Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer

Ikke gældende siden 29. august 2002 LBK nr 622 af 20/07/1999LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet6. august 1999

Gældende udgave: LBK nr 1002 af 24/08/2017

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 618 afgørelser

Retsinformation 298, Arbejdsretten m.fl. 131, Domsdatabasen 93, Landsskatteretten 75, Klagenævn (Nævnenes Hus) 17, Advokatnævnet 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov

om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer

Herved bekendtgøres lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og

funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 28. juni 1996 med

de ændringer, der følger af lov nr. 340 af 2. juni 1999.

§ 1.

Ved funktionærer forstås i

denne lov følgende personer:

a) Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget ved

køb eller salg, ved kontorarbejde eller dermed ligestillet

lagerekspedition.

b) Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk

bistandsydelse af ikke-håndværks- eller -fabriksmæssig art,

og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan

sidestilles hermed.

c) Personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige

består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre

tilsyn med udførelsen af andres arbejde.

d) Personer, hvis arbejde overvejende er af den under a) og b) angivne

art.

Stk. 2.

Det er en betingelse for lovens anvendelse, at den

pågældende beskæftiges af vedkommende arbejdsgiver

gennemsnitlig mindst 15 timer ugentlig, og at han indtager en

tjenestestilling, således at han er undergivet arbejdsgiverens

instruktioner.

Stk. 3.

Denne lovs bestemmelser kommer ikke til anvendelse

på tjenestemænd - eller aspiranter til tjenestemandsstillinger -

under staten, folkeskolen, folkekirken eller kommunerne, på de af

Læs alt

sømandsloven af 7. juni 1952 omfattede funktionærer eller

på de af lov om lærligeforhold omfattede lærlinge.

Bestemmelserne i §§ 10-14 gælder dog for de af sømandsloven

omfattede funktionærer.

§ 2. Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og

funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter

forudgående varsel i overensstemmelse med nedenstående

regler.

Stk. 2.

Opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med

mindst

1) 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang

i de første 6 måneder efter ansættelsen,

2) 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds

udgang efter 6 måneders ansættelse.

Stk. 3.

Opsigelsesvarslet i stk. 2, nr. 2,

forhøjes med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår,

dog højst til 6 måneder.

Stk. 4.

Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at der er

truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og

arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder, finder reglen i

stk. 2, nr. 1, ikke anvendelse.

Stk. 5.

Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at

ansættelsen er sket på prøve, og arbejdsforholdet ikke

vedvarer ud over 3 måneder, skal opsigelse fra arbejdsgiverens side ske

med mindst 14 dages varsel.

Stk. 6.

Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1

måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, medmindre

der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter eller

på prøve, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3

måneder. Dog kan der ved skriftlig kontrakt træffes bestemmelse

om længere opsigelsesvarsel fra funktionærens side under

forudsætning af, at opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side

forlænges tilsvarende.

Stk. 7.

Opsigelse må ske så betids, at

fratræden med det for en ansættelsesperiode givne varsel kan ske

inden periodens udløb. Opsigelse i henhold til stk. 2, 3 og 6

skal være meddelt skriftligt senest den sidste i den måned, efter

hvis udløb opsigelsesvarslet begynder at løbe.

Stk. 8.

Såfremt en funktionær fortsætter i

en virksomhed, efter at den har skiftet ejer skal den tid, funktionæren

har haft ansættelse i virksomheden som funktionær før

ejerskiftet, medregnes ved beregningen af ansættelsestiden.

Stk. 9.

Såfremt der som led i arbejdsaftalen stilles

tjenestebolig til rådighed for funktionæren og dennes familie,

skal opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side være mindst 3

måneder. Funktionæren er med sin familie berettiget til mod det

aftalte vederlag - respektive vederlagsfrit - at bebo tjenesteboligen i

indtil 1 måned efter tidspunktet for sin fratræden; samme ret

tilkommer familien i tilfælde af funktionærens død. Hvor

arbejdsgiveren skønner det nødvendigt af hensyn til

virksomhedens tarv, er han dog - mod at afholde de med flytningen forbundne

udgifter - berettiget til at kræve familiens bortflytning straks.

Stk. 10.

Ovennævnte regler viger for organisationernes

varslingsbestemmelser i tilfælde af lovlig varslet

arbejdsstandsning.

§ 2 a. Såfremt en funktionær, der har

været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18

år, opsiges, skal arbejdsgiveren ved funktionærens

fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3

måneders løn.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse,

såfremt funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære

folkepension.

Stk. 3.

Hvis funktionæren ved fratrædelsen vil

oppebære en alderspension fra arbejdsgiveren, og hvis

funktionæren er indtrådt i den pågældende

pensionsordning før det fyldte 50. år, bortfalder

fratrædelsesgodtgørelsen.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse,

hvis der den 1. juli 1996 ved kollektiv overenskomst er taget stilling til

spørgsmålet om nedsættelse eller bortfald af

fratrædelsesgodtgørelsen som følge af alderspension fra

arbejdsgiveren.

Stk. 5.

Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse i tilfælde af uberettiget bortvisning.

§ 2 b. Såfremt opsigelse af en

funktionær, der er fyldt 18 år, og som har været uafbrudt

beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 1 år

før opsigelsen, ikke kan anses for rimeligt begrundet i

funktionærens eller virksomhedens forhold, skal arbejdsgiveren udrede

en godtgørelse. Denne fastsættes under hensyn til

funktionærens ansættelsestid og sagens øvrige

omstændigheder, men kan ikke overstige funktionærens løn

for en periode svarende til halvdelen af det opsigelsesvarsel, der tilkommer

den pågældende i henhold til § 2, stk. 2 og 3. Er

funktionæren ved opsigelsen fyldt 30 år, kan godtgørelsen

dog udgøre indtil 3 måneders løn.

Stk. 2.

Såfremt en funktionær ved opsigelsen har

været uafbrudt beskæftiget i den pågældende

virksomhed i mindst 10 år, kan den i stk. 1 omhandlede

godtgørelse udgøre indtil 4 måneders løn. Efter 15

års uafbrudt beskæftigelse i virksomheden kan godtgørelsen

udgøre indtil 6 måneders løn.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende

anvendelse i tilfælde af uberettiget bortvisning.

§ 3. Hvis arbejdsgiveren uberettiget nægter

at modtage funktionæren i sin tjeneste eller uberettiget bortviser ham

fra tjenesten, og funktionæren ved afbrydelsen har krav på

højst 3 måneders varsel i overensstemmelse med § 2, er

arbejdsgiveren pligtig til, såfremt almindelige erstatningsregler ikke

måtte medføre et større ansvar, at udrede en erstatning,

svarende til lønnen indtil det tidspunkt, til hvilket den ansatte den

pågældende dag lovligt kunne have været opsagt, eller -

såfremt han allerede var opsagt - til opsigelsesfristens

udløb.

Stk. 2.

Har funktionæren ved arbejdsgiverens

uberettigede afbrydelse af tjenesteforholdet krav på mere end 3

måneders varsel, bliver erstatningen at fastsætte efter de

almindelige erstatningsregler. Funktionæren har dog mindst krav

på en erstatning svarende til lønnen indtil fratræden med

3 måneders varsel i overensstemmelse med § 2.

Stk. 3.

For så vidt funktionæren er ansat for et

bestemt tidsrum af 3 måneder eller derunder, gælder tilsvarende

bestemmelser som i stk. 1. Er funktionæren ansat for et bestemt

tidsrum af over 3 måneder, og arbejdsgiveren uberettiget nægter

at modtage funktionæren eller bortviser denne på et tidspunkt, da

der er over 3 måneder tilbage af den aftalte tjenestetid, gælder

tilsvarende bestemmelser som i stk. 2.

Stk. 4.

Denne paragrafs bestemmelser kommer også til

anvendelse, når funktionæren hæver tjenesteforholdet

på grund af grov misligholdelse fra arbejdsgiverens side.

§ 4. Hvis funktionæren uberettiget undlader

at tiltræde tjenesten eller forlader denne, eller arbejdsgiveren

hæver tjenesteforholdet på grund af grov misligholdelse af

kontrakten fra funktionærens side, har arbejdsgiveren ret til

erstatning for det ham derved påførte tab. I tilfælde af

ulovlig udeblivelse eller forladen af tjenesten har arbejdsgiveren, medmindre

særlige omstændigheder foreligger, mindst krav på en

erstatning svarende til en halv måneds løn.

§ 5. Bliver funktionæren på grund af

sygdom ude af stand til at udføre sit arbejde, betragtes den heraf

følgende tjenesteforsømmelse som lovligt forfald for

funktionæren, medmindre han under tjenesteforholdets beståen har

pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller

han ved stillingens overtagelse svigagtigt har fortiet, at han led af den

pågældende sygdom.

Stk. 2.

Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte

tjenesteforhold bestemmes, at funktionæren kan opsiges med 1

måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når

funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden

følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i

ialt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar

tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens

funktionæren endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af,

at funktionæren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er

sket.

Stk. 3.

Yder arbejdsgiveren funktionæren kost og logi

som en del af lønnen, er arbejdsgiveren pligtig til under sygdom at

yde funktionæren den fornødne pleje, så længe han

forbliver i arbejdsgiverens hus.

Stk. 4.

Under sygdom af mere end 14 dages varighed har

arbejdsgiveren ret til - uden udgift for funktionæren - at kræve

nærmere oplysninger om varigheden af funktionærens sygdom gennem

funktionærens læge eller en af funktionæren valgt

specialist. Opfylder funktionæren ikke denne pligt, uden at der

foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, er arbejdsgiveren

berettiget til at hæve tjenesteforholdet uden varsel.

§ 6. En funktionærs indkaldelse til

aftjening af værnepligt, såvel civil som militær,

berettiger ikke arbejdsgiveren til at afskedige funktionæren, men

forholdet kan kun afvikles gennem opsigelse i henhold til § 2, og

funktionæren har ret til løn i overensstemmelse med

nærværende paragrafs stk. 2. Funktionæren er dog

pligtig at underrette arbejdsgiveren, så snart han modtager meddelelse

om tidspunktet for indkaldelsen, dog tidligst så lang tid forinden

indkaldelsen, at funktionæren efter reglerne i § 2, stk. 6,

kunne have opsagt tjenesteforholdet til ophør ved udgangen af den

forud for indkaldelsestidspunktet liggende måned. Undladelse heraf

berettiger arbejdsgiveren til ved den første indkaldelse at hæve

forholdet uden varsel fra indkaldelsesdagen og ved senere indkaldelser at

kræve erstatning for det tab, der er forvoldt ved undladelsen af at

give underretning.

Stk. 2.

Medens en funktionær ikke har krav på

løn under den første indkaldelse, er arbejdsgiveren under

senere indkaldelser pligtig at betale løn for den måned, i

hvilken indkaldelsen finder sted, og den derpå følgende

måned.

Stk. 3.

Efter genindkaldelse til militærtjeneste har

funktionæren ret til at genindtræde i sin stilling med

uændret anciennitet. Hvis funktionæren vil benytte sig af denne

ret, påhviler det ham samtidig med, at han giver underretning om

indkaldelsen, jf. stk. 1, at meddele arbejdsgiveren dette, og han er i

så tilfælde forpligtet til ved hjemsendelsen at genindtræde

i stillingen.

§ 7. Med henblik på arbejdsgiverens

tilrettelæggelse af arbejdet skal funktionæren senest 3

måneder før det forventede fødselstidspunkt give

oplysning om, hvornår hun påregner at begynde sin barselorlov.

Barselorloven anses dog i alle tilfælde for påbegyndt, hvis

funktionæren enten 4 uger før forventet fødsel er

uarbejdsdygtig på grund af graviditet af de grunde, der er nævnt

i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 12, stk. 2 og 3,

nr. 1 og 2, eller på dette tidspunkt eller senere bliver uarbejdsdygtig

på grund af graviditet, og hvis hun forbliver uarbejdsdygtig indtil

fødslen.

Stk. 2.

