Dispensation for efterlønsbidrag med tilbagevirkende kraft
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Dispensation for efterlønsbidrag med
tilbagevirkende kraft
A F G Ø R E L S E
De får tilladelse til at der kan ses bort fra afbrydelse i
indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. oktober 1999.
Det er en forudsætning for dispensation at De indbetaler de
manglende efterlønsbidrag til kassen for den afbrudte periode.
Ankenævnet har bedt direktoratet foretage det videre fornødne
med hensyn til opgørelse og indbetaling af det manglende
efterlønsbeløb.
Ankenævnet lægger til grund at De den 1. oktober 1999 blev
frameldt efterlønsordningen da De ikke inden den 7. september 2001
betalte det opkrævede efterlønsbidrag på 8.782 kr..
Slettebrevet blev sendt til Dem som anbefalet brev på c/o adresse
......, og ved afgørelse af 4. oktober 2001 meddelte kassen at De var
slettet af efterlønsordningen.
Efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 4, kan der
undtagelsesvist tillades at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af
efterlønsbidrag.
Bestemmelsen kan kun anvendes ved særligt undskyldelige
afbrydelser.
Det er nævnets opfattelse at der foreligger så ganske
særlige omstændigheder omkring Deres afbrydelse i indbetaling af
efterlønsbidrag at dette kan begrunde en dispensation efter lovens §
74 a, stk. 4, jf. § 74 a, stk. 2.
Nævnet har herved lagt vægt på at De den 27. august 2001
henvendte Dem til socialcentret i xxx Kommune med anmodning om at få
hjælp til betaling af restancen. Socialcentret undersøgte
muligheden for at hjælpe, og den 18. september 2001 besluttede
socialcentret at ville betale restancen. Efterfølgende oplyste kassen
Læs alt
at betalingsfristen, den 7. september 2001, var overskredet, og at De var
slettet fra efterlønsordningen pr. 1. oktober 1999.
Nævnet finder at De med rette kunne have en forventning om at
socialcentret havde undersøgt om der var en betalingsfrist, og at De
derfor regnede med at betaling fandt sted via kommunen, eller at kommunen
ville give Dem afslag på hjælp inden betalingsfristen
udløb.
Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse
af 3. januar 2002.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsløshedskassen for xxx
Arbejdsdirektoratet + akter
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
"Det fremgår af sagen (med vores j.nr. xxx), at medlemmet var
fritaget for betaling af medlemsbidrag fra den 7. oktober 1999.
Den 14. februar 2000 traf direktoratet afgørelse om, at medlemmet
ikke kunne fritages for at betale efterlønsbidrag. Vi gjorde samtidig
opmærksom på, at efterlønsbidraget var et frivilligt
bidrag, og at perioder, hvor der ikke blev betalt efterlønsbidrag,
ikke kunne medregnes til ancienniteten for ret til efterløn. Vi
vejledte om, at medlemmets manglede betaling af efterlønsbidrag for en
periode ville få indflydelse på hans ret til efterløn,
idet han var omfattet af en overgangsregel, der forudsatte, at der var betalt
efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. april 1999. Vores afgørelse var
stilet til en navngiven medarbejder i Kriminalforsorgen, der på vegne
af medlemmet havde klaget over kassens afgørelse vedrørende
fritagelse for betaling af bl.a. efterlønsbidrag.
Medlemmet havde været frihedsberøvet i 2 år til den 30.
maj 2001.
I august 2001 fik medlemmet et slette- og frameldebrev med mulighed for at
genoprette medlemskab og efterlønsordning ved betaling inden 7.
september 2001.
Medlemmet betalte medlemskontingentet, men var ude af stand til at betale
efterlønsbidragene.
Den 27. august 2001 henvendte medlemmet sig til socialcentret, der
undersøgte muligheden for at hjælpe. Den 18. september 2001
meddelte socialcentret at man ville hjælpe.
Efterfølgende meddelte kassen at medlemmet ikke kunne bevare retten
til efterløn da betalingsfristen den 7. september 2001 var
overskredet.
Ankenævnet fandt at der forelå en sådan særlig
undskyldelig omstændighed at der var grundlag for at dispensere.
Nævnet henviste til at socialcentret havde påtaget sig hvervet
med at undersøge muligheden for at hjælpe med betaling uden at
sikre sig at der var en betalingsfrist der skulle overholdes.
Nævnet fandt således at medlemmet havde haft grund til at
regne med at socialcenteret ville betale eller give meddelelse om at man ikke
ville betale inden udløb af betalingsfristen. Medlemmet ikke betalte
medlemsbidraget for perioden 1. til 6. oktober 1999 og
efterlønsbidraget for oktober kvartal 1999, blev han slettet som
medlem af xxx og frameldt ordningen vedrørende
efterlønsbidraget pr. den 1. oktober 1999. Dette blev meddelt
medlemmet i afgørelse af 2. marts 2000 fra kassen. Afgørelsen
blev sendt til medlemmet på adressen "c/o Arresthuset i xxx, xxx ,
xxx". Af afgørelsen fremgik endvidere, at slettelsen kunne
ophæves, og at hans efterlønsanciennitet kunne anses for
uafbrudt, hvis han senest den 31. marts 2000 betalte hele det skyldige
medlems- og efterlønsbidrag.
Kassen har oplyst, at brevet af 2. marts 2000 til medlemmet kom retur fra
postvæsnet med angivelse af ny adresse. Den 6. marts 2000 genfremsendte
kassen slettebrevet.
I brev af 19. juli 2001 oplyste du til kassen bl.a., at hverken du eller
medlemmet havde modtaget kassens rykker- og slettebrev. Du anmodede om, at
slettelsen af medlemmet blev ophævet.
I brev af 9. august 2001 stilet til medlemmet på din adresse oplyste
kassen, at medlemmet kunne få genoprettet sit medlemskab. Videre blev
det bl.a. oplyst, at hvis han fik genoprettet sit medlemskab og betalte
efterlønsbidraget, indtil han fyldte 60 år, ville han
anciennitetsmæssigt være berettiget til efterløn som
60-årig. Samtidig sendte kassen et nyt slettebrev vedlagt girokort til
medlemmet. Girokortet dækkede medlemsbidrag for perioden 1. til 6.
oktober 1999 og efterlønsbidrag for perioden 1. oktober 1999 til 30.
september 2001. Hvis girokortet blev betalt inden fristens udløb,
ville medlemmets medlemskab af xxx være genoprettet, og hans
anciennitet til efterlønsordningen ville være uafbrudt.
Det fremgik videre af brevet fra kassen, at hvis medlemmet ikke
ønskede at være tilsluttet efterlønsordningen, kunne han
vælge at betale det andet girokort, som blev sendt til ham, og som kun
dækkede medlemsbidrag til a-kassen for perioden 1. til 6. oktober 1999.
Hvis han kun betalte dette beløb, ville hans medlemskab af xxx blive
genoprettet. Hans tilslutning til efterlønsordningen ville imidlertid
ikke blive genoprettet, og grundet hans alder ville han derfor miste retten
til efterløn.
Af det vedlagte slettebrev af 9. august 2001 fremgår bl.a., at
sletningen af medlemmet kunne ophæves, hvis han betalte det skyldige
medlemsbidrag senest den 7. september 2001. Hvis han ligeledes betalte det
opkrævede efterlønsbidrag samt senere forfaldent
efterlønsbidrag inden den nævnte dato, ville hans
efterlønsanciennitet være ubrudt.
Der var vedlagt 2 girokort. Det ene lød på 8.582,80 kr. og
dækkede medlemsbidrag og efterlønsbidrag. Det fremgik, at
sidste rettidige betalingsdag var den 7. september 2001. Det andet girokort
lød på 65,40 kr. og dækkede kun medlemsbidraget. Det
fremgik også af dette girokort, at sidste rettidige betalingsdag var
den 7. september 2001.
Kassen har vedlagt kopi af postkvittering, indleveringsattest, hvoraf
fremgår, at brevet den 9. august 2001 blev sendt rekommanderet til
medlemmet, c/o på din adresse.
Den 3. september 2001 skrev du til kassen, at du havde modtaget svaret
på din henvendelse af 19. juli 2001, og at problemet med medlemmets
medlemskab af xxx herefter var afklaret på tilfredsstillende vis.
Du oplyste videre, at medlemmet ikke var klar over, om han havde
fået al den korrespondance, der havde været mellem direktoratet,
kassen og Kriminalforsorgen om den klage vedrørende fritagelse for
betaling af efterlønsbidraget, som Kriminalforsorgen på vegne af
medlemmet havde indbragt for direktoratet. Du bad derfor om kopi af den
samlede korrespondance herom.
Den 4. oktober 2001 traf kassen afgørelse om, at medlemmet var
slettet fra efterlønsordningen pr. den 1. oktober 1999, idet han ikke
inden fristens udløb den 7. september 2001 havde indbetalt
efterlønsbidraget. Kassen vejledte samtidig om, at medlemskabet af xxx
var genoprettet, idet der var indbetalt medlemsbidrag for perioden 1. til 6.
oktober 1999.
I brev af 12. oktober 2001 klagede xxx Kommune over kassens
afgørelse.
Kommunen anførte bl.a., at man kunne bekræfte, at man den 27.
august 2001 modtog en ansøgning om hjælp til betaling af
efterlønsbidragsrestancen vedrørende medlemmet. Den 18.
september 2001 kontaktede kommunen kassen og bekræftede, at man var
indforstået med at bevilge hjælp til betaling af restancen.
På den baggrund stillede kommunen sig uforstående over for, at
kassen nu havde meddelt, at fristen for betaling var overskredet, og at der
ikke kunne dispenseres.
Med brev af 23. oktober 2001 sendte kassen klagen og sagens akter til
direktoratet. Kassen oplyste bl.a., at sagsbehandleren i xxx Kommune havde
oplyst, at medlemmet havde søgt om hjælp til betaling af det
skyldige efterlønsbidrag hos kommunen, og at sagsbehandleren
efterfølgende tog kontakt til kassen. Da sagsbehandlerens kontakt
først skete efter betalingsfristens udløb, kunne kassen ikke
modtage evt. betaling fra medlemmet.
I brev af 6. november 2001 underrettede vi xxx Kommune om, at vi havde
modtaget klagen. Vi bad om at få tilsendt en fuldmagt, hvori medlemmet
tilkendegav, at kommunen havde fuldmagt til at handle på hans
vegne.
Samme dag sendte vi dig en kopi af brevet til kommunen.
Den 6. november 2001 sendte kassen supplerende oplysninger til sagen. Det
fremgår heraf bl.a., at medlemmet i brev af 24. oktober 2001 klagede
over kassens afgørelse af 4. oktober 2001. Han anførte bl.a, at
han blev frihedsberøvet den 16. juni 1999, og at Kriminalforsorgen
på hans vegne den 6. oktober 1999 søgte om fritagelse for
kontingentbetaling. Kassen bevilgede i brev af 22. oktober 1999 fritagelse,
men ikke for efterlønsbidrag og administrationsbidrag. Denne
afgørelse blev af Kriminalforsorgen indbragt for direktoratet ved brev
af 17. november 1999 og videresendt af kassen til direktoratet den 10.
december 1999. Ved brev af 14. februar 2000 traf direktoratet
afgørelse stilet til Kriminalforsorgen om, at han ikke kunne blive
fritaget for at betale efterlønsbidrag og administrationsbidrag. Han
blev først gjort bekendt med denne afgørelse, da han efter
anmodning modtog kopi af afgørelsen fra kassen den 8. oktober
2001.
Medlemmet oplyste videre, at han betalte girokortet vedrørende
medlemsbidraget for perioden 1. til 6. oktober 1999 inden fristens
udløb den 7. september 2001. Han var på grund af sin situation
ude af stand til at betale det skyldige efterlønsbidrag på ca.
8.600 kr. Han rettede derfor den 27. august 2001 henvendelse til xxx kommune,
der meddelte, at man ville tage stilling til, om man ville udlægge det
skyldige beløb. Han gik herefter ud fra, at kommunen ville foranledige
betaling til kassen inden fristens udløb eller meddele ham afslag.
Efterfølgende meddelte kommunen ham, at man ville betale restancen, og
at man havde haft kontakt med kassen, hvor det blev aftalt, at der ville
blive fremsendt en fornyet opgørelse. At kommunens henvendelse til
kassen først skete efter betalingsfristens udløb, var han helt
ubekendt med, indtil han med afgørelse af 4. oktober 2001 erfarede, at
han på ny var slettet.
Medlemmet vedlagde kopi af brev af 12. oktober 2001 fra xxx Kommune, der
bekræftede hans oplysninger om, at han den 27. august 2001 havde rettet
henvendelse til kommunen, og at kommunen den 18. september 2001 havde
været i kontakt med kassen. Videre vedlagde han kopi af
journaludskrift.
