Bekendtgørelse af lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 61 afgørelser
Retsinformation 61
De nyeste afgørelser
- VEU-godtgørelse, refusion, uddannelsesniveau, 1-årig HH, kontorudannet med speciale, anvendt uddannelsen inden for de sidste 5 år Retsinformation · 28. december 2009
- Arbejdede ekstravagter som vikar på samme dage som afholdelse af kursus, tab af arbejdsindtægt, VEU-godtgørelse, arbejdsgivers ret til refusion Retsinformation · 6. november 2009
- VEU-godtgørelse, personkreds, uddannelsesniveau, serviceøkonom, nyuddannet, refusion Retsinformation · 3. november 2009
- Landmand med grønt bevis, landmænd med grønt bevis havde tidligere for højt uddannelsesniveau, til at være omfattet af målgruppen for VEU-godtgørelse, lovændring vedrørende uddannelsen Retsinformation · 3. november 2009
- Hvorvidt ansøger kunne anses for beskæftiget lønmodtager, guidekorps, tidsbegrænset ansat, ansættelsesperiode delvist sammenfaldende med kursusperioden, lønmodtager, personkreds, VEU-godtgørelse Retsinformation · 22. august 2009
- Hvorvidt en erhvervsuddannet lastvognschauffør med pædagogikum har for højt uddannelsesniveau til at være omfattet af personkredsen, som kan opnå ret til VEU-godtgørelse Retsinformation · 22. august 2009
- Automatisk afmeldt på grund af sygdomsperiode på mere end 14 dage, ikke ret til VEU pga. manglende tilmelding ved jobcentret, ingen sanktionsbestemmelse, ingen hjemmel til sanktion, ikke tilstrækkelig tilregnelse til tilbagebetaling Retsinformation · 14. maj 2009
- VEU-godtgørelse, ansat med løntilskud, ledig, ikke selvvalgt uddannelse Retsinformation · 29. april 2009
- Landmand med driftslederuddannelse berettiget til VEU, da han ikke har anvendt driftslederdelen i forbindelse med sit arbejde inden for de sidste 5 år Retsinformation · 29. april 2009
- VEU-godtgørelse, befordringstilskud, multimediedesigner, anvendt uddannelsen inden for de sidste 5 år, overstiger niveauet for erhvervsuddannelse Retsinformation · 29. april 2009
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
Herved bekendtgøres lov om godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af
18.
februar 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 480 af 9. juni 2004, ved
§ 2 i lov nr. 1455 af 22. december 2004 og ved § 115 i lov nr. 428
af
6. juni 2005. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1.
november 2005, jf. § 125 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, der gengives i
lovbekendtgørelsens slutning. Den bekendtgjorte lovtekst indeholder ikke de
ændringer, der følger af § 16 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, da loven
først træder i kraft den 1. januar 2007.
Kapitel 1
Formål og område
§ 1.
Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne fortrinsvis
kortuddannede, kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og
med erhvervsuddannelsesniveau. Dette formål sikres ved, at deltagerne under
uddannelsen kan opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed.
§ 2.
Den
personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter:
1)
beskæftigede
lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,
2)
selvstændige
erhvervsdrivende og
3)
Læs alt
ledige, der er
berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
og
a)
er fyldt 25 år, og
som inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed efter eget valg
deltager i uddannelse, der er nævnt i § 3, nr. 1-9, dog højst i en
periode
på 6 uger, eller
b)
endnu ikke er fyldt
25 år, og som inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed efter eget
valg deltager i uddannelse, der er nævnt i § 3, nr. 1-9, dog højst i en
periode på 6 uger.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for at opnå ydelser efter § 1, at den pågældende ikke har en
erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger
erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med
erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste
5
år.
§ 3.
Der
kan opnås ydelser efter § 1, jf. dog § 5, ved deltagelse i følgende
uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, i det omfang udbuddet, dog
undtaget de i nr. 9 nævnte forløb, udløser tilskud efter lov om åben
uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.:
1)
Arbejdsmarkedsuddannelser
(AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog
undtaget
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
2)
Enkeltfag på
erhvervsuddannelserne (EUD) efter lov om åben uddannelse.
3)
Deltidsuddannelser
efter lov om åben uddannelse på niveau med erhvervsuddannelse (EUD) og
enkeltfag herfra.
4)
Enkeltfag på
landbrugsuddannelserne efter lov om åben uddannelse.
5)
Enkeltfag på
fodterapeutuddannelsen efter lov om åben uddannelse.
6)
Enkeltfag på social-
og sundhedsuddannelserne (SOSU) og deltidsuddannelse ved social- og
sundhedsuddannelserne efter lov om åben uddannelse, og enkeltfag herfra.
7)
Merituddannelsen på
pædagogisk grunduddannelse (
PGU-merit-uddannelsen
)
under lov om åben uddannelse.
8)
Individuel
kompetenceafklaring efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og
kompetenceafklarende forløb m.v. efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse
og
videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
9)
Uddannelsesforløb,
der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med
bestemmelser
fastsat i henhold til lov om administrationen af Den Europæiske Socialfond.
Stk. 2.
Der kan
ligeledes opnås ydelser efter § 1, jf. dog § 5, ved deltagelse i
grundlæggende voksenuddannelse (GVU), i det omfang disse forløb er sammensat
af
uddannelser som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Der kan
endvidere opnås ydelser efter § 1, jf. dog stk. 5, ved deltagelse i
erhvervsuddannelse plus (
eud
+), i det omfang disse
forløb er sammensat af uddannelser som nævnt i stk. 1, skoleundervisning
i
erhvervsuddannelse og svendeprøve eller anden afsluttende prøve. Deltagere i
eud
+ kan endelig opnå ydelser efter § 1, jf. dog
§ 5, under intensiv værkstedstræning i en periode på højst 1 måned på
uddannelsesinstitutionen eller i en virksomhed efter aftale med institutionen
samt i en periode på højst 1 måned på deltagerens arbejdsplads.
Kapitel 2
Godtgørelse
§ 4.
Under deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede
lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt
uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af
indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Der kan
ikke opnås godtgørelse efter stk. 1 i følgende tilfælde:
1)
Hvis der er ret til
løn fra en arbejdsgiver under uddannelsen som følge af en uddannelsesaftale,
indgået i henhold til lov.
2)
Hvis der er adgang
til at opnå godtgørelse fra andre godtgørelsesordninger.
Stk. 3.
Godtgørelsen udgør ved fuldtidsundervisning pr.
undervisningsuge
et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i
lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 4.
Ved
deltidsundervisning beregnes godtgørelsen i forhold til antallet af
undervisningstimer.
Stk. 5.
For
deltagere, der har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, nedsættes
godtgørelsen
forholdsmæssigt. Det er en betingelse for at oppebære godtgørelse, at
deltagerens tab af indtægt eller arbejdsmulighed vedrører den pågældende
beskæftigelse.
Stk. 6.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.
§ 5.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at godtgørelsen til
enkelte uddannelser, grupper af uddannelser eller uddannelser tilrettelagt
under bestemte former enten bortfalder eller reduceres således, at der ved
beregningen tages udgangspunkt i et mindre beløb end dagpengenes højeste
beløb
for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ministeren
kan
herunder bestemme, at godtgørelsen ikke bortfalder eller reduceres for ledige
med ret til uddannelse efter eget valg, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, der
deltager i uddannelse omfattet af § 3.
§ 6.
(Ophævet)
§ 7.
(Ophævet)
§ 8.
(Ophævet)
§ 9.
For
beskæftigede lønmodtagere kan godtgørelse i henhold til §§ 4 og 5
udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at
arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen.
Beløbet svarer til den godtgørelse, som en deltager kunne have fået udbetalt
efter §§ 4 og 5. Beløbet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til
arbejdsgiverens lønudgifter til en deltager under dennes uddannelse.
Kapitel 3 (Ophævet)
Kapitel 4 (Ophævet)
Kapitel 5
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 13.
For deltagere, der er beskæftigede lønmodtagere eller ledige med ret til
selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, og som modtager fuld
godtgørelse, jf. § 4, ved deltagelse i uddannelse efter § 3,
indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15,
stk. 1, sammenholdt med § 2 a, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver
time, der udbetales godtgørelse for.
Stk. 3.
Deltagere,
der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, betaler1 /3 af bidraget,
arbejdsløshedskasserne betaler1 /3 af bidraget, mens arbejdsgivere omfattet
af
§ 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler1 /3 af bidraget.
Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4.
Deltagere,
der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, betaler ½ af bidraget, mens
arbejdsgivere
omfattet af § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler ½ af
bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Bidragene finansieres i overensstemmelse med de i stk. 5-16 fastsatte
regler.
Stk. 5.
Den udbetalende
institution, jf. § 16, stk. 1, fratrækker deltagerens del af
bidraget
ved udbetalingen af godtgørelse. Bidraget indbetales til Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter hvert kvartals udløb.
Stk. 6.
Bidraget
fra arbejdsløshedskasserne fastsættes som et bidrag pr. medlem, og bidragets
størrelse beregnes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter regler fastsat
af beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
undervisningsministeren
og efter indstilling fra Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension
nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 11.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
undervisningsministeren og efter indstilling fra direktøren for
Arbejdsdirektoratet og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension
nærmere
regler om indbetaling af forsikrede deltageres eget bidrag samt om
indberetning
herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
undervisningsministeren og efter indstilling fra direktøren for
Arbejdsmarkedsstyrelsen og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension
nærmere regler om indbetaling af
ikkeforsikrede
deltageres eget bidrag samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 10.
Indbetaler
den udbetalende institution, jf. § 16, stk. 1, ikke bidrag
rettidigt,
finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension tilsvarende anvendelse.
Stk. 11.
Til
dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 3 og 4, skal
private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven
(momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag.
Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og
virksomheder
på Færøerne og i Grønland.
Stk. 12.
Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
som
forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
Stk. 13.
Finansieringsbidrag
efter stk. 12 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.
Stk. 14.
Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 12, og som er under
100
kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen
med
andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 13, udgør bidraget
i
1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.
Stk. 15.
Finansieringsbidraget fra arbejdsgivere fastsættes af
beskæftigelsesministeren
efter forhandling med undervisningsministeren og efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår
administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med undervisningsministeren nærmere regler om
finansieringsbidragets størrelse.
Stk. 16.
Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag
af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra
arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode,
som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af
beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren
fastsatte
finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der
svarer til
årsbidraget
efter § 15, stk. 1,
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 17.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos told- og
skatteforvaltningen og andre offentlige myndigheder om den pågældende
arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen
af
skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder
oplysninger
om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og
behandling
af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i
Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
Stk. 18.
Sker
indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale
renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdagen.
Stk. 19.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har
udpantningsret
for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.
Stk. 20.
Krav på
finansieringsbidrag forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december
1908
om forældelse af visse fordringer.
Stk. 21.
Afgørelser
om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og
opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er
meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
§ 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 22.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
undervisningsministeren og efter forhandling med direktøren for
Arbejdsdirektoratet
og Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og
indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om
forfaldstid
og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve
et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive
finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
§ 14.
Deltagere, der er omfattet af § 13, betaler en særlig pensionsopsparing,
der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension fastsatte.
Stk. 2.
Den
udbetalende institution, jf. § 16, stk. 1, fratrækker opsparingen
ved
udbetalingen af godtgørelsen med henblik på indbetaling af beløbet til
Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Beløbet for en uge nedrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
undervisningsministeren og efter indstilling fra direktøren for
Arbejdsdirektoratet
(for de forsikredes vedkommende) og direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen
(for
de
ikkeforsikredes
vedkommende) og bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af
pensionsopsparing efter stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der kan herunder fastsættes regler om, at
opsparingen fratrækkes sammen med deltagerens del af ATP-bidraget, jf.
§ 13, stk. 5.
Stk. 4.
Indbetaler
den udbetalende institution, jf. § 16, stk. 1, ikke opsparingsbeløb
rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
Kapitel 6
Regler for ledige
§ 15.
Ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3,
skal
i perioder med godtgørelse for tab af arbejdsmulighed efter denne lov stå til
rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen eller
arbejdsløshedskassen.
Stk. 2.
For ledige
med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, medregnes
perioder med godtgørelse for tab af arbejdsmulighed efter denne lov i
ydelsesperioden ved ledighed efter § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Stk. 3.
For ledige
med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, der
deltager i uddannelse efter denne lovs § 3, fradrages perioder der er
anvendt til uddannelse med uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, i den periode, hvori der er mulighed for at deltage
i
selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3. Deltagelse kan ikke
ske
som led i et tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
Dagpengeberettigede ledige, der har opbrugt retten til selvvalgt uddannelse,
opnår adgang til deltagelse i en ny periode med selvvalgt uddannelse, jf.
§ 2, stk. 1, nr. 3, hvis de påbegynder en ny ydelsesperiode, jf.
§ 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1, 2 og
3,
herunder om, at arbejdsformidlingen kan fravige kravet om rådighed i
stk. 1.
Kapitel 7
Administration
§ 16.
Undervisningsministeren kan fastsætte, at beregning og udbetaling af
godtgørelse efter denne lov varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse,
arbejdsformidlingen, uddannelsesstedet eller Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte. Fastsættelse af, at varetagelsen sker i
arbejdsløshedskasserne eller arbejdsformidlingen, kan dog først ske efter
forhandling med beskæftigelsesministeren.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregning, udbetaling og
administration, herunder refusion, regnskab, tilsyn og revision, af
godtgørelse
efter denne lov. Fastsættelsen sker efter forhandling med
beskæftigelsesministeren for så vidt angår regler om arbejdsløshedskassernes
og
arbejdsformidlingens udbetaling af godtgørelse.
Stk. 3.
I tilfælde,
hvor der er udbetalt godtgørelse med urette, kan undervisningsministeren
bestemme, at arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen, uddannelsesstedet
eller
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte ikke har krav på refusion fra
statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, med mindre
den
fejlagtige udbetaling skyldes deltagerens svigagtige forhold.
Stk. 4.
Skyldes
fejlagtig udbetaling af godtgørelse m.m. urigtige eller mangelfulde
oplysninger
fra en arbejdsløshedskasse, arbejdsformidlingen, uddannelsesstedet eller
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, kan undervisningsministeren
bestemme,
at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde oplysninger stammer, skal være
ansvarlig for fejludbetalingen.
Stk. 5.
Arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen, uddannelsesstedet eller Styrelsen
for Statens Uddannelsesstøtte skal på begæring afgive alle nødvendige
oplysninger til brug for undervisningsministerens afgørelse efter stk. 3
og 4.
§ 17.
Undervisningsministeren har ansvar for oprettelse og drift af registre, der
føres ved hjælp af elektronisk databehandling, og som vedrører godtgørelse i
forbindelse med deltagelse i uddannelse efter § 3.
Stk. 2.
Registrene
kan indgå i et sammenhængende system af registre, som bl.a. skal danne
grundlag
for udarbejdelsen af statistik, det tilsyn staten skal føre med
arbejdsløshedskasserne og uddannelsesadministrationen.
Stk. 3.
Registre,
som er oprettet af undervisningsministeren, kan samkøres i det omfang, det
tjener administrative eller tilsynsmæssige formål. Registrene kan samkøres
indbyrdes, og kan ligeledes samkøres med arbejdsløshedskassernes og
kommunernes
registre.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler for indhentning af
oplysninger til brug for registre, jf. stk. 1.
§ 18.
(Ophævet)
Kapitel 8
Strejke og lockout
§ 19.
En
person, der er omfattet af lovligt varslet strejke, lockout eller blokade
(lovlig konflikt), jf. § 61 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan
ikke opnå ydelser efter § 1, så længe konflikten varer.
Stk. 2.
En person, som
forud for den lovligt varslede strejke, lockout eller blokade er begyndt på
en
uddannelse, jf. § 3, og deltager i uddannelse, når konflikten bryder ud,
kan bevare ydelser efter § 1, som den pågældende forud for konfliktens
start havde opnået.
Kapitel 9
Klageadgang og straffebestemmelser m.m.
§ 20.
Følgende afgørelser kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn af den,
afgørelsen vedrører:
1)
Afgørelser om
godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmuligheder efter §§ 4 og 5.
2)
Afgørelser om
godtgørelse udbetalt til arbejdsgiveren efter § 9.
3)
Afgørelser om
godtgørelse under lovlig konflikt efter § 19.
4)
Afgørelser om
tilbagebetaling efter § 24.
Stk. 2.
Afgørelser
om refusion efter § 16, stk. 3, og om ansvar for fejludbetaling
efter
§ 16, stk. 4, kan ikke indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn.
§ 21.
Klage efter § 20 kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for
Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse
om afgørelsen.
Stk. 2.
Ankenævnets
afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Ankenævn kan se bort fra overskridelse af klagefristen i
stk. 1, når der er særlig grund hertil.
§ 22.
Både offentlige institutioner og private, såvel enkeltpersoner som juridiske
personer, skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen
af
tildeling af ydelser efter denne lov, herunder om bestemte personers løn i
nærmere angivne tidsrum. Overtrædelse heraf straffes med bøde.
Stk. 2.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3.
Oplysning
efter stk. 1 kan indhentes af Arbejdsmarkedets Ankenævn,
arbejdsformidlingen, uddannelsesstederne, Styrelsen for statens
Uddannelsesstøtte og en arbejdsløshedskasse, for så vidt angår egne
medlemmer.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om administration af
bestemmelserne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3.
§ 23.
Offentlige myndigheder skal på begæring give Arbejdsmarkedets Ankenævn,
arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen, uddannelsesstedet eller Styrelsen
for Statens Uddannelsesstøtte enhver oplysning til brug ved administration af
reglerne efter kapitel 2 og 7.
§ 24.
En
person, der uberettiget har modtaget godtgørelse, skal betale beløbet
tilbage,
hvis den pågældende har givet urigtige oplysninger eller fortiet
omstændigheder, som er af betydning for adgangen til at opnå godtgørelse,
eller
hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelsen af
beløbet var uberettiget.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan bestemme, at krav om tilbagebetaling varetages af
deltagerens arbejdsløshedskasse, arbejdsformidlingen, uddannelsesstedet eller
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren
fastsætte nærmere regler om at beløb, der skal tilbagebetales efter
stk. 1, kan forrentes med den aktuelt gældende morarente efter
renteloven,
og regler for, hvem renten tilfalder.
Kapitel 10
Ikrafttrædelse m.m.
§ 25.
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
§ 26.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1032 af 17. december 2002, hvis § 6 ændrer
affattelsen af § 13, stk. 4, 11, 12, 13-15, indeholder i § 7
følgende bestemmelse:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2003 og har virkning første gang for de
kompensationsbeløb, der skulle have været udbetalt på grundlag af ATP-bidrag,
der er modtaget i perioden 23. februar-
22 maj
2003.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 1035 af 17. december 2002, hvis § 3 ændrer
lovens bestemmelser om lediges ret til selvvalgt uddannelse i § 2,
stk. 1, nr. 3, § 15, stk. 2, og § 15, stk. 4,
indeholder i § 5 følgende bestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Lov nr. 418 af 10. juni 2003, hvis § 7 ændrer affattelsen
af § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, § 11 og § 15, stk. 3, 2.
pkt., indeholder i § 24 følgende bestemmelse:
§ 24
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2.
-5.
(Udelades)
Lov nr. 447 af 10. juni 2003, hvis § 2 ændrer § 1,
§ 2, § 3, nr. 1 og 8, overskriften til kapitel 3 og § 10,
stk. 3-5, herunder ophæver § 2, stk. 3-5, § 10,
stk. 7
og kapitel 4, indeholder i § 7 følgende bestemmelser:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2004. 2. punktum (Udelades)
Stk. 2.
Videregående teknikere, herunder laboranter, kan i 2004 og 2005 opnå
godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed ved deltagelse i
arbejdsmarkedsuddannelser, der er udviklet til denne målgruppe.
Undervisningsministeren kan bestemme, at adgangen til godtgørelse efter 1.
pkt.
forlænges, dog længst til og med udgangen af 2008.
Stk. 3-4.
(Udelades)
Lov nr. 1228 af 27. december 2003, hvis § 3 ændrer
§ 3, § 5, 1. pkt., § 10, stk. 3 og 4, § 16,
stk. 1-5, § 22, stk. 3, § 23 og § 24, stk. 2,
samt indsætter nyt § 3, stk. 2 og 3 og § 10, stk. 1, 2.
pkt., indeholder i § 6 følgende bestemmelser:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2-6.
(Udelades)
Stk. 7.
Optagelse
til erhvervsuddannelse plus (
eud
+) kan dog først ske
fra den 1. januar 2005.
Lov nr. 480 af 9. juni 2004, hvis § 2 ændrer § 10,
stk. 5, indeholder i § 3 følgende bestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2004 og har virkning
for tildeling af SVU til forberedende voksenundervisning og
specialundervisning
for voksne, som begynder denne dato eller senere.
Lov nr. 1455 af 22. december 2004, hvis § 2 ophæver
kapitel 3 og ændrer § 20, stk. 2, og § 23, indeholder i
§ 3
følgende bestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
Stk. 2 og 3. (Udelades)
Lov nr. 428 af 6. juni 2005, hvis § 115 ændrer
§ 13, stk. 17, 1. pkt., indeholder i § 125 følgende
bestemmelse:
§ 125
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 2. punktum
(Udelades)
Stk. 2.
Loven har
virkning fra den 1. november 2005. 2. punktum (Udelades)
Stk. 3.
(Udelades)
Undervisningsministeriet, den 18. august
2005
Bertel Haarder
/Helle Mortensen
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (Niende Afdeling) af 17. marts 2016. — Kødbranchens Fællesråd agissant pour Århus Slagtehus A/S m.fl. mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Fødevarestyrelsen. EU-domme · 17. marts 2016
- Afslag på VEU-godtgørelse, løsarbejder, steward på færgelinie,tab af indtægt og arbejdsmulighed Retsinformation · 2. februar 2006
- VEU-godtgørelse, personkreds, uddannet elinstallatør, videregående tekniker, anvendt uddannelsen inden for de sidste 5 år Retsinformation · 23. februar 2008
- Tjenestemand, som er opsagt med rådighedsløn, denne ikke reduceret ved medlemmets deltagelse i kursus og medlemmets arbejde som chaufførafløser indebærer fratrådt hver dag, hvorfor der ikke er tab af indtægt Retsinformation · 2. februar 2006
- Uddannet videregående teknisker som levnedsmiddeltekniker, som er uddannelse rettet mod fødevareindustrien, derfor ikke brugt uddannelsen inden for de sidste 5 år som køkkenassistent og senere køkkenleder på institution, derfor afgørende at vurdere uddannelserne som køkkenassistent og leder. Disse fundet ikke overstige erhvervsuddannelse, hvorfor VEU-godtgørelse/refusion og befordringstilskud er berettiget. Retsinformation · 3. februar 2006
- Uddannet mc-mekaniker, deltaget i AMU-kursus i sin friuge, fik normale løn af arbejdsgiver, derfor ret til refusion, selv om der ikke var tab af indtægt Retsinformation · 8. maj 2006