Arbejdsmarkedets Ankenævns kompetence i sag om feriehindring
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Ferieloven § 38 ophævet 12 afgørelser
- Ferieloven § 44 ophævet 17 afgørelser
- Ferieloven § 4 ophævet 8 afgørelser
Teksten
Arbejdsmarkedets Ankenævns kompetence i sag om feriehindring
Ankenævnet har behandlet
Deres klage på møde den 12. februar 2003.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Nævnet har ikke kompetence
til at træffe afgørelse i sagen, men må i stedet henvise Dem til at rejse
sagen
i det fagretlige system.
Nævnet har lagt vægt på, at
ferielovens § 44, stk. 2, hvorefter Arbejdsdirektoratet træffer afgørelse om
hvorvidt en lønmodtager, der er forhindret i at holde ferie, jf. § 38, kan få
feriegodtgørelse mv. udbetalt, skal forstås i overensstemmelse med
ferielovens
§ 4, stk. 3, hvorefter en sag skal afgøres i det fagretlige system, såfremt
lovens bestemmelser indgår i en kollektiv overenskomst.
Dette medfører, at såfremt
De er omfattet af en kollektiv overenskomst (ferieaftale), der omhandler
spørgsmålet om feriehindringer, så vil en tvist om en feriehindring skulle
behandles i det fagretlige system.
Nævnet har videre lagt vægt
på, at De er omfattet af en kollektiv overenskomst, der også behandler
spørgsmålet om overførsel af ferie/udbetaling af løn/feriegodtgørelse uden at
ferie holdes på grund af særlige forhold (feriehindringer).
Det fremgår således af
sagens oplysninger, at De er omfattet af
”Danmarks Lærerforenings ferieregler” samt af ”Aftale om ferie
for
personale ansat i kommuner og amter”. Disse er kollektive
overenskomster, som
Læs alt
begge omhandler ”overførsel af ferie/udbetaling af løn/feriegodt-gørelse
uden
at ferie afholdes på grund af særlige forhold”.
Endelig har Nævnet lagt vægt
på, at når der som i nærværende tilfælde er indgået en kollektiv overenskomst
om feriehindringer, og sager herom derfor skal afgøres i det fagretlige
system,
at så vil det også være det fagretlige system, der har ansvaret for og skal
tage stilling til, om bestemmelsen i overenskomsten stiller lønmodtageren
mindst lige så godt som vedkommende ville være stillet efter ferieloven med
tilhørende bekendtgørelse. Dette betyder, at det er det fagretlige system,
som
skal påse, at de kollektive overenskomster (ferieaftalerne), som De er
omfattet
af, stiller Dem mindst lige så godt som De er stillet i Ferielovens § 38 og
tilhørende bekendtgørelse om ferie § 26.
Afgørelsen er truffet med
hjemmel i § 4 og § 38, stk. 1, i lov nr. 396 af 31. maj 2000 om ferie.
Arbejdsmarkedets Ankenævn
annullerer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 4. december
2001.
Nævnet skal i øvrigt beklage
den lange sagsbehandlingstid, der skyldes, at sagen har beroet på
principielle
drøftelser om nævnets kompetence i sager om feriehindringer, hvor der
foreligger en kollektiv overenskomst om forholdet.
På ankenævnets vegne
xxx
De kan læse om afgørelsens
faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsdirektoratet
1.
Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet
fremstillede sagen på denne måde:
” I brev modtaget den 27.
februar 2002 har De bedt om at få udbetalt 4.066,09 kr., som står på Deres
feriekort for optjeningsåret 1999, svarende til 12 feriedage.
De har oplyst, at De gik på
barselsorlov og efterfølgende startede på nyt arbejde den 6. marts 2001.
De fik udbetalt feriepenge
for 18 dage, da De på grund af barsel var forhindret i at holde Deres
hovedferie. Restferien på 12 dage fik De ikke holdt, da De startede på nyt
arbejde.”
Sekretariatet er enig i
fremstillingen.
2.
Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 15.
marts 2002 denne afgørelse:
” De kan ikke få udbetalt
Deres feriepenge fra optjeningsåret 1999.
Begrundelse
Deres feriepenge optjent i
1999 kan kun udbetales, hvis De i ferieåret fra den 2. maj 2000 til den 1.
maj
2001 har holdt den ferie, der svarer til feriepengene, eller hvis De har haft
en lovlig feriehindring.
Man kan få udbetalt sine
feriepenge, hvis man på grund af særlige forhold har været forhindret i at
holde ferien inden ferieårets udløb, jf. ferielovens § 38, stk. 1.
Feriehindringerne fremgår af
direktoratets bekendtgørelse om ferie nr. 1034 af
20. november 2000, § 26.
At De valgte at gå på
arbejde er ikke en feriehindring, der er nævnt i bekendtgørelsen.
Da De valgte ikke at holde
ferie men at påbegynde nyt arbejde, er De ikke berettiget til at få Deres
feriepenge udbetalt.
Efter en konkret vurdering
kan ovenstående ikke anses for at være en ekstraordinær situation, der kan
begrunde en anvendelse af Ferielovens § 38, jf. ”særlige forhold”.
Direktoratet
har herved lagt vægt på, at De valgte at gå på arbejde og ikke at holde Deres
ferie. De startede på arbejdet den 6. marts og havde derfor knap to måneder
til
at holde ferien.”.
3.
Klagen til ankenævnet
De ønskede med brev af 8.
april 2002 at indbringe direktoratets afgørelse for ankenævnet.
I Deres klage anførte De
følgende:
” Jeg ønsker hermed at anke
afgørelsen om, at jeg ikke kan få udbetalt mine feriepenge fra 1999.
Jeg kan læse af
svarskrivelsen, at jeg ifølge de gældende regler ikke er berettiget til at få
udbetalt pengene. Dette finder jeg dog forkert. Jeg har selv optjent pengene
ved at arbejde, og De skriver også utallige gange, at det er mine penge. Der
er
så nogle regler, som foreskriver, at en del af min løn skal administreres af
Feriedirektoratet, så jeg også har penge at leve for i min ferie. Det er i
princippet en god ordning, som sikrer, at lønmodtagere kan holde ferie i
henhold til reglerne.
Men i dette tilfælde føler
jeg, at jeg bliver straffet for at arbejde:
Hvis jeg havde valgt at
holde ferie i forlængelse af min barselsorlov, havde jeg ikke fået arbejde,
men
skulle blive ved med at modtage penge fra kommunen i længere tid. Jeg havde
på
daværende tidspunkt modtaget ydelser fra kommunen i et år.
Jeg blev ansat som
barselsvikar for en børnehaveklasseleder på en skole. Hendes barselsorlov var
fastsat til at starte d. 6. marts 2001, hvilket vil sige, at jeg, hvis jeg
ville have vikariatet, skulle starte den dag. Da skolernes ferie ligger fast,
kunne jeg ikke holde ferie i den resterende periode af ferieåret. Det ville
også være urimeligt overfor eleverne, at de skulle have vikarer kort tid
efter,
at de havde skiftet lærer. Desuden ville det have betydet, at mine kolleger
på
skolen skulle have overtaget mine timer, hvilket jeg også finder helt
urimeligt.
Jeg håber, der kan
dispenseres fra reglerne i en situation som min. Jeg mener, det er mine
penge,
som jeg har krav på at få, selvom der i de fastsatte regler ikke er taget
højde
for omstændigheder som disse. Hvis jeg mod forventning ikke kan få udbetalt
pengene, vil jeg udbede mig en redegørelse for, hvad mine penge så er blevet
brugt til.
4.
Arbejdsdirektoratets bemærkninger til
klagen
Arbejdsdirektoratet anførte
følgende ved oversendelsen af sagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn:
” Vi mener ikke, at der er
grundlag for at ændre afgørelsen af 15. marts 2002.
Til xxx ’s anke skal
direktoratet bemærke, at det er et klart udgangspunkt i ferieloven, at ferien
skal holdes, før at feriepengene kan udbetales. I dette tilfælde begyndte xxx
nyt arbejde den 6. marts 2001 efter endt barselsorlov og havde derfor knap to
måneder til at holde sin restferie.
Feriepengene er optjent af
xxx og er derfor hendes. Man skal dog stadigvæk holde ferien eller have en
lovlig feriehindring før, at feriepengene kan udbetales.
Xxx’s motivation for at gå i
arbejde er forståelig, men restferien skulle stadigvæk holdes før, at
feriepengene kunne komme til udbetaling.
Det er rigtig, at skolernes
ferie ligger fast, det kan derfor være svært at skulle holde sin restferie
uden
for disse perioder. I dette tilfælde var der dog knap to måneder til at
placere
ferien.
Det at kollegerne skal dække
for den som holder ferie er naturligt i forbindelse med afholdelse af ferie
på
en arbejdsplads.
Hvad angår xxx’s feriepenge
kan vi oplyse, at de er ført over i Xxx Kommunes Feriefond. En del af pengene
tilfalder statskassen, mens den resterende del kan bruges til erhvervelse af
sommerhuse for kommunens ansatte.”
5.
Nyt efter klagen
De har med brev af 13. maj
2002 fremsendt Danmarks Lærerforenings Ferieoverenskomst.
6.
Regler
Ferielov, lov nr. 396 af 31. maj 2000
§ 4.
En lønmodtager kan ikke give afkald på sin ret til ferie, løn
under ferie, ferietillæg og feriegodtgørelse efter loven, og loven kan i
øvrigt
ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren, medmindre andet fremgår af de
øvrige bestemmelser i loven.
Stk. 2. Loven er ikke til
hinder for videregående rettigheder for en lønmodtager i henhold til andre
love
og bestemmelser, kollektiv overenskomst, individuel aftale, sædvane m.v.
Stk. 3. I det omfang lovens
bestemmelser indgår i en kollektiv overenskomst, indebærer dette, at
fortolkning og brud på disse bestemmelser skal afgøres i det fagretlige
system,
jf. også § 44, stk. 1.
§ 38.
Hvis en lønmodtager på grund af særlige forhold er afskåret
fra at holde ferien inden ferieårets udløb, udbetales feriegodtgørelse, løn
under ferie eller ferietillæg til lønmodtageren.
..
§ 40.
Det kan ved kollektiv overenskomst aftales, at ferie omfattet
af § 38, stk. 1, i stedet holdes i det følgende ferieår. Reglerne i § 19,
stk.
2-4, og § 30, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 41.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler
om, hvornår en lønmodtager på grund af særlige forhold er afskåret fra at
holde
ferie, jf. § 38, stk. 1.
Stk. 2.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler
om udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, der er
omfattet af §§ 36 og 38.
§ 44.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse i
tvister mellem en arbejdsgiver og lønmodtager om ret til ferie og
feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, medmindre der er tale om
forhold, der er reguleret ved kollektiv overenskomst.
Stk. 2. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse om, hvorvidt en lønmodtager, der
er afskåret fra at holde ferie inden ferieårets udløb, jf. § 38, kan få
feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg udbetalt.
.
Direktoratets bekendtgørelse om ferie nr. 1034 af
20. november 2000
§ 26
En lønmodtager, som på grund
af :
1)
egen sygdom,
2)
barselsorlov,
3)
orlov til adoption,
4)
ophold i udlandet,
5)
overgang til
selvstændigt erhverv,
6)
overgang til arbejde
i hjemmet,
7)
valg til borgmester,
udnævnelse til minister eller lignende tillidshverv,
8)
indsættelse i en af
kriminalforsorgens institutioner,
9)
tvangsanbringelse,
10) lovligt varslede og afsluttede konflikter,
11) aftjening af værnepligt,
12) tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår,
13) deltagelse i aktiviteter via en rådighedskontrakt med
forsvarets reaktionsstyrker og SHIRBRIG eller
14) manglende midler til at holde ferie på grund af en tvist
mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver om et krav på feriepenge, forudsat
at
kravet på feriepenge er rejst inden ferieårets udløb,
er helt eller delvis
afskåret fra at holde sin hovedferie inden ferieperiodens udløb den 30.
september, har ret til at få udbetalt feriepenge for hovedferien, uden at
ferie
holdes. Arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31
administrerer feriegodtgørelsen, kan udbetale umiddelbart efter
ferieperiodens
udløb og senest ved ferieårets afslutning.
Stk. 2.
Foreligger der en af de i stk. 1 nævnte grunde umiddelbart
op til ferieårets udløb, kan feriepenge for ikke holdt ferie udbetales.
Arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer
feriegodtgørelsen, kan udbetale senest ved ferieårets afslutning.
Stk. 3.
Udbetaling efter stk. 1 og 2, kan ske, når det er
godtgjort, at en af de i stk. 1 nævnte grunde er til stede.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ikke kompetence til at behandle sag om lønmodtagerdefinition Retsinformation · 11. november 2002
- Aktiveringsydelse kan ikke medføre fradrag efter ferielovens § 34 b, stk. 4. Retsinformation · 5. juni 2008
- Udbetaling af uhævede feriepenge optjent i 2004 Retsinformation · 24. april 2008
- Uhævet feriegodtgørelse. Aftale om jobplan Retsinformation · 23. juli 2009
- Jobplan og aktivering - en mulig feriehindring? Retsinformation · 24. april 2008
Lignende dokumenter
- Indholdet af ferieoverenskomst i optjeningsåret afgørende for nævnets kompetence Retsinformation · 24. april 2008
- 54.2022 (Denne sag drejer sig om godtgørelse til virksomheden for en elevs ophævelse af uddannelsesaftalen og om modregning i feriepenge i henhold til ferielovens § 29.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. marts 2023
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Bobek fremsat den 5. september 2018. — Torsten Hein mod Albert Holzkamm GmbH & Co. KG. EU-domme · 5. september 2018
- Forslag til Lov om ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Retsinformation · 5. november 2003
- Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 13. december 2018. — Torsten Hein mod Albert Holzkamm GmbH & Co. KG. EU-domme · 13. december 2018
- Forslag til Lov om ferie Retsinformation · 7. december 2017