Spring til indhold

Retsinformation

Dispensation for efterlønsbidrag med tilbagevirkende kraft

KEN nr 9454 af 03/05/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet10. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Dispensation for efterlønsbidrag med

tilbagevirkende kraft

A F G Ø R E L S E

De får tilladelse til at der kan ses bort fra afbrydelse i

indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. oktober 1999.

Det er en forudsætning for dispensation at De indbetaler de

manglende efterlønsbidrag til kassen for den afbrudte periode.

Ankenævnet har bedt direktoratet foretage det videre fornødne

med hensyn til opgørelse og indbetaling af det manglende

efterlønsbeløb.

Ankenævnet lægger til grund at De den 1. oktober 1999 blev

frameldt efterlønsordningen da De ikke inden den 7. september 2001

betalte det opkrævede efterlønsbidrag på 8.782 kr..

Slettebrevet blev sendt til Dem som anbefalet brev på c/o adresse

......, og ved afgørelse af 4. oktober 2001 meddelte kassen at De var

slettet af efterlønsordningen.

Efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 4, kan der

undtagelsesvist tillades at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af

efterlønsbidrag.

Bestemmelsen kan kun anvendes ved særligt undskyldelige

afbrydelser.

Det er nævnets opfattelse at der foreligger så ganske

særlige omstændigheder omkring Deres afbrydelse i indbetaling af

efterlønsbidrag at dette kan begrunde en dispensation efter lovens §

74 a, stk. 4, jf. § 74 a, stk. 2.

Nævnet har herved lagt vægt på at De den 27. august 2001

henvendte Dem til socialcentret i xxx Kommune med anmodning om at få

hjælp til betaling af restancen. Socialcentret undersøgte

muligheden for at hjælpe, og den 18. september 2001 besluttede

socialcentret at ville betale restancen. Efterfølgende oplyste kassen

Læs alt

at betalingsfristen, den 7. september 2001, var overskredet, og at De var

slettet fra efterlønsordningen pr. 1. oktober 1999.

Nævnet finder at De med rette kunne have en forventning om at

socialcentret havde undersøgt om der var en betalingsfrist, og at De

derfor regnede med at betaling fandt sted via kommunen, eller at kommunen

ville give Dem afslag på hjælp inden betalingsfristen

udløb.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse

af 3. januar 2002.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsløshedskassen for xxx

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"Det fremgår af sagen (med vores j.nr. xxx), at medlemmet var

fritaget for betaling af medlemsbidrag fra den 7. oktober 1999.

Den 14. februar 2000 traf direktoratet afgørelse om, at medlemmet

ikke kunne fritages for at betale efterlønsbidrag. Vi gjorde samtidig

opmærksom på, at efterlønsbidraget var et frivilligt

bidrag, og at perioder, hvor der ikke blev betalt efterlønsbidrag,

ikke kunne medregnes til ancienniteten for ret til efterløn. Vi

vejledte om, at medlemmets manglede betaling af efterlønsbidrag for en

periode ville få indflydelse på hans ret til efterløn,

idet han var omfattet af en overgangsregel, der forudsatte, at der var betalt

efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. april 1999. Vores afgørelse var

stilet til en navngiven medarbejder i Kriminalforsorgen, der på vegne

af medlemmet havde klaget over kassens afgørelse vedrørende

fritagelse for betaling af bl.a. efterlønsbidrag.

Medlemmet havde været frihedsberøvet i 2 år til den 30.

maj 2001.

I august 2001 fik medlemmet et slette- og frameldebrev med mulighed for at

genoprette medlemskab og efterlønsordning ved betaling inden 7.

september 2001.

Medlemmet betalte medlemskontingentet, men var ude af stand til at betale

efterlønsbidragene.

Den 27. august 2001 henvendte medlemmet sig til socialcentret, der

undersøgte muligheden for at hjælpe. Den 18. september 2001

meddelte socialcentret at man ville hjælpe.

Efterfølgende meddelte kassen at medlemmet ikke kunne bevare retten

til efterløn da betalingsfristen den 7. september 2001 var

overskredet.

Ankenævnet fandt at der forelå en sådan særlig

undskyldelig omstændighed at der var grundlag for at dispensere.

Nævnet henviste til at socialcentret havde påtaget sig hvervet

med at undersøge muligheden for at hjælpe med betaling uden at

sikre sig at der var en betalingsfrist der skulle overholdes.

Nævnet fandt således at medlemmet havde haft grund til at

regne med at socialcenteret ville betale eller give meddelelse om at man ikke

ville betale inden udløb af betalingsfristen. Medlemmet ikke betalte

medlemsbidraget for perioden 1. til 6. oktober 1999 og

efterlønsbidraget for oktober kvartal 1999, blev han slettet som

medlem af xxx og frameldt ordningen vedrørende

efterlønsbidraget pr. den 1. oktober 1999. Dette blev meddelt

medlemmet i afgørelse af 2. marts 2000 fra kassen. Afgørelsen

blev sendt til medlemmet på adressen "c/o Arresthuset i xxx, xxx ,

xxx". Af afgørelsen fremgik endvidere, at slettelsen kunne

ophæves, og at hans efterlønsanciennitet kunne anses for

uafbrudt, hvis han senest den 31. marts 2000 betalte hele det skyldige

medlems- og efterlønsbidrag.

Kassen har oplyst, at brevet af 2. marts 2000 til medlemmet kom retur fra

postvæsnet med angivelse af ny adresse. Den 6. marts 2000 genfremsendte

kassen slettebrevet.

I brev af 19. juli 2001 oplyste du til kassen bl.a., at hverken du eller

medlemmet havde modtaget kassens rykker- og slettebrev. Du anmodede om, at

slettelsen af medlemmet blev ophævet.

I brev af 9. august 2001 stilet til medlemmet på din adresse oplyste

kassen, at medlemmet kunne få genoprettet sit medlemskab. Videre blev

det bl.a. oplyst, at hvis han fik genoprettet sit medlemskab og betalte

efterlønsbidraget, indtil han fyldte 60 år, ville han

anciennitetsmæssigt være berettiget til efterløn som

60-årig. Samtidig sendte kassen et nyt slettebrev vedlagt girokort til

medlemmet. Girokortet dækkede medlemsbidrag for perioden 1. til 6.

oktober 1999 og efterlønsbidrag for perioden 1. oktober 1999 til 30.

september 2001. Hvis girokortet blev betalt inden fristens udløb,

ville medlemmets medlemskab af xxx være genoprettet, og hans

anciennitet til efterlønsordningen ville være uafbrudt.

Det fremgik videre af brevet fra kassen, at hvis medlemmet ikke

ønskede at være tilsluttet efterlønsordningen, kunne han

vælge at betale det andet girokort, som blev sendt til ham, og som kun

dækkede medlemsbidrag til a-kassen for perioden 1. til 6. oktober 1999.

Hvis han kun betalte dette beløb, ville hans medlemskab af xxx blive

genoprettet. Hans tilslutning til efterlønsordningen ville imidlertid

ikke blive genoprettet, og grundet hans alder ville han derfor miste retten

til efterløn.

Af det vedlagte slettebrev af 9. august 2001 fremgår bl.a., at

sletningen af medlemmet kunne ophæves, hvis han betalte det skyldige

medlemsbidrag senest den 7. september 2001. Hvis han ligeledes betalte det

opkrævede efterlønsbidrag samt senere forfaldent

efterlønsbidrag inden den nævnte dato, ville hans

efterlønsanciennitet være ubrudt.

Der var vedlagt 2 girokort. Det ene lød på 8.582,80 kr. og

dækkede medlemsbidrag og efterlønsbidrag. Det fremgik, at

sidste rettidige betalingsdag var den 7. september 2001. Det andet girokort

lød på 65,40 kr. og dækkede kun medlemsbidraget. Det

fremgik også af dette girokort, at sidste rettidige betalingsdag var

den 7. september 2001.

Kassen har vedlagt kopi af postkvittering, indleveringsattest, hvoraf

fremgår, at brevet den 9. august 2001 blev sendt rekommanderet til

medlemmet, c/o på din adresse.

Den 3. september 2001 skrev du til kassen, at du havde modtaget svaret

på din henvendelse af 19. juli 2001, og at problemet med medlemmets

medlemskab af xxx herefter var afklaret på tilfredsstillende vis.

Du oplyste videre, at medlemmet ikke var klar over, om han havde

fået al den korrespondance, der havde været mellem direktoratet,

kassen og Kriminalforsorgen om den klage vedrørende fritagelse for

betaling af efterlønsbidraget, som Kriminalforsorgen på vegne af

medlemmet havde indbragt for direktoratet. Du bad derfor om kopi af den

samlede korrespondance herom.

Den 4. oktober 2001 traf kassen afgørelse om, at medlemmet var

slettet fra efterlønsordningen pr. den 1. oktober 1999, idet han ikke

inden fristens udløb den 7. september 2001 havde indbetalt

efterlønsbidraget. Kassen vejledte samtidig om, at medlemskabet af xxx

var genoprettet, idet der var indbetalt medlemsbidrag for perioden 1. til 6.

oktober 1999.

I brev af 12. oktober 2001 klagede xxx Kommune over kassens

afgørelse.

Kommunen anførte bl.a., at man kunne bekræfte, at man den 27.

august 2001 modtog en ansøgning om hjælp til betaling af

efterlønsbidragsrestancen vedrørende medlemmet. Den 18.

september 2001 kontaktede kommunen kassen og bekræftede, at man var

indforstået med at bevilge hjælp til betaling af restancen.

På den baggrund stillede kommunen sig uforstående over for, at

kassen nu havde meddelt, at fristen for betaling var overskredet, og at der

ikke kunne dispenseres.

Med brev af 23. oktober 2001 sendte kassen klagen og sagens akter til

direktoratet. Kassen oplyste bl.a., at sagsbehandleren i xxx Kommune havde

oplyst, at medlemmet havde søgt om hjælp til betaling af det

skyldige efterlønsbidrag hos kommunen, og at sagsbehandleren

efterfølgende tog kontakt til kassen. Da sagsbehandlerens kontakt

først skete efter betalingsfristens udløb, kunne kassen ikke

modtage evt. betaling fra medlemmet.

I brev af 6. november 2001 underrettede vi xxx Kommune om, at vi havde

modtaget klagen. Vi bad om at få tilsendt en fuldmagt, hvori medlemmet

tilkendegav, at kommunen havde fuldmagt til at handle på hans

vegne.

Samme dag sendte vi dig en kopi af brevet til kommunen.

Den 6. november 2001 sendte kassen supplerende oplysninger til sagen. Det

fremgår heraf bl.a., at medlemmet i brev af 24. oktober 2001 klagede

over kassens afgørelse af 4. oktober 2001. Han anførte bl.a, at

han blev frihedsberøvet den 16. juni 1999, og at Kriminalforsorgen

på hans vegne den 6. oktober 1999 søgte om fritagelse for

kontingentbetaling. Kassen bevilgede i brev af 22. oktober 1999 fritagelse,

men ikke for efterlønsbidrag og administrationsbidrag. Denne

afgørelse blev af Kriminalforsorgen indbragt for direktoratet ved brev

af 17. november 1999 og videresendt af kassen til direktoratet den 10.

december 1999. Ved brev af 14. februar 2000 traf direktoratet

afgørelse stilet til Kriminalforsorgen om, at han ikke kunne blive

fritaget for at betale efterlønsbidrag og administrationsbidrag. Han

blev først gjort bekendt med denne afgørelse, da han efter

anmodning modtog kopi af afgørelsen fra kassen den 8. oktober

2001.

Medlemmet oplyste videre, at han betalte girokortet vedrørende

medlemsbidraget for perioden 1. til 6. oktober 1999 inden fristens

udløb den 7. september 2001. Han var på grund af sin situation

ude af stand til at betale det skyldige efterlønsbidrag på ca.

8.600 kr. Han rettede derfor den 27. august 2001 henvendelse til xxx kommune,

der meddelte, at man ville tage stilling til, om man ville udlægge det

skyldige beløb. Han gik herefter ud fra, at kommunen ville foranledige

betaling til kassen inden fristens udløb eller meddele ham afslag.

Efterfølgende meddelte kommunen ham, at man ville betale restancen, og

at man havde haft kontakt med kassen, hvor det blev aftalt, at der ville

blive fremsendt en fornyet opgørelse. At kommunens henvendelse til

kassen først skete efter betalingsfristens udløb, var han helt

ubekendt med, indtil han med afgørelse af 4. oktober 2001 erfarede, at

han på ny var slettet.

Medlemmet vedlagde kopi af brev af 12. oktober 2001 fra xxx Kommune, der

bekræftede hans oplysninger om, at han den 27. august 2001 havde rettet

henvendelse til kommunen, og at kommunen den 18. september 2001 havde

været i kontakt med kassen. Videre vedlagde han kopi af

journaludskrift.

Det fremgår bl.a. følgende af journaludskriften:

·

At kommunen den 27. august 2001 modtog en ansøgning fra medlemmet

vedrørende hjælp til bolig. Videre var der vedlagt en del

papirer fra fagforeningen, uden at det dog var klart, hvad det skulle bruges

til.

·

At medlemmet kom i ekspeditionen den 31. august 2001 og søgte om

hjælp til betaling af restance til efterlønsordningen. Han

oplyste, at gælden skyldes, at ordningen var ny på det tidspunkt,

hvor han startede sin afsoning, og der var derfor ikke i lovgivningen taget

stilling til betaling under afsoning. Han var af den opfattelse, at han var

fritaget for betaling under afsoningen ligesom med det almindelige

kontingent. Han begyndte afsoning i xxx, og der blev søgt om

fritagelse for betaling til efterlønsordningen. Inden han hørte

noget, var han overflyttet til xxx. Han blev ringet op af medarbejderen fra

Randers, der fortalte, at han ikke kunne få besked om

efterlønsbidraget, men om han måtte køre en princip sag.

Det gav medlemmet lov til. Han fik aldrig en tilbagemelding.

·

At ansøgningen den 4. september 2001 blev drøftet på

et gruppemøde. Det blev aftalt, at ansøgningen skulle

drøftes med forvaltningens jurister, inden ansøgningen kunne

behandles færdig. Samme dag forsøgte man at ringe til medlemmet,

men der var ingen kontakt til telefonen. Samme dag skrev man til medlemmet om

det.

·

At brevet kom retur den 11. september 2001 på grund af ubekendt

på adressen. Brevet blev lagt på sagen.

·

At der den 18. september 2001 var kommet svar på ansøgningen

fra forvaltningens jurist. Svaret fra juristen og materialet i sagen blev

drøftet på et gruppemøde, hvor det blev besluttet at yde

medlemmet hjælp til betaling af efterlønsbidrag for perioden 1.

oktober 1999 til d.d. medlemmet kom til samtale samme dag og fik meddelt, at

forvaltningen ville hjælpe med betaling af efterlønsbidraget. Da

det var usikkert, hvor meget efterlønsbidraget var pt., blev det

aftalt, at sagsbehandleren kontaktede kassen og lavede en aftale om betaling.

Medlemmet ville efterfølgende få et brev om bevilling/betaling.

Samme dag foretog sagsbehandleren en opringning til kassen, hvor det bl.a.

blev oplyst, at medlemmet var løsladt pr. den 30. maj 2001. Kassen

ville regne på, hvad gælden var og efterfølgende lave en

skriftlig oversigt. Når sagsbehandleren modtog oversigten, ville

gælden blive betalt.

·

At sagsbehandleren den 1. oktober 2001 modtog besked fra kollega om, at

a-kassen ikke som lovet kunne lade medlemmet bevare retten til

efterløn. Datoen den 7. september 2001 var gældende. Der ville

komme brev fra a-kassen.

·

At medlemmet mødte frem den 8. oktober 2001. Han fortalte, at han

lørdag havde fået brev fra kassen vedrørende sletning af

efterlønsordningen pr. den 1. oktober 1999. Medlemmet ønskede,

at kommunen tog kontakt til kassen for at orientere om, at han havde

ansøgt forvaltningen om økonomisk hjælp allerede den 27.

august 2001, men at han ikke kunne få svar på denne

ansøgning før den 18. september 2001, da ansøgningen

skulle omkring forvaltningens jurister.

·

At spørgsmålet om kontakt til kassen blev drøftet med

gruppen den 12. oktober 2001. Det blev besluttet, at sagsbehandleren skulle

skrive til kassen. Medlemmet fik kopi af brevet og blev orienteret om, at

sagen blev lukket, da der ikke var flere opgaver i den.

Kassen oplyste i sit brev af 6. november 2001 bl.a., at man blev

telefonisk kontaktet af sagsbehandleren fra Århus kommune i midten af

september 2001. xxx Kommune var villig til at betale et beløb svarende

til efterlønsbidraget for medlemmet. Kassen oplyste ved den lejlighed,

at man ville undersøge sagen og herefter sende et girokort til xxx

kommune. Ved en efterfølgende gennemgang af sagen stod det imidlertid

klart, at fristen for betaling var udløbet allerede den 7. september

2001. Da medlemmet således allerede var slettet af

efterlønsordningen, var det ikke muligt at sende et girokort til xxx

kommune.

Den 13. november 2001 ringede du til direktoratet og oplyste, at du ikke

var klar over, at xxx Kommune havde klaget over afgørelsen. Du ville

fremover repræsentere medlemmet.

Vi forsøgte forgæves den 13. og 15. november 2001 at kontakte

sagsbehandleren i xxx Kommune.

Den 16. november 2001 oplyste vi telefonisk til en medarbejder ved xxx

Kommune, at kommunen kunne se bort fra vores brev af 6. november 2001.

Med brev af 16. november 2001 sendte vi dig en kopi af sagens akter,

herunder akterne i sagen om fritagelse for betaling af medlems- og

efterlønsbidrag (vores j.nr. xxx). Vi oplyste, at det fremgik af

medlemmets brev af 24. oktober 2001, at han først den 8. oktober 2001

blev bekendt med direktoratets afgørelse af 14. februar 1999, hvoraf

det bl.a. fremgik, at betaling af efterlønsbidrag var frivilligt, og

at en undladelse af at betale ville betyde, at medlemmet ville miste sin ret

til efterløn som 60-årig. Vi bad dig om at oplyse, om medlemmet

var bekendt med kassens afgørelse af 22. oktober 1999. Endelig bad vi

om samtykke til at rette henvendelse til Kriminalforsorgen for evt. at

få verificeret medlemmets oplysninger.

Den 16. november 2001 modtog vi en fax fra dig med yderligere materiale

til sagen. Du vedlagde kopi af brev af 25. oktober 1999 til medlemmet, som

ASE angiveligt havde sendt til dig. Af brevet fra kassen fremgik bl.a., at

"Da du er kontingentfritaget (inkl. EL-bidrag), skal dit kontingent

ændres fra 7. oktober 1999.", og at "Ændringen fremgår af

vedlagte specifikation".

Af den vedlagte specifikation, der var vedhæftet et girokort lydende

på 761,70 kr. og med sidste rettidige betalingsdag den 1. oktober 1999,

fremgik, at der var indbetalt 1.534,50 kr. i medlems- og

efterlønsbidrag for oktober kvartal 1999, som skulle betales tilbage.

For perioden 1. til 6. oktober 1999 skulle der betales medlems- og

efterlønsbidrag, og for perioden 7. oktober til 31. december 1999,

hvor der var fritaget, skulle der betales administrations- og

efterlønsbidrag.

Den 19. november 2001 modtog vi xxx Kommunes brev af 15. november 2001,

hvori kommunen oplyste, at kommunens henvendelse ikke var en klage, men en

forespørgsel. Man ønskede ikke at foretage sig yderligere i

sagen.

Med brev af 27. november 2001 sendte du en fuldmagt fra medlemmet, der

giver direktoratet adgang til at indhente materiale ved kriminalforsorgen.

Videre oplyste du, at medlemmet havde fastholdt, at han på intet

tidspunkt var blevet gjort bekendt med afgørelserne, men først

senere i forbindelse med korrespondancen med kassen var blevet bekendt med

dem."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 3. januar 2002 denne afgørelse:

"Medlemmet er meldt fra efterlønsbidraget med virkning fra den 1.

oktober 1999.

Medlemmet kan ikke få en dispensation, således at han kan

betale efterlønsbidrag med tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober

1999.

Begrundelse

Ad framelding af efterlønsbidraget:

Vi har lagt til grund, at medlemmet ved kassens afgørelse af 9.

august 2001 blev frameldt ordningen vedrørende

efterlønsbidraget pr. den 1. oktober 1999 på grund af manglende

betaling af efterlønsbidrag for oktober kvartal 1999.

Hvis man ikke vil have en afbrydelse i sin periode med betaling af

efterlønsbidrag, skal man betale det skyldige beløb inden 4

uger efter, at man har fået skriftlig besked om, at man er frameldt

ordningen vedrørende efterlønsbidraget. Dette fremgår af

§ 12, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af

medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

Medlemmet kunne få en uafbrudt periode med betaling af

efterlønsbidrag, hvis han senest den 7. september 2001 betalte det

skyldige efterlønsbidrag for perioden fra 1. oktober 1999 til 30.

september 2001.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at det skyldige

efterlønsbidrag ikke blev betalt inden fristens udløb.

Vi mener ikke, at det forhold, at medlemmet inden betalingsfristens

udløb henvendte sig til xxx Kommune for at søge om hjælp

til betaling af efterlønsbidraget, kan føre til et andet

resultat.

Vi har herved lagt vægt på, at medlemmet ved at overlade en

evt. betaling til kommunen selv må bære ansvaret for, at betaling

sker til tiden.

Vi mener heller ikke, at det forhold, at kassen ved telefonsamtale med

kommunen den 18. september 2001 kunne have givet kommunen det indtryk, at

betalingsfristen endnu ikke var udløbet, kan føre til, at

Medlemmet periode med betaling af efterlønsbidraget reetableres.

Vi har herved lagt vægt på, at kassen efter det oplyste straks

berigtigede forholdet, da man kort tid efter konstaterede, at kommunen havde

rettet henvendelse til kassen efter sidste betalingsdag.

Vi skal i den forbindelse bemærke, at det ikke ses af den vedlagt

journal fra kommunen, at medlemmet på noget tidspunkt skulle have

oplyst kommunen om, at seneste betalingsdag var den 7. september 2001,

ligesom han heller ikke efter den 7. september 2001 ses at have oplyst

kommunen om, at betalingsfristen allerede var udløbet.

Vi har videre lagt vægt på, at økonomiske problemer

ikke er årsag til, at vi kan reetablere en periode med betaling af

efterlønsbidrag.

Vi mener heller ikke, at oplysningerne om, at medlemmet ikke fra

Kriminalforsorgen var orienteret om, at der den 14. februar 2000 i

direktoratet var truffet afgørelse om, at han ikke kunne fritages for

at betale efterlønsbidrag m.v., kan føre til et andet

resultat.

Vi har herved lagt vægt på, at kassen på ny den 9.

august 2001 fremsendte en afgørelse til medlemmet om, at han var

frameldt ordningen vedrørende betaling af efterlønsbidraget, og

at han med denne afgørelse fik en ny 4-ugers frist til at betale det

skyldige efterlønsbidrag.

Hermed blev medlemmet efter vores opfattelse stillet, som om han ikke

tidligere var blevet gjort bekendt med, at han var nødt til at betale

efterlønsbidraget, hvis han ønskede at bibeholde sin mulighed

for at få efterløn som 60-årig. Derudover fik han en ny

frist på 4 uger til at betale for den manglende periode med betaling af

efterlønsbidraget.

Endelig har vi lagt vægt på, at kassen har sikret sig

dokumentation fra postvæsnet for, at brevet den 9. august 2001 er

afsendt til medlemmet på din adresse. Vi skal henvise til, at brevet er

sendt anbefalet, jf. § 12, stk. 4, i den nævnte

bekendtgørelse.

Ad dispensation:

Det fremgår af lovens § 74 a, stk. 4, at direktøren for

Arbejdsdirektoratet undtagelsesvis kan tillade, at der ses bort fra

afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag.

Dispensationen kan dog kun anvendes på særlige undskyldelige

afbrydelser.

Vi mener ikke, at der i medlemmets sag foreligger så særlige

undskyldelige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation efter

lovens § 74 a, stk. 4.

Der er herved specielt lagt vægt på, at det var

økonomiske problemer som var årsag til, at det skyldige

efterlønsbidrag ikke blev indbetalt rettidigt.

Det forhold, at medlemmet inden fristens udløb søgte

kommunen om hjælp til betaling af det skyldige efterlønsbidrag,

kan ikke føre til et andet resultat. Vi skal bemærke, at

medlemmet ved at overlade betaling til kommunen selv må bære

ansvaret for, at betalingen sker til tiden."

3. Klagen til ankenævnet

De har den 28. januar 2002 anført følgende:

"Klage over afgørelse truffet den 3.1.2002 af Arbejdsdirektoratet

vedrørende medlem, cpr. nr. xxx, sletning af

efterlønsordning.

Ved nærværende ankeskrivelse indbringes herved

Arbejdsdirektoratets afgørelse af 3.1.2002 vedrørende

framelding af efterlønsbidrag.

Ved den nævnte afgørelse er bestemt:

"Medlemmet er meldt fra efterlønsbidraget med virkning fra den 1.

oktober 1999.

Medlemmet kan ikke få en dispensation, således at han kan

betale efterlønsbidrag med tilbagevirkende kraft fra den 1. 10.

1999."

Under klagesagen gøres gældende, at der ud fra de i sagen

foreliggende omstændigheder bør meddeles dispensation til

indbetaling af efterlønsbidrag med tilbagevirkende kraft fra

1.10.1999.

Supplerende sagsfremstilling:

Der henvises indledningsvist til den indgivne klageskrivelse af 24.10.01,

hvis sagsfremstilling og anbringender fastholdes.

Af Arbejdsdirektoratets afgørelse fremgår en række,

vægtninger og faktiske omstændigheder, som direktoratet har

tillagt betydning i forbindelse med afgørelsen.

Særligt for så vidt angår det skete

hændelsesforløb i forbindelse med henvendelsen til xxx Kommune

skal bemærkes følgende:

l forbindelse med henvendelsen overlades til kommunen det fra kassen

modtagne indbetalingskort vedrørende efterlønsbidrag med

anmodning om kommunens betaling af dette. Den kommunale sagsbehandler har

derfor været ganske klar over, at der fremstod en betalingsfrist til

den 7.9.01.

Klageren har stedse siden henvendelsen været af den opfattelse, at

sagen som sådan ville blive varetaget af kommunen. At denne internt har

en måske længerevarende administrationsproces har været

klageren ganske ubekendt. Ej heller har klageren været bekendt med at

sagsbehandleren først efter fristens udløb agtede at rette

henvendelse til kassen omkring den faktiske betaling.

Det må anses som ganske naturligt at sagsbehandleren burde have haft

rettet henvendelse til kassen før fristens udløb. I realiteten

er der tale om en sagsbehandlingsfejl fra kommunens side.

Ved vurdering af hvorvidt dispensation efter § 74 a stk. 4 bør

meddeles bør i øvrigt følgende momenter tillægges

positiv betydning:

For det første er der tale om, at jeg har været medlem af den

pågældende fagforening siden dennes stiftelse og ikke tidligere

har været i restance med kontingenter til denne. For så vidt

angår den her opståede restance med oprindelig sletning/

genopretning mv. som følge af sagsbehandlingsfejl fra kassens side kan

herom henvises til tidligere korrespondence i sagen.

Det centrale i forbindelse med nærværende

betalingsoverskridelse er, at jeg har været i undskyldelig uvidenhed

om, at der ikke var taget stilling til dette spørgsmål gennem en

rettidig henvendelse fra xxx Kommune til kassen.

Endvidere bør det tillægges betydning, at jeg straks

reagerer, da jeg bliver gjort bekendt med, at kommunen ikke har været

opmærksom på betalingsfristen. Den skete overskridelse ville kun

have været ganske kortvarig, idet kommunen efter det oplyste

bevilligede betaling af beløbet medio september 2001. I den

forbindelse bemærkes tillige for god ordens skyld, at kassen selv

medvirkede til sagens forsinkelse ved overfor xxx Kommune at bekræfte,

at fornyet opgørelse ville blive fremsendt til betaling ved

kommunen.

Det er konkluderende derfor min opfattelse, at der i sagen foreligger

så særligt undskyldende omstændigheder, at en dispensation

bør meddeles.

Om de nævnte momenter der taler for en dispensation efter lovens

bestemmelser kan jeg i øvrigt henvise til DfA 's rundskrivelse af

5.1.2001 om dispensation af afbrudt medlemsskab.

Afsluttende bemærker jeg for fuldstændighedens skyld at sagen

efter min opfattelse tillige rummer det aspekt, at

efterlønsbidragsordningen indføres i samme kvartal, hvor jeg

frihedsberøves, og at jeg allerede af denne grund sættes i

økonomiske problemer som følge af, at der nok kan søges

kontingentfritagelse for medlemskontingent, men ikke fritagelse for betaling

til efterlønsordningen. Det bemærkes, at jeg i øvrigt har

betalt såvel medlemskontingent som efterlønsbidrag frem til

1.10.99.

Jeg ved ikke om der er tale om en lovgivningslapsus, men problematikken

må formentlig også aktualisere sig for andre

frihedsberøvede, der i tilfælde af afmelding ligesom jeg,

ifalder den meget alvorlige konsekvens det er evt. at miste

efterlønsretten.

3. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet har i oversendelsesbrev af 19. februar 2002 anført

følgende:

"Direktoratet sender klage over afgørelse af 3. januar 2002.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til

at Deres sag ændre afgørelsen.

Direktoratet skal dog bemærke følgende:

Medlemmet har i sin klage anført, at han i forbindelse med sin

henvendelse til kommunen overlod det fra kassen modtagne indbetalingskort

vedrørende efterlønsbidrag til kommunen med anmodning om, at

kommunen betalte det skyldige beløb. Det er medlemmets opfattelse, at

den kommunale sagsbehandler har været klar over, at betalingsfristen

var den 7. september 2001, at han stedse siden henvendelsen har været

af den opfattelse, at sagen som sådan ville blive varetaget af

kommunen, og at det har været ham ganske ubekendt, at kommunen internt

måske har en længerevarende administrationsproces. Ej heller har

han været bekendt med, at sagsbehandleren først efter fristens

udløb rettede henvendelse til kassen omkring den faktiske

betaling.

Medlemmet har også anført at det må anses som ganske

naturligt, at sagsbehandleren burde havde haft rettet henvendelse til kassen

før fristens udløb, og at der i realiteten er tale om en

sagsbehandlingsfejl fra kommunens side.

Som det fremgår af afgørelsen, er det direktoratets

opfattelse, at medlemmet ved at overlade betalingen til kommunen selv

må bære ansvaret for, at betalingen sker til tiden.

Medlemmet har endvidere i sin klage anført, at det er hans

opfattelse, at der i sagen foreligger så særligt undskyldelige

omstændigheder, at en dispensation bør meddeles. Medlemmet har i

øvrigt henvist til DfA rundskrivelse af 5. januar 2001 om dispensation

for afbrudt medlemskab.

Direktoratet har ikke udstedt en rundskrivelse den 5. januar 2001 om

dispensation for afbrudt medlemskab. I rundskrivelse nr. 126 af 25. august

1999 har direktoratet imidlertid beskrevet hvilke forhold, som taler for og

imod muligheden for at få en dispensation."

4. Nyt efter klagen

Intet nyt fremkommet.

5. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001.

§ 74 a, stk. 4:

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan

undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og

indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i

stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at

medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og

efterlønsbidrag for den pågældende periode.

Bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems-

og efterlønsbidrag til en a-kasse.

§ 12, stk. 2:

A-kassen skal skrive i frameldebrevet, at man ikke

får nogen afbrydelse i sin anciennitet, hvad angår

efterlønsbidraget, hvis man senest 4 uger efter at brevet er sendt,

betaler det opkrævede bidrag, samt de bidrag, der senere skulle have

været betalt. Det skal fremgå af brevet, at man kan vælge

igen at betale efterlønsbidrag, jf. § 3, stk. 2. Er frameldebrevet

også et slettebrev, skal det stå i brevet, hvad der skal betales

henholdsvis i medlemsbidrag og i efterlønsbidrag, jf. § 9, stk. 2.

§ 12, stk. 4:

A-kassen skal kunne dokumentere, at brevet er

sendt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter