Ikke kompetence til at behandle sag om lønmodtagerdefinition
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Ferieloven § 1 ophævet 12 afgørelser
- Ferieloven § 4 ophævet 8 afgørelser
- Ferieloven § 44 ophævet 17 afgørelser
Teksten
Ikke kompetence til at behandle sag om lønmodtagerdefinition
Ankenævnet har behandlet Deres klage over
Arbejdsdirektoratets afgørelse af 9. juli 2001 på møde den 14. august 2002.
Nævnet traf denne
A
F G Ø R E L S E
Arbejdsmarkedets Ankenævn kan ikke behandle
sagen.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at
Arbejdsdirektoratet og efterfølgende Arbejdsmarkedets Ankenævn træffer
afgørelser i tvister om Ferielovens § 1, medmindre forholdet er behandlet i
en
kollektiv overenskomst.
Nævnet finder, at ferieloven er omfattet af
overenskomst mellem Bager- og Konditormestre i Danmark og Handels- og
Kontorfunktionærenes Forbund i Danmark § 11, hvoraf fremgår, at
"ferieloven og den mellem parterne indgåede ferieoverenskomst (jf. bilag
optrykt bagerts i overenskomsten) er gældende".
Arbejdsmarkedets Ankenævn ophæver således
Arbejdsdirektoratets afgørelse af 9. juli 2001.
Afgørelsen er trxxxt med hjemmel i ferielovens §
4 og § 44, jf. lov nr. 396 af 31. maj 2000.
På ankenævnets vegne
xxx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige
grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsdirektoratet, Feriekontoret
xxx
1.
Læs alt
Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne
måde:
" I brev modtaget den 5. april 2001 har Xxx
klaget over, at Xxx Conditori I/S ikke har betalt hende feriepenge af hendes
løn i 2000.
Den 30. maj 2001 beder vi Dem om at indfri Deres
garantiforpligtigelse over for Xxx, da Xxx Conditori I/S er omfattet af en
ferieoverenskomst, hvor De som arbejdsgiverorganisation garanterer for
feriepengene.
Den 13. juni 2001 modtager vi Deres brev, hvor
De afviser at indfri Deres garantiforpligtigelse over for Xxx, da De mener,
at
hun ikke har været omfattet af ferieloven.
Den 14. juni 2001 oplyser Told og Skat, at Xxx i
hendes ansættelsesperiode hos Xxx Conditori I/S har været beskattet som
almindelig lønmodtager.
Den 15. juni 2001 oplyser Xxx, at hun er
separeret fra sin mand, Xxx Xxx".
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2.
Arbejdsdirektoratets afgørelse
Arbejdsdirektoratet traf den 9. juli 2001 denne
afgørelse:
"Xxx er omfattet af ferieloven.
De skal indfri Deres garantiforpligtigelse ved
at betale feriepenge for optjeningsåret 2000 til Xxx."
Afgørelsen blev begrundet således:
"I direktoratets afgørelse af 30. maj 1979,
sag 61.5-5339, som blev fastholdt af Arbejdsministeriet den 12. juli 1979,
blev
det lagt til grund, at hustruen var blevet beskattet som medhjælpende
ægtefælle
og derfor ikke var omfattet af ferieloven.
Der blev ikke taget stilling til den
ægteskabelige status i ansættelsesperioden.
Vi har af Told og Skat fået oplyst, at Xxx i
hendes ansættelsesperiode hos Xxx Conditori I/S har været beskattet som
almindelig lønmodtager.
Det fremgår videre af Xxxs oplysninger til
sagen, at hun aldrig har været medhjælpende hustru og beskattet som sådan,
lige
som firmaet Xxx Conditori var hendes eksmands særeje.
Vi anser på denne baggrund Xxx som lønmodtager i
ferielovens forstand, idet der har foreligget et tjenesteforhold, hvor hun
har
modtaget et vederlag på en fast månedlig løn på 20.000 kr.
Da det ikke er dokumenteret over for
direktoratet at den personkreds, som garantien dækker, er indskrænket i
forhold
til den personkreds, der er omfattet af ferieloven, skal De indfri Deres
garantiforpligtigelse ved at betale feriepenge for optjeningsåret 2000 til
Xxx".
Arbejdsdirektoratet henviste i afgørelsen til
følgende regler:
"Ferielov, lov nr. 396 af 31. maj 2000
§
1.
En lønmodtager har ret til ferie og
feriegodtgørelse eller løn under ferie og ferietillæg efter denne lovs
bestemmelser.
Stk. 2. Ved lønmodtager forstås i denne lov en
person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold".
3.
Klagen til ankenævnet
Bager- og Konditormestre i Danmark har med brev
af 6. august 2001 klaget over Arbejdsdirektoratets afgørelse og har med brev
af
30. august 2001 fremkommet med følgende bemærkninger til klagen:
"Det er vor opfattelse, at Feriekontoret
ikke har fortolket § 1, stk. 2 i Ferieloven korrekt.
Ifølge denne bestemmelse er en lønmodtager en
person, som modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.
Herunder må naturligvis forstås, at der er tale
om en person, som modtager sædvanligt vederlag for sædvanligt arbejde i
tjenesteforhold.
l den konkrete sag fremgår det af de allerede
til Dem fremsendte lønsedler, at Xxx blev aflønnet fast med kr. 20.000,00 pr.
måned uanset det antal timer som hun rent faktisk arbejdede den pågældende
måned.
l tilfælde af at Xxx havde arbejdet en ganske
sædvanlig måned, ville hun skulle have en månedsløn på kr. 20.000,00 svarende
til arbejde i 160,33 timer, eller svarende til et beløb på kr. 125,00 pr.
time.
Såfremt De herefter gennemgår de lønsedler, som
Xxx har modtaget, viser det sig, at Xxx i februar måned har arbejdet 148
timer,
i marts måned muligvis ikke har arbejdet overhovedet, idet der ikke er anført
nogen timer, mens Xxx i månederne april, juni, juli og august har arbejdet 74
timer pr. måned.
Da en fuldtidsarbejdende person pr. måned
arbejder 160,33 timer i gennemsnit må det ret hurtigt kunne konstateres, at
Xxx
på ingen måde har modtaget dels et sædvanligt vederlag og dels heller ikke
har
udført et sædvanligt arbejde i et tjenesteforhold, idet der er et ganske
klart
misforhold mellem det antal timer som Xxx har arbejdet og den aflønning hun
har
modtaget.
På den baggrund er det fortsat vor påstand, at
Xxx ikke er omfattet af Ferieloven, idet hun ikke har modtaget et sædvanligt
vederlag for et sædvanligt arbejde i tjenesteforhold.
Såfremt Feriekontoret ikke desto mindre skulle
fastholde sin indstilling er det vor opfattelse, at Xxx herefter alene har
krav
på at modtage feriepenge af det antal timer, som hun rent faktisk har
arbejdet,
således at der udføres en beregning, hvor der tages hensyn til det antal
timer,
som Xxx har arbejdet i henhold til lønsedlerne, hvorpå det samlede antal
timer
ganges med den timeløn, som er aftalt med kr. 125,00, hvorefter
feriegodtgørelsen kan beregnes af dette beløb".
4.
Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Arbejdsdirektoratet har med brev af 3. september
2001 oversendt sagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn og anfører i den
forbindelse
følgende:
"I klagen anfører Bager- og Konditormestre
i Danmark, at direktoratet ikke fortolker ferielovens § 1, stk. 2 korrekt.
Bager og Konditormestre i Danmark mener, at
bestemmelsen skal forstås, at der er tale om en person, som modtager
sædvanligt
vederlag for sædvanligt arbejde.
Xxx blev i hendes ansættelsesforhold hos Xxx
Conditori I/S fast aflønnet med 20.000,00 kr. pr. måned uanset det antal
timer,
som hun rent faktisk arbejdede den pågældende måned.
Bager- og Konditormestre i Danmark mener ikke,
at Xxx har været omfattet af bestemmelsen, da hun har haft en fast løn med et
varierende timeantal i hendes ansættelsesperiode.
Direktoratet er af den opfattelse, at det er
underordnet hvilket timeantal Xxx har haft i hendes ansættelsesforhold hos
Xxx
Conditori I/S, da man må formode, at Xxx Conditori I/S som arbejdsgiver for
Xxx
har været vidende om hendes månedlige timeantal og alligevel betalt hende en
fast månedsløn.
Vi mener, at der ikke er grundlag for at ændre
afgørelsen".
5.
Nyt efter klagen
Bager- og Konditormestre i Danmark har med
brev af 20. november 2001
anført
følgende:
"Det er vores opfattelse, at det er et
afgørende punkt, at Xxx ikke har fået et sædvanligt vederlag for et
sædvanligt
arbejde, da hun rent faktisk har været aflønnet med et fast beløb på kr.
20.000,00 pr. måned, uanset det antal timer hun måtte have arbejdet den
pågældende måned.
For det første er en månedsløn på kr. 20.000,00
usædvanlig stor, og for det andet har det aldrig været intentionen med
Ferielovens § 1, stk. 2, at den skulle medføre, at ansatte modtog feriepenge
af
et beløb, som rent faktisk ikke stod i forhold til det antal timer, som der
blev arbejdet, eller i øvrigt stod i forhold til den aflønning som burde være
blevet givet.
En sådan aflønning for et sådan præsteret
arbejde kan kun forekomme, fordi der har foreligget familiemæssige
relationer,
og netop disse familiemæssige relationer gør også, at Xxx ikke kan anses for
at
være lønmodtager i ferielovens forstand".
Xxx har med
brev
af 22. januar 2002
anført følgende:
"Indledningsvis skal jeg dog oplyse, at jeg
ikke har været medlem af nogen organisation.
I forbindelse med min ansættelse hos Xxx
Conditori I/S blev følgende arbejdstider aftalt med Xxx Xxx:
man-, tirs-, ons-, og fredag
kl. 8.00-16.00
torsdag
fri
hver anden lørdag
kl. 9.00-15.00
søndag
kl. 12.30-13.30
Alle dage uden frokost.
Ved andre butiksansatte's ferie ingen ugentlige
fridage.
Ved højtider måtte jeg påregne flere timer.
Derudover havde jeg nogle timer på kontor,
herunder skrivning af stempelkort til øvrige ansatte, lønindberetning, m.m.
Jvf. mine lønsedler var jeg i februar 2000
oprettet i lønsystemet med feriepenge. Da Xxx Xxx konstaterer dette ved
modtagelsen af lønsedler, beder han mig rette det, så der ikke igen blev
beregnet feriepenge, idet jeg var ansat med fuld løn under ferie.
Rettelsen sker ved hjælp og vejledning af ProLøn
og falder først rigtig på plads v. april-lønnen.
Timerne på lønsedlerne har IKKE noget med de
reelle arbejdstimer at gøre. De anførte enheder 74 beror på en fejl, som
sandsynligvis skyldes ProLøn's formodning om, at jeg var 14 dagsløn som andre
ansatte.
Xxx Xxx vil kunne bekræfte dette".
Bager- og Konditormestre i Danmark har med
brev af 30. januar 2002
anført
følgende:
"Vi har noteret os, at Xxx har gjort
opmærksom på, at hun ikke har været medlem af nogen organisation.
I den anledning vil vi blot henvise til, at det
af sagens materiale i øvrigt fremgår, at Xxx på et tidligt tidspunkt i sagen
har rettet har henvendelse til Finansforbundet for at få bistand, ligesom Xxx
ifølge det oplyste i en kort periode var medlem af ASE.
Med hensyn til de påståede arbejdstider har vort
medlem ikke nævneværdige kommentarer dertil.
Det bemærkes dog at i og med, at Xxx var
medhjælpende ægtefælle, så har hun naturligvis helt og holdent selv kunne
planlægge sin arbejdstid, således at hvis der var behov for at gå, eventuelt
til afhentning af børn m.m., så var det naturligvis Xxx selv, som styrede
dette.
Summa summarum har Xxx formentlig haft en
ugentlig arbejdstid på cirka 28 timer.
Xxx' kommentarer vedrørende lønsedler og
opretning i lønsystemet med feriepenge kan ikke anerkendes.
Derimod er der jo rent faktisk tale om, at vort
medlem, Xxx Xxx, i og med dette jo indirekte gør Xxx opmærksom på, at hun er
medhjælpende ægtefælle og som følge heraf har det ingen relevans, at hun skal
oprettes med feriepenge.
Alt andet lige ville dette jo have været
tilfældet, såfremt Xxx havde været almindelig lønmodtager, idet hun jo i så
fald ville være blevet oprettet i et lønsystem med feriepenge.
Endelig er der spørgsmålet om de reelle
arbejdstimer.
Her gøres det fortsat gældende, at uanset om Xxx
arbejdede 20 timer, 40 timer, 100 timer eller 120 timer på en måned, så fik
hun
under alle omstændigheder den aftalte månedsløn på kr. 20.000,00, som i
øvrigt
var et beløb, som var fastsat af arbejdsgiverens revisor af skattemæssige
årsager.
Månedslønnen på kr. 20.000,00 er i øvrigt
markant over hvad en butiksassistent får i en bagerbutik, idet den
gennemsnitlige månedsløn dengang udgjorde ca. kr. 14.500,00, idet det dog
bemærkes, at det er for et fuldt timeantal på 160,33 timer pr. måned.
I dette tilfælde har Xxx dels ikke haft fuld
arbejdstid og dels har hun altså fået en løn, som er markant højere end det
sædvanlige inden for branchen.
På den baggrund gøres det fortsat gældende, at
der her ikke har været tale om et sædvanligt ansættelsesforhold, og at Xxx
som
følge heraf reelt har været medhjælpende ægtefælle, og som følge heraf heller
ikke har krav på at skulle have udbetalt feriepenge".
Xxx har med
brev
af 12. februar 2002
anført følgende:
"Jeg skal endnu engang meddele, som i min
skrivelse af 22.01.2002, at jeg IKKE har været medlem af nogen faglig
organisation, som kan være repræsenteret i nævnet.
Jeg har i en kort periode været medlem af ASE,
men dette er en arbejdsløshedskasse og ikke en faglig organisation.
På lige fod med mig, er der andre almindelige
lønmodtagere i Xxx Konditori, som er oprettet i lønsystemet med fast løn og
uden feriepenge, og de har heller aldrig været medhjælpende ægtefæller.
Med hensyn til den aftalte månedsløn på kr.
20.000,00 skal jeg pointere, at jeg ALDRIG har forhandlet løn med Xxx
Konditori's revisor. Denne løn har jeg aftalt med Xxx Xxx og ingen andre. Jeg
har aldrig hørt om, at min løn var fastsat af skattemæssige årsager.
Lønnen blev aftalt til kr. 20.000,00 månedlig,
idet jeg ved ansættelsen stillede krav om, at jeg IKKE ville stilles ringere
end i mit tidligere job. Og det accepterede Xxx Xxx.
Som jeg har forklaret i min skrivelse af
22.01.2002, var mit arbejde ikke kun de gennemsnitlige 36 timer om ugen i
butikken (+ ekstra v. højtider), men indebar også noget kontorarbejde.
Jeg står uforstående overfor Bager- og
Konditormestre i Danmark's formodning om, at jeg kun har arbejdet 28 timer om
ugen, når de samtidig i Deres skrivelse af 30.01.2002 ikke har nogen
nævneværdige kommentarer til min oplysning om arbejdstimer.
Hvordan kommer De frem til 28 timer?????. Det er
som grebet ud af luftet.
Xxx Xxx ved godt, at jeg har arbejdet mere en 28
timer end ugen".
Bager- og Konditormestre i Danmark har med
brev af 15. marts 2002
anført følgende:
"Det er vor opfattelse, at det af Xxx
anførte ikke forandrer, hvad vi tidligere har oplyst i sagen og det
fastholdes
derfor, at Xxx ikke har krav på feriepenge i og med at hun har været
medhjælpende ægtefælle.
Vi tillader os dog at henvise til det afsnit i
Xxx's skrivelse, hvoraf fremgår hvad baggrunden var for at lønnen blev aftalt
til kr. 20.000,00 pr. måned, idet Xxx selv anfører, at hun ikke ville stilles
ringere end i sit tidligere job.
Alt andet lige indikerer det udsagn vel også
mere eller mindre, at månedslønnen på kr. 20.000,00 ikke havde nogen
forbindelse til det arbejde, som Xxx udførte for sin daværende ægtefælle, Xxx
Xxx, men alene blev fastsat ud fra et spørgsmål om, at Xxx var medhjælpende
ægtefælle".
Xxx har med
brev
af 2. april 2002
anført følgende:
"Som svar på Bager- og Konditormestre i
Danmark's skrivelse af 15-03-2002 skal jeg endnu engang slå fast, at jeg
ALDRIG
har været medhjælpende ægtefælle i Xxx Conditori.
Jeg har været ansat til at udføre et stykke
arbejde, som tidligere beskrevet, til en fast løn på kr. 20.000,00 pr. måned,
og så er den ikke længere. Hvis Xxx Xxx mener, at jeg har fået for meget i
løn,
så er det hans problem og ikke mit - det hverken vil eller skal jeg straffes
for".
Xxx har med
brev
af 11. april 2002
anført følgende:
I ovennævnte skrivelse anfører Bager- og
Konditormestre i Danmark, at jeg selv har kunne planlægge min arbejdstid.
Det er korrekt, at jeg, i og med at jeg havde
ansvaret for arbejdsplanen i forretningen i xxx, har kunnet planlægge, hvis
jeg
havde brug for en fridag. Planlægningen er sket således, at jeg har byttet
fridag og i stedet arbejdet torsdag på min "normale" fridag (i
øvrigt
på lige fod med de andre ansatte i forretningen, hvis de havde brug for en
anden fridag). Jeg har altid haft det ugentlige timeantal, som beskrevet i
min
skrivelse af 22.01.02.
I en forretning af den størrelse er der jo ikke
"overflod" af arbejdskraft. D.v.s.
at der "kun lige" er ansat det personale, som er højst
nødvendigt, så alle ansatte har det timeantal, de er ansat til. Det betyder
også, at man er ret sårbar ved sygdom og lign. I sådanne tilfælde bliver ens
fridag "inddraget" - ofte med kort varsel.
Min arbejdstid i forretningen var således, som
beskrevet i min skrivelse af 22.01.02, at jeg havde fri kl. 16.00 på
hverdage,
hvor jeg skulle hente mine børn i institution inden kl. 16.30. Jeg har aldrig
gået midt i arbejdstiden pga., afhentning af mine børn. Men jeg har et par
gange oplevet, at jeg ikke kunne forlade butikken kl. 16.00, som ellers
aftalt,
pga. travlhed. Da, har jeg hentet mine børn, og kørt tilbage til forretningen
og hjulpet til med at ekspedere, indtil travlheden havde lagt sig. Og sådan
har
det været med alle. Hvis den dame, som skulle have fri til middag ikke kunne
gå
pga., travlhed, blev hun, indtil der igen var stille i forretningen. Ingen
ansatte har forladt en butik, hvor kunderne har stået i kø ud på gaden. Sådan
var holdningen bare i forretningen - og har altid været det.
Jeg har altid haft mine forældre i baghånden.,
hvis jeg havde syge børn, der ikke kunne komme i institution.
I juni 1992 blev jeg gift med Xxx Xxx. På
daværende tidspunkt var Xxx Conditori ejet af xxx Xxx. Nogle år efter blev
jeg
ansat af xxx Xxx til at passe "lidt" kontorarbejde, ved siden af
mit
arbejde i Xxx. Kontorarbejdet var timelønnet efter HK's-satser og med
feriepenge. I 1997 (mener jeg) går Xxx Xxx ind i firmaet og bliver medejer
sammen med xxx Xxx og firmaet kommer til at hedder Xxx Conditori I/S. Da har
jeg fortsat "lidt" kontorarbejde - lønnet med feriepenge. I januar
2000 overtager Xxx Xxx hele firmaet, hvor jeg så bliver ansat i februar 2000
til "lidt" kontorarbejde og timer i butikken, som tidligere
beskrevet. Nu er jeg ikke længere ansat som timelønnet - men får en fast løn
pr. måned".
Bager- og Konditormestre i Danmark har med
brev af 16. april 2002
anført følgende:
"Indholdet deraf ændrer fortsat ikke på det
faktum, at det er vores klare opfattelse, at Xxx har været medhjælpende
ægtefælle med den klare forudsætning, at hun fik en løn, som ikke stod i
forhold til det antal timer, som hun arbejdede.
Når man ser på side 2 i skrivelsen, fremgår det
også, at Xxx har beskrevet, at hun rent faktisk blev ansat til at passe lidt
kontorarbejde ved siden af sit sædvanlige arbejde.
På det tidspunkt blev hun åbenbart lønnet efter
almindelige satser og med feriepenge.
På daværende tidspunkt var forretningen ejet af
Xxx Xxx's far.
Efter at Xxx Xxx overtager forretningen, og Xxx
bliver ansat på fuld tid, får hun jo rent faktisk en månedsløn, som ikke har
noget som helst at gøre med hverken HK's satser eller den arbejdstid, som
står
i forhold til en månedsløn af den størrelse.
Vi kan således ikke se, at Xxx's indlæg
forandrer det forhold, at hun har været ansat på vilkår, som ikke er
sædvanlige, hvilket naturligvis har sin baggrund i, at Xxx var gift med Xxx
Xxx".
6.
Regler
Ferieloven,
Lov nr. 396 af 31. maj 2000
§
1.
En lønmodtager har ret til ferie og
feriegodtgørelse eller løn under ferie og ferietillæg efter denne lovs
bestemmelser.
Stk. 2. Ved lønmodtager forstås i denne lov en
person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.
§
4.
En lønmodtager kan ikke give afkald på sin ret
til ferie, løn under ferie, ferietillæg og feriegodtgørelse efter loven, og
loven kan i øvrigt ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren, medmindre
andet
fremgår af de øvrige bestemmelser i loven.
Stk. 2. Loven er ikke til hinder for
videregående rettigheder for en lønmodtager i henhold til andre love og
bestemmelser, kollektiv overenskomst, individuel aftale, sædvane m.v.
Stk. 3. I det omfang lovens bestemmelser indgår
i en kollektiv overenskomst, indebærer dette, at fortolkning og brud på disse
bestemmelser skal afgøres i det fagretlige system, jf. også § 44, stk. 1.
§
44.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
træffer afgørelse i tvister mellem en arbejdsgiver og lønmodtager om ret til
ferie og feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, medmindre der
er
tale om forhold, der er reguleret ved kollektiv overenskomst.
Stk. 2. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse om, hvorvidt en lønmodtager, der
er afskåret fra at holde ferie inden ferieårets udløb, jf. § 38, kan få
feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg udbetalt.
Stk. 3. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse i tvister om indbetaling af
beløb,
der i medfør af § 36 tilfalder statskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond
eller et andet ferieformål.
Stk. 4. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse om udbetaling af beløb, der i
medfør af § 36 er tilfaldet statskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond
eller
et andet ferieformål.
Stk. 5. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse om indbetaling af
feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg til Arbejdsmarkedets
Feriefond, jf. § 37.
Stk. 6. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan træffe afgørelse om administrationen af de
beløb, der anvendes til andet ferieformål, jf. § 36, stk. 3.
Stk. 7. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen træffer inden 6 uger afgørelse om, hvorvidt
betingelserne
i § 19, stk. 5, nr. 1 og 2, er opfyldt. Hvis der ikke er trxxxt en endelig
eller foreløbig afgørelse inden 6 uger, anses betingelserne for opfyldt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- En direktørs ret til feriegodtgørelse i perioden 24. april 2003 til og med marts 2004 Retsinformation · 8. maj 2006
- Arbejdsmarkedets Ankenævns kompetence i sag om feriehindring Retsinformation · 5. maj 2003
- Feriegodtgørelse, familieplejer, lønmodtagerbegreb, udbetaling af 5. ferieuge Retsinformation · 2. november 2006
Lignende dokumenter
- Indholdet af ferieoverenskomst i optjeningsåret afgørende for nævnets kompetence Retsinformation · 24. april 2008
- Forældelse skal afgøres på grundlag af de regler, der var gældende på optjeningstidspunktet. Arbejdsmarkedets Ankenævn har kompetence til at træffe afgørelse, selv om feriegodtgørelsen er overført til feriefond Retsinformation · 24. april 2008
- Forældelse af feriegodtgørelse. Anvendelse af de regler, der var gældende i 1999 Retsinformation · 2. november 2006
- En advokat, som havde udlæg i feriegodtgørelsen, havde ikke ret til aktindsigt i feriesagen. Retsinformation · 10. april 2006
- Ikke ret til fuld løn under ferie og sygdom. Ikke ansat i 12 måneder før sygdom. Derfor ikke ret til sygeferiegodtgørelse Retsinformation · 2. november 2006
- Ikke fradrag for ferie i efterløn Retsinformation · 29. december 2009