Spring til indhold

Retsinformation

Supplerende dagpenge under ansættelse med løntilskud ved offentlig arbejdsgiver

KEN nr 10932 af 14/03/2005Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. februar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Supplerende

dagpenge under ansættelse med løntilskud ved offentlig arbejdsgiver

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 10.

marts 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De har ikke ret til supplerende dagpenge under Deres

ansættelse med løntilskud hos Xx i perioden fra den 1. november 2003 til den

31. oktober 2004.

B E G R U N D

E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at:

–

De var ansat som

specialarbejder med løntilskud ved Xx i perioden 1. november 2003 til den 31.

oktober 2004,

–

Deres ugentlige

arbejdstid var fastsat til 29 timer,

–

De blev aflønnet med

12.313,05 kr. pr. måned, og

–

lønnen var fastsat

på baggrund af Deres individuelle dagpengesats som dimittend, således at

Deres

løn svarede til de dagpenge, som De var berettiget til under ledighed.

Ifølge reglerne kan dagpenge højst udbetales med et beløb, der

udgør 90 % af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. § 51,

stk. 1

Læs alt

i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Påbegynder medlemmet en ansættelse i jobtræning, skal lønnen og

arbejdsvilkårerne i øvrigt svare til den overenskomstmæssige eller den for

tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, jf. § 55, stk. 1 i lov om

en

aktiv beskæftigelsesindsats.

Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, kan

lønnen dog pr. 1. juli 2002 højst udgøre 96,21 kr. pr. time ekskl. feriepenge

m.v., jf. § 55, stk. 1 og stk. 2 i lov om aktiv

beskæftigelsesindsats.

Ved ansættelsen skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag

ligge på niveau med personens individuelle dagpenge efter

arbejdsløshedsforsikringsloven,

dog således den mindst udgør 82 % af højeste dagpenge, jf. § 55,

stk. 3

i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Den offentlige arbejdsgiver fastsætter således arbejdstiden i det

enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. stk. 3 samt under hensyn til

timeløn og tillæg m.v., jf. § 55, stk. 5 i lov om aktiv

beskæftigelsesindsats.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De i perioden fra

den 11. november 2003 til den 31. oktober 2004 var ansat med løntilskud ved

Xx,

som er en offentlig arbejdsgiver.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at De var ansat i 29 timer

ugentligt og til en månedlig løn på 12.313,05 kr.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at timeantallet var fastsat,

så Deres løn var på niveau med Deres individuelle dagpenge. De modtog således

løn svarende til det beløb, som De ville have fået udbetalt i dagpenge ved

fuld

ledighed.

Efter § 59, stk. 1 i arbejdsløshedsforsikringsloven kan

der udbetales supplerende dagpenge, såfremt et ledigt medlem, som søger

arbejder

i fuld, sædvanlig arbejdstid opnår arbejde af kortere varighed.

Ankenævnet finder dog ikke, at De er berettiget til at modtage

supplerende dagpenge under ansættelsen ved Xx.

Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at lønnen skal ligge på niveau med

Deres

individuelle dagpenge, hvilket også var tilfældet i Deres sag.

Ankenævnet finder videre, at § 55 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats må anses for at have forrang, når situationen vedrører

aktivering hos en offentlig arbejdsgiver, hvor netop størrelsen er angivet

inden for hvilke økonomiske rammer den udbetalte ydelse kan ligge.

Ankenævnet finder således, at der med § 55 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats er gjort endeligt op med størrelsen af den ydelse, der

kan udbetales under aktivering hos en offentlig arbejdsgiver.

Det er således ankenævnets opfattelse, at der ikke kan udbetales

supplerende dagpenge til personer ansat med løntilskud ved en offentlig

arbejdsgiver, som allerede modtager en ydelse/løn svarende til individuelle

dagpenge i henhold til § 55 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsat, idet

en sådan udbetaling ville bringe det udbetalte beløb op over niveauet for,

hvad

medlemmet ville have kunnet få udbetalt ved fuld ledighed.

Det bemærkes i øvrigt, at formålet med ændringen af reglerne

ifølge lovbemærkningerne har været dels en harmonisering af reglerne, således

at alle ledige modtager den samme ydelse under de samme aktiveringstilbud, og

dels at den lediges forsørgelse under tilskud svarer til den ydelse, som den

ledige hidtil har modtaget. For så vidt angår ændring af reglerne om

jobtræning,

er der, bortset fra de forannævnte tilfælde, alene tale om redaktionelle

ændringer, jf. i øvrigt også Arbejdsdirektoratets Rundskrivelse nr. 05/04 af

3.

februar 2004.

Ankenævnet henviser til § 51, stk. 1 og § 59, stk. 1

i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august

2003 og § 51, stk. 1 og § 55, stk. 1-3 og stk. 5 i

lov

nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af 23. april

2004.

B E M Æ R K N

I N G E R T I L D E R E S K L A G E P U N K T E R

De har i Deres klage anført, at det er urimeligt, at De

ville være berettiget til supplerende dagpenge, såfremt De havde fundet et

ordinært arbejde eller havde været ansat med løntilskud hos en privat

arbejdsgiver.

Ankenævnet skal hertil oplyse, at det ligger uden for nævnets

kompetencer at tage stilling til, hvorvidt der er tale om forskelsbehandling

eller ej.

Ankenævnet kan derfor alene bemærke, at det har været lovgivers

hensigt at skelne mellem offentlige og private arbejdsgivere, hvilket også

ses

ved, at der ved ansættelser med løntilskud hos private arbejdsgivere ikke

gælder et indkomstloft, ligesom der ikke er indført et loft for, hvor meget

lønnen højest kan udgøre pr. time.

På ankenævnets vegne

Xx

x

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

Xx

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”Det fremgår af “Ansættelsesaftale for

Funktionærer/ikke-funktionærer ved ansættelse i jobtræning” af 27.

oktober

2003, at De ansættes i jobtræning som specialarbejder ved Xx i perioden 1.

november 2003 til 31. oktober 2004, at lønnen ved tiltrædelsen er 12.313,05

kr.

(pr. måned), og at arbejdstiden er 29 timer ugentligt.

A-kassens afdeling i Xx har i brev af 23. februar 2004 truffet

afgørelse om, at man må afslå Deres ansøgning om supplerende dagpenge.

A-kassen

henviser til, at det er Arbejdsdirektoratets opfattelse, at der ikke kan

udbetales

supplerende dagpenge ved ansættelse i jobtræning.

Afdelingen oplyser, at direktoratet begrunder dette med, at det af

§ 59, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fremgår, at der

kan udbetales supplerende dagpenge til medlemmer, som er arbejdssøgende til

arbejde på fuld, sædvanlig arbejdstid, og som opnår arbejde af kortere

varighed. Afdelingen oplyser videre, at ledige, der er ansat med løntilskud

hos

offentlige arbejdsgivere, efter direktoratets opfattelse ikke arbejder på

nedsat tid i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand, men på reduceret tid

alene for at opfylde kravet om indkomst i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

De har i brev af 26. februar 2004 klaget over afgørelsen. De

anfører, at De ikke mener, at direktoratet har ret i sin påstand, hvorfor De

ønsker a-kassens hjælp til at anke sagen.

A-kassens afdeling har i brev af 3. marts 2004 til a-kassens

hovedkontor oplyst, at De begyndte i offentlig jobtræning den 1. november

2003,

og at den ugentlige arbejdstid er udregnet til 29 timer, at De den 23.

februar

2004 søgte om supplerende dagpenge, og at afdelingen med baggrund i

direktoratets

Rundskrivelse nr. 5 af 3. februar 2004 gav Dem afslag på ansøgningen, at De

den

26. februar 2004 klagede over afgørelsen og bad afdelingen være behjælpelig

med

klagen, og at afdelingen er enig med Dem i, at direktoratet ikke har ret i

sin

konklusion om, at der ikke kan udbetales supplerende dagpenge til ledige i

offentlig jobtræning, hvorfor man hermed på vegne af Dem skal anke sagen.

Afdelingen har videre oplyst, at afdelingens begrundelse for at

anke sagen er følgende:

“Reglerne om, hvad der fradrages i dagpengene, er fastsat i

bekendtgørelse nr. 492 af 12. 06.03. om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

I § 1 i denne bekendtgørelse er fastsat, at arbejde og

indtægter medfører fradrag i dagpengene og aktiveringsydelse.

I § 2 i bekendtgørelsen er fastsat, at der ved arbejde

forstås aktiviteter, som enten medfører indtægt eller efter sin art normalt

medfører indtægt.

Reglerne om, hvordan fradraget foretages, er fastsat i

bekendtgørelse nr. 966 af 08.11.01. om supplerende dagpenge.

I § 2 i denne bekendtgørelse er fastsat, at et

fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge efter forholdet mellem

medlemmets arbejdstid i ugen og 37 timer.

Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 492 af 12.06.03. om

fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv., at jobtræning er arbejde, da jobtræning

er en aktivitet, som medfører indtægt.

Af § 2 i bekendtgørelsen om supplerende dagpenge er det som

nævnt fastsat, at et fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i

en

uge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og 37 timer.

Vi er derfor enige med medlemmet i hendes opfattelse af, at hun

har ret til supplerende dagpenge under hendes jobtræning.”

A-kassens hovedkontor har i brev af 29. marts 2004 tiltrådt

afdelingens afgørelse om, at De ikke er omfattet af reglerne om supplerende

dagpenge, når De er i offentlig jobtræning. Det fremgår, at hovedkontoret har

lagt vægt på, at det er Arbejdsdirektoratets opfattelse, at der ikke kan

udbetales supplerende dagpenge til ledige, der er ansat med løntilskud hos en

offentlig arbejdsgiver, idet det ikke opfattes som at arbejde på nedsat tid,

men at arbejde på reduceret tid for at opfylde kravet om indkomstloft i lov

om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

De har i brev af 1. april 2004 klaget over a-kassens hovedkontors

afgørelse. De oplyser, at De fortsat er uenig i afgørelsen og ikke mener, at

direktoratet har ret i sin vurdering. De har sendt klagen til a-kassens

afdeling i Xx.

A-kassens afdeling i Xx har ved brev af 5. april 2004 oversendt

Deres klage til a-kassens hovedkontor. Afdelingen oplyser, at De har anmodet

afdelingen om at hjælpe Dem med at klage over afgørelsen. Afdelingen henviser

herefter til anken til hovedkontoret af 3. marts 2004, hvor afdelingen har

redegjort for sine synspunkter.

A-kassen har den 16. april 2004 oversendt sagen til direktoratet,

idet man har fastholdt den trufne afgørelse.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets

afgørelse

Direktoratet traf den 23. april 2004 denne afgørelse:

”De er ansat i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver i perioden

fra den 1. november 2003 til den 31. oktober 2004.

De har ikke ret til supplerende dagpenge under Deres jobtræning

hos en offentlig arbejdsgiver.

Begrundelse

Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde

i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes

dagpengene. Det fremgår af § 59, stk. 1 i lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Ledige kan få tilbud om jobtræning hos private eller offentlige

arbejdsgivere. Det fremgår af § 12 i tidligere gældende lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik. Det samme fremgår af § 51 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, dog er jobtræning her ændret til ansættelse med

løntilskud.

Ved ansættelse i jobtræning (ansættelse med løntilskud) skal

lønnen svare til den overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde

sædvanligt gældende. Det fremgår af § 13 i tidligere gældende lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det samme fremgår af 54 og § 55,

stk. 1

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ved ansættelse i jobtræning (ansættelse med løntilskud) hos

offentlige arbejdsgivere kan lønnen dog højst udgøre 96,21 kr. pr. time (1.

juli 2002) eksklusive feriepenge m.v. Lønnen skal efter fradrag af

arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med den lediges individuelle dagpenge

efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst udgøre 82 pct. af

højeste dagpenge, og den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i

det

enkelte tilbud under hensyn til lønnen samt under hensyn til timeløn og

tillæg

mv.

Det fremgår af 13, stk. 3-5 i tidligere gældende lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik. Der henvises endvidere til § 55,

stk. 2,

3 og 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De nævnte regler i tidligere gældende lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik trådte i kraft den 1. januar 2003.

Af bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik fremgår følgende:

”Efter gældende regler modtager ledige i aktivering forskellige

ydelser afhængig af, hvilken aktivering de deltager i. Udgangspunktet er

således en ydelse svarende til den lediges individuelle dagpenge. Undtagelser

herfra er under aktivering i offentlig jobtræning og i individuel jobtræning,

hvor den aktiverede efter gældende regler har været berettiget til en ydelse

svarende til maksimale dagpenge samt under aktivering i privat jobtræning,

hvor

den ledige modtager den overenskomstmæssige løn.

Det indgår i aftalen, at der skal ske en harmonisering af

ydelserne, således at ydelsen, uanset om den ledige er i aktivering eller ej,

vil være individuelle dagpenge eller en ydelse der med visse

beregningstekniske

forskelle - svarer hertil, dog mindst 82 pct. af maksimale dagpenge.”

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats trådte i kraft den 1. juli

2003.

Af bemærkningerne til § 55 i forslag til lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats fremgår følgende:

“Bestemmelserne i stk. 3-6 indebærer, at der fastsættes et

generelt indkomstloft, som skal være på niveau med personens individuelle

dagpengesats henholdsvis personens samlede individuelle hjælp, dog mindst

udgøre 82 % af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og

deltidsforsikrede,

i hele perioden”.

Dagpengenes højeste beløb udgør for en uge 2.940 kr. pr. 1. januar

2001.

Beløbet reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar

med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det

fremgår

af § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb,

der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste. Ved ændring i

dagpengenes

højeste beløb, jf. § 47 reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for

det

enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede

dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Det fremgår af

§ 51,

stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til et medlem, der er optaget i henhold til § 41, stk. 1,

nr. 3, litra b udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste

dagpenge efter § 47 og 70. Det fremgår af § 51, stk. 2 i lov

om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at De ifølge ansættelsesaftale

af 27. oktober 2003 er ansat i jobtræning hos Xx, som er en offentlig

arbejdsgiver,

i perioden 1. november 2003 til 31. oktober 2003, og at det af

ansættelsesaftalen fremgår, at lønnen ved tiltrædelsen er 12.313,05 kr. pr.

måned, og at arbejdstiden er 29 timer ugentlig.

Det er lagt til grund, at arbejdstiden i jobtræningen på baggrund

af Deres individuelle dagpengesats, jf. ovennævnte regler, er beregnet til at

være 29 timer, og at dette svarer til fuld tid, idet Deres løn svarer til,

hvad

De ville få udbetalt i dagpenge ved fuld ledighed, det vil sige for 37 timer

pr. uge.

Der er herefter ikke tale om, at De arbejder på nedsat tid, jf. § 59

i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., men at Deres arbejdstid er reduceret

således, at ydelsen svarer til, hvad De ville få udbetalt ved fuld ledighed,

og

De har derfor ikke ret til supplerende dagpenge under jobtræningen.”

3. Klagen til

ankenævnet

Ved brev af 4. maj 2004 – videresendt af a-kassen -

klagede De over direktoratets afgørelse, idet De anførte følgende:

”Jeg skal hermed anmode jer og XX´s Hovedkasse om at være mig

behjælpelig med at anke Arbejdsdirektoratets afgørelse af 23. april 2004.

Jeg forstår fortsat ikke, at der skal være så stor forskel på

ledige. Var jeg i et ordinært arbejde kunne jeg få supplerende dagpenge. Det

samme ville jeg få i privat jobtræning. Men på grund af, at jeg tilfældigt er

havnet i offentlig jobtræning, så kan jeg ikke få supplerende dagpenge.

Jeg føler, at det er meget uretfærdigt, da jeg jo betaler det

samme for min arbejdsløshedsforsikring som andre.

Kan det virkelig være rigtigt, at der skal være denne

forskelsbehandling?

Jeg håber, at ankenævnet kan se denne urimelighed”.

4. Arbejdsdirektoratets

bemærkninger til klagen

Ved brev af 11. juni 2004 oplyste direktoratet, at der

ikke var kommet nye oplysninger, der gav direktoratet anledning til at ændre

afgørelsen.

Direktoratet anførte endvidere følgende:

”Direktoratet kan oplyse, at direktoratet har truffet afgørelse

om, at medlemmet ikke har ret til supplerende dagpenge under sin ansættelse i

jobtræning (ansættelse med løntilskud) hos en offentlig arbejdsgiver.

Ved ansættelse i jobtræning (ansættelse med løntilskud) hos en

offentlig arbejdsgiver skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige.

Lønnen kan dog højst udgøre 96,21 kr. pr. time (1. juli 2002).

Lønnen skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau

med den lediges individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge (indkomstloftet) og den

offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under

hensyn til lønnen.

Det fremgår af § 13 i tidligere gældende lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik. Der henvises endvidere til § 55 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Af § 59, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

fremgår det, at der kan udbetales supplerende dagpenge til medlemmer, som er

arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, og som opnår arbejde

af kortere varighed.

Det er direktoratets opfattelse, at medlemmer, der er ansat med

løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver ikke er ansat/ikke arbejder på

nedsat

tid i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand, men på reduceret tid alene

for

at opfylde kravet om indkomstloft i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Disse medlemmer er derfor ikke omfattet af § 59, stk. 1

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og heller ikke af bekendtgørelse nr.

966

af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.

Der henvises endvidere til, at som led i gennemførelse af første

del af forliget om Flere i Arbejde blev indkomstgarantien ved ansættelse i

offentlig (og individuel) jobtræning i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

ændret til et indkomstloft således, at ydelsen i stedet for højeste dagpenge

skal svare til individuelle dagpenge, dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge.

Disse regler er videreført i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Direktoratet skal i den forbindelse henvise til bemærkningerne til

lovforslagene, som fremgår af direktoratets afgørelse.

Formålet med ændringen af såvel lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik som lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (ophævelse af

indkomstgarantien) var, at man ved deltagelse i aktivering skulle modtage en

ydelse/indkomst, der svarer til individuelle dagpenge. Den eneste undtagelse

herfra er ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, hvor der

modtages almindelig løn.

Hensigten med lovændringen ville således fortabes, hvis der blev

givet mulighed for en udbetaling af supplerende dagpenge til medlemmer i

ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, som - alene for at

opfylde lovens krav om indkomstloft - arbejder på reduceret tid.

I den konkrete sag er medlemmets arbejdstid i ansættelsen i

jobtræning (ansættelsen med løntilskud) på baggrund af medlemmets

individuelle

dagpengesats, jf. ovennævnte regler, beregnet til at være 29 timer, og dette

svarer til fuld tid, idet medlemmets løn svarer til, hvad hun ville få

udbetalt

i dagpenge ved fuld ledighed, det vil sige for 37 timer pr. uge.

Medlemmet arbejder derfor ikke på nedsat tid, jf. § 59 i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., men medlemmets arbejdstid er reduceret

således, at ydelsen svarer til, hvad hun ville få udbetalt ved fuld ledighed,

og hun har derfor ikke ret til supplerende dagpenge under ansættelsen med

løntilskud.”

5. Nyt efter

klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august

2003

§ 51.

Dagpenge kan til det enkelte

medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets

hidtidige

arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4. I arbejdsfortjenesten indgår ikke

arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om en arbejdsmarkedsfond. Ved ændring

af

arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige

arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget.

Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis

arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter

afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en

dagpengeberegning. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47,

reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en

procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige

det højeste dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter

regler

for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten.

...

§ 59.

Når et ledigt medlem, som er

arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af

kortere varighed, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet

mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og normal overenskomstmæssig

arbejdstid på det danske arbejdsmarked. Inden for områder, hvor nedsættelse

ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under

hensyn

til arbejdslønnen.

...

Lov nr. 419 af

10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 51.

Personer, der er omfattet af

§ 2, nr. 1-4, 6 og 8, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos

offentlige eller private arbejdsgivere.

§ 55.

Ved ansættelse med løntilskud hos

offentlige arbejdsgivere af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3,

skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2.

Lønnen kan højst udgøre 96,21

kr. pr. time (1. juli 2002) eksklusive feriepenge m.v.

Stk. 3.

Ved ansættelse af personer, der

er omfattet af § 2, nr. 1, skal lønnen til personen efter fradrag af

arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens individuelle dagpenge

efter

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst udgøre 82 pct. af højeste

dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.

Stk. 5.

Den offentlige arbejdsgiver

fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf.

stk. 3 og 4, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af

arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved

ansættelsesforholdets

påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele

perioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den

gennemsnitlige timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med

eventuelle

reguleringer i den individuelle dagpengesats eller hjælp i

ansættelsesperioden.

Lignende dokumenter