For sen klage over afslag på generel dispensation fra reglerne om unges arbejde. Bekendtgørelse i overensstemmelse med direktiv
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
For
sen klage over afslag på generel dispensation fra reglerne om unges arbejde.
Bekendtgørelse i overensstemmelse med direktiv
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. januar 2007
taget stilling til, om klage af 16. juni 2006 fra X, Y og Z skal behandles.
Spørgsmålet om
behandling af klagen
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet vil behandle Deres klage,
selvom klagen er modtaget efter udløbet af klagefristen på 4 uger.
B E G R
U N D E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for afgørelsen
om at behandle sagen, at
–
de 3 organisationer
søgte Arbejdstilsynet om generel dispensation fra forbudet i bekendtgørelsen
om
unges arbejde, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 15 og § 16, således at unge i
forpraktik blev sidestillet med personer i en erhvervsuddannelse
(bekendtgørelsens § 10),
–
Arbejdstilsynet
meddelte afslag i brev af 27. marts 2006,
–
sidste frist for
rettidig klage var den 26. april 2006,
–
organisationerne
Læs alt
klagede den 19. juni 2006 i brev af 16. juni 2006.
Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet kan
indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt.
Når særlige grunde taler derfor, kan
Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage, selv om klagen ikke er fremkommet
rettidigt.
Klagen indeholder det principielle spørgsmål, om § 10,
stk. 1 i bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 er i overensstemmelse med
artikel 7, stk. 3 i Rådets direktiv 94/33/EØF.
Arbejdsmiljøklagenævnet vil derfor behandle klagen.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
–
§ 81, stk. 4 i lov om
arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.
Spørgsmålet om
generel dispensation
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. januar 2007
behandlet klage fra X, Y og Z. Organisationerne har klaget over
Arbejdstilsynets
afgørelse af 27. marts 2006 om afslag på organisationernes ansøgninger om en
generel dispensation fra forbudet om unges arbejde med værktøj, maskiner og
arbejdsprocesser til forpraktikanter i Y-branchen og Z-branchen.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Organisationerne får ikke en generel dispensation fra
forbudet om unges arbejde med værktøj, maskiner og arbejdsprocesser til
forpraktikanter i Y-branchen og Z-branchen.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således
Arbejdstilsynets afgørelse af 27. marts 2006.
B E G R
U N D E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for
afgørelsen, at
–
de 3 organisationer
søgte Arbejdstilsynet om en generel dispensation fra forbudet i
bekendtgørelsen
om unges arbejde, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 15 og § 16,
–
dispensationen skulle
omfatte forpraktikanter mellem 15 og 18 år, der var i forpraktik i op til 6
måneder i en virksomhed inden for Y-branchen eller Z-branchen, således at
forpraktikanterne blev sidestillet med unge, der er omfattet af
bekendtgørelsens
§ 10,
–
det er aftalt mellem
organisationerne, at der gives merit på 1 måned i læretiden, hvis
forpraktikanten
har gennemført 6 måneders praktik med mindst 25 timer pr. uge, og de normale
prøvetidsbestemmelser kan ikke anvendes fuldt ud til at opsige den unge med
en
uddannelsesaftale, hvis der har været forudgående forpraktik, og
–
Arbejdstilsynet
meddelte afslag den 27. marts 2006, fordi Arbejdstilsynet fandt, at en
dispensation
ville være uforenelig med Rådets direktiv 94/33/EØF, som ligger til grund for
reglerne i bekendtgørelsen om unges arbejde.
Rådets direktiv 94/33/EØF er en minimumsforskrift med
det formål at sikre et bedre beskyttelsesniveau for arbejdstageres sikkerhed
og
sundhed. Det betyder, at medlemsstaterne, som minimum, skal indføre
direktivets
regler, men kan indføre strengere bestemmelser, end direktivet angiver, inden
for direktivets formål.
I EU direktiv 94/33/EØF er i artikel 7, stk. 3 anført,
at
” medlemsstaten ved lov eller administrative
bestemmelser kan tillade undtagelser fra forbudene i artikel 7, stk. 2, når
de
er nødvendige for de 15-17-åriges erhvervsuddannelse, ”
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om unges
arbejde. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005
er
gældende. I bekendtgørelsens § 10, stk. 1 er anført:
”Arbejde, der udføres af unge, som er fyldt 15 år, og
som indgår som et nødvendigt led i en erhvervskompetencegivende uddannelse,
der
er reguleret ved lov eller i henhold til lov, er undtaget fra forbudene
”
Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at bekendtgørelsen §
10, stk. 1 er i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3 i Rådets direktiv.
Arbejdsmiljøklagenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Rådets
direktiv
er en minimumsforskrift.
Nævnet finder ikke, at den aftalte forpraktik kan
sidestilles med erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret ved
lov
eller i henhold til lov.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at
forpraktik hviler på en aftale og ikke er en uddannelse, der er reguleret ved
lov eller i henhold til lov.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at begrebet
”erhvervskompetencegivende” skal forstås således at den, der har
gennemgået
uddannelsen, har kompetence til at udføre et bestemt erhverv på egen hånd.
Nævnet finder ikke, at forpraktikanter har en sådan kompetence, da
forpraktikperioden gennemføres med henblik på at indgå en uddannelsesaftale.
Der kan derfor ikke gives en generel dispensation fra
forbudet i bekendtgørelsen om unges arbejde, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 15
og § 16 til unge, der indgår en forpraktikaftale med en virksomhed i
Y-branchen
eller Z-branchen.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
–
§ 60, stk. 3 i lov om
arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, og
–
§ 10, stk. 1 i
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde.
På klagenævnets
vegne
Kopi til
Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C.
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
1. Sagsforløb
Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i
udtalelsen af 4. juli 2006:
”Sagens indhold
X og Y, henholdsvis X og Z søgte den 2. februar 2006
henholdsvis 1. marts 2006 om dispensation fra reglerne om unges arbejde.
Synspunkterne blev uddybet ved møde mellem organisationerne og
Arbejdstilsynet
den 13. marts 2006.
Ansøgningernes indhold var et ønske om at sidestille
forpraktikanter med lærlinge, der er undtaget fra visse forbud i
bekendtgørelse
om unges arbejde, såfremt arbejdet indgår som et nødvendigt led i en
erhvervskompetencegivende uddannelse.
Organisationernes ansøgninger var således generelle og
uden specificering af, hvilke maskiner og arbejdsprocesser, der søgtes
dispensation til at lade forpraktikanterne bruge.
Da organisationernes aftaler om forpraktikordninger
ikke indebærer, at forpraktikken er en erhvervskompetencegivende uddannelse,
traf Arbejdstilsynet den 27. marts 2006 afgørelse om, at en generel
dispensation ville være i strid med Rådets direktiv om beskyttelse af unge på
arbejdspladsen, hvorfor Arbejdstilsynet afslog at meddele dispensation.
Arbejdstilsynet skrev samtidig i afgørelsen, at der
ville være mulighed for at søge dispensation for specifikke maskiner og
arbejdsprocesser.
Dette gjorde organisationerne i fornyede ansøgninger af
10. april henholdsvis 11. april, og klagede i øvrigt ikke over afgørelsen.
”
2. Arbejdstilsynets
afgørelse
Arbejdstilsynet traf den 27. marts 2006 følgende
afgørelse:
”Afslag på
dispensation fra bekendtgørelse om unges arbejde
Baggrund
X og Y har den 2. februar 2006 ansøgt om dispensation
fra bekendtgørelse om unges arbejde. X og Z har den 1. marts 2006 sendt en
lignende dispensationsansøgning. Endelig blev der - den 13. marts 2006 -
afholdt møde mellem organisationerne og Arbejdstilsynet om ansøgningerne.
Organisationerne har den 20. marts uddybet
synspunkterne fra nævnte møde.
Ansøgningerne drejer sig om, at organisationerne har
indgået aftale om forpraktik, der gerne skulle udmunde i en egentlig
uddannelsesaftale.
I den forbindelse ønskes dispensation fra ovennævnte
bekendtgørelse, så forpraktikanterne ligestilles med lærlingene, dvs. at de -
jævnfør bekendtgørelsens § 10 stk. 1 - undtages fra forbudene i § 11 stk. 1,
12
stk. 1, 15 og 16, i det omfang dette er nødvendigt for den konkrete
uddannelses
gennemførelse.
Bekendtgørelsens § 10 stk. 1 er beregnet for unge, som
er fyldt 15 år, og som er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse,
der er reguleret ved lov eller i henhold til lov. Forpraktik er ikke en
erhvervskompetencegivende uddannelse, om end det er tanken, at den skal føre
til dette, og at praktikken i øvrigt er meritgivende i forhold til den
egentlige uddannelsesaftale.
Organisationerne gør opmærksom på, at Arbejdstilsynet
ved mødet den 13. marts 2006 tilkendegav, at det ville være muligt at give en
sådan dispensation ud fra bekendtgørelsens dispensationsbestemmelse.
Arbejdstilsynets
vurdering
Den relevante dispensationsbestemmelse i
bekendtgørelsen, § 47, lyder således:
“Direktøren for Arbejdstilsynet kan tillade fravigelser
fra kapitel 3 for bestemte fag og faglige områder, eller i enkelttilfælde,
når
forholdene gør det rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang, det er
foreneligt med Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af
unge
på arbejdspladsen.
I Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 fremgår
følgende af Artikel 7, punkt 3:
“For de 15-17-årige kan medlemsstaterne ved lov eller
administrative bestemmelser tillade undtagelser fra stk. 2, når de er
nødvendige for de 15-17- åriges erhvervsuddannelse, og på betingelse af, at
deres sikkerhed og sundhed beskyttes, fordi arbejdet udføres under tilsyn af
en
kompetent person som omhandlet i Artikel 7 i direktiv 89/391/EØF, og med
forbehold af, at den beskyttelse, nævnte direktiv giver, er sikret.”
Nævnte stk. 2 (i Artikel 7) er de forbudsbestemmelser,
der gælder for unges arbejde, og er i den danske bekendtgørelse omsat til -
blandt andet - de bestemmelser, organisationerne søger dispensation fra.
Direktiv 89/3911E0F er direktivet om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under
arbejdet (også kaldet Rammedirektivet).
Arbejdstilsynet finder, at der med direktivets begreb
”erhvervsuddannelse” menes en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Arbejdstilsynet finder herefter, at den ansøgte
dispensation ikke er mulig at give, idet den ikke vil være forenelig med
Rådets
direktiv 94/33/EF.
Arbejdstilsynet beklager, at Arbejdstilsynet ved en
fejl har oplyst det modsatte ved mødet den 13. marts 2006 med
organisationerne.
Arbejdstilsynet skal dog gøre opmærksom på, at der vil
være mulighed for at få dispensation for en række maskiner og til dels
arbejdsprocesser i overensstemmelse med gældende praksis.
Såfremt organisationerne måtte ønske dette, kan liste
over de maskiner og processer, der søges dispensation til, indsendes til
Arbejdstilsynet til behandling.
Afgørelse
Arbejdstilsynet meddeler afslag på den ønskede
dispensation, hvorefter forpraktikanter skulle undtages fra forbudene i § 11
stk. 1, 12 stk. 1, 15 og 16, i det omfang dette er nødvendigt for
forpraktikkens
gennemførelse.
”
3. Klagen til
Arbejdsmiljøklagenævnet
De 3 organisationer har i brev af 16. juni 2006 bl.a.
klaget over Arbejdstilsynets afgørelse:
”
Ved brev af 1. juni 2006 har Arbejdstilsynet truffet
afgørelse i ansøgning fra henholdsvis Y og X samt Z og X af 10. april og 11.
april 2006 om dispensation fra reglerne om unges arbejde, jf. bilag 1 og 2.
Y, Z og X har søgt om dispensation fra reglerne om
unges arbejde, således at unge der er fyldt 15 år kan anvende en række
værktøjer i forbindelse med deltagelse i forpraktik. Værktøjer der er helt
almindelige
og nødvendige for at udføre og deltage i de daglige arbejdsopgaver i
installationsvirksomheder.
Indledningsvis skal organisationerne beklage, at det
overhovedet har været nødvendigt at søge om dispensation for reglerne om
unges
arbejde, så unge i forpraktik kan anvende en række værktøjer.
Organisationerne havde, jf. vedlagte ansøgninger af
henholdsvis 2. februar og 1. marts 2006, søgt om en generel dispensation fra
reglerne om unges arbejde, for unge mellem 15 og 18 år, der deltager i
forpraktik i installationsvirksomheder på lige fod med de arbejdsmiljøregler,
der er gældende for lærlinge.
Som afslag på en generel dispensation henviser
Arbejdstilsynet til Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994, Artikel 7,
punkt
3, hvoraf der fremgår følgende:
“For de 15-17-årige kan medlemsstaterne ved lov eller
administrative bestemmelser tillade undtagelser fra stk. 2, når de er
nødvendige for de 15-17-åriges erhvervsuddannelse, og på betingelse af,
at deres sikkerhed og sundhed beskyttes, fordi
arbejdet udføres under tilsyn af en kompetent person som omhandlet i Artikel
7
i direktiv 89/391/EØF, og med forbehold af, at den beskyttelse, nævnte
direktiv
giver, er sikret.”
Arbejdstilsynets finder, at der med direktivets begreb
“erhvervsuddannelse” menes en “kompetencegivende
uddannelse” og meddeler på
denne baggrund afslag på en generel dispensation fra reglerne om unges
arbejde,
for unge der deltager i forpraktik.
Organisationerne finder, at Arbejdstilsynets fortolkning
af direktivets begreb “erhvervsuddannelse” er uacceptabelt snævert,
ikke
begrundes og at fortolkningen lægger unødige hindringer i vejen for
arbejdsmarkedets parters bestræbelser på at etablere ordninger og muligheder
for unge, med henblik på at de kan kvalificere sig til efterfølgende at kunne
indgå en egentlig uddannelsesaftale.
Forpraktik er for unge under 18 år, som i op til 6
måneder kan ansættes på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Aftalen kan
opsiges
af begge parter med kort varsel. Målet er, at der indgås en egentlig
uddannelsesaftale ved forpraktikkens udløb, og der kan i så fald gives merit
på
en måned, såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i virksomheden har
været minimum 25 timer.
Formålet med forpraktik er at give unge, som er usikre
på valg af erhvervskarriere, en mulighed for at snuse til branchen inden de
indgår en uddannelsesaftale af 3-4 års varighed. Forpraktik er også en
mulighed
for unge, der ikke helt har kvalifikationerne i orden til at påbegynde en
erhvervsuddannelse eller har mulighed for at indgå en uddannelsesaftale, da
der
gives mulighed for at arbejde på virksomheden kombineret med f.eks. sproglig
og
faglig opkvalificering.
Fra organisationernes side har det været et ønske med
forpraktikaftalerne at tage ansvar og udmønte de politiske beslutninger om at
etablere mulighed for forpraktik-/traineeordninger m.v. forud for egentlige
uddannelsesaftaler.
Forpraktikken kan kun indgås med virksomheder, der af
det faglige udvalg er godkendt til at have lærlinge og unge under 18 år, og
de
unge er omfattet af lærlingebestemmelserne i overenskomsterne mellem
henholdsvis Y og X samt Z og X, jf. vedlagte aftaler af 18. januar og 30.
januar 2006 mellem organisationerne.
Ved indgåelse af forpraktikaftaler er der således på
den ene side tale om unge, som alternativt (principielt) kunne have indgået
en
uddannelsesaftale. På den anden side er der tale om virksomheder, der er vant
til at have unge og lærlinge ansat på virksomhederne og som kender det
ansvar,
der følger med oplæring og instruktion i forhold til arbejdsmiljø og tilsyn
med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Ligesom
målet er en uddannelsesaftale.
Arbejdstilsynets fortolkning af direktivets begreb
“erhvervsuddannelse” til kompetencegivende uddannelse er svært
angribelig, når
det ikke begrundes, men det er organisationernes opfattelse, at den snævre
fortolkning, der lægges til grund ikke tjener noget formål - tværtimod - og
der
er ikke grund til bekymring om de unges sikkerhed, da de arbejder under
regulerede
forhold og i virksomheder, der er vant til at have lærlinge og er underlagt
samme krav om arbejdsmiljø- og sikkerhedsinstruktion som lærlinge i øvrigt.
At den generelle dispensation ikke kunne gives er
derfor helt uforståelig.
Og det skal understreges, at organisationerne på den
baggrund har set sig nødsaget til at søge dispensation fra reglerne om unges
arbejde for særlige værktøjer og arbejdsprocesser - ellers kunne
forpraktikaftalerne ikke bringes i anvendelse.
”
4. Arbejdstilsynets
udtalelse
Arbejdstilsynet har den 4. juli 2006 anført følgende:
”
Arbejdstilsynet har modtaget vedlagte klage fra X, Y og
Z over Arbejdstilsynets afgørelse af 1. juni 2006 om afslag på dispensation
fra
reglerne om unges arbejde.
Klagens indhold
Klagen falder i to afsnit:
1. Organisationerne klager indledningsvis over, at det
overhovedet er nødvendigt at søge dispensation til specificerede maskiner og
arbejdsprocesser, idet organisationerne finder, at Arbejdstilsynets
fortolkning
af ovennævnte direktiv er for snæver.
Organisationerne henviser til, at Arbejdstilsynet
fortolker direktivets ordlyd om erhvervsuddannelse som
erhvervskompetencegivende uddannelse, at Arbejdstilsynet ikke begrunder
fortolkningen og at fortolkningen lægger hindringer i vejen for at etablere
ordninger
for unge, så de kan kvalificere sig til efterfølgende at indgå en egentlig
uddannelsesaftale.
Organisationerne finder derfor, at afslaget på en
generel dispensation er helt uforståelig.
Arbejdstilsynets
vurdering
For så vidt angår 1. del af klagen finder
Arbejdstilsynet, at organisationerne burde have fremført dette i tilknytning
til afgørelsen om dette af 27. marts 2006 i form af klage over dén afgørelse.
Arbejdstilsynet skal dog knytte en kommentar til denne
del af klagen:
Undtagelsen fra en række forbud i bekendtgørelse om
unges arbejde (og det bagved liggende direktiv) skyldes hensynet til, at det
ikke er muligt at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse uden at
kunne anvende en række farlige værktøjer, stoffer og materialer eller
arbejdsprocesser,
der indgår som et nødvendigt led i den pågældende uddannelse.
Arbejdstilsynet har derfor implementeret bestemmelsen
som § 10 stk. 1 i bekendtgørelse om unges arbejde. Bestemmelsen går populært
under betegnelsen ”lærlingebestemmelsen ”.
Arbejdstilsynet kan oplyse, at muligheden for at indgå
aftaler om forpraktik/trainee-ordning blev til i 2005 i et samarbejde mellem
Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration samt Beskæftigelsesministeriet, repræsenteret af
Arbejdstilsynet.
I den forbindelse blev Arbejdstilsynets fortolkning
ikke anfægtet, og ministerierne var enige om, at forpraktik/trainee-ordninger
ville kræve dispensation fra Arbejdstilsynets side, idet der ikke var tale om
erhvervskompetencegivende uddannelser, reguleret ved lov eller i henhold til
lov.
Arbejdstilsynet kan endelig oplyse, at forpraktik-
eller trainee-ordninger ikke indgår i Undervisningsministeriets fortegnelse
over de erhvervskompetencegivende uddannelser.
Da klagefristen for så vidt angår afgørelsen af 27.
marts 2006 for længst er overskredet, finder Arbejdstilsynet, at klagen ikke
bør realitetbehandles.
”
5. Nyt efter
klagen
Arbejdsmiljøklagenævnet har modtaget følgende brev af
25. juli 2006 fra X, Y og Z:
”Ved brev af 11. juli 2006 har Arbejdsmiljøklagenævnet
fremsendt Arbejdstilsynets bemærkninger til Y og Z og Xs klage over
Arbejdstilsynets afgørelse af 1. juni 2006 om dispensation fra reglerne om
unges arbejde med:
For Y-området
–
Rillefræser
–
Vinkelsliber
–
Søm og boltepistoler
–
Fører eller operatør
at mobile personløftere og arbejdsplatforme, og arbejde fra disse, hvis det
kræver
brug at faldsikringsudstyr
–
Brug af vibrerende
håndværktøj med et vibrationsniveau over 130 db længere end 30 minutter pr.
dag.
For Z-området
–
Slagboremaskine i mere
end 30 minutter om dagen
–
Vinkelsliber
Y, Z og X har søgt om dispensation fra reglerne om
unges arbejde, således at unge der er fyldt 15 år kan anvende en række
værktøjer i forbindelse med deltagelse i forpraktik. Værktøjer der er helt
almindelige
og nødvendige for at udføre og deltage i de daglige arbejdsopgaver i
installationsvirksomheder.
Organisationerne fandt det nødvendigt, at søge
dispensation fra reglerne om unges arbejde for særlige værktøjer, efter at
Arbejdstilsynet ved brev af 27. marts 2006 havde givet afslag på
organisationernes
ansøgninger om en generel dispensation fra reglerne om unges arbejde.
Dette af hensyn til at organisationerne kunne kommer i
gang med at reklamere for ordningen overfor virksomhederne,
vejledersystemerne
og ikke mindst de unge, der forlod folkeskolen med udgangen af juni måned.
Organisationerne fandt således ikke, at man havde anden mulighed end at søge
en
dispensation for særlige værktøjer, så vi kunne komme i gang med
forpraktikken
til glæde for en masse unge mennesker og fagets virksomheder. Samtidig
tilskynder Undervisningsministeriet organisationerne til at levere ordninger
af
denne karakter, så regeringens mål om at flere skal gennemføre en
ungdomsuddannelse kan realiseres.
Men organisationerne finder fortsat jf. klagen af 16.
juni 2006, at Arbejdstilsynets afslag på den generelle ansøgning om
dispensation fra reglerne om unges arbejde, er forkert da forpraktikanter
principielt
bør omfattes af samme arbejdsmiljøregler som lærlinge jf. at de arbejder
under
regulerede forhold og i virksomheder der er vant til at have lærlinge og er
underlagt samme krav om arbejdsmiljø- og sikkerhedsinstruktion som lærlinge i
øvrigt.
Organisationerne skal på den baggrund fastholde klagen
over Arbejdstilsynets afgørelse af 27. marts 2006.
For så vidt angår konkrete kommentarer til
Arbejdstilsynets udtalelse af 4. juli 2006 skal følgende bemærkes:
Arbejdstilsynet forholder sig ikke til
organisationernes generelle indvendinger mod at give afslag til ovennævnte
værktøjer - nemlig for det første, at der er tale om værktøjer, som lærlinge
med en uddannelsesaftale anvender i de daglige arbejdsopgaver i
virksomhederne.
Forpraktikanter kan ikke anvende disse, jf. Arbejdstilsynets afgørelse, ikke
fordi de er yngre eller andet men blot fordi de ikke er i gang med en
“kompetencegivende erhvervsuddannelse”.
For det andet ”kan forpraktikanter ikke anvende disse
værktøjer, trods det at de er ansat på en virksomhed, der er vant til at have
lærlinge og ungarbejdere, og har pligt til at instruere den pågældende i brug
af værktøjet og i sikker anvendelse at værktøjet samt er under opsyn af en
voksen, erfaren og faglært person. Værktøjet bliver således anvendt under
trygge rammer”.
Uanset diskussionen om ovennævnte værktøjers eventuelle
farlighed, er der således tale om unge mennesker - lærlinge og
forpraktikanter
- der har samme alder, arbejdsvilkår og er underlagt samme
sikkerhedsinstruktion og hvor målet med forpraktik er at den unge påbegynder
en
kompetencegivende uddannelse.
”
Arbejdstilsynet har den 7. september 2006 sendt
følgende til Arbejdsmiljøklagenævnet:
”Udtalelse i
klage over afgørelse om, at forpraktikanter ikke kan sidestilles med lærlinge
Arbejdstilsynet har fra Arbejdsmiljøklagenævnet
modtaget klage fra X, Z samt Y over Arbejdstilsynets afgørelse af 27. marts
om,
at forpraktikanter ikke kan sidestilles med lærlinge.
Sagens indhold
X og Y ansøgte den 2. februar 2006 om dispensation fra
reglerne om unges arbejde. En nogenlunde tilsvarende ansøgning kom fra X og Z
dateret 1. marts 2006.
Organisationerne henviste til deres indgåede aftaler om
forpraktik, efter hvilke forpraktikanterne og virksomhederne kunne se
hinanden
an og forpraktikanterne prøve faget med det formål at indgå en egentlig
uddannelsesaftale (lærlingeuddannelse).
Ved brev af 8. marts 2006 oplyste Arbejdstilsynet, at
man næppe ville være tilbøjelig til at give en sådan fuld dispensation, men
at
organisationerne i stedet kunne indsende specificeret liste over maskiner,
stoffer og materialer samt arbejdsprocesser, som man ønskede, at
forpraktikanterne måtte arbejde med.
Organisationerne og Arbejdstilsynet afholdt derefter
møde den 13. marts 2006, hvor sagen blev drøftet og synspunkterne uddybet.
Organisationerne uddybede deres argumentation ved brev
af 20. marts 2006.
Ved afgørelse af 27. marts 2006 afslog Arbejdstilsynet
at give dispensation til at sidestille forpraktikanter med lærlinge, idet
undtagelsesbestemmelsen § 10 stk. 1 kun kan bringes i anvendelse for unge i
erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret ved lov eller i
henhold
til lov.
Denne afgørelse klagede organisationerne ikke over.
Herefter fulgte korrespondance og fornyet afgørelse,
som i det hele blev tilsendt Arbejdsmiljøklagenævnet den 4. juli 2007 sammen
med organisationernes klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 1. juni 2006.
Baggrund
I 2005 nedsattes et udvalg med deltagelse af
Undervisningsministeriet, Ministeriet for flygtninge, indvandrere og
integration. Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Dansk
Arbejdsgiverforening,
Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening samt Landsorganisationen i Danmark.
Kommissoriet var blandt andet at overveje forskellige
muligheder for forpraktik og trainee-ordninger mv. forud for indgåelse af
uddannelsesaftale. Formålet var at få unge i gang med en egentlig uddannelse.
I den forbindelse blev Arbejdstilsynet af udvalget
spurgt, om det ville være muligt at sidestille ordningerne med lærlinge med
en
uddannelsesaftale, hvilket Arbejdstilsynet svarede nej til, og henviste til,
at
der for hver ordning måtte søges dispensation for det, man ønskede at
forpraktikanten/traineen måtte arbejde med. Et svar som udvalget tog til
efterretning.
Klagens indhold
Organisationerne finder, at Arbejdstilsynets afslag på
den generelle ansøgning om dispensation er forkert, da forpraktikanter
principielt bør omfattes af samme arbejdsmiljøregler som lærlinge, idet
forpraktikanterne arbejder under regulerede forhold og i virksomheder, der er
godkendt til at uddanne lærlinge, og idet forpraktikanterne får samme
arbejdsmiljø- og sikkerhedsinstruktion som lærlingene.
Organisationerne henviser videre til, at
forpraktikanter hindres i at anvende værktøjer, som lærlinge anvender, af
Arbejdstilsynets afgørelse, som begrundes med at forpraktikanter ikke er i
gang
med en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Derudover kritiserer organisationerne visse dele af
Arbejdstilsynets afgørelse af l. juni 2006.
Denne del af klagen vil Arbejdstilsynet ikke forholde
sig yderligere til, men skal dog bemærke, at udgangspunktet er et forbud mod
en
række maskiner, og at organisationerne ikke har et retskrav på at få
dispensation fra disse forbud, uagtet hvad de selv måtte mene om visse
maskiners farlighed, idet bekendtgørelsens formål er beskyttelse af unge.
Arbejdstilsynets
vurdering
Organisationernes klage er reelt en klage over
Arbejdstilsynets implementering af direktivet om beskyttelse af unge på
arbejdspladsen.
Direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af
unge på arbejdspladsen er implementeret i dansk arbejdsmiljølovgivning,
seneste
udgave er bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde.
I bekendtgørelsens kapitel 3 er der en række forbud,
udmøntet i bilag til bekendtgørelsen, som unge under 18 år ikke må udføre.
§ 10 stk. fritager unge fra nogle af disse forbud, hvis
arbejdet udføres af unge, som er fyldt 15 år, og som indgår som et nødvendigt
led i en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret ved lov eller
i
henhold til lov. Bestemmelsen kaldes populært lærlingebestemmelsen.
Bestemmelsens
rationale er, at en erhvervsuddannelse ikke kan gennemføres, hvis ikke
lærlingen får mulighed for at arbejde med fagets sædvanlige maskiner og
arbejdsprocesser.
De erhvervskompetencegivende uddannelser omfatter 124
lærlingeuddannelser, 3 uddannelser inden for social og sundhed samt
landmandsuddannelsen, jævnfør Undervisningsministeriet.
Forpraktikanter og trainees er ikke
erhvervskompetencegivende uddannelser, og kan dermed ikke sidestilles med
sådanne.
Dispensationsbestemmelsen i § 47 tillader fravigelser
fra kapitel 3, når forholdene gør det rimeligt og forsvarligt, og i det
omfang
det er foreneligt med direktivet om beskyttelse af unge på arbejdspladsen.
Arbejdstilsynet finder derfor, at organisationernes
ønske om forpraktikanters sidestilling med elever i erhvervskompetencegivende
uddannelser, reguleret ved lov eller i henhold til lov, ikke er foreneligt
med
direktivet og dermed Arbejdstilsynets implementering af direktivet.
Arbejdstilsynet skal i øvrigt bemærke, at arbejdsgiver-
og arbejdstagerorganisationerne deltager i de såkaldte regeludvalg, når der
udarbejdes bekendtgørelser, således også bekendtgørelse om unges arbejde.
”
Arbejdstilsynets udtalelse blev udsendt til høring i de
3 organisationer den 11. september 2006. Arbejdsmiljøklagenævnet har ikke
modtaget bemærkninger.
6. Regler
Lov om
arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005
Kapitel 10
Unge under 18 år
§ 59.
Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på unges arbejde for en
arbejdsgiver, herunder også det arbejde, som er nævnt i § 2, stk. 2, nr. 1 og
2.
§ 60.
Ved beskæftigelse af unge under 18 år skal der ved arbejdets planlægning,
tilrettelæggelse og udførelse tages hensyn til den unges alder, udvikling og
helbredstilstand samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse.
Stk. 2.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om unges beskæftigelse, herunder højere
aldersgrænser
end 15 år for beskæftigelse ved visse former for arbejde,
med henblik på at sikre, at arbejdet kan
udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes
særlige
regler for unge under uddannelse.
Stk. 4.
Kapitel 14
Klageadgang
§ 81.
Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov,
jf.
dog stk. 6, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter,
at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2.
Klagen sendes
til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen, videresendes
klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.
Stk. 3.
Rettidig klage
har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse
foreligger,
eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 77,
stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2
og
3, har ikke opsættende virkning.
Stk. 4.
Når særlige
grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og
tillægge
denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.
Stk. 5.
Afgørelser
truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden
administrativ
myndighed.
Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde
Kapitel 1
Område
§ 1.
Bekendtgørelsen omfatter beskæftigelse af unge under 18 år ved arbejde for en
arbejdsgiver, jf. lov om arbejdsmiljø § 59, herunder arbejde i
arbejdsgiverens
private husholdning og arbejde i familievirksomheder, dvs. arbejde, der
udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til
husstanden.
Kapitel 3
Visse former for arbejde, som unge under 18 år ikke
må udføre
§ 10.
Arbejde, der udføres af unge, som er fyldt 15 år, og som indgår som et
nødvendigt led i en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret
ved
lov eller i henhold til lov, er undtaget fra forbudene i §§ 11, stk. 1, 12,
stk. 1, 15 og 16 i det omfang dette er nødvendigt for den konkrete
uddannelses
gennemførelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Salg af lodsedler for barn på 12 år udgjorde ikke kulturel aktivitet Retsinformation · 2. november 2012
Lignende dokumenter
- Dispensation fra reglerne om unges arbejde til betjening af rillefræser, søm- og boltpistol, mobile personløftere og arbejdsplatforme samt vibrerende håndværktøj. Retsinformation · 4. juni 2007
- Afslag på ansøgning om dispensation fra reglerne om unges arbejde med stoffer og materialer på produktionsskole Retsinformation · 3. juni 2010
- Afslag på dispensation til unges brug af en eldrevet palleløfter Retsinformation · 15. november 2011
- Tilladelse til at unge mellem 16 og 18 år betjener golfklubbens boldopsamler under visse forudsætninger Retsinformation · 16. april 2008
- Afslag på at unge under 18 år må betjene papkomprimator Retsinformation · 27. oktober 2012
- Hjemvisning af afslag på anmodning om dispensation fra fritagelse for kravet om en særlig arbejdspladsvurdering (ATEX APV) ved arbejde i eksplosiv atmosfære Retsinformation · 16. februar 2011