Supplerende dagpenge under ansættelse med løntilskud ved offentlig arbejdsgiver
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Lov om arbejdsløshedsforsikring § 59 25 afgørelser
- Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 55 ophævet
- Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring § 51 ophævet 6 afgørelser
- Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring § 59 ophævet 9 afgørelser
- Lov om arbejdsløshedsforsikring § 51 6 afgørelser
- Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 51 ophævet 5 afgørelser
- Lov om arbejdsløshedsforsikring § 47 75 afgørelser
Teksten
Supplerende
dagpenge under ansættelse med løntilskud ved offentlig arbejdsgiver
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 10.
marts 2005.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De har ikke ret til supplerende dagpenge under Deres
ansættelse med løntilskud hos Xx i perioden fra den 1. november 2003 til den
31. oktober 2004.
B E G R U N D
E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at:
–
De var ansat som
specialarbejder med løntilskud ved Xx i perioden 1. november 2003 til den 31.
oktober 2004,
–
Deres ugentlige
arbejdstid var fastsat til 29 timer,
–
De blev aflønnet med
12.313,05 kr. pr. måned, og
–
lønnen var fastsat
på baggrund af Deres individuelle dagpengesats som dimittend, således at
Deres
løn svarede til de dagpenge, som De var berettiget til under ledighed.
Ifølge reglerne kan dagpenge højst udbetales med et beløb, der
udgør 90 % af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. § 51,
stk. 1
Læs alt
i arbejdsløshedsforsikringsloven.
Påbegynder medlemmet en ansættelse i jobtræning, skal lønnen og
arbejdsvilkårerne i øvrigt svare til den overenskomstmæssige eller den for
tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, jf. § 55, stk. 1 i lov om
en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, kan
lønnen dog pr. 1. juli 2002 højst udgøre 96,21 kr. pr. time ekskl. feriepenge
m.v., jf. § 55, stk. 1 og stk. 2 i lov om aktiv
beskæftigelsesindsats.
Ved ansættelsen skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag
ligge på niveau med personens individuelle dagpenge efter
arbejdsløshedsforsikringsloven,
dog således den mindst udgør 82 % af højeste dagpenge, jf. § 55,
stk. 3
i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Den offentlige arbejdsgiver fastsætter således arbejdstiden i det
enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. stk. 3 samt under hensyn til
timeløn og tillæg m.v., jf. § 55, stk. 5 i lov om aktiv
beskæftigelsesindsats.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De i perioden fra
den 11. november 2003 til den 31. oktober 2004 var ansat med løntilskud ved
Xx,
som er en offentlig arbejdsgiver.
Ankenævnet har videre lagt vægt på, at De var ansat i 29 timer
ugentligt og til en månedlig løn på 12.313,05 kr.
Ankenævnet har videre lagt vægt på, at timeantallet var fastsat,
så Deres løn var på niveau med Deres individuelle dagpenge. De modtog således
løn svarende til det beløb, som De ville have fået udbetalt i dagpenge ved
fuld
ledighed.
Efter § 59, stk. 1 i arbejdsløshedsforsikringsloven kan
der udbetales supplerende dagpenge, såfremt et ledigt medlem, som søger
arbejder
i fuld, sædvanlig arbejdstid opnår arbejde af kortere varighed.
Ankenævnet finder dog ikke, at De er berettiget til at modtage
supplerende dagpenge under ansættelsen ved Xx.
Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at lønnen skal ligge på niveau med
Deres
individuelle dagpenge, hvilket også var tilfældet i Deres sag.
Ankenævnet finder videre, at § 55 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats må anses for at have forrang, når situationen vedrører
aktivering hos en offentlig arbejdsgiver, hvor netop størrelsen er angivet
inden for hvilke økonomiske rammer den udbetalte ydelse kan ligge.
Ankenævnet finder således, at der med § 55 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er gjort endeligt op med størrelsen af den ydelse, der
kan udbetales under aktivering hos en offentlig arbejdsgiver.
Det er således ankenævnets opfattelse, at der ikke kan udbetales
supplerende dagpenge til personer ansat med løntilskud ved en offentlig
arbejdsgiver, som allerede modtager en ydelse/løn svarende til individuelle
dagpenge i henhold til § 55 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsat, idet
en sådan udbetaling ville bringe det udbetalte beløb op over niveauet for,
hvad
medlemmet ville have kunnet få udbetalt ved fuld ledighed.
Det bemærkes i øvrigt, at formålet med ændringen af reglerne
ifølge lovbemærkningerne har været dels en harmonisering af reglerne, således
at alle ledige modtager den samme ydelse under de samme aktiveringstilbud, og
dels at den lediges forsørgelse under tilskud svarer til den ydelse, som den
ledige hidtil har modtaget. For så vidt angår ændring af reglerne om
jobtræning,
er der, bortset fra de forannævnte tilfælde, alene tale om redaktionelle
ændringer, jf. i øvrigt også Arbejdsdirektoratets Rundskrivelse nr. 05/04 af
3.
februar 2004.
Ankenævnet henviser til § 51, stk. 1 og § 59, stk. 1
i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august
2003 og § 51, stk. 1 og § 55, stk. 1-3 og stk. 5 i
lov
nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af 23. april
2004.
B E M Æ R K N
I N G E R T I L D E R E S K L A G E P U N K T E R
De har i Deres klage anført, at det er urimeligt, at De
ville være berettiget til supplerende dagpenge, såfremt De havde fundet et
ordinært arbejde eller havde været ansat med løntilskud hos en privat
arbejdsgiver.
Ankenævnet skal hertil oplyse, at det ligger uden for nævnets
kompetencer at tage stilling til, hvorvidt der er tale om forskelsbehandling
eller ej.
Ankenævnet kan derfor alene bemærke, at det har været lovgivers
hensigt at skelne mellem offentlige og private arbejdsgivere, hvilket også
ses
ved, at der ved ansættelser med løntilskud hos private arbejdsgivere ikke
gælder et indkomstloft, ligesom der ikke er indført et loft for, hvor meget
lønnen højest kan udgøre pr. time.
På ankenævnets vegne
Xx
x
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
Xx
Arbejdsdirektoratet
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
”Det fremgår af “Ansættelsesaftale for
Funktionærer/ikke-funktionærer ved ansættelse i jobtræning” af 27.
oktober
2003, at De ansættes i jobtræning som specialarbejder ved Xx i perioden 1.
november 2003 til 31. oktober 2004, at lønnen ved tiltrædelsen er 12.313,05
kr.
(pr. måned), og at arbejdstiden er 29 timer ugentligt.
A-kassens afdeling i Xx har i brev af 23. februar 2004 truffet
afgørelse om, at man må afslå Deres ansøgning om supplerende dagpenge.
A-kassen
henviser til, at det er Arbejdsdirektoratets opfattelse, at der ikke kan
udbetales
supplerende dagpenge ved ansættelse i jobtræning.
Afdelingen oplyser, at direktoratet begrunder dette med, at det af
§ 59, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fremgår, at der
kan udbetales supplerende dagpenge til medlemmer, som er arbejdssøgende til
arbejde på fuld, sædvanlig arbejdstid, og som opnår arbejde af kortere
varighed. Afdelingen oplyser videre, at ledige, der er ansat med løntilskud
hos
offentlige arbejdsgivere, efter direktoratets opfattelse ikke arbejder på
nedsat tid i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand, men på reduceret tid
alene for at opfylde kravet om indkomst i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
De har i brev af 26. februar 2004 klaget over afgørelsen. De
anfører, at De ikke mener, at direktoratet har ret i sin påstand, hvorfor De
ønsker a-kassens hjælp til at anke sagen.
A-kassens afdeling har i brev af 3. marts 2004 til a-kassens
hovedkontor oplyst, at De begyndte i offentlig jobtræning den 1. november
2003,
og at den ugentlige arbejdstid er udregnet til 29 timer, at De den 23.
februar
2004 søgte om supplerende dagpenge, og at afdelingen med baggrund i
direktoratets
Rundskrivelse nr. 5 af 3. februar 2004 gav Dem afslag på ansøgningen, at De
den
26. februar 2004 klagede over afgørelsen og bad afdelingen være behjælpelig
med
klagen, og at afdelingen er enig med Dem i, at direktoratet ikke har ret i
sin
konklusion om, at der ikke kan udbetales supplerende dagpenge til ledige i
offentlig jobtræning, hvorfor man hermed på vegne af Dem skal anke sagen.
Afdelingen har videre oplyst, at afdelingens begrundelse for at
anke sagen er følgende:
“Reglerne om, hvad der fradrages i dagpengene, er fastsat i
bekendtgørelse nr. 492 af 12. 06.03. om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.
I § 1 i denne bekendtgørelse er fastsat, at arbejde og
indtægter medfører fradrag i dagpengene og aktiveringsydelse.
I § 2 i bekendtgørelsen er fastsat, at der ved arbejde
forstås aktiviteter, som enten medfører indtægt eller efter sin art normalt
medfører indtægt.
Reglerne om, hvordan fradraget foretages, er fastsat i
bekendtgørelse nr. 966 af 08.11.01. om supplerende dagpenge.
I § 2 i denne bekendtgørelse er fastsat, at et
fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge efter forholdet mellem
medlemmets arbejdstid i ugen og 37 timer.
Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 492 af 12.06.03. om
fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv., at jobtræning er arbejde, da jobtræning
er en aktivitet, som medfører indtægt.
Af § 2 i bekendtgørelsen om supplerende dagpenge er det som
nævnt fastsat, at et fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i
en
uge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og 37 timer.
Vi er derfor enige med medlemmet i hendes opfattelse af, at hun
har ret til supplerende dagpenge under hendes jobtræning.”
A-kassens hovedkontor har i brev af 29. marts 2004 tiltrådt
afdelingens afgørelse om, at De ikke er omfattet af reglerne om supplerende
dagpenge, når De er i offentlig jobtræning. Det fremgår, at hovedkontoret har
lagt vægt på, at det er Arbejdsdirektoratets opfattelse, at der ikke kan
udbetales supplerende dagpenge til ledige, der er ansat med løntilskud hos en
offentlig arbejdsgiver, idet det ikke opfattes som at arbejde på nedsat tid,
men at arbejde på reduceret tid for at opfylde kravet om indkomstloft i lov
om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
De har i brev af 1. april 2004 klaget over a-kassens hovedkontors
afgørelse. De oplyser, at De fortsat er uenig i afgørelsen og ikke mener, at
direktoratet har ret i sin vurdering. De har sendt klagen til a-kassens
afdeling i Xx.
A-kassens afdeling i Xx har ved brev af 5. april 2004 oversendt
Deres klage til a-kassens hovedkontor. Afdelingen oplyser, at De har anmodet
afdelingen om at hjælpe Dem med at klage over afgørelsen. Afdelingen henviser
herefter til anken til hovedkontoret af 3. marts 2004, hvor afdelingen har
redegjort for sine synspunkter.
A-kassen har den 16. april 2004 oversendt sagen til direktoratet,
idet man har fastholdt den trufne afgørelse.”
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets
afgørelse
Direktoratet traf den 23. april 2004 denne afgørelse:
”De er ansat i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver i perioden
fra den 1. november 2003 til den 31. oktober 2004.
De har ikke ret til supplerende dagpenge under Deres jobtræning
hos en offentlig arbejdsgiver.
Begrundelse
Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde
i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes
dagpengene. Det fremgår af § 59, stk. 1 i lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Ledige kan få tilbud om jobtræning hos private eller offentlige
arbejdsgivere. Det fremgår af § 12 i tidligere gældende lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik. Det samme fremgår af § 51 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, dog er jobtræning her ændret til ansættelse med
løntilskud.
Ved ansættelse i jobtræning (ansættelse med løntilskud) skal
lønnen svare til den overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde
sædvanligt gældende. Det fremgår af § 13 i tidligere gældende lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det samme fremgår af 54 og § 55,
stk. 1
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ved ansættelse i jobtræning (ansættelse med løntilskud) hos
offentlige arbejdsgivere kan lønnen dog højst udgøre 96,21 kr. pr. time (1.
juli 2002) eksklusive feriepenge m.v. Lønnen skal efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med den lediges individuelle dagpenge
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst udgøre 82 pct. af
højeste dagpenge, og den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i
det
enkelte tilbud under hensyn til lønnen samt under hensyn til timeløn og
tillæg
mv.
Det fremgår af 13, stk. 3-5 i tidligere gældende lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik. Der henvises endvidere til § 55,
stk. 2,
3 og 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
De nævnte regler i tidligere gældende lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik trådte i kraft den 1. januar 2003.
Af bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik fremgår følgende:
”Efter gældende regler modtager ledige i aktivering forskellige
ydelser afhængig af, hvilken aktivering de deltager i. Udgangspunktet er
således en ydelse svarende til den lediges individuelle dagpenge. Undtagelser
herfra er under aktivering i offentlig jobtræning og i individuel jobtræning,
hvor den aktiverede efter gældende regler har været berettiget til en ydelse
svarende til maksimale dagpenge samt under aktivering i privat jobtræning,
hvor
den ledige modtager den overenskomstmæssige løn.
Det indgår i aftalen, at der skal ske en harmonisering af
ydelserne, således at ydelsen, uanset om den ledige er i aktivering eller ej,
vil være individuelle dagpenge eller en ydelse der med visse
beregningstekniske
forskelle - svarer hertil, dog mindst 82 pct. af maksimale dagpenge.”
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats trådte i kraft den 1. juli
2003.
Af bemærkningerne til § 55 i forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats fremgår følgende:
“Bestemmelserne i stk. 3-6 indebærer, at der fastsættes et
generelt indkomstloft, som skal være på niveau med personens individuelle
dagpengesats henholdsvis personens samlede individuelle hjælp, dog mindst
udgøre 82 % af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og
deltidsforsikrede,
i hele perioden”.
Dagpengenes højeste beløb udgør for en uge 2.940 kr. pr. 1. januar
2001.
Beløbet reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar
med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det
fremgår
af § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb,
der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste. Ved ændring i
dagpengenes
højeste beløb, jf. § 47 reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for
det
enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede
dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Det fremgår af
§ 51,
stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Til et medlem, der er optaget i henhold til § 41, stk. 1,
nr. 3, litra b udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste
dagpenge efter § 47 og 70. Det fremgår af § 51, stk. 2 i lov
om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at De ifølge ansættelsesaftale
af 27. oktober 2003 er ansat i jobtræning hos Xx, som er en offentlig
arbejdsgiver,
i perioden 1. november 2003 til 31. oktober 2003, og at det af
ansættelsesaftalen fremgår, at lønnen ved tiltrædelsen er 12.313,05 kr. pr.
måned, og at arbejdstiden er 29 timer ugentlig.
Det er lagt til grund, at arbejdstiden i jobtræningen på baggrund
af Deres individuelle dagpengesats, jf. ovennævnte regler, er beregnet til at
være 29 timer, og at dette svarer til fuld tid, idet Deres løn svarer til,
hvad
De ville få udbetalt i dagpenge ved fuld ledighed, det vil sige for 37 timer
pr. uge.
Der er herefter ikke tale om, at De arbejder på nedsat tid, jf. § 59
i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., men at Deres arbejdstid er reduceret
således, at ydelsen svarer til, hvad De ville få udbetalt ved fuld ledighed,
og
De har derfor ikke ret til supplerende dagpenge under jobtræningen.”
3. Klagen til
ankenævnet
Ved brev af 4. maj 2004 – videresendt af a-kassen -
klagede De over direktoratets afgørelse, idet De anførte følgende:
”Jeg skal hermed anmode jer og XX´s Hovedkasse om at være mig
behjælpelig med at anke Arbejdsdirektoratets afgørelse af 23. april 2004.
Jeg forstår fortsat ikke, at der skal være så stor forskel på
ledige. Var jeg i et ordinært arbejde kunne jeg få supplerende dagpenge. Det
samme ville jeg få i privat jobtræning. Men på grund af, at jeg tilfældigt er
havnet i offentlig jobtræning, så kan jeg ikke få supplerende dagpenge.
Jeg føler, at det er meget uretfærdigt, da jeg jo betaler det
samme for min arbejdsløshedsforsikring som andre.
Kan det virkelig være rigtigt, at der skal være denne
forskelsbehandling?
Jeg håber, at ankenævnet kan se denne urimelighed”.
4. Arbejdsdirektoratets
bemærkninger til klagen
Ved brev af 11. juni 2004 oplyste direktoratet, at der
ikke var kommet nye oplysninger, der gav direktoratet anledning til at ændre
afgørelsen.
Direktoratet anførte endvidere følgende:
”Direktoratet kan oplyse, at direktoratet har truffet afgørelse
om, at medlemmet ikke har ret til supplerende dagpenge under sin ansættelse i
jobtræning (ansættelse med løntilskud) hos en offentlig arbejdsgiver.
Ved ansættelse i jobtræning (ansættelse med løntilskud) hos en
offentlig arbejdsgiver skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige.
Lønnen kan dog højst udgøre 96,21 kr. pr. time (1. juli 2002).
Lønnen skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau
med den lediges individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge (indkomstloftet) og den
offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under
hensyn til lønnen.
Det fremgår af § 13 i tidligere gældende lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik. Der henvises endvidere til § 55 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Af § 59, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fremgår det, at der kan udbetales supplerende dagpenge til medlemmer, som er
arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, og som opnår arbejde
af kortere varighed.
Det er direktoratets opfattelse, at medlemmer, der er ansat med
løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver ikke er ansat/ikke arbejder på
nedsat
tid i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand, men på reduceret tid alene
for
at opfylde kravet om indkomstloft i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Disse medlemmer er derfor ikke omfattet af § 59, stk. 1
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og heller ikke af bekendtgørelse nr.
966
af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.
Der henvises endvidere til, at som led i gennemførelse af første
del af forliget om Flere i Arbejde blev indkomstgarantien ved ansættelse i
offentlig (og individuel) jobtræning i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik
ændret til et indkomstloft således, at ydelsen i stedet for højeste dagpenge
skal svare til individuelle dagpenge, dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge.
Disse regler er videreført i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Direktoratet skal i den forbindelse henvise til bemærkningerne til
lovforslagene, som fremgår af direktoratets afgørelse.
Formålet med ændringen af såvel lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik som lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (ophævelse af
indkomstgarantien) var, at man ved deltagelse i aktivering skulle modtage en
ydelse/indkomst, der svarer til individuelle dagpenge. Den eneste undtagelse
herfra er ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, hvor der
modtages almindelig løn.
Hensigten med lovændringen ville således fortabes, hvis der blev
givet mulighed for en udbetaling af supplerende dagpenge til medlemmer i
ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, som - alene for at
opfylde lovens krav om indkomstloft - arbejder på reduceret tid.
I den konkrete sag er medlemmets arbejdstid i ansættelsen i
jobtræning (ansættelsen med løntilskud) på baggrund af medlemmets
individuelle
dagpengesats, jf. ovennævnte regler, beregnet til at være 29 timer, og dette
svarer til fuld tid, idet medlemmets løn svarer til, hvad hun ville få
udbetalt
i dagpenge ved fuld ledighed, det vil sige for 37 timer pr. uge.
Medlemmet arbejder derfor ikke på nedsat tid, jf. § 59 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., men medlemmets arbejdstid er reduceret
således, at ydelsen svarer til, hvad hun ville få udbetalt ved fuld ledighed,
og hun har derfor ikke ret til supplerende dagpenge under ansættelsen med
løntilskud.”
5. Nyt efter
klagen
Intet nyt.
6. Regler
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august
2003
§ 51.
Dagpenge kan til det enkelte
medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets
hidtidige
arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4. I arbejdsfortjenesten indgår ikke
arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om en arbejdsmarkedsfond. Ved ændring
af
arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige
arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget.
Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis
arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter
afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en
dagpengeberegning. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47,
reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en
procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige
det højeste dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter
regler
for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten.
...
§ 59.
Når et ledigt medlem, som er
arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af
kortere varighed, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet
mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og normal overenskomstmæssig
arbejdstid på det danske arbejdsmarked. Inden for områder, hvor nedsættelse
ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under
hensyn
til arbejdslønnen.
...
Lov nr. 419 af
10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 51.
Personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1-4, 6 og 8, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos
offentlige eller private arbejdsgivere.
§ 55.
Ved ansættelse med løntilskud hos
offentlige arbejdsgivere af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3,
skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2.
Lønnen kan højst udgøre 96,21
kr. pr. time (1. juli 2002) eksklusive feriepenge m.v.
Stk. 3.
Ved ansættelse af personer, der
er omfattet af § 2, nr. 1, skal lønnen til personen efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens individuelle dagpenge
efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst udgøre 82 pct. af højeste
dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.
Stk. 5.
Den offentlige arbejdsgiver
fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf.
stk. 3 og 4, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af
arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved
ansættelsesforholdets
påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele
perioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den
gennemsnitlige timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med
eventuelle
reguleringer i den individuelle dagpengesats eller hjælp i
ansættelsesperioden.
Lignende dokumenter
- 08.2023 (Denne sag drejer sig om løn og om godtgørelse i anledning af ophævelse af en uddannelsesaftale.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. september 2023
- Nedsatte dagpenge ukontrollabel arbejdstid Retsinformation · 4. maj 2006
- Ukontrollabel konsulentbistand kort afgrænset ansættelsesforhold fradrag - efterløn Retsinformation · 2. februar 2006
- Ukontrollabel arbejdstid freelancekonsulent Retsinformation · 16. august 2006
- Medlem ikke anset for selvforskyldt ledig afvist tilbud om arbejde med løntilskud der forelå ikke en jobplan Retsinformation · 9. november 2006
- Rådighed, ikke søgt nok stillinger, vejledning. Sagen er behandlet sammen med j.nr. xxx vedrørende refusion Retsinformation · 29. december 2009