Unge lettere erhvervsarbejde
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Unge lettere erhvervsarbejde
I skrivelse af 6. september 1993 har De på vegne af Brancheforeningen af
Danske Distributionsvirksomheder klaget over Direktoratet for
Arbejdstilsynets afgørelse af 16. august 1993 vedrørende unges arbejde med
adresseløs distribution af lettere vareprøver.
Klagens indhold
Der anføres bl.a. følgende til støtte for klagen:
I Principielle betragtninger.
Direktoratets afgørelse indebærer, at erhvervsvirksomhed ved adresseløs
distribution af lettere vareprøver i realiteten forbydes.
Markedsføring ved distribution af lettere gratis vareprøver har været en
almindelig anvendt reklameform i Danmark og i hele den vestlige verden i mere
end 30 år.
Direktoratet for Post- og Telegrafvæsenet foretager ikke sådan
distribution, og der findes efter Deres opfattelse ikke mulighed for at
udføre markedsføring, hvis virksomheden ikke må benytte bude, der er mellem
13 og 15 år, idet det økonomisk ikke vil være muligt at drive
distributionsvirksomhed, såfremt der kun må benyttes unge over 15 år.
Erhvervsvirksomhed ved adresseløs distribution af reklamer anføres altid
at have foregået ved anvendelse af budkorps hovedsagelig bestående af børn
mellem 13 og 15 år, og er det største og vigtigste område for beskæftigelse
af unge mellem 13 og 15 år.
Endelig anføres, at adresseløs distribution af reklamer m.m. er accepteret
ved lovgivningen og anses for omfattet §§ 2 og 3 i Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 333 af 23. juni 1977 om lettere budtjeneste.
II Det juridiske grundlag for afgørelsen fra direktoratet.
Det gøres gældende, at direktoratets afgørelse er urigtig og i strid med
såvel lov om arbejdsmiljø som ovennævnte bekendtgørelse. 1. Bekendtgørelsens
fortolkning.
De finder direktoratets fortolkning af bekendtgørelsen, hvorefter kun det
Læs alt
arbejde, der udtrykkeligt nævnes i bekendtgørelsens § 2 og § 3, må udføres af
børn under 15 år, urigtig, idet der efter Deres opfattelse ikke i loven eller
bekendtgørelsen er fastsat andre betingelser for udøvelsen af
erhvervsvirksomhed ved udlevering af reklamer m.m., end at virksomheden skal
have karakter af lettere budtjeneste.
Direktoratet indfortolker en betingelse i bekendtgørelsen, hvorefter
budtjenesten ikke må forudsætte eller indbefatte personlig kontakt med
adressaten. Andre former for lettere budtjeneste end adresseløs distribution,
så som aflevering af varer fra forretninger, nødvendiggør også personlig
kontakt ved overlevering til adressaten.
En fortolkning af bekendtgørelsen må efter Deres opfattelse føre til, at
også budtjeneste, der forudsætter personlig aflevering til adressaten, må
anses for omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser om »lettere
budtjeneste«. Det er alene afgørende, om budtjeneste kan betragtes som
»lettere«.
Budtjeneste ved adresseløs distribution af lettere, gratis vareprøver uden
værdi må derfor være omfattet af bekendtgørelsen. Det bemærkes hertil at
vareprøverne i den konkrete sag har en vægt på 30 gram.
2. De reale grunde.
De henviser til § 59, stk. 3, i arbejdsmiljøloven, hvorefter der lægges
vægt på, om det pågældende arbejde kan anses for at være farligt for børnenes
sundhed, sikkerhed eller udvikling.
Herudover henvises til bekendtgørelsens § 4, som giver eksempler på hvilke
former for arbejde, der kan anses for farligt for børn. De bemærker, at der
ikke har været tilfælde, hvor distribution af lettere gratis vareprøver har
bevirket fare for sundhed, sikkerhed eller udvikling for børn mellem 13 og 15
år, og der er intet grundlag for at statuere, at aflevering af lettere gratis
vareprøver skulle være farligere for børn mellem 13 og 15 år, end andre
former for lettere erhvervsarbejde, der er tilladt efter loven og
bekendtgørelsen.
De finder det usædvanligt, at direktoratet som begrundelse for det
meddelte forbud har henvist til bekendtgørelsens tilblivelse.
Herudover anfører De, at det forekommer uantageligt at påberåbe sig, at
uddeling af gratis vareprøver ikke har været specielt drøftet under
udvalgsarbejdet, og at dette udsagn i bedste fald må betragtes som
intetsigende og uden relevans for fortolkningen.
3. Østre Landrets dom, gengivet UFR 1991, pag. 880.
Direktoratet har i afgørelsen henvist til, at der ikke er nogen
realitetsforskel på risikoen ved det i ovennævnte dom omhandlede blomstersalg
og den organiserede erhvervsvirksomhed ved adresseløs distribution af gratis
vareprøver.
De er ikke enig i dette synspunkt og anfører til støtte herfor, at
uorganiseret dørsalg af blomster modsat lettere budtjeneste i form af
aflevering af gratis vareprøver ikke er omfattet af bekendtgørelsen.
Der er efter Deres opfattelse betydelig forskel på adresseløs distribution
og dørsalg af blomster, og der er intet i den afsagte dom, som støtter
direktoratets påstand.
III Sagsbehandlingen i direktoratet.
Efter Deres opfattelse har direktoratet tilsidesat anerkendte
forvaltningsretlige principper for sagsbehandling.
Til støtte herfor henvises til, at afgørelsen af 23. juni 1993 er truffet
uden at Forbruger-Kontakt er blevet hørt eller underrettet om sagen.
Herudover finder De det kritisabelt, at direktoratet har truffet sin
afgørelse af 16. august 1993 med henvisning til nogle ikke offentliggjorde
interne forhandlinger i forbindelse med bekendtgørelsens tilblivelse.
Endelig finder De, at direktoratets fortolkning er i strid med § 6 i
bekendtgørelsen om børns lettere erhvervsmæssige arbejde.
IV Arbejdsministeriets afgørelse i ankesagen.
Såfremt Arbejdsministeriet ikke kan tiltræde Deres klienters anbringende,
anmoder De om et møde direkte med Arbejdsministeren, forinden afgørelsen
træffes.
Sagsforløb
Arbejdsministeriet har sendt klagen til udtalelse i Direktoratet for
Arbejdstilsynet. Det fremgår af udtalelsen og af sagen i øvrigt, at
direktoratet, efter at være blevet bekendt med, at virksomheden
Forbruger-Kontakt har pålagt sine bude at uddele en gratis vareprøve og en
tryksag for Palmolive Hårshampoo, i skrivelse af 23. juni 1993 pålægger
virksomheden for fremtiden ikke at lade bude under 15 år foretage lignende
omdelinger. Efter direktoratets opfattelse er det nævnte arbejde ikke
omfattet af § 2, nr. 9 i bekendtgørelse nr. 333 af 23. juni 1977 om børns
lettere erhvervsmæssige arbejde og følger derfor hovedreglen i
arbejdsmiljølovens § 59, stk. 1 om, at børn under 15 år ikke må beskæftiges
ved erhvervsmæssigt arbejde.
Direktoratet henviser til en Østre Landrets dom fra 1991, hvor det blev
fastslået, at børn under 15 år ikke må beskæftiges ved dørsalg af blomster.
Det er direktoratets opfattelse, at dørsalg af blomster og udlevering af
gratis vareprøver er arbejde, som ligner hinanden. Herudover har direktoratet
lagt vægt på, at arbejdet adskiller sig fra det, bude normalt plejer at
beskæftige sig med, nemlig at aflevere aviser og reklamer uden at komme i
personlig kontakt med modtageren.
Det fremgår af omdelingsvejledningen fra virksomheden, at udbringning af
vareprøverne foregår således, at budet skal aflevere vareprøven personligt
til en person over 18 år i tidsrummet mellem kl. 17.00 - kl. 19.30 på
hverdage og mellem kl. 10.00 - kl. 19.00 i week-enderne. Såfremt ingen
personer over 18 år træffes hjemme første gang, budet besøger husstanden,
skal husstanden besøges endnu en gang. Herudover er nævnt en række praktiske
regler ved omdelingen, som budene skal følge.
I skrivelse af 22. juli 1993 klager De på vegne af virksomheden over
afgørelsen og anmoder direktoratet om at revurdere sagen. De bemærker, at
bekendtgørelsens rammer for unge mellem 13 og 15 år er videre end for de 10
til 13 årige, og at en fortolkning af bekendtgørelsens § 3 må føre til, at
omdeling af vareprøver accepteres, som omfattet af det arbejde unge mellem 13
og 15 år kan udføre.
De henstiller derfor til direktoratet, at det pålægges virksomheden ikke
at lade bude under 13 år foretage omdelinger af gratis vareprøver, hvorimod
anvendelse af bude mellem 13 og 15 år fortsat skal kunne betragtes som
lovlig.
I afgørelsen af 16. august 1993 udtaler direktoratet, at bekendtgørelsens
bestemmelser efter direktoratets opfattelse skal fortolkes således, at kun
det arbejde der udtrykkeligt er nævnt i §§ 2 og 3 må udføres af børn under 15
år.
Direktoratet fastholder den opfattelse, at udbringning af gratis
vareprøver med personlig kontakt ikke er omfattet af de former for arbejde,
der er nævnt i §§ 2 og 3, hvorfor det alene er tilladt for unge over 15 år at
udføre dette arbejde.
I anledning af klagen til Arbejdsministeriet udtaler direktoratet:
ad. I Principielle betragtninger.
Direktoratets afgørelse af 16. august 1993 tager ikke sigte på at forbyde
andet af Forbruger-Kontakts distributionsvirksomhed end budenes personlige
aflevering af gratis vareprøver.
Direktoratet opfatter ikke personlig aflevering af gratis vareprøver som
en særlig omfattende del af budenes arbejde, da det af Deres skrivelse af 22.
juli 1993 fremgår, at dette kun foretages 1-2 gange pr. år i virksomheden.
Der henvises endvidere til omdelingsvejledningen fra virksomheden, hvor
der gives speciel instruktion i omdeling af gratis vareprøver, der derfor
ikke kan være en helt dagligdags del af budenes virksomhed. Det fremhæves i
omdelingsvejledningen, at opgaven adskiller sig væsentligt fra det budene
plejer at omdele på deres rute.
Direktoratet er aldrig blevet gjort bekendt med, at distribution af gratis
vareprøver i 30 år har været en del af distributionsvirksomhedernes arbejde.
Direktoratet kan således ikke siges at have accepteret den nævnte
fremgangsmåde.
ad. II Det juridiske grundlag for afgørelsen fra direktoratet.
1. Bekendtgørelsens fortolkning.
Det er direktoratets opfattelse, at »lettere budtjeneste«, som
er tilladt for børn, der er fyldt 10 år, jf. § 2, nr. 9, i
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 333 af 23. juni 1977 om børns lettere
erhvervsmæssige arbejde, har været opfattet som det arbejde, budene i
distributionsvirksomheder normalt udfører, d.v.s. aflevering af reklamer og
aviser uden personlig kontakt.
Direktoratet mener, at personlig aflevering af gratis vareprøver indebærer
de samme risici for børnene som salg af blomster, der blev forbudt ved Østre
Landsrets dom af 15. august.
Udbringning af varer fra forretninger kan efter direktoratets opfattelse
ikke anvendes som eksempel på arbejde, der er tilladt for børn under 15 år,
idet der normalt ikke er tale om lettere budtjeneste, men om udbringning af
tungere varer.
2. De reale grunde.
Henvisningen til arbejdsmiljølovens § 59, stk. 3 er efter direktoratets
opfattelse ikke relevant, idet bestemmelsen tager sigte på fastsættelse af en
højere aldersgrænse end 15 år for det nævnte farlige arbejde.
Hjemlen til udstedelse af regler for børn under 15 år er
arbejdsmiljølovens § 59, stk. 4, nr. 1, hvorefter arbejdsministeren kan
fastsætte regler om, at unge under 15 år kan have lettere erhvervsmæssigt
arbejde. Ifølge samme lovs § 59, stk. 5, skal der tages hensyn til de unges
alder, udvikling og helbredstilstand samt til skole- eller anden uddannelse.
Med hensyn til bekendtgørelsens § 4 udtaler direktoratet, at der netop kun
er tale om eksempler på farligt arbejde, som børn under 15 år under ingen
omstændigheder må udføre.
Direktoratet bemærker, at de former for arbejde, der er tilladt efter
bekendtgørelsen om børns lettere erhvervsmæssige arbejde, er enstemmigt
vedtaget af et udvalg, hvor arbejdsmarkedets parter var repræsenteret, og
endvidere er blevet tiltrådt af Arbejdsmiljørådet.
Direktoratet vil dog ikke gå ind i en nærmere vurdering af, hvilke former
for arbejde, der er mest farligt for børn mellem 13 og 15 år, men fastholder,
at aflevering af gratis vareprøver efter direktoratets opfattelse ikke er
omfattet af de former for arbejde, der er tilladt efter §§ 2 og 3 i
bekendtgørelsen.
Direktoratet finder ingen anledning til at antage, at det har været
bekendt for udvalgsmedlemmerne, at der foregik uddeling af gratis vareprøver
med direkte personalekontakt ved hjælp af arbejdskraft under 15 år.
