Spring til indhold

Retsinformation

For sen klage over afslag på generel dispensation fra reglerne om unges arbejde. Bekendtgørelse i overensstemmelse med direktiv

KEN nr 9416 af 05/02/2007Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet4. juni 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

For

sen klage over afslag på generel dispensation fra reglerne om unges arbejde.

Bekendtgørelse i overensstemmelse med direktiv

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. januar 2007

taget stilling til, om klage af 16. juni 2006 fra X, Y og Z skal behandles.

Spørgsmålet om

behandling af klagen

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet vil behandle Deres klage,

selvom klagen er modtaget efter udløbet af klagefristen på 4 uger.

B E G R

U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for afgørelsen

om at behandle sagen, at

–

de 3 organisationer

søgte Arbejdstilsynet om generel dispensation fra forbudet i bekendtgørelsen

om

unges arbejde, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 15 og § 16, således at unge i

forpraktik blev sidestillet med personer i en erhvervsuddannelse

(bekendtgørelsens § 10),

–

Arbejdstilsynet

meddelte afslag i brev af 27. marts 2006,

–

sidste frist for

rettidig klage var den 26. april 2006,

–

organisationerne

Læs alt

klagede den 19. juni 2006 i brev af 16. juni 2006.

Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet kan

indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er

meddelt.

Når særlige grunde taler derfor, kan

Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage, selv om klagen ikke er fremkommet

rettidigt.

Klagen indeholder det principielle spørgsmål, om § 10,

stk. 1 i bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 er i overensstemmelse med

artikel 7, stk. 3 i Rådets direktiv 94/33/EØF.

Arbejdsmiljøklagenævnet vil derfor behandle klagen.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

–

§ 81, stk. 4 i lov om

arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.

Spørgsmålet om

generel dispensation

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. januar 2007

behandlet klage fra X, Y og Z. Organisationerne har klaget over

Arbejdstilsynets

afgørelse af 27. marts 2006 om afslag på organisationernes ansøgninger om en

generel dispensation fra forbudet om unges arbejde med værktøj, maskiner og

arbejdsprocesser til forpraktikanter i Y-branchen og Z-branchen.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Organisationerne får ikke en generel dispensation fra

forbudet om unges arbejde med værktøj, maskiner og arbejdsprocesser til

forpraktikanter i Y-branchen og Z-branchen.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således

Arbejdstilsynets afgørelse af 27. marts 2006.

B E G R

U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for

afgørelsen, at

–

de 3 organisationer

søgte Arbejdstilsynet om en generel dispensation fra forbudet i

bekendtgørelsen

om unges arbejde, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 15 og § 16,

–

dispensationen skulle

omfatte forpraktikanter mellem 15 og 18 år, der var i forpraktik i op til 6

måneder i en virksomhed inden for Y-branchen eller Z-branchen, således at

forpraktikanterne blev sidestillet med unge, der er omfattet af

bekendtgørelsens

§ 10,

–

det er aftalt mellem

organisationerne, at der gives merit på 1 måned i læretiden, hvis

forpraktikanten

har gennemført 6 måneders praktik med mindst 25 timer pr. uge, og de normale

prøvetidsbestemmelser kan ikke anvendes fuldt ud til at opsige den unge med

en

uddannelsesaftale, hvis der har været forudgående forpraktik, og

–

Arbejdstilsynet

meddelte afslag den 27. marts 2006, fordi Arbejdstilsynet fandt, at en

dispensation

ville være uforenelig med Rådets direktiv 94/33/EØF, som ligger til grund for

reglerne i bekendtgørelsen om unges arbejde.

Rådets direktiv 94/33/EØF er en minimumsforskrift med

det formål at sikre et bedre beskyttelsesniveau for arbejdstageres sikkerhed

og

sundhed. Det betyder, at medlemsstaterne, som minimum, skal indføre

direktivets

regler, men kan indføre strengere bestemmelser, end direktivet angiver, inden

for direktivets formål.

I EU direktiv 94/33/EØF er i artikel 7, stk. 3 anført,

at

” medlemsstaten ved lov eller administrative

bestemmelser kan tillade undtagelser fra forbudene i artikel 7, stk. 2, når

de

er nødvendige for de 15-17-åriges erhvervsuddannelse, ”

Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om unges

arbejde. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005

er

gældende. I bekendtgørelsens § 10, stk. 1 er anført:

”Arbejde, der udføres af unge, som er fyldt 15 år, og

som indgår som et nødvendigt led i en erhvervskompetencegivende uddannelse,

der

er reguleret ved lov eller i henhold til lov, er undtaget fra forbudene

”

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at bekendtgørelsen §

10, stk. 1 er i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3 i Rådets direktiv.

Arbejdsmiljøklagenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Rådets

direktiv

er en minimumsforskrift.

Nævnet finder ikke, at den aftalte forpraktik kan

sidestilles med erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret ved

lov

eller i henhold til lov.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at

forpraktik hviler på en aftale og ikke er en uddannelse, der er reguleret ved

lov eller i henhold til lov.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at begrebet

”erhvervskompetencegivende” skal forstås således at den, der har

gennemgået

uddannelsen, har kompetence til at udføre et bestemt erhverv på egen hånd.

Nævnet finder ikke, at forpraktikanter har en sådan kompetence, da

forpraktikperioden gennemføres med henblik på at indgå en uddannelsesaftale.

Der kan derfor ikke gives en generel dispensation fra

forbudet i bekendtgørelsen om unges arbejde, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 15

og § 16 til unge, der indgår en forpraktikaftale med en virksomhed i

Y-branchen

eller Z-branchen.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

–

§ 60, stk. 3 i lov om

arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, og

–

§ 10, stk. 1 i

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde.

På klagenævnets

vegne

Kopi til

Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i

udtalelsen af 4. juli 2006:

”Sagens indhold

X og Y, henholdsvis X og Z søgte den 2. februar 2006

henholdsvis 1. marts 2006 om dispensation fra reglerne om unges arbejde.

Synspunkterne blev uddybet ved møde mellem organisationerne og

Arbejdstilsynet

den 13. marts 2006.

Ansøgningernes indhold var et ønske om at sidestille

forpraktikanter med lærlinge, der er undtaget fra visse forbud i

bekendtgørelse

om unges arbejde, såfremt arbejdet indgår som et nødvendigt led i en

erhvervskompetencegivende uddannelse.

Organisationernes ansøgninger var således generelle og

uden specificering af, hvilke maskiner og arbejdsprocesser, der søgtes

dispensation til at lade forpraktikanterne bruge.

Da organisationernes aftaler om forpraktikordninger

ikke indebærer, at forpraktikken er en erhvervskompetencegivende uddannelse,

traf Arbejdstilsynet den 27. marts 2006 afgørelse om, at en generel

dispensation ville være i strid med Rådets direktiv om beskyttelse af unge på

arbejdspladsen, hvorfor Arbejdstilsynet afslog at meddele dispensation.

Arbejdstilsynet skrev samtidig i afgørelsen, at der

ville være mulighed for at søge dispensation for specifikke maskiner og

arbejdsprocesser.

Dette gjorde organisationerne i fornyede ansøgninger af

10. april henholdsvis 11. april, og klagede i øvrigt ikke over afgørelsen.

”

2. Arbejdstilsynets

afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 27. marts 2006 følgende

afgørelse:

”Afslag på

dispensation fra bekendtgørelse om unges arbejde

Baggrund

X og Y har den 2. februar 2006 ansøgt om dispensation

fra bekendtgørelse om unges arbejde. X og Z har den 1. marts 2006 sendt en

lignende dispensationsansøgning. Endelig blev der - den 13. marts 2006 -

afholdt møde mellem organisationerne og Arbejdstilsynet om ansøgningerne.

Organisationerne har den 20. marts uddybet

synspunkterne fra nævnte møde.

Ansøgningerne drejer sig om, at organisationerne har

indgået aftale om forpraktik, der gerne skulle udmunde i en egentlig

uddannelsesaftale.

I den forbindelse ønskes dispensation fra ovennævnte

bekendtgørelse, så forpraktikanterne ligestilles med lærlingene, dvs. at de -

jævnfør bekendtgørelsens § 10 stk. 1 - undtages fra forbudene i § 11 stk. 1,

12

stk. 1, 15 og 16, i det omfang dette er nødvendigt for den konkrete

uddannelses

gennemførelse.

Bekendtgørelsens § 10 stk. 1 er beregnet for unge, som

er fyldt 15 år, og som er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse,

der er reguleret ved lov eller i henhold til lov. Forpraktik er ikke en

erhvervskompetencegivende uddannelse, om end det er tanken, at den skal føre

til dette, og at praktikken i øvrigt er meritgivende i forhold til den

egentlige uddannelsesaftale.

Organisationerne gør opmærksom på, at Arbejdstilsynet

ved mødet den 13. marts 2006 tilkendegav, at det ville være muligt at give en

sådan dispensation ud fra bekendtgørelsens dispensationsbestemmelse.

Arbejdstilsynets

vurdering

Den relevante dispensationsbestemmelse i

bekendtgørelsen, § 47, lyder således:

“Direktøren for Arbejdstilsynet kan tillade fravigelser

fra kapitel 3 for bestemte fag og faglige områder, eller i enkelttilfælde,

når

forholdene gør det rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang, det er

foreneligt med Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af

unge

på arbejdspladsen.

I Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 fremgår

følgende af Artikel 7, punkt 3:

“For de 15-17-årige kan medlemsstaterne ved lov eller

administrative bestemmelser tillade undtagelser fra stk. 2, når de er

nødvendige for de 15-17- åriges erhvervsuddannelse, og på betingelse af, at

deres sikkerhed og sundhed beskyttes, fordi arbejdet udføres under tilsyn af

en

kompetent person som omhandlet i Artikel 7 i direktiv 89/391/EØF, og med

forbehold af, at den beskyttelse, nævnte direktiv giver, er sikret.”

Nævnte stk. 2 (i Artikel 7) er de forbudsbestemmelser,

der gælder for unges arbejde, og er i den danske bekendtgørelse omsat til -

blandt andet - de bestemmelser, organisationerne søger dispensation fra.

Direktiv 89/3911E0F er direktivet om iværksættelse af

foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under

arbejdet (også kaldet Rammedirektivet).

Arbejdstilsynet finder, at der med direktivets begreb

”erhvervsuddannelse” menes en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Arbejdstilsynet finder herefter, at den ansøgte

dispensation ikke er mulig at give, idet den ikke vil være forenelig med

Rådets

direktiv 94/33/EF.

Arbejdstilsynet beklager, at Arbejdstilsynet ved en

fejl har oplyst det modsatte ved mødet den 13. marts 2006 med

organisationerne.

Arbejdstilsynet skal dog gøre opmærksom på, at der vil

være mulighed for at få dispensation for en række maskiner og til dels

arbejdsprocesser i overensstemmelse med gældende praksis.

Såfremt organisationerne måtte ønske dette, kan liste

over de maskiner og processer, der søges dispensation til, indsendes til

Arbejdstilsynet til behandling.

Afgørelse

Arbejdstilsynet meddeler afslag på den ønskede

dispensation, hvorefter forpraktikanter skulle undtages fra forbudene i § 11

stk. 1, 12 stk. 1, 15 og 16, i det omfang dette er nødvendigt for

forpraktikkens

gennemførelse.

”

3. Klagen til

Arbejdsmiljøklagenævnet

De 3 organisationer har i brev af 16. juni 2006 bl.a.

klaget over Arbejdstilsynets afgørelse:

”

Ved brev af 1. juni 2006 har Arbejdstilsynet truffet

afgørelse i ansøgning fra henholdsvis Y og X samt Z og X af 10. april og 11.

april 2006 om dispensation fra reglerne om unges arbejde, jf. bilag 1 og 2.

Y, Z og X har søgt om dispensation fra reglerne om

unges arbejde, således at unge der er fyldt 15 år kan anvende en række

værktøjer i forbindelse med deltagelse i forpraktik. Værktøjer der er helt

almindelige

og nødvendige for at udføre og deltage i de daglige arbejdsopgaver i

installationsvirksomheder.

Indledningsvis skal organisationerne beklage, at det

overhovedet har været nødvendigt at søge om dispensation for reglerne om

unges

arbejde, så unge i forpraktik kan anvende en række værktøjer.

Organisationerne havde, jf. vedlagte ansøgninger af

henholdsvis 2. februar og 1. marts 2006, søgt om en generel dispensation fra

reglerne om unges arbejde, for unge mellem 15 og 18 år, der deltager i

forpraktik i installationsvirksomheder på lige fod med de arbejdsmiljøregler,

der er gældende for lærlinge.

Som afslag på en generel dispensation henviser

Arbejdstilsynet til Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994, Artikel 7,

punkt

3, hvoraf der fremgår følgende:

“For de 15-17-årige kan medlemsstaterne ved lov eller

administrative bestemmelser tillade undtagelser fra stk. 2, når de er

nødvendige for de 15-17-åriges erhvervsuddannelse, og på betingelse af,

at deres sikkerhed og sundhed beskyttes, fordi

arbejdet udføres under tilsyn af en kompetent person som omhandlet i Artikel

7

i direktiv 89/391/EØF, og med forbehold af, at den beskyttelse, nævnte

direktiv

giver, er sikret.”

Arbejdstilsynets finder, at der med direktivets begreb

“erhvervsuddannelse” menes en “kompetencegivende

uddannelse” og meddeler på

denne baggrund afslag på en generel dispensation fra reglerne om unges

arbejde,

for unge der deltager i forpraktik.

Organisationerne finder, at Arbejdstilsynets fortolkning

af direktivets begreb “erhvervsuddannelse” er uacceptabelt snævert,

ikke

begrundes og at fortolkningen lægger unødige hindringer i vejen for

arbejdsmarkedets parters bestræbelser på at etablere ordninger og muligheder

for unge, med henblik på at de kan kvalificere sig til efterfølgende at kunne

indgå en egentlig uddannelsesaftale.

Forpraktik er for unge under 18 år, som i op til 6

måneder kan ansættes på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Aftalen kan

opsiges

af begge parter med kort varsel. Målet er, at der indgås en egentlig

uddannelsesaftale ved forpraktikkens udløb, og der kan i så fald gives merit

på

en måned, såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i virksomheden har

været minimum 25 timer.

Formålet med forpraktik er at give unge, som er usikre

på valg af erhvervskarriere, en mulighed for at snuse til branchen inden de

indgår en uddannelsesaftale af 3-4 års varighed. Forpraktik er også en

mulighed

for unge, der ikke helt har kvalifikationerne i orden til at påbegynde en

erhvervsuddannelse eller har mulighed for at indgå en uddannelsesaftale, da

der

gives mulighed for at arbejde på virksomheden kombineret med f.eks. sproglig

og

faglig opkvalificering.

Fra organisationernes side har det været et ønske med

forpraktikaftalerne at tage ansvar og udmønte de politiske beslutninger om at

etablere mulighed for forpraktik-/traineeordninger m.v. forud for egentlige

uddannelsesaftaler.

Forpraktikken kan kun indgås med virksomheder, der af

det faglige udvalg er godkendt til at have lærlinge og unge under 18 år, og

de

unge er omfattet af lærlingebestemmelserne i overenskomsterne mellem

henholdsvis Y og X samt Z og X, jf. vedlagte aftaler af 18. januar og 30.

januar 2006 mellem organisationerne.

Ved indgåelse af forpraktikaftaler er der således på

den ene side tale om unge, som alternativt (principielt) kunne have indgået

en

uddannelsesaftale. På den anden side er der tale om virksomheder, der er vant

til at have unge og lærlinge ansat på virksomhederne og som kender det

ansvar,

der følger med oplæring og instruktion i forhold til arbejdsmiljø og tilsyn

med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Ligesom

målet er en uddannelsesaftale.

Arbejdstilsynets fortolkning af direktivets begreb

“erhvervsuddannelse” til kompetencegivende uddannelse er svært

angribelig, når

det ikke begrundes, men det er organisationernes opfattelse, at den snævre

fortolkning, der lægges til grund ikke tjener noget formål - tværtimod - og

der

er ikke grund til bekymring om de unges sikkerhed, da de arbejder under

regulerede

forhold og i virksomheder, der er vant til at have lærlinge og er underlagt

samme krav om arbejdsmiljø- og sikkerhedsinstruktion som lærlinge i øvrigt.

At den generelle dispensation ikke kunne gives er

derfor helt uforståelig.

Og det skal understreges, at organisationerne på den

baggrund har set sig nødsaget til at søge dispensation fra reglerne om unges

arbejde for særlige værktøjer og arbejdsprocesser - ellers kunne

forpraktikaftalerne ikke bringes i anvendelse.

”

4. Arbejdstilsynets

udtalelse

Arbejdstilsynet har den 4. juli 2006 anført følgende:

”

Arbejdstilsynet har modtaget vedlagte klage fra X, Y og

Z over Arbejdstilsynets afgørelse af 1. juni 2006 om afslag på dispensation

fra

reglerne om unges arbejde.

Klagens indhold

Klagen falder i to afsnit:

1. Organisationerne klager indledningsvis over, at det

overhovedet er nødvendigt at søge dispensation til specificerede maskiner og

arbejdsprocesser, idet organisationerne finder, at Arbejdstilsynets

fortolkning

af ovennævnte direktiv er for snæver.

Organisationerne henviser til, at Arbejdstilsynet

fortolker direktivets ordlyd om erhvervsuddannelse som

erhvervskompetencegivende uddannelse, at Arbejdstilsynet ikke begrunder

fortolkningen og at fortolkningen lægger hindringer i vejen for at etablere

ordninger

for unge, så de kan kvalificere sig til efterfølgende at indgå en egentlig

uddannelsesaftale.

Organisationerne finder derfor, at afslaget på en

generel dispensation er helt uforståelig.

Arbejdstilsynets

vurdering

For så vidt angår 1. del af klagen finder

Arbejdstilsynet, at organisationerne burde have fremført dette i tilknytning

til afgørelsen om dette af 27. marts 2006 i form af klage over dén afgørelse.

Arbejdstilsynet skal dog knytte en kommentar til denne

del af klagen:

Undtagelsen fra en række forbud i bekendtgørelse om

unges arbejde (og det bagved liggende direktiv) skyldes hensynet til, at det

ikke er muligt at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse uden at

kunne anvende en række farlige værktøjer, stoffer og materialer eller

arbejdsprocesser,

der indgår som et nødvendigt led i den pågældende uddannelse.

Arbejdstilsynet har derfor implementeret bestemmelsen

som § 10 stk. 1 i bekendtgørelse om unges arbejde. Bestemmelsen går populært

under betegnelsen ”lærlingebestemmelsen ”.

Arbejdstilsynet kan oplyse, at muligheden for at indgå

aftaler om forpraktik/trainee-ordning blev til i 2005 i et samarbejde mellem

Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration samt Beskæftigelsesministeriet, repræsenteret af

Arbejdstilsynet.

I den forbindelse blev Arbejdstilsynets fortolkning

ikke anfægtet, og ministerierne var enige om, at forpraktik/trainee-ordninger

ville kræve dispensation fra Arbejdstilsynets side, idet der ikke var tale om

erhvervskompetencegivende uddannelser, reguleret ved lov eller i henhold til

lov.

Arbejdstilsynet kan endelig oplyse, at forpraktik-

eller trainee-ordninger ikke indgår i Undervisningsministeriets fortegnelse

over de erhvervskompetencegivende uddannelser.

Da klagefristen for så vidt angår afgørelsen af 27.

marts 2006 for længst er overskredet, finder Arbejdstilsynet, at klagen ikke

bør realitetbehandles.

”

5. Nyt efter

klagen

Arbejdsmiljøklagenævnet har modtaget følgende brev af

25. juli 2006 fra X, Y og Z:

”Ved brev af 11. juli 2006 har Arbejdsmiljøklagenævnet

fremsendt Arbejdstilsynets bemærkninger til Y og Z og Xs klage over

Arbejdstilsynets afgørelse af 1. juni 2006 om dispensation fra reglerne om

unges arbejde med:

For Y-området

–

Rillefræser

–

Vinkelsliber

–

Søm og boltepistoler

–

Fører eller operatør

at mobile personløftere og arbejdsplatforme, og arbejde fra disse, hvis det

kræver

brug at faldsikringsudstyr

–

Brug af vibrerende

håndværktøj med et vibrationsniveau over 130 db længere end 30 minutter pr.

dag.

For Z-området

–

Slagboremaskine i mere

end 30 minutter om dagen

–

Vinkelsliber

Y, Z og X har søgt om dispensation fra reglerne om

unges arbejde, således at unge der er fyldt 15 år kan anvende en række

værktøjer i forbindelse med deltagelse i forpraktik. Værktøjer der er helt

almindelige

og nødvendige for at udføre og deltage i de daglige arbejdsopgaver i

installationsvirksomheder.

Organisationerne fandt det nødvendigt, at søge

dispensation fra reglerne om unges arbejde for særlige værktøjer, efter at

Arbejdstilsynet ved brev af 27. marts 2006 havde givet afslag på

organisationernes

ansøgninger om en generel dispensation fra reglerne om unges arbejde.

Dette af hensyn til at organisationerne kunne kommer i

gang med at reklamere for ordningen overfor virksomhederne,

vejledersystemerne

og ikke mindst de unge, der forlod folkeskolen med udgangen af juni måned.

Organisationerne fandt således ikke, at man havde anden mulighed end at søge

en

dispensation for særlige værktøjer, så vi kunne komme i gang med

forpraktikken

til glæde for en masse unge mennesker og fagets virksomheder. Samtidig

tilskynder Undervisningsministeriet organisationerne til at levere ordninger

af

denne karakter, så regeringens mål om at flere skal gennemføre en

ungdomsuddannelse kan realiseres.

Men organisationerne finder fortsat jf. klagen af 16.

juni 2006, at Arbejdstilsynets afslag på den generelle ansøgning om

dispensation fra reglerne om unges arbejde, er forkert da forpraktikanter

principielt

bør omfattes af samme arbejdsmiljøregler som lærlinge jf. at de arbejder

under

regulerede forhold og i virksomheder der er vant til at have lærlinge og er

underlagt samme krav om arbejdsmiljø- og sikkerhedsinstruktion som lærlinge i

øvrigt.

Organisationerne skal på den baggrund fastholde klagen

over Arbejdstilsynets afgørelse af 27. marts 2006.

For så vidt angår konkrete kommentarer til

Arbejdstilsynets udtalelse af 4. juli 2006 skal følgende bemærkes:

Arbejdstilsynet forholder sig ikke til

organisationernes generelle indvendinger mod at give afslag til ovennævnte

værktøjer - nemlig for det første, at der er tale om værktøjer, som lærlinge

med en uddannelsesaftale anvender i de daglige arbejdsopgaver i

virksomhederne.

Forpraktikanter kan ikke anvende disse, jf. Arbejdstilsynets afgørelse, ikke

fordi de er yngre eller andet men blot fordi de ikke er i gang med en

“kompetencegivende erhvervsuddannelse”.

For det andet ”kan forpraktikanter ikke anvende disse

værktøjer, trods det at de er ansat på en virksomhed, der er vant til at have

lærlinge og ungarbejdere, og har pligt til at instruere den pågældende i brug

af værktøjet og i sikker anvendelse at værktøjet samt er under opsyn af en

voksen, erfaren og faglært person. Værktøjet bliver således anvendt under

trygge rammer”.

Uanset diskussionen om ovennævnte værktøjers eventuelle

farlighed, er der således tale om unge mennesker - lærlinge og

forpraktikanter

- der har samme alder, arbejdsvilkår og er underlagt samme

sikkerhedsinstruktion og hvor målet med forpraktik er at den unge påbegynder

en

kompetencegivende uddannelse.

”

Arbejdstilsynet har den 7. september 2006 sendt

følgende til Arbejdsmiljøklagenævnet:

”Udtalelse i

klage over afgørelse om, at forpraktikanter ikke kan sidestilles med lærlinge

Arbejdstilsynet har fra Arbejdsmiljøklagenævnet

modtaget klage fra X, Z samt Y over Arbejdstilsynets afgørelse af 27. marts

om,

at forpraktikanter ikke kan sidestilles med lærlinge.

Sagens indhold

X og Y ansøgte den 2. februar 2006 om dispensation fra

reglerne om unges arbejde. En nogenlunde tilsvarende ansøgning kom fra X og Z

dateret 1. marts 2006.

Organisationerne henviste til deres indgåede aftaler om

forpraktik, efter hvilke forpraktikanterne og virksomhederne kunne se

hinanden

an og forpraktikanterne prøve faget med det formål at indgå en egentlig

uddannelsesaftale (lærlingeuddannelse).

Ved brev af 8. marts 2006 oplyste Arbejdstilsynet, at

man næppe ville være tilbøjelig til at give en sådan fuld dispensation, men

at

organisationerne i stedet kunne indsende specificeret liste over maskiner,

stoffer og materialer samt arbejdsprocesser, som man ønskede, at

forpraktikanterne måtte arbejde med.

Organisationerne og Arbejdstilsynet afholdt derefter

møde den 13. marts 2006, hvor sagen blev drøftet og synspunkterne uddybet.

Organisationerne uddybede deres argumentation ved brev

af 20. marts 2006.

Ved afgørelse af 27. marts 2006 afslog Arbejdstilsynet

at give dispensation til at sidestille forpraktikanter med lærlinge, idet

undtagelsesbestemmelsen § 10 stk. 1 kun kan bringes i anvendelse for unge i

erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret ved lov eller i

henhold

til lov.

Denne afgørelse klagede organisationerne ikke over.

Herefter fulgte korrespondance og fornyet afgørelse,

som i det hele blev tilsendt Arbejdsmiljøklagenævnet den 4. juli 2007 sammen

med organisationernes klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 1. juni 2006.

Baggrund

I 2005 nedsattes et udvalg med deltagelse af

Undervisningsministeriet, Ministeriet for flygtninge, indvandrere og

integration. Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Dansk

Arbejdsgiverforening,

Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening samt Landsorganisationen i Danmark.

Kommissoriet var blandt andet at overveje forskellige

muligheder for forpraktik og trainee-ordninger mv. forud for indgåelse af

uddannelsesaftale. Formålet var at få unge i gang med en egentlig uddannelse.

I den forbindelse blev Arbejdstilsynet af udvalget

spurgt, om det ville være muligt at sidestille ordningerne med lærlinge med

en

uddannelsesaftale, hvilket Arbejdstilsynet svarede nej til, og henviste til,

at

der for hver ordning måtte søges dispensation for det, man ønskede at

forpraktikanten/traineen måtte arbejde med. Et svar som udvalget tog til

efterretning.

Klagens indhold

Organisationerne finder, at Arbejdstilsynets afslag på

den generelle ansøgning om dispensation er forkert, da forpraktikanter

principielt bør omfattes af samme arbejdsmiljøregler som lærlinge, idet

forpraktikanterne arbejder under regulerede forhold og i virksomheder, der er

godkendt til at uddanne lærlinge, og idet forpraktikanterne får samme

arbejdsmiljø- og sikkerhedsinstruktion som lærlingene.

Organisationerne henviser videre til, at

forpraktikanter hindres i at anvende værktøjer, som lærlinge anvender, af

Arbejdstilsynets afgørelse, som begrundes med at forpraktikanter ikke er i

gang

med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Derudover kritiserer organisationerne visse dele af

Arbejdstilsynets afgørelse af l. juni 2006.

Denne del af klagen vil Arbejdstilsynet ikke forholde

sig yderligere til, men skal dog bemærke, at udgangspunktet er et forbud mod

en

række maskiner, og at organisationerne ikke har et retskrav på at få

dispensation fra disse forbud, uagtet hvad de selv måtte mene om visse

maskiners farlighed, idet bekendtgørelsens formål er beskyttelse af unge.

Arbejdstilsynets

vurdering

Organisationernes klage er reelt en klage over

Arbejdstilsynets implementering af direktivet om beskyttelse af unge på

arbejdspladsen.

Direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af

unge på arbejdspladsen er implementeret i dansk arbejdsmiljølovgivning,

seneste

udgave er bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde.

I bekendtgørelsens kapitel 3 er der en række forbud,

udmøntet i bilag til bekendtgørelsen, som unge under 18 år ikke må udføre.

§ 10 stk. fritager unge fra nogle af disse forbud, hvis

arbejdet udføres af unge, som er fyldt 15 år, og som indgår som et nødvendigt

led i en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret ved lov eller

i

henhold til lov. Bestemmelsen kaldes populært lærlingebestemmelsen.

Bestemmelsens

rationale er, at en erhvervsuddannelse ikke kan gennemføres, hvis ikke

lærlingen får mulighed for at arbejde med fagets sædvanlige maskiner og

arbejdsprocesser.

De erhvervskompetencegivende uddannelser omfatter 124

lærlingeuddannelser, 3 uddannelser inden for social og sundhed samt

landmandsuddannelsen, jævnfør Undervisningsministeriet.

Forpraktikanter og trainees er ikke

erhvervskompetencegivende uddannelser, og kan dermed ikke sidestilles med

sådanne.

Dispensationsbestemmelsen i § 47 tillader fravigelser

fra kapitel 3, når forholdene gør det rimeligt og forsvarligt, og i det

omfang

det er foreneligt med direktivet om beskyttelse af unge på arbejdspladsen.

Arbejdstilsynet finder derfor, at organisationernes

ønske om forpraktikanters sidestilling med elever i erhvervskompetencegivende

uddannelser, reguleret ved lov eller i henhold til lov, ikke er foreneligt

med

direktivet og dermed Arbejdstilsynets implementering af direktivet.

Arbejdstilsynet skal i øvrigt bemærke, at arbejdsgiver-

og arbejdstagerorganisationerne deltager i de såkaldte regeludvalg, når der

udarbejdes bekendtgørelser, således også bekendtgørelse om unges arbejde.

”

Arbejdstilsynets udtalelse blev udsendt til høring i de

3 organisationer den 11. september 2006. Arbejdsmiljøklagenævnet har ikke

modtaget bemærkninger.

6. Regler

Lov om

arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

Kapitel 10

Unge under 18 år

§ 59.

Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på unges arbejde for en

arbejdsgiver, herunder også det arbejde, som er nævnt i § 2, stk. 2, nr. 1 og

2.

§ 60.

Ved beskæftigelse af unge under 18 år skal der ved arbejdets planlægning,

tilrettelæggelse og udførelse tages hensyn til den unges alder, udvikling og

helbredstilstand samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse.

Stk. 2.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om unges beskæftigelse, herunder højere

aldersgrænser

end 15 år for beskæftigelse ved visse former for arbejde,

med henblik på at sikre, at arbejdet kan

udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes

særlige

regler for unge under uddannelse.

Stk. 4.

Kapitel 14

Klageadgang

§ 81.

Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov,

jf.

dog stk. 6, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter,

at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2.

Klagen sendes

til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen, videresendes

klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.

Stk. 3.

Rettidig klage

har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse

foreligger,

eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 77,

stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2

og

3, har ikke opsættende virkning.

Stk. 4.

Når særlige

grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og

tillægge

denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.

Stk. 5.

Afgørelser

truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden

administrativ

myndighed.

Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde

Kapitel 1

Område

§ 1.

Bekendtgørelsen omfatter beskæftigelse af unge under 18 år ved arbejde for en

arbejdsgiver, jf. lov om arbejdsmiljø § 59, herunder arbejde i

arbejdsgiverens

private husholdning og arbejde i familievirksomheder, dvs. arbejde, der

udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til

husstanden.

Kapitel 3

Visse former for arbejde, som unge under 18 år ikke

må udføre

§ 10.

Arbejde, der udføres af unge, som er fyldt 15 år, og som indgår som et

nødvendigt led i en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret

ved

lov eller i henhold til lov, er undtaget fra forbudene i §§ 11, stk. 1, 12,

stk. 1, 15 og 16 i det omfang dette er nødvendigt for den konkrete

uddannelses

gennemførelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter