Bekendtgørelse af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer
Gældende udgave: LBK nr 1002 af 24/08/2017
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 618 afgørelser
Retsinformation 298, Arbejdsretten m.fl. 131, Domsdatabasen 93, Landsskatteretten 75, Klagenævn (Nævnenes Hus) 17, Advokatnævnet 2
- § 2 a 229
- § 2 b 164
- § 2 119
- § 3 94
- § 5 63
- § 17 a 53
- § 1 31
- § 4 22
- § 8 10
- § 21 10
- § 9 8
- § 7 5
- § 10 4
- § 18 4
- § 15 3
De nyeste afgørelser
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - ej medhold Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - medhold Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - religion og tro - etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - genoptagelse - afvisning Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse - kommuner - ej medhold Retsinformation · 1. oktober 2026
- Kendelse af 23. september 2026 i FV2025-917 Arbejdsretten m.fl. · 23. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - afskedigelse - chikane - ej medhold Retsinformation · 18. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - religion og tro - etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - genoptagelse - kompetence - afvisning Retsinformation · 18. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - handicap - afskedigelse - arbejdsvilkår - kompetence - afvisning Retsinformation · 18. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn – alder - etnisk oprindelse, hudfarve og race - social oprindelse - chikane - ligeløn - repressalier - ej medhold Retsinformation · 18. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om politisk anskuelse - afskedigelse - kompetence - ej medhold Retsinformation · 17. september 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov
om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer
Herved bekendtgøres lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og
funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 28. juni 1996 med
de ændringer, der følger af lov nr. 340 af 2. juni 1999.
§ 1.
Ved funktionærer forstås i
denne lov følgende personer:
a) Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget ved
køb eller salg, ved kontorarbejde eller dermed ligestillet
lagerekspedition.
b) Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk
bistandsydelse af ikke-håndværks- eller -fabriksmæssig art,
og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan
sidestilles hermed.
c) Personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige
består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre
tilsyn med udførelsen af andres arbejde.
d) Personer, hvis arbejde overvejende er af den under a) og b) angivne
art.
Stk. 2.
Det er en betingelse for lovens anvendelse, at den
pågældende beskæftiges af vedkommende arbejdsgiver
gennemsnitlig mindst 15 timer ugentlig, og at han indtager en
tjenestestilling, således at han er undergivet arbejdsgiverens
instruktioner.
Stk. 3.
Denne lovs bestemmelser kommer ikke til anvendelse
på tjenestemænd - eller aspiranter til tjenestemandsstillinger -
under staten, folkeskolen, folkekirken eller kommunerne, på de af
Læs alt
sømandsloven af 7. juni 1952 omfattede funktionærer eller
på de af lov om lærligeforhold omfattede lærlinge.
Bestemmelserne i §§ 10-14 gælder dog for de af sømandsloven
omfattede funktionærer.
§ 2. Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og
funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter
forudgående varsel i overensstemmelse med nedenstående
regler.
Stk. 2.
Opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med
mindst
1) 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang
i de første 6 måneder efter ansættelsen,
2) 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds
udgang efter 6 måneders ansættelse.
Stk. 3.
Opsigelsesvarslet i stk. 2, nr. 2,
forhøjes med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår,
dog højst til 6 måneder.
Stk. 4.
Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at der er
truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og
arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder, finder reglen i
stk. 2, nr. 1, ikke anvendelse.
Stk. 5.
Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at
ansættelsen er sket på prøve, og arbejdsforholdet ikke
vedvarer ud over 3 måneder, skal opsigelse fra arbejdsgiverens side ske
med mindst 14 dages varsel.
Stk. 6.
Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1
måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, medmindre
der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter eller
på prøve, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3
måneder. Dog kan der ved skriftlig kontrakt træffes bestemmelse
om længere opsigelsesvarsel fra funktionærens side under
forudsætning af, at opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side
forlænges tilsvarende.
Stk. 7.
Opsigelse må ske så betids, at
fratræden med det for en ansættelsesperiode givne varsel kan ske
inden periodens udløb. Opsigelse i henhold til stk. 2, 3 og 6
skal være meddelt skriftligt senest den sidste i den måned, efter
hvis udløb opsigelsesvarslet begynder at løbe.
Stk. 8.
Såfremt en funktionær fortsætter i
en virksomhed, efter at den har skiftet ejer skal den tid, funktionæren
har haft ansættelse i virksomheden som funktionær før
ejerskiftet, medregnes ved beregningen af ansættelsestiden.
Stk. 9.
Såfremt der som led i arbejdsaftalen stilles
tjenestebolig til rådighed for funktionæren og dennes familie,
skal opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side være mindst 3
måneder. Funktionæren er med sin familie berettiget til mod det
aftalte vederlag - respektive vederlagsfrit - at bebo tjenesteboligen i
indtil 1 måned efter tidspunktet for sin fratræden; samme ret
tilkommer familien i tilfælde af funktionærens død. Hvor
arbejdsgiveren skønner det nødvendigt af hensyn til
virksomhedens tarv, er han dog - mod at afholde de med flytningen forbundne
udgifter - berettiget til at kræve familiens bortflytning straks.
Stk. 10.
Ovennævnte regler viger for organisationernes
varslingsbestemmelser i tilfælde af lovlig varslet
arbejdsstandsning.
§ 2 a. Såfremt en funktionær, der har
været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18
år, opsiges, skal arbejdsgiveren ved funktionærens
fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3
måneders løn.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse,
såfremt funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære
folkepension.
Stk. 3.
Hvis funktionæren ved fratrædelsen vil
oppebære en alderspension fra arbejdsgiveren, og hvis
funktionæren er indtrådt i den pågældende
pensionsordning før det fyldte 50. år, bortfalder
fratrædelsesgodtgørelsen.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse,
hvis der den 1. juli 1996 ved kollektiv overenskomst er taget stilling til
spørgsmålet om nedsættelse eller bortfald af
fratrædelsesgodtgørelsen som følge af alderspension fra
arbejdsgiveren.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse i tilfælde af uberettiget bortvisning.
§ 2 b. Såfremt opsigelse af en
funktionær, der er fyldt 18 år, og som har været uafbrudt
beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 1 år
før opsigelsen, ikke kan anses for rimeligt begrundet i
funktionærens eller virksomhedens forhold, skal arbejdsgiveren udrede
en godtgørelse. Denne fastsættes under hensyn til
funktionærens ansættelsestid og sagens øvrige
omstændigheder, men kan ikke overstige funktionærens løn
for en periode svarende til halvdelen af det opsigelsesvarsel, der tilkommer
den pågældende i henhold til § 2, stk. 2 og 3. Er
funktionæren ved opsigelsen fyldt 30 år, kan godtgørelsen
dog udgøre indtil 3 måneders løn.
Stk. 2.
Såfremt en funktionær ved opsigelsen har
været uafbrudt beskæftiget i den pågældende
virksomhed i mindst 10 år, kan den i stk. 1 omhandlede
godtgørelse udgøre indtil 4 måneders løn. Efter 15
års uafbrudt beskæftigelse i virksomheden kan godtgørelsen
udgøre indtil 6 måneders løn.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse i tilfælde af uberettiget bortvisning.
§ 3. Hvis arbejdsgiveren uberettiget nægter
at modtage funktionæren i sin tjeneste eller uberettiget bortviser ham
fra tjenesten, og funktionæren ved afbrydelsen har krav på
højst 3 måneders varsel i overensstemmelse med § 2, er
arbejdsgiveren pligtig til, såfremt almindelige erstatningsregler ikke
måtte medføre et større ansvar, at udrede en erstatning,
svarende til lønnen indtil det tidspunkt, til hvilket den ansatte den
pågældende dag lovligt kunne have været opsagt, eller -
såfremt han allerede var opsagt - til opsigelsesfristens
udløb.
Stk. 2.
Har funktionæren ved arbejdsgiverens
uberettigede afbrydelse af tjenesteforholdet krav på mere end 3
måneders varsel, bliver erstatningen at fastsætte efter de
almindelige erstatningsregler. Funktionæren har dog mindst krav
på en erstatning svarende til lønnen indtil fratræden med
3 måneders varsel i overensstemmelse med § 2.
Stk. 3.
For så vidt funktionæren er ansat for et
bestemt tidsrum af 3 måneder eller derunder, gælder tilsvarende
bestemmelser som i stk. 1. Er funktionæren ansat for et bestemt
tidsrum af over 3 måneder, og arbejdsgiveren uberettiget nægter
at modtage funktionæren eller bortviser denne på et tidspunkt, da
der er over 3 måneder tilbage af den aftalte tjenestetid, gælder
tilsvarende bestemmelser som i stk. 2.
Stk. 4.
Denne paragrafs bestemmelser kommer også til
anvendelse, når funktionæren hæver tjenesteforholdet
på grund af grov misligholdelse fra arbejdsgiverens side.
§ 4. Hvis funktionæren uberettiget undlader
at tiltræde tjenesten eller forlader denne, eller arbejdsgiveren
hæver tjenesteforholdet på grund af grov misligholdelse af
kontrakten fra funktionærens side, har arbejdsgiveren ret til
erstatning for det ham derved påførte tab. I tilfælde af
ulovlig udeblivelse eller forladen af tjenesten har arbejdsgiveren, medmindre
særlige omstændigheder foreligger, mindst krav på en
erstatning svarende til en halv måneds løn.
§ 5. Bliver funktionæren på grund af
sygdom ude af stand til at udføre sit arbejde, betragtes den heraf
følgende tjenesteforsømmelse som lovligt forfald for
funktionæren, medmindre han under tjenesteforholdets beståen har
pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller
han ved stillingens overtagelse svigagtigt har fortiet, at han led af den
pågældende sygdom.
Stk. 2.
Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte
tjenesteforhold bestemmes, at funktionæren kan opsiges med 1
måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når
funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden
følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i
ialt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar
tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens
funktionæren endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af,
at funktionæren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er
sket.
Stk. 3.
Yder arbejdsgiveren funktionæren kost og logi
som en del af lønnen, er arbejdsgiveren pligtig til under sygdom at
yde funktionæren den fornødne pleje, så længe han
forbliver i arbejdsgiverens hus.
Stk. 4.
Under sygdom af mere end 14 dages varighed har
arbejdsgiveren ret til - uden udgift for funktionæren - at kræve
nærmere oplysninger om varigheden af funktionærens sygdom gennem
funktionærens læge eller en af funktionæren valgt
specialist. Opfylder funktionæren ikke denne pligt, uden at der
foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, er arbejdsgiveren
berettiget til at hæve tjenesteforholdet uden varsel.
§ 6. En funktionærs indkaldelse til
aftjening af værnepligt, såvel civil som militær,
berettiger ikke arbejdsgiveren til at afskedige funktionæren, men
forholdet kan kun afvikles gennem opsigelse i henhold til § 2, og
funktionæren har ret til løn i overensstemmelse med
nærværende paragrafs stk. 2. Funktionæren er dog
pligtig at underrette arbejdsgiveren, så snart han modtager meddelelse
om tidspunktet for indkaldelsen, dog tidligst så lang tid forinden
indkaldelsen, at funktionæren efter reglerne i § 2, stk. 6,
kunne have opsagt tjenesteforholdet til ophør ved udgangen af den
forud for indkaldelsestidspunktet liggende måned. Undladelse heraf
berettiger arbejdsgiveren til ved den første indkaldelse at hæve
forholdet uden varsel fra indkaldelsesdagen og ved senere indkaldelser at
kræve erstatning for det tab, der er forvoldt ved undladelsen af at
give underretning.
Stk. 2.
Medens en funktionær ikke har krav på
løn under den første indkaldelse, er arbejdsgiveren under
senere indkaldelser pligtig at betale løn for den måned, i
hvilken indkaldelsen finder sted, og den derpå følgende
måned.
Stk. 3.
Efter genindkaldelse til militærtjeneste har
funktionæren ret til at genindtræde i sin stilling med
uændret anciennitet. Hvis funktionæren vil benytte sig af denne
ret, påhviler det ham samtidig med, at han giver underretning om
indkaldelsen, jf. stk. 1, at meddele arbejdsgiveren dette, og han er i
så tilfælde forpligtet til ved hjemsendelsen at genindtræde
i stillingen.
§ 7. Med henblik på arbejdsgiverens
tilrettelæggelse af arbejdet skal funktionæren senest 3
måneder før det forventede fødselstidspunkt give
oplysning om, hvornår hun påregner at begynde sin barselorlov.
Barselorloven anses dog i alle tilfælde for påbegyndt, hvis
funktionæren enten 4 uger før forventet fødsel er
uarbejdsdygtig på grund af graviditet af de grunde, der er nævnt
i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 12, stk. 2 og 3,
nr. 1 og 2, eller på dette tidspunkt eller senere bliver uarbejdsdygtig
på grund af graviditet, og hvis hun forbliver uarbejdsdygtig indtil
fødslen.
Stk. 2.
Funktionæren har ret til halv løn under
fravær på grund af graviditet og barsel fra barselorlovens
påbegyndelse, jf. stk. 1, til 14 uger efter fødslen.
Stk. 3.
Funktionæren har ret til fuld løn, hvis
hun bliver uarbejdsdygtig på grund af graviditet af de grunde, der er
nævnt i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 12,
stk. 2 og 3, nr. 1 og 2, i perioden fra graviditetens indtræden
til barselorlovens påbegyndelse, jf. stk. 1. § 5,
stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Hvis arbejdsgiveren opsiger funktionæren inden
barselorlovens påbegyndelse eller i den i stk. 2 nævnte
periode, har hun ret til fuld løn i opsigelsesperioden. Hvis
funktionæren bliver afskediget i den i stk. 2 nævnte
periode, har hun ret til fuld løn fra barselorlovens
påbegyndelse.
§ 8. Dør en funktionær i
ansættelsestiden, tilkommer der funktionærens
ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem
funktionæren har forsørgelsespligt, 1, 2 eller 3 måneders
løn, når funktionæren ved dødsfaldet har haft
ansættelse i virksomheden i henholdsvis 1, 2 eller 3 år.
§ 9. Såfremt en funktionærs arbejde i
arbejdsgiverens tjeneste medfører udgifter til rejse, ophold uden for
hjemstedet o.lign., har funktionæren krav på, at alle
nødvendige udgifter hertil bæres af arbejdsgiveren, og denne er
pligtig at yde funktionæren passende forskud til afholdelse af disse
udgifter. Dette gælder også, hvor de nævnte udgifter
ifølge aftale udredes af aftalt løn eller provision, men det
stedfundne salg ikke muliggør dækning af
sædvanemæssige omkostninger.
Stk. 2.
Forskud på provision kan af arbejdsgiveren kun
kræves dækket af funktionærens løntilgodehavende
eller indtjente provision og ikke indtales som almindelig
gældsforordning.
Stk. 3.
De i §§ 2 b, 3, 5, 6, 7 og 8 omhandlede ydelser
udregnes for provisionslønnede funktionærer på grundlag af
den provisionsindtægt, som funktionæren antagelig ville have
oppebåret, såfremt han ikke var blevet hindret i sin virksomhed i
de pågældende tidsperioder.
§ 10. Funktionærerne har ret til at
organisere sig til varetagelse af deres interesser og give oplysninger til
deres organisation om deres egne løn- og arbejdsvilkår.
Stk. 2.
Ethvert personale har - uanset størrelsen - ret
til gennem sin organisation at kræve forhandling med virksomhedens
ledelse om løn- og arbejdsvilkår.
Stk. 3.
Over forhandlingerne påhviler det arbejdsgiveren
at foranledige ført en protokol, som underskrives af begge parter, og
hvoraf udskrift meddeles såvel arbejdsgiveren som
funktionærerne.
Stk. 4.
Såfremt der under forhandlingerne ikke
opnås enighed mellem parterne, eller en part unddrager sig forhandling,
har enhver af parterne ret til at foranledige forhandlingerne
videreført under medvirken af en mæglingsmand efter reglerne i
§§ 11-13.
§ 11. De i § 10 omhandlede
mæglingsmænd beskikkes for hver sag, i København og
på Frederiksberg af Arbejdsretten, i det øvrige land af
amtmanden over det amt, hvor arbejdsgiverens virksomhed har sit
hjemsted.
Stk. 2.
Henvendelse om beskikkelse af en mæglingsmand
skal fremsættes skriftligt og bilægges den i § 10,
stk. 3, omhandlede protokol samt en kort sagsfremstilling. I
tilfælde, hvor mægling ønskes, fordi en part har unddraget
sig forhandling, skal der dog alene bilægges en kort
sagsfremstilling.
§ 12. Senest 5 dage efter sin beskikkelse
indkalder mæglingsmanden parterne til forhandling og berammer tid og
sted for denne.
Stk. 2.
Det er mæglingsmandens opgave ved de under hans
forsæde stedfindende forhandlinger at søge opnået enighed
mellem parterne. For så vidt dette ikke lykkes, afgiver
mæglingsmanden til den beskikkende myndighed en rapport om
forhandlingerne. Bekræftet afskrift af rapporten skal samtidig
tilstilles parterne.
§ 13. Undladelse af at føre den i
§ 10, stk. 3, nævnte protokol samt undladelse af at give
møde for mæglingsmanden straffes med bøde, der tilfalder
statskassen.
§ 14. Mæglingsmændene oppebærer
vederlag, der fastsættes af arbejdsministeren.
Stk. 2.
De med mæglingen forbundne udgifter udredes
forskudsvis af det offentlige, men betales med halvdelen af hver af parterne
og kan inddrives ved udpantning.
§ 15. En funktionær er berettiget til uden
samtykke fra arbejdsgiveren at påtage sig hverv uden for tjenesten,
når hvervet kan røgtes uden ulempe for virksomheden.
§ 16. Efter at funktionæren har afgivet
eller modtaget opsigelse fra tjenesten, skal arbejdsgiveren - uden afkortning
i lønnen - give ham den nødvendige fritagelse fra arbejdet til
at søge anden beskæftigelse. Funktionæren skal herunder
tage tilbørligt tilsyn til arbejdsgiverens ønske om, at
arbejdssøgningen lægges på det for virksomhedens arbejde
gunstigst mulige tidspunkt.
§ 17. Funktionæren har til enhver tid ret
til af arbejdsgiveren skriftligt at få bekræftet, i hvilket
tidsrum tjenesteforholdet har varet, med hvilket arbejde funktionæren i
hovedsagen har været beskæftiget, hvilken løn
funktionæren oppebærer, og - i tilfælde af opsigelse -
på begæring oplysning om årsagen til afskedigelsen.
Stk. 2.
Overtrædelse af denne bestemmelse
medfører straf af bøde, der tilfalder statskassen.
§ 17 a. Såfremt en funktionær, der
ifølge aftale eller sædvane delvis vederlægges med
tantieme, gratiale eller lignende ydelser, fratræder sin stilling i et
løbende regnskabsår, tilkommer der ham en i forhold til hans
ansættelsestid i regnskabsåret afpasset andel af den ydelse, han
ville have fået udbetalt, dersom han havde været ansat i
virksomheden ved regnskabsårets afslutning eller på det
tidspunkt, ydelserne i øvrigt udbetales.
§ 18. Har en funktionær forpligtet sig til,
at vedkommende af konkurrencehensyn ikke må drive forretning eller
anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan,
finder aftalelovens §§ 36 og 38 anvendelse. Den i 1. pkt. nævnte
forpligtelse kan kun gyldigt indgås af en funktionær, der
indtager en særlig betroet stilling, eller som indgår aftale med
sin arbejdsgiver om udnyttelsesretten til en af funktionæren gjort
opfindelse. Forpligtelsen kan gyldigt kun indgås, hvis
funktionæren modtager en kompensation for den periode, forpligtelsen
gælder, og hvis forpligtelsen og kravet på kompensation
fremgår af en skriftlig kontrakt. Kompensationen skal pr. måned
udgøre mindst 50 pct. af lønnen på
fratrædelsestidspunktet. Kompensation udbetales for de første 3
måneder som et engangsbeløb ved fratrædelsen og derefter
månedsvis i den resterende del af den periode, forpligtelsen
gælder. Hvis funktionæren modtager løn i en
opsigelsesperiode efter den faktiske fratræden, regnes
fratrædelsen fra opsigelsesperiodens udløb. Retten til
kompensation bortfalder, hvis arbejdsgiveren berettiget har bortvist
funktionæren.
Stk. 2.
En arbejdsgiver kan opsige en aftale som nævnt i
stk. 1. Dette skal ske med 1 måneds varsel til udløbet af
en måned. Funktionæren har dog krav på det i stk. 1,
5. pkt., nævnte engangsbeløb ved fratrædelsen på
betingelse af, at fratrædelsen sker inden 6 måneder efter, at
arbejdsgiveren har opsagt aftalen, og fratrædelsen skyldes grunde, der
ville have gjort arbejdsgiveren berettiget til at gøre aftalen
gældende.
Stk. 3.
Såfremt funktionæren får andet
passende arbejde, kan lønnen fra dette arbejde modregnes i
funktionærens krav på kompensation efter stk. 1 for tiden
efter ansættelsen. Det gælder dog ikke det i stk. 1, 5.
pkt., og stk. 2, 3. pkt., nævnte engangsbeløb. Ved passende
arbejde forstås arbejde inden for funktionærens faglige
område, som funktionæren er uddannet inden for eller har haft
beskæftigelse inden for.
Stk. 4.
Hvis funktionæren har været
beskæftiget i 3 måneder eller derunder hos sin arbejdsgiver, kan
en aftale efter stk. 1 ikke gøres gældende, og der skal
ikke betales kompensation efter stk. 1. Hvis funktionæren har
været beskæftiget i mere end 3 måneder, men højst 6
måneder hos arbejdsgiveren, kan aftalen ikke gøres
gældende i længere end 6 måneder efter
fratrædelsen.
Stk. 5.
Stk. 1, 3-7. pkt., og stk. 2-4 finder ikke
anvendelse, hvis der ved kollektiv overenskomst indgået den 15. juni
1999 eller senere er fastsat regler om indholdet af og vilkår for
indgåelse af de aftaler, der er nævnt i stk. 1.
§ 18 a. En forpligtelse for funktionæren til
efter fratrædelsen ikke at tage ansættelse hos eller direkte
eller indirekte at have erhvervsmæssig kontakt med sin tidligere
arbejdsgivers kunder og andre forretningsmæssige forbindelser kan kun
gøres gældende, hvis der har været en
forretningsmæssig forbindelse med den pågældende kunde m.v.
inden for de seneste 18 måneder før opsigelsestidspunktet.
Forpligtelsen gælder endvidere kun i forhold til kunder m.v., som
funktionæren selv har haft erhvervsmæssig kontakt med hos sin
tidligere arbejdsgiver, og i forhold til øvrige kunder m.v., som
arbejdsgiveren ved særskilt, skriftlig meddelelse inden opsigelsen har
ladet været omfattet af forpligtelsen. I øvrigt finder
aftalelovens § 36 anvendelse.
Stk. 2.
En forpligtelse efter stk. 1 kan kun gyldigt
indgås, hvis funktionæren modtager en kompensation for den
periode, forpligtelsen gælder, og hvis forpligtelsen og kravet på
kompensation fremgår af en skriftlig kontrakt. Kompensationen skal pr.
måned udgøre mindst 50 pct. af lønnen på
fratrædelsestidspunktet og skal udbetales månedsvis i den
periode, forpligtelsen gælder. Hvis funktionæren modtager
kompensation i medfør af § 18, bortfalder retten til kompensation
efter denne bestemmelse. Hvis funktionæren modtager løn i en
opsigelsesperiode efter den faktiske fratræden, regnes
fratrædelsen fra opsigelsesperiodens udløb. Retten til
kompensation bortfalder, hvis arbejdsgiveren berettiget har bortvist
funktionæren.
Stk. 3.
Såfremt funktionæren får andet
passende arbejde, kan lønnen fra dette arbejde modregnes i
funktionærens krav på kompensation efter stk. 2 for tiden
efter ansættelsen.
Stk. 4.
Hvis funktionæren har været
beskæftiget i 3 måneder eller derunder hos sin arbejdsgiver, kan
en aftale efter stk. 1 ikke gøres gældende, og der skal
ikke betales kompensation efter stk. 2. Hvis funktionæren har
været beskæftiget i mere end 3 måneder, men højst 6
måneder hos arbejdsgiveren, kan aftalen ikke gøres
gældende i længere tid end 6 måneder efter
fratrædelsen.
Stk. 5.
En arbejdsgiver kan opsige en aftale som nævnt i
stk. 2 med en måneds varsel til udløbet af en
måned.
Stk. 6.
Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis der ved
kollektiv overenskomst indgået den 15. juni 1999 eller senere er
fastsat regler om indholdet af og vilkår for indgåelse af de
aftaler, der er nævnt i stk. 1.
§ 19. Det er forbudt ved avertering at angive, at
der søges eller foretrækkes militærfri arbejdskraft, eller
at den stillingssøgende er militærfri.
Stk. 2.
Det er forbudt ved avertering at angive, at
ansættelse er betinget af kapitalindskud, eller at en ansøger,
der kan stille kapitalindskud, foretrækkes.
Stk. 3.
Såfremt en virksomhed gennem avertering, ved
hvilken den pågældende virksomheds navn og adresse ikke er
nævnt, søger personale, skal det af annoncen tydeligt
fremgå, hvilken foruddannelse og øvrige kvalifikationer
ansøgere skal være i besiddelse af, samt mindstelønnen
for det pågældende arbejde.
Stk. 4.
Såfremt der som forudsætning for
tiltrædelse af en stilling kræves indbetalt kontant depositum,
skal virksomhedens navn og adresse nævnes i annoncen.
Stk. 5.
Overtrædelse af disse bestemmelser
medfører straf af bøde, der tilfalder statskassen.
§ 20. Såfremt en funktionær skal
stille penge eller andre værdier som sikkerhed, skal det som sikkerhed
stillede indsættes eller deponeres i et pengeinstitut og må kun
kunne hæves ved arbejdsgiverens og funktionærens
underskrift.
Stk. 2.
Overtrædelse af denne bestemmelse
medfører straf af bøde, der tilfalder statskassen.
§ 21. De i denne lov indeholdte bestemmelser kan
ikke ved aftale mellem parterne fraviges til ugunst for funktionæren,
jf. dog § 18, stk. 5, og § 18 a, stk. 6.
Stk. 2.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler,
hvorefter bestemmelserne i §§ 2, 5 og 7, stk. 2, kan fraviges i
særlige tilfælde, såfremt hensyn til funktionæren
taler herfor.
§ 22. Denne lov, der ikke gælder for
Færøerne, træder i kraft straks, . . . (her udelades
overgangsbestemmelser).
Stk. 2.
Fra lovens ikrafttræden ophæves lov nr.
168 af 13. april 1938 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og
funktionærer i private erhvervsvirksomheder.
Stk. 3.
Ved kgl. anordning kan loven sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske
forhold tilsiger.
Lov nr. 77 af 20. marts 1964 om ændringer i lov om
retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer indeholder i
§ 2 følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 1964.
Stk. 2.
Bestemmelsen i § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse
på forskud på provision, der er ydet før lovens
ikrafttræden.
Lov nr. 224 af 19. maj 1971 om ændring af lov om
retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer indeholder i
§ 2 følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1971.
Lov nr. 313 af 10. juni 1976 om ændring af
forskellige lovbestemmelser med 20 års aldersgrænser m.v.
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 14
Loven træder i kraft den 1. november 1976.
§ 15
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Ændringerne i §§ 1-4, 6, 8 og 10 kan ved kgl. anordning
sættes i kraft for Færøerne, og ændringerne i
§§ 4-11 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for
Grønland.
Lov nr. 162 af 12. april 1978 om ændring af
forskellige lovbestemmelser vedrørende ligebehandling af mænd og
kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 5
Loven træder i kraft den 1. juli 1978.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Ændringerne i §§ 1, 3 og 4 kan ved kgl. anordning sættes i
kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 287 af 24. april 1996 om ændring af lov om
retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer
(Fratrædelsesgodtgørelser) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1996.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 340 af 2. juni 1999 om ændring af lov om
retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (fuld løn til
gravide funktionærer under sygdom, konkurrence- og kundeklausuler)
inderholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
§ 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.1)
Stk. 2.
§ 1, nr. 2, 3 og 4, træder i kraft den 15.
juni 1999 og har virkning for forpligtelser, der indgås den 15. juni
1999 eller senere.
§ 3
§§ 18 og 18 a i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og
funktionærer som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, tages op
til revision senest den 1. juni 2001.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Arbejdsministeriet, den 20. juli
1999
Ove Hygum
/E. Edelberg
Officielle noter
1) Lov nr. 340 af
2. juni 1999 blev bekendtgjort i Lovtidende den 3. juni 1999.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Gennemførelse af direktivet om tidsbegrænset ansættelse) Retsinformation · 27. marts 2003
- Frigørelsesattest - ukontrollabel arbejdstid -omregning Retsinformation · 1. marts 2004
- Sagsnummer 37.2017 (afsagt den 7. september 2017) (Denne sag drejer sig om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen samt om efterbetaling af pension, fritvalg og godtgørelse for mangelfuldt uddannelsesbevis) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. september 2017
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996 om ændring og ajourfoering af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og af forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemfoerelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 EU-lovgivning · 2. december 1996
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Mayras fremsat den 24. september 1980. — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien. EU-domme · 24. september 1980