Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - religion og tro - etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - genoptagelse - afvisning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - religion og tro - etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - genoptagelse - afvisning
J.nr. 26-58025
En kvinde (klager) anmodede om genoptagelse af sin sag om forskelsbehandling på grund af køn, religion og tro og etnisk oprindelse. I sagen havde klager gjort gældende, at hun var blevet udsat for chikane under sit ansættelsesforhold.
Nævnet havde ved afgørelse af 29. april 2026 vurderet, at den indgåede fratrædelsesaftale mellem parterne afskar klager fra at få behandlet sin sag af Ligebehandlingsnævnet. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen. Der forelå heller ikke i øvrigt særlige grunde til at genoptage sagen. Efter nævnets faste praksis var der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.
Nævnet afviste derfor at genoptage sagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Sagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage sagen om forskelsbehandling på grund af køn, race og etnisk oprindelse og religion eller tro.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.
Sagsfremstilling
Klager indbragte den 23. oktober 2023 en klage for Ligebehandlingsnævnet. Den 14. november 2023 trak klager sin klage, hvorfor klagen bortfaldt. Den 7. marts 2024 anmodede klager om genoptagelse af sagen.
Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af køn, race og etnisk oprindelse og religion eller tro i forbindelse med, at klager blev udsat for chikane under sit ansættelse hos indklagede.
Ligebehandlingsnævnet traf den 29. april 2026 afgørelse i sagen. Sagen blev behandlet under sagsnr. 24-28491.
Ved afgørelsen genoptog nævnet behandlingen af sagen. Nævnet vurderede, at den indgåede fratrædelsesaftale mellem parterne afskar klager fra at få behandlet sin sag af Ligebehandlingsnævnet. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Af afgørelsens sagsfremstilling fremgik følgende:
”Den 1. maj 2016 blev klager, som er kvinde, og som har en anden etnisk oprindelse end dansk og er muslim, ansat som sagsbehandler hos indklagede.
Den 7. september 2023 sendte en af klagers kollegaer følgende besked i en gruppechat, som klager var medlem af:
”…
Orv. . . som der står et sted i de hellige skrifter:
På ottende-dagen genopstod profetens hukommelse, og således blev hans tilbedere indviet i hans hidtidige færden; fra de hellige haller på [sted] til [sted]; [buslinje] var i sandhed den evige lykkes budbringer.
…”
Klager har oplyst, at hun den 11. september 2023 sendte en anmeldelse til whistleblowerordningen hos indklagede om chatbeskeden af 7. september 2023.
Den 15. september 2023 ringede klagers teamleder til klager klokken 22:31, men klager nåede ikke at tage den.
Den 27. september 2023 havde klager og klagers teamleder et statusmøde, hvoraf følgende fremgår af referatet:
”…
Vi havde en god snak om situationen i forhold til [klagers] uddannelse og hendes helbred. [Klager] ønsker ikke en udsættelse af uddannelsen (er forsøgt en gang), men at hun stopper på uddannelsen.
[Teamleder] oplyser at det er ærgerligt, grundet kompetencegab, men ingen skal blive syge af at gå på uddannelse, så derfor er det aftalt, at [Klager] stopper på sin uddannelse. [Klager] melder selv uddannelsen fra, og bekræftelsen fra uddannelsesstedet sendes på mail til [teamleder].
Læs alt
Vi har aftalt, at der nu skal mere fokus på arbejdet igen, kvaliteten (selve kvaliteten i sagerne) i opgaveløsningen har været for nedadgående den sidste måneds tid.
Vi har aftalt, at arbejdstiden skal bruges mere effektivt, dvs. at de mange lange mails (bekræftelsesmails) til [chefkonsulent] og [teamleder] skal fjernes. Dette er nævnt mange gange tidligere, bl.a. har det været forsøgt løst ved, at [klager] indkalder til korte møder, så vi undergår de mange mails frem og tilbage. Har [klager] brug for bekræftelse fremadrettet efter diverse møde, må hun skrive dem efter arbejdstiden ([klagers] eget forslag). Der er ikke ressourcer til både og afholde møder, herunder indgåelse af aftaler, og efterfølgende skrive mails/referater, som så skal bekræftes af andre.
…”
Klager har oplyst, at hun ikke har godkendt dette referat.
Indklagede har oplyst, at klager den 29. september 2023 sygemeldte sig.
Den 8. oktober 2023 sendte klager følgende mail til indklagede:
”…
Jeg, [klager], anmelder hermed en psykisk arbejdsskade.
– Jeg har fået en sygdom, der kan sættes i forbindelse med mit arbejde
Jeg skal venligst bede min arbejdsgiver om at anmelde skaden til; [link]
Det skal anmeldes til arbejdsgivers forsikringsselskab eller til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
• Hvem har ansvaret?
Arbejdsgiveren har efter arbejdsmiljølovens § 9 a i bekendtgørelse om arbejdet udførelsen en pligt til at sikre, at en arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykiskhelbredsforringelse grundet mobning.
Hvad der har gjort mig syg og hvad, jeg har været udsat for;
Det startet med, at jeg har anmeldt en sag i whistleblowordning i internt system omkring den 7. Sep, da der har været indirekte mobning på arbejdet.
Vedkommende har diskrimineret min religion, Islam. Han har lavet en joke om profet.
Jeg henviser til; forskelsbehandlingsloven paragraf 1 stk. 2 og stk. 4.
Efter min anmeldelse i whistleblower, har min teamleder på en eller anden måde fundet ud af det via HR og det har eskaleret til, at min teamleder begynder at chikaner mig og mobbe mig.
[Teamleder] reaktioner og chikane og mobning
• Første gang fredag den 15. Sep kl. 22:30 - chikane ved at ringe til mig så sent om aften.