Direktoratet er imidlertid enig i, at dette ikke er afgørende for
fortolkningen af bestemmelsen, men fastholder det synspunkt, at gratis
levering af vareprøver ikke er omfattet af begrebet »lettere
budtjeneste«, idet dette arbejde typisk kun består i uddeling af
reklamer og lokalaviser uden personlig kontakt.
3. Østre Landsrets dom af 15. august 1991.
Det er fortsat direktoratets opfattelse, at den omhandlede dom forbyder
arbejde, der er sammenligneligt med omdeling af gratis vareprøver, eftersom
børn i alderen 13 til 15 år også ved dette arbejde »uopfordret skal
henvende sig til fremmede menneskers bopæl«.
Selvom børnene ikke skal sælge, men alene aflevere vareprøven finder
direktoratet, at de i dommen nævnte forhold er ganske parallelle med
aflevering af gratis vareprøver.
Direktoratet nævner i denne forbindelse, at der ved blomstersalget var
tale om en fast aftalt pris på blomsterne, således at børnene ikke skulle
forhandle om prisen.
ad. III Sagsbehandlingen i direktoratet.
Direktoratet udtaler, at man i skrivelse af 12. juli 1993 har beklaget
ikke at have hørt Forbruger-Kontakt før afgørelsen af 23. juni 1993 og
derefter har givet Dem en frist fra den 12. juli 1993 til den 2. august 1993
til at komme med kommentarer og har, efter at have modtaget disse
kommentarer, den 16. august 1993 truffet en ny afgørelse.
At direktoratet i sin afgørelse af 16. august 1993 har henvist til
afgørelsen af 23. juni 1993 skyldes alene, at de nævnte synspunkter ikke er
imødegået i Deres skrivelse af 22. juli 1993, og direktoratet er derfor af
den opfattelse, at den nævnte fejl ikke har haft betydning for direktoratets
sagsbehandling.
Direktoratet udtaler endvidere, at direktoratet i afgørelsen af 16. august
1993 til orientering har henvist til forhandlingerne under udvalgsarbejdet,
men at disse betragtninger ikke er anvendt som begrundelse for afgørelsen.
Bekendtgørelsens §§ 2 og 3 indeholder en udtømmende opregning af, hvad
børn under 15 år må beskæftiges med. Direktoratet oplyser, at dette også
anerkendes i Deres skrivelse af 6. september 1993 side 10, 3. afsnit, hvor
det tilkendegives, at man kan slutte modsætningsvis, at anden form for
salgsarbejde, som det i dommen nævnte dørsalg, ikke er omfattet af
bekendtgørelsen.
Endelig udtaler direktoratet, at dispensation efter bekendtgørelsens § 6
kun gælder »andre lignende former for arbejde som det i §§ 2 og 3
nævnte« og tager alene sigte på at undgå, at arbejde, der er helt
parallelt med det i §§ 2 og 3 nævnte, ikke kan tillades.
På baggrund af ovennævnte udtaler direktoratet, at direktoratet fortsat er
af den opfattelse, at børn under 15 år ikke må uddele gratis vareprøver, der
kræver personlig henvendelse, idet dette arbejde ikke er tilladt efter §§ 2
og 3 i bekendtgørelsen om børns lettere erhvervsmæssige arbejde, hvorfor
dette arbejde kun må udføres af personer over 15 år, jf. arbejdsmiljølovens §
59, stk. 1.
Direktoratet har derfor indstillet, at direktoratets afgørelse af 16.
august 1993 fastholdes.
Arbejdsmiljørådets indstilling
Klagen har i henhold til arbejdsmiljølovens § 66, stk. 1, nr. 4, været
forelagt Arbejdsmiljørådet, der har udtalt, at Rådet støtter direktoratets
indstilling. Dansk Arbejdsgiverforening med bemærkning om, at man i dette
konkrete tilfælde ikke kunne bruge betegnelsen lettere budtjeneste.
Vedr. Deres skrivelse af 21. december 1993
I skrivelse af 21. december 1993 til Arbejdsministeriet anfører De, at
direktoratets fortolkning af bekendtgørelsen om børns lettere erhvervsmæssige
arbejde ikke har nogen støtte i bekendtgørelsens »forarbejder«.
De anfører endvidere, at det fremgår af udvalgets beretning, at udvalget
kun har haft reservationer for så vidt angår »egentligt
salgsarbejde«, hvilket begrundes med det økonomiske ansvar. Den omtalte
dom fra 1991 om salg af blomster lægger netop vægt på det økonomiske ansvar,
der er forbundet med salgsarbejde.
Det fremgår ligeledes, at lettere arbejde, herunder som bud, avisudbringer
m.v., der alene implicerer simpel personlig overbringelse af en let genstand,
er omfattet af de tilladte former for arbejder. Den personlige kontakt har
ikke nogen betydning ved vurderingen af, hvilke arbejder, der er tilladte.
Endelig anfører De, at udvalgets beretning flere steder understreger
ønsket om ikke at foretage indskrænkninger i arbejdsformer, som har været
særdeles udbredt i praksis og almindelig anerkendt.
Direktoratet har i skrivelse af 17. januar udtalt, at de i klageskrivelsen
citerede bemærkninger efter direktoratets opfattelse alene tager sigte på
salg af aviser, og dermed ikke tager stilling til uddeling af gratis
vareprøver.
I dommen fra 1991 lægges der vægt på andet end det økonomiske ansvar, idet
det af dommens præmisser fremgår, at: »Karakteren af det omhandlede
arbejde indebar, at børnene uopfordret skulle henvende sig på fremmede
menneskers bopæl for at sælge«.
Det er således fortsat direktoratets opfattelse, at uopfordret henvendelse
for at sælge blomster kan sidestilles med uopfordret henvendelse for at
aflevere gratis vareprøver.
Det er direktoratets opfattelse, at det i § 3, nr. 11, i bekendtgørelsen
om børns lettere erhvervsmæssige arbejde omtalte arbejde ikke omfatter
uddeling af gratis vareprøver. Der er ikke i forarbejderne baggrund for den
opfattelse, at lettere budtjeneste omfatter uddeling af gratis vareprøver,
idet der i disse tilfælde er tale om, at børnene, uden at være anmodet herom,
henvender sig til tilfældige voksne personer.
Angående den lange tradition for udbringning af gratis vareprøver udtaler
direktoratet, at udvalget under arbejdet med bekendtgørelsen ikke var bekendt
med denne praksis, og at der derfor ikke i udvalgets regi er taget stilling
til spørgsmålet. Direktoratet mener derfor ikke, at dette arbejde kan anses
for at være kutymemæssigt accepteret.
Direktoratet henstiller, at afgørelsen af 16. august 1993 fastholdes.
Arbejdsministeriets afgørelse
Arbejdsministeriet skal i den anledning meddele, at man med hjemmel i §
59, stk. 1, i arbejdsmiljøloven tiltræder direktoratets afgørelse af 16.
august 1993, således at børn under 15 år ikke må uddele gratis vareprøver.
Arbejdsministeriet skal endvidere meddele, at ministeriet ikke finder
grundlag for at kritisere direktoratets sagsbehandling.
Arbejdsministeriets begrundelse
Der er i afgørelsen lagt vægt på, at de former for arbejde, der er nævnt i
§§ 2 og 3 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 333 af 23. juni 1977 om
lettere budtjeneste er udtømmende, og den almindelige hovedregel således er
arbejdsmiljølovens § 59, stk. 1, om, at børn skal være fyldt 15 år for at
udføre erhvervsmæssigt arbejde. Uddeling af gratis vareprøver ved personlig
henvendelse kan ikke anses for lettere budtjeneste i nævnte forstand.
Der er herudover lagt vægt på, at det fremgår af sagen, at aflevering af
vareprøver finder sted ved personlig, uopfordret, eventuel gentagen
henvendelse hos ubekendte personer. Reaktioner på sådanne henvendelser kan
indebære risiko for, at det omhandlede arbejde for børn under 15 år ikke kan
foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig.'
P. M. V.
E. B.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Retningslinier for omdeling af adresseløse forsendelser, herunder vareprøver. Reklamedistribution. (* 1) Retsinformation · 25. april 1998
- Rettens dom (Femte Afdeling) af 27. april 2016. — Österreichische Post AG mod Europa-Kommissionen. EU-domme · 27. april 2016
- Forslag til Lov om afgift af husstandsomdelte reklamer (reklameafgiftsloven) Retsinformation · 2. november 2012
- Betænkning over Forslag til lov om postbefordring Retsinformation · 13. maj 2004
- AN 2002 00030 - VR 2000 01701 - FORBRUGER-KONTAKT <w> - Særpræg - Indarbejdelse. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. marts 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af postloven (Ændringer i vilkår for varetagelsen af befordringspligten og præciseringer af lovens anvendelsesområde, post til døren m.v.) Retsinformation · 29. januar 2014