuddannelse kan realiseres.

Men organisationerne finder fortsat jf. klagen af 16.

juni 2006, at Arbejdstilsynets afslag på den generelle ansøgning om

dispensation fra reglerne om unges arbejde, er forkert da forpraktikanter

principielt

bør omfattes af samme arbejdsmiljøregler som lærlinge jf. at de arbejder

under

regulerede forhold og i virksomheder der er vant til at have lærlinge og er

underlagt samme krav om arbejdsmiljø- og sikkerhedsinstruktion som lærlinge i

øvrigt.

Organisationerne skal på den baggrund fastholde klagen

over Arbejdstilsynets afgørelse af 27. marts 2006.

For så vidt angår konkrete kommentarer til

Arbejdstilsynets udtalelse af 4. juli 2006 skal følgende bemærkes:

Arbejdstilsynet forholder sig ikke til

organisationernes generelle indvendinger mod at give afslag til ovennævnte

værktøjer - nemlig for det første, at der er tale om værktøjer, som lærlinge

med en uddannelsesaftale anvender i de daglige arbejdsopgaver i

virksomhederne.

Forpraktikanter kan ikke anvende disse, jf. Arbejdstilsynets afgørelse, ikke

fordi de er yngre eller andet men blot fordi de ikke er i gang med en

“kompetencegivende erhvervsuddannelse”.

For det andet ”kan forpraktikanter ikke anvende disse

værktøjer, trods det at de er ansat på en virksomhed, der er vant til at have

lærlinge og ungarbejdere, og har pligt til at instruere den pågældende i brug

af værktøjet og i sikker anvendelse af værktøjet samt er under opsyn af en

voksen, erfaren og faglært person. Værktøjet bliver således anvendt under

trygge rammer”.

Uanset diskussionen om ovennævnte værktøjers eventuelle

farlighed, er der således tale om unge mennesker - lærlinge og

forpraktikanter

- der har samme alder, arbejdsvilkår og er underlagt samme

sikkerhedsinstruktion og hvor målet med forpraktik er at den unge påbegynder

en

kompetencegivende uddannelse.

For så vidt angår Arbejdstilsynets kommentarer jf.

afslag på at unge kan anvende søm- og boltepistoler - “at der altid

gives afslag

til brug af disse, da der kan ske alvorlige ulykker” samt henvisning til

at

sømpistoler til hæfteklammer med en masse på højest 0,3 gram er undtaget fra

forbudet” skal organisationerne bemærke følgende:

Organisationerne har taget kontakt til producenterne af

søm- og boltepistoler og kan oplyse at sikkerhedsforanstaltninger gennem en

årrække er forbedret betydeligt f.eks. er der en ”

aftrækkersikkerhedsanordning

”

og en “

sikkerhedsanordning mod utilsigtet affyring

”, hvilket betyder at

søm- og boltepistoler ikke kan affyres ved at trykke på aftrækkeren.

Boltepistolen kan kun affyres ved først at presse pistolen mod emnet og

derefter trykke på aftrækkeren.

Søm- og boltepistoler er desuden sikret med en ”

tabs-skuds

sikkerhedsanordning

”, der sikrer at værktøjet ikke affyres når det tabes på

en hård overflade, uanset vinkel. Og med en “

kontakttryksanordning

”, der

sikrer at pistolen kun kan affyres, når den presses helt ned mod emnet og med

en større kraft.

Det er på den baggrund organisationernes opfattelse at deres

farlighed kan betvivles. Hertil kommer, at der typisk er tale om pistoler til

opsætning af kabler og ledninger - dvs. det er lavhastighedsværktøjer og små

håndholdte værktøjer.

Arbejdstilsynet bemærker endvidere at ”sømpistoler til

hæfteklammer med en masse på højest 0,3 gram kan anvendes” uden

dispensation.

Det har ikke været muligt for organisationerne via producenter eller andre at

få klargjort, hvad der menes med ”en masse på højst 0,3 gram” og

hvilke værktøjer

der kan falde under den kategori. De, organisationerne har rådført sig med,

henviser alle til, at for søm- og boltepistoler afhænger eventuel farlighed

af,

om det er høj- eller lavhastighedsværktøjer og af sikkerhedsanordninger på

disse i øvrigt.

Organisationerne har ikke yderligere bemærkninger til

Arbejdstilsynets udtalelse af 4. juli 2006.

Organisationerne skal bede om, at ansøgningen på ny

vurderes med henblik på at give dispensation for de værktøjer, som

Arbejdstilsynet har meddelt afslag på ved afgørelsen af 1. juni 2006.

”

X har den 10. januar 2007 oplyst at søm- og

boltepistoler stort set kun anvendes som lavhastighedsværktøj i branchen,

dertil kommer de særlige sikringsforanstaltninger, der er beskrevet i brevet

af

25. juli 2006, og som er af nyere dato.

X har den 12. januar 2007 oplyst, at der ikke er

forskel på de 2 overenskomster for så vidt angår lærlinge. Det er ikke

specielt

nævnt i overenskomsten, at virksomheden skal udpege en kontaktperson for

lærlingen (en svend eller en overmontør), men i praksis er det, hvad der

sker.

Det fremgår af overenskomsterne, at virksomheden er

ansvarlig for lærlingens uddannelse - herunder arbejdsmiljøforhold.

Forskellen på de to forpraktikaftaler er opstået, fordi

Z specielt har ønsket kontaktpersonen nævnt i aftalen.

Arbejdstilsynet har den 16. januar 2007 oplyst, at

Arbejdstilsynet ikke giver tilladelse til, at unge under 18 år anvender søm-

og

boltepistoler, selv med de sikkerhedsanordninger, som organisationerne har

beskrevet i brev af 25. juli 2007. Arbejdstilsynet kender til dødsulykker ved

anvendelse

af værktøjet.

De sømpistoler med hæfteklammer med en masse på højst

0,3 gram, der er undtaget forbudet, anvendes bl.a. ved møbelpolstring.

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

af 18. marts 2005

Kapitel 10

Unge under 18 år

§ 59.

Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på unges arbejde for en

arbejdsgiver, herunder også det arbejde, som er nævnt i § 2, stk. 2, nr. 1 og

2.

§ 60.

Ved beskæftigelse af unge under 18 år skal der ved arbejdets planlægning,

tilrettelæggelse og udførelse tages hensyn til den unges alder, udvikling og

helbredstilstand samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse.

Stk. 2.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om unges beskæftigelse,

herunder højere aldersgrænser end 15 år for beskæftigelse ved visse former

for

arbejde, med henblik på at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes særlige regler for unge

under uddannelse.

Stk. 4.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april

2005 om unges arbejde

Kapitel 1

Område

§ 1.

Bekendtgørelsen omfatter beskæftigelse af unge under 18 år ved arbejde for en

arbejdsgiver, jf. lov om arbejdsmiljø § 59, herunder arbejde i

arbejdsgiverens

private husholdning og arbejde i familievirksomheder, dvs. arbejde, der

udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til

husstanden.

Kapitel 3

Visse former for arbejde, som unge under 18 år ikke

må udføre

§ 9.

Unge under 18 år må ikke beskæftiges ved de i §§ 11-16 nævnte former for

arbejde, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat.

§ 10.

Arbejde,

der udføres af unge, som er fyldt 15 år, og som indgår som et nødvendigt led

i

en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret ved lov eller i

henhold til lov, er undtaget fra forbudene i §§ 11, stk. 1, 12, stk. 1, 15 og

16 i det omfang dette er nødvendigt for den konkrete uddannelses

gennemførelse.

Stk. 2.

§ 11.

Unge må ikke beskæftiges med de tekniske hjælpemidler, anlæg eller

arbejdsprocesser, der er angivet i bilag 1, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2.

Unge må ikke

beskæftiges med arbejde af tilsvarende farlighed, som nævnt i bilag 1.

Stk. 3.

§ 13.

Unge må ikke udsættes for fysiske belastninger, der på kort eller langt sigt

er

skadelige for deres sundhed eller udvikling, og unødige fysiske belastninger

samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser skal undgås, jf.

bilag

6, nr. 6), 9), 10), og 11).

§ 15.

Unge

må ikke beskæftiges med arbejde, der er forbundet med risiko for ned- eller

sammenstyrtning, før faren er effektivt imødegået ved tekniske

foranstaltninger, der ikke indebærer brug af personlige værnemidler.

§ 16.

Unge

må ikke beskæftiges med arbejde, hvor de udsættes for de andre sikkerheds- og

sundhedsmæssige farer, der er angivet i bilag 6.

Stk. 2.

Unge må ikke

beskæftiges med arbejde af tilsvarende farlighed, som nævnt i bilag 6.

Kapitel 8

Administrative bestemmelser

Bemyndigelser og dispensationer m.v.

§ 47.

Direktøren for Arbejdstilsynet kan tillade fravigelser fra kapitel 3 for

bestemte

fag og faglige områder, eller i enkelttilfælde, når forholdene gør det

rimeligt

og fuldt forsvarligt, og i det omfang, det er foreneligt med Rådets direktiv

94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen.

Bilag 1

Ikke udtømmende liste over tekniske hjælpemidler,

anlæg og arbejdsprocesser, som unge under 18 år ikke må arbejde med

1)

Maskinelt drevne

tekniske hjælpemidler

a)1)

Maskiner med

hurtigtgående skærende værktøj, som f.eks. rundsave, klippe- og

skæremaskiner,

fræsere, afrettere, tykkelseshøvle, drejebænke til metal, træ og lignende,

pålægsmaskiner og boremaskiner med borepatron til mere end 13 mm bor.

b)1)

c)1)

d)1)

e)

f)

Søm- og

boltepistoler med undtagelse af sømpistoler til hæfteklammer med en masse på

højst 0,3 g.

g)

1

)

Det er dog tilladt unge at anvende de under

pkt. 1, a) til d) nævnte tekniske hjælpemidler, der er udformet eller

afskærmet

således, at de bevægelige og bearbejdende dele er utilgængelige under drift

og

der ikke er andre farer ved maskinerne.

2)

3)

Maskinelt drevne

løfteanordninger eller transportører

a)

b)

c)

Mobile personløftere

og arbejdsplatforme, hængestilladser, bagsmækløftere, spil og slæbeskovle,

for

så vidt angår arbejdet som fører eller operatør.

4)

5)

Vibrationsbelastende

håndværktøj

Vibrerende

håndværktøjer, som f.eks. mejselhamre, slagmøtrikspændere, betonvibratorer og

nittehamre, slagboremaskiner og rystepudsere samt vibrerende håndværktøjer

med

et vibrationsniveau over 130 dB (HA). Det er dog tilladt unge at udføre

kortvarigt arbejde, det vil sige mindre end 30 minutter på en 8-timers

arbejdsdag med slagboremaskiner og rystepudsere. I tilfælde hvor det, efter §

10, stk. 1, er tilladt unge at udføre arbejde med vibrerende håndværktøjer,

skal det daglige arbejde tilrettelægges, så der er hyppige afbrydelser.

6)

Bilag 6

Ikke udtømmende liste over arbejde, som kan medføre

andre sikkerheds- og sundhedsfarer, som unge under 18 år ikke må udføre

1)

Unge må ikke udsættes

for støj eller vibrationer, der kan bringe deres sundhed i fare.

2)

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter