Spring til indhold

Retsinformation

Ikke kompetence til at behandle sag om lønmodtagerdefinition

KEN nr 9549 af 15/08/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet11. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ikke kompetence til at behandle sag om lønmodtagerdefinition

Ankenævnet har behandlet Deres klage over

Arbejdsdirektoratets afgørelse af 9. juli 2001 på møde den 14. august 2002.

Nævnet traf denne

A

F G Ø R E L S E

Arbejdsmarkedets Ankenævn kan ikke behandle

sagen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at

Arbejdsdirektoratet og efterfølgende Arbejdsmarkedets Ankenævn træffer

afgørelser i tvister om Ferielovens § 1, medmindre forholdet er behandlet i

en

kollektiv overenskomst.

Nævnet finder, at ferieloven er omfattet af

overenskomst mellem Bager- og Konditormestre i Danmark og Handels- og

Kontorfunktionærenes Forbund i Danmark § 11, hvoraf fremgår, at

"ferieloven og den mellem parterne indgåede ferieoverenskomst (jf. bilag

optrykt bagerts i overenskomsten) er gældende".

Arbejdsmarkedets Ankenævn ophæver således

Arbejdsdirektoratets afgørelse af 9. juli 2001.

Afgørelsen er trxxxt med hjemmel i ferielovens §

4 og § 44, jf. lov nr. 396 af 31. maj 2000.

På ankenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige

grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsdirektoratet, Feriekontoret

xxx

1.

Læs alt

Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne

måde:

" I brev modtaget den 5. april 2001 har Xxx

klaget over, at Xxx Conditori I/S ikke har betalt hende feriepenge af hendes

løn i 2000.

Den 30. maj 2001 beder vi Dem om at indfri Deres

garantiforpligtigelse over for Xxx, da Xxx Conditori I/S er omfattet af en

ferieoverenskomst, hvor De som arbejdsgiverorganisation garanterer for

feriepengene.

Den 13. juni 2001 modtager vi Deres brev, hvor

De afviser at indfri Deres garantiforpligtigelse over for Xxx, da De mener,

at

hun ikke har været omfattet af ferieloven.

Den 14. juni 2001 oplyser Told og Skat, at Xxx i

hendes ansættelsesperiode hos Xxx Conditori I/S har været beskattet som

almindelig lønmodtager.

Den 15. juni 2001 oplyser Xxx, at hun er

separeret fra sin mand, Xxx Xxx".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2.

Arbejdsdirektoratets afgørelse

Arbejdsdirektoratet traf den 9. juli 2001 denne

afgørelse:

"Xxx er omfattet af ferieloven.

De skal indfri Deres garantiforpligtigelse ved

at betale feriepenge for optjeningsåret 2000 til Xxx."

Afgørelsen blev begrundet således:

"I direktoratets afgørelse af 30. maj 1979,

sag 61.5-5339, som blev fastholdt af Arbejdsministeriet den 12. juli 1979,

blev

det lagt til grund, at hustruen var blevet beskattet som medhjælpende

ægtefælle

og derfor ikke var omfattet af ferieloven.

Der blev ikke taget stilling til den

ægteskabelige status i ansættelsesperioden.

Vi har af Told og Skat fået oplyst, at Xxx i

hendes ansættelsesperiode hos Xxx Conditori I/S har været beskattet som

almindelig lønmodtager.

Det fremgår videre af Xxxs oplysninger til

sagen, at hun aldrig har været medhjælpende hustru og beskattet som sådan,

lige

som firmaet Xxx Conditori var hendes eksmands særeje.

Vi anser på denne baggrund Xxx som lønmodtager i

ferielovens forstand, idet der har foreligget et tjenesteforhold, hvor hun

har

modtaget et vederlag på en fast månedlig løn på 20.000 kr.

Da det ikke er dokumenteret over for

direktoratet at den personkreds, som garantien dækker, er indskrænket i

forhold

til den personkreds, der er omfattet af ferieloven, skal De indfri Deres

garantiforpligtigelse ved at betale feriepenge for optjeningsåret 2000 til

Xxx".

Arbejdsdirektoratet henviste i afgørelsen til

følgende regler:

"Ferielov, lov nr. 396 af 31. maj 2000

§

1.

En lønmodtager har ret til ferie og

feriegodtgørelse eller løn under ferie og ferietillæg efter denne lovs

bestemmelser.

Stk. 2. Ved lønmodtager forstås i denne lov en

person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold".

3.

Klagen til ankenævnet

Bager- og Konditormestre i Danmark har med brev

af 6. august 2001 klaget over Arbejdsdirektoratets afgørelse og har med brev

af

30. august 2001 fremkommet med følgende bemærkninger til klagen:

"Det er vor opfattelse, at Feriekontoret

ikke har fortolket § 1, stk. 2 i Ferieloven korrekt.

Ifølge denne bestemmelse er en lønmodtager en

person, som modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Herunder må naturligvis forstås, at der er tale

om en person, som modtager sædvanligt vederlag for sædvanligt arbejde i

tjenesteforhold.

l den konkrete sag fremgår det af de allerede

til Dem fremsendte lønsedler, at Xxx blev aflønnet fast med kr. 20.000,00 pr.

måned uanset det antal timer som hun rent faktisk arbejdede den pågældende

måned.

l tilfælde af at Xxx havde arbejdet en ganske

sædvanlig måned, ville hun skulle have en månedsløn på kr. 20.000,00 svarende

til arbejde i 160,33 timer, eller svarende til et beløb på kr. 125,00 pr.

time.

Såfremt De herefter gennemgår de lønsedler, som

Xxx har modtaget, viser det sig, at Xxx i februar måned har arbejdet 148

timer,

i marts måned muligvis ikke har arbejdet overhovedet, idet der ikke er anført

nogen timer, mens Xxx i månederne april, juni, juli og august har arbejdet 74

timer pr. måned.

Da en fuldtidsarbejdende person pr. måned

arbejder 160,33 timer i gennemsnit må det ret hurtigt kunne konstateres, at

Xxx

på ingen måde har modtaget dels et sædvanligt vederlag og dels heller ikke

har

udført et sædvanligt arbejde i et tjenesteforhold, idet der er et ganske

klart

misforhold mellem det antal timer som Xxx har arbejdet og den aflønning hun

har

modtaget.

På den baggrund er det fortsat vor påstand, at

Xxx ikke er omfattet af Ferieloven, idet hun ikke har modtaget et sædvanligt

vederlag for et sædvanligt arbejde i tjenesteforhold.

Såfremt Feriekontoret ikke desto mindre skulle

fastholde sin indstilling er det vor opfattelse, at Xxx herefter alene har

krav

på at modtage feriepenge af det antal timer, som hun rent faktisk har

arbejdet,

således at der udføres en beregning, hvor der tages hensyn til det antal

timer,

som Xxx har arbejdet i henhold til lønsedlerne, hvorpå det samlede antal

timer

ganges med den timeløn, som er aftalt med kr. 125,00, hvorefter

feriegodtgørelsen kan beregnes af dette beløb".

4.

Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet har med brev af 3. september

2001 oversendt sagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn og anfører i den

forbindelse

følgende:

"I klagen anfører Bager- og Konditormestre

i Danmark, at direktoratet ikke fortolker ferielovens § 1, stk. 2 korrekt.

Bager og Konditormestre i Danmark mener, at

bestemmelsen skal forstås, at der er tale om en person, som modtager

sædvanligt

vederlag for sædvanligt arbejde.

Xxx blev i hendes ansættelsesforhold hos Xxx

Conditori I/S fast aflønnet med 20.000,00 kr. pr. måned uanset det antal

timer,

som hun rent faktisk arbejdede den pågældende måned.

Bager- og Konditormestre i Danmark mener ikke,

at Xxx har været omfattet af bestemmelsen, da hun har haft en fast løn med et

varierende timeantal i hendes ansættelsesperiode.

Direktoratet er af den opfattelse, at det er

underordnet hvilket timeantal Xxx har haft i hendes ansættelsesforhold hos

Xxx

Conditori I/S, da man må formode, at Xxx Conditori I/S som arbejdsgiver for

Xxx

har været vidende om hendes månedlige timeantal og alligevel betalt hende en

fast månedsløn.

Vi mener, at der ikke er grundlag for at ændre

afgørelsen".

5.

Nyt efter klagen

Bager- og Konditormestre i Danmark har med

brev af 20. november 2001

anført

følgende:

"Det er vores opfattelse, at det er et

afgørende punkt, at Xxx ikke har fået et sædvanligt vederlag for et

sædvanligt

arbejde, da hun rent faktisk har været aflønnet med et fast beløb på kr.

20.000,00 pr. måned, uanset det antal timer hun måtte have arbejdet den

pågældende måned.

For det første er en månedsløn på kr. 20.000,00

usædvanlig stor, og for det andet har det aldrig været intentionen med

Ferielovens § 1, stk. 2, at den skulle medføre, at ansatte modtog feriepenge

af

et beløb, som rent faktisk ikke stod i forhold til det antal timer, som der

blev arbejdet, eller i øvrigt stod i forhold til den aflønning som burde være

blevet givet.

En sådan aflønning for et sådan præsteret

arbejde kan kun forekomme, fordi der har foreligget familiemæssige

relationer,

og netop disse familiemæssige relationer gør også, at Xxx ikke kan anses for

at

være lønmodtager i ferielovens forstand".

Xxx har med

brev

af 22. januar 2002

anført følgende:

"Indledningsvis skal jeg dog oplyse, at jeg

ikke har været medlem af nogen organisation.

I forbindelse med min ansættelse hos Xxx

Conditori I/S blev følgende arbejdstider aftalt med Xxx Xxx:

man-, tirs-, ons-, og fredag

kl. 8.00-16.00

torsdag

fri

hver anden lørdag

kl. 9.00-15.00

søndag

kl. 12.30-13.30

Alle dage uden frokost.

Ved andre butiksansatte's ferie ingen ugentlige

fridage.

Ved højtider måtte jeg påregne flere timer.

Derudover havde jeg nogle timer på kontor,

herunder skrivning af stempelkort til øvrige ansatte, lønindberetning, m.m.

Jvf. mine lønsedler var jeg i februar 2000

oprettet i lønsystemet med feriepenge. Da Xxx Xxx konstaterer dette ved

modtagelsen af lønsedler, beder han mig rette det, så der ikke igen blev

beregnet feriepenge, idet jeg var ansat med fuld løn under ferie.

Rettelsen sker ved hjælp og vejledning af ProLøn

og falder først rigtig på plads v. april-lønnen.

Timerne på lønsedlerne har IKKE noget med de

reelle arbejdstimer at gøre. De anførte enheder 74 beror på en fejl, som

sandsynligvis skyldes ProLøn's formodning om, at jeg var 14 dagsløn som andre

ansatte.

Xxx Xxx vil kunne bekræfte dette".

Bager- og Konditormestre i Danmark har med

brev af 30. januar 2002

anført

følgende:

"Vi har noteret os, at Xxx har gjort

opmærksom på, at hun ikke har været medlem af nogen organisation.

I den anledning vil vi blot henvise til, at det

af sagens materiale i øvrigt fremgår, at Xxx på et tidligt tidspunkt i sagen

har rettet har henvendelse til Finansforbundet for at få bistand, ligesom Xxx

ifølge det oplyste i en kort periode var medlem af ASE.

Med hensyn til de påståede arbejdstider har vort

medlem ikke nævneværdige kommentarer dertil.

Det bemærkes dog at i og med, at Xxx var

medhjælpende ægtefælle, så har hun naturligvis helt og holdent selv kunne

planlægge sin arbejdstid, således at hvis der var behov for at gå, eventuelt

til afhentning af børn m.m., så var det naturligvis Xxx selv, som styrede

dette.

Summa summarum har Xxx formentlig haft en

ugentlig arbejdstid på cirka 28 timer.

