Spring til indhold

Retsinformation

Tilladelse til kontantudbataling af efterlønsbidraget, ganske særlig tilfælde

KEN nr 9577 af 21/08/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet17. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tilladelse til kontantudbataling af efterlønsbidraget, ganske

særlig tilfælde

Ankenævnet har behandlet

Deres klage på møde den XXX.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Deres klient har ret til at

få det efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant, som Deres klient har indbetalt

i

perioden XXX til den XXX.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at:

-

Deres klient har

indbetalt efterlønsbidrag i perioden XXX til den XXX.

-

Deres klient har meldt

sig ud af a-kassen og frameldt sig efterlønsordningen den XXX,

-

Deres klient er blevet

udvist af Danmark, og har derved mistet retten til af få efterløn.

Ankenævnet bemærker, at

kontant tilbagebetaling af efterlønsbidraget kan ske, såfremt;

-

det indbetalte bidrag

ikke overstiger 7 dagpengesatser,

-

medlemmet skal være

fyldt 60 år,

-

Læs alt

medlemmet har fået

tilkendt en førtidspension.

Dette fremgår af § 17 i

bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og

efterlønsbidrag til en a-kasse.

Deres klient opfylder ikke

betingelserne i § 17.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet

kan i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at man kan få

efterlønsbidraget

tilbagebetalt kontant, hvis man uden egen skyld mister retten til at overgå

til

efterløn, jfr. § 24 i bekendtgørelse om betaling af medlems- og

efterlønsbidrag

til en a-kasse.

Ankenævnet har lagt vægt på,

at Deres klient uden egen skyld er blevet udvist af Danmark, og derfor er

uden

egen skyld i, at hun aldrig ville blive berettiget til efterløn. Ankenævnet

finder, at der er tale om en særlig situation, og at Deres klient på denne

baggrund skal have dispensation, således at hun kan få det indbetalte

efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant.

Ankenævnet ændrer således

Arbejdsdirektoratets afgørelse af den XXX.

Der henvises til lov om

arbejdsløshedsforsikring, lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, §

77

a stk. 9, bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en

a-kasse, nr. 514 af 7. juni 2001, § 17 og § 24, og bekendtgørelse om betaling

af medlemsbidrag til en a-kasse, nr. 873 af 2. december 1999, § 18 stk. 4.

B E M Æ R K N I N G E

R

T I L

D E R E S

K L A G E P U N K T E R

De har på vegne af Deres

klient i klage af den XXX og brev af den XXX anført at:

-

fagforeningen i

forbindelse med Deres klients indmeldelse i X fik hende til at acceptere

efterlønsordningen, uden forinden at have rådgivet hende tilstrækkeligt om

konsekvenserne,

-

Deres klient på

daværende tidspunkt ikke forstod dansk og ikke blev gjort opmærksom på

muligheden for tolkebistand,

-

Deres klient som følge

heraf ikke vidste, hvad hun skrev under på,

-

tilmeldingen kunne

være undgået, hvis Deres klient var blevet rådgivet om konsekvenserne,

-

der ikke var uddelt

nogen pjece om efterløn til Deres klient.

Ankenævnet har noteret sig, at

Arbejdsdirektoratet med brev af den XXX har givet svar og bemærkninger til

Deres spørgsmål og bemærkninger i brevet af den XXX og efterfølgende brev af

den XXX.

Efter det oplyste finder

Ankenævnet, at a-kassen har vejledt Deres klient fyldestgørende i

forbin-delse

med optagelsen i a-kassen og tilmeldingen til efterlønsordningen.

Ankenævnet har lagt til

grund, at:

-

der fra a-kassens side

mundtligt var givet vejledning om betingelserne for ret til efterløn,

-

en X-dansk talende

kollega var behjælpelig med oversættelse i a-kassen,

-

Deres klient ikke

oplyste, at hun alene var i besiddelse af en midlertidig opholds- og

arbejdstilladelse,

-

a-kassen ikke på

optagelsestidspunktet eller i forbindelse med 1. opkrævning af

efterlønsbidrag

havde pligt til at vejlede, idet Deres klient var under 35 år på

optagelsestidspunktet og ikke havde fravalgt efterlønsbidraget.

Ankenævnet finder på

baggrund af ovennævnte, samt det forhold, at Deres klient ikke ved samtalen

med

a-kassen gav udtryk for forståelsesproblemer, at a-kassen ikke burde have

handlet anderledes end sket.

På ankenævnets vegne

XX

De kan læse om afgørelsens

faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

X – Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet

fremstillede sagen på denne måde:

"Den XXX bad a-kassen

direktoratet om tilladelse til at udbetale efterlønsbidraget kontant til XX.

A-kassen henviste til, at hendes opholds- og arbejdstilladelse ikke var

blevet

forlænget, og at hun derfor var nødsaget til at forlade Danmark, samt at

hendes

pensionsordning ikke eksisterede.

Den XXX bad vi a-kassen om

at træffe afgørelse om tilbagebetalingen. Vi oplyste samtidig vejledende, at

det var vores umiddelbare opfattelse, at der på baggrund af de oplyste

omstæn-digheder ikke kunne gives tilladelse til kontant tilbagebetaling.

Den XXX traf a-kassen

afgørelse om, at XX ikke kunne få efterlønsbidraget betalt kontant tilbage.

De har i Deres klage af XXX

på vegne af XX bl.a. oplyst, at XX finder det ganske uretfærdigt, at

lovgivningen ikke tager hensyn til hendes situation. Hun kom til Danmark i

XXX,

og i XXX blev hun optaget i en a-kasse og begyndte at betale til

efterlønsordningen.

Den XXX sendte a-kassen

Deres klage til direktoratet. A-kassen oplyste, at man var nødt til at

fastholde afgørelsen, men at man var enig i klagen".

Sekretariatet er enig i

fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den XXX

denne afgørelse:

"XX kan ikke få sit

efterlønsbidrag betalt kontant tilbage.

Begrundelse

Man kan få efterlønsbidraget

betalt kontant tilbage fra a-kassen, hvis

1)

Man har indbetalt et

bidrag, der ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen for fuldtidsforsikrede.

(Det

svarer til efterlønsbidraget for et år. I 2002 svarede beløbet til max. 7*604

kr. = 4.228 kr.)

2)

Man er fyldt 60 år.

3)

Man får tilkendt

førtidspension.

Dette fremgår af § 17, stk.

1, i bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og

efterlønsbidrag til en a-kasse.

Vi har ved afgørelsen lagt

vægt på, at XX ikke opfylder de nævnte betingelser.

Vi har i den forbindelse

lagt til grund, at XX har indbetalt efterlønsbidrag fra XXX til hun blev

udmeldt af a-kassen i henhold hendes anmodning herom af XXX.

Derudover kan direktoratet i

ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at efterlønsbidraget betales

kontant tilbage, hvis man uden egen skyld mister retten til at overgå til

efterløn. Det fremgår af § 24, stk. 1, i den nævnte bekendtgørelse.

Efter direktoratets praksis

finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis personen er uhelbredeligt syg, eller

hvis personen er overgået til fleksydelsesordningen og heller ikke har

mulighed

for at få at opnå ret til fleksydelse. Praksis er beskrevet i vejledningen

til

§ 24 i vejledning nr. 111 af 7. juni 2002 om betaling af medlems- og

efterlønsbidrag til en a-kasse.

Vi mener ikke, at vi i XX

tilfælde skal give tilladelse til, at hun kan få efterlønsbidraget betalt

kontant tilbage.

Vi mener således ikke, at

oplysningen om, at XX ikke har en arbejdsmarkedspension, og at hun ikke - på

trods af sit ønske herom - kunne blive i Danmark, er sådanne helt særlige

omstændig-heder, der kan føre til, at vi skal give tilladelse efter

bekendtgørelsens

§ 24".

3. Klagen til ankenævnet

Klage ved medlemmets

fuldmægtig, den XXX:

X kom til Danmark i år X og

begyndte at arbejde på X, og indmeldt i fagforening incl. efterlønsordningen

i

XXX, hvilket i hendes daværende situation og forventning til fremtiden var

det

rigtige.

Der er sket det, at X har

afskediget 2 medarbejdere på den afdeling hvor X var ansat. Afskedigelsen var

led i en massefyringsrunde i X. Disse afskedigelser er den direkte årsag til,

at X ikke får sin opholdstilladelse forlænget og udvises af landet.

Derfor henviser jeg til § 24

i bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001, hvor direktøren i ganske særlige

tilfælde kan give tilladelse til, at man får sit indbetalte efterlønsbidrag

tilbagebetalt.

Da jeg mener, at X situation

er ganske særlig tilfælde, og der ikke er taget hensyn til en sådan situation

i

lovgivningen, beder jeg Ankenævnet om at se noget mere velvilligt på sagen.

Jeg er bekendt med, at

direktoratets praksis hidtil har været at paragraffen kun bruges, når en

person

er uhelbredelig syg eller overgår til fleksydelse.

Derfor mener jeg, at det må

være på tide, at prøve denne sag inden for denne paragraf. Jeg, og min

svigerdatter X, finder det ganske urimeligt at der ikke kan gives

dispensation

i denne sag, da hun er fuldstændig magtesløs overfor hendes udvisning af

landet.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet har ingen

bemærkninger til klagen af den XXX.

5. Nyt efter klagen

Brev ved advokat, den XXX:

X kom til Danmark i år X og

begyndte at arbejde på X og tilmeldt i fagforening X.

Fagforeningen X på vegne af X fik hende til

at acceptere efterlønsordningen uden forinden at have rådgivet hende

tilstrækkeligt om konsekvenserne.

I denne forbindelse

bemærkes, at X, som på daværende tidspunkt ikke forstod dansk, ikke af X

forinden hun tilmeldte sig ordningen, var blevet gjort opmærksom på

muligheden

for at få tolkebistand eller lign. Som kunne anskueliggøre for hende, hvad

det

var hun "skrev under på".

Set fra X situation, hvis

opholds- og arbejdstilladelse var midlertidig og derfor kunne inddrages, da

hun

blev ansat, var en tilmelding til efterlønsordningen ikke det rigtige. Det

kunne have været undgået såfremt X havde rådgivet hende om konsekvenserne.

Efterfølgende får X afslag

på sin ansøgning om opholdstilladelse, og bliver udvist fra Danmark.

Jeg skal henstille til, at X

situation vurderes som en af de ganske særlige tilfælde, som i medfør af § 24

i

bekendtgørelse nr. 514 af den 07.06.2001 kan give anledning til, at et

tilmeldt

a-kassemedlem, alligevel får udbetalt sin efterlønsbidrag kontant, selvom

medlemmet ikke opfylder betingelserne herfor i medfør af § 17.

Dette er tilfældet, da X

dels er uden egen skyld i sin opsigelse og dels er uden skyld i, at hun

efterfølgende bliver udvist fra Danmark - hvilket hun ikke ville være blevet,

såfremt hun ikke var blevet afskediget.

Advokaten har

den XXX fremført:

Jeg vedlægger skrivelse af

den X samt skrivelse fra X- fagforening af den XXX, til yderligere

dokumentation af den indsats X har ydet på vegne af X under ansættelsen af

hende på X.

I kopi vedlægges samtidig

den skrivelse af den XXX, hvori tillidsrepræsentanten for X- område XX

bekræfter, og dette må naturligvis være på vegne af sin fagforening, at der

er

sket en fejl i og med, at min klient er blevet tilmeldt efterlønsordningen og

ikke skulle have været dette.

I besvarelse at Deres

skrivelse af den XXX til X - Arbejdsløshedskasse, som jeg modtog til

orientering, beder jeg Dem venligst bemærke X sagsfremstilling vedrørende

rådgivning af medlemmet

i forbindelse

med indmeldelsen i fagforening og arbejdsløshedskassen.

De anmoder om modtagelse af

eventuelt kopi af det vejledningsmateriale som måtte være tilsendt eller

udleveret til X. X - fagforening meddeler i tredje afsnit i skrivelsen af den

XXX, at der ikke er udleveret noget. Man har alene i et eller andet omfang

haft

en X-dansk talende kollega til at oversætte.

Nærmere hvad der er oversat

vides ikke, men i det der ikke er udleveret noget vejledningsmateriale, kan

det

ikke være oversættelse af mulighederne for og imod efterlønsordningen.

Det relevante der skulle

have været oversat, var den rådgivning om efterlønsordningen, som X mundtlig

gav min klient på dansk, hvilket herefter blev oversat at den X-dansk talende

kollega. Alternativt skulle den samme rådgivning have været på dansk,

hvorefter

X sammen med den x-dansk talende kollega skulle have gennemgået det

udleverede

materiale.

Dette er der ikke tale om.

For så vidt angår sidste

afsnit i brevet af den XXX vedlægges i kopi det udkast til skrivelse af den

XXX, som er underskrevet af XX på vegne af X, men som fagforening rent

faktisk

har dikteret og skrevet for XX. Det er dette brev, som der hentydes til med

sidste afsnit på første side i skrivelsen af den XXX.

Det bemærkes hertil, at hvad

X går ud fra, er irrelevant for så vidt angår deres rådgivningspligt. Det

afgørende må således være, at X udførligt og udtømmende rådgiver for fordele

og

ulemper ved at tilmelde henholdsvis ikke tilmelde til efterlønsordningen, og

ikke at de rådgiver eller undlader at rådgive udfra en situation, som de

beskriver på den andens side af skrivelsen af den XXX, at medlemmet eventuelt

ville "vende" sig mod X, såfremt situationen var blevet den

modsatte,

nemlig at hun ikke var blevet udvist fra Danmark.

En rådgivningspligt med

udførlig oplysning om fordele og ulemper udfra et medlems konkrete situation

består, uanset medlemmets situation. Den er objektiv og skal ydes. Det

afgørende er således i denne sag, at den ikke er blevet ydet.

Direktoratet har den XXX bemærket at:

Advokaten har anført, at

fagforeningen X i forbindelse med XX indmeldelse i X fik hende til at

acceptere

efterlønsordningen uden forinden at have rådgivet hende tilstrækkeligt om

konsekvenserne,

at XX på daværende tidspunkt ikke forstod dansk, og ikke blev gjort opmærksom

på muligheden for tolkebistand, og som følge heraf ikke viste, hvad hun skrev

under på, at XX på daværende tidspunkt havde en midlertidig opholds- og

arbejdstilladelse, og at tilmeldingen kunne være undgået, hvis hun var blevet

rådgivet om konsekvenserne.

I brev af den XXX med bilag

har a-kassen bl.a. oplyst, at XX blev optaget i a-kassen den XXX. Hun blev

ved

optagelsen mundtligt på dansk orienteret om reglerne for ret til efterløn som

60-årig, og generelt om efterlønsordningen, men der ikke blev omdelt en

pjece.

A-kassens vejledningspligt i

forbindelse med betaling af efterlønsbidrag på det tidspunkt, hvor XX blev

optaget i a-kassen, fremgår af § 18 i dagældende bekendtgørelse nr. 873 af 2.

december 1999 om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse. Det følger heraf,

at

a-kassen alene havde pligt til at vejlede, hvis et medlem valgte

efterlønsbidraget fra, eller hvis et medlem var fyldt 35 år på

optagelsestidspunktet. A-kassen havde således ikke på optagelsestidspunktet

eller i forbindelse med første opkrævning af efterlønsbidrag pligt til at

vejlede XX, idet hun hverken fravalgte efterlønsordningen eller

efterlønsbidraget eller var fyldt 35 år.

At a-kassen alligevel valgte

at vejlede XX som oplyst i brev af 3. april 2003 med bilag, at denne

vejledning

var mundtlig og på dansk, samt ikke umiddelbar fremstår som dokumenteret,

fører

efter direktoratets opfattelse ikke til, at XX skal have sine efterlønsbidrag

betalt kontant tilbage som følge af utilstrækkelig vejledning.

Til det anførte om, at XX

ikke er blevet rådgivet om, at hun burde have fravalgt at betale

efterlønsbidrag, fordi hun havde en tidsbegrænset opholds- og

arbejdstilladelse, skal direktoratet bemærke, at a-kasserne i en lang række

tilfælde efter reglerne er pålagt en vejledningspligt. Denne pligt anses for

overholdt, hvis a-kassen har vejledt om reglerne og de evt. konsekvenser, som

reglerne kan få for det enkelte medlem. Pligten til at vejlede indeholder

derimod

ikke en pligt for a-kasserne til at rådgive det enkelte medlem om, hvad

medlemmet bør vælge i en given situation.

I den konkrete sag mener

direktoratet i øvrigt, at XX måtte være den nærmeste til at vide, at hun ikke

havde en tidsubegrænset opholdstilladelse, og at dette kunne føre til, at hun

ikke kunne forblive i Danmark, ligesom hun efter vores opfattelse selv var

ansvarlig for at søge vejledning i a-kassen, hvis hun var i tvivl om eller

ikke

forstod, hvad hendes indbetaling til a-kassen indeholdt.

Endelig skal direktoratet

bemærke, at a-kassen efter § 77 a, stk. 4, jf. stk. 5, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. som udgangspunkt skal opkræve efterlønsbidrag

af

alle medlemmer over 30 år, der ikke skriftligt har fravalgt at betale. Der

var

således ikke tale om, at SXX tilmeldte sig efterlønsordningen.

På denne baggrund mener

direktoratet fortsat, at XX ikke kan få sit efterlønsbidrag udbetalt kontant.

Vi fastholder således vores afgørelse af XXX med denne yderligere

begrundelse.

Direktoratet sendte kopi af

brev af XXX til såvel Dem som a-kassen. Der er ikke kommet yderligere

bemærkninger til sagen.

6. Regler

Lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 77 a.

Stk. 9.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter

forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om tilbagebetaling af

efterlønsbidrag efter denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler

om,

at direktøren i ganske særlige tilfælde, hvor medlemmet uden egen skyld

mister

retten til at overgå til efterløn, kan give tilladelse til, at

efterlønsbidraget tilbagebetales.

Bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling

af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

§ 17.

Efterlønsbidraget tilbagebetales kontant, hvis man:

1)

har betalt et bidrag,

der ikke overstiger 7 dagpengesatser for fuldtidsforsikrede, når det opgøres

efter § 20.

2)

er fyldt 60 år.

3)

får tilkendt

førtidspension i henhold til lov om social pension eller tilsvarende

udenlandsk

lovgivning, inden man er fyldt 65 år.

§ 24.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i ganske særlige

tilfælde give tilladelse til, at man kan få efterlønsbidraget tilbagebetalt

kontant, hvis man uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn.

...

Vejledning nr. 111 af 7. juni 2001 om betaling af

medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

Til § 24

Man skal skriftligt anmode

om at få det indbetalte bidrag betalt tilbage. Man skal sende sin anmodning

til

a-kassen, som sender den til direktoratet. Når a-kassen sender sagen til

direktoratet, skal den sørge for, at sagen er oplyst, så det er muligt for

direktoratet at træffe afgørelse, jf. om livstruende sygdom nedenfor.

Tilladelse vil kun blive

givet i ganske særlige tilfælde, f.eks. når man ikke kan blive omfattet af

fleksydelsesordningen, eller der er tale om livstruende sygdom.

Er man overgået til fleksjob

efter lov om aktiv socialpolitik, har man som udgangspunkt ikke ret til at få

det indbetalte bidrag tilbagebetalt. Det skyldes, at bidraget kan regnes med

til at optjene ret til fleksydelse, jf. lov om fleksydelse. Man har dog altid

ret til at vælge efterlønsordningen fra og få bidraget overført til en

pension

eller udbetalt kontant, hvis man opfylder betingelserne i §§ 15-18.

Har man ikke ret til

fleksydelse, fordi man ikke kan opfylde de krav, der stilles i lov om

fleksydelse, og kan man på grund af fleksjobbet heller ikke opnå ret til

efterløn, kan direktoratet tillade, at bidraget udbetales. Tilladelsen vil

kun

blive givet, hvis man mister ret til både fleksydelse og efterløn.

Er der tale om livstruende

sygdom, der er omfattet af Skatteministeriets bekendtgørelse om udbetaling af

kapitalpension m.v. ved livstruende sygdom, giver direktoratet tilladelse

til,

at beløbet udbetales. A-kassen skal i disse sager sende en lægeerklæring, der

dokumenterer, at den sygdom, man lider af, er omfattet af bekendtgørelsen.

Bidraget skal opgøres og

udbetales efter § 20, se vejledningen til denne bestemmelse.

Direktoratet gør opmærksom

på, at den ny bagatelgrænse, der blev indført pr. 1. juli 2001, jf. § 17,

stk.

1, nr. 1, gør det muligt for a-kassen at træffe afgørelse om at tilbagebetale

bidrag, der ikke overstiger 7 dagpengesatser, når bidraget er gjort op.

A-kassen skal dog være

opmærksom på, at bidrag, der betales tilbage efter § 17, stk. 1, beskattes

som

personlig indkomst, mens bidrag, der betales tilbage efter § 24, fratrækkes

en

afgift på 30 %. Det vil derfor bedst kunne betale sig at søge om en

dispensation.

...

Bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999, om en

a-kasses pligt til at vejlede

§ 1.

Stk. 2. En a-kasse har altid

pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når

medlemmet har særligt behov herfor.

§ 27. Medlemmet skal

medvirke til at fremskaffe de oplysninger, som a-kassen har behov for at

kende

for at kunne opfylde sin vejledningspligt.

Bekendtgørelse nr. 873 af 2.

december 1999, om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse

§ 18.

Stk. 4. Et medlem, der

optages efter det fyldte 35. år, skal senest i forbindelse med første

opkrævning af efterlønsbidrag vejledes om anciennitetskravene m.v. for ret

til

efterløn. Samme vejldningspligt har kassen over for medlemmer, der tilmelder

sig ordningen med betaling af efterlønsbidrag efter det fyldte 35. år, når

det

ikke af kassens registreringer om medlemskab m.v. fremgår, at medlemmet ved

forsat betaling

af efterlønsbidrag kan

opnå ret til efterløn som 60-årig.

Lignende dokumenter