(Jeg har screenshot af kald)
…”
Den 10. oktober 2023 anmeldte indklagede klagers arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Den 13. oktober 2023 sendte personalejuridisk chefkonsulent følgende mail til klager:
”…
Jeg bekræfter samtidig overfor dig, at vi har modtaget den lægelige dokumentation, og du har oplyst, at du har kontaktet Falck Healthcare med henblik på rådgivning.
Anmeldelse af arbejdsskade
Du har også fået anmeldt den arbejdsskade, du oplyser at have været udsat for.
I forbindelse hermed skal jeg gøre dig opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt alene er anmeldt en arbejdsskade, og at det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring der tager stilling til, om der skal ske anerkendelse af en arbejdsskade.
Årsagen til anmeldelsen
Du henviser til, at der er din teamleders adfærd overfor dig, der er årsagen til din anmeldelse.
Jeg har forholdt dine udsagn overfor [teamleder] og vi har sammen udarbejdet svar til dig. Dette er markeret nedenfor med rødt.
Du anmelder en sag via [indklagedes] whistleblowerordning den 7. september, om at du har været udsat for indirekte mobning på arbejdet, da en kollega har diskrimineret din religion.
Du mener, at din teamleder på en eller anden måde har fundet ud af dette via HR, og at det så har eskaleret til, at din teamleder begynder at chikanere og mobbe idg.
[Teamleder] oplyser, at hun ikke kender noget til nogen anmeldelse vedr. dig via whistleblower, hverken fra dig, HR eller andre personer.
Jeg, ([personalejuridisk chefkonsulent]) kan bekræfte, at HR heller ikke er blevet orienteret om, at du har foretaget en sådan indberetning. Supplerende kan jeg oplyse dig om, at vores whistleblowerordning administreres eksternt af et advokatfirma, og de vurderer ved en henvendelse, om denne falder indenfor eller udenfor lovens
anvendelsesområde.
Du har oplyst forskellige forhold som årsag til din anmeldelse. Disse oplistes her:
• Første gang fredag den 15. September kl. 22:30 - chikane ved at ringe til dig så sent om aften.
[Teamleder] kan huske, at hun på et tidspunkt har haft et fejlopkald til dig, hvor hun hurtigt får afbrudt igen. Hun kan ikke huske på hvilken dato det var.
Datoen den 15. september, kl. 22:30, var [teamleder] medarrangør af et arrangement i bådklubben i tidsrummet kl. 17:00 – 24:00 den pågældende dag. I dette tidsrum har hun ikke haft [indklagede] relateret opgaver, der skulle løses.
• Anden gang, - du bliver ringet op tirsdag den 19. Sep ca. kl. 12:30 (hun ringer fra teams) – [teamleder] laver pludselig om på min arbejdsopgaver. (Kan dokumenteres, fra TEAMS program)
[Teamleder] oplyser, at hun ikke laver om på arbejdsopgaver, men præciserer, den aftale I allerede har om opgaverne, og som I begge er enige om virker for dig. Aftalen er, at der skal arbejdes 100 % på almindelig drift hjemme. De øvrige dage, er det hele dage med enten drift eller ankenævnssager, og det skal fremgå af kalenderen, til brug for [chefkonsulents] statusmøder, herunder statistik. Der er mulighed for at fremsende referat og svar på denne korrespondance.
• Tredje gang ringer hun til dig i din fritid tirsdag den 19. Sep. Du var logget ud kl. 14:20 og det vidste hun godt. For hun talte selv på telefon at hun kunne se at jeg var logget ud. [Teamleder] syntes det var vigtigt at fortælle mig i min fritid at hun havde fyret [navn]/ en kollega.
[Teamleder] oplyser, at det ikke er d. 19. september hun ringer men d. 26. september. Hun orienterer teamet om [navns] fratrædelse. [Chefkonsulent] og du arbejder hjemme, og hun ringer først dig op (kan se at du er gul, men i din kalender står der du arbejder til 15:50). [Teamleders] tanke er at få både dig og [chefkonsulent] ind i samme opkald, hvilket hun oplyser [chefkonsulent] om, da han tager telefonen. Hun snakker med [chefkonsulent] ca. 5 min. Og efterfølgende kan hun se at du er offline. [Teamleder] vælger at ringe dig op, da hun mener det er god stil i forhold til, at alle har fået den samme information nogenlunde samtidig. Hun spørger om hun må forstyrre, hvortil du svarer, hvis det er arbejdsmæssigt, skal det vente til den efterfølgende dag, hvis det handler om dig, vil du gerne snakke. [Teamleder] vurderer, at der er tale om en arbejdsmæssig sag og siger derfor til dig, at det så må vente til i morgen. [Teamleder] nævner ikke noget om [navn]. [Teamleder] kan høre på dig, at du ikke har det godt, og booker derfor dog til et statusmøde den efterfølgende dag.
Planen fra [teamleders] side var at snakke uddannelse og evt. stop af denne.
Du accepterer bookningen allerede samme dag.
• Andre dage har [teamleder] afholdt en masse andre personlige møder med mig One to One med kort varsel.
[Teamleder] oplyser at dette er korrekt, og at årsagen er, at du sender uforholdsmæssigt mange mails, og [teamleder] har sagt til dig, at hun ønsker dette stopper, og at hun hellere vil, at I stikker hovederne sammen i 2 min, og derved undgå de mange mails. [Teamleder] oplyser, at hun har 385 mails liggende fra dog og i gennemsnit 50 mails på de øvrige kollegaer i teamet.
• Torsdag den 28. Sep. [teamleder] holder møde mig, da jeg har ønsket at få min uddannelse på stand by eller helt fjerne det. Du oplyser, at det er noget du har fået påduttet af din [teamleder] i sin tid, og at du ikke har ønsket uddannelse, men er blevet tvunget til at tage uddannelse. Dette har skullet ske uden for arbejdstid og uden at optjene fleks.
• Og du oplyser at under dette møde har [teamleder] forsøgt at nedgøre dig, da hun gentagende gange siger: “Magter du ikke uddannelsen”. Du har svaret [teamleder], at du ikke har overskud mentalt lige nu og ønsker at få den rykket. ”
[Teamleder] oplyser, at uddannelsen allerede er rykket en gang. Hun har forsøgt at få afdækket hvad problemet er i forhold til uddannelsen. Først var du ikke mentalt klar, og så blev uddannelsen flyttet 8 mdr. Så var det eksamen, der var problemet, så I aftalte, at du ikke nødvendigvis skulle fortælle [teamleder] noget om eksamen. Dette fremgår af MUS-referat. Næste forhindring var, at det går ud over privatlivet. [Teamleder] oplyser, at hun spørger ind til om det er opgaverne, tidsforbruget, undervisningen, eller andet der er udfordringen. [Teamleder] konkluderer, at det ikke hjælper at flytte uddannelsen. [Teamleder] forstår på dig, at du er enig. Hun skriver til dig, at det er ærgerligt at du stopper på uddannelse, grundet kompetencegabet, men at ingen skal blive syge af at gå på uddannelse.
• Du oplyser, at de mange personlige møder med [teamleder] siden den 7. september har påvirket dig, og du har ønsket en bisidder med eller at du har kunnet optage samtalen. Men [teamleder] ønsker ikke at blive optaget på telefon og hun gav dig heller ikke mulighed til at hente en bisidder. Da [teamleder] ikke ønsket som ovenstående, valgte du, at der skal laves et referat som du skal godkende, inden sagen bliver arkiveret og sendt til HR.
[Teamleder] er enig i dette, at hun ikke ønsker optagelse af samtaler med dig eller for den sags skyld i andre.
Hun er dog ikke enig i, at hun ikke gav mulighed for en bisidder. Hun sagde til dig, at I kunne flytte mødet, og oplyste også, at hun gerne selv ville have en med fra HR, alternativ skulle hun skrive et referat som skulle forbi dig. Du valgte det sidste. Referat er sendt men ikke godkendt.
Særligt vedr. referatet og performance
Du oplyser, at de 2 sidste afsnit, nedgør [teamleder] dig, ved at skrive at du ikke performer ordentligt og når ikke dine tal osv.
Du sender straks en mail og beder [teamleder] om at trække statistik fra [program] som dokumentation på at du ligger middel eller over middel ved almindelig klage sagsbehandling samt at du har tunge sager som ankenævnet, som fylder meget. [Teamleder] kom til mig, næsten lige efter foran næsten alle mine kollega, og siger højt til at “hun har ikke har tid til at trække en statistik, da hun ønsker ikke at bruge tid på det”.
[Teamleder] har oplyst, at hun går ned til dig, og går diskret til højre for hende, hvor hun har sin pc’er med, og mailen er åben så du kan se, hvad jeg vil snakke med hende om. [Kollega] sidder der og en kollega er syg og flere andre er gået til frokost. [Teamleder] siger ikke noget højt, men snakker helt normalt og siger: ”Du har sendt mig denne mail, jeg kommer ikke til at bruge tid på at lave udtræk jf. din mail. ” [Klager] siger ok.
[Teamleder] har supplerende oplyst mig, at udtræk som oplyst ikke entydigt kan skabe et billede af, hvor meget en medarbejder producerer.
…
Når du har læst ovenstående, vil jeg foreslå, at vi afholder et møde, hvor du får tilbud om at have en bisidder med.
…”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. oktober 2023.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til minimum to til fem års løn. Klager fremsatte ved bemærkninger af 4. juli 2024 en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til minimum et års løn.
Den 3. november 2023 blev der holdt en sygefraværssamtale.
Den 7. november 2023 havde klager og personalejuridisk chefkonsulent et telefonisk møde. Følgende fremgår af referatet:
”…
Vi aftalte, at du stadig skal have lidt tid til at få det bedre.
Jeg oplyste også, at den oplevelse du har haft omkring, at der blev gjort grin med profeten i en fælles Teams-besked, er blevet håndteret af din teamleder.
Hun genfandt beskeden og kunne se, den er blevet afsendt den 7. september kl. 13.12.
Vi aftalte også, at det fremadrettede forløb kommer til at handle om kommunikation mellem dig og din teamleder, og at HR bistår i denne proces.
For at få etableret en god kommunikation kunne det være hensigtsmæssigt at starte ud med en meget afgrænset arbejdsopgave og støtte kommunikationen op på denne, med bistand fra HR. Dette tager vi dog ikke endnu, da du har brug for mere tid til at komme dig.
Det er samtidig også vigtigt, at vi får genopbygget tilliden mellem dig og din teamleder igen.
Vi vil gerne være med til at skabe rammerne for, at du kan være tryg igen, og i den sammenhæng har [teamleder] sat lidt ord på jeres relation.
’Jeg sætter pris på de sociale stunder, jeg har haft med [klager], både før jeg blev teamleder for [klager] og efterfølgende.
Det er hyggeligt, at vi altid har haft en åben dialog om hvad der sker i hinandens liv. Dejligt når en medarbejder er meget åben i forhold til sig selv. [Klager] melder sig altid hurtigt, hvis der mangler afløsning på telefonen eller mailscreening. ’
Jeg håber, at disse ord kan være med til at give dig lidt ro på.
…”
Den 14. november 2023 trak klager sin klage hos nævnet.
Den 21. november 2023 afholdt klager og indklagede et opstartsmøde. Senere samme dag sendte klager en mail til personalejuridisk chefkonsulent, hvor klager anmodede om en ugeplan og en forklaring på, hvorfor det var hende, og ikke hendes kollega, der skulle flytte plads.
Den 22. november 2023 sendte personalejuridisk chefkonsulent følgende mail til klager:
”…
Vedr. ugeplan.
Der er lagt en plan til og med næste uge, som det fremgår af det referat, du har underskrevet.
Torsdag den 23. november fra 8 til 11. Det forventes at du laver 10 sager (alm. sagsbehandling.)
Tirsdag den 28. november fra 8 til 11. Det forventes at du laver 10 sager (alm. sagsbehandling.)
Torsdag den 30. november fra 8 til 11. Det forventes at du laver 10 sager (alm. sagsbehandling.)
Torsdag den 30. november fra 10.40 til 11 afholdes møde med deltagelse af [teamleder], [HR-partner] og [personalejurist], hvor der laves en ny fremadrettet ugeplan.
Håndtering af sagen om udsagn om profeten på teams.
Denne er der taget hånd om. Din teamleder og HR har håndteret dette i forhold til den pågældende person, og vi kan bekræfte overfor dig, at det ikke kommer til at ske igen.
Pladser
Din nye plads udspringer af behovet for samarbejdsrelationer og oplæring af nytilkomne. Det forhold, at dig og [kollega] kommer til at sidde længere væk fra hinanden var ikke det primære formål med flytningen, men vi antog, at det alt andet lige kunne være en fordel for jer begge.
Der er ikke mulighed for at ændre på arbejdspladsfordelingen i kontoret.
Vi glæder os til at se dig i morgen.
…”
I forbindelse med klagers tilbagevenden til indklagede skulle der afholdes ugentlige opfølgningsmøder.
Den 30. november 2023 blev der afholdt en opfølgningssamtale mellem klager, personalejuridisk chefkonsulent, en HR-partner og klagers teamleder.
På opfølgningsmøde den 7. december 2023 blev det aftalt, at klager skulle modtage sparring til opgaveløsningen fra en chefkonsulent og klagers teamleder for at forbedre kvaliteten i opgaveløsningen.
På opfølgningsmøde den 14. november 2023 blev klager opfordret til at søge sparring i større omfang
På opfølgningsmøde den 21. december 2023 fik klager at vide, at der fortsat var behov for at løfte kvaliteten i klagers opgaveløsning. Indklagede iværksatte derfor daglige sparringsmøder mellem klager, en chefkonsulent og klagers teamleder med en varighed på 10 minutter.
Den 1. januar 2024 vendte klager tilbage på fuld tid hos indklagede.
Den 5. januar 2024 blev der holdt et opfølgningsmøde, hvor indklagede vurderede, at det var mest hensigtsmæssigt, at klager først fik lov til at arbejde hjemmefra, når der ikke længere var behov for daglige sparringsmøder.
Den 8. januar 2024 sendte klager følgende tilføjelse til mødereferatet:
”…
[Klager] har det okay med at der skal afholdes møder dagligt, da hun tager det til sig, som oplæring, men, [klager] undrer sig over og har også nævnt dette op mødet, hvorfor [klager] som den eneste i teamet skal til daglig møder. Hvorfor bliver der gjort forskelsbehandling mellem [klager] og alle [klagers] kollegaer. Det kan [klager] blive lidt ked af, og få tankemylder.
[Klager] har nævnt dette over flere sparringsmøder samt til møder med HR, at [klager] fokuser på at lave gode og grundig sagsbehandling jf. trafikselskab lovgivning samt rejseregler.
Sagsbehandling som skøn, pr. kulance og individuel vurdering samt rimelighedsbetragtning kan godt være udfordrende, da [chefkonsulent], ønsker vurdering af sager ifølge hans tankegang, hvilket kan være ret frustrerende for [klager] at tænke som [chefkonsulent] tænker. Dette kan [klager] godt have det lidt svært ved, da [klager] ikke kan tænke som [chefkonsulent] og som andre kollega tænker. Vi er individuelt mennesker med forskellige personligheder og vi behøver ikke at tænke ens, når der laves skøn i sagsbehandling. Lidt ligesom, når en dommer i landsretten ikke afgøre sagen alene, men laver en vurdering i samarbejde med flere domsmænd.
…”
Den 9. januar 2024 sendte klager følgende mail til personalejuridisk chefkonsulent:
”…
Jeg har sovet dårligt i nat, da jeg kan mærke, at jeg er forstyret.
Punkter til møde fredag den 12. Januar 2024 kl. 14:00
• Hvorfor skal der afholdes møder hver dag kun for mig?
• Hvorfor bliver der ikke kontrolleret på samme måde for andre kollega i teamet?
• Hvis [indklagede] beslutter at det er kun er mig som skal kontrolleres, hvorfor denne forskelsbehandling?
• Hvorfor er det kun mig som skal tænke som Thomas chef konsulent tænker?
• Hvorfor bliver der ikke stillet samme krav til de andre kollega i teamet?
• Hvorfor er der ikke tillid til mit arbejde, men [indklagede] har tillid til mine andre danske kollega? Mine andre kollega kan henlægge ALLE de sager de
beslutter selv og de kan fastholde lige så mange de vil.
• Jeg kan mærke på mig selv at det er irreterende og kan gør mig syg på længere sigt hvis det fortsætter sådan for mig som den eneste medarbejder i
teamet?
• Jeg har ikke lyst til at blive syg
• Jeg vil ikke miste min arbejds glæde som jeg har haft i 8 år i [indklagede]. Jeg er den første i afdeling. Alle er kommet efter mig.
• Jeg vil ikke forskelsbehandles iforhold til mine andre danske kollega?
• Min hjemmearbejdsdag har i taget fra mig. Hvorfor?
• Sparring er der hele tiden i min afdeling. Andre tager sparring i TEAMS program eller ringer til en kollega.
• Hvorfor må de andre have sparring og stadigvæk arbejde hjemmefra?
• Hvad skal der til for mig, at blive behandlet ligeligt med andre kollega?
• Jeg er dansk, men behandles ikke som andre, hvorfor?
• I holder møder med mig hverdag og samtidig stiller i spørgsnål til mig, bliver jeg ikke irriteret og ked af det, når der afholdes møder mig.
• Hvad vil i have jeg skal svare?
• Ja det gør mig ked af at blive forskelsbehandlet.
• Jeg er et menneske som har et hjerte. Min selvtillid og min kapacitet kan blive nul på et tidspunkt. Det vil sige, jeg kan mærke at i gør mig syg.
…”
Den personalejuridiske chefkonsulent svarede samme dag, at klagers spørgsmål ville blive besvaret på det ugentlige opfølgningsmøde.
Ved mail af 12. januar 2024 opsagde klager sin stilling. Af mailen fremgår følgende:
”…
Opsigelses dato: fredag 12. Januar 2024
Jeg opsiger hermed min stilling som Sagsbehandler i [indklagede] pr. dags dato med virkning fra i dag.
…”
Den personalejuridiske chefkonsulent svarede med følgende mail samme dag:
”…
Jeg bekræfter hermed at have modtaget din opsigelse.
Hvis en medarbejder opsiger sin stilling efter de almindelige regler i funktionærloven, så gælder følgende:
Funktionærlovens § 2, Stk. 6.
Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds udgang
Jeg læser dog din opsigelse således, at du gerne vil fratræde med forkortet varsel således at du har sidste arbejdsdag i dag.
Såfremt det er hvad du ønsker, er vi indstillet på at imødekomme dette, således at din ansættelse ophører med dags dato som er 12. januar 2024.
…”
Den 13. januar 2024 oplyste klager, at hun ikke ønskede at opsige sin stilling med forkortet varsel.
Den 15. januar 2024 sendte personalejuridisk chefkonsulent følgende mail til klager:
”…
Jeg håber, at du er ok.
Jeg har et forslag til hvordan vi forholder os til resten af din opsigelsesperiode.
Jeg kan se i dine registreringer, at du har allerede planlagt og godkendt ferie fra 24-01-2024 til 07-02-2024.
Derudover vil vi fritstille dig i resten af opsigelsesperioden.
Det betyder, at du pr. dags dato er fritstillet frem til udgangen af februar måned, og således fritaget for tjeneste.
Du vil i perioden frem til udgangen af februar måned modtage sædvanlig løn.
Evt. opsparet flex vil blive anset for afholdt.
Resten af din ferie, samt 6. ferieuge vil blive udbetalt til dig i forbindelse med fratræden.
Vil du indgå sådan en aftale?
…”
Den 23. januar 2024 anmodede klager om at trække sin opsigelse tilbage. Af mail af 23. januar 2024 fremgår følgende:
”…
Jeg ønsker at tilbagekalde min tidligere indsendte opsigelse, da jeg for nylig er blevet ramt af sygdom og har været akutindlagt, hvilket har resulteret i forkert beslutningstagen.
Jeg værdsætter virkelig min tid hos [indklagede] og håber på din forståelse i denne situation. Jeg ser frem til at fortsætte mit arbejde og bidrage til teamet, hvis det er muligt.
På forhånd tak for din overvejelse, og jeg håber på det bedste for os alle fremadrettet.
…”
Den 6. februar 2024 sendte indklagede et brev til klager om, at indklagede fastholdt klagers opsigelse. Det fremgår af brevet, at indklagede lagde vægt på, at der var gået 10 dage mellem opsigelsen og anmodningen om tilbagekaldelse, og at klager to gange havde bekræftet over for indklagede, at hun ønskede at opsige sin stilling.
Den 13. februar 2024 henvendte klagers faglige organisation sig til indklagede og anmodede indklagede om at genoverveje indklagedes fastholdelse af klagers opsigelse.
Indklagede har oplyst, at indklagede og klagers faglige organisation herefter drøftede sagen telefonisk. På baggrund af de telefoniske drøftelser, blev parterne enige om at tilbyde klager en fratrædelsesaftale
Den 7. marts 2024 anmodede klager om genoptagelse af sin sag hos Ligebehandlingsnævnet.
Den 14. marts 2024 indgik klager og indklagede en fratrædelsesaftale. Af fratrædelsesaftalen fremgår følgende:
”…
[Klagers faglige organisation] har ved mail af 13. februar 2024 henvendt sig på vegne af deres medlem [klager] med ønsket om at hendes afgivne opsigelse skulle tilbagekaldes.
I den forbindelse har der været dialog og forhandling mellem [indklagede] og [klagers faglige organisation] med blandt andet henvisning til Højesterets dom af 11. april 2013.
Der er på baggrund heraf indgået følgende aftale om at forlige sagen på følgende vilkår:
• [Indklagede] betaler til [klager] en godtgørelse på kr. 100.000 kr.
…
Sagen er herved uden præjudice fuldt og endeligt afsluttet og parterne har ingen yderligere krav på hinanden, herunder ansættelsesretligt, f.eks. i henhold til overenskomster og aftaler m.m. og civlretligt, i henhold til funktionærloven, forvaltningsloven, forskelsbehandlingsloven, ligebehandlingsloven m.m.
Parterne er enige om, at sagen ikke videreføres i det fagretlige system, ved de civile domstole, administrative nævn eller lignende.
…”
Af parternes bemærkninger fremgik følgende:
”Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, etnisk oprindelse og religion og tro i form af chikane i forbindelse med sit ansættelsesforhold hos indklagede.
Den 7. september 2023 sendte en af klagers kollegaer en besked på teams, som medførte, at klager følte sig udsat for chikane på baggrund af sin religion.
Den 11. september 2023 sendte klager en whistleblowerindberetning på baggrund af denne besked. Klagers teamleder fandt ud af, at klager havde indgivet denne indberetning, og udsatte herefter klager for repressalier.
Den 15. september 2023 ringede klagers teamleder til klager klokken 22:31, men klager nåede ikke at tage den. Teamlederen sagde intet om dette opkald dagen efter. Klager følte sig chikaneret på denne baggrund.
Den 19. september 2023 arbejdede klager hjemme. Teamlederen ringede til klager og spurgte, hvad klager lavede. Klager oplyste, hvilke opgaver, hun lavede. Teamlederen sagde, at det havde de ikke en aftale om, og at klager skulle lave noget andet. Dette sagde klager OK til, da det var en ordre fra en leder. Klager sendte herefter en mail til teamlederen og bad om klare retningslinjer for, hvilke opgaver klager skulle lave. Denne mail besvarede teamlederen først efter to døgn, hvilket ikke var sædvanligt.
Den 26. september 2023 modtog klager et opkald fra teamlederen omkring klokken 14:20, hvor klager holdt fri fra arbejde. Teamlederen startede med at sige, at hun kunne se, at klager var logget ud, men at hun gerne ville fortælle klager noget i forhold til arbejde. Klager oplyste, at hun ikke havde det særligt godt, og at hun ikke kunne tale på det tidspunkt. Teamlederen ville fortælle, at hun havde fyret en person fra klagers team. Klager følte, at det var krænkende, at teamlederen skulle give denne besked i klagers fritid.
Klagers teamleder pålagde klager at tage en uddannelse, som klager ikke havde nogen interesse i. Klager var den eneste på klagers team, der skulle tage denne uddannelse.
Klager bad klagers teamleder om at udskyde uddannelsen eller afmelde klager fra uddannelsen. Klagers teamleder blev sur og aggressiv og var ikke til at tale med. Teamlederen spurgte klager, om hun ikke magtede at gå i skole, eller om hun ikke gad. Klager bad teamlederen om at lave et referat af samtalen til klagers godkendelse. Teamlederen anførte i referatet, at de var blevet enige om, at klager meldte sig ud af uddannelsen. Det fremgik også af referatet, at klager ikke var dygtig til sit arbejde, og at klager ikke performede godt nok. Klager godkendte herefter ikke referatet.
Klager trak statistik, der viste, at klager lagde langt over gennemsnittet i forhold til løste sager, og sendte denne statistik til sin teamleder. Teamlederen løb herefter hen til klager og råbte, at hun ikke havde tid til at trække statistikker. Senere på dagen var klager i køkkenet, hvor teamlederen kom ind med en truende adfærd. Klager sagde tak for i dag til teamlederen, og teamlederen svarede ikke klager.
Teamlederen truede klager med, at klager aldrig ville få en lønforhøjelse. Teamlederen sagde også, at klager ikke kunne sit arbejde, og at klager lagde langt under gennemsnittet i forhold til løste sager.
På grund af chikanen og mobningen fra klagers teamleder, meldte klager sig syg. Klager var herefter sygemeldt i to måneder.
Efter klager vendte tilbage til sit arbejde i november 2023, havde hun møder med HR og sin teamleder dagligt.
Klager havde desuden daglige møder med sin teamleder og en chefkonsulent. Klager måtte ikke forberede sig til møderne, og klager blev råbt ad og nedgjort på disse møder.
Den 12. januar 2024 blev klager forfulgt, da hun gik hjem fra sit arbejde. Dagen efter kontaktede klager arbejdstilsynet og blev akut indlagt i psykiatrien på den lukkede afdeling.
Ved indgåelsen af forlig af 14. marts 2024 var det kun opsigelsen, der blev drøftet mellem klagers faglige organisation og indklagede. Det skyldtes, at klager blev medlem af den faglige organisation for sent til, at den faglige organisation ville undersøge de øvrige forhold.
Klagers psykolog indkaldte teamlederen til et samarbejdsmøde, hvor teamlederen nægtede at dukke op.
Da klagers tillidsrepræsentant blev indkaldt som bisidder, blev alle klagers møder med teamlederen aflyst.
Teamlederen har ikke kunne lide klager fra dag et, muligvis på grund af klagers religion eller hudfarve. Teamlederen har forsøgt at få klager ud i to år på andre måder.
Indklagede gør principalt gældende, at sagen skal afvises, da der er indgået et forlig, der afskærer klager fra at indbringe sagen for Ligebehandlingsnævnet.
Indklagede påstår subsidiært frifindelse.
Om afvisningspåstanden
Til støtte for den principale påstand om afvisning gør indklagede gældende, at klager er afskåret fra at indbringe en sag for Ligebehandlingsnævnet om spørgsmålet om forskelsbehandling efter forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven, idet der er indgået en fratrædelsesaftale mellem indklagede og klagers faglige organisation på klagers vegne.
Fratrædelsesaftalen udgør en endelig afslutning af ethvert krav, som parterne måtte have imod hinanden, herunder krav efter forskelsbehandlingsloven og/eller ligebehandlingsloven, ligesom aftalen afskærer klager fra at føre sagen i det fagretlige system, ved de civile domstole, administrative nævn og lignende.
Indklagede bestrider, at fratrædelsesaftalen alene angik spørgsmålet om opsigelsen. Indklagede og klagers faglige organisation drøftede sagen telefonisk og indgik herefter en fratrædelsesaftale. Det fremgår af fratrædelsesaftalen, at parterne var enige om, at sagen var fuldt og endeligt afsluttet, samt at parterne ikke havde yderligere krav på hinanden, herunder også efter forskels- eller ligebehandlingsloven. Parterne var desuden enige om, at sagen ikke kunne videreføres i det fagretlige system, ved de civile domstole, administrative nævn eller lignende. Det fremgår således eksplicit af fratrædelsesaftalen, at parterne har gjort op med ethvert krav på hinanden, herunder også efter forskels- og ligebehandlingsloven.
Om frifindelsespåstanden
Til støtte for den subsidiære påstand om frifindelse gør indklagede gældende, at indklagede ikke har udøvet forskelsbehandling på grund af hverken køn, religiøs overbevisning eller etnisk oprindelse.
Klager peger på to forhold, som ifølge hende skulle udgøre faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling som følge af køn, religiøs overbevisning eller etnisk oprindelse. De to forhold er dels bestridte samt udokumenterede påstande om en chikanøs adfærd fra teamlederen, og dels de rimelige, driftsmæssigt begrundede ledelsesdispositioner, som ledelsen foretog for at højne kvaliteten i klagers opgaveløsning.
Det af klager fremlagte indeholder desuden ikke nogen former for antydning af, at de beskrevne forhold skulle have nogen relation til klagers køn, religiøse overbevisning eller etniske oprindelse.
Indklagede er ikke bekendt med, hvilke religiøse overbevisninger eller etniske oprindelser, klagers daværende kollegaer har eller havde på daværende tidspunkt, hvorfor disse forhold følgelig heller ikke har haft indflydelse på de ledelsesmæssige dispositioner, som indklagede har foretaget sig.
I den afdeling, hvor klager var ansat, var der beskæftiget syv sagsbehandlere, hvoraf tre var kvinder, og fire var mænd. Der er således intet i klagen, der tyder på, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Såfremt Ligebehandlingsnævnet måtte komme frem til, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af køn, religiøs overbevisning eller etnisk oprindelse, og at det dermed påhviler indklagede at bevise, at der ikke er udøvet forskelsbehandling i strid med forskels- eller ligebehandlingsloven, gøres det gældende, at denne bevisbyrde er løftet.
Indklagede bestrider, at teamlederen på nogen måde har udvist en adfærd over for klager, som beskrevet af klager. Det bemærkes endvidere, at klagers påstande om teamlederens adfærd er udokumenterede.
Efter klagers arbejdsskadeindberetning af 8. oktober 2023 var al kommunikation mellem klager og teamlederen begrænset til at foregå på møder med yderligere deltagere og med referater af samtalerne, som klager har godkendt. Der er intet i det skriftlige materiale, der antyder, at teamlederen har udvist en adfærd, der kan karakteriseres som chikane efter forskels- eller ligebehandlingsloven.
Det er dokumenteret, at kvaliteten af klagers opgaveløsning var særdeles kritisabel, hvorfor det var nødvendigt for ledelsen at iværksætte initiativer, der havde til formål at løfte klagers faglige niveau. Det bemærkes desuden, at det er dokumenteret, at kvaliteten i klagers opgaveløsning var langt under den forventede standard allerede fra januar 2023 og frem.
Klager gør i sin klage til Ligebehandlingsnævnet gældende, at de forhold vedrørende teamlederens adfærd over for klager samt ledelsens rimelige, driftsmæssigt begrundede ledelsesdispositioner, som er behandlet ovenfor, bevirkede, at hun opsagde sin stilling, og at dette er udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, religiøs overbevisning eller etnisk oprindelse. Da disse forhold ikke er begrundet i klagers køn, religiøse overbevisning eller etniske oprindelse, er klagers opsigelse heller ikke udtryk for forskelsbehandling.
Det er korrekt, at teamlederen ikke ønskede at deltage i et samarbejdsmøde med klager og klagers psykolog. HR-afdelingen hos indklagede vurderede i samarbejde med teamlederen, at dette ikke ville være den mest hensigtsmæssige metode til at styrke tilliden og den indbyrdes kommunikation. Indklagede vurderede, at kommunikationen mellem klager og teamlederen skulle ske med understøttelse fra HR-afdelingen, så der blev skabt et trygt miljø for klager til at drøfte de udfordringer, hun oplevede.
Indklagede gjorde løbende klager opmærksom på, at klager kunne medbringe en bisidder til de ugentlige statusmøder. Klager ønskede ikke at gøre brug af denne mulighed før den 10. januar 2024. Indklagede vurderede, at det kun gav mening, at tillidsrepræsentanten deltog i de ugentlige statusmøder og ikke de daglige sparringsmøder, da disse møder havde et rent fagligt indhold. De daglige sparringsmøder blev suspenderet indtil statusmødet den 12. januar 2024, hvor parterne kunne drøfte, i hvilket omfang tillidsrepræsentanten skulle deltage i ugentlige statusmøder og daglige sparringsmøder. Klager opsagde imidlertid sin stilling den 12. januar 2024, hvorfor parterne aldrig havde en reel drøftelse om, hvordan møderne skulle tilrettelægges fremadrettet. ”
Det fremgår af nævnets bemærkninger og konklusion:
”Om genoptagelse
Den 14. november 2023 trak klager sin klage, hvorefter klagen hos Ligebehandlingsnævnet bortfaldt.
Den 7. marts 2024 anmodede klager om genoptagelse af sin sag.
På denne baggrund genoptager nævnet sagen.
Om forskelsbehandling
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).
Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.
Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.
Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro og etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Klager opsagde sin stilling hos indklagede den 12. januar 2024. Den 23. januar 2024 anmodede klager om at tilbagekalde sin opsigelse.
Ved brev af 6. februar 2024 oplyste indklagede, at indklagede fastholdt klagers opsigelse. Den 13. februar 2024 henvendte klagers faglige organisation sig til indklagede, og bad indklagede om at genoverveje fastholdelsen af opsigelsen.
Den 14. marts 2024 indgik indklagede og klagers faglige organisation på vegne af klager en fratrædelsesaftale, hvoraf fremgår, at sagen er fuldt og endeligt afsluttet, og at parterne ikke har yderligere krav på hinanden, herunder efter ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven. Det fremgår videre, at parterne er enige om, at sagen ikke kan videreføres blandt andet ved administrative nævn.
Klager har gjort gældende, at nævnet kan behandle klagen på trods af fratrædelsesaftalen, da parterne kun drøftede opsigelsen ved indgåelsen af fratrædelsesaftalen.
Indklagede har bestridt, at det kun var opsigelsen, der blev drøftet af parterne. Indklagede har henvist til ordlyden af fratrædelsesaftalen, hvor det eksplicit fremgår, at sagen var fuldt og endeligt afsluttet, og at parterne ikke havde yderligere krav mod hinanden, herunder efter ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.
På baggrund af sagens omstændigheder vurderer nævnet, at klager er afskåret fra at rejse krav efter ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven i forbindelse med sit ansættelsesforhold hos indklagede.
Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af fratrædelsesaftalen, at parterne ikke har yderligere krav mod hinanden, herunder i henhold til forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven, og at parterne er enige om, at sagen ikke videreføres ved blandt andet administrative nævn.
Nævnet har også lagt vægt på, at klager var repræsenteret af sin faglige organisation i forbindelse med drøftelserne om og indgåelsen af fratrædelsesaftalen.
Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at indklagede var bekendt med, at klager tidligere over for indklagede havde givet udtryk for, at hun mente sig udsat for chikane på baggrund af sit køn, sin religion og sin etniske oprindelse, samt at hun ifølge fratrædelsesaftalen modtog en godtgørelse på 100.000 kr.
Nævnet afviser herefter at behandle klagen. ”
Den 7. maj 2026 henvendte klager sig til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen.
Klager har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse fremlagt udateret mail fra sin faglige organisation, hvoraf fremgår:
”…
Jeg kan bekræfte, at du har fået hjælp fra [klagers faglige organisation] i forbindelse med din opsigelse fra [indklagede] den 12.1.24 under en sygemelding, som du ønskede at trække tilbage.
Da du havde opsagt din stilling efter din indmeldelse den 10.1.24 fik du hjælp fra [klagers faglige organisation].
På det tidspunkt orienterede jeg dig om, at [klagers faglige organisation] ikke vil gå ind i en sag om eventuelt dårlig arbejdsmiljø eller arbejdspres op til din indmeldelse, da [klagers faglige organisation] ikke kører sager der er opstået inden medlemskab. [Klagers faglige organisations] bistand har handlet om forligsaftalen vedrørende tilbagetrækning af din opsigelse.
…”
Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget høring af indklagede i forbindelse med anmodningen om genoptagelse.
Klagers bemærkninger
Klager har anmodet om, at sagen genoptages.
Klager har til støtte for anmodningen gjort gældende, at klager følte sig tvunget til at indgå fratrædelsesaftalen under psykisk belastende omstændigheder.
Klager blev igennem en længere periode indkaldt til daglige møder, hvor klager gentagne gange blev udsat for nedladende behandling. Dette medførte en alvorlig psykisk belastning for klager, som resulterede i en sygemelding og indlæggelse i psykiatrien.
Klager søgte bistand hos klagers faglige organisation, men de var ikke i stand til at hjælpe klager tilstrækkeligt i forhold til de episoder, klager var udsat for.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.
En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen. Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen. Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.
Klager har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse gjort gældende, at fratrædelsesaftalen kun angik klagers opsigelse, og ikke chikane. Klager har desuden gjort gældende, at hun blev presset til at indgå fratrædelsesaftalen.
Nævnet vurderer, at der ikke er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Nævnet har lagt vægt på, at klager allerede havde gjort gældende, at fratrædelsesaftalen kun angik opsigelsen, og dette derfor indgik i nævnets afgørelse af 29. april 2026.
Nævnet lagde ved afgørelsen af 29. april 2026 vægt på, at indklagede var bekendt med, at klager tidligere over for indklagede havde givet udtryk for, at hun mente sig udsat for chikane på baggrund af sit køn, sin religion og sin etniske oprindelse.
Det af klager anførte om, at klager følte sig presset til at indgå fratrædelsesaftalen, kan ikke føre til en anden vurdering.
Da der heller ikke i øvrigt foreligger særlige grunde, der taler for, at sagen skal genoptages, er der efter nævnets faste praksis ikke grundlag for at genoptage sagen.
Nævnet afviser derfor at genoptage sagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1, om nævnets kompetence
• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 10 om genoptagelse
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - religion og tro - etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - genoptagelse - kompetence - afvisning Retsinformation · 18. september 2026
Lignende dokumenter
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - religion og tro - etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - genoptagelse - kompetence - afvisning Retsinformation · 18. september 2026
- Ligebehandlingsnævnet afgørelse om religion og tro - ansættelse - parts- og vidneforklaringer Retsinformation · 17. december 2019
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - køn - religion og tro - chikane - sundhed - sagsbehandling - afvisning Retsinformation · 17. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kompetence - ej medhold Retsinformation · 26. juni 2015
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion – etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - afskedigelse - afvisning Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn – etnisk oprindelse, hudfarve og race - religion og tro - arbejdsvilkår - ligeløn - chikane - repressalier - sexchikane - ej medhold Retsinformation · 16. oktober 2026