Xxx' kommentarer vedrørende lønsedler og

opretning i lønsystemet med feriepenge kan ikke anerkendes.

Derimod er der jo rent faktisk tale om, at vort

medlem, Xxx Xxx, i og med dette jo indirekte gør Xxx opmærksom på, at hun er

medhjælpende ægtefælle og som følge heraf har det ingen relevans, at hun skal

oprettes med feriepenge.

Alt andet lige ville dette jo have været

tilfældet, såfremt Xxx havde været almindelig lønmodtager, idet hun jo i så

fald ville være blevet oprettet i et lønsystem med feriepenge.

Endelig er der spørgsmålet om de reelle

arbejdstimer.

Her gøres det fortsat gældende, at uanset om Xxx

arbejdede 20 timer, 40 timer, 100 timer eller 120 timer på en måned, så fik

hun

under alle omstændigheder den aftalte månedsløn på kr. 20.000,00, som i

øvrigt

var et beløb, som var fastsat af arbejdsgiverens revisor af skattemæssige

årsager.

Månedslønnen på kr. 20.000,00 er i øvrigt

markant over hvad en butiksassistent får i en bagerbutik, idet den

gennemsnitlige månedsløn dengang udgjorde ca. kr. 14.500,00, idet det dog

bemærkes, at det er for et fuldt timeantal på 160,33 timer pr. måned.

I dette tilfælde har Xxx dels ikke haft fuld

arbejdstid og dels har hun altså fået en løn, som er markant højere end det

sædvanlige inden for branchen.

På den baggrund gøres det fortsat gældende, at

der her ikke har været tale om et sædvanligt ansættelsesforhold, og at Xxx

som

følge heraf reelt har været medhjælpende ægtefælle, og som følge heraf heller

ikke har krav på at skulle have udbetalt feriepenge".

Xxx har med

brev

af 12. februar 2002

anført følgende:

"Jeg skal endnu engang meddele, som i min

skrivelse af 22.01.2002, at jeg IKKE har været medlem af nogen faglig

organisation, som kan være repræsenteret i nævnet.

Jeg har i en kort periode været medlem af ASE,

men dette er en arbejdsløshedskasse og ikke en faglig organisation.

På lige fod med mig, er der andre almindelige

lønmodtagere i Xxx Konditori, som er oprettet i lønsystemet med fast løn og

uden feriepenge, og de har heller aldrig været medhjælpende ægtefæller.

Med hensyn til den aftalte månedsløn på kr.

20.000,00 skal jeg pointere, at jeg ALDRIG har forhandlet løn med Xxx

Konditori's revisor. Denne løn har jeg aftalt med Xxx Xxx og ingen andre. Jeg

har aldrig hørt om, at min løn var fastsat af skattemæssige årsager.

Lønnen blev aftalt til kr. 20.000,00 månedlig,

idet jeg ved ansættelsen stillede krav om, at jeg IKKE ville stilles ringere

end i mit tidligere job. Og det accepterede Xxx Xxx.

Som jeg har forklaret i min skrivelse af

22.01.2002, var mit arbejde ikke kun de gennemsnitlige 36 timer om ugen i

butikken (+ ekstra v. højtider), men indebar også noget kontorarbejde.

Jeg står uforstående overfor Bager- og

Konditormestre i Danmark's formodning om, at jeg kun har arbejdet 28 timer om

ugen, når de samtidig i Deres skrivelse af 30.01.2002 ikke har nogen

nævneværdige kommentarer til min oplysning om arbejdstimer.

Hvordan kommer De frem til 28 timer?????. Det er

som grebet ud af luftet.

Xxx Xxx ved godt, at jeg har arbejdet mere en 28

timer end ugen".

Bager- og Konditormestre i Danmark har med

brev af 15. marts 2002

anført følgende:

"Det er vor opfattelse, at det af Xxx

anførte ikke forandrer, hvad vi tidligere har oplyst i sagen og det

fastholdes

derfor, at Xxx ikke har krav på feriepenge i og med at hun har været

medhjælpende ægtefælle.

Vi tillader os dog at henvise til det afsnit i

Xxx's skrivelse, hvoraf fremgår hvad baggrunden var for at lønnen blev aftalt

til kr. 20.000,00 pr. måned, idet Xxx selv anfører, at hun ikke ville stilles

ringere end i sit tidligere job.

Alt andet lige indikerer det udsagn vel også

mere eller mindre, at månedslønnen på kr. 20.000,00 ikke havde nogen

forbindelse til det arbejde, som Xxx udførte for sin daværende ægtefælle, Xxx

Xxx, men alene blev fastsat ud fra et spørgsmål om, at Xxx var medhjælpende

ægtefælle".

Xxx har med

brev

af 2. april 2002

anført følgende:

"Som svar på Bager- og Konditormestre i

Danmark's skrivelse af 15-03-2002 skal jeg endnu engang slå fast, at jeg

ALDRIG

har været medhjælpende ægtefælle i Xxx Conditori.

Jeg har været ansat til at udføre et stykke

arbejde, som tidligere beskrevet, til en fast løn på kr. 20.000,00 pr. måned,

og så er den ikke længere. Hvis Xxx Xxx mener, at jeg har fået for meget i

løn,

så er det hans problem og ikke mit - det hverken vil eller skal jeg straffes

for".

Xxx har med

brev

af 11. april 2002

anført følgende:

I ovennævnte skrivelse anfører Bager- og

Konditormestre i Danmark, at jeg selv har kunne planlægge min arbejdstid.

Det er korrekt, at jeg, i og med at jeg havde

ansvaret for arbejdsplanen i forretningen i xxx, har kunnet planlægge, hvis

jeg

havde brug for en fridag. Planlægningen er sket således, at jeg har byttet

fridag og i stedet arbejdet torsdag på min "normale" fridag (i

øvrigt

på lige fod med de andre ansatte i forretningen, hvis de havde brug for en

anden fridag). Jeg har altid haft det ugentlige timeantal, som beskrevet i

min

skrivelse af 22.01.02.

I en forretning af den størrelse er der jo ikke

"overflod" af arbejdskraft. D.v.s.

at der "kun lige" er ansat det personale, som er højst

nødvendigt, så alle ansatte har det timeantal, de er ansat til. Det betyder

også, at man er ret sårbar ved sygdom og lign. I sådanne tilfælde bliver ens

fridag "inddraget" - ofte med kort varsel.

Min arbejdstid i forretningen var således, som

beskrevet i min skrivelse af 22.01.02, at jeg havde fri kl. 16.00 på

hverdage,

hvor jeg skulle hente mine børn i institution inden kl. 16.30. Jeg har aldrig

gået midt i arbejdstiden pga., afhentning af mine børn. Men jeg har et par

gange oplevet, at jeg ikke kunne forlade butikken kl. 16.00, som ellers

aftalt,

pga. travlhed. Da, har jeg hentet mine børn, og kørt tilbage til forretningen

og hjulpet til med at ekspedere, indtil travlheden havde lagt sig. Og sådan

har

det været med alle. Hvis den dame, som skulle have fri til middag ikke kunne

gå

pga., travlhed, blev hun, indtil der igen var stille i forretningen. Ingen

ansatte har forladt en butik, hvor kunderne har stået i kø ud på gaden. Sådan

var holdningen bare i forretningen - og har altid været det.

Jeg har altid haft mine forældre i baghånden.,

hvis jeg havde syge børn, der ikke kunne komme i institution.

I juni 1992 blev jeg gift med Xxx Xxx. På

daværende tidspunkt var Xxx Conditori ejet af xxx Xxx. Nogle år efter blev

jeg

ansat af xxx Xxx til at passe "lidt" kontorarbejde, ved siden af

mit

arbejde i Xxx. Kontorarbejdet var timelønnet efter HK's-satser og med

feriepenge. I 1997 (mener jeg) går Xxx Xxx ind i firmaet og bliver medejer

sammen med xxx Xxx og firmaet kommer til at hedder Xxx Conditori I/S. Da har

jeg fortsat "lidt" kontorarbejde - lønnet med feriepenge. I januar

2000 overtager Xxx Xxx hele firmaet, hvor jeg så bliver ansat i februar 2000

til "lidt" kontorarbejde og timer i butikken, som tidligere

beskrevet. Nu er jeg ikke længere ansat som timelønnet - men får en fast løn

pr. måned".

Bager- og Konditormestre i Danmark har med

brev af 16. april 2002

anført følgende:

"Indholdet deraf ændrer fortsat ikke på det

faktum, at det er vores klare opfattelse, at Xxx har været medhjælpende

ægtefælle med den klare forudsætning, at hun fik en løn, som ikke stod i

forhold til det antal timer, som hun arbejdede.

Når man ser på side 2 i skrivelsen, fremgår det

også, at Xxx har beskrevet, at hun rent faktisk blev ansat til at passe lidt

kontorarbejde ved siden af sit sædvanlige arbejde.

På det tidspunkt blev hun åbenbart lønnet efter

almindelige satser og med feriepenge.

På daværende tidspunkt var forretningen ejet af

Xxx Xxx's far.

Efter at Xxx Xxx overtager forretningen, og Xxx

bliver ansat på fuld tid, får hun jo rent faktisk en månedsløn, som ikke har

noget som helst at gøre med hverken HK's satser eller den arbejdstid, som

står

i forhold til en månedsløn af den størrelse.

Vi kan således ikke se, at Xxx's indlæg

forandrer det forhold, at hun har været ansat på vilkår, som ikke er

sædvanlige, hvilket naturligvis har sin baggrund i, at Xxx var gift med Xxx

Xxx".

6.

Regler

Ferieloven,

Lov nr. 396 af 31. maj 2000

§

1.

En lønmodtager har ret til ferie og

feriegodtgørelse eller løn under ferie og ferietillæg efter denne lovs

bestemmelser.

Stk. 2. Ved lønmodtager forstås i denne lov en

person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

§

4.

En lønmodtager kan ikke give afkald på sin ret

til ferie, løn under ferie, ferietillæg og feriegodtgørelse efter loven, og

loven kan i øvrigt ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren, medmindre

andet

fremgår af de øvrige bestemmelser i loven.

Stk. 2. Loven er ikke til hinder for

videregående rettigheder for en lønmodtager i henhold til andre love og

bestemmelser, kollektiv overenskomst, individuel aftale, sædvane m.v.

Stk. 3. I det omfang lovens bestemmelser indgår

i en kollektiv overenskomst, indebærer dette, at fortolkning og brud på disse

bestemmelser skal afgøres i det fagretlige system, jf. også § 44, stk. 1.

§

44.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

træffer afgørelse i tvister mellem en arbejdsgiver og lønmodtager om ret til

ferie og feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, medmindre der

er

tale om forhold, der er reguleret ved kollektiv overenskomst.

Stk. 2. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse om, hvorvidt en lønmodtager, der

er afskåret fra at holde ferie inden ferieårets udløb, jf. § 38, kan få

feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg udbetalt.

Stk. 3. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse i tvister om indbetaling af

beløb,

der i medfør af § 36 tilfalder statskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond

eller et andet ferieformål.

Stk. 4. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse om udbetaling af beløb, der i

medfør af § 36 er tilfaldet statskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond

eller

et andet ferieformål.

Stk. 5. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse om indbetaling af

feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg til Arbejdsmarkedets

Feriefond, jf. § 37.

Stk. 6. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan træffe afgørelse om administrationen af de

beløb, der anvendes til andet ferieformål, jf. § 36, stk. 3.

Stk. 7. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen træffer inden 6 uger afgørelse om, hvorvidt

betingelserne

i § 19, stk. 5, nr. 1 og 2, er opfyldt. Hvis der ikke er trxxxt en endelig

eller foreløbig afgørelse inden 6 uger, anses betingelserne for opfyldt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter