Spring til indhold

Retsinformation

Arbejdsmarkedets Ankenævns kompetence i sag om feriehindring

KEN nr 9209 af 18/02/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet5. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Arbejdsmarkedets Ankenævns kompetence i sag om feriehindring

Ankenævnet har behandlet

Deres klage på møde den 12. februar 2003.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Nævnet har ikke kompetence

til at træffe afgørelse i sagen, men må i stedet henvise Dem til at rejse

sagen

i det fagretlige system.

Nævnet har lagt vægt på, at

ferielovens § 44, stk. 2, hvorefter Arbejdsdirektoratet træffer afgørelse om

hvorvidt en lønmodtager, der er forhindret i at holde ferie, jf. § 38, kan få

feriegodtgørelse mv. udbetalt, skal forstås i overensstemmelse med

ferielovens

§ 4, stk. 3, hvorefter en sag skal afgøres i det fagretlige system, såfremt

lovens bestemmelser indgår i en kollektiv overenskomst.

Dette medfører, at såfremt

De er omfattet af en kollektiv overenskomst (ferieaftale), der omhandler

spørgsmålet om feriehindringer, så vil en tvist om en feriehindring skulle

behandles i det fagretlige system.

Nævnet har videre lagt vægt

på, at De er omfattet af en kollektiv overenskomst, der også behandler

spørgsmålet om overførsel af ferie/udbetaling af løn/feriegodtgørelse uden at

ferie holdes på grund af særlige forhold (feriehindringer).

Det fremgår således af

sagens oplysninger, at De er omfattet af

”Danmarks Lærerforenings ferieregler” samt af ”Aftale om ferie

for

personale ansat i kommuner og amter”. Disse er kollektive

overenskomster, som

Læs alt

begge omhandler ”overførsel af ferie/udbetaling af løn/feriegodt-gørelse

uden

at ferie afholdes på grund af særlige forhold”.

Endelig har Nævnet lagt vægt

på, at når der som i nærværende tilfælde er indgået en kollektiv overenskomst

om feriehindringer, og sager herom derfor skal afgøres i det fagretlige

system,

at så vil det også være det fagretlige system, der har ansvaret for og skal

tage stilling til, om bestemmelsen i overenskomsten stiller lønmodtageren

mindst lige så godt som vedkommende ville være stillet efter ferieloven med

tilhørende bekendtgørelse. Dette betyder, at det er det fagretlige system,

som

skal påse, at de kollektive overenskomster (ferieaftalerne), som De er

omfattet

af, stiller Dem mindst lige så godt som De er stillet i Ferielovens § 38 og

tilhørende bekendtgørelse om ferie § 26.

Afgørelsen er truffet med

hjemmel i § 4 og § 38, stk. 1, i lov nr. 396 af 31. maj 2000 om ferie.

Arbejdsmarkedets Ankenævn

annullerer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 4. december

2001.

Nævnet skal i øvrigt beklage

den lange sagsbehandlingstid, der skyldes, at sagen har beroet på

principielle

drøftelser om nævnets kompetence i sager om feriehindringer, hvor der

foreligger en kollektiv overenskomst om forholdet.

På ankenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens

faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsdirektoratet

1.

Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet

fremstillede sagen på denne måde:

” I brev modtaget den 27.

februar 2002 har De bedt om at få udbetalt 4.066,09 kr., som står på Deres

feriekort for optjeningsåret 1999, svarende til 12 feriedage.

De har oplyst, at De gik på

barselsorlov og efterfølgende startede på nyt arbejde den 6. marts 2001.

De fik udbetalt feriepenge

for 18 dage, da De på grund af barsel var forhindret i at holde Deres

hovedferie. Restferien på 12 dage fik De ikke holdt, da De startede på nyt

arbejde.”

Sekretariatet er enig i

fremstillingen.

2.

Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 15.

marts 2002 denne afgørelse:

” De kan ikke få udbetalt

Deres feriepenge fra optjeningsåret 1999.

Begrundelse

Deres feriepenge optjent i

1999 kan kun udbetales, hvis De i ferieåret fra den 2. maj 2000 til den 1.

maj

2001 har holdt den ferie, der svarer til feriepengene, eller hvis De har haft

en lovlig feriehindring.

Man kan få udbetalt sine

feriepenge, hvis man på grund af særlige forhold har været forhindret i at

holde ferien inden ferieårets udløb, jf. ferielovens § 38, stk. 1.

Feriehindringerne fremgår af

direktoratets bekendtgørelse om ferie nr. 1034 af

20. november 2000, § 26.

At De valgte at gå på

arbejde er ikke en feriehindring, der er nævnt i bekendtgørelsen.

Da De valgte ikke at holde

ferie men at påbegynde nyt arbejde, er De ikke berettiget til at få Deres

feriepenge udbetalt.

Efter en konkret vurdering

kan ovenstående ikke anses for at være en ekstraordinær situation, der kan

begrunde en anvendelse af Ferielovens § 38, jf. ”særlige forhold”.

Direktoratet

har herved lagt vægt på, at De valgte at gå på arbejde og ikke at holde Deres

ferie. De startede på arbejdet den 6. marts og havde derfor knap to måneder

til

at holde ferien.”.

3.

Klagen til ankenævnet

De ønskede med brev af 8.

april 2002 at indbringe direktoratets afgørelse for ankenævnet.

I Deres klage anførte De

følgende:

” Jeg ønsker hermed at anke

afgørelsen om, at jeg ikke kan få udbetalt mine feriepenge fra 1999.

Jeg kan læse af

svarskrivelsen, at jeg ifølge de gældende regler ikke er berettiget til at få

udbetalt pengene. Dette finder jeg dog forkert. Jeg har selv optjent pengene

ved at arbejde, og De skriver også utallige gange, at det er mine penge. Der

er

så nogle regler, som foreskriver, at en del af min løn skal administreres af

Feriedirektoratet, så jeg også har penge at leve for i min ferie. Det er i

princippet en god ordning, som sikrer, at lønmodtagere kan holde ferie i

henhold til reglerne.

Men i dette tilfælde føler

jeg, at jeg bliver straffet for at arbejde:

Hvis jeg havde valgt at

holde ferie i forlængelse af min barselsorlov, havde jeg ikke fået arbejde,

men

skulle blive ved med at modtage penge fra kommunen i længere tid. Jeg havde

på

daværende tidspunkt modtaget ydelser fra kommunen i et år.

Jeg blev ansat som

barselsvikar for en børnehaveklasseleder på en skole. Hendes barselsorlov var

fastsat til at starte d. 6. marts 2001, hvilket vil sige, at jeg, hvis jeg

ville have vikariatet, skulle starte den dag. Da skolernes ferie ligger fast,

kunne jeg ikke holde ferie i den resterende periode af ferieåret. Det ville

også være urimeligt overfor eleverne, at de skulle have vikarer kort tid

efter,

at de havde skiftet lærer. Desuden ville det have betydet, at mine kolleger

på

skolen skulle have overtaget mine timer, hvilket jeg også finder helt

urimeligt.

Jeg håber, der kan

dispenseres fra reglerne i en situation som min. Jeg mener, det er mine

penge,

som jeg har krav på at få, selvom der i de fastsatte regler ikke er taget

højde

for omstændigheder som disse. Hvis jeg mod forventning ikke kan få udbetalt

pengene, vil jeg udbede mig en redegørelse for, hvad mine penge så er blevet

brugt til.

4.

Arbejdsdirektoratets bemærkninger til

klagen

Arbejdsdirektoratet anførte

følgende ved oversendelsen af sagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn:

” Vi mener ikke, at der er

grundlag for at ændre afgørelsen af 15. marts 2002.

Til xxx ’s anke skal

direktoratet bemærke, at det er et klart udgangspunkt i ferieloven, at ferien

skal holdes, før at feriepengene kan udbetales. I dette tilfælde begyndte xxx

nyt arbejde den 6. marts 2001 efter endt barselsorlov og havde derfor knap to

måneder til at holde sin restferie.

Feriepengene er optjent af

xxx og er derfor hendes. Man skal dog stadigvæk holde ferien eller have en

lovlig feriehindring før, at feriepengene kan udbetales.

Xxx’s motivation for at gå i

arbejde er forståelig, men restferien skulle stadigvæk holdes før, at

feriepengene kunne komme til udbetaling.

Det er rigtig, at skolernes

ferie ligger fast, det kan derfor være svært at skulle holde sin restferie

uden

for disse perioder. I dette tilfælde var der dog knap to måneder til at

placere

ferien.

Det at kollegerne skal dække

for den som holder ferie er naturligt i forbindelse med afholdelse af ferie

på

en arbejdsplads.

Hvad angår xxx’s feriepenge

kan vi oplyse, at de er ført over i Xxx Kommunes Feriefond. En del af pengene

tilfalder statskassen, mens den resterende del kan bruges til erhvervelse af

sommerhuse for kommunens ansatte.”

5.

Nyt efter klagen

De har med brev af 13. maj

2002 fremsendt Danmarks Lærerforenings Ferieoverenskomst.

6.

Regler

Ferielov, lov nr. 396 af 31. maj 2000

§ 4.

En lønmodtager kan ikke give afkald på sin ret til ferie, løn

under ferie, ferietillæg og feriegodtgørelse efter loven, og loven kan i

øvrigt

ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren, medmindre andet fremgår af de

øvrige bestemmelser i loven.

Stk. 2. Loven er ikke til

hinder for videregående rettigheder for en lønmodtager i henhold til andre

love

og bestemmelser, kollektiv overenskomst, individuel aftale, sædvane m.v.

Stk. 3. I det omfang lovens

bestemmelser indgår i en kollektiv overenskomst, indebærer dette, at

fortolkning og brud på disse bestemmelser skal afgøres i det fagretlige

system,

jf. også § 44, stk. 1.

§ 38.

Hvis en lønmodtager på grund af særlige forhold er afskåret

fra at holde ferien inden ferieårets udløb, udbetales feriegodtgørelse, løn

under ferie eller ferietillæg til lønmodtageren.

..

§ 40.

Det kan ved kollektiv overenskomst aftales, at ferie omfattet

af § 38, stk. 1, i stedet holdes i det følgende ferieår. Reglerne i § 19,

stk.

2-4, og § 30, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 41.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler

om, hvornår en lønmodtager på grund af særlige forhold er afskåret fra at

holde

ferie, jf. § 38, stk. 1.

Stk. 2.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler

om udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, der er

omfattet af §§ 36 og 38.

§ 44.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse i

tvister mellem en arbejdsgiver og lønmodtager om ret til ferie og

feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, medmindre der er tale om

forhold, der er reguleret ved kollektiv overenskomst.

Stk. 2. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse om, hvorvidt en lønmodtager, der

er afskåret fra at holde ferie inden ferieårets udløb, jf. § 38, kan få

feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg udbetalt.

.

Direktoratets bekendtgørelse om ferie nr. 1034 af

20. november 2000

§ 26

En lønmodtager, som på grund

af :

1)

egen sygdom,

2)

barselsorlov,

3)

orlov til adoption,

4)

ophold i udlandet,

5)

overgang til

selvstændigt erhverv,

6)

overgang til arbejde

i hjemmet,

7)

valg til borgmester,

udnævnelse til minister eller lignende tillidshverv,

8)

indsættelse i en af

kriminalforsorgens institutioner,

9)

tvangsanbringelse,

10) lovligt varslede og afsluttede konflikter,

11) aftjening af værnepligt,

12) tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår,

13) deltagelse i aktiviteter via en rådighedskontrakt med

forsvarets reaktionsstyrker og SHIRBRIG eller

14) manglende midler til at holde ferie på grund af en tvist

mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver om et krav på feriepenge, forudsat

at

kravet på feriepenge er rejst inden ferieårets udløb,

er helt eller delvis

afskåret fra at holde sin hovedferie inden ferieperiodens udløb den 30.

september, har ret til at få udbetalt feriepenge for hovedferien, uden at

ferie

holdes. Arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31

administrerer feriegodtgørelsen, kan udbetale umiddelbart efter

ferieperiodens

udløb og senest ved ferieårets afslutning.

Stk. 2.

Foreligger der en af de i stk. 1 nævnte grunde umiddelbart

op til ferieårets udløb, kan feriepenge for ikke holdt ferie udbetales.

Arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer

feriegodtgørelsen, kan udbetale senest ved ferieårets afslutning.

Stk. 3.

Udbetaling efter stk. 1 og 2, kan ske, når det er

godtgjort, at en af de i stk. 1 nævnte grunde er til stede.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter