Efterbetaling af efterlønsbidrag. Fortrydelse af fravalg af efterløn. A-kassens vejledning.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Efterbetaling af efterlønsbidrag.
Fortrydelse af fravalg af efterløn. A-kassens vejledning.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den
......2002.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De kan fortryde, at De i brev modtaget i a-kassen den 8. juni 1999
tilkendegav, at De ønskede at framelde Dem
efterlønsordningen.
De får derfor nu mulighed for at efterbetale efterlønsbidrag
fra den 1. april 1999.
De skal stilles, som om De fik vejledning om de nye regler i Direktoratet
for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om
beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode, som trådte i
kraft den 1. juli 1999.
Ankenævnet henviser til, at reglerne i denne bekendtgørelse
fik afgørende betydning for Deres dagpengeret, og at denne igen havde
betydning for Deres ret til efterløn.
Det er ved afgørelsen lagt til grund, at Deres fravalg af
efterlønsordningen skete i samråd med a-kassen i begyndelsen af
1999. Begrundelsen for fravalget var, at De manglede 3 måneders
dagpengeret i at kunne overgå til efterløn.
Det er videre lagt til grund, at De herefter i brev modtaget i a-kassen
den 8. juni 1999 tilkendegav, at De ønskede at framelde Dem
efterlønsordningen.
Det er endelig lagt til grund, at der med virkning fra 1. juli 1999
trådte nye regler i kraft, og at reglerne om forbrug af ydelser i
dagpengeperioden blev ændret til gunst for Dem, således at De nu
ville have mulighed for at overgå til efterløn.
Nævnet har lagt vægt på, at a-kassen i maj og juni
Læs alt
måned 1999 i rundskrivelser fra direktoratet blev orienteret om de nye
regler om forbrug af ydelser i dagpengeperioden. A-kassen burde derfor have
vejledt Dem om reglernes betydning for Deres mulighed for at få
efterløn, da a-kassen orienterede Dem om reglernes betydning for Deres
dagpengeret.
Nævnet finder det godtgjort, at De ville have omgjort Deres fravalg
efterlønsordningen senest den 30. september 1999, hvis De havde haft
kendskab til de nye regler.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets
afgørelse af ......2002.
På ankenævnets vegne
xxx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til: A-kassen og Arbejdsdirektoratet + akter
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
"Det fremgår af sagen, at a-kassen den 8. juni 1999 modtog Deres
standardfravalg af efterlønsordningen.
I brev af 9. juni 1999 til Dem bekræftede a-kassen, at man havde
modtaget Deres fravalg med virkning fra 1. april 1999. De blev samtidig
orienteret om, at der var fortrydelsesret indtil den 30. september 1999, og
at ret til efterløn for medlemmer, der var meldt ind før den 1.
april 1992, var betinget af 10 år inden for 15 år og betaling af
efterlønsbidrag.
I brev af 14. juni 1999 bad a-kassen Dem bl.a. om at overveje situationen
på ny. De blev orienteret om, at De skriftligt kunne omgøre
Deres fravalg frem til senest den 30. september 1999. De blev videre
orienteret om, at Deres seneste uafbrudte medlemskab begyndte den 1. marts
1992. Brevet var vedlagt Arbejdsministeriets pjece "Din guide til den ny
efterløn".
I brev af 23. juli 1999 skrev a-kassen til Dem, at man havde godkendt
Deres anmodning om dagpenge. Det fremgik af brevet bl.a., at Deres ret til
dagpenge var opdelt i to perioder: Dagpengeperioden og aktivperioden. De
ville blive indplaceret med ret til dagpenge i 91 uger i dagpengeperioden.
Pr. 3. januar 2000 blev de 91 uger afkortet til 65 uger, hvilket
betød, at De maksimalt kunne få dagpenge i 65 uger inden
overgangen til aktivperioden.
Det fremgik videre af brevet bl.a., at "Er du ved udløb af
aktivperioden fyldt 55 år, og opfylder anciennitetskravet for at kunne
gå på efterløn, når du fylder 60 år bevarer du
retten til dagpenge til det fyldte 60. år".
I brev af 3. september 2001 oplyste De til a-kassen, at De den 31. august
2001 pr. telefon var blevet gjort opmærksom på, at De ville kunne
opfylde betingelserne for at gå på efterløn den 1. marts
2002. De havde fravalgt efterlønsordningen den 9. juni 1999, fordi De
dengang fik oplyst af a-kassen, at De skulle have mindst 1 års arbejde
(1924 timer) på fuld tid, hvis De skulle kunne gå på
efterløn, når De havde været medlem af a-kassen i 10
år. De håbede, at der kunne gøres noget ved den
fejlinformation, som De fik i 1999.
Den 1. oktober 2001 oplyste a-kassen, at De var korrekt vejledt om de
regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor De fravalgte
efterlønsordningen, og at de dagældende regler bevirkede, at De
mistede Deres dagpengeret, inden De kunne overgå til efterløn.
Reglerne var efterfølgende ændret, således at De ville
have haft mulighed for at få udbetalt efterløn, hvis De havde
valgt at betale efterlønsbidrag.
I brev af 8. oktober 2001 klagede De over a-kassens brev af 1. oktober
2001.
De anførte, at a-kassen burde have kontaktet Dem efter den 20.
september 1999, dog senest den 30. september 1999, således at De ville
have haft mulighed for at tilmelde Dem efterlønnen.
De henviste i klagen til, at a-kassen oplyste, at reglerne blev
ændret den 20. september 1999, at De i perioden fra 1. juli 1999 til
30. august 2000 havde brugt 962 timer, og at der herefter var 104 uger
tilbage ved fuld ledighed til den 31. august 2001, og at det fremgik af breve
af 9. juni 1999 og 14. juni 1999 fra a-kassen, at der var fortrydelsesret til
den 30. september 1999.
I brev af 11. oktober 2001 oplyste a-kassen, at man var enig i
afgørelse af 1. oktober 2001 om, at De ikke havde ret til
efterløn.
Med brev af 11. oktober 2001 sendte a-kassen Deres klage og sagens akter
til direktoratet.
Den 23. november 2001 modtog direktoratet fra a-kassen kopi af Deres
fravalgserklæring".
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 4. april 2002 denne afgørelse:
"De kan ikke fortryde, at De har fravalgt at betale
efterlønsbidrag.
De kan heller ikke få en dispensation, således at De kan
betale efterlønsbidrag fra den 1. april 1999.
Begrundelse
Vedrørende fravalg af at betale efterlønsbidrag:
Hvis man havde fravalgt at betale efterlønsbidrag, kunne man
få lov til at efterbetale efterlønsbidrag fra den 1. april 1999,
hvis man skriftligt bad a-kassen om det senest den 30. september 1999. Det
fremgår af § 23, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse nr.
339 af 31. maj 1999 om betaling af medlemsbidrag til en
arbejdsløshedskasse.
Vi har lagt vægt på, at a-kassen først den 3. september
2001 modtog Deres anmodning om at være med i
efterlønsordningen.
Vi har også lagt vægt på, at det fremgik af a-kassens
breve af 9. og 14. juni 1999 til Dem, at Deres medlemskab begyndte den 1.
marts 1992, at anciennitetskravene, hvis man var indmeldt før den 1.
april 1992, var, at man havde været medlem i 10 år inden for 15
år og betalte efterlønsbidrag, samt at der var mulighed for at
fortryde fravalget frem til den 30. september 1999.
Vi mener ikke, at Deres oplysninger til sagen kan føre til et andet
resultat.
Som sagen er oplyst, er det vores opfattelse, at De i juli måned
1999 blev korrekt vejledt om Deres mulighed for at få dagpenge og
efterløn.
Vi har herved lagt vægt på a-kassens oplysning i brev af 23.
juli 1999 om, at Deres ret til dagpenge ved fuld ledighed udløb, inden
De opfyldte anciennitetskravet, var i overensstemmelse med de
dagældende regler.
Videre er det vores opfattelse, at a-kassen ikke var forpligtet til af
egen drift (inden den 30. september 1999) at rette henvendelse til og vejlede
de medlemmer, der havde valgt efterløns-ordningen fra, og som
potentielt blev berørt af, at reglerne om forbrug af ydelser i
dagpenge-perioden blev ændret fra uger til timer.
Det er herudover vores opfattelse, at a-kassen ikke har haft mulighed for
at vide, at det var de ændrede regler om forbrug af ydelser i
dagpengeperioden, der betød, at De alligevel kunne få dagpenge
længe nok til at opfylde anciennitetskravet for ret til
efterløn.
Endelig har vi ved afgørelsen lagt vægt på, at De selv
må bære ansvaret for, at De valgte efterlønsbidraget fra,
og at forudsætningerne for Deres fravalg bristede som følge af,
at reglerne efterfølgende blev ændret.
Vedrørende dispensation:
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at
der ses bort fra afbrydelser af medlemskabet og indbetaling af
efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring. Dispensationsmuligheden kan dog kun anvendes
på særlige undskyldelige afbrydelser i medlem-skabet og
indbetaling af efterlønsbidrag.
Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De
fravalgte at betale efterlønsbidrag uden nærmere begrundelse
herfor, at a-kassen i brev af 14. juni 1999 vejledte Dem om de nye regler om
efterløn, herunder at der nu blev krævet medlemskab og
indbetaling af efterlønsbidrag i 25 år inden for de sidste 30
år for ret til efterløn. A-kassen opfordrede Dem til på ny
at overveje Deres situation og oplyste Dem om, at De kunne omgøre
Deres valg ved skriftlig tilmelding senest den 30. september 1999. De
tilmeldte Dem dog ikke skriftligt senest den 30. september 1999.
Direktoratet har videre fundet, at a-kassen i juli 1999 har vejledt Dem
korrekt efter de dagældende regler om Deres muligheder for dagpenge og
efterløn, og at a-kassen ikke efterfølgende har haft pligt til
af egen drift at vejlede de medlemmer der har fravalgt
efterlønsordningen, og som potentielt blev berørt af, at
reglerne om forbrug af ydelser i dagpengeperioden blev ændret fra uger
til timer.
Direktoratet finder herefter, at De selv fravalgte at betale
efterlønsbidrag på baggrund af de dagældende regler og
Deres forventning til Deres fremtidig situation.
Direktoratet finder ikke, at De efter Deres fravalg kunne have en
berettiget forventning om, at De ved en fornyet tilmelding til
efterlønsordningen senere end den 30. september 1999 kunne blive
omfattet af de tidligere gældende regler om medlemsanciennitet for ret
til efterløn.
Det forhold, at reglerne om forbrug af ydelser i dagpenge (AMA: skal
være dagpengeperioden) blev ændret til gunst for Dem, findes
derfor ikke at være en særlig undskyldelig omstændighed i
forbin-delse med Deres fravalg af efterlønsordningen".
3. Klagen til ankenævnet
De ønskede med brev af 15. april 2002 at indbringe direktoratets
afgørelse for ankenævnet, idet De i klagen tilkendegav
følgende:
"I 1999 blev jeg af min daværende sagsbehandler opfordret til at
framelde efterløn, da jeg manglede 3 måneder for at komme i
betragtning til efterløn. - Sagsbehandleren er efterfølgende
rejst fra a-kassen.
I 2001 talte jeg med min nye sagsbehandler, som spurgte mig om, hvorfor
jeg havde fravalgt efterlønnen. Hun mente, at jeg var blevet
fejlinformeret, og opfordrede mig til at søge igen. Samtidig sagde
hun, at hvis det var a-kassens skyld, grundet fejlinformering, skulle
a-kassen betale bidraget til efterlønnen for mig fra 1999 til
dato".
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet fandt ved oversendelsen af sagen til ankenævnet den 16.
maj 2002 ikke grundlag for at ændre sin afgørelse.
Direktoratet bemærkede i oversendelsesbrevet:
"Medlemmet har i sin klage peget på, at han af en tidligere
medarbejder i a-kassen oprindelig fik at vide, at han "manglede 3
måneder" for, at han ville kunne gå på efterløn.
Medlemmet blev efter det oplyste ledig den 1. juli 1999. Han havde
på daværende tidspunkt ret til dagpenge i 130 uger eller indtil
den 31. december 2001, hvor han mistede dagpengeretten, og dermed ret til
efterløn.
Medlemmet blev indmeldt i a-kassen den 1. marts 1992, er født
før 1.marts 1952, og skal derfor bl.a. have et uafbrudt medlemskab af
a-kassen i 10 år, eller indtil den 1. marts 2002 for at kunne gå
på efterløn.
Det er derfor korrekt, at medlemmet, som det så ud, da han blev
meldt ledig den 1. juli 1999, havde mistet retten til dagpenge den 31.
december 2001 eller 3 måneder før 1. marts 2002, hvor han ellers
kunne have gået på efterløn.
Så vidt ses, har a-kassen ikke vejledt medlemmet forkert ud fra de
dengang gældende regler.
Efter ændringen af reglerne i september 1999 er det oplyst, at
medlemmet ved fuld ledighed ville have ret til dagpenge frem til den 31.
august 2002. Hvis medlemmet ikke den 8. juni 1999 havde fravalgt
efterlønsordningen, ville han have kunnet gå på
efterløn den 1. marts 2002.
Det er fortsat direktoratets opfattelse, som også nævnt i
direktoratets afgørelse af 4. april 2002, at a-kassen ikke var
forpligtet til af egen drift og inden den 30. september 1999 at kontakte og
vejlede de medlemmer, der på daværende tidspunkt af den ene eller
den anden grund havde valgt efterlønsordningen fra".
5. Nyt efter klagen
Intet.
6. Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001.
§ 74 a, stk. 2:
Medlemmer, der er født før den 1.
marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt
medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år.
Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste
15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk.
1, nr. 3, fra den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5.
§ 74 a, stk. 4:
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan
undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og
indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i
stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilladelse kan gøres betinget af, at medlemmet
efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og
efterlønsbidrag for den pågældende periode.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 339 af 31. maj 1999 om betaling af medlemsbidrag
til en a-kasse.
§ 23, stk. 1:
Et medlem, der har valgt efterlønsbidraget
fra, jf. § 1, stk. 5, kan efterbetale efterlønsbidraget i perioden fra
1. april til 30. september 1999. I samme periode kan et medlem uanset 4-ugers
fristen i § 8, stk. 2, og 3-måneders fristen i § 19, stk. 3,
efterbetale efterlønsbidraget.
Lignende dokumenter
- Dispensation for fravalg af efterlønsordning Retsinformation · 23. juli 2002
- Vejledning om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse Retsinformation · 18. december 2024
- Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse Retsinformation · 13. december 2024
- Fravalg af efterløn, dispensation herfor ikke mulig Retsinformation · 1. november 2006
- Medlemmet havde på baggrund af a-kassens vejledning fået en berettiget forventning om, at det ikke ville give problemer, selvom han afbrød indbetalingen af efterlønsbidrag en tid, hvorfor nævnet gav dispensation for afbrydelsen under betingelse af, at medlemmet indbetalte bidragene for afbrydelsesperioden Retsinformation · 29. april 2009
- Vejledning om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne Retsinformation · 23. juni 2026