Arbejdsgiver ej berettiget til fuld refusion af VEU-godtgørelse for deltidsansats deltagelse i et fuldtidskursus, idet den del af kurset, der lå ud over den deltidsansattes daglige beskæftigelsesgrad, ikke var lønnet, men senere kunne afspadseres. Medlemmet var samtidig med sin deltidsansættelse tilmeldt Arbejdsformidlingen som deltidsarbejdssøgende
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Arbejdsgiver
ej berettiget til fuld refusion af VEU-godtgørelse for deltidsansats
deltagelse
i et fuldtidskursus, idet den del af kurset, der lå ud over den
deltidsansattes
daglige beskæftigelsesgrad, ikke var lønnet, men senere kunne afspadseres.
Medlemmet var samtidig med sin deltidsansættelse tilmeldt Arbejdsformidlingen
som deltidsarbejdssøgende
Ankenævnet har behandlet arbejdsgiver A’s klage af den
15. december 2003 over afslag på refusion af VEU-godtgørelse vedrørende M,
CPR-nr. mmmmmm-mmmm, på nævnsmøde den 9. juni 2004.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmarkedets Ankenævn er enig med X
Arbejdsløshedskasse i, at A ikke har ret til fuld refusion af Voksen- og
EfterUddannelses-godtgørelse (VEU-godtgørelse) i forbindelse med M’s
deltagelse
i AMU-kurset ”Service, kommunikation og samarbejde” i perioden fra
den 13. til
den 15. november 2002.
Ankenævnet har lagt til grund,
–
at M var ansat 20
timer om ugen og også under sin kursusdeltagelse fik udbetalt løn svarende
til
en ugentlig beskæftigelse på 20 timer, og havde en beskæftigelsesgrad på 4,0
timer
pr. dag,
–
at kursusdagene var
Læs alt
normeret til 8,0 timer pr. dag, og
–
at den tidsmæssige del
af kursusdagene, der lønmæssigt ikke kunne dækkes af M’s normale
arbejdsdag,
afvikledes ved, at hun afspadserede på et andet tidspunkt.
Ankenævnet finder, at kursusdeltagerens indtægtstab skal beregnes
på grundlag af det ugentlige antal arbejdstimer, som kursusdeltageren normalt
er ansat til, og som der helt fast arbejdes i.
Ankenævnet har lægt vægt på, at M ikke har haft et indtægtstab i
forbindelse med sin deltagelse i kurset, idet A er fortsat med at udbetale
sædvanlig løn til hende under hendes deltagelse i kurset svarende til hendes
sædvanlige normerede deltidsansættelse på 20 timer om ugen.
Den deltidsansattes mulighed for på et senere tidspunkt at
afspadsere den ulønnede del af kursustiden kan efter Nævnets opfattelse ikke
sidestilles med løn fra arbejdsgiveren. For den deltidsansatte er der ikke
tale
om lønnet overarbejde, men om en omlægning af arbejdstiden inden for den
deltidsansattes
sædvanlige normerede arbejdstid. Der er derfor tale om kursusdeltagelse inden
for arbejdstidsnormen. Nævnet finder derfor ikke, at A har udbetalt løn for
fuld arbejdstid til M under hendes kursusdeltagelse, og betingelsen for at
opnå
fuld refusion efter VEU-bekendtgørelsens § 26, stk. 3 er således ikke
opfyldt.
Nævnet finder, at A har en afledet ret til refusion svarende til
den godtgørelse, som M ville være berettiget til, hvis A ikke havde udbetalt
sædvanlig løn til hende under kursusdeltagelsen.
Den del af kurset, der lå ud over M’s daglige beskæftigelsesgrad,
kunne senere afspadseres, hvorfor hun må anses for at have deltaget i
kurset/arbejdet inden for den tid, der svarer til hendes normale arbejdstid,
og
som hun også er blevet aflønnet for. M kan derfor ikke anses for at have haft
tab af sædvanlig arbejdsindtægt i relation hertil. A har derfor ikke ret til
refusion for den del af kursusdeltagelsen, der lå ud over hendes daglige
beskæftigelsesgrad.
Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 4, stk. 1 og 6 og § 9 i lov
om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 600 af den 26. juni 2002 samt § 6, § 20, stk. 1 og 3 og
§
26, stk. 1 og 3 i bekendtgørelse nr. 1377 af den 20. december 2000 om
godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som
ændret ved bekendtgørelse nr. 475 af 18. juni 2002 (VEU-bekendtgørelsen).
Ankenævnet fastholder således X Arbejdsløshedskasses afgørelse af
den 25. november 2003.
På ankenævnets vegne
X X
Fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
- X Arbejdsløshedskasse
1. Sagsforløb
Ved ansøgningsskema modtaget i a-kassen den 20. november
2002 har A søgt om refusion for VEU-godtgørelse i forbindelse med M’s
deltagelse i AMU-kurset ”Service, kommunikation og samarbejde” i
perioden fra
den 13.– 15. november 2002.
Af ansøgningsskemaet fremgår endvidere, at M var ansat 20 timer om
ugen. Kurset varede 8 timer pr. dag. Sekretariatet bemærker, at det også af
skemaet fremgår, at kurset varede i tidsrummet fra klokken 08.00-15.00
(hvilket
svarer til 7 timer pr. dag). A har angivet, at man udbetalte fuld løn (37
timer) til deltageren, der ellers er deltidsbeskæftiget.
Af skemaet fremgår endvidere, at M var tilmeldt
Arbejdsformidlingen som deltidsarbejdssøgende.
2. Arbejdsløshedskassens
afgørelse
A-kassens lokalafdeling traf den 25. november 2003
følgende afgørelse:
”Det fremgår af oplysninger fra M, at hun vil modtage løn for 4
timer per arbejdsdag, og at hun skal afspadsere de 9 timer, som kurset varer
ud
over hendes normale arbejdstid.
Afgørelse
I henhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse
nr. 1377 af 20. december 2000, § 26, må vi meddele A, at A ikke er berettiget
til at få udbetalt VEU-godtgørelse for den nævnte periode, da A ikke
udbetaler
løn for fuld tid (37 timer om ugen) til ansøgeren, der er
deltidsbeskæftiget.”
3. Klagen til
ankenævnet
A klagede den 15. december 2003 over kassens afgørelse:
”I forbindelse med erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse har A
ansøgt X Arbejdsløshedskasse om VEU-godtgørelse på vedlagte 29 personer. I
har
afslået at yde godtgørelse til A som arbejdsgiver med den begrundelse, at
medarbejderne ikke har fået udbetalt sædvanlig løn for de timer, kurset har
varet.
A har, efter ønske fra den enkelte medarbejder, givet
medarbejderne godtgørelse i form af afspadsering svarende til kursets
varighed.
Idet A mener, at godtgørelse i form af afspadsering kan
sidestilles med sædvanlig løn, skal vi herved gøre indsigelse mod jeres
afgørelse.”
4. Arbejdsløshedskassens
bemærkninger til klagen
Ved brev af den 16. februar 2004 oversendte kassen
klagen til Ankenævnet med følgende bemærkninger:
”X Arbejdsløshedskasse fremsender hermed klage fra A over, at der
ikke er udbetalt fuld arbejdsgiverrefusion for 29 af kassens medlemmer.
De pågældende medlemmer har deltaget i kurser med ret til
VEU-godtgørelse/refusion. Kurserne har været afviklet som fuldtidsuddannelse.
Medlemmerne er alle ansat i deltidsbeskæftigelse ved A. På
samtlige 29 ansøgningsskemaer har A i rubrikken ”Arbejdsgivers
erklæring”
oplyst, at der i uddannelsesperioden udbetales løn for fuld tid (37 timer)
til
den uddannelsessøgende, der ellers er deltidsbeskæftiget.
A har imidlertid
ikke
udbetalt løn for 37 timer til de
pågældende medarbejdere i uddannelsesperioden. Medarbejderne har modtaget
sædvanlig løn i forhold til deres individuelle beskæftigelsesgrad på deltid.
A har i stedet givet medlemmerne mulighed for at afspadsere et
antal timer, som svarer til forskellen mellem den individuelle
beskæftigelsesgrad og fuldtidsansættelse. På denne baggrund mener A at have
ret
til refusion for 37 timer for de pågældende medarbejdere.
X Arbejdsløshedskasse har ydet A refusion svarende til
medlemmernes individuelle beskæftigelsesgrad på deltid. Kassen har ikke
fundet
det godtgjort, at afspadseringen er givet i tilknytning til den periode, hvor
uddannelsen har fundet sted.
X Arbejdsløshedskasse fastholder derfor afgørelsen om afslag på
fuld arbejdsgiverrefusion til A. Til støtte herfor skal X Arbejdsløshedskasse
i
øvrigt fremføre følgende:
Det fremgår af Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1377 af
20. december 2000 § 26, stk. 3, at arbejdsgiveren skal udbetale
løn
for
fuld arbejdstid (37 timer) for at være berettiget til refusion svarende til
37
timer.
Hvis arbejdsgivere kan fortolke regelgrundlaget derhen, at man kan
opnå ret til refusion ved at disponere over sine medarbejderes fritid, mens
de
er på uddannelse – mod at give dem fri fra arbejde på andre tidspunkter,
så
åbner det for en efter X Arbejdsløshedskasses opfattelse ikke tilsigtet
anvendelse
af VEU-reglerne.
Det bryder med princippet om, at den uddannelsessøgende skal lide
tab af arbejdsindtægt eller arbejdsmulighed for at opnå VEU-godtgørelse, og
det
fjerner sammenhængen mellem det enkelte medlems uddannelsesaktivitet og
medlemmets arbejdsgivers deraf følgende afledede ret til refusion.
Arbejdsgiverens eventuelle lønudgift for de timer, der udgør
forskellen mellem den individuelle beskæftigelsesgrad og fuldtidsansættelse,
tilfalder jo ikke den medarbejder, som har været i uddannelse, men derimod en
3. person, som skal vikardække under de uddannelsessøgendes afspadsering.
Bortset fra, at X Arbejdsløshedskasse rent fagpolitisk finder en
sådan praksis uspiselig, efterlader den generelt a-kasserne med en fuldkommen
uadministrerbar VEU-ordning – eller i hvert fald en ordning, som med de
nuværende
administrative værktøjer tilnærmelsesvist vil give arbejdsgivere ”frit
slag” på
refusionskontoen.”
Af a-kassens oplysninger fremgår i øvrigt, at M har oplyst, at hun
fik løn for 4 timer pr. dag, og at de øvrige 3 timer pr. dag skulle
afspadseres. Underkurset udbetaltes en løn svarende til 20 timer pr. uge.
5. Nyt efter
klagen
Intet.
6. Regler
Lov om
godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 600 af 26. juni 2002:
Kapitel 2
Godtgørelse
§ 4.
Under
deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede
lønmodtagere,
selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf.
§
2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed
som
følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. [ ]
Stk. 3.
Godtgørelsen
udgør ved fuldtidsundervisning pr. undervisningsuge et beløb svarende til
dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Stk. 4.
Ved
deltidsundervisning beregnes godtgørelsen i forhold til antallet af
undervisningstimer.
Stk. 5.
For deltagere,
der har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, nedsættes
godtgørelsen
forholdsmæssigt. Det er en betingelse for at oppebære godtgørelse, at
deltagerens tab af indtægt eller arbejdsmulighed vedrører den pågældende
beskæftigelse.
Stk. 6.
Undervisningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.
§ 9.
For
beskæftigede lønmodtagere kan godtgørelse i henhold til §§ 4 og 5 udbetales
til
arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren
fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Beløbet svarer
til
den godtgørelse, som en deltager kunne have fået udbetalt efter §§ 4 og 5.
Beløbet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens
lønudgifter til en deltager under dennes uddannelse.
Arbejdsmarkedsstyrelsens
bekendtgørelse nr. 1377 af 20. december 2000 om godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som ændret ved bekendtgørelse nr.
475
af 18. juni 2002:
Afsnit II
Ret til godtgørelse
Kapitel 3
Godtgørelse til deltagere for tab af indtægt eller
arbejdsmulighed
§ 6.
Beskæftigede
lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt
uddannelse, jf. § 2, som deltager i uddannelse efter § 1, stk. 2, har ret til
godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af
deltagelsen,
jf. dog § 7.
Stk. 2.
Som indtægt
efter stk. 1 regnes arbejdsfortjeneste som lønmodtager eller selvstændig
erhvervsdrivende.
Afsnit III
Størrelse og beregning af godtgørelse
Kapitel 6
Fuld godtgørelse
§ 20.
For
deltagere i fuldtidsundervisning udgør godtgørelsen pr. undervisningsuge et
beløb svarende til det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og jf. dog §§ 21-22.
Stk. 2.
Fuldtidsundervisning
under Undervisningsministeriets område er undervisning, der er tilrettelagt
som
heltidsundervisning i henhold til reglerne om de pågældende uddannelser.
Stk. 3.
Godtgørelsen kan
pr. dag maksimalt udbetales med 1/5 af højeste ugentlige dagpengebeløb.
Kapitel 8
Refusion til arbejdsgiver
§ 26.
Arbejdsgivere,
der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen,
har
ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltageren ville
have været berettiget til efter kapitlerne 3, 4, 5, 6 og 7. Refusionen kan
dog
ikke være højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler under uddannelsen.
Stk. 2.
Hvis
godtgørelsen er højere end lønnen, udbetales forskellen til deltageren.
Stk. 3.
Arbejdsgivere,
der udbetaler løn for fuld arbejdstid til deltagere, der ellers er
deltidsbeskæftigede,
har ret til refusion efter stk. 1 og 2.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- VEU-godtgørelse til engelsk korrespondent ansat i international virksomhed, men beskæftiget med regnskabsmæssige funktioner Retsinformation · 8. maj 2006
- Ikke ret til VEU-godtgørelse/lønrefusion, landmand med grønt bevis, driftslederkursus overstiger niveau for erhvervsuddannelse, selv om integreret del af landmandsuddannelse Retsinformation · 10. april 2006
- Informationsarbejder/Servicemedarbejder, uddannet cand.scient., undervist i naturfag i januar 2002 i 2 uger, 5-års-reglen, generelle akademiske færdigheder Retsinformation · 30. oktober 2006
- Konstabelelev ikke under uddannelse, da han ikke fik løn under uddannelse som følge af en uddannelsesaftale indgået i henhold til lov, hvorfor han som offentligt ansat lønmodtager tilhørte målgruppen Retsinformation · 8. maj 2006
- Refusion, laborant, uddannelsesniveau, anvendt uddannelsen inden for de sidste 5 år Retsinformation · 6. august 2008
- Uddannelsesniveau, revisorassistent, HA, anvendt uddannelsen inden for de sidste 5 år, refusion Retsinformation · 6. august 2008
Lignende dokumenter
- Arbejdsgiver ej berettiget til fuld refusion af VEU-godtgørelse for deltidsansats deltagelse i et fuldtidskursus, idet den del af kurset, der lå ud over den deltidsansattes daglige beskæftigelsesgrad, ikke var lønnet, men senere kunne afspadseres. Anden kursusdag fandt sted på medlemmets fridag Retsinformation · 1. februar 2006
- Arbejdsgiver ej berettiget til fuld refusion af VEU-godtgørelse for deltidsansats deltagelse i et fuldtidskursus, idet den del af kurset, der lå ud over den deltidsansattes daglige beskæftigelsesgrad, ikke var lønnet, men senere kunne afspadseres Retsinformation · 1. februar 2006
- Arbejdsgiver ej berettiget til fuld refusion af VEU-godtgørelse for deltidsansats deltagelse i et fuldtidskursus, idet den del af kurset, der lå ud over den deltidsansattes daglige beskæftigelsesgrad, ikke var lønnet, men senere kunne afspadseres. De to første kursusdage var medlemmet beskæftiget i aftenvagt, mens den tredje kursusdag fandt sted på medlemmets fridag Retsinformation · 1. februar 2006
- VEU-godtgørelse, afslag herpå, refusion, uddannelse: skov- og landskabsfagtekniker, som er en erhvervuddannelse og derfor ikke for høj uddannelse, hvorfor der var ret til godtgørelse Retsinformation · 1. februar 2006
- AFGØRELSE Nr. 199 af 13. oktober 2004 om de blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 (serien E 300) (Teksten er relevant for EØS og for EF/CH-aftalen) (2005/204/EF) EU-lovgivning · 13. oktober 2004
- KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/379 af 19. december 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2195 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 om Den Europæiske Socialfond for så vidt angår definitionen af standardskalaerne for enhedsomkostninger og faste beløb med henblik på Kommissionens refusion af udgifter til medlemsstaterne EU-lovgivning · 19. december 2018