Spring til indhold

Retsinformation

Efterløn, ophør, osteforretning solgt, lokaler udlejet, arbejde 4 timer/uge i forretningen, forpagtning

KEN nr 10478 af 06/05/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet27. december 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Efterløn, ophør, osteforretning

solgt, lokaler udlejet, arbejde 4 timer/uge i forretningen, forpagtning

Ankenævnet har behandlet Deres klage for Xxx på møde

den 28. november 2002.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Xxx anses ikke for at drive selvstændig virksomhed, hvis han

påtager sig arbejde i 4 timer om ugen i den forretning, han har solgt,

og hvortil han har udlejet virksomhedens lokaler.

Xxx skal således ikke miste retten til efterløn.

Ankenævnet lægger til grund, at Xxx solgte hele sin

virksomhed, som bestod i en osteforretning, pr. 1. maj 2000. Xxx ejede

ejendommen, hvor lokalerne var beliggende, og udlejede lokalerne til

køberen af virksomheden.

Ankenævnet finder, at Xxx fra dette tidspunkt ikke har haft retlig

eller faktisk rådighed over selve virksomheden eller haft mulig

indflydelse på virksomhedens drift.

Der var således ikke tale om, at Xxx bortforpagtede eller udlejede

virksomheden, hvorfor ophørsbekendtgørelsens § 4 ikke finder

anvendelse. Spørgsmålet om ophør skal herefter

afgøres efter § 3 i bekendtgørelse om ophør med

udøvelse af selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse.

Ankenævnet finder derfor efter en konkret vurdering, at

betingelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 a, stk. 2, jf. §

57, stk. 3, og i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 165 af 13.

marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig

virksomhed som hovedbeskæftigelse § 3, stk. 1, er opfyldt.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets

afgørelse af 27. september 2001.

Læs alt

xxx, xxx, må herefter tage stilling til spørgsmålet om

fradrag i efterlønnen for arbejdstimerne i forretningen.

På ankenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

xxx

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

Det fremgår af sagen, at Deres klient gik på efterløn

den 1. maj 2000.

Den 26. marts 2001 har Deres klient bedt sin a-kasse om en udtalelse om,

hvorvidt han kunne arbejde 4 timer om ugen i den forretning, som han solgte

den 1. maj 2000 til sin dengang ansatte medarbejder. Deres klient oplyste, at

han var ejer af den ejendom, hvori forretningen ligger.

Ifølge kopi af købekontrakt af 28. marts 2000 er

forretningen xxx xxx solgt pr. 1. maj 2000. Overdragelsen omfatter

virksomheden i sin helhed, endvidere navnet "xxx".

Det fremgår endvidere af købekontraktens afsnit 13.1: "Som

led i nærværende aftale er der mellem parterne samtidig oprettet

særskilt lejekontrakt vedrørende de bygninger, som er ejet af

sælgeren, og hvorfra virksomheden drives."

Den 5. april 2001 har a-kassen truffet afgørelse om, at Deres

klients efterløn ville bortfalde, såfremt han påtog sig

det nævnte arbejde.

Den 2. maj 2001 har De klaget på Deres klients vegne. De har bl.a.

henvist til, at a-kassen har truffet afgørelse efter bestemmelsen om

bortforpagtning og udlejning (§ 4, stk. 2,) og ikke efter bestemmelsen

salg/overdragelse (§ 3).

Den 21. maj 2001 har a-kassen oversendt sagen til direktoratet, idet

kassen har fastholdt den trufne afgørelse.

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 27. september 2001 denne afgørelse:

Deres klient kan ikke anses for ophørt mere end midlertidigt med

det personlige arbejde i sin tidligere forretning, hvis han påbegynder

beskæftigelse i forretningen, som er beliggende i lokaler, som han har

udlejet.

Retten til efterløn vil i så fald bortfalde.

Begrundelse

Ifølge købekontrakt har Deres klient overdraget

osteforretningen pr. 1. maj 2000 og har samtidig som led i

købekontrakten indgået særskilt lejekontrakt med

køber vedrørende lokalerne, hvorfra osteforretningen

drives.

Deres klient anses derfor både som sælger og udlejer af samme

(type) forretning, og det skal derfor vurderes, om det personlige arbejde i

virksomheden kan anses for ophørt mere end midlertidigt.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om

ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse, § 3, stk. 1, at et medlem anses for ophørt

mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når

medlemmet dokumenterer, at virksomheden er endeligt overdraget eller

lukket.

Det fremgår af samme bekendtgørelses § 4, stk. 1, at et

medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige

arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virk-somheden er

bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig kontrakt, der er uopsigelig i

mindst 5 år.

Ifølge § 4, stk. 2, er det en forudsætning, at medlemmet ikke

i forpagtnings- eller lejeperioden er beskæftiget i virksomheden.

Som udgangspunkt vil køber kunne anses for at drive en ny

selvstændig virksomhed, og sælgers (Deres klients) eventuelle

beskæftigelse i en sådan virksomhed er uden betydning for

ophøret, selv om forretningen drives fra udlejers lokaler. Det er

imidlertid en forudsætning, at der er tale om en anden type

virksomhed.

Ophør ved udlejning er en undtagelse fra hovedreglen om, at

virksomheden skal være varigt overdraget. Derfor stilles der

særlige krav til dokumentationen af ophøret med det personlige

arbejde.

Hvis et medlem modtager ydelser på grundlag af ophør ved

udlejning og fortsætter eller senere påbegynder

beskæftigelse i sin udlejede virksomhed, er det personlige arbejde i

virksomheden ikke ophørt mere end midlertidigt.

Deres klients ønske om at arbejde i sin "gamle" virksomhed kan ikke

imødekommes, fordi han - hverken som sælger eller udlejer - vil

kunne anses for ophørt mere end midlertidigt, hvis han begynder at

arbejde i forretningen igen efter at være gået på

efterløn den 1. maj 2000.

3. Klagen til ankenævnet

De skrev den 25. oktober 2001:

Som advokat for og på vegne af Xxx skal jeg herved til

Arbejdsmarkedets Ankenævn påklage sålydende

afgørelse:

"Deres klient kan ikke anses for ophørt mere end midlertidigt med

det personlige arbejde i sin tidligere forretning, hvis han påbegynder

beskæftigelse i forretningen, som er beliggende i lokaler, som han har

udlejet.

Retten til efterløn vil i så fald bortfalde.",

truffet af Arbejdsdirektoratet den 27. september 2001 og modtaget den 28.

september 2001.

Som begrundelse skal jeg anføre følgende:

Afgørelsen begrundes med, at min klient udlejer de lokaler, hvorfra

hans nu overdragne virksomhed er beliggende, og man henviser i den

forbindelse både til bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 §

3, stk. 1, og (bl.a. efter ordlyden af afgørelsens side 2) til

bekendtgørelse nr. 294 af 19. maj 1998 § 4, stk. 1 og 2, og den dertil

knyttede vejledning nr. 78 af 19. maj 1998.

Bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 (bek. 165) ophæver

den tidligere bekendtgørelse nr. 294 (bek. 294), ligesom den

tilknyttede vejledning nr. 27 af 13. marts 2001 (vejl. 27) ophæver den

tidligere vejledning nr. 78 (vejl. 78), jf. bek. 165 § 19, stk. 1, og vejl.

27, noterne til kap. 4.

Forvirringen er formentlig opstået, idet min klient den 26. marts

2001 har bedt xxx om en udtalelse om, hvorvidt han kunne arbejde 4 timer om

ugen i den forretning, som han solgte den 1. maj 2000, og på dette

tidspunkt gjaldt bekendtgørelse nr. 294 fra 1998, mens den nye

bekendtgørelse (og vejledning) trådte i kraft den 2. april 2001

- dvs. kort før xxxs afgørelse af 5. april 2001, jf. bek. 165 §

19.

Den bekendtgørelse, der regulerer det omhandlede forhold, må

dog rettelig være bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001, idet

forholdet vedrører arbejde, der skal påtages efter den 2. april

2001.

Begge bekendtgørelser følger imidlertid samme systematik,

således at § 3 stadig vedrører over-dragelse eller lukning af

virksomhed, mens § 4 vedrører bortforpagtning og udlejning af

virksom-hed, jf. både bestemmelsernes overskrifter og selve indholdet

af bestemmelserne.

Af bek. 165 § 3, stk. 1, fremgår det således, at:

"Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det

personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at

virksomheden er overdraget eller lukket."

I den foreliggende situation er der fremlagt skriftlig købekontrakt

af 13. april 2000, hvoraf det fremgår, at min klient pr. 1. maj 2000

endeligt og i sin helhed har overdraget virksomheden til Lena Lindegaard, og

dokumentationskravet må derfor anses at være opfyldt, jf. vejl.

27 til § 3, stk. 1, hvor det fremgår, at dokumentationen skal

være en skriftlig aftale, fx købekontrakt.

Min klient har ikke siden (og heller ikke nu) været

beskæftiget i virksomheden, endsige haft andel i overskud eller

underskud eller på anden måde haft retlig eller faktisk

rådighed over virksomheden.

Der er således ingen tvivl om, at virksomheden er overdraget fuldt

og helt, og at udgangspunktet derfor er, at min klient - naturligvis inden

for de almindelige regler om arbejde ved siden af efterløn - er

berettiget til at tage ansættelse i virksomheden, jf. bek. 165 § 3,

stk. 1, og vejl. 27, noterne til § 3.

Imidlertid anfører Arbejdsdirektoratet i sin afgørelse

på side 1, at:

"ifølge købekontrakt har Deres klient overdraget

osteforretningen pr. 1. maj 2000 og har samtidig som led i

købekontrakten indgået særskilt lejekontrakt med

køber vedrørende lokalerne, hvorfra osteforretningen

drives.

Deres klient anses derfor både som sælger og udlejer af samme

(type) forretning, og det skal derfor vurderes, om det personlige arbejde i

virksomheden kan anses for ophørt mere end midlertidigt."

På denne baggrund henviser direktoratet til bek. 294 § 4, stk. 1 og

2, der omhandler bortforpagtning og udlejning af virksomheden (dvs. de nu

ophævede bestemmelser).

Dette forekommer ikke ganske rigtigt, idet der jo netop i det foreliggende

tilfælde sker en fuld-stændig og endelig overdragelse af

virksomheden, og § 4 ses derfor ikke umiddelbart at kunne finde

anvendelse.

Følgelig kan det heller ikke antages, at der er tale om udlejning

af "samme (type) forretning", idet der ikke vedrørende selve

virksomheden består noget leje- eller forpagtningsforhold mellem min

klient og køberen (xxx) af virksomheden - der er alene tale om, at min

klient udlejer de fysiske lokaler, som virksomheden er beliggende i, mens den

retlige og faktiske rådighed over virksomheden hverken helt eller

delvist tilkommer min klient, men alene xxx.

Det skal i øvrigt bemærkes, at disse lokaler ligger i en

ejendom, som min klient har ejet siden 1989, og hvor der udover lokalerne til

osteforretningen findes endnu et erhvervslejemål og 6

beboelseslejligheder.

Da xxx således har den fulde retlige og faktiske rådighed over

virksomheden, betyder dette, at skulle hun fx beslutte at sælge, lukke

eller bortforpagte osteforretningen, vil min klient således ikke kunne

modsætte sig dette.

Endvidere skal § 4 efter sin ordlyd forstås således, at hvis

medlemmet ikke kan anses for ophørt mere end midlertidigt med det

personlige arbejde i virksomheden ifølge § 3, kan det eventuelt

være, at § 4 finder anvendelse, hvorefter der også kan

konstateres ophør mere end midlertidigt, såfremt betingelserne i

denne bestemmelse er opfyldt.

Konsekvensen af xxx og Arbejdsdirektoratets argumentation er

således, at såfremt min klient ikke havde ejet selve ejendommen,

hvor ostebutikken er beliggende, men derimod naboejendommen eller ejendommen

over for, ville han under de givne omstændigheder have været

berettiget til efterløn.

Det samme ville i øvrigt - ifølge den fulgte argumentation i

afgørelserne - være tilfældet, såfremt ejendommen

blev solgt.

Afgørelsernes argumentation betyder således, at den

tilfældighed, at man ejer selve den ejendom, hvorfra den

selvstændige virksomhed tidligere blev drevet, bliver afgørende

for resultatet af, om man i den foreliggende situation er berettiget til

efterløn eller ej.

Dette kan på ingen måde antages at have været meningen

med reglerne!

Meningen med reglerne må antages at være at undgå

omgåelse, og i den foreliggende situation er der ikke tale om

forsøg på omgåelse af reglerne, idet overdragelsen er

fuldstændig, og ifølge § 3, stk. 1, betragtes ophøret

således som "mere end blot midlertidigt".

Det skal således gøres gældende, at det personlige

arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt, idet

virksomheden både i retlig og faktisk forstand er endeligt overdraget,

og at der ikke på nogen måde er tale om udlejning af "samme

(type) forretning", idet der alene er tale om udlejning af en del af den

ejendom, som min klient har ejet siden 1989.

Endvidere skal det gøres gældende, at både xxx og

Arbejdsdirektoratet har truffet deres afgørelser på forkert

grundlag, idet der er henvist til bekendtgørelse nr. 294 af 19. maj

1998 og vejledning nr. 78 af samme dato, hvor der i stedet skulle have

været henvist til bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 og

vejledning nr. 27 af samme dato.

Ex tuto skal jeg gøre gældende, at vejledning nr. 78, noterne

til § 4, stk. 2, - som Arbejdsdirek-toratet lægger til grund for deres

afgørelse - ikke kan ændre en retligt højere rangerende

bekendtgørelse, og at bekendtgørelsens § 3, stk. 1, netop er

ganske klar på dette punkt, idet det fremgår, at "et medlem anses

for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i

virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden er endeligt

overdraget eller lukket".

Jeg henviser i øvrigt til det af mig tidligere anførte i min

skrivelse af 2. maj d.å. til xxx.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet skrev den 5. november 2001:

Direktoratet sender klage over afgørelse af 27. oktober 2001 [27.

september 2001, AMAs rettelse].

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til

at ændre afgørelsen.

Med hensyn til xxxs bemærkninger om anvendelse af tidligere og

nugældende bekendtgørelse skal direktoratet bemærke, at

bekendtgørelse nr. 294 af 19. maj 1998 ("den gamle") om ophør

med udøvelse af selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse er citeret, fordi medlemmet anses for ophørt

efter reglerne i denne bekendtgørelse, da medlemmet ifølge

købekontrakt solgte sin virk-somhed pr. 1. maj 2000 for at gå

på efterløn.

Direktoratet er herefter enig i, at bekendtgørelse nr. 165 af 13.

marts 2001 ("den nye") finder anvendelse ved besvarelse af medlemmets

forespørgsel af 26. marts 2001, idet spørgsmålet drejer

sig om arbejde, der først ville være påbegyndt efter 2.

april 2001, hvor denne bekendtgørelse trådte i kraft.

Selv om de to bekendtgørelser følger samme systematik, skal

direktoratet beklage, at citeringen ikke er tydelig.

Indledningsvis skal det bemærkes, at en virksomhed efter

direktoratets opfattelse omfatter inventar, driftsmidler, varelager,

kundekartotek m.v. og lokaler.

Den omstændighed, at medlemmet har udlejet lokalerne fra sin

tidligere virksomhed til køber, bevirker efter direktoratets

opfattelse, at man skal vurdere, om medlemmet kan anses for ophørt

både efter bekendtgørelsens § 3 og § 4.

Hovedreglen er, at en selvstændig erhvervsdrivende kan anses for

ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere

end midlertidigt. Det fremgår af arbejdsløshedsforsikringslovens

§ 57, stk. 3.

Medlemmet har søgt om at gå på efterløn pr. 1.

maj 2000. På sin ansøgning har han oplyst, at hans sidste

arbejdsdag i virksomheden var den 30. april 2000. Medlemmets personlige

arbejde i virk-somheden ansås derfor for ophørt mere end

midlertidigt, jf. lovens § 57, stk. 3, "den gamle"

ophørs-bekendtgørelse § 3, stk. 1, og "den gamle"

bekendtgørelse § 4, stk. 1.

Medlemmet har den 26. marts 2001 spurgt, om han kunne arbejde i sin

tidligere virksomhed.

Udover at det personlige arbejde i virksomheden skal være

ophørt, må den pågældende heller ikke længere

have hverken hel eller delvis retlig eller faktisk rådighed over

virksomheden.

Direktoratet finder, at medlemmet i kraft af sin lejekontrakt

vedrørende en del af virksomheden (nemlig lokalerne) har delvis retlig

og faktisk rådighed over virksomheden og må derfor ikke

påtage sig arbejde, jf. "den nye" bekendtgørelse § 4, stk. 4

("den gamle" bekendtgørelse § 4, stk. 2).

Det er direktoratets opfattelse, at medlemmet ved beskæftigelse i

virksomheden vil have en sådan tilknytning til, indflydelse på og

interesse i virksomhedens drift, at han ikke kan anses for endeligt

ophørt med det personlige arbejde i virksomheden.

Efterlønnen vil derfor bortfalde på tidspunktet, hvor

medlemmet begynder at arbejde i den virk-somhed, som tidligere har

været medlemmets hovedbeskæftigelse.

Spørgsmålet, om et medlem er endeligt ophørt med at

drive selvstændig virksomhed, afgøres ikke alene på

grundlag af, om vedkommende rent faktisk ikke længere beskæftiger

sig med virksom-hedens drift, men også på grundlag af, om de

formelle betingelser i lovens § 57, stk. 3, og i bekendtgørelse om

ophør med drift af selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse er opfyldt.

Det fremgår i øvrigt af vejledning nr. 27 til "den nye"

ophørsbekendtgørelse, Til § 4, stk. 4, at såfremt

selve virksomheden er overdraget eller lukket, og medlemmet blot har

bortforpagtet lokalerne, vil der som udgangspunkt være tale om, at

forpagteren driver en ny selvstændig virksomhed. Det betyder, at

medlemmets eventuelle beskæftigelse i en sådan virksomhed er uden

betydning for ophøret, selv om den drives fra medlemmets

bortforpagtede lokaler. Det er imidlertid en forudsætning, at der er

tale om en anden type virksomhed.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til xxx, medlemmet og a-kassen.

5. Nyt efter klagen

-

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. Arbejdsministeriets

lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

§ 57.

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog

kapitel 11 b.

Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig,

når hans personlige arbejde i virksom-heden er ophørt mere end

midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig

erhvervs-drivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt

mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med

Landsarbejdsrådet.

§ 75 a.

Efterløn ydes efter ansøgning til ældre

medlemmer, der helt eller delvist forlader arbejds-livet før det

fyldte 67. år. Overgang til efterløn kan ske fra

beskæftigelse, overgangsydelse, del-pension eller ledighed.

Stk. 2. Et medlem, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed,

kan først overgå til efterløn, når det personlige

arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt, jf. dog § 75

c.

§ 75 c

. Et medlem kan i efterlønsperioden vælge at

1) arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et

kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller

2) arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er

fastsat i §§ 74 e, 74 f og 74 h.

Stk. 5. Arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke

udføres som vedvarende selvstændig virk-somhed, jf. dog stk. 6,

nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller

drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder

dog ikke mindre jordbrug.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 294 af 19. maj 1998 om ophør med

udøvelse af selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse

§ 3.

Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det

personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at

virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.

§ 4.

Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med

det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at

virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig kon-trakt, der

er gensidigt uopsigelig i mindst 5 år.

Stk. 2. Det er en forudsætning, at medlemmet ikke i

forpagtnings- eller lejeperioden er beskæftiget i virksomheden.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om ophør med

udøvelse af selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse

§ 3.

Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det

personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at

virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.

§ 4.

Er en virksomhed ikke endeligt overdraget eller lukket efter §

3, kan et medlem kun anses for ophørt mere end midlertidigt med det

personlige arbejde i virksomheden, hvis medlemmet doku-menterer,

1) at virksomheden er bortforpagtet, jf. stk. 2, eller

2) at virksomheden er udlejet.

Stk. 4. Det er en forudsætning, at medlemmet ikke i

forpagtnings- eller lejeperioden er beskæftiget i virksomheden.

Vejledning nr. 27 af 13. marts 2001

til sidstnævnte

bekendtgørelse udtaler blandt andet:

§ 4, stk. 4

Det fremgår af lovens § 57, stk. 3, at en selvstændig

erhvervsdrivende anses for ledig, når det personlige arbejde i

virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Ophør ved

bortforpagtning er en undtagelse fra hovedreglen om, at virksomheden skal

være varigt overdraget. Derfor stilles der særlige krav til

dokumentationen af ophøret med det personlige arbejde.

Hvis et medlem modtager ydelser på grundlag af ophør ved

bortforpagtning og fortsætter eller senere påbegynder

beskæftigelse i sin bortforpagtede eller udlejede virksomhed, er det

personlige arbejde i virksomheden ikke ophørt mere end

midlertidigt.

Beskæftigelse i en virksomhed, der er ejet af forpagteren eller

lejeren, sidestilles med beskæftigelse i den bortforpagtede virksomhed

eller udlejede virksomhed, når virksomhederne er af samme type, og der

sker en vis fælles drift af virksomhederne.

Er selve virksomheden overdraget eller lukket, og har medlemmet blot

bortforpagtet bygningerne eller lokalerne, vil der som udgangspunkt

være tale om, at forpagteren driver en ny selvstændig virksomhed.

Det betyder, at medlemmets eventuelle beskæftigelse i en sådan

virksomhed er uden betydning for ophøret, selv om den drives fra

medlemmets bortforpagtede lokaler. Det er en forudsætning, at der er

tale om en anden type virksomhed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter