Efterløn, ophør, osteforretning solgt, lokaler udlejet, arbejde 4 timer/uge i forretningen, forpagtning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Efterløn, ophør, osteforretning
solgt, lokaler udlejet, arbejde 4 timer/uge i forretningen, forpagtning
Ankenævnet har behandlet Deres klage for Xxx på møde
den 28. november 2002.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Xxx anses ikke for at drive selvstændig virksomhed, hvis han
påtager sig arbejde i 4 timer om ugen i den forretning, han har solgt,
og hvortil han har udlejet virksomhedens lokaler.
Xxx skal således ikke miste retten til efterløn.
Ankenævnet lægger til grund, at Xxx solgte hele sin
virksomhed, som bestod i en osteforretning, pr. 1. maj 2000. Xxx ejede
ejendommen, hvor lokalerne var beliggende, og udlejede lokalerne til
køberen af virksomheden.
Ankenævnet finder, at Xxx fra dette tidspunkt ikke har haft retlig
eller faktisk rådighed over selve virksomheden eller haft mulig
indflydelse på virksomhedens drift.
Der var således ikke tale om, at Xxx bortforpagtede eller udlejede
virksomheden, hvorfor ophørsbekendtgørelsens § 4 ikke finder
anvendelse. Spørgsmålet om ophør skal herefter
afgøres efter § 3 i bekendtgørelse om ophør med
udøvelse af selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse.
Ankenævnet finder derfor efter en konkret vurdering, at
betingelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 a, stk. 2, jf. §
57, stk. 3, og i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 165 af 13.
marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig
virksomhed som hovedbeskæftigelse § 3, stk. 1, er opfyldt.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets
afgørelse af 27. september 2001.
Læs alt
xxx, xxx, må herefter tage stilling til spørgsmålet om
fradrag i efterlønnen for arbejdstimerne i forretningen.
På ankenævnets vegne
xxx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
xxx
xxx
Arbejdsdirektoratet + akter
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
Det fremgår af sagen, at Deres klient gik på efterløn
den 1. maj 2000.
Den 26. marts 2001 har Deres klient bedt sin a-kasse om en udtalelse om,
hvorvidt han kunne arbejde 4 timer om ugen i den forretning, som han solgte
den 1. maj 2000 til sin dengang ansatte medarbejder. Deres klient oplyste, at
han var ejer af den ejendom, hvori forretningen ligger.
Ifølge kopi af købekontrakt af 28. marts 2000 er
forretningen xxx xxx solgt pr. 1. maj 2000. Overdragelsen omfatter
virksomheden i sin helhed, endvidere navnet "xxx".
Det fremgår endvidere af købekontraktens afsnit 13.1: "Som
led i nærværende aftale er der mellem parterne samtidig oprettet
særskilt lejekontrakt vedrørende de bygninger, som er ejet af
sælgeren, og hvorfra virksomheden drives."
Den 5. april 2001 har a-kassen truffet afgørelse om, at Deres
klients efterløn ville bortfalde, såfremt han påtog sig
det nævnte arbejde.
Den 2. maj 2001 har De klaget på Deres klients vegne. De har bl.a.
henvist til, at a-kassen har truffet afgørelse efter bestemmelsen om
bortforpagtning og udlejning (§ 4, stk. 2,) og ikke efter bestemmelsen
salg/overdragelse (§ 3).
Den 21. maj 2001 har a-kassen oversendt sagen til direktoratet, idet
kassen har fastholdt den trufne afgørelse.
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 27. september 2001 denne afgørelse:
Deres klient kan ikke anses for ophørt mere end midlertidigt med
det personlige arbejde i sin tidligere forretning, hvis han påbegynder
beskæftigelse i forretningen, som er beliggende i lokaler, som han har
udlejet.
Retten til efterløn vil i så fald bortfalde.
Begrundelse
Ifølge købekontrakt har Deres klient overdraget
osteforretningen pr. 1. maj 2000 og har samtidig som led i
købekontrakten indgået særskilt lejekontrakt med
køber vedrørende lokalerne, hvorfra osteforretningen
drives.
Deres klient anses derfor både som sælger og udlejer af samme
(type) forretning, og det skal derfor vurderes, om det personlige arbejde i
virksomheden kan anses for ophørt mere end midlertidigt.
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om
ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse, § 3, stk. 1, at et medlem anses for ophørt
mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når
medlemmet dokumenterer, at virksomheden er endeligt overdraget eller
lukket.
Det fremgår af samme bekendtgørelses § 4, stk. 1, at et
medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige
arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virk-somheden er
bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig kontrakt, der er uopsigelig i
mindst 5 år.
Ifølge § 4, stk. 2, er det en forudsætning, at medlemmet ikke
i forpagtnings- eller lejeperioden er beskæftiget i virksomheden.
Som udgangspunkt vil køber kunne anses for at drive en ny
selvstændig virksomhed, og sælgers (Deres klients) eventuelle
beskæftigelse i en sådan virksomhed er uden betydning for
ophøret, selv om forretningen drives fra udlejers lokaler. Det er
imidlertid en forudsætning, at der er tale om en anden type
virksomhed.
Ophør ved udlejning er en undtagelse fra hovedreglen om, at
virksomheden skal være varigt overdraget. Derfor stilles der
særlige krav til dokumentationen af ophøret med det personlige
arbejde.
Hvis et medlem modtager ydelser på grundlag af ophør ved
udlejning og fortsætter eller senere påbegynder
beskæftigelse i sin udlejede virksomhed, er det personlige arbejde i
virksomheden ikke ophørt mere end midlertidigt.
Deres klients ønske om at arbejde i sin "gamle" virksomhed kan ikke
imødekommes, fordi han - hverken som sælger eller udlejer - vil
kunne anses for ophørt mere end midlertidigt, hvis han begynder at
arbejde i forretningen igen efter at være gået på
efterløn den 1. maj 2000.
3. Klagen til ankenævnet
De skrev den 25. oktober 2001:
Som advokat for og på vegne af Xxx skal jeg herved til
Arbejdsmarkedets Ankenævn påklage sålydende
afgørelse:
"Deres klient kan ikke anses for ophørt mere end midlertidigt med
det personlige arbejde i sin tidligere forretning, hvis han påbegynder
beskæftigelse i forretningen, som er beliggende i lokaler, som han har
udlejet.
Retten til efterløn vil i så fald bortfalde.",
truffet af Arbejdsdirektoratet den 27. september 2001 og modtaget den 28.
september 2001.
Som begrundelse skal jeg anføre følgende:
Afgørelsen begrundes med, at min klient udlejer de lokaler, hvorfra
hans nu overdragne virksomhed er beliggende, og man henviser i den
forbindelse både til bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 §
3, stk. 1, og (bl.a. efter ordlyden af afgørelsens side 2) til
bekendtgørelse nr. 294 af 19. maj 1998 § 4, stk. 1 og 2, og den dertil
knyttede vejledning nr. 78 af 19. maj 1998.
Bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 (bek. 165) ophæver
den tidligere bekendtgørelse nr. 294 (bek. 294), ligesom den
tilknyttede vejledning nr. 27 af 13. marts 2001 (vejl. 27) ophæver den
tidligere vejledning nr. 78 (vejl. 78), jf. bek. 165 § 19, stk. 1, og vejl.
27, noterne til kap. 4.
Forvirringen er formentlig opstået, idet min klient den 26. marts
2001 har bedt xxx om en udtalelse om, hvorvidt han kunne arbejde 4 timer om
ugen i den forretning, som han solgte den 1. maj 2000, og på dette
tidspunkt gjaldt bekendtgørelse nr. 294 fra 1998, mens den nye
bekendtgørelse (og vejledning) trådte i kraft den 2. april 2001
- dvs. kort før xxxs afgørelse af 5. april 2001, jf. bek. 165 §
19.
Den bekendtgørelse, der regulerer det omhandlede forhold, må
dog rettelig være bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001, idet
forholdet vedrører arbejde, der skal påtages efter den 2. april
2001.
Begge bekendtgørelser følger imidlertid samme systematik,
således at § 3 stadig vedrører over-dragelse eller lukning af
virksomhed, mens § 4 vedrører bortforpagtning og udlejning af
virksom-hed, jf. både bestemmelsernes overskrifter og selve indholdet
af bestemmelserne.
Af bek. 165 § 3, stk. 1, fremgår det således, at:
"Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det
personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at
virksomheden er overdraget eller lukket."
I den foreliggende situation er der fremlagt skriftlig købekontrakt
af 13. april 2000, hvoraf det fremgår, at min klient pr. 1. maj 2000
endeligt og i sin helhed har overdraget virksomheden til Lena Lindegaard, og
dokumentationskravet må derfor anses at være opfyldt, jf. vejl.
27 til § 3, stk. 1, hvor det fremgår, at dokumentationen skal
være en skriftlig aftale, fx købekontrakt.
Min klient har ikke siden (og heller ikke nu) været
beskæftiget i virksomheden, endsige haft andel i overskud eller
underskud eller på anden måde haft retlig eller faktisk
rådighed over virksomheden.
Der er således ingen tvivl om, at virksomheden er overdraget fuldt
og helt, og at udgangspunktet derfor er, at min klient - naturligvis inden
for de almindelige regler om arbejde ved siden af efterløn - er
berettiget til at tage ansættelse i virksomheden, jf. bek. 165 § 3,
stk. 1, og vejl. 27, noterne til § 3.
Imidlertid anfører Arbejdsdirektoratet i sin afgørelse
på side 1, at:
"ifølge købekontrakt har Deres klient overdraget
osteforretningen pr. 1. maj 2000 og har samtidig som led i
købekontrakten indgået særskilt lejekontrakt med
køber vedrørende lokalerne, hvorfra osteforretningen
drives.
Deres klient anses derfor både som sælger og udlejer af samme
(type) forretning, og det skal derfor vurderes, om det personlige arbejde i
virksomheden kan anses for ophørt mere end midlertidigt."
På denne baggrund henviser direktoratet til bek. 294 § 4, stk. 1 og
2, der omhandler bortforpagtning og udlejning af virksomheden (dvs. de nu
ophævede bestemmelser).
Dette forekommer ikke ganske rigtigt, idet der jo netop i det foreliggende
tilfælde sker en fuld-stændig og endelig overdragelse af
virksomheden, og § 4 ses derfor ikke umiddelbart at kunne finde
anvendelse.
Følgelig kan det heller ikke antages, at der er tale om udlejning
af "samme (type) forretning", idet der ikke vedrørende selve
virksomheden består noget leje- eller forpagtningsforhold mellem min
klient og køberen (xxx) af virksomheden - der er alene tale om, at min
klient udlejer de fysiske lokaler, som virksomheden er beliggende i, mens den
retlige og faktiske rådighed over virksomheden hverken helt eller
delvist tilkommer min klient, men alene xxx.
Det skal i øvrigt bemærkes, at disse lokaler ligger i en
ejendom, som min klient har ejet siden 1989, og hvor der udover lokalerne til
osteforretningen findes endnu et erhvervslejemål og 6
beboelseslejligheder.
Da xxx således har den fulde retlige og faktiske rådighed over
virksomheden, betyder dette, at skulle hun fx beslutte at sælge, lukke
eller bortforpagte osteforretningen, vil min klient således ikke kunne
modsætte sig dette.
Endvidere skal § 4 efter sin ordlyd forstås således, at hvis
medlemmet ikke kan anses for ophørt mere end midlertidigt med det
personlige arbejde i virksomheden ifølge § 3, kan det eventuelt
være, at § 4 finder anvendelse, hvorefter der også kan
konstateres ophør mere end midlertidigt, såfremt betingelserne i
denne bestemmelse er opfyldt.
Konsekvensen af xxx og Arbejdsdirektoratets argumentation er
således, at såfremt min klient ikke havde ejet selve ejendommen,
hvor ostebutikken er beliggende, men derimod naboejendommen eller ejendommen
over for, ville han under de givne omstændigheder have været
berettiget til efterløn.
Det samme ville i øvrigt - ifølge den fulgte argumentation i
afgørelserne - være tilfældet, såfremt ejendommen
blev solgt.
Afgørelsernes argumentation betyder således, at den
tilfældighed, at man ejer selve den ejendom, hvorfra den
selvstændige virksomhed tidligere blev drevet, bliver afgørende
for resultatet af, om man i den foreliggende situation er berettiget til
efterløn eller ej.
Dette kan på ingen måde antages at have været meningen
med reglerne!
Meningen med reglerne må antages at være at undgå
omgåelse, og i den foreliggende situation er der ikke tale om
forsøg på omgåelse af reglerne, idet overdragelsen er
fuldstændig, og ifølge § 3, stk. 1, betragtes ophøret
således som "mere end blot midlertidigt".
Det skal således gøres gældende, at det personlige
arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt, idet
virksomheden både i retlig og faktisk forstand er endeligt overdraget,
og at der ikke på nogen måde er tale om udlejning af "samme
(type) forretning", idet der alene er tale om udlejning af en del af den
ejendom, som min klient har ejet siden 1989.
Endvidere skal det gøres gældende, at både xxx og
Arbejdsdirektoratet har truffet deres afgørelser på forkert
grundlag, idet der er henvist til bekendtgørelse nr. 294 af 19. maj
1998 og vejledning nr. 78 af samme dato, hvor der i stedet skulle have
været henvist til bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 og
vejledning nr. 27 af samme dato.
Ex tuto skal jeg gøre gældende, at vejledning nr. 78, noterne
til § 4, stk. 2, - som Arbejdsdirek-toratet lægger til grund for deres
afgørelse - ikke kan ændre en retligt højere rangerende
bekendtgørelse, og at bekendtgørelsens § 3, stk. 1, netop er
ganske klar på dette punkt, idet det fremgår, at "et medlem anses
for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i
virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden er endeligt
overdraget eller lukket".
Jeg henviser i øvrigt til det af mig tidligere anførte i min
skrivelse af 2. maj d.å. til xxx.
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet skrev den 5. november 2001:
Direktoratet sender klage over afgørelse af 27. oktober 2001 [27.
september 2001, AMAs rettelse].
Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til
at ændre afgørelsen.
Med hensyn til xxxs bemærkninger om anvendelse af tidligere og
nugældende bekendtgørelse skal direktoratet bemærke, at
bekendtgørelse nr. 294 af 19. maj 1998 ("den gamle") om ophør
med udøvelse af selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse er citeret, fordi medlemmet anses for ophørt
efter reglerne i denne bekendtgørelse, da medlemmet ifølge
købekontrakt solgte sin virk-somhed pr. 1. maj 2000 for at gå
på efterløn.
Direktoratet er herefter enig i, at bekendtgørelse nr. 165 af 13.
marts 2001 ("den nye") finder anvendelse ved besvarelse af medlemmets
forespørgsel af 26. marts 2001, idet spørgsmålet drejer
sig om arbejde, der først ville være påbegyndt efter 2.
april 2001, hvor denne bekendtgørelse trådte i kraft.
Selv om de to bekendtgørelser følger samme systematik, skal
direktoratet beklage, at citeringen ikke er tydelig.
Indledningsvis skal det bemærkes, at en virksomhed efter
direktoratets opfattelse omfatter inventar, driftsmidler, varelager,
kundekartotek m.v. og lokaler.
Den omstændighed, at medlemmet har udlejet lokalerne fra sin
tidligere virksomhed til køber, bevirker efter direktoratets
opfattelse, at man skal vurdere, om medlemmet kan anses for ophørt
både efter bekendtgørelsens § 3 og § 4.
Hovedreglen er, at en selvstændig erhvervsdrivende kan anses for
ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere
end midlertidigt. Det fremgår af arbejdsløshedsforsikringslovens
§ 57, stk. 3.
Medlemmet har søgt om at gå på efterløn pr. 1.
maj 2000. På sin ansøgning har han oplyst, at hans sidste
arbejdsdag i virksomheden var den 30. april 2000. Medlemmets personlige
arbejde i virk-somheden ansås derfor for ophørt mere end
midlertidigt, jf. lovens § 57, stk. 3, "den gamle"
ophørs-bekendtgørelse § 3, stk. 1, og "den gamle"
bekendtgørelse § 4, stk. 1.
Medlemmet har den 26. marts 2001 spurgt, om han kunne arbejde i sin
tidligere virksomhed.
Udover at det personlige arbejde i virksomheden skal være
ophørt, må den pågældende heller ikke længere
have hverken hel eller delvis retlig eller faktisk rådighed over
virksomheden.
Direktoratet finder, at medlemmet i kraft af sin lejekontrakt
vedrørende en del af virksomheden (nemlig lokalerne) har delvis retlig
og faktisk rådighed over virksomheden og må derfor ikke
påtage sig arbejde, jf. "den nye" bekendtgørelse § 4, stk. 4
("den gamle" bekendtgørelse § 4, stk. 2).
Det er direktoratets opfattelse, at medlemmet ved beskæftigelse i
virksomheden vil have en sådan tilknytning til, indflydelse på og
interesse i virksomhedens drift, at han ikke kan anses for endeligt
ophørt med det personlige arbejde i virksomheden.
Efterlønnen vil derfor bortfalde på tidspunktet, hvor
medlemmet begynder at arbejde i den virk-somhed, som tidligere har
været medlemmets hovedbeskæftigelse.
Spørgsmålet, om et medlem er endeligt ophørt med at
drive selvstændig virksomhed, afgøres ikke alene på
grundlag af, om vedkommende rent faktisk ikke længere beskæftiger
sig med virksom-hedens drift, men også på grundlag af, om de
formelle betingelser i lovens § 57, stk. 3, og i bekendtgørelse om
ophør med drift af selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse er opfyldt.
Det fremgår i øvrigt af vejledning nr. 27 til "den nye"
ophørsbekendtgørelse, Til § 4, stk. 4, at såfremt
selve virksomheden er overdraget eller lukket, og medlemmet blot har
bortforpagtet lokalerne, vil der som udgangspunkt være tale om, at
forpagteren driver en ny selvstændig virksomhed. Det betyder, at
medlemmets eventuelle beskæftigelse i en sådan virksomhed er uden
betydning for ophøret, selv om den drives fra medlemmets
bortforpagtede lokaler. Det er imidlertid en forudsætning, at der er
tale om en anden type virksomhed.
Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.
Kopi af brevet er sendt til xxx, medlemmet og a-kassen.
5. Nyt efter klagen
-
6. Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. Arbejdsministeriets
lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000
§ 57.
Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog
kapitel 11 b.
Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig,
når hans personlige arbejde i virksom-heden er ophørt mere end
midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig
erhvervs-drivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt
mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med
Landsarbejdsrådet.
§ 75 a.
Efterløn ydes efter ansøgning til ældre
medlemmer, der helt eller delvist forlader arbejds-livet før det
fyldte 67. år. Overgang til efterløn kan ske fra
beskæftigelse, overgangsydelse, del-pension eller ledighed.
Stk. 2. Et medlem, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed,
kan først overgå til efterløn, når det personlige
arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt, jf. dog § 75
c.
§ 75 c
. Et medlem kan i efterlønsperioden vælge at
1) arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et
kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller
2) arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er
fastsat i §§ 74 e, 74 f og 74 h.
Stk. 5. Arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke
udføres som vedvarende selvstændig virk-somhed, jf. dog stk. 6,
nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller
drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder
dog ikke mindre jordbrug.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 294 af 19. maj 1998 om ophør med
udøvelse af selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse
§ 3.
Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det
personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at
virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.
§ 4.
Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med
det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at
virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig kon-trakt, der
er gensidigt uopsigelig i mindst 5 år.
Stk. 2. Det er en forudsætning, at medlemmet ikke i
forpagtnings- eller lejeperioden er beskæftiget i virksomheden.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om ophør med
udøvelse af selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse
§ 3.
Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det
personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at
virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.
§ 4.
Er en virksomhed ikke endeligt overdraget eller lukket efter §
3, kan et medlem kun anses for ophørt mere end midlertidigt med det
personlige arbejde i virksomheden, hvis medlemmet doku-menterer,
1) at virksomheden er bortforpagtet, jf. stk. 2, eller
2) at virksomheden er udlejet.
Stk. 4. Det er en forudsætning, at medlemmet ikke i
forpagtnings- eller lejeperioden er beskæftiget i virksomheden.
Vejledning nr. 27 af 13. marts 2001
til sidstnævnte
bekendtgørelse udtaler blandt andet:
§ 4, stk. 4
Det fremgår af lovens § 57, stk. 3, at en selvstændig
erhvervsdrivende anses for ledig, når det personlige arbejde i
virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Ophør ved
bortforpagtning er en undtagelse fra hovedreglen om, at virksomheden skal
være varigt overdraget. Derfor stilles der særlige krav til
dokumentationen af ophøret med det personlige arbejde.
Hvis et medlem modtager ydelser på grundlag af ophør ved
bortforpagtning og fortsætter eller senere påbegynder
beskæftigelse i sin bortforpagtede eller udlejede virksomhed, er det
personlige arbejde i virksomheden ikke ophørt mere end
midlertidigt.
Beskæftigelse i en virksomhed, der er ejet af forpagteren eller
lejeren, sidestilles med beskæftigelse i den bortforpagtede virksomhed
eller udlejede virksomhed, når virksomhederne er af samme type, og der
sker en vis fælles drift af virksomhederne.
Er selve virksomheden overdraget eller lukket, og har medlemmet blot
bortforpagtet bygningerne eller lokalerne, vil der som udgangspunkt
være tale om, at forpagteren driver en ny selvstændig virksomhed.
Det betyder, at medlemmets eventuelle beskæftigelse i en sådan
virksomhed er uden betydning for ophøret, selv om den drives fra
medlemmets bortforpagtede lokaler. Det er en forudsætning, at der er
tale om en anden type virksomhed.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Efterløn - arbejdskravet. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Ophør med selvstændig virksomhed Retsinformation · 23. juli 2002
- Selvstændig, hovedbeskæftigelse, beskæftigelseskrav, 52 uger, væsentligt omfang, 3 år, bortforpagtning Retsinformation · 31. januar 2006
- Selvstændig erhvervsdrivende forpagtnig ophør Retsinformation · 7. marts 2002
- Lønmodtagerarbejde, over 30 timer, ukontrollabel arbejdstid, driftsomlægning, ophør, ægtefælleudtræden, selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kontrolassistent, årskøer, landbrug Retsinformation · 20. maj 2003
- Hobby eller selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse - travheste Retsinformation · 10. oktober 2002
- Ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, ægtefælleudtræden, landbrug, frugtavl, arbejdsfunktion, driftsomlægning Retsinformation · 30. januar 2003