Funktionæren har ret til halv løn under

fravær på grund af graviditet og barsel fra barselorlovens

påbegyndelse, jf. stk. 1, til 14 uger efter fødslen.

Stk. 3.

Funktionæren har ret til fuld løn, hvis

hun bliver uarbejdsdygtig på grund af graviditet af de grunde, der er

nævnt i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 12,

stk. 2 og 3, nr. 1 og 2, i perioden fra graviditetens indtræden

til barselorlovens påbegyndelse, jf. stk. 1. § 5,

stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Hvis arbejdsgiveren opsiger funktionæren inden

barselorlovens påbegyndelse eller i den i stk. 2 nævnte

periode, har hun ret til fuld løn i opsigelsesperioden. Hvis

funktionæren bliver afskediget i den i stk. 2 nævnte

periode, har hun ret til fuld løn fra barselorlovens

påbegyndelse.

§ 8. Dør en funktionær i

ansættelsestiden, tilkommer der funktionærens

ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem

funktionæren har forsørgelsespligt, 1, 2 eller 3 måneders

løn, når funktionæren ved dødsfaldet har haft

ansættelse i virksomheden i henholdsvis 1, 2 eller 3 år.

§ 9. Såfremt en funktionærs arbejde i

arbejdsgiverens tjeneste medfører udgifter til rejse, ophold uden for

hjemstedet o.lign., har funktionæren krav på, at alle

nødvendige udgifter hertil bæres af arbejdsgiveren, og denne er

pligtig at yde funktionæren passende forskud til afholdelse af disse

udgifter. Dette gælder også, hvor de nævnte udgifter

ifølge aftale udredes af aftalt løn eller provision, men det

stedfundne salg ikke muliggør dækning af

sædvanemæssige omkostninger.

Stk. 2.

Forskud på provision kan af arbejdsgiveren kun

kræves dækket af funktionærens løntilgodehavende

eller indtjente provision og ikke indtales som almindelig

gældsforordning.

Stk. 3.

De i §§ 2 b, 3, 5, 6, 7 og 8 omhandlede ydelser

udregnes for provisionslønnede funktionærer på grundlag af

den provisionsindtægt, som funktionæren antagelig ville have

oppebåret, såfremt han ikke var blevet hindret i sin virksomhed i

de pågældende tidsperioder.

§ 10. Funktionærerne har ret til at

organisere sig til varetagelse af deres interesser og give oplysninger til

deres organisation om deres egne løn- og arbejdsvilkår.

Stk. 2.

Ethvert personale har - uanset størrelsen - ret

til gennem sin organisation at kræve forhandling med virksomhedens

ledelse om løn- og arbejdsvilkår.

Stk. 3.

Over forhandlingerne påhviler det arbejdsgiveren

at foranledige ført en protokol, som underskrives af begge parter, og

hvoraf udskrift meddeles såvel arbejdsgiveren som

funktionærerne.

Stk. 4.

Såfremt der under forhandlingerne ikke

opnås enighed mellem parterne, eller en part unddrager sig forhandling,

har enhver af parterne ret til at foranledige forhandlingerne

videreført under medvirken af en mæglingsmand efter reglerne i

§§ 11-13.

§ 11. De i § 10 omhandlede

mæglingsmænd beskikkes for hver sag, i København og

på Frederiksberg af Arbejdsretten, i det øvrige land af

amtmanden over det amt, hvor arbejdsgiverens virksomhed har sit

hjemsted.

Stk. 2.

Henvendelse om beskikkelse af en mæglingsmand

skal fremsættes skriftligt og bilægges den i § 10,

stk. 3, omhandlede protokol samt en kort sagsfremstilling. I

tilfælde, hvor mægling ønskes, fordi en part har unddraget

sig forhandling, skal der dog alene bilægges en kort

sagsfremstilling.

§ 12. Senest 5 dage efter sin beskikkelse

indkalder mæglingsmanden parterne til forhandling og berammer tid og

sted for denne.

Stk. 2.

Det er mæglingsmandens opgave ved de under hans

forsæde stedfindende forhandlinger at søge opnået enighed

mellem parterne. For så vidt dette ikke lykkes, afgiver

mæglingsmanden til den beskikkende myndighed en rapport om

forhandlingerne. Bekræftet afskrift af rapporten skal samtidig

tilstilles parterne.

§ 13. Undladelse af at føre den i

§ 10, stk. 3, nævnte protokol samt undladelse af at give

møde for mæglingsmanden straffes med bøde, der tilfalder

statskassen.

§ 14. Mæglingsmændene oppebærer

vederlag, der fastsættes af arbejdsministeren.

Stk. 2.

De med mæglingen forbundne udgifter udredes

forskudsvis af det offentlige, men betales med halvdelen af hver af parterne

og kan inddrives ved udpantning.

§ 15. En funktionær er berettiget til uden

samtykke fra arbejdsgiveren at påtage sig hverv uden for tjenesten,

når hvervet kan røgtes uden ulempe for virksomheden.

§ 16. Efter at funktionæren har afgivet

eller modtaget opsigelse fra tjenesten, skal arbejdsgiveren - uden afkortning

i lønnen - give ham den nødvendige fritagelse fra arbejdet til

at søge anden beskæftigelse. Funktionæren skal herunder

tage tilbørligt tilsyn til arbejdsgiverens ønske om, at

arbejdssøgningen lægges på det for virksomhedens arbejde

gunstigst mulige tidspunkt.

§ 17. Funktionæren har til enhver tid ret

til af arbejdsgiveren skriftligt at få bekræftet, i hvilket

tidsrum tjenesteforholdet har varet, med hvilket arbejde funktionæren i

hovedsagen har været beskæftiget, hvilken løn

funktionæren oppebærer, og - i tilfælde af opsigelse -

på begæring oplysning om årsagen til afskedigelsen.

Stk. 2.

Overtrædelse af denne bestemmelse

medfører straf af bøde, der tilfalder statskassen.

§ 17 a. Såfremt en funktionær, der

ifølge aftale eller sædvane delvis vederlægges med

tantieme, gratiale eller lignende ydelser, fratræder sin stilling i et

løbende regnskabsår, tilkommer der ham en i forhold til hans

ansættelsestid i regnskabsåret afpasset andel af den ydelse, han

ville have fået udbetalt, dersom han havde været ansat i

virksomheden ved regnskabsårets afslutning eller på det

tidspunkt, ydelserne i øvrigt udbetales.

§ 18. Har en funktionær forpligtet sig til,

at vedkommende af konkurrencehensyn ikke må drive forretning eller

anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan,

finder aftalelovens §§ 36 og 38 anvendelse. Den i 1. pkt. nævnte

forpligtelse kan kun gyldigt indgås af en funktionær, der

indtager en særlig betroet stilling, eller som indgår aftale med

sin arbejdsgiver om udnyttelsesretten til en af funktionæren gjort

opfindelse. Forpligtelsen kan gyldigt kun indgås, hvis

funktionæren modtager en kompensation for den periode, forpligtelsen

gælder, og hvis forpligtelsen og kravet på kompensation

fremgår af en skriftlig kontrakt. Kompensationen skal pr. måned

udgøre mindst 50 pct. af lønnen på

fratrædelsestidspunktet. Kompensation udbetales for de første 3

måneder som et engangsbeløb ved fratrædelsen og derefter

månedsvis i den resterende del af den periode, forpligtelsen

gælder. Hvis funktionæren modtager løn i en

opsigelsesperiode efter den faktiske fratræden, regnes

fratrædelsen fra opsigelsesperiodens udløb. Retten til

kompensation bortfalder, hvis arbejdsgiveren berettiget har bortvist

funktionæren.

Stk. 2.

En arbejdsgiver kan opsige en aftale som nævnt i

stk. 1. Dette skal ske med 1 måneds varsel til udløbet af

en måned. Funktionæren har dog krav på det i stk. 1,

5. pkt., nævnte engangsbeløb ved fratrædelsen på

betingelse af, at fratrædelsen sker inden 6 måneder efter, at

arbejdsgiveren har opsagt aftalen, og fratrædelsen skyldes grunde, der

ville have gjort arbejdsgiveren berettiget til at gøre aftalen

gældende.

Stk. 3.

Såfremt funktionæren får andet

passende arbejde, kan lønnen fra dette arbejde modregnes i

funktionærens krav på kompensation efter stk. 1 for tiden

efter ansættelsen. Det gælder dog ikke det i stk. 1, 5.

pkt., og stk. 2, 3. pkt., nævnte engangsbeløb. Ved passende

arbejde forstås arbejde inden for funktionærens faglige

område, som funktionæren er uddannet inden for eller har haft

beskæftigelse inden for.

Stk. 4.

Hvis funktionæren har været

beskæftiget i 3 måneder eller derunder hos sin arbejdsgiver, kan

en aftale efter stk. 1 ikke gøres gældende, og der skal

ikke betales kompensation efter stk. 1. Hvis funktionæren har

været beskæftiget i mere end 3 måneder, men højst 6

måneder hos arbejdsgiveren, kan aftalen ikke gøres

gældende i længere end 6 måneder efter

fratrædelsen.

Stk. 5.

Stk. 1, 3-7. pkt., og stk. 2-4 finder ikke

anvendelse, hvis der ved kollektiv overenskomst indgået den 15. juni

1999 eller senere er fastsat regler om indholdet af og vilkår for

indgåelse af de aftaler, der er nævnt i stk. 1.

§ 18 a. En forpligtelse for funktionæren til

efter fratrædelsen ikke at tage ansættelse hos eller direkte

eller indirekte at have erhvervsmæssig kontakt med sin tidligere

arbejdsgivers kunder og andre forretningsmæssige forbindelser kan kun

gøres gældende, hvis der har været en

forretningsmæssig forbindelse med den pågældende kunde m.v.

inden for de seneste 18 måneder før opsigelsestidspunktet.

Forpligtelsen gælder endvidere kun i forhold til kunder m.v., som

funktionæren selv har haft erhvervsmæssig kontakt med hos sin

tidligere arbejdsgiver, og i forhold til øvrige kunder m.v., som

arbejdsgiveren ved særskilt, skriftlig meddelelse inden opsigelsen har

ladet været omfattet af forpligtelsen. I øvrigt finder

aftalelovens § 36 anvendelse.

Stk. 2.

En forpligtelse efter stk. 1 kan kun gyldigt

indgås, hvis funktionæren modtager en kompensation for den

periode, forpligtelsen gælder, og hvis forpligtelsen og kravet på

kompensation fremgår af en skriftlig kontrakt. Kompensationen skal pr.

måned udgøre mindst 50 pct. af lønnen på

fratrædelsestidspunktet og skal udbetales månedsvis i den

periode, forpligtelsen gælder. Hvis funktionæren modtager

kompensation i medfør af § 18, bortfalder retten til kompensation

efter denne bestemmelse. Hvis funktionæren modtager løn i en

opsigelsesperiode efter den faktiske fratræden, regnes

fratrædelsen fra opsigelsesperiodens udløb. Retten til

kompensation bortfalder, hvis arbejdsgiveren berettiget har bortvist

funktionæren.

Stk. 3.

Såfremt funktionæren får andet

passende arbejde, kan lønnen fra dette arbejde modregnes i

funktionærens krav på kompensation efter stk. 2 for tiden

efter ansættelsen.

Stk. 4.

Hvis funktionæren har været

beskæftiget i 3 måneder eller derunder hos sin arbejdsgiver, kan

en aftale efter stk. 1 ikke gøres gældende, og der skal

ikke betales kompensation efter stk. 2. Hvis funktionæren har

været beskæftiget i mere end 3 måneder, men højst 6

måneder hos arbejdsgiveren, kan aftalen ikke gøres

gældende i længere tid end 6 måneder efter

fratrædelsen.

Stk. 5.

En arbejdsgiver kan opsige en aftale som nævnt i

stk. 2 med en måneds varsel til udløbet af en

måned.

Stk. 6.

Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis der ved

kollektiv overenskomst indgået den 15. juni 1999 eller senere er

fastsat regler om indholdet af og vilkår for indgåelse af de

aftaler, der er nævnt i stk. 1.

§ 19. Det er forbudt ved avertering at angive, at

der søges eller foretrækkes militærfri arbejdskraft, eller

at den stillingssøgende er militærfri.

Stk. 2.

Det er forbudt ved avertering at angive, at

ansættelse er betinget af kapitalindskud, eller at en ansøger,

der kan stille kapitalindskud, foretrækkes.

Stk. 3.

Såfremt en virksomhed gennem avertering, ved

hvilken den pågældende virksomheds navn og adresse ikke er

nævnt, søger personale, skal det af annoncen tydeligt

fremgå, hvilken foruddannelse og øvrige kvalifikationer

ansøgere skal være i besiddelse af, samt mindstelønnen

for det pågældende arbejde.

Stk. 4.

Såfremt der som forudsætning for

tiltrædelse af en stilling kræves indbetalt kontant depositum,

skal virksomhedens navn og adresse nævnes i annoncen.

Stk. 5.

Overtrædelse af disse bestemmelser

medfører straf af bøde, der tilfalder statskassen.

§ 20. Såfremt en funktionær skal

stille penge eller andre værdier som sikkerhed, skal det som sikkerhed

stillede indsættes eller deponeres i et pengeinstitut og må kun

kunne hæves ved arbejdsgiverens og funktionærens

underskrift.

Stk. 2.

Overtrædelse af denne bestemmelse

medfører straf af bøde, der tilfalder statskassen.

§ 21. De i denne lov indeholdte bestemmelser kan

ikke ved aftale mellem parterne fraviges til ugunst for funktionæren,

jf. dog § 18, stk. 5, og § 18 a, stk. 6.

Stk. 2.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler,

hvorefter bestemmelserne i §§ 2, 5 og 7, stk. 2, kan fraviges i

særlige tilfælde, såfremt hensyn til funktionæren

taler herfor.

§ 22. Denne lov, der ikke gælder for

Færøerne, træder i kraft straks, . . . (her udelades

overgangsbestemmelser).

Stk. 2.

Fra lovens ikrafttræden ophæves lov nr.

168 af 13. april 1938 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og

funktionærer i private erhvervsvirksomheder.

Stk. 3.

Ved kgl. anordning kan loven sættes i kraft for

Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske

forhold tilsiger.

Lov nr. 77 af 20. marts 1964 om ændringer i lov om

retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer indeholder i

§ 2 følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1964.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse

på forskud på provision, der er ydet før lovens

ikrafttræden.

Lov nr. 224 af 19. maj 1971 om ændring af lov om

retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer indeholder i

§ 2 følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1971.

Lov nr. 313 af 10. juni 1976 om ændring af

forskellige lovbestemmelser med 20 års aldersgrænser m.v.

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 14

Loven træder i kraft den 1. november 1976.

§ 15

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ændringerne i §§ 1-4, 6, 8 og 10 kan ved kgl. anordning

sættes i kraft for Færøerne, og ændringerne i

§§ 4-11 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for

Grønland.

Lov nr. 162 af 12. april 1978 om ændring af

forskellige lovbestemmelser vedrørende ligebehandling af mænd og

kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juli 1978.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ændringerne i §§ 1, 3 og 4 kan ved kgl. anordning sættes i

kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige

grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 287 af 24. april 1996 om ændring af lov om

retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer

(Fratrædelsesgodtgørelser) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 340 af 2. juni 1999 om ændring af lov om

retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (fuld løn til

gravide funktionærer under sygdom, konkurrence- og kundeklausuler)

inderholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

§ 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.1)

Stk. 2.

§ 1, nr. 2, 3 og 4, træder i kraft den 15.

juni 1999 og har virkning for forpligtelser, der indgås den 15. juni

1999 eller senere.

§ 3

§§ 18 og 18 a i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og

funktionærer som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, tages op

til revision senest den 1. juni 2001.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Arbejdsministeriet, den 20. juli

1999

Ove Hygum

/E. Edelberg

Officielle noter

1) Lov nr. 340 af

2. juni 1999 blev bekendtgjort i Lovtidende den 3. juni 1999.

Lignende dokumenter