Spring til indhold

Retsinformation

Selvstændig virksomhed, ophør, flerhed af selskaber, formueforvaltning, dagpenge

KEN nr 9983 af 29/08/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet2. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Selvstændig

virksomhed, ophør, flerhed af selskaber, formueforvaltning, dagpenge

Ankenævnet har behandlet Deres klage på vegne af XX på

møde den 24. august 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Deres klient anses for at være selvstændig

erhvervsdrivende.

Deres klient kan ikke anses for ophørt mere end

midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed.

Deres klient har derfor ikke ret til dagpenge.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets

afgørelse af den 27. september 2005.

B E G R

U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

–

Deres klients

ægtefælle har drevet den selvstændige virksomhed XX,

–

selskabets formål

har været opførelse, drift og udlejning af fast ejendom, selskabets formål er

ændret til formueforvaltning,

–

Deres klient fra den

1. juni 2004 til den 30. juni 2005 har været ansat i XX, og at hendes

arbejdsopgaver

var projektudvikling,

–

Deres klients

Læs alt

ægtefælle driver tre andre selvstændige virksomheder på adressen AA, (YY, ZZ

og

VV),

–

disse virksomheder

er aktive inden for byggeri eller inden for udlejning af erhvervsejendomme,

og

–

Deres klient sammen

med de 2 andre ansatte i XX blev afskediget med virkning fra den 30. juni

2005,

og at Deres klient tilmeldte sig AF den 1. juli 2005.

Selvstændig

erhvervsvirksomhed

Beskæftigelse i et selskab, hvor den pågældende har

afgørende indflydelse, anses for selvstændig erhvervsudøvelse. Der er tale om

afgørende indflydelse, hvis den pågældende og/eller dennes ægtefælle alene

eller sammen med nærmeste familie er indehaver af mindst 50 procent af

selskabskapitalen, eller indehaver af mindst 10 procent af selskabskapitalens

stemmeværdi, og pågældende og/eller ægtefællen tillige er medlem af

selskabets

bestyrelse eller direktion. Dette gælder også hvis en person og/eller dennes

ægtefælleder er indehaver af kapital i et eller flere selskaber, som

dominerer

det selskab, hvor den pågældende er beskæftiget.

En person, der - uden at være medejer - er ansat i

ægtefællens virksomhed, anses dog kun for selvstændig erhvervsdrivende, hvis

der er under 20 ansatte i virksomheden.

Ankenævnet har lagt vægt på, at Deres klients ægtefælle

gennem sit eget selskab QQ er hovedanpartshaver i XX, hvor Deres klient var

ansat.

Deres klients ægtefælle er således indehaver af mindst

50 procent af selskabskapitalen i et selskab, som dominerer det selskab, hvor

Deres klient var ansat. Det er samtidig oplyst, at der var under 20 ansatte i

XX.

Ophør med selvstændig

erhvervsvirksomhed

Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, der er

ledigt. En betingelse for, at en selvstændig erhvervsdrivende kan anses for

at

være ledig, er, at det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end

midlertidigt.

Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med

det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at

virksomheden er endeligt overdraget eller lukket. Det vil sige, at selskabet

skal være opløst, eller medlemmet har overdraget samtlige aktier eller

anparter

til andre end medlemmets ægtefælle, samlever eller umyndige børn.

Et medlem kan anses for ophørt fra et tidligere

tidspunkt end den endelige overdragelse eller lukning, hvis medlemmet

dokumenterer at være afskåret fra fortsat at drive virksomhed. Dette kan være

tilfældet når det er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at formålet

med selskabet er ændret til kun at være formueadministration. Det skal

samtidig

dokumenteres, at der ikke er erhvervsaktiviteter i selskabet.

Ankenævnet har lagt vægt på, at selskaberne XX, QQ, YY,

ZZ samt VV alle ejes af Deres klients ægtefælle, at selskaberne har samme

adresse, at der er tale om sammenfaldende revision og at flere af dem også

har

samme branchekode. At selskaberne ikke drives fra bopælen er i den

forbindelse

ikke afgørende.

Ankenævnet finder på denne baggrund, at selskaberne må

anses for én samlet virksomhed, uanset at virksomhederne har været

organiseret

som en flerhed af selskaber.

Nævnet finder derfor ikke, at det forhold, at Deres

klient blev afskediget, og at formålet med XX og selskabet QQ er ændret til

formueforvaltning, kan medføre, at Deres klient kan anses for ophørt med

selvstændig virksomhed. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at der forsat er

erhvervsaktiviteter i de øvrige selskaber.

Nævnet finder derfor også, at uanset om Deres klients arbejdsfunktioner

i XX kunne anses for bortfaldet mere end midlertidigt betragtes Deres klient

fortsat som selvstændig erhvervsdrivende, når der fortsat er

erhvervsaktiviteter

i de øvrige selskaber.

Nævnet finder endvidere ikke, at Deres klient opfylder

nogen af de øvrige betingelser i ophørsbekendtgørelsen.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

–

§ 41, stk. 1, nr. 3,

litra d) og

§ 57, stk. 1 og 3, i lov om

arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august

2003.

–

§ 3, stk. 1 og stk. 2,

nr. 1 og stk. 5 og § 4, stk. 1 nr. 1, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse

nr.

556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en

a-kasse.

–

§§ 2, 3 og § 8, i Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af

selvstændig

virksomhed som hovedbeskæftigelse.

O P L Y

S N I N G E R N E

I

S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som

ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

Lignende dokumenter