Det fremgår bl.a. følgende af journaludskriften:
·
At kommunen den 27. august 2001 modtog en ansøgning fra medlemmet
vedrørende hjælp til bolig. Videre var der vedlagt en del
papirer fra fagforeningen, uden at det dog var klart, hvad det skulle bruges
til.
·
At medlemmet kom i ekspeditionen den 31. august 2001 og søgte om
hjælp til betaling af restance til efterlønsordningen. Han
oplyste, at gælden skyldes, at ordningen var ny på det tidspunkt,
hvor han startede sin afsoning, og der var derfor ikke i lovgivningen taget
stilling til betaling under afsoning. Han var af den opfattelse, at han var
fritaget for betaling under afsoningen ligesom med det almindelige
kontingent. Han begyndte afsoning i xxx, og der blev søgt om
fritagelse for betaling til efterlønsordningen. Inden han hørte
noget, var han overflyttet til xxx. Han blev ringet op af medarbejderen fra
Randers, der fortalte, at han ikke kunne få besked om
efterlønsbidraget, men om han måtte køre en princip sag.
Det gav medlemmet lov til. Han fik aldrig en tilbagemelding.
·
At ansøgningen den 4. september 2001 blev drøftet på
et gruppemøde. Det blev aftalt, at ansøgningen skulle
drøftes med forvaltningens jurister, inden ansøgningen kunne
behandles færdig. Samme dag forsøgte man at ringe til medlemmet,
men der var ingen kontakt til telefonen. Samme dag skrev man til medlemmet om
det.
·
At brevet kom retur den 11. september 2001 på grund af ubekendt
på adressen. Brevet blev lagt på sagen.
·
At der den 18. september 2001 var kommet svar på ansøgningen
fra forvaltningens jurist. Svaret fra juristen og materialet i sagen blev
drøftet på et gruppemøde, hvor det blev besluttet at yde
medlemmet hjælp til betaling af efterlønsbidrag for perioden 1.
oktober 1999 til d.d. medlemmet kom til samtale samme dag og fik meddelt, at
forvaltningen ville hjælpe med betaling af efterlønsbidraget. Da
det var usikkert, hvor meget efterlønsbidraget var pt., blev det
aftalt, at sagsbehandleren kontaktede kassen og lavede en aftale om betaling.
Medlemmet ville efterfølgende få et brev om bevilling/betaling.
Samme dag foretog sagsbehandleren en opringning til kassen, hvor det bl.a.
blev oplyst, at medlemmet var løsladt pr. den 30. maj 2001. Kassen
ville regne på, hvad gælden var og efterfølgende lave en
skriftlig oversigt. Når sagsbehandleren modtog oversigten, ville
gælden blive betalt.
·
At sagsbehandleren den 1. oktober 2001 modtog besked fra kollega om, at
a-kassen ikke som lovet kunne lade medlemmet bevare retten til
efterløn. Datoen den 7. september 2001 var gældende. Der ville
komme brev fra a-kassen.
·
At medlemmet mødte frem den 8. oktober 2001. Han fortalte, at han
lørdag havde fået brev fra kassen vedrørende sletning af
efterlønsordningen pr. den 1. oktober 1999. Medlemmet ønskede,
at kommunen tog kontakt til kassen for at orientere om, at han havde
ansøgt forvaltningen om økonomisk hjælp allerede den 27.
august 2001, men at han ikke kunne få svar på denne
ansøgning før den 18. september 2001, da ansøgningen
skulle omkring forvaltningens jurister.
·
At spørgsmålet om kontakt til kassen blev drøftet med
gruppen den 12. oktober 2001. Det blev besluttet, at sagsbehandleren skulle
skrive til kassen. Medlemmet fik kopi af brevet og blev orienteret om, at
sagen blev lukket, da der ikke var flere opgaver i den.
Kassen oplyste i sit brev af 6. november 2001 bl.a., at man blev
telefonisk kontaktet af sagsbehandleren fra Århus kommune i midten af
september 2001. xxx Kommune var villig til at betale et beløb svarende
til efterlønsbidraget for medlemmet. Kassen oplyste ved den lejlighed,
at man ville undersøge sagen og herefter sende et girokort til xxx
kommune. Ved en efterfølgende gennemgang af sagen stod det imidlertid
klart, at fristen for betaling var udløbet allerede den 7. september
2001. Da medlemmet således allerede var slettet af
efterlønsordningen, var det ikke muligt at sende et girokort til xxx
kommune.
Den 13. november 2001 ringede du til direktoratet og oplyste, at du ikke
var klar over, at xxx Kommune havde klaget over afgørelsen. Du ville
fremover repræsentere medlemmet.
Vi forsøgte forgæves den 13. og 15. november 2001 at kontakte
sagsbehandleren i xxx Kommune.
Den 16. november 2001 oplyste vi telefonisk til en medarbejder ved xxx
Kommune, at kommunen kunne se bort fra vores brev af 6. november 2001.
Med brev af 16. november 2001 sendte vi dig en kopi af sagens akter,
herunder akterne i sagen om fritagelse for betaling af medlems- og
efterlønsbidrag (vores j.nr. xxx). Vi oplyste, at det fremgik af
medlemmets brev af 24. oktober 2001, at han først den 8. oktober 2001
blev bekendt med direktoratets afgørelse af 14. februar 1999, hvoraf
det bl.a. fremgik, at betaling af efterlønsbidrag var frivilligt, og
at en undladelse af at betale ville betyde, at medlemmet ville miste sin ret
til efterløn som 60-årig. Vi bad dig om at oplyse, om medlemmet
var bekendt med kassens afgørelse af 22. oktober 1999. Endelig bad vi
om samtykke til at rette henvendelse til Kriminalforsorgen for evt. at
få verificeret medlemmets oplysninger.
Den 16. november 2001 modtog vi en fax fra dig med yderligere materiale
til sagen. Du vedlagde kopi af brev af 25. oktober 1999 til medlemmet, som
ASE angiveligt havde sendt til dig. Af brevet fra kassen fremgik bl.a., at
"Da du er kontingentfritaget (inkl. EL-bidrag), skal dit kontingent
ændres fra 7. oktober 1999.", og at "Ændringen fremgår af
vedlagte specifikation".
Af den vedlagte specifikation, der var vedhæftet et girokort lydende
på 761,70 kr. og med sidste rettidige betalingsdag den 1. oktober 1999,
fremgik, at der var indbetalt 1.534,50 kr. i medlems- og
efterlønsbidrag for oktober kvartal 1999, som skulle betales tilbage.
For perioden 1. til 6. oktober 1999 skulle der betales medlems- og
efterlønsbidrag, og for perioden 7. oktober til 31. december 1999,
hvor der var fritaget, skulle der betales administrations- og
efterlønsbidrag.
Den 19. november 2001 modtog vi xxx Kommunes brev af 15. november 2001,
hvori kommunen oplyste, at kommunens henvendelse ikke var en klage, men en
forespørgsel. Man ønskede ikke at foretage sig yderligere i
sagen.
Med brev af 27. november 2001 sendte du en fuldmagt fra medlemmet, der
giver direktoratet adgang til at indhente materiale ved kriminalforsorgen.
Videre oplyste du, at medlemmet havde fastholdt, at han på intet
tidspunkt var blevet gjort bekendt med afgørelserne, men først
senere i forbindelse med korrespondancen med kassen var blevet bekendt med
dem."
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 3. januar 2002 denne afgørelse:
"Medlemmet er meldt fra efterlønsbidraget med virkning fra den 1.
oktober 1999.
Medlemmet kan ikke få en dispensation, således at han kan
betale efterlønsbidrag med tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober
1999.
Begrundelse
Ad framelding af efterlønsbidraget:
Vi har lagt til grund, at medlemmet ved kassens afgørelse af 9.
august 2001 blev frameldt ordningen vedrørende
efterlønsbidraget pr. den 1. oktober 1999 på grund af manglende
betaling af efterlønsbidrag for oktober kvartal 1999.
Hvis man ikke vil have en afbrydelse i sin periode med betaling af
efterlønsbidrag, skal man betale det skyldige beløb inden 4
uger efter, at man har fået skriftlig besked om, at man er frameldt
ordningen vedrørende efterlønsbidraget. Dette fremgår af
§ 12, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af
medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.
Medlemmet kunne få en uafbrudt periode med betaling af
efterlønsbidrag, hvis han senest den 7. september 2001 betalte det
skyldige efterlønsbidrag for perioden fra 1. oktober 1999 til 30.
september 2001.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at det skyldige
efterlønsbidrag ikke blev betalt inden fristens udløb.
Vi mener ikke, at det forhold, at medlemmet inden betalingsfristens
udløb henvendte sig til xxx Kommune for at søge om hjælp
til betaling af efterlønsbidraget, kan føre til et andet
resultat.
Vi har herved lagt vægt på, at medlemmet ved at overlade en
evt. betaling til kommunen selv må bære ansvaret for, at betaling
sker til tiden.
Vi mener heller ikke, at det forhold, at kassen ved telefonsamtale med
kommunen den 18. september 2001 kunne have givet kommunen det indtryk, at
betalingsfristen endnu ikke var udløbet, kan føre til, at
Medlemmet periode med betaling af efterlønsbidraget reetableres.
Vi har herved lagt vægt på, at kassen efter det oplyste straks
berigtigede forholdet, da man kort tid efter konstaterede, at kommunen havde
rettet henvendelse til kassen efter sidste betalingsdag.
Vi skal i den forbindelse bemærke, at det ikke ses af den vedlagt
journal fra kommunen, at medlemmet på noget tidspunkt skulle have
oplyst kommunen om, at seneste betalingsdag var den 7. september 2001,
ligesom han heller ikke efter den 7. september 2001 ses at have oplyst
kommunen om, at betalingsfristen allerede var udløbet.
Vi har videre lagt vægt på, at økonomiske problemer
ikke er årsag til, at vi kan reetablere en periode med betaling af
efterlønsbidrag.
Vi mener heller ikke, at oplysningerne om, at medlemmet ikke fra
Kriminalforsorgen var orienteret om, at der den 14. februar 2000 i
direktoratet var truffet afgørelse om, at han ikke kunne fritages for
at betale efterlønsbidrag m.v., kan føre til et andet
resultat.
Vi har herved lagt vægt på, at kassen på ny den 9.
august 2001 fremsendte en afgørelse til medlemmet om, at han var
frameldt ordningen vedrørende betaling af efterlønsbidraget, og
at han med denne afgørelse fik en ny 4-ugers frist til at betale det
skyldige efterlønsbidrag.
Hermed blev medlemmet efter vores opfattelse stillet, som om han ikke
tidligere var blevet gjort bekendt med, at han var nødt til at betale
efterlønsbidraget, hvis han ønskede at bibeholde sin mulighed
for at få efterløn som 60-årig. Derudover fik han en ny
frist på 4 uger til at betale for den manglende periode med betaling af
efterlønsbidraget.
Endelig har vi lagt vægt på, at kassen har sikret sig
dokumentation fra postvæsnet for, at brevet den 9. august 2001 er
afsendt til medlemmet på din adresse. Vi skal henvise til, at brevet er
sendt anbefalet, jf. § 12, stk. 4, i den nævnte
bekendtgørelse.
Ad dispensation:
Det fremgår af lovens § 74 a, stk. 4, at direktøren for
Arbejdsdirektoratet undtagelsesvis kan tillade, at der ses bort fra
afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag.
Dispensationen kan dog kun anvendes på særlige undskyldelige
afbrydelser.
Vi mener ikke, at der i medlemmets sag foreligger så særlige
undskyldelige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation efter
lovens § 74 a, stk. 4.
Der er herved specielt lagt vægt på, at det var
økonomiske problemer som var årsag til, at det skyldige
efterlønsbidrag ikke blev indbetalt rettidigt.
Det forhold, at medlemmet inden fristens udløb søgte
kommunen om hjælp til betaling af det skyldige efterlønsbidrag,
kan ikke føre til et andet resultat. Vi skal bemærke, at
medlemmet ved at overlade betaling til kommunen selv må bære
ansvaret for, at betalingen sker til tiden."
3. Klagen til ankenævnet
De har den 28. januar 2002 anført følgende:
"Klage over afgørelse truffet den 3.1.2002 af Arbejdsdirektoratet
vedrørende medlem, cpr. nr. xxx, sletning af
efterlønsordning.
Ved nærværende ankeskrivelse indbringes herved
Arbejdsdirektoratets afgørelse af 3.1.2002 vedrørende
framelding af efterlønsbidrag.
Ved den nævnte afgørelse er bestemt:
"Medlemmet er meldt fra efterlønsbidraget med virkning fra den 1.
oktober 1999.
Medlemmet kan ikke få en dispensation, således at han kan
betale efterlønsbidrag med tilbagevirkende kraft fra den 1. 10.
1999."
Under klagesagen gøres gældende, at der ud fra de i sagen
foreliggende omstændigheder bør meddeles dispensation til
indbetaling af efterlønsbidrag med tilbagevirkende kraft fra
1.10.1999.
Supplerende sagsfremstilling:
Der henvises indledningsvist til den indgivne klageskrivelse af 24.10.01,
hvis sagsfremstilling og anbringender fastholdes.
Af Arbejdsdirektoratets afgørelse fremgår en række,
vægtninger og faktiske omstændigheder, som direktoratet har
tillagt betydning i forbindelse med afgørelsen.
Særligt for så vidt angår det skete
hændelsesforløb i forbindelse med henvendelsen til xxx Kommune
skal bemærkes følgende:
l forbindelse med henvendelsen overlades til kommunen det fra kassen
modtagne indbetalingskort vedrørende efterlønsbidrag med
anmodning om kommunens betaling af dette. Den kommunale sagsbehandler har
derfor været ganske klar over, at der fremstod en betalingsfrist til
den 7.9.01.
Klageren har stedse siden henvendelsen været af den opfattelse, at
sagen som sådan ville blive varetaget af kommunen. At denne internt har
en måske længerevarende administrationsproces har været
klageren ganske ubekendt. Ej heller har klageren været bekendt med at
sagsbehandleren først efter fristens udløb agtede at rette
henvendelse til kassen omkring den faktiske betaling.
Det må anses som ganske naturligt at sagsbehandleren burde have haft
rettet henvendelse til kassen før fristens udløb. I realiteten
er der tale om en sagsbehandlingsfejl fra kommunens side.
Ved vurdering af hvorvidt dispensation efter § 74 a stk. 4 bør
meddeles bør i øvrigt følgende momenter tillægges
positiv betydning:
For det første er der tale om, at jeg har været medlem af den
pågældende fagforening siden dennes stiftelse og ikke tidligere
har været i restance med kontingenter til denne. For så vidt
angår den her opståede restance med oprindelig sletning/
genopretning mv. som følge af sagsbehandlingsfejl fra kassens side kan
herom henvises til tidligere korrespondence i sagen.
Det centrale i forbindelse med nærværende
betalingsoverskridelse er, at jeg har været i undskyldelig uvidenhed
om, at der ikke var taget stilling til dette spørgsmål gennem en
rettidig henvendelse fra xxx Kommune til kassen.
Endvidere bør det tillægges betydning, at jeg straks
reagerer, da jeg bliver gjort bekendt med, at kommunen ikke har været
opmærksom på betalingsfristen. Den skete overskridelse ville kun
have været ganske kortvarig, idet kommunen efter det oplyste
bevilligede betaling af beløbet medio september 2001. I den
forbindelse bemærkes tillige for god ordens skyld, at kassen selv
medvirkede til sagens forsinkelse ved overfor xxx Kommune at bekræfte,
at fornyet opgørelse ville blive fremsendt til betaling ved
kommunen.
Det er konkluderende derfor min opfattelse, at der i sagen foreligger
så særligt undskyldende omstændigheder, at en dispensation
bør meddeles.
Om de nævnte momenter der taler for en dispensation efter lovens
bestemmelser kan jeg i øvrigt henvise til DfA 's rundskrivelse af
5.1.2001 om dispensation af afbrudt medlemsskab.
Afsluttende bemærker jeg for fuldstændighedens skyld at sagen
efter min opfattelse tillige rummer det aspekt, at
efterlønsbidragsordningen indføres i samme kvartal, hvor jeg
frihedsberøves, og at jeg allerede af denne grund sættes i
økonomiske problemer som følge af, at der nok kan søges
kontingentfritagelse for medlemskontingent, men ikke fritagelse for betaling
til efterlønsordningen. Det bemærkes, at jeg i øvrigt har
betalt såvel medlemskontingent som efterlønsbidrag frem til
1.10.99.
Jeg ved ikke om der er tale om en lovgivningslapsus, men problematikken
må formentlig også aktualisere sig for andre
frihedsberøvede, der i tilfælde af afmelding ligesom jeg,
ifalder den meget alvorlige konsekvens det er evt. at miste
efterlønsretten.
3. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet har i oversendelsesbrev af 19. februar 2002 anført
følgende:
"Direktoratet sender klage over afgørelse af 3. januar 2002.
Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til
at Deres sag ændre afgørelsen.
Direktoratet skal dog bemærke følgende:
Medlemmet har i sin klage anført, at han i forbindelse med sin
henvendelse til kommunen overlod det fra kassen modtagne indbetalingskort
vedrørende efterlønsbidrag til kommunen med anmodning om, at
kommunen betalte det skyldige beløb. Det er medlemmets opfattelse, at
den kommunale sagsbehandler har været klar over, at betalingsfristen
var den 7. september 2001, at han stedse siden henvendelsen har været
af den opfattelse, at sagen som sådan ville blive varetaget af
kommunen, og at det har været ham ganske ubekendt, at kommunen internt
måske har en længerevarende administrationsproces. Ej heller har
han været bekendt med, at sagsbehandleren først efter fristens
udløb rettede henvendelse til kassen omkring den faktiske
betaling.
Medlemmet har også anført at det må anses som ganske
naturligt, at sagsbehandleren burde havde haft rettet henvendelse til kassen
før fristens udløb, og at der i realiteten er tale om en
sagsbehandlingsfejl fra kommunens side.
Som det fremgår af afgørelsen, er det direktoratets
opfattelse, at medlemmet ved at overlade betalingen til kommunen selv
må bære ansvaret for, at betalingen sker til tiden.
Medlemmet har endvidere i sin klage anført, at det er hans
opfattelse, at der i sagen foreligger så særligt undskyldelige
omstændigheder, at en dispensation bør meddeles. Medlemmet har i
øvrigt henvist til DfA rundskrivelse af 5. januar 2001 om dispensation
for afbrudt medlemskab.
Direktoratet har ikke udstedt en rundskrivelse den 5. januar 2001 om
dispensation for afbrudt medlemskab. I rundskrivelse nr. 126 af 25. august
1999 har direktoratet imidlertid beskrevet hvilke forhold, som taler for og
imod muligheden for at få en dispensation."
4. Nyt efter klagen
Intet nyt fremkommet.
5. Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001.
§ 74 a, stk. 4:
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan
undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og
indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i
stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at
medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og
efterlønsbidrag for den pågældende periode.
Bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems-
og efterlønsbidrag til en a-kasse.
§ 12, stk. 2:
A-kassen skal skrive i frameldebrevet, at man ikke
får nogen afbrydelse i sin anciennitet, hvad angår
efterlønsbidraget, hvis man senest 4 uger efter at brevet er sendt,
betaler det opkrævede bidrag, samt de bidrag, der senere skulle have
været betalt. Det skal fremgå af brevet, at man kan vælge
igen at betale efterlønsbidrag, jf. § 3, stk. 2. Er frameldebrevet
også et slettebrev, skal det stå i brevet, hvad der skal betales
henholdsvis i medlemsbidrag og i efterlønsbidrag, jf. § 9, stk. 2.
§ 12, stk. 4:
A-kassen skal kunne dokumentere, at brevet er
sendt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt sagsøger - i forbindelse med overgang til efterløn - har haft genoptaget driften af sin selvstændige virksomhed Domsdatabasen · 22. januar 2013
- Medlemmet havde på baggrund af a-kassens vejledning fået en berettiget forventning om, at det ikke ville give problemer, selvom han afbrød indbetalingen af efterlønsbidrag en tid, hvorfor nævnet gav dispensation for afbrydelsen under betingelse af, at medlemmet indbetalte bidragene for afbrydelsesperioden Retsinformation · 29. april 2009
- Slettelse, rykker- og sletteprocedure ikke iagttaget ved slettelse som følge af krav opstået ved genoprettelse Retsinformation · 1. februar 2006
- Annullation af efterlønsbevis - medlemsanciennietet Retsinformation · 16. januar 2006
- Dispensation for afbrudt medlemsanciennitet i en a-kasse i relation til ret til efterløn Retsinformation · 1. marts 2004
- Dispensation for for sent indgivet efterlønsansøgning Retsinformation · 16. januar 2006
Lignende dokumenter
- Medlem slettet som medlem af a-kasse og frameldt efterlønsordningen, afbrydelse i c. 3' måned, dispensation, sygdom, indlæggelse på hospital, psykiske problemer og nedbrænding af datters landbrug. Retsinformation · 21. maj 2007
- Slettelse, rykker- og sletteprocedure ikke iagttaget ved slettelse som følge af krav opstået ved genoprettelse Retsinformation · 1. februar 2006
- Vejledning om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse Retsinformation · 18. december 2024
- Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse Retsinformation · 13. december 2024
- Dispensation for fravalg af efterlønsordning Retsinformation · 23. juli 2002
- Dispensation for afbrudt medlemskab på grund af kontingentrestance Retsinformation · 5. maj 2003