Spring til indhold

Retsinformation

200-timers-reglen

KEN nr 10374 af 31/10/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet16. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

200-timers-reglen

Resumé

Medlemmet fyldte 60 år den 5. maj 1997 og overgik til efterløn den 1. august

2003. Medlemmet anmodede i den forbindelse om tilladelse til at videreføre

sin

selvstændige virksomhed inden for 200-timers-reglen fra den 1. august 2003

til

den 1. juni 2004, hvor medlemmet pensioneres.

Medlemmet, som siden den 1. december 2000 havde arbejdet som lærer på en

skole,

havde siden den 19. oktober 1989 drevet selvstændig enkeltmandsvirksomhed med

lydbehandling af ordblinde børn efter en særlig metode.

Arbejdsopgaverne havde medlemmet i sagen beskrevet som værende, test og

behandling af ordblinde børn efter en særlig metode – lydbehandling.

Medlemmet havde oplyst,

at

han

forventede at have 7 elever årligt fremover,

at

han forventede at bruge 23 timer pr. elev om året,

at

han til administration og transport

regnede med at bruge sammenlagt 12 timer årligt,

at

han i perioden fra 1. august 2003 til 31. december 2003 anslog

det samlede tidsforbrug til sammenlagt 61 timer,

at

der alene kunne aftales tider til behandling mandag – onsdag

eftermiddag og aften,

at

Læs alt

han ikke

reklamerede for virksomheden,

at

han

ikke får henvisninger fra skoler, men alene reflekterer på henvendelser fra

forældre,

og

at

han har potentielle elever på venteliste, men at han efter

overgang til efterløn for en sikkerheds skyld ikke vil tage nye elever ind,

men

derimod udelukkende færdiggøre de elever han allerede har under behandling.

Virksomhedens omsætning for de seneste 2 år var oplyst til henholdsvis 47.600

kr. i 2001 og 13.000 kr. i 2002. Medlemmet havde desuden skønsmæssigt oplyst,

at virksomhedens omsætning skønsmæssigt indtil den 2. juni 2003 var på 15.000

kr.

Medlemmet havde endelig oplyst, at han havde et økonomisk incitament til at

overholde 200-timers-reglen, idet han var tilkendt opsat førtidspension i

hvilken forbindelse han havde forpligtet sig til ikke at påtage sig

erhvervsarbejde

af større omfang end 200 timer pr. kalenderår i tiden fra pensioneringen og

indtil udgangen af den måned, hvor han fylder 67 år.

Direktoratet afviste at give tilladelse til at medlemmet kunne videreføre sin

selvstændige virksomhed inden for 200-timers-reglen samtidig med at medlemmet

får efterløn.

På møde den 30. oktober 2003 traf ankenævnet afgørelse om, at medlemmet fik

tilladelse til at videreføre sin selvstændige virksomhed med ordblinde børn

efter den særlige metode i perioden med efterløn efter 200-timers-reglen.

Medlemmet

fik alene tilladelse til at færdiggøre behandlingen af de 7 elever, som

medlemmet havde oplyst allerede var under behandling. Medlemmet fik således

ikke tilladelse til at starte behandling af nye elever i perioden med

efterløn.

Medlemmet havde efter ankenævnets opfattelse sandsynliggjort, at

beskæftigelsen

med lydbehandling af ordblinde børn efter den særlige metode var af en sådan

karakter, at den kunne holdes inden for 200 timers grænsen.

Ankenævnet lagde herved vægt på, at medlemmet ikke fik henvisninger fra

skoleverdenen, at behandlingen ikke var tilskudsberettiget, virksomhedens

beskedne målgruppe, at der ikke annonceredes for virksomheden, at der på

afgørelsestidspunktet

var tale om en periode på maksimalt 7 måneder inden medlemmet skulle

pensioneres, at medlemmet i årene 2001 og 2002 sammenlagt havde haft

honorarindtægter svarende til i alt ca. 12 elever, dvs. 6 elever i gennemsnit

om året, at medlemmet på afgørelsestidspunktet havde 7 elever under

behandling,

at der kunne siges at være ydre objektive begrænsninger for medlemmet

arbejde,

der godtgjorde, at arbejdstimerne i virksomheden ikke ville overskride 200

timers grænsen, og at medlemmet pr. 1. august 2003 var tilkendt opsat

førtidspension i hvilken forbindelse medlemmet havde forpligtet sig til ikke

at

påtage sig erhvervsarbejde af større omfang end 200 timer pr. kalenderår i

tiden fra pensioneringen og indtil udgangen af den måned, hvor medlemmet

fylder

67 år.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 30.

oktober 2003.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De får tilladelse til at videreføre selvstændig

virksomhed med lydbehandling af ordblinde børn efter ”den xxx

metode” i

perioden med efterløn efter 200-times-reglen.

Det er en betingelse for tilladelsen, at De alene færdiggør

behandlingen af de 7 elever, som De har oplyst, at De allerede har under

behandling.

De får således ikke tilladelse til at starte behandling af nye

elever i perioden med efterløn.

B E G R

U N D E L S E

Det fremgår af reglerne, at en modtager af efterløn som

hovedregel ikke kan udøve selvstændig virksomhed i perioden med efterløn.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog undtagelsesvis tillade, at et

medlem

udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt 200 timer

inden

for et kalenderår, hvis virksomheden alene er baseret på medlemmets egen

arbejdskraft, og medlemmet har sandsynliggjort, at virksomheden ikke

nødvendiggør

en samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer om året.

Afgørelsen af om der undtagelsesvis kan gives tilladelse til drift

af selvstændig virksomhed, træffes på grundlag af en konkret vurdering af

arbejdets

omfang. I praksis lægges der vægt på, om virksomheden er af en sådan art at

arbejdsmængden på forhånd kan defineres, og det findes sandsynliggjort at

timegrænsen kan overholdes. F.eks. er en erklæring fra medlemmet om at

virksomheden indstilles, når timegrænsen er nået, ikke tilstrækkelig

dokumentation til at dispensation kan gives.

De har efter ankenævnets opfattelse sandsynliggjort, at

beskæftigelsen med lydbehandling af ordblinde børn efter ”den xxx

metode” er af

en sådan karakter, at den kan drives inden for 200 timers grænsen.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på:

–

at De ikke får

henvisninger til behandlingen fra skoleverdenen,

–

at behandlingen ikke

er tilskudsberettiget,

–

virksomhedens

beskedne målgruppe,

–

at der ikke annonceres

for virksomheden,

–

virksomhedens

karakter,

–

at der er tale om en

periode på maksimalt 7 måneder, før De pensioneres,

–

at De i årene 2001

og 2002 sammenlagt har haft honorarindtægter svarende til i alt ca. 12

elever,

dvs. ca. 6 elever i gennemsnit pr. år,

–

at De nu har 7

elever under behandling,

–

at der således kan

siges at være tale om ydre, objektive begrænsninger for Deres arbejde, der

godtgør, at arbejdstimerne i virksomheden ikke vil overskride 200 timers

grænsen, og

–

at De pr. 1. august

2003 er blevet tilkendt opsat førtidspension og at De i den forbindelse har

forpligtet dem til ikke at påtage Dem erhvervsarbejde af større omfang end

200

timer pr. kalenderår i tiden fra pensioneringen og indtil udgangen af den

måned, hvori de fylder 67 år.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 § 75 c, stk. 1 og

direktoratets bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter

m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli

1999) § 5.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 23. juli

2003.

På ankenævnets vegne

xxx

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

xxx

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”Det fremgår af sagen,

at

De

er fyldt 60 år den xxx,

og at

De

overgår til efterløn den 1. august 2003.

Det fremgår videre,

at

De

driver selvstændig virksomhed med behandling af ordblinde børn,

og at

De i forbindelse med overgangen

til efterløn ønsker at videreføre virksomheden inden for 200-timers-reglen.

Ved brev af 31. maj 2003 oplyser De, at

hvert barn behandles ca. ½ time pr. uge i skoleårets 40 uger.

I skema til brug for supplerende oplysninger af 2. juni 2003

oplyser De,

at

virksomheden ejes af

Dem,

at

De har drevet virksomheden

siden den xxx,

at

Deres

arbejdsopgaver i virksomheden består i behandling af børnene og

vedligeholdelse

af udstyr,

og at

virksomhedens

omsætning i indeværende regnskabsår (

AMA´s

tilføjelse

: skønsmæssigt) indtil dato er 15.000 kr.

I tro og love erklæring af 2. juni 2003 oplyser De,

at

De driver virksomheden som enkeltmandsfirma,

at

De ikke annoncerer,

og at

De forventer en årlig omsætning

på 40.000 kr. i næste regnskabsår.

De oplyser videre,

at

behandlingen

består i lydbehandling efter xxx-metoden,

at

De udleverer udstyr til børnene, da en del af behandlingen udføres som

hjemmearbejde,

at

børnene kommer én

gang ugentligt efter skoletid,

og at

tiderne

løbende ændres.

Ved brev af 16. juni 2003 redegør De yderligere for virksomheden.

I brevet oplyser De,

at

De vil kunne

holde virksomheden inden for 200 timer, da De selv bestemmer hvor mange børn,

de vil tage i behandling,

at

De får

nye børn i behandling ved telefoniske henvendelse

, at

De på opfordring fremsender en brochure,

og at

De dernæst skriver børnene på venteliste og kontakter Dem,

når der er plads.

Ved brev af 23. juni 2003 oplyser De,

at

De vil tage 7 elever årligt,

at

De gennemsnitligt anvender 23 timer årligt pr. elev,

at

De anvender 10 timer årligt på

administration,

at

De anvender 2

timer årligt på transport,

at

det

samlede årlige tidsforbrug i virksomheden således vil være ca. 173 timer,

og at

De forventer at anvende 61 timer

på virksomheden i resten af år 2003.

De oplyser videre,

at

De ikke vil tage nye elever, før De har overblik over tidsforbruget i

virksomheden,

og at

det betyder

meget for Dem, at kunne færdiggøre behandlingen af de elever, der allerede er

i

behandling.

Ved brev af 18. juni 2003 har De fremsendt kopi af prisliste og

betingelser for et lydbehandlingsforløb”.

Sekretariatet er enig i fremstillingen med ovennævnte faktuelle

tilføjelse.

2. Arbejdsdirektoratets

afgørelse

Direktoratet traf den 23. juli 2003 denne afgørelse:

”De kan ikke få tilladelse til at drive virksomheden inden for

200-timers-reglen.

Begrundelse

Afgørelsen om, at De ikke kan få tilladelse til at drive

virksomhed med behandling af ordblinde børn inden for 200-timers-reglen, er

truffet i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 c,

stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 6, nr. 1, senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr.

799 af 24. september 2002, og bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om

arbejde

og indtægter mv. i efterlønsperioden med senere ændringer, § 5,

stk. 1.

Ved tilladelse til drift af selvstændig virksomhed i

efterlønsperioden inden for 200 timer er det en betingelse, at virksomheden

alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og at medlemmet har

sandsynliggjort, at alle arbejdsopgaver i virksomheden ikke nødvendiggør en

samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer pr. år.

Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på, at virksomheden kan

drives på både fuld tid og på nedsat tid, udelukkende afhængig af

efterspørgslen på Deres behandling og Deres beslutning om, hvilken

arbejdsindsats De vil lægge i virksomheden.

Direktoratet har også lagt vægt på,

at

De ikke har faste åbningstider,

at

De ikke har faste elever, men løbende tager nye,

og

at

De tager potentielle elever på venteliste.

Det forhold,

at

De ikke

annoncerer,

at

De ikke vil tage mere

end 7 elever årligt,

at

De gennemsnitligt

anvender 23 timer pr. elev,

at

De

holder lukket i skolernes ferier,

og at

De

ikke vil tage flere elever, end at virksomheden kan holdes inden for 200

timer

årligt, begrænser ikke de ydre rammer for Deres virksomhed i en sådan grad,

at

direktoratet finder det tilstrækkelig sandsynliggjort, at arbejdsindsatsen

til

enhver tid kan holdes inden for 200 timer årligt.”

3. Klagen

til ankenævnet

De har ved brev af 30. juli 2003 klaget over Arbejdsdirektoratets

afgørelse af 23. juli 2003.

De har i Deres klage anført følgende:

”I skrivelse af 23. juli d.å. meddeler direktoratet mig, at min

ansøgning om tilladelse til at videreføre min bibeskæftigelse med behandling

af

ordblinde børn under 200-timersreglen ikke kan imødekommes.

Af nedenstående grunde anker jeg hermed denne afgørelse:

I begrundelsen for afslaget står i

afsnit 2

, at virksomheden i efterlønsperioden alene skal være

baseret på medlemmets egen arbejdskraft, hvilket jeg klart i min ansøgning

med

bilag har givet udtryk for og opstillet beregninger for.

Jeg har også beskrevet, at jeg kan holde mig indenfor rammen med

de 200 timer pr. år, rent bortset fra, at der ikke engang er et år, til jeg

fylder 67 år og dermed går på pension.

I

afsnit 3

står, at man

ved afgørelsen har lagt vægt på, at virksomheden kan drives på både fuld tid

og

nedsat tid »udelukkende afhængig af efterspørgslen på Deres behandling og

Deres

beslutning om, hvilken arbejdsindsats De vil lægge i virksomheden«.

Fra 1989 har jeg arbejdet med lydbehandling af børn i min fritid.

Jeg har af gode grunde aldrig overvejet at arbejde på fuldtid, da det ikke

kan

lade sig gøre. Børnene skal hjem fra skole, og deres forældre skal hjem fra

arbejde, før de kan komme til mig. Derudover er der ingen form for tilskud

til

behandlingen, da den i skoleverdenen regnes for kvaksalveri. Derfor er det

simpelthen umuligt at kræve en betaling, der skulle kunne sikre et levebrød.

5.000 kr. er prisen for et behandlingsforløb uanset varigheden. Jeg har

eksempler

på børn, der har været i behandling i 2 år uden at betale mere.

Afsnit 4

: Der er lagt

vægt på, »at jeg ikke har faste åbningstider«. Nej, for fra gang til gang

aftaler jeg den nye tid med forældrene, idet jeg må tage hensyn til deres

arbejdstid og også har den faste holdning, at behandlingen hos mig ikke må gå

ud over børnenes dagligliv (børnefødselsdage, skoleidrætsstævner o.s.v.). Men

der kan kun aftales tider mandag, tirsdag og onsdag eftermiddag og aften. »At

jeg ikke har faste elever«: Jeg behandler børnene for at gøre dem i stand til

at klare deres skolegang uden min hjælp, så derfor er alle glade, når vi kan

stoppe med et godt resultat!

»At jeg har potentielle elever på venteliste.« Ja, det har jeg

haft hidtil, og i min ansøgning med bilag har jeg kun omtalt denne venteliste

for at vise, hvordan jeg arbejder »under normale omstændigheder« - altså at

jeg

ikke får henvisninger fra skoler e.l., men reflekterer på henvendelser fra

forældre.

I

afsnit 5

på side 2

gives der udtryk for, at »det ikke er sandsynliggjort, at arbejdsindsatsen

til

enhver tid kan holdes inden for 200 timer årligt«.

Da mine beregninger i skrivelse af 23. juni tilsyneladende ikke er

tilfredsstillende, og da mine begrundelser generelt ikke er blevet godtaget i

den afsagte afgørelse, vil jeg for det første bede Dem have tillid til, at

jeg

ikke drømmer om at overskride 200-timers-reglen, men med alle midler har søgt

at vise, at jeg i de 10 måneder frem til min 67 års fødselsdag d. xxx vil

holde

mig strengt inden for de faste begrænsninger!

Efter afslaget vil jeg for det andet, hvis min anke bliver

imødekommet, for en sikkerheds skyld slet ikke tage nye børn ind i

efterlønsperioden, men blot gøre dem færdige, der allerede er i gang, og som

-

sammen med deres forældre - har en forventning om, at jeg kan hjælpe dem, som

jeg har lovet, da de startede.

I morgen er det den sidste dag, inden min efterlønstilværelse

starter med en varighed på 10 måneder. Jeg har meddelt samtlige forældre og

børn om min situation og stoppet behandlingen -foreløbig til min anke er

blevet

behandlet. Hvis min ansøgning stadig bliver afslået, har jeg kun een udvej -

at

betale forældrene de penge tilbage, som jeg har modtaget forud. De har ikke

fået det, de betalte for, og det må jeg tage det fulde ansvar for, selv om

jeg

ikke havde forestillet mig, at min lille bibeskæftigelse skulle få de

konsekvenser,

som det er tilfældet indtil nu.

Jeg vil tillade mig en sidste begrundelse for, at jeg er særdeles

interesseret i at overholde de afstukne timer. Vedlagte kopi af skrivelse fra

xxx pålægger mig også at overholde 200-timers-reglen i perioden indtil min

67-års fødselsdag,

Det er ret indlysende, at jeg ikke vil risikere at miste min gode

tjenestemandslignende pension fra min tid i xxx-skolen og xxx-skolen.

Jeg ønsker at overholde de givne regler, og jeg ved, at jeg er i

stand til det!

Jeg håber, at min ankeskrivelse vil medføre, at jeg i de 10

måneder, der er tilbage, kan få tilladelse til at gøre mit arbejde med de

børn,

der allerede er i gang med et behandlingsforløb, færdige indenfor de af loven

afstukne

rammer!

– og jeg håber på en hurtig sagsbehandling, så jeg kan komme i

gang.”

4. Arbejdsdirektoratets

bemærkninger til klagen

Direktoratet har den 6. august 2003 sendt Deres klage til

ankenævnet, idet der ikke efter direktoratets opfattelse er kommet nye

oplysninger, der giver anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet har i den forbindelse anført følgende:

”I klagen oplyser medlemmet,

at

virksomheden udelukkende vil være baseret på medlemmets egen arbejdskraft,

og at

virksomheden ikke vil kunne

drives som fuldtidsbeskæftigelse, da undervisningen foregår efter skole- og

arbejdstid, og da der ikke gives forældrene tilskud til undervisningen.

Medlemmet oplyser videre,

at

han ikke kan have faste åbningstider, da undervisningen tilpasses børnenes

behov,

at

der dog kun kan aftales

tid mandag, tirsdag og onsdag eftermiddag samt om aftenen,

og at

han ikke modtager henvisninger fra skoler, men kun reagerer

på henvendelser fra forældre.

Medlemmet oplyser endelig,

at

han ikke har i sinde at overskride timegrænsen på 200 timer,

at

han kun vil være på efterløn i 10

måneder,

og at

han ønsker at kunne

færdiggøre undervisningen af de elever han allerede har i behandling.

Det bemærkes, at medlemmet er orienteret om muligheden for at søge

tilladelse inden for 400-timers-reglen.”

5. Nyt

efter klagen

De har den 3. september 2003 telefonisk kontaktet ankenævnets

sekretariatet.

De har i den forbindelse tilkendegivet, at De til enhver tid vil

kunne drive Deres enkeltmandsvirksomhed med behandling af ordblinde børn

inden

for 200-timers grænsen, og at De – ud over det, De allerede har gjort

gældende

i Deres klage – desuden har det økonomiske incitament til at holde Dem

inden

for 200-timers reglen, at De rent faktisk har forpligtet sig til dette i

relation

til den pension, De er blevet bevilliget.

6. Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september

2002.

§ 75 c.

Et medlem kan i efterlønsperioden vælge at

1)

arbejde i sammenlagt

højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller

2)

arbejde mod fradrag i

efterlønnen efter de regler, der er fastsat i §§ 74 e, 74 f og 74 h.

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i

efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999).

§ 5.

I særlige

tilfælde kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra

a-kassen

give tilladelse til, at et medlem begynder eller fører en selvstændig

virksomhed videre. Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret på

medlemmets egen arbejdskraft. Medlemmet skal også over for a-kassen

have

gjort det sandsynligt, at en samlet arbejdsindsats i virksomheden på mere end

200 timer eller det tilladte timetal i overgangsåret ikke er nødvendig.

.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter