Spring til indhold

Retsinformation

Arbejdsgiver ej berettiget til fuld refusion af VEU-godtgørelse for deltidsansats deltagelse i et fuldtidskursus, idet den del af kurset, der lå ud over den deltidsansattes daglige beskæftigelsesgrad, ikke var lønnet, men senere kunne afspadseres. Medlemmet var samtidig med sin deltidsansættelse tilmeldt Arbejdsformidlingen som deltidsarbejdssøgende

KEN nr 9874 af 24/06/2004Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. februar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Arbejdsgiver

ej berettiget til fuld refusion af VEU-godtgørelse for deltidsansats

deltagelse

i et fuldtidskursus, idet den del af kurset, der lå ud over den

deltidsansattes

daglige beskæftigelsesgrad, ikke var lønnet, men senere kunne afspadseres.

Medlemmet var samtidig med sin deltidsansættelse tilmeldt Arbejdsformidlingen

som deltidsarbejdssøgende

Ankenævnet har behandlet arbejdsgiver A’s klage af den

15. december 2003 over afslag på refusion af VEU-godtgørelse vedrørende M,

CPR-nr. mmmmmm-mmmm, på nævnsmøde den 9. juni 2004.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmarkedets Ankenævn er enig med X

Arbejdsløshedskasse i, at A ikke har ret til fuld refusion af Voksen- og

EfterUddannelses-godtgørelse (VEU-godtgørelse) i forbindelse med M’s

deltagelse

i AMU-kurset ”Service, kommunikation og samarbejde” i perioden fra

den 13. til

den 15. november 2002.

Ankenævnet har lagt til grund,

–

at M var ansat 20

timer om ugen og også under sin kursusdeltagelse fik udbetalt løn svarende

til

en ugentlig beskæftigelse på 20 timer, og havde en beskæftigelsesgrad på 4,0

timer

pr. dag,

–

at kursusdagene var

Læs alt

normeret til 8,0 timer pr. dag, og

–

at den tidsmæssige del

af kursusdagene, der lønmæssigt ikke kunne dækkes af M’s normale

arbejdsdag,

afvikledes ved, at hun afspadserede på et andet tidspunkt.

Ankenævnet finder, at kursusdeltagerens indtægtstab skal beregnes

på grundlag af det ugentlige antal arbejdstimer, som kursusdeltageren normalt

er ansat til, og som der helt fast arbejdes i.

Ankenævnet har lægt vægt på, at M ikke har haft et indtægtstab i

forbindelse med sin deltagelse i kurset, idet A er fortsat med at udbetale

sædvanlig løn til hende under hendes deltagelse i kurset svarende til hendes

sædvanlige normerede deltidsansættelse på 20 timer om ugen.

Den deltidsansattes mulighed for på et senere tidspunkt at

afspadsere den ulønnede del af kursustiden kan efter Nævnets opfattelse ikke

sidestilles med løn fra arbejdsgiveren. For den deltidsansatte er der ikke

tale

om lønnet overarbejde, men om en omlægning af arbejdstiden inden for den

deltidsansattes

sædvanlige normerede arbejdstid. Der er derfor tale om kursusdeltagelse inden

for arbejdstidsnormen. Nævnet finder derfor ikke, at A har udbetalt løn for

fuld arbejdstid til M under hendes kursusdeltagelse, og betingelsen for at

opnå

fuld refusion efter VEU-bekendtgørelsens § 26, stk. 3 er således ikke

opfyldt.

Nævnet finder, at A har en afledet ret til refusion svarende til

den godtgørelse, som M ville være berettiget til, hvis A ikke havde udbetalt

sædvanlig løn til hende under kursusdeltagelsen.

Den del af kurset, der lå ud over M’s daglige beskæftigelsesgrad,

kunne senere afspadseres, hvorfor hun må anses for at have deltaget i

kurset/arbejdet inden for den tid, der svarer til hendes normale arbejdstid,

og

som hun også er blevet aflønnet for. M kan derfor ikke anses for at have haft

tab af sædvanlig arbejdsindtægt i relation hertil. A har derfor ikke ret til

refusion for den del af kursusdeltagelsen, der lå ud over hendes daglige

beskæftigelsesgrad.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 4, stk. 1 og 6 og § 9 i lov

om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 600 af den 26. juni 2002 samt § 6, § 20, stk. 1 og 3 og

§

26, stk. 1 og 3 i bekendtgørelse nr. 1377 af den 20. december 2000 om

godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som

ændret ved bekendtgørelse nr. 475 af 18. juni 2002 (VEU-bekendtgørelsen).

Ankenævnet fastholder således X Arbejdsløshedskasses afgørelse af

den 25. november 2003.

På ankenævnets vegne

X X

Fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

- X Arbejdsløshedskasse

1. Sagsforløb

Ved ansøgningsskema modtaget i a-kassen den 20. november

2002 har A søgt om refusion for VEU-godtgørelse i forbindelse med M’s

deltagelse i AMU-kurset ”Service, kommunikation og samarbejde” i

perioden fra

den 13.– 15. november 2002.

Af ansøgningsskemaet fremgår endvidere, at M var ansat 20 timer om

ugen. Kurset varede 8 timer pr. dag. Sekretariatet bemærker, at det også af

skemaet fremgår, at kurset varede i tidsrummet fra klokken 08.00-15.00

(hvilket

svarer til 7 timer pr. dag). A har angivet, at man udbetalte fuld løn (37

timer) til deltageren, der ellers er deltidsbeskæftiget.

Af skemaet fremgår endvidere, at M var tilmeldt

Arbejdsformidlingen som deltidsarbejdssøgende.

2. Arbejdsløshedskassens

afgørelse

A-kassens lokalafdeling traf den 25. november 2003

følgende afgørelse:

”Det fremgår af oplysninger fra M, at hun vil modtage løn for 4

timer per arbejdsdag, og at hun skal afspadsere de 9 timer, som kurset varer

ud

over hendes normale arbejdstid.

Afgørelse

I henhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse

nr. 1377 af 20. december 2000, § 26, må vi meddele A, at A ikke er berettiget

til at få udbetalt VEU-godtgørelse for den nævnte periode, da A ikke

udbetaler

løn for fuld tid (37 timer om ugen) til ansøgeren, der er

deltidsbeskæftiget.”

3. Klagen til

ankenævnet

A klagede den 15. december 2003 over kassens afgørelse:

”I forbindelse med erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse har A

ansøgt X Arbejdsløshedskasse om VEU-godtgørelse på vedlagte 29 personer. I

har

afslået at yde godtgørelse til A som arbejdsgiver med den begrundelse, at

medarbejderne ikke har fået udbetalt sædvanlig løn for de timer, kurset har

varet.

A har, efter ønske fra den enkelte medarbejder, givet

medarbejderne godtgørelse i form af afspadsering svarende til kursets

varighed.

Idet A mener, at godtgørelse i form af afspadsering kan

sidestilles med sædvanlig løn, skal vi herved gøre indsigelse mod jeres

afgørelse.”

4. Arbejdsløshedskassens

bemærkninger til klagen

Ved brev af den 16. februar 2004 oversendte kassen

klagen til Ankenævnet med følgende bemærkninger:

”X Arbejdsløshedskasse fremsender hermed klage fra A over, at der

ikke er udbetalt fuld arbejdsgiverrefusion for 29 af kassens medlemmer.

De pågældende medlemmer har deltaget i kurser med ret til

VEU-godtgørelse/refusion. Kurserne har været afviklet som fuldtidsuddannelse.

Medlemmerne er alle ansat i deltidsbeskæftigelse ved A. På

samtlige 29 ansøgningsskemaer har A i rubrikken ”Arbejdsgivers

erklæring”

oplyst, at der i uddannelsesperioden udbetales løn for fuld tid (37 timer)

til

den uddannelsessøgende, der ellers er deltidsbeskæftiget.

A har imidlertid

ikke

udbetalt løn for 37 timer til de

pågældende medarbejdere i uddannelsesperioden. Medarbejderne har modtaget

sædvanlig løn i forhold til deres individuelle beskæftigelsesgrad på deltid.

A har i stedet givet medlemmerne mulighed for at afspadsere et

antal timer, som svarer til forskellen mellem den individuelle

beskæftigelsesgrad og fuldtidsansættelse. På denne baggrund mener A at have

ret

til refusion for 37 timer for de pågældende medarbejdere.

X Arbejdsløshedskasse har ydet A refusion svarende til

medlemmernes individuelle beskæftigelsesgrad på deltid. Kassen har ikke

fundet

det godtgjort, at afspadseringen er givet i tilknytning til den periode, hvor

uddannelsen har fundet sted.

X Arbejdsløshedskasse fastholder derfor afgørelsen om afslag på

fuld arbejdsgiverrefusion til A. Til støtte herfor skal X Arbejdsløshedskasse

i

øvrigt fremføre følgende:

Det fremgår af Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1377 af

20. december 2000 § 26, stk. 3, at arbejdsgiveren skal udbetale

løn

for

fuld arbejdstid (37 timer) for at være berettiget til refusion svarende til

37

timer.

Hvis arbejdsgivere kan fortolke regelgrundlaget derhen, at man kan

opnå ret til refusion ved at disponere over sine medarbejderes fritid, mens

de

er på uddannelse – mod at give dem fri fra arbejde på andre tidspunkter,

så

åbner det for en efter X Arbejdsløshedskasses opfattelse ikke tilsigtet

anvendelse

af VEU-reglerne.

Det bryder med princippet om, at den uddannelsessøgende skal lide

tab af arbejdsindtægt eller arbejdsmulighed for at opnå VEU-godtgørelse, og

det

fjerner sammenhængen mellem det enkelte medlems uddannelsesaktivitet og

medlemmets arbejdsgivers deraf følgende afledede ret til refusion.

Arbejdsgiverens eventuelle lønudgift for de timer, der udgør

forskellen mellem den individuelle beskæftigelsesgrad og fuldtidsansættelse,

tilfalder jo ikke den medarbejder, som har været i uddannelse, men derimod en

3. person, som skal vikardække under de uddannelsessøgendes afspadsering.

Bortset fra, at X Arbejdsløshedskasse rent fagpolitisk finder en

sådan praksis uspiselig, efterlader den generelt a-kasserne med en fuldkommen

uadministrerbar VEU-ordning – eller i hvert fald en ordning, som med de

nuværende

administrative værktøjer tilnærmelsesvist vil give arbejdsgivere ”frit

slag” på

refusionskontoen.”

Af a-kassens oplysninger fremgår i øvrigt, at M har oplyst, at hun

fik løn for 4 timer pr. dag, og at de øvrige 3 timer pr. dag skulle

afspadseres. Underkurset udbetaltes en løn svarende til 20 timer pr. uge.

5. Nyt efter

klagen

Intet.

6. Regler

Lov om

godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 600 af 26. juni 2002:

Kapitel 2

Godtgørelse

§ 4.

Under

deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede

lønmodtagere,

selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf.

§

2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed

som

følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. [ ]

Stk. 3.

Godtgørelsen

udgør ved fuldtidsundervisning pr. undervisningsuge et beløb svarende til

dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Stk. 4.

Ved

deltidsundervisning beregnes godtgørelsen i forhold til antallet af

undervisningstimer.

Stk. 5.

For deltagere,

der har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, nedsættes

godtgørelsen

forholdsmæssigt. Det er en betingelse for at oppebære godtgørelse, at

deltagerens tab af indtægt eller arbejdsmulighed vedrører den pågældende

beskæftigelse.

Stk. 6.

Undervisningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.

§ 9.

For

beskæftigede lønmodtagere kan godtgørelse i henhold til §§ 4 og 5 udbetales

til

arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren

fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Beløbet svarer

til

den godtgørelse, som en deltager kunne have fået udbetalt efter §§ 4 og 5.

Beløbet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens

lønudgifter til en deltager under dennes uddannelse.

Arbejdsmarkedsstyrelsens

bekendtgørelse nr. 1377 af 20. december 2000 om godtgørelse ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som ændret ved bekendtgørelse nr.

475

af 18. juni 2002:

Afsnit II

Ret til godtgørelse

Kapitel 3

Godtgørelse til deltagere for tab af indtægt eller

arbejdsmulighed

§ 6.

Beskæftigede

lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt

uddannelse, jf. § 2, som deltager i uddannelse efter § 1, stk. 2, har ret til

godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af

deltagelsen,

jf. dog § 7.

Stk. 2.

Som indtægt

efter stk. 1 regnes arbejdsfortjeneste som lønmodtager eller selvstændig

erhvervsdrivende.

Afsnit III

Størrelse og beregning af godtgørelse

Kapitel 6

Fuld godtgørelse

§ 20.

For

deltagere i fuldtidsundervisning udgør godtgørelsen pr. undervisningsuge et

beløb svarende til det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og jf. dog §§ 21-22.

Stk. 2.

Fuldtidsundervisning

under Undervisningsministeriets område er undervisning, der er tilrettelagt

som

heltidsundervisning i henhold til reglerne om de pågældende uddannelser.

Stk. 3.

Godtgørelsen kan

pr. dag maksimalt udbetales med 1/5 af højeste ugentlige dagpengebeløb.

Kapitel 8

Refusion til arbejdsgiver

§ 26.

Arbejdsgivere,

der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen,

har

ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltageren ville

have været berettiget til efter kapitlerne 3, 4, 5, 6 og 7. Refusionen kan

dog

ikke være højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler under uddannelsen.

Stk. 2.

Hvis

godtgørelsen er højere end lønnen, udbetales forskellen til deltageren.

Stk. 3.

Arbejdsgivere,

der udbetaler løn for fuld arbejdstid til deltagere, der ellers er

deltidsbeskæftigede,

har ret til refusion efter stk. 1 og 